SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lyndby Gade 19 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-002437 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 220180 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 23932 liter olie Oplyst for perioden: liter olie: 01/01/08-31/10/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af cirkulationspumpe til varmt brugsvand 2 Udskiftning af oliekedel og elvarme til opvarmning med træpillefyr 750 liter Fyringsgasolie -87 kwh Elvarme, 412 kwh el -55466 kg Træpiller i sække 25213 liter Fyringsga 18810 kwh Elvarme, 5273 kwh el 7540 kr. 8000 kr. 1.1 år 138080 kr. 250000 kr. 1.8 år 3 Isolering af ydervægge 4792 liter Fyringsgasolie 5053 kwh Elvarme, 1122 kwh el 4 Udskifting af belysning -1362 liter Fyringsgasolie -1445 kwh Elvarme, 29249 kwh el 56280 kr. 172169 kr. 3.1 år 42380 kr. 356100 kr. 8.4 år 5 Udskiftning af cirkulationspumper til varmefordelingen 1984 kwh el 3920 kr. 38000 kr. 9.7 år 6 Isolering af gulve mod kælder og krybekælder 893 liter Fyringsgasolie 949 kwh Elvarme, 192 kwh el 10470 kr. 106069 kr. 10.1 år 7 Efterisolering af loft og skunke 1564 liter Fyringsgasolie 1658 kwh Elvarme, 347 kwh el 18350 kr. 193856 kr. 10.6 år
SIDE 2 AF 11 Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 165700 kr./år Samlet besparelse på el: 73400 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 239100 kr./år Investeringsbehov: 1124190 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 11 Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 8 Etablering af solvarme 318 liter Fyringsgasolie, -47 kwh el 2360 kr. 9 Efterisolering af varmerør i kælder og krybekælder 839 liter Fyringsgasolie -132 kwh Elvarme, 180 kwh el 7810 kr. 10 Etablering af solceller 5305 kwh el 10480 kr. 11 Udskiftning af vinduer/ruder 904 liter Fyringsgasolie 960 kwh Elvarme, 194 kwh el 10600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper, nemlig: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Forbrugsregistrering: Bygningen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, vedrørende registrering af energi- og vandforbrug samt af varmeinstallationers driftforhold, idet bygningsarealet er over 1.000 m². Ejendommen: Bygningen er rådhuset i Lyndby, der anvendes til kontor og brugstiden er 45 timer pr. uge. Bygningen er ifølge BBR opført i 1974 med en række om- og tilbygninger, senest i 2002. En del af bygningen stammer dog tilbage fra 1880. De forskellige bygninger og tilbygninger inddeles for orienteringens skyld efter følgende overskrifter: Nordfløj, Central del, Østfløj, Kantine, Mellembygning, Vestfløj og Pavilion. Dokumentationsmateriale: Ved gennemgang af bygningen forelå ingen tegninger, der er derfor foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Under besigtigelsen var der adgang til de fleste rum, det var dog ikke muligt at besigtige alle krybekældre. Der er ikke udført destruktive undersøgelser af bygningskonstruktionerne. Forbrug: Bygningen opvarmes med oliefyr, samt suplerende EL-varme. Der er ikke oplyst noget forbrug til elvarme. Det samlede beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til 273,5 MWh. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det
SIDE 4 AF 11 beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningen samt forbrug af det varme vand. Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme med samme anvendelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen B. Ejendommens energimærke er E, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et middel højt forbrug. Bygningen er på flere punkter forbedret energimæssigt siden opførelsen, men lever ikke op til et nutidigt niveau. Der er flere rentable besparelsesmuligheder som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Nordfløj: Nordfløjen vurderes at være nyligt renoveret og isoleringen skønnes derfor at være 200 mm på skråvægge og 300 mm vandret loft. Central del: Skråvægge skønnes at være isoleret med 150 mm og vandret loft med 200 mm. Østfløj: Loftet er besigtiget over byrådssalen, hvor isoleringstilstanden er registreret til at være 300 mm. Væg mod uopvarmet loftrum er isoleret med 150 mm. Kantine: Der er loft til kip og skråvæggene skønnes at være isoleret med 250 mm. Mellembygning: Skråvægge skønnes at være isoleret med 150 mm og vandret loft med 200 mm. Vestfløj: Der er registreret 150 mm isolering på vandret og lodret skunk. Skråvægge vurderes ligeledes at være isoleret med 150 mm og vandret loft med 200 mm. Pavilion: Built-up tagets isoleringstilstand er ikke mulig at registrere, hvorfor isoleringen er skønnet udfra opførelsesåret til 200 mm.
SIDE 5 AF 11 Forslag 7: Det anbefales at efterisolere etageadskillelser mod uopvarmede loftsrum der har max. 200 mm isolering, skråvægge der har max. 150 mm samt vandrette og lodrette skunke der har max 150 mm, til en samlet isoleringstykkelse på 350 mm. Der er regnet med mineraluldsbatts kl. 37. Ydervægge Isoleringsforhold er baseret på besigtigelse samt skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Nordfløj: Ydervægge er i varienrende tykkelse ca. 450/550 mm med facade i tegl, og skønnes at være isoleret hulmur. Kælderydervægge er min. 450 mm og skønnes at være beton isoleret udvendigt. Central del: Ydervægge er ca. 380 mm og skønnes at være uisoleret hulmur i tegl. Flere steder er der radiatornicher som skønnes at være massiv mur. Østfløj: Ydervægge er ca. 350 mm og skønnes at være uisoleret hulmur i tegl. Kælderydervægge skønnes at være i beton. Kantine: Ydervægge er 350 mm hulmur i tegl isoleret fra opførelsen med 125 mm. Mellembygning: Ydervægge er ca. 350 mm og skønnes at være uisoleret hulmur i tegl. Vestfløj: Ydervægge er 300-350 mm og skønnes at være uisoleret hulmur i tegl. Pavilion: Ydervægge er 200 mm let konstruktion. Forslag 3: Det anbefales at efterisolere uisolerede hulmure ved indblæsning af granulat. Indblæsningen sker udefra, og defekte fuger bør udbedres før indblæsningen. Ligeledes anbefales det at efterisolere de massive ydermure i radiatornicher indvendigt med ca. 100 mm isolering. Der er her regnet med isolering af 8 m² radiatornicher, inkl. flytning af radiatorer. Vinduer, døre, ovenlys mv. Beskrivelse af vinduer og døre er baseret på besigtigelse på stedet. Vinduer i bygningen er en blanding af termoruder, energiruder, ét lagsruder og étlagsruder med forsatsvindue med energiglas. Forslag 11: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue.
SIDE 6 AF 11 Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Ved udskiftning af vinduer og døre kan det anbefales samtidigt at opfræse vinduesfalse, hvor der ikke oprindeligt er afbrudt kuldebro. Således kan man afskaffe en væsentlig kuldebro omkring vinduer og døre. Gulve og terrændæk Isoleringsforhold er baseret på skøn og vurdering ud fra bygningens opførelsestidspunkt og renoveringstidspunkt. Nordfløj: Kældergulv skønnes at være traditionelt terrændæk isoleret med 200 mm letklinker. Central del: Gulv mod kælder skønnes at være uisoleret bjælkelag. Gulv mod krybekælder skønnes at være isoleret med 100 mm afsluttet med akustikplader. Østfløj: Kældergulv skønnes at være uisoleret beton mod jord. Gulv mod krybekælder skønnes at være isoleret med 100 mm. Kantine: Gulve skønnes at være traditionelle terrændæn isoleret med 200 mm terrænbatts. Mellembygning: Gulv mod kælder og krybekælder skønnes at være uisoleret betondæk. Vestfløj: Gulv mod kælder og krybekælder skønnes at være bjælkelag isoleret med 100 mm. Pavilion: Gulv mod krybekælder skønnes at være isoleret med 100 mm. Forslag 6: Det anbefales at efterisolere etageadskillelser mod krybekælder og uopvarmet kælder således at den samlede isoleringstykkelse er minimum 200 mm. Herved nærmer isoleringsstandarden sig nutidens krav. Det er vigtigt ved efterisolering at ventilation af krybekælder forbedres for at undgå fugtophobning og risiko for følgeskader på bygningsdele. Kælder Nordfløj: Der er opvarmet kælder under hele nordfløjen. Central del: Der er ca. 20 m² kælder. Østfløj: Der er ca. 70 m² kælder.
SIDE 7 AF 11 Kantine: Der er ingen kælder Mellembygning: Der er ca. 60 m² uopvarmet kælder. Vestfløj: Der er kælder under en del af bygningen, der var ikke mulighed for besigtigelse af kælderen. Pavilion: Der er ingen kælder. Ventilation Ventilation Bygningen er generelt naturligt ventileret der er desuden mekanisk udsugning fra udvalgte kontorarealer og kopirum. Varme Køling Bygningen er uden køleanlæg. Varmeanlæg Bygningen har centralvarme med et oliefyr mrk. He To årgang 1984. Kedelanlægget er bestående af en ældre oliekedel samt en relativt ny brænder. Der er ved beregningen taget højde for den nyere oliebrænders bedre effektivitet. Der foreligger dokumentation på serviceeftersyn fra d. 19-11-2009. Forslag 2: Det anbefales at udskifte den eksisterende olieunit med et nyt træpillefyr med ny varmtvandsbeholder, frekvensstyret pumpe samt styring af fremløbstemperaturen ved trådløs stuetermostat. Det anbefales samtidigt i pavillonnen at konvertere fra el-opvarmning til opvarmning fra centralvarmeanlægget. Der monteres det nødvendige antal radiatorer og fordelingsrørene trækkes indenfor klimaskærmen f.eks. i rørpaneler. Varmt vand Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 110 l beholder mrk. Metro. Der er tidsstyret cirkulation på det varme brugsvand med en Grundfos pumpe mrk. UPS 25-40. Forslag 1: Det anbefales at udskifte cirkulationspumpen til det varme brugsvand med en frekvensstyret pumpe. Fordelingssystem
SIDE 8 AF 11 Varmerør til radiatorer er ført i terræn, krybekælder og kælder som 2-strengssystem. Rørene er gennemsnitligt vurderet, isoleret med 20 mm isolering. Der er flere cirkulationspumper på fordelingssystemet: Grundfos UMS 80-60, Grundfos UMS 20-20 og Smedegaard CK-50. I kantinen er der placeret en cirkulationspumpe til gulvvarmen mrk. Grundfos UPS 25-40. I kantinen er der gulvvarme, øvrige rum har radiatorer. Forslag 5: Det anbefales at udskifte cirkulationspumperne til varmefordelingssystemet med frekvensstyrede pumper. Forslag 9: Det anbefales i forbindelse med renovering at efterisolere rørene i den uopvarmede kælder og krybekælder med 60 mm rørskåle. Armaturer Vandarmaturer er forskellige typer. Det anbefales i forbindelse med udskiftning af armaturer at anvende armaturer med lavt forbrug. Automatik Der er monteret termostatventiler på alle radiatorer, og der er monteret styring med udekompensering til regulering af fremløbstemperaturen samt natsænkning på varmeforsyningen. Det anbefales generelt at indstillinger på automatik til cirkulation af varmt brugsvand og varme, holdes opdateret så der ikke spildes unødig energi uden for brugstiden. Dette kan yderligere optimeres ved etablering af en CTS hovedstation, hvor man fra PC kan styre, regulere og overvåge lys, varme og ventilation. El Belysning Ved belysningen vurderes, at der generelt er anvendt ældre lysstofarmaturer med drosselspole samt glødepærer og lavenergipærer. Enkelte lokaler har nyere belysning med lysstofarmaturer med lavt energiforbrug. Enkelte rum har bevægelsesmeldere til styring af belysningen i resten er der manuel betjening af lyset. Forslag 4: Det anbefales at udskifte eksisterende almindelige glødepærer og lysstofarmaturer med drosselspole, med lavenergipærer og armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Udskiftning af belysningsanlæg er samtidigt en oplagt mulighed for at forbedre det generelle belysningsniveau, som kan være nedsat på grund af slitage/snavs på ældre armaturer.
SIDE 9 AF 11 Hårde hvidevarer I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til www.sparel.dk. Vand Vand Der er generelt installeret to-skyls toiletter med lavt vandforbrug. Vedvarende energi Solvarme Der er ingen solvarmeanlæg. Forslag 8: Det anbefales af miljømæssige hensyn at etablere solvarme til varmt brugsvand, der er regnet med et anlæg på 6 m². Varmepumpe Der er ingen varmepumpe. Solceller Der er ingen solceller. Forslag 10: Det anbefales af miljømæssige hensyn at etablere solceller, der er regnet med et anlæg på 60 m², der kan levere 6kW. Det er en forudsætning i forslaget, at solcellerne monteres på en sydvendt tagflade med en hældning på 45 grader. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1974 År for væsentlig renovering: 2002 Varme: Supplerende opvarmning: Fyringsgasolie (liter) Elvarme (kwh) Boligareal i følge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1845 m²
SIDE 10 AF 11 Opvarmet areal: 1937 m² Anvendelse ifølge BBR: 320 Kontor Kommentar til BBR-oplysninger: Der er forskel på det registrerede opvarmede areal og det registrerede erhvervsareal som det fremgår af BBRejermeddelelse. Der er kun foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Det er ejers ansvar at sikre at ejendommen er korrekt registreret i BBR-registret. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 9.2 kr./liter Fast afgift på varme: 0 kr./år El: 1.975 kr./kwh Vand: 65.85 kr./m³
SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af bygninger skal sælger eller udlejer fremlægge en ikke over 5 år gammel energimærkning. Ejendomme, som er større end 1000 m², samt alle offentlige ejendomme skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Rådhuscentret 41 6500 Vojens Telefon: 74 54 28 15 E-mail: sja@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: 15-09-2010 Energikonsulent nr.: 250880 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.