Vedtægter for Team Haderslev KFUM



Relaterede dokumenter
Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter. for. Svømmeklubben SYD

Kerteminde Jollehavn

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter. for Christiansbjerg Idrætsforening. Indholdsfortegnelse:

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Flemming Efterskole Gymnastikforening

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

Vedtægter for Trinord

Referat af stiftende generalforsamling Tirsdag kl. 19 Støberiet, Blågårds Plads 3

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Hellerup Fægte-Klub

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

VEDTÆGTER NYHAVNSGRUPPEN FREDERIKSSTADEN KONGENS NYTORV - NYHAVN

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Ballerup Skytteforening

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Klejtrup Boldklub. Vedtægter for Klejtrup Boldklub Stiftet den 15. december 1969.

Vedtægter for Rudersdal Squash Klub (RSQK) 1 Navn og hjemsted. Klubbens navn er Rudersdal Squash Klub (RSQK).

Vedtægter for Loddenhøj Jollelaug

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Foreningen.., der har hjemsted i kommune, er stiftet den dag/måned/år.

for Atletikforeningen Fremad Holbæk

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

Foreningens vedtægter som de blev vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den

Vedtægter for SSF-1910

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Klubbens navn er Vejle Aikido og har hjemsted i Vejle kommune. Klubben er stiftet den

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Gadstrup Idrætsforening Gadstrup Motion

Vedtægter for Bønnerup Strand Sejlklub Bønnerup havn

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtægter for Blovstrød Løverne

Klubbens Love & Vedtægter

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter for Asperup Pool & Snooker Club 2018

Roskilde Basketball Club

Vedtægter for Coronet Club Danmark / 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Transkript:

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april 1958 og 11. maj 1970. 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Team Haderslev KFUM. Foreningens hjemsted er Haderslev Kommune. 2 Formål Foreningen har til formål at skabe sunde og gode rammer for idrætslivet, på såvel bredde som eliteplan i et fælles forum, hvor der skal være plads til alle. Foreningen tilslutter sig KFUM s idrætsforbunds formålsparagraf. 3 Medlemskab Som medlem kan optages enhver, som vil respektere foreningens love. Medlemskab kan enten være aktivt eller passivt. Indmeldelse kan ske til foreningens ledere eller trænere. Udmeldelse skal ske til foreningens kasserer. Spillercertifikat kan kun udleveres, såfremt man ikke er i kontingentrestance. 4 Kontingent Kontingentsatser foreslås af bestyrelsen og godkendes af generalforsamlingen. Indbetalingsterminer og opkrævningsform fastsættes alene af bestyrelsen. 5 Eksklusion Et medlem kan af de respektive idrætsudvalg eller bestyrelsen ekskluderes fra træning, konkurrence o.l., såfremt vedkommendes opførsel strider mod foreningens formål. Et medlem kan af bestyrelsen ekskluderes, såfremt vedkommende er i kontingentrestance. 6 Ordinær generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i juli kvartal. Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer. Stemmeret til generalforsamlingen har de fremmødte medlemmer, der har været medlem i mere end tre måneder og på generalforsamlingen er fyldt 16 år. Det er ikke muligt at brevstemme eller vha. udstedt fuldmagt til tredjemand. For medlemmer under 16 år kan en forældre/værge afgive én stemme pr. barn. Medlemmer i kontingentrestance har ingen stemmeret. Hvert bestyrelsesmedlem kan afgive én stemme, uanset hvilken tilknytning bestyrelsesmedlemmet ellers måtte have til klubben.

Generalforsamlingen indkaldes med 4 ugers varsel ved bekendtgørelse på hjemmesiden eller i dagspressen eller ved skriftlig meddelelse til foreningens medlemmer (gælder også post som er e-mail-sendt). Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling skal være indsendt skriftligt til formanden senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Indkomne forslag vises på hjemmesiden senest 1 uge før den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal. 7 Dagsorden Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent og referent 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse 4. Behandling af indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg af formand 7. Valg af kasserer 8. Valg af sekretær 9. Valg af op til yderligere mindst 2 og maksimum 4 Bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen 11. Valg af udvalgsformænd a. Fodboldudvalg b. Håndboldudvalg 12. Valg af 1 registreret revisor 13. Eventuelt 8 Generalforsamlingens ledelse m.v. Generalforsamlingen vælger en dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Dog kræves vedtægtsændringer og foreningens opløsning kvalificeret majoritet jf. 15 og 16. Der stemmes ved håndsoprækning. Såfremt et stemmeberettiget medlem ønsker skriftlig afstemning skal dette respekteres. Ved skriftlig afstemning vælges 2 stemmetællere blandt medlemmerne. Valgbar til bestyrelsen er medlemmer, der er fyldt 16 år og har stemmeret jf. 6. 9 Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes, når mindst en femtedel af foreningens stemmeberettigede medlemmer skriftligt overfor bestyrelsen fremsætter ønske herom, med en angivelse af emne, som ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse. For så vidt angår krav til indkaldelsen, mødets ledelse, afstemning m.m. gælder de samme bestemmelser som for den ordinære generalforsamling. Dog skal indkaldelsen kun ske 2 uger før. 10 Bestyrelse valg

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg, udover de i 7 punkt 11 nævnte, til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til vedtægterne. Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, en sekretær samt minimum 2 og maksimum 4 medlemmer og vælges for to år af gangen på den ordinære generalforsamling. Formanden og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i lige år, mens kassereren og sekretæren og 2 bestyrelsesmedlemmer er på valg i ulige år. Der vælges 2 suppleanter for bestyrelsen til 2 år ad gangen. Den ene er på valg i lige år den anden i ulige år. I tilfælde af stemmelighed ved valg foretages omvalg mellem de pågældende. Opnås der heller ikke herved en afgørelsen foretages der lodtrækning. 11 Forretningsorden og tegningsret Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, heriblandt formanden eller næstformanden, er tilstede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over 12.000 kr. kræves underskrift af formand eller næstformand og kasserer i forening. Foreningens formand og kasserer har fuldmagt til i forening at oprette konti i pengeinstitutter, dog har kassereren alene fuldmagt over disse. Formand og kasserer modtager hver kontoudskrift af kontiene. Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom skal godkendes af generalforsamlingen. Ligeledes skal låneoptagelse på mere end kr. 20.000 godkendes af generalforsamlingen. 12 Udvalgsledelse Udvalgsformænd vælges for 2 år ad gangen. De øvrige udvalgsmedlemmer udpeges af udvalgsformanden og godkendes af bestyrelsen. Udvalgene konstituerer sig senest 1 måned efter generalforsamlingen med næstformand og sekretær. Udvalgene arbejder under ansvar over for bestyrelsen. Udvalgene skal føre protokol over afholdte møder. Disse sendes til foreningens sekretær samt et udvalgt bestyrelsesmedlem senest 8 hverdage efter mødets afholdelse. Såfremt en udvalgsformand ophører, indtræder næstformanden som ny formand, og fungerer indtil næste generalforsamling. De nævnte udvalg kan i nødvendigt omfang nedsætte underudvalg. 13 Regnskab Foreningens regnskabsår er 1. juli til 30. juni. Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorens påtegning og underskrift samt være underskrevet af hele bestyrelsen. Det revidere driftsregnskab og status kan rekvireres ved kassereren 8 dage før generalforsamlingen. 14 Revision På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 1 registreret revisor. Revisoren skal hvert år gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede. Revisionsformen er regnskabsmæssig revision, og driftsregnskab og status forsynes med en påtegning. Revisoren har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdninger.

15 Vedtægtsændringer Ændring af vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. 16 Foreningens opløsning Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun foretages på en i dette øjemed særlig indkaldt ekstraordinær generalforsamling. For at denne er beslutningsdygtig kræves, at mindst 2/3 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er tilstede. For at forslaget kan vedtages, kræves at 1/3 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås et sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede. I tilfælde af opløsning tilfalder foreningens formue KFUM s Idrætsforbund. 17 Hæftelse Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den foreningen til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelse nogen hæftelse. Senest ajourført på generalforsamlingen den 25. september 2013.