Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Tilsyn med 22. marts 2010 Sags nr.: 117.664.031 elevbetaling på frie kostskoler 2007 og 2008
2 Sammendrag Tilsynet med elevbetaling på frie kostskoler 2007 og 2008 omfatter en undersøgelse af, om skolerne fastsætter elevbetalingen på såvel korte som lange kurser i overensstemmelse med reglerne om mindste elevbetaling. Det er et krav for alle frie skoler, at skolerne skal have andre indtægter end statstilskud. Dette skyldes, at de frie skoler er et alternativ til de offentlige skoler, hvorfor skolerne ikke alene skal finansieres af det offentlige. På de frie kostskoler omfatter deltagelsen i et kursus desuden mere end undervisning. Et kursus omfatter således også kost, logi og samvær. Endelig kan der ligge en indirekte kvalitetskontrol af kurserne i kravet om egenbetaling. Alle frie kostskoler er omfattet af bestemmelserne om elevbetaling. Ministeriet har vurderet, at det vil give anledning til flest problemstillinger, hvis der bliver fokuseret på folkehøjskolerne. Tilsynet omfatter således kun folkehøjskoler. Reglerne om mindste elevbetaling fremgår af 11, stk. 2-5, i lov om frie kostskoler, hvoraf følgende fremgår: - at mindste elevbetalingen fastsættes på de årlige finanslove - at mindste elevbetalingen ikke omfatter betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner - at en skole efter individuel vurdering kan nedsætte elevens egenbetaling til halvdelen af den mindste elevbetaling, der fastsættes på de årlige finanslove Tilsynet viser, at skolerne især har svært ved at administrere muligheden for efter individuel vurdering at nedsætte en elevs egenbetaling til halvdelen af den mindste elevbetaling, der fastsættes på de årlige finanslove. Denne rapport sendes til samtlige folkehøjskoler. Ministeriet vil overveje at gennemføre et yderligere tilsyn på et senere tidspunkt, hvor manglende overholdelse af reglerne om mindste elevbetaling vil kunne få tilskudsmæssige konsekvenser. Tilsynet viser desuden, at der er behov for, at det understreges over for skolerne, at elevlisterne løbende skal udfyldes og udfyldes fuldstændigt.
3 Regelgrundlag Det følger af 11, stk. 2, 3. pkt. i lov om frie kostskoler, at beløb, der opkræves til individuelle formål og særskilt til ekskursioner, ikke indgår i den betaling, der skal opfylde kravet om mindste elevbetaling. Det følger af 11, stk. 3 og 4, i lov om frie kostskoler, at højskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og efterskoler (for elever, der ikke modtager statslig elevstøtte) kan nedsætte en elevs egenbetalingen til halvdelen af det på finansloven fastsatte beløb. Der er tale om minimumsgrænser for en elevs egenbetalingen. En sådan nedsættelse af elevbetalingen kræver, at skolen foretager en individuel vurdering, dvs. konkret kan begrunde de særlige tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elevbetalingen, jf. de specielle bemærkninger til 11 i lovforslag nr. L 160/1999. Se i øvrigt bilag 1 for en mere udførlig gennemgang af regelgrundlaget. Tilsynets gennemførelse Baggrunden for tilsynet Tilsynet er et led i ministeriets institutionelle tilsyn og fremgår af ministeriets tilsynsplan for 2007/08 og tilsynsplan for 2008/09. Af tilsynsplanerne for de frie kostskoler fremgår bl.a.: I fravær af den indholdsmæssige styring, der findes på de nationalt anerkendte kompetencegivende uddannelser, er overholdelse af tilskudsbestemmelser en forudsætning for at modtage tilskud. [ ] Tilsynet vil omfatte bl.a. følgende aktiviteter: - Undersøgelse af, om skolerne fastsætter elevbetalingen på såvel korte som lange kurser i overensstemmelse med reglerne herom. Alle frie kostskoler er omfattet af bestemmelserne om elevbetaling. Ministeriet har vurderet, at det vil give anledning til flest problemstillinger, hvis der bliver fokuseret på folkehøjskolerne. Tilsynet omfatter således kun folkehøjskoler. Indkaldelse af stikprøvemateriale På baggrund af tilsynsplanen for 2007/08 igangsatte ministeriet i foråret 2007 et tilsyn med folkehøjskolernes fastsættelse af elevbetalingen i forbindelse med såvel korte som lange kurser. Ministeriet videreførte tilsynet i 2008, hvor yderligere to folkehøjskoler blev inddraget i tilsynet. Tilsynet blev gennemført som en stikprøve på i alt 10 skoler, hvilket svarer til ca. 13 % af folkehøjskolerne. Højskolerne er valgt således, at de
4 udvalgte skoler repræsenterer et bredt udsnit af højskolerne, herunder hvad angår økonomiske forhold. Endvidere er det bl.a. stillet som et kriterium, at skolerne har en del rejseaktiviteter. Undervisningsministeriet har i forbindelse med tilsynet anmodet skolerne om at indsende følgende materiale til ministeriet: - Skolebrochurer - Kopi af elevkvitteringer for betalt kursusophold på udvalgte kurser - Elevlister for de udvalgte kurser - Redegørelse for elevbetalingsproceduren Redegørelsen skulle indeholde oplysninger om proceduren for elevbetaling, herunder om den fastsatte elevbetaling dækkede udgifter til rejser og kursusmateriale. Såfremt kurset indbefattede rejseaktivitet, skulle der ligeledes redegøres for, om betalingen var en del af elevbetalingen, og om rejseomkostningerne blev nedsat via elevbetalingen, herunder om skolerne ydede tilskud til rejsen. Folkehøjskolernes Forening i Danmark blev inden igangsættelsen af tilsynet hørt angående fremgangsmåde, tidsplan m.v. Materialet blev gennemgået i ministeriet, og i flere tilfælde blev skolerne bedt om at indsende supplerende materiale. Stikprøven omfattede i 2007 følgende folkehøjskoler: Væksthøjskolen Djursland Vrå Højskole Løgumkloster Højskole Odder Højskole Nordfyns Folkehøjskole Idrætshøjskolen i Århus Rønde Højskole International Apostolsk Højskole I 2008 blev følgende folkehøjskoler ligeledes inddraget i tilsynet: Vallekilde Højskole Rørvig Folkehøjskole Tilsynets resultater Generelt Tilsynet medførte store mængder af meget forskelligartet materiale. I mange tilfælde havde elever betalt en lavere pris end den på finansloven fastsatte mindste elevbetaling.
5 For de fleste skolers vedkommende kan det ikke ses af materialet, om der er bevilget en nedsat betaling ud fra en individuel vurdering. I mange tilfælde havde skolerne også nedsat elevbetalingen til et lavere beløb end den normale elevbetaling på skolen, men sådan at elevbetalingen fortsat lå over den på finansloven fastsatte mindste elevbetaling. Sådanne nedsættelser kan skolerne frit give eleverne, så længe skolerne overholder øvrig lovgivning, jf. gennemgang af regelgrundlaget i bilag 1. I det følgende vil der særskilt blive redegjort for tilsynets resultater, for så vidt angår betaling til individuelle formål, nedsættelse af elevbetalingen efter individuel vurdering (under den på finansloven fastsatte mindste elevbetaling) og udfyldelse af elevlister. Betaling til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner Få skoler sondrer i elevkvitteringerne mellem betaling til individuelle formål og øvrig elevbetaling. Det fremgår derfor ikke af materialet, om en konkret betaling gik til individuelle formål eller til almindelig elevbetaling. Hver elev havde blot indbetalt et eller flere beløb til skolen uden angivelse af, hvad disse beløb dækkede. Ministeriet anser ikke dette for problematisk, da det afgørende, for om der er tale om betaling til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner, er aftalen mellem skolen og eleven om et kursus og betalingen herfor. Af skolernes redegørelse for elevbetalingsproceduren fremgik bl.a. følgende: Væksthøjskolen Djursland angiver, at eleverne ved rejsekurser betaler for rejsen til et rejsebureau. Derudover betaler eleverne et særskilt beløb til højskolen, som dækker ugen op til rejsen med undervisning, kost og logi og materialer samt undervisning og materialer på rejsen. Elever på lange kurser betaler ud over elevbetalingen et fast beløb for materialer ved kursets start og tilbydes derudover supplerende materialer mod egen betaling. Endelig er der tillæg for stjernekurser, eneværelse, fritagelse for arbejdsopgaver, leje af sengetøj, rengøring af værelse og deltagelse i særlig undervisning (Hoppet til Jobbet). Vrå Højskole angiver, at der betales særskilt for materialeudgifter, tillæg for eneværelse, leje af linned og et diættillæg for specialkost. Løgumkloster Højskole angiver, at der er tillæg for enkeltværelse. På korte rejsekurser prissættes højskoledelen og rejsedelen hver for sig, og skolen yder ikke tilskud til rejsen. På skolens lange kursus er betalingen af studierejsen en del af kursusafgiften. Skolen dækker forskellen mellem den budgetterede og den realiserede omkostning til rejsen. Herudover betales
6 der særskilt for materialer, herunder undervisningsmaterialer, kopier og print, højskolesangbogen, elevbillede og spontane fællesaktiviteter. Odder Højskole angiver, at kost, logi, undervisning og en uges rejse er inkluderet i skolens elevbetaling. Derudover indbetales der særskilt til materialer efter forbrug. Desuden kan afbestillingsforsikring og sygeforsikring have betydning for rejsens pris. Der kan også betales ekstra for eneværelse både på skolen og på rejsen. Nordfyns Folkehøjskole opkræver særskilt betaling for studieture og opkræver en større elevbetaling for enkeltværelse. Idrætshøjskolen i Århus angiver, at der er tillæg for enkeltværelse, brugerbetaling ved særlige aktiviteter og rejser. Før skolestart indbetales der desuden et depositum, der anvendes til bøger, kompendier, materialer samt deltagelse i diverse arrangementer (eksempelvis film, teater, koncerter og sportskampe). Rønde Højskole angiver, at elevbetalingen inkluderer almindelige kursusmaterialer. Hvis en elev ønsker at bruge specielle materialer, f.eks. lærred i kunstundervisningen, specielle materialer i tekstilundervisningen, betales der særskilt herfor. Rønde Højskole angiver, at der betales særskilt for studierejser. Endelig angiver Rønde Højskole, at der på korte kurser betales særskilt ud fra hvilken værelseskategori, eleven ønsker, men at ekskursioner og forbrug i værksteder er indregnet i elevbetalingen. International Apostolsk Højskole opkræver tillæg for deltagelse i ekstra fag (rådgivningsskole, lovsangsskole og lederskole) samt tillæg for eneværelse og leje af linned. Vallekilde Højskole angiver, at der på de korte kurser er tillæg for enkeltværelse med bad, og på de lange kurser er tillæg for både enkeltværelse og dobbeltværelse med bad. Rørvig Folkehøjskole angiver, at der på lange kurser betales tillæg for enkeltværelse. På korte kurser er der både tillæg for enkeltværelse og for eget bad. På både korte og lange kurser angiver skolen, at sengelinned og håndklæder kan lejes af skolen. Ministeriets bemærkninger til skolernes redegørelser for elevbetalingsproceduren: Hvis en skole opkræver et særskilt beløb for en ydelse, skal beløbet ikke indgå i den betaling, der skal opfylde kravet om mindste elevbetaling. De nævnte tillæg er opkrævninger ud over den almindelige ugepris for kurserne. Tillæggene skal derfor ikke indgå i vurderingen af, om kravet om en mindste elevbetaling er opfyldt.
7 Nedsættelse efter individuel vurdering Flere skoler havde nedsat elevbetalingen i meget stort omfang. Løgumkloster Højskole havde f.eks. nedsat elevbetalingen på skolens lange kursus i 2007 for 17 ud af 30 elever til under det på finansloven fastsatte beløb. Nordfyns Folkehøjskole havde nedsat elevbetalingen for 37 ud af 88 elever til under beløbet på finansloven. International Apostolsk Højskole havde tilsvarende nedsat betalingen for 24 ud af 60 elever på deres sommerkursus i 2007. Vrå Folkehøjskole havde nedsat elevbetalingen for alle på et kort kursus. Af skolernes redegørelser fremgår derudover bl.a. følgende: Væksthøjskolen Djursland angiver ikke i materialet indsendt til ministeriet, at der mulighed for at få nedsat elevbetalingen. På trods af dette havde 12 ud af 34 elever på skolens lange kursus betalt en ugepris under mindsteprisen fastsat på finansloven. Vrå Folkehøjskole havde nedsat prisen for alle deltagere af et kursus med den begrundelse, at alle deltagere var pensionister. Løgumkloster Højskole har følgende kriterier for en nedsættelse af elevbetalingen ud fra en individuel vurdering: - Elevens økonomiske situation og økonomiske trang. - Elevens baggrund i øvrigt herunder familiære forhold og uddannelsesmæssige forhold. - Elevens personlige forhold herunder sygdom, trafikuheld o.l. - Elevens motivation for højskoleopholdet og skolens vurdering af det personlige udbytte af et højskoleophold. Skolen angiver, at skolen ud fra disse kriterier i 2007 ydede støtte til elever, der ellers ikke havde kunnet gennemføre et højskoleophold. Odder Højskole angiver i redegørelsen til ministeriet, at kurser, der ikke er solgt, kan sættes på udsalg. Skolen angiver ikke, om dette sker til en pris under den på finansloven fastsatte mindste elevbetaling. Nordfyns Folkehøjskole angiver elevens økonomiske formåen som begrundelse for nedsættelse af elevbetalingen. Nordfyns Folkehøjskole angiver desuden, at skolen har mange elever, der kommer fra lavindkomstgrupper i samfundet. Derfor er der nogle gange sket en reduktion af elevbetalingen til en gruppe med samme økonomiske vilkår, f.eks. indvandrere. Idrætshøjskolen i Århus beskriver, at skolen evt. kan yde tilskud til elevbetaling, og at skolen primært yder tilskud til elever, som er aktive ledere eller trænere i en idrætsforening og har været det i mindst en sæson, eller til elever som ønsker at være elever på skolen i både efterår og forår.
8 Rønde Højskole angiver, at der er mulighed for at søge skolen om nedsættelse af elevbetalingen, og at dette sker ved en individuel ansøgning og vurdering. Skolen angiver ikke særlige kriterier. Skolen angiver dog, at der kun ydes rabat på korte kurser ved helt specielle forhold. International Apostolsk Højskole beskriver i sin redegørelse en fripladsordning. Skolen angiver, at der hvert år i skolens budget afsættes en økonomisk ramme for tildeling af fripladser. Inden for den budgetterede ramme kan skolens ledelse frit tildele elever delvis friplads. Såfremt skolens ledelse ønsker at tildele fripladser ud over den budgetterede ramme, skal tildelingen af friplads forelægges for bestyrelsen. Det fremgår ikke af redegørelsen, hvilke kriterier skolens ledelse lægger til grund for fripladstildelingen, eller hvilken pris eleverne betaler, hvis de får en friplads. Vallekilde Højskole angiver, at elevbetalingen kan nedsættes på både korte og lange kurser. Ved korte kurser kan elevbetalingen blive nedsat ud fra en vurdering af den enkelte elevs økonomiske situation. Ved lange kurser er det især elevens økonomiske forhold og motivation for deltagelse i kurset, der tillægges betydning. Rørvig Folkehøjskole angiver ikke nogen mulighed for at nedsætte elevbetalingen, men elevkvitteringerne viser, at dette sker. Ministeriets bemærkninger til skolernes redegørelser for nedsættelse efter individuel vurdering: En skole må kun i særlige tilfælde udnytte muligheden for at nedsætte elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven. En nedsættelse af elevbetalingen må derfor udgøre undtagelsen. Det er således i strid med kravet om en mindste elevbetaling, hvis en skole vurderer, at deres elever ofte giver anledning til en nedsættelse af elevbetalingen. En nedsættelse af elevbetalingen, til et beløb under det på finansloven fastsatte, skal desuden ske ud fra en individuel vurdering. En skole kan fastsætte kriterier, som vil indgå i vurderingen, men opfyldelsen af kriterierne kan ikke automatisk medføre en nedsættelse af elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven. Der skal altid foretages en individuel vurdering, hvor alle elevens forhold skal tages i betragtning, herunder elevens økonomiske forhold. Lov om frie kostskoler fastsætter ikke regler for, hvilke kriterier der kan indgå i vurderingen, men kriterierne skal være i overensstemmelse med lovgivningen i øvrigt. Nogle skoler giver rabat for deltagelse i flere kurser inden for et kalenderår. En sådan rabat kan ikke anses for en individuel vurdering, hvorfor deltagelse i flere kurser inden for et kalenderår ikke kan begrunde en nedsættelse af elevbetalingen til et beløb, der ligger under den på finans-
9 loven fastsatte mindste elevbetaling. Hvis der er tale om en pris, der ligger over beløbet på finansloven, kan frie kostskoler godt holde udsalg eller lignende for at få fyldt kurser op, men skolens behov, f.eks. for flere elever, må aldrig indgå i vurderingen af, om der skal ske en nedsættelse af elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven. Skolen kan lade det indgå i vurderingen, om eleven er aktiv leder eller træner i en idrætsforening, men alle elevens forhold skal tages i betragtning, herunder elevens økonomiske forhold. En skole behøver ikke at gøre opmærksom på muligheden for at få elevbetalingen nedsat. Der er ingen pligt til at nedsætte elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven uanset omstændighederne. Der er intet til hinder for, at en fri kostskole fastsætter en ramme på sit budget til nedsættelse at elevbetalingen, og at en overskridelse af rammen skal godkendes af bestyrelsen. Hvis nedsættelsen medfører en nedsættelse af elevbetalingen til et beløb under det på finansloven fastsatte, skal nedsættelsen tildeles ud fra en individuel vurdering og kun i særlige tilfælde. Udfyldelse af elevlister Flere skoler havde ikke udfyldt de af ministeriet udfærdigede elevlister eller udfyldt dem mangelfuldt. Det skal derfor understreges over for skolerne, at elevlisterne skal udfyldes og udfyldes fuldstændigt. Tilsynet blev desuden besværliggjort af, at der ikke er en mulighed for at angive, hvem der er CIRIUS-elever på elevlisterne. CIRIUS-elever er elever, der er statsborgere og har fast bopæl i Bulgarien, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet eller Ungarn og som i henhold til 27 a, stk. 1, sidste pkt., i lov om frie kostskoler er undtaget fra kravet i 11, stk. 4, i lov om frie kostskoler om en mindste elevbetaling. En sådan kolonne kan let tilføjes under overskriften statsborgerskab på elevlisten. Dette vil medføre en forøget administrativ udgift for skolerne, der ikke vurderes at stå mål med fordelen for ministeriet. Der vil derfor ikke blive tilføjet en sådan kolonne. Tilsynet var desuden blevet lettet, hvis ugeprisen for den enkelte elev havde fremgået af elevlisterne. Dette kan let tilføjes ministeriets skema og vil ligeledes medføre en forøget administrativ udgift for skolerne. Det kan dog medføre, at skolerne bliver mere bevidste om størrelsen på elevbetalingen. Ministeriet vil derfor overveje, om kursets almindelige ugepris skal angives øverst på skemaet sammen med de øvrige stamoplysninger vedrørende kurset, og om der på skemaet skal tilføjes en kolonne, hvor skolen skal angive en elevs konkrete ugebetaling, hvis elevbetalingen for den pågældende elev er nedsat til et beløb under mindste
10 elevbetalingen fastsat på årets finanslov. Da skolerne kun i særlige tilfælde må nedsætte elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven, vil dette kun medføre en begrænset forøgelse af den administrative byrde for skolen. Endelig er det et krav, at, i det omfang et kurset er opdelt i hold, klasser, linjer eller lignende, skal dette fremgå af elevregistreringsskemaet, jf. 7, stk. 2, i bekendtgørelse om tilskud m.v. til frie kostskoler ( 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 703 af 30. juni 2008). Det fremgår dog ikke af de af ministeriet udfærdigede elevlister, hvordan en sådan registrering skal foretages. Ingen af skolerne har forsøgt at lade hold, klasser, linjer eller lignende fremgå af elevlisterne. Kravet er blevet ændret ved den seneste ændring af bekendtgørelsen om tilskud m.v. til frie kostskoler. I det omfang kurset er opdelt i hold, klasser, linjer eller lignende, skal dette i stedet fremgå af skemaer udformet af skolen. Konklusioner på tilsynet Generelt Tilsynet med elevbetaling på frie kostskoler 2007 og 2008 omfatter en undersøgelse af, om skolerne fastsætter elevbetalingen på såvel korte som lange kurser i overensstemmelse med reglerne om mindste elevbetaling. Tilsynet viser, at skolerne især har svært ved at administrere muligheden for efter individuel vurdering at nedsætte en elevs egenbetaling til halvdelen af den mindste elevbetaling, der fastsættes på de årlige finanslove. Betaling til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner Tilsynet viser, at få skoler ved selve betalingen sondrer mellem almindelig elevbetaling og betaling til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner. Det afgørende er da også, om skolen har fastsat et særskilt beløb i aftalerne med eleverne. Hvis det er tilfældet, skal beløbet ikke indgå i den betaling, der skal opfylde kravet om mindste elevbetaling. Angivelsen af betaling til individuelle formål i brochure, tilmeldingsblanket og lignende markedsføring af kurset vil indgå i vurderingen af, hvilken aftale der er indgået med eleverne. Nedsættelse efter individuel vurdering Tilsynet viser, at flere skoler i meget stort omfang nedsætter elevbetalingen til et beløb under den på finansloven fastsatte mindste elevbetaling. Dette er i strid med kravet om, at en skole kun i særlige tilfælde kan give nedsættelse af elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven. Tilsynet viser desuden, at flere skoler undlader at foretage en individuel vurdering og i stedet opstiller generelle kriterier, der automatisk medfører
11 en nedsættelse af elevbetalingen. Dette er i strid med kravet i 11, stk. 3, i lov om frie kostskoler om, at skolen skal foretage en individuel vurdering ved nedsættelse af elevbetalingen under mindste elevbetalingen fastsat på finansloven. Denne rapport sendes til samtlige folkehøjskoler. Ministeriet vil overveje et yderligere tilsyn på et senere tidspunkt, hvor manglende overholdelse af reglerne om mindste elevbetaling vil kunne få tilskudsmæssige konsekvenser. Alternativt kan muligheden for nedsættelse af egenbetalingen til et beløb under det på finansloven fastsatte ændres. Reglen kan enten helt afskaffes, eller det kan fremgår direkte af lovteksten, at en nedsættelse til et beløb under beløbet på finansloven kun kan ske i særlige tilfælde. En sådan opfølgning på tilsynet vil kræve lovændring.
12 Bilag 1 Regelgrundlag Lov om frie kostskoler: Bekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006 af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). L 160/1999: Lovforslag L 160 fremsat den 16. december 1999 (lov nr. 479 af 31. maj 2000 om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)). L 112/2001: Lovforslag L 112 fremsat den 21. februar 2002 (lov nr. 275 af 8. maj 2002 (Forenkling af tilskudsregler m.v.)). Finanslov for finansåret 2007. Finanslov for finansåret 2008. Bekendtgørelse om tilskud m.v. til frie kostskoler: Bekendtgørelse nr. 1448 af 13. december 2006 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Tilsyn Det fremgår af 52 i lov om frie kostskoler, at undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne. Tilsynet skal sikre, at lovens overordnede mål på området realiseres, og at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de regler, der er en betingelse for at modtage tilskud. Elevbetaling Lov om frie kostskoler 11 lyder som følger: 11. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud. Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner. Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 4. For elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf. stk. 2. Stk. 5. For elever på efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2. Den mindste ugentlige elevbetaling i 2007 for højskoler (Finanslov for finansåret 2007, 20.71.01): For elever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse: Kostelever Dagelever
13 - kurser af mindst 12 ugers varighed 741 kr. 594 kr. - kurser under 12 ugers varighed 886 kr. 694 kr. For elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse: - kurser af mindst 12 ugers varighed 401 kr. 354 kr. - kurser under 12 ugers varighed 546 kr. 455 kr. Den mindste ugentlige elevbetaling i 2008 for højskoler (Finanslov for finansåret 2008, 20.71.01): Kostelever Dagelever For elever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse: - kurser af mindst 12 ugers varighed 761 kr. 610 kr. - kurser under 12 ugers varighed 910 kr. 713 kr. For elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse: - kurser af mindst 12 ugers varighed 412 kr. 364 kr. - kurser under 12 ugers varighed 561 kr. 467 kr. De fleste elever på højskoler er kostelever og er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Det er derfor især beløbene på 741 kr. og 886 kr., der er relevante for kurser i 2007 og beløbene på 761 kr. og 910 kr., der er relevante for kurser i 2008. Der er i tilsynet fokuseret på bestemmelserne om mindste elevbetaling. Det er et krav for alle frie skoler, at skolerne skal have andre indtægter end statstilskud. Dette skyldes, at de frie skoler er et alternativ til de offentlige skoler, hvorfor skolerne ikke alene skal finansieres af det offentlige. På de frie kostskoler omfatter deltagelsen i et kursus desuden mere end undervisning. Et kursus omfatter også kost, logi og samvær. Endelig kan der ligge en indirekte kvalitetskontrol af kurserne i kravet om egenbetaling, da eleverne eller andre, der betaler for elevernes kursus, vil vurdere, om et kursus har en tilstrækkelig kvalitet til, at man ønsker at gå på og/eller betale for kurset. I den forbindelse vil kursets pris have betydning for elevers og andres krav til kvalitet. Ud over reglerne om mindste elevbetaling er der i 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om frie kostskoler også en regel om, at elevbetalingen ikke må være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Tilsynet har ikke omfattet denne regel, hvis formål er at sikre, at kurser på frie kostskoler er åbne for alle, og at skolerne ikke genererer et større overskud i forbindelse med den statsstøttede aktivitet.
14 Der er ikke krav om, at det er eleven selv, der betaler elevbetalingen på frie kostskoler. Elevbetalingen kan f.eks. blive betalt af forældre, elevens hjemkommune eller en fond. Betaling til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner I lov nr. 479 af 31. maj 2000 lyder 11, stk. 2, som følger: Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling. Det fremgår af de specielle bemærkninger til 11 i L 160/1999, at: Af regler fastsat i henhold til den gældende 19, stk. 2, fremgår, at elevbetalingen i relation til lovens betingelser ikke omfatter beløb, der opkræves individuelt, f.eks. betaling for enkeltværelser, særlige materialer i forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Disse regler påtænkes ikke ændrede. Ved 2, nr. 3, i lov nr. 275 af 8. maj 2002 bliver 11, stk. 2, 3. pkt., ophævet og i stedet indsættes: Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner. Det fremgår af de specielle bemærkninger til 2, nr. 3, i L 112/2001, at: Det foreslås at samle bestemmelserne i lovens 11, stk. 2, og tilskudsbekendtgørelsens 8 om elevbetaling i én bestemmelse. Bemyndigelsen til at udstede nærmere regler bliver overflødig, herunder den årlige regulering i tilskudsbekendtgørelsen af den mindste ugentlige elevbetaling, ved, at beløbet foreslås fastsat på de årlige finanslove. I den daværende tilskudsbekendtgørelses 8 er fastsat følgende (bekendtgørelse nr. 1230 af 18. december 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1060 af 14. december 2001): Den mindste ugentlige elevbetaling skal være i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Elevbetalingen efter stk. 1 omfatter ikke beløb, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner. I bilag 1 var den mindste ugentlige elevbetaling fastsat svarende til den nuværende fastsættelse på finansloven. Konklusion vedrørende betaling til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner Det følger af 11, stk. 2, 3. pkt., at beløb, der opkræves til individuelle formål og særskilt til ekskursioner, ikke indgår i den betaling, der skal opfylde kravet om mindste elevbetaling. På trods af ændringerne i formuleringen af bestemmelsen er der ikke ændret ved indholdet i bestemmelsen.
15 Opkrævning til individuelle formål må anses for opkrævninger ud over den almindelige ugepris for kurset, dvs. opkrævninger til særlige arrangementer, enkeltværelse, studierejser, udgifter til et stort individuelt materialeforbrug m.v. Det er uden betydning, om opkrævningen foregår ved tilmeldingen samtidig med betalingen af den almindelige ugepris for kurset, eller om opkrævningen foregår på et andet tidspunkt end ved tilmeldingen. Det afgørende er, om skolen har fastsat et særskilt beløb. Hvis det er tilfældet, indgår beløbet ikke i den betaling, der skal opfylde kravet om mindste elevbetaling. En skole kan lade udgifterne til særlige arrangementer, enkeltværelse, studierejser, udgifter til stort materialeforbrug m.v. blive dækket af elevbetalingen, dvs. ikke opkræve et særskilt beløb. Dette medfører, at disse udgifter indgår i den betaling, der skal opfylde kravet om mindste elevbetaling. Nedsættelse efter individuel vurdering I lov nr. 479 af 31. maj 2000 lyder 11, stk. 3, som følger: Skolen kan efter en individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling. For elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling. For elever på ungdomshøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal elevstøtte, jf. 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling med fradrag af den maksimale statslige og kommunale elevstøtte. Det fremgår af de specielle bemærkninger til 11 i L 160/1999, at: Bestemmelsen i stk. 3 giver skolen mulighed for at nedsætte elevens egenbetaling til halvdelen af mindste elevbetalingsbeløbet. Den tidligere bestemmelse har givet skolen mulighed for i særlige tilfælde at yde op til halv friplads. Dette har efter omlægningen af elevstøtten til driftstilskud til elever på højskoler vist sig problematisk, idet der har været kollision af fripladsreglen og den individuel supplerende elevstøtte. Skolen skal konkret kunne begrunde de enkelte særlige tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elevbetalingen. Ved 2, nr. 4, i L 112/2001 bliver 11, stk. 3, ophævet og i stedet indsættes: Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 og 6. Stk. 4. For følgende elever skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling: 1) Elever på folkehøjskoler. 2) Elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke modtager kommunal elevstøtte, jf. 34. 3) Elever på efterskoler, der ikke modtager statslig og kommunal elevstøtte.
16 Stk. 5. For elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der modtager kommunal elevstøtte, jf. 34, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den kommunale elevstøtte i den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling. Stk. 6. For elever på efterskoler, der modtager statslig og kommunal elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte og den kommunale elevstøtte i den i stk. 2 nævnte mindste elevbetaling. Det fremgår af de specielle bemærkninger til 2, nr. 4, i L 112/2001, at: Der foreslås en præcisering af bestemmelsen i lovens 11, stk. 3, om nedsættelse af elevers egenbetaling, idet forslaget præciserer, hvorledes den mindste egenbetaling beregnes. I praksis kan egenbetalingen nedsættes, dels ved at skolen i konkrete tilfælde kan bestemme, at den af skolen fastsatte elevbetaling nedsættes, dels ved hjælp af individuel elevstøtte, jf. 30, stk. 1, nr. 2, for elevstøtteberettigede efterskoleelever, og 37, stk. 1, for elever på folkehøjskoler, herunder ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og dels eventuelt også som en kombination af puljestøtte og nedsættelse af den af skolen fastsatte elevbetaling. De foreslåede bestemmelser i 11, stk. 4-6, indeholder minimumsgrænser for elevernes egenbetaling. Konklusion vedrørende nedsættelse efter individuel vurdering Det følger af 11, stk. 3 og 4, i lov om frie kostskoler, at højskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og efterskoler (for elever, der ikke modtager statslig elevstøtte) kan nedsætte en elevs egenbetaling til halvdelen af det på finansloven fastsatte beløb. For elever på efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i det på finansloven fastsatte beløb, jf. 11, stk. 5, i lov om frie kostskoler. Der er tale om minimumsgrænser for en elevs egenbetaling. En sådan nedsættelse af elevbetalingen kræver, at skolen foretager en individuel vurdering, dvs. konkret kan begrunde de særlige tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elevbetalingen. Kravet om en individuel vurdering kan ikke erstattes af regler eller kriterier for, hvornår elevbetalingen kan nedsættes til et beløb under beløbet på finansloven. Skolerne kan fastsætte kriterier, som vil indgå i vurderingen, men opfyldelsen af kriterierne kan ikke automatisk medføre en nedsættelse af elevbetalingen til et beløb under beløbet på finansloven. En skole kan derfor ikke vurdere, at alle elever, der f.eks. opfylder nogle kriterier fastsat af skolen, kan få nedsat elevbetalingen. Der skal altid foretages en individuel vurdering, hvor alle elevens forhold skal tages i betragtning. Lov om frie kostskoler fastsætter ikke regler for, hvilke kriterier der kan indgå i vurderingen. Det skal dog altid være elevens forhold, der vurderes. Skolens forhold kan ikke indgå i vurderingen. Da der er tale om en
17 nedsættelse af elevbetalingen, må elevens økonomiske forhold altid tages i betragtning. De økonomiske forhold kan både tale for og imod en nedsættelse af elevbetalingen. En skole kan kun i særlige tilfælde udnytte muligheden for at nedsætte elevbetalingen til et beløb under det på finansloven fastsatte beløb. En nedsættelse af elevbetalingen må derfor udgøre undtagelsen. Hvis en skole ofte nedsætter elevbetalingen til et beløb under det på finansloven fastsatte beløb, vil det være i strid med kravet om en mindste elevbetaling. Lovgivning i øvrigt af relevans for nedsættelse af elevbetalingen Skolerne skal desuden overholde dansk lovgivning i øvrigt. Af relevans for skolernes vurdering vedrørende nedsættelse af elevbetalingen er lov om etnisk ligebehandling og lov om ligestilling af kvinder og mænd. Lov om etnisk ligebehandling (lov nr. 374 af 28. maj 2003) skal forhindre forskelsbehandling og fremme ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Lov om ligestilling af kvinder og mænd (lovbekendtgørelse nr. 1095 af 19. september 2007) har til formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd. Lovens formål er desuden at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane. Begge love fastslår, at der ikke er tale om en ulovlig forskelsbehandling, hvis der er tale om proportionale saglige formål.