Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese



Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Slidgigt i tommelfingerens. Stivgørende operation og Weilby-Burton

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Patientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation

Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt

Transkript:

Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese

Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled kan rammes - især hvis der tidligere har været brud eller ledskred. Årsager til slidgigt i fingrene Hvis et brud går helt ind i fingerleddet, kan der opstå ujævnheder i led fladerne. Derved sker der en øget slidtage, som med tiden fører til slidgigt. Undertiden kan ledbånds skader også være årsagen til slidgigten. Slidgigt kan dog også udvikles uden nogen ydre årsag. Symptomer på slidgigt i fingrene Slidgigt i fingrene giver smerter ved belastning af det eller de påvirkede led. Ofte nedsættes bevægelig heden, så leddet efterhånden bliver stift. Tilstanden medfører ofte besvær med at udføre en lang række dagligdags funktioner med hånden. Slidgigt i mellemled 2

Yderled Mellemled Grundled Fingerknogler Mellemhåndsknogler Rodled Krogben Trapezben Pyramideben Ærtben Trapezlignende ben Håndrodsknogler Håndens anatomi Hovedben Bådben Måneben Behandling af slidgigt i fingrene Behandlingsmulighederne er flere, og man må i høj grad tilpasse behandlings planen til den enkelte person. Nogle led kan stivgøres uden, at håndens funktion nedsættes væsentligt. I andre led er bevægeligheden vigtig for funktionen, hvorfor operation med indsættelse af ledprotese kan komme på tale. Når man planlægger behandlingen, er det også vigtigt at tage højde for personens køn, alder og erhverv. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for slidgigt i fingrene kommer du til for undersøgelse hos en af vores special læger i håndkirurgi. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Special lægen undersøger din finger / fingre, og der skal desuden foreligge røntgen billede af hånden. Ud fra dette vurderer speciallægen omfanget af slidgigten og forklarer dig hvilke behandlings muligheder, der foreligger. 3

Sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Speciallægen vil i så fald gennemgå forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genop træningen. Forventninger Formålet med operationen er først og fremmest at lindre smerterne. Langt de fleste er godt tilfredse med resultatet og oplever lindring af smerterne. Den generelle helbredsmæssige tilstand og erhvervs mæssige krav kan også have betydning i forhold til, hvad du kan forvente af operationen. Det kan tage lang tid, før der ikke er smerter længere, så det er vigtigt, at du har tålmodighed i efterforløbet. Der vil være hævelse og en vis ømhed i leddet i måneder efter behandlingens afslutning. Stivgørelse Stivgørelse er for mange patienter en god løsning. I mange tilfælde er de angrebne led allerede blevet mere eller mindre stive inden operationen, så forskellen i funktion vil ikke blive meget ændret, men det er smerte lindringen, der er gevinsten. Stivgørelse af et fingerled vil begrænse funktionen af fingeren. Ledprotese Ved indsættelse af ledprotese i fingrene bibeholdes bevægeligheden. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Du aftaler med speciallægen ved for undersøgelsen, hvordan du skal bedøves til operationen. Du får enten en nerveblokade (blokade), hvor hele armen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Protese indsat i 3. fingers mellemled 4

Pause med medicin Der findes en lang række medicin, som du bør undgå før en operation. Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Operationen varer fra ½ til 2 timer. Hånden sprittes af 2 gange for at desinficere huden. Stivgørelse Ved operationen fjernes den dårlige brusk imellem knoglerne i det syge led. For at ledfladerne kan vokse sammen igen og give et stift led, bliver ledfladerne holdt sammen med ståltråde eller en skinne. For at fremme helingen af leddet ved stivgørende operation bliver der taget knoglevæv fra hoftekammen, og dette knoglevæv placeres mellem ledfladerne. Ledprotese Er der aftalt indsættelse af protese, vil denne blive sat fast på ledfladerne. I forbindelse med begge operationstyper bliver der givet antibiotika fore byggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Herefter kommer der forbinding og en skinne på fingeren. Der kommer plaster på ved hoften, hvis man har taget lidt knoglevæv. Operationen bliver lavet i blodtomhed. Dvs. der bliver lagt en stram blodtryksmanchet på overarmen, denne nedsætter blodtilførelsen til hånden under operationen. Dermed får speciallægen bedre forhold under operationen. 5

Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og evt. forholds regler i tiden efter operationen. Smerter Både lokalbedøvelse af hånden og en nerveblokade af hele amen vil give smerte lindring i de første timer. En nerveblokade virker i 12-24 timer. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smerte stillende medicin. Det vil være i form af håndkøbs medicin evt. suppleret med stærkere smertestillende medicin. Du får recept på dette eller evt. udleveret til et par dage. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Efter stivgørende operation Du må ikke tage smertestillende gigt medicin, da det kan nedsætte knoglehelingen. Aktivitet Efter operation af hånden skal du holde den højt hævet de første døgn for at mindske smerter og hævelse. Har du fået en nerveblokade, har du ikke fuld kontrol over armen, så længe blo kaden virker. Du får derfor en slynge på, som armen kan hvile i, indtil du har kontrol over armen igen. Efter udskrivelsen Smerter Der vil være smerter i fingeren efter operationen. Vi anbefaler, at du tager smerte stillende medicin med faste intervaller. Af hensyn til smerter bør du forholde dig i ro de første døgn. Du må forvente at have behov for smertestillende medicin i nogle uger. Hævelse For at undgå hævelse i hånd og fingre er det vigtigt, at du holder hånden over hjertehøjde. Dette gælder også om natten. Du kan fx have en stor pude i sengen, som armen kan hvile op af. Du bør også lave pumpeøvelser for at forebygge hævelse. Det gør du ved at række armen i vejret og herefter knytte og strække fingrene (så vidt du kan) i et roligt tempo i ca. 1 minut. Gentag dette mange gange i løbet af dagen. 6

Forbinding / skinne Forbinding / skinnen skal blive siddende, indtil du kommer til ambulant opfølgning. Bad Forbinding / skinnen må ikke blive våd. Ved brusebad må du beskytte den med en plastikpose, der lukkes med tape omkring armen. Forbinding på hoften kan du tage af efter 1 døgn, og derefter behøver du ikke have plaster på længere, med mindre det væsker fra såret. Aktivitet og daglige gøremål Daglige gøremål kan du genoptage i det omfang, du kan. Sport Du bør ikke dyrke sport, så længe du er sygemeldt. Restriktioner Undgå at svinge og lave for meget med armen, mens hånden er nedad. Dette giver mere hævelse af hånden. Arbejde og sygemelding Du skal regne med at være sygemeldt i en periode. Længden af syge meldingen afhænger af hvilken operation, du har fået foretaget og dit erhverv. Du taler med special lægen ved forundersøgelsen om, hvad du skal forvente i din situation. Genoptræning Behovet for genoptræning afhænger af hvilken operation, der er foretaget. Genoptræningen kan foregå i kommunalt eller privat regi. Vi skriver en henvisning til dig. Bevægelighed af 3. fingers mellemled efter indsættelse af protese Trådfjernelse og opfølgning Efter 2 uger skal du have forbindingen lagt om, og trådene fjernet. Det får du gjort hos os, hvis ikke andet er aftalt. I nogle tilfælde vil vi herefter vælge at anlægge en letvægtsgips. Hvor længe du skal have bandage på afhænger af hvilken operation, der er foretaget. 7

Efter nogle uger kommer du til røntgen kontrol og fjernelse af bandagen. Mulige bivirkninger og komplikationer Infektion Der vil altid i forbindelse med en operation være en lille risiko for, at der kan komme infektion i sårene. Føleforstyrrelser Der kan være føleforstyrrelser i operations området i en lang periode efter operationen. Det skyldes, at nogle af de små følenerver i huden er blevet skåret over. De vil vokse sammen igen, men det kan tage lang tid, inden følesansen bliver normal igen (½ - 1 år). Manglende heling efter stivgørende operation Hvis du har fået foretaget en stivgørende operation, er der risiko for, at knoglen ikke heler. Dette ses oftest hos rygere og hos patienter, der tager gigtmedicin. Smerter ved hoftekammen I den første tid efter operationen vil du have smerter ved hoftekammen, hvis der er taget knoglevæv herfra. 8

Egne notater 9

Egne notater 10

Egne notater 11

Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på www.aleris-hamlet.dk København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket KNDG 6 KNDG 45 Aleris-Hamlet Hospitaler 4. udgave januar 2014. Udarbejdet af BWJ/KJK/BMI. Revideres januar 2017. Godkendt af kvalitetsledelsen