Markedsrapport Iran UDGIVET AF DANSK ERHVERV I SAMARBEJDE MED EKF - DANMARKS EKSPORTKREDIT BAGGRUND Den 14. juli 2015 nåede Iran og P5+1 frem til en aftale omkring det iranske atomprogram, og medio januar 2016 blev aftalen endeligt implementeret og størstedelen af EU s, USA s og FN s sanktioner lempet. Dette åbnede op for det iranske marked, som har et stort eksportpotentiale. Iran fejrede således et-års-jubilæet for Implementation Day i januar 2017, men optimismen er aftaget en smule i kølvandet af valget af Trump pga. usikkerheden omkring hvilken vej den amerikanske udenrigspolitik blæser. Økonomiske nøgletal for Iran 2013 2014 2015 2016 Kilde: Economist Intelligence Unit, august 2017, IMF World Economic Outlook, april 2017 Økonomisk udvikling 2017 (skøn) Iranerne har arbejdet med begrebet modstandsøkonomi. Med det ønsker iranerne at sende et signal til omverdenen om, at sanktionerne ikke har skadet den iranske økonomi, og at de kan klare sig selv. Faktum er dog, at en række økonomiske nøgletal for Iran afslører, at den iranske økonomi i høj grad har lidt under sanktionerne. Dertil kommer landets afhængighed af olie, hvor de fortsat lave oliepriser præger sektoren. Iran er dog langt mere diversificeret end mange af de øvrige lande i regionen. Indtægter fra oliesektoren udgør ca. 25 pct. af statens samlede indtægter. Til sammenligning udgør olieindtægter 70-90 pct. for en række af øvrige de store olieeksporterende lande i regionen. Den iranske økonomi er karakteriseret ved et mindre underskud på det offentlige budget, overskud på betalingsbalancens løbende poster og en lav offentlig gæld og udlandsgæld. Selvom den iranske økonomi er mærket af de mange år med sanktioner, har Iran et solidt økonomisk udgangspunkt. Efter sanktionslempelserne forventes der nu stigninger i både eksport og import i 2017 og fortsat pæne overskud på 2018 (skøn) Real BNP-vækst (pct.) -1,9 4,3-1,3 13,4 5,5 5,7 Inflation (pct.) 39,3 17,2 13,7 8,6 12,7 13,5 Offentlig budgetbalance af BNP (pct.) -0,9-1,1-1,8-2,2-2,0-2,0 Offentlig gæld (brutto) af BNP (pct.) 9,7 9,9 12,3 13,4 14,2 14,7 Betalingsbalancens løb. poster af BNP (pct.) 4,7 3,1 2,3 3,9 3,4 2,1 Privat kreditgivning-vækst 16,5 25,7 20,2 30,5 22,0 20,0 Valutakurs IRR:USD 18.414 25.942 29.011 30.915 32.770 36.964
betalingsbalancen i de kommende år. Den positive betalingsbalance har været med til at opretholde landets valutareserve, som aktuelt rækker til knap halvandet års import. Det er centralbankens mål, at den officielle valutakurs og markedskursen hurtigst muligt skal forenes, så der er én valutakurs, som er tilgængelig for alle. For indeværende er det ganske få, som har adgang til den officielle kurs. Ifølge centralbanken kan en samlet kurs blive lavere end den nuværende kurs på det sorte marked, og der må forventes yderligere valutadepreciering i de kommende år. Irans handelsforhold til Danmark Dobbeltbeskatningsaftale med Danmark Mulighed for præferencetold ift. Iran som dansk eksportør/importør Iranske investeringer i Danmark (beholdning 2014) Danske investeringer i Iran (beholdning 2014) Dansk vareeksport til Iran 2016 Dansk vareimport fra Iran 2016 Kilde: Danmarks Statistik, SKAT Nej Nej/Nej 300 mio. DKK 700 mio. DKK 1,9 mia. DKK 93,5 mio. DKK Politisk udvikling I 2016 blev der afholdt parlamentsvalg samt valg til Eksperternes Råd, som bl.a. er ansvarlige for at udpege den øverste åndelige leder. Valget var mere konkurrencebetonet end valget i 2012, som blev boykottet af reformisterne. De reformvenlige kræfter havde et godt valg, hvilket understregede opbakningen til Præsident Rowhani i kølvandet på atomaftalen. Det er dog fortsat de konservative kræfter, som dominerer det politiske miljø i Iran, men valget gav Rowhani vind i sejlene forud for præsidentvalget i maj 2017, hvor Rowhani genvandt præsidentembedet med et stærkt mandat. Dette vurderes at være godt for dansk eksport, idet Rowhani er forretningsorienteret, og det er meget sandsynligt, at den iranske økonomi har høj prioritet for den iranske præsident. Parlamentet er da også i gang med at se på et lovforslag, som skal danne grundlag for en bankreform, hvilket er afgørende for den iranske økonomi, men planerne om en rekapitalisering af banksektoren skrider langsomt frem. Den Øverste Åndelige Leder, Khamenei, er dog fortsat den ultimative beslutningstager i Iran. Regimet er fragmenteret, og det kan være svært at opnå konsensus på tværs af alle beslutningsorganer pga. af polariseringen mellem de konservative kræfter og de moderate kræfter. Den Iranske Revolutionsgarde er meget loyal over for Den Øverste Åndelige Leder og er af afgørende betydning for landets stabilitet. Revolutionsgarden spiller en stor rolle både politisk og økonomisk. Implementering af atomaftalen betyder, at der skabes nogle meget konkrete fordele for den iranske befolkning, der vil gøre det vanskeligt for mere konservative kræfter at bremse udviklingen. MARKEDSRAPPORT IRAN 2
Iran på globale ranglister WIPO s Global Innovation Index 1 Verdensbankens Ease of doing business (samlet score) 1 Verdensbankens individuelle parametre: 75 (ud af 127) 120 (ud af 190) Bureaukrati ved opstart af virksomhed (efter laveste niveau) 102 (ud af 190) Adgang til kredit (efter nemmeste adgang) Beskyttelse af mindretalsaktionærer (efter mest effektive beskyttelse) Bureaukrati for virksomheder ved eksport/import (efter laveste niveau) Kontrakthåndhævelse (efter mest effektive håndhævelse) World Economic Forum s Global Competitiveness Index 1 Transparency Internationals Corruption by country v (efter laveste niveau) Kilde: Se kildeangivelse på sidste side. 101 (ud af 190) 165 (ud af 190) 170 (ud af 190) 70 (ud af 190) 76 (ud af 138) 131 (ud af 176) Atomaftalen er et gennembrud for Irans forhold til Vesten. Overordnet indeholder atomaftalen begrænsninger for kapaciteten af Irans atomprogram, så man sikrer sig en vis reaktionstid, hvis iranerne alligevel skulle beslutte sig for at lave atomvåben. Forhandlingerne mellem USA og Iran har betydet en generel opblødning af forholdet mellem landene, men efter Trump har overtaget præsidentembedet i USA, eksisterer der en stor usikkerhed relateret til udformningen af den amerikanske politik over for landet, herunder hvorvidt amerikanerne vil genindføre af sanktioner (lave Snapback ) i forhold til Iran. Denne usikkerhed påvirker i høj grad de internationale bankers risikovillighed, herunder hvorvidt de tør indgå i forretninger i landet, ligesom udenlandske investorers appetit på Iran muligvis holdes tilbage. Irans forhold til sine regionale modspillere vil fortsat være anstrengt. Det gælder især forholdet til Saudi- Arabien pga. landenes religiøse forskelle og generelle rivalisering omkring en række politiske og økonomiske spørgsmål i regionen. Både Irans præsident Rouhani og EU s udenrigspolitiske chef Mogherini har udtalt, at USA ikke unilateralt kan bryde atomaftalen. Rusland og Kina vil have stærke økonomiske og strategiske incitamenter til at bevare aftalen. Derfor er der en chance for, at aftalen vil overleve, selvom USA trækker sig ud. Hvorvidt atom-aftalen bryder sammen vil dog i praksis afhænge af, om nye amerikanske sanktioner vil forhindre ikke-amerikanske virksomheder i at lave forretninger i Iran, ligesom amerikanske tiltag kan risikere at provokere iranerne til at bryde aftalen. Amerikanerne har i maj 2017 forlænget sanktionslempelserne under atomprogrammet samtidig med nye sanktioner relateret til det iranske missilprogram blev indført. Dermed har atomaftalen fortsat opbakning fra amerikanerne, som dog fortsat insisterer på at føre en hård linje over for iranerne, og parallel-manøvren er sandsynligvis et forsøg på at signalere, at Trump-administrationen ikke har blødt op for sin tilgang til Iran. Mens både iranerne og amerikanerne fører en skærpet retorik over for hinanden, fastholder præsident Rouhani dog, at Iran ønsker at bevare aftalen med Rusland, Kina, MARKEDSRAPPORT IRAN 3
Storbritannien, Frankrig og Tyskland, i tilfælde af at USA trækker sig ud. Hvorvidt de positive afledte effekter af aftalen opretholdes i sådan et tilfælde er højst usikkert, idet en genindførelse af de amerikanske sekundære sanktioner vil have store negative konsekvenser betydning for Europa. Det vurderes dog på nuværende tidspunkt at være overvejende sandsynligt, at USA forbliver en del af aftalen. 10 største danske eksportvarer til Iran 2016 1. Næringsmidler, tilberedte 85 mio. kr. 2. Flyvemaskiner og andre luftfartøjer 75 mio. kr. 3. Maskiner og apparater til køling og frysning 68 mio. kr. 4. Enzymer og tilberedte enzymer 67 mio. kr. 5. Reaktionsstartere, reaktionsacceleratorer og katalytiske præparater 58 mio. kr. 6. Katalysatorer på bærestof, med nikkel eller nikkelforbindelser som aktivt stof 45 mio. kr. 7. Kulturer af mikroorganismer (undtagen gær) 37 mio. kr. 8. Dele og tilbehør til høreapparater, i.a.n. 27 mio. kr. 9. Mælk og fløde, i pulverform, som granulat eller i anden fast form 27 mio. kr. 10. Høreapparater (undtagen dele og tilbehør) 26 mio. kr. Kilde: Danmarks Statistik Markedsmuligheder Iranerne efterspørger kvalitetsvarer og vestlige samarbejdspartnere, og med en veluddannet, ung befolkning og en voksende middelklasse, er der en anseelig købekraft i Iran specielt i takt med, at inflationen nedbringes yderligere på mellemlangt til langt sigt. Efter flere år med sanktioner har iranerne desuden et opsparet investeringsbehov. Den danske eksport til det iranske marked steg da også med ca. 55% til knap DKK 2 milliarder fra 2015 til 2016. Elektricitetsforbruget er estimeret til at stige mindst 10 pct. de kommende 5 år, hvilket vil kræve investeringer i sektoren. Vedvarende energi er en del af investeringsstrategien. Selvom det er atomaftalen, der nu for alvor står til at kunne lukke op for det iranske marked for vind, så trækker det også i den rigtige retning, at den iranske regering officielt har sat grøn energi højt på dagsordenen for at imødekomme et stigende energiforbrug og en faldende produktion. Udgifter til fødevarer, drikkevarer og tobak udgør ca. 30 pct. af husholdningernes forbrug og repræsenterer dermed en værdi på ca. USD 60 mia. Med udsigt til en voksende befolkning og en stigende indkomst forventes dette tal at stige med USD 1 mia. om året. Danske input til fødevaresektoren, herunder industrielle maskiner, har et godt omdømme i Iran, og tidligere har dette været en stor eksportvare til Iran. Sundhedsvæsenet står ligeledes højt på dagsordenen. Fra 2008 til 2015 er de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet fordoblet og udgør i dag ca. 15 pct. af de samlede udgifter. Det høje uddannelsesniveau betyder, at en stor del af befolkningen er bevidste om deres helbred og er tilbøjelige til at søge hjælp. Privatforbruget til sundhedsvæsenet var USD 18 mia. i 2015. MARKEDSRAPPORT IRAN 4
Modtagere af dansk vareeksport 2016, rangeret 1. Tyskland 101,4 mia. kr. 2. Sverige 75,9 mia. kr. 3. USA 52,4 mia. kr. 41. Egypten 2,2 mia. kr. 42. Uoplyst 3. land 2,1 mia. kr. 43. Letland 2,0 mia. kr. 44. Iran 1,9 mia. kr. 45. Estland 1,9 mia. kr. 46. Portugal 1,9 mia. kr. 47. Thailand 1,8 mia. kr. Kilde: Danmarks Statistik Kommercielt klima Irans kommercielle klima har en score på 5 i EKF s model for kommercielt klima (på en skala fra 0-6, hvor 0 er bedst, og 6 er dårligst). Iran scorer 5 i kategorierne kontraktbrud, ekspropriation og korruption, mens Iran scorer 6 i juridisk system og finansielt system. Iran tildeles scoren 2 på det operationelle klima, hvilket afspejler en væsentlig forbedring gennem det seneste år. Det vurderes, at især parametrene finansielt system samt operationelt klima vil forbedres, i takt med at sanktionerne lempes og den generelle makroøkonomiske situation forbedres. Med lempelserne af centrale sanktioner mod den finansielle sektor og store produktgrupper vil det kommercielle klima forbedres væsentligt, og denne første fase af atomaftalen er afgørende for dansk erhvervsliv. Det iranske marked kan have samme potentiale som det tyrkiske marked, hvilket understreger de store muligheder, der venter for danske eksportører. Banksektoren er mærket af flere år med omfattende økonomiske sanktioner. Mange af de store banker i Iran har stor erfaring med international handel, men sektoren er underudviklet. Andelen af nødlidende lån er generelt meget høj, og kapitaliseringen for en række statsejede, men også privatejede banker, er faretruende dårlig. En række banker er sandsynligvis direkte insolvente, men det vurderes som usandsynligt, at staten vil lade bankerne gå ned. EKF har godkendt en række iranske banker. De europæiske kommercielle banker er dog tilbageholdende med at åbne op for nye forretninger på Iran, hvilket er en flaskehals for at få gang i eksporten. MARKEDSRAPPORT IRAN 5
Dansk vareeksport til Iran maj 2016 til maj 2017 med vekselkurs 250 Mio. kr. DKK pr. 100 IRR 0,025 200 150 0,024 0,023 0,022 100 0,021 0,02 50 0,019 0 0,018 Eksport Vekselkurs Kilde: Danmarks Statistik og oanda.com Toldprofil Siden Iran kom ud fra sin internationale isolation, som var påført landet pga. dets atomprogram, eksisterer der af gode grunde ingen frihandelsaftale eller anden præferentiel handelsaftale mellem Iran og EU. Fra at have været underkastet ganske omfattende og indgribende økonomiske EU-sanktioner er der meget lang vej til, at man fra EU kan ventes at overveje noget i retning af en frihandelsaftale. Det forekommer tiden slet ikke moden til. Dernæst eksisterer der selv i den nuværende post-sanktionsfase stadig en række EUrestriktioner på samhandlen med Iran inden for bestemte produktkategorier. EU opretholder en vidtgående eksportkontrol bl.a. på mange IT-produkter, dual-use teknologier og særligt sensitivt udstyr til olieindustrien. Listen over varer og tjenesteydelser, der er underlagt eksportkontrol fra EU s side i forhold til Iran findes her: http://www.eeas.europa.eu/cfsp/sanctions/docs/measures_en.pdf Såfremt man har konkrete spørgsmål til, om en given varer må eksporteres til Iran eller importeres fra Iran, kan man henvende sig til EU-Kommissionen på denne mailadresse: relex-sanctions@ec.europa.eu For toldoplysninger på de forskellige toldkapitler, der ikke er underlagt eksportkontrol eller andre restriktioner, kan man søge hjælp hos det danske Udenrigsministerium. MARKEDSRAPPORT IRAN 6
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Iran fra januar til maj 2017 Maskiner og transportmidler 21% Færdigvarer og andre varer 7% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 5% Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 3% Forarbejdede varer 3% Medicin og andre kemiske produkter 61% Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Iran. Dansk vare- og tjenesteeksport til Iran fra 2012 til 2018 med valutakurs Mia. DKK 2,5 DKK. pr. 100 IRR 0,06 2,0 0,05 1,5 0,04 0,03 1,0 0,02 0,5 0,01 0,0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Dansk vareeksport til Iran Dansk tjenesteeksport til Iran DKK pr. 100 Rial 0 Kilde: Udenrigsministeriets eksportudsigt for Iran og oanda.com Note: Eksporttallene for 2017 og 2018 er foreløbige skøn MARKEDSRAPPORT IRAN 7
Hovedkomponenter i den danske vareeksport til Iran Vareeksport i alt, mio. kr. Vækst mio.kr. Vækst i pct. Hovedkomponenter i eksporten 2013 2014 2015 2016 2017 janmaj 699,9 1.020,6 1.243,8 1.923,3 790,4 Vækst mio. År-t-dato -327,0 320,8 223,1 679,5 53,1 53,1-31,8% 45,8% 21,9% 54,6% 7,2% 7,2% Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv. 9,2 127,8 61,1 144,7 36,3-19,1 Diverse næringsmidler i.a.n. 6,5 16,3 49,6 102,4 28,3-11,0 Korn og kornvarer 0,0 100,2 2,6-0,2 0,2 Mejeriprodukter og fugleæg 1,3 7,4 5,4 30,3 6,1-6,8 Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel 35,0 50,7 41,3 45,4 23,8-1,5 Animalske og vegetabilske materialer, rå, i.a.n 31,1 50,3 41,3 45,2 23,6-1,7 Olieholdige frø og frugter 4,0 0,4-0,2 0,1 0,1 Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l. 0,0-0,2 0,4 0,0 0,0 Kemikalier og kemiske produkter 463,0 581,0 857,5 1.182,6 486,0 56,5 Medicinske og pharmaceutiske produkter 335,9 454,3 673,5 901,6 344,1-6,4 Kemiske materialer og produkter i.a.n. 68,6 43,9 62,8 145,0 52,3 25,0 Organiske kemikalier 27,5 42,7 70,9 67,5 45,7 19,2 Forarbejdede varer, primært halvfabrikata 7,2 6,5 6,8 18,4 21,7 13,6 Metalvarer, i.a.n. 3,9 1,5 0,9 5,1 11,5 7,8 Papir og pap; varer af papir, pap og papirmasse 2,0 3,0 3,4 5,7 4,9 4,1 Varer af ikke-metalliske mineraler i.a.n. 0,3 0,7 0,7 3,2 2,5 1,1 Maskiner og transportmidler 147,7 184,6 219,2 420,0 162,8-19,2 Maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. 74,8 93,8 124,0 213,8 88,0 13,9 Specialmaskiner til forskellige industrier 50,0 51,3 41,3 58,2 27,9 16,6 Elektriske maskiner og apparater i.a.n.; tilbehør 16,8 27,9 35,6 38,5 13,7 1,0 Færdigvarer og andre varer 36,0 70,0 57,7 111,8 59,5 22,6 Diverse forarbejdede varer, i.a.n. 18,8 45,9 37,1 56,2 29,4 9,4 Tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. 16,0 20,8 15,6 43,4 21,9 8,2 Beklædningsgenstande og -tilbehør 0,2 0,1 3,5 8,8 5,6 3,6 Kilde: Udenrigsministeriet eksportudsigt for Iran. MARKEDSRAPPORT IRAN 8
Om Markedsrapport Markedsrapport er en del af Dansk Erhvervs løbende overvågning af de internationale markeder og udkommer i opdateret version hvert kvartal. Publikationen udarbejdes i samarbejde med en gruppe samarbejdspartnere, der besidder en helt særlig viden om handels- og forretningsvilkår på de vigtigste danske eksportmarkeder. Samarbejdspartnerne er: EKF Danmarks Eksportkredit Har du brug for en kredit til at udvikle din virksomhed eller levere en ordre til en kunde i udlandet? Har din eksportkunde brug for finansiering for at kunne købe dine varer? EKF er Danmarks Eksportkredit, og vi hjælper danske virksomheder frem i verden ved at finansiere jeres forretninger og tage de risici, der kan være forbundet med at handle med andre lande. Som en del af vores arbejde vurderer vi løbende økonomisk og politisk risiko på de fleste eksportmarkeder. Kontakt EKF på 35 46 26 00 eller besøg os på www.ekf.dk, hvis din virksomhed har brug finansiering til eksport eller er underleverandør til eksport. Det Dansk-Tyske Handelskammer (www.handelskammer.dk) Udenrigsministeriet (www.um.dk) Markedsrapport er baseret på en række solide statistikkilder, som Dansk Erhverv finder troværdige: Danmarks Statistik, Eurostat, IMF, WTO, OECD, Danmarks Nationalbank, Verdensbanken og The Economist Intelligence Unit. Gengivelse af materiale fra Markedsrapport skal ske med Dansk Erhverv anført som kilde. For yderligere information om Markedsrapport, herunder om muligheden for at blive samarbejdspartner, kontakt venligst Michael Bremerskov Jensen, chefkonsulent, EU & International, Dansk Erhverv, på tlf. +45 31 75 24 00 / e- mail: mje@danskerhverv.dk. For mere om Dansk Erhverv se vores hjemmeside på: www.danskerhverv.dk 1 Kilde: The World Bank s opgørelse over Research and development expenditure (% of GDP).. For mere om metodologien bag klik her: http://data.worldbank.org/indicator/gb.xpd.rsdv.gd.zs?year_high_desc=true 1 The World Intellectual Property Organization (WIPO) måler hvert år over 100 landes præstation inden for innovation baseret på 79 indikatorer. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Cornell University og INSEAD. For yderligere om metodologien klik her: http://www.wipo.int/econ_stat/en/economics/gii/ 1 For mere om Verdensbankens store årlige undersøgelse af, hvor erhvervsvenlig den nationale lovgivning er i 189 lande, klik her: http://www.doingbusiness.org/rankings 1 World Economic Forum udgiver en årlig rapport om de faktorer, der driver produktivitet, konkurrenceevne og velstand i 140 lande. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www3.weforum.org/docs/gcr2016-2017/05fullreport/theglobalcompetitivenessreport2016-2017_final.pdf V Transparency International offentliggør en årlig indekseret rangliste over nationalstater efter korruption. For mere om metodologien bag ranglisten klik her: http://www.transparency.org/whoweare/organisation/ MARKEDSRAPPORT IRAN 9