Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
|
|
- Julius Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal
2 Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen smutter ud over siden af knæet. Løs knæskal er en almindelig skade, der ofte opstår under udøvelse af sport eller andre fritidsaktiviteter. Knæskallen glider næsten altid ud over lårbenets yderside. Skaden opstår oftest pga. et vrid i knæet, men du kan også være disponeret for denne skade, hvis du har: Hypermobilitet i knæleddet Er kalveknæet Har en lille knæskal med skæv placering Efter et ledskred oplever mange, at knæskallen forbliver ustabil, så den helt eller delvis kan gå af led ved mindre vrid. Behandling af løs knæskal med træning Hvis knæskallen går af led en enkelt gang, eller du kun har sjældne tilfælde af ustabilitet og smerter i knæskallen, kan du formentlig undgå operation, men du skal have styrket knæet med træning. Over nogle måneder kan du genoptræne og styrke den muskulatur, der styrer din knæskal. Dette sker ofte i samarbejde med en fysioterapeut. Hvis din knæskal går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret. Knæskallen bliver mere og mere løs for hver gang, den har været af led, og med tiden bliver brusken bagpå så dårlig, at der kommer smerter ved belastning af knæet. Hævelse af knæet ses ofte ved gentagne ledskred. Operation for løs knæskal Hvis knæskallen har været gået af led, er ledbåndet (Medial Patella Femoral Ligament - MPFL) fra knæskallen til lårbenets inderside også beskadiget. Selv om ledbåndet heler igen, vil det for hver gang knæskallen går af led, blive slappere og miste evnen til at holde igen på knæskallen. Derfor må man lave en rekonstruktion af ledbåndet. Efter operationen skal du også have genoptrænet dit knæ. Det bliver et forløb over flere måneder. 2
3 Lårknogle Knæskal Beskadiget patellofemorale ledbånd Skinnebensknogle Rekonsstrueret ledbånd Knæskalsstabiliserende operation med lednåndsrekonstruktion (højre knæ) 3
4 Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for løs knæskal kommer du til forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Ved forundersøgelsen taler I om dine symptomer og ønsker, og speciallægen undersøger løsheden af knæskallen. Skader på menisk, brusk og andre ledbånd vurderes samtidig. Der bliver evt. taget et røntgenbillede. Hvis du selv har nye røntgenbilleder af knæet, skal du medbringe disse til forundersøgelsen. Er der tvivl om diagnosen, skal du evt. også have lavet en MR-scanning af knæleddet. Ud fra dette vurderer speciallægen hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Aftaler I operation gennemgår speciallægen forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er at det slappe ledbånd strammes op og dermed kan være med til at forhindre knæskallen i at gå af led igen. Mere end 2/3 af dem, som bliver opereret, er tilfreds med resultatet efter et år. De får en stabil knæskal med få smerter ved daglige belastninger. Det er dog kun ganske få, som kan vende tilbage til konkurrenceidræt efter operationen. Resultatet af operation er meget afhængig af, om der er sket skade på brusken bagpå knæskallen. Jo større skader på brusken jo dårligere prognose i forhold til smerter efter operationen. Der går minimum et halvt år, inden det rekonstruerede ledbånd er solidt, og derfor skal du skåne knæet i denne periode. Du skal genoptræne dit knæ i samråd med fysioterapeut. 3-4 måneder efter operationen kan du forsigtigt starte med en række sportsaktiviteter, som ikke kræver rotation i knæet eller andre voldsomme kraftpåvirkninger. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal derfor møde fastende til operationen. 4
5 Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Ibumetin, Ibuporfen, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Selve operationen varer ca. 1 time. Operationen foregår som en åben operation, som dog oftest er kombineret med kikkertoperation. Operationen starter med, at man gennem et artroskop (kikkert der føres ind i knæet) kigger hele knæet efter, og er der andre skader end ledbåndsskaden, repareres disse. Til erstatning for det ødelagte ledbånd tager man en af senerne på lårets bagside (hasemuskelsener). Senen udtages gennem en ca. 3 cm åbning lige neden for knæet. Herefter laves en lille lodret åbning ud for knæskallens inderside, og knæskallens kant frilægges. Senen føres gennem borehuller i knæskallen og herfra ned på indvendige side af knæleddet, hvor senen trækkes ind i et borehul og fikseres med en seneskrue. Borehullerne placeres tæt på de naturlige tilhæftninger af sideledbåndet. Senen vokser fast indvendigt i knoglekanalerne, og senestykket omdannes gradvist til ledbåndslignende væv. I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Huden sys sammen, og der sættes plaster på sårene og elastikforbinding omkring knæet. Ofte bliver der lagt en lokalbedøvende blokade i låret som virker i 1-2 døgn efter operationen. Blokaden bedøver dit ben, og så længe den virker, har du ikke normal følesans og kraft fortil i låret. 5
6 Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der evt. er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operations dagen starter med fast smertestillende medicin. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Støtte Efter operationen må du umiddelbart støtte på strakt knæ. Du skal forvente at bruge 2 krykkestokke i de første 2 uger. Du kan låne krykkestokke hos os. Aktivitet/genoptræning For at undgå blødning og mindske smerter, er det meget vigtigt, at du ligger med benet højt hævet det meste af tiden i de første døgn eller så længe knæet er hævet. For at undgå at du får problemer med at strække knæet efterfølgende, er det vigtigt, at du dagligt laver passive udstræknings øvelser af knæet de første uger. Det gør du ved fx at lægge foden op på et bord eller stol, når du sidder. Genoptræningen skal du påbegynde straks efter operationen, hvor du skal lave det udleverede øvelsesprogram. Du aftaler med speciallægen eller vores fysioterapeut inden udskrivelse, hvor og hvordan din træning skal foregå, og vi laver henvisning til fysioterapi. Is-/ kuldebehandling Vi anbefaler brug af en kølende bandage / ispose de første dage. Den kan du bruge minutter hver anden time. Efter udskrivelsen Smerter Du har behov for smertestillende håndkøbsmedicin medicin i de første uger evt. suppleret med noget stærkere. Du får stærk, smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Sår Så længe du har plaster på, skal du være opmærksom på, at det skal skiftes, hvis der er gennemsivning. Der må dog gerne være en plet på plasteret. Når det ikke væsker fra sårene længere, behøver du ikke have plaster på. 6
7 Hævelse og misfarvning Hævelse af det opererede knæ / ben er normalt og kan vare i min. 6-8 uger. Du kan mindske generne ved at fortsætte med venepumpeøvelser og ligge med benet hævet over hjertehøjde 2-3 gange dagligt i ca. 20 min. Efterhånden som din gang igen bliver normalt, vil dette medvirke til, at hævelsen bliver mindre. Blå mærker og blodansamlinger er også normalt og forsvinder af sig selv efter nogle uger. Misfarvningen kan ofte ses i operationsområdet og trækker ned ad benet, nogle gange helt ned i foden. Forbinding Støttebindet kan du tage af om aftenen på operationsdagen eller dagen efter. Evt. kan det virke lindrende med støttebind omkring knæet, så længe det er hævet. Bad Du kan tage brusebad uden plaster 1 døgn efter operationen. Vi anbefaler, at du sidder ned på en taburet e.l., når du tager brusebad. Aktivitet / daglige gøremål De første 4-6 dage efter operationen skal du holde benet meget i ro og ligge med det højt meget af tiden. Du skal dog lave øvelserne og bevæge knæleddet ofte. Du skal øve dig flittigt i at strække leddet ud. Flere gange dagligt skal du lægge foden op på en skammel eller et bord, når du sidder, så knæleddet strækkes ud. De første par uger skal du forvente at gå stille og roligt rundt i hjemmet. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af dit arbejde. Har du kontor arbejde, kan du formentlig starte op efter ca. 4 uger. Har du tungt fysisk arbejde, kan der gå op til 3-4 måneder, inden du er tilbage i arbejde. Det tilrådes at starte op stille og roligt på deltid. Sport Efter 3-4 måneder må du påbegynde forsigtigt sportsaktivitet, men det er noget, du aftaler nærmere med fysioterapeuten. Køre bil Du må køre bil, når du har normal førlig hed i benet og kan reagere normalt i enhver situation. Du skal være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning Ca. 2 uger efter operationen kommer du ind til os og får fjernet tråde og fulgt op på, om forløbet går planmæssigt. Efter et par måneder kommer du igen ind til os, hvor vi følger op på, at forløbet går planmæssigt. Efter 1 år kommer du til afsluttende besøg. 7
8 Genoptræning Du skal starte genoptræning under vejledning af en fysioterapeut 2-3 uger efter operationen. Genoptræningen hos fysioterapeuten afsluttes for de flestes vedkommende ca. 3 mdr. efter operationen, men du skal stadig fortsætte den daglige træning hjemme. Du skal forvente, at genoptræningen varer 5-6 måneder i alt. Det er en meget vigtig del af behandlingen for at få et godt resultat. Du skal indstille dig på et langt forløb på mindst ½ - 1 år efter operationen, inden der er ro i knæet, og det kan tåle fuld belastning. Først herefter kan du vende tilbage til kontaktidræt. Løb og anden form for lettere idræt træner du til slut i dit genoptræningsforløb. Blodprop i benet Der er en lille risiko for udvikling af blodprop i det opererede ben. Hvis du er over 40 år, skal du formentlig have blodfortyndende behandling i 2 dage efter operationen. Føleforstyrrelse Der er risiko for, at der sker en skade på hudnerverne under knæet. Det betyder, at området kan blive mindre følsomt eller meget følsom. Det bliver oftest normalt igen med tiden. Nerven til underbenet ligger i tæt relation til ledbåndet, hvorfor der er en lille risiko for beskadigelse, hvilket kan give føleforstyrrelser på underben og fod, og i sjældne tilfælde lammelse af musklen (dropfod). Mulige bivirkninger og komplikationer Bedøvelsen Selv om risikoen er meget lille, indebærer enhver bedøvelse en risiko for komplikationer. Denne risiko afhænger af din almene sundhedstilstand og forøges ved hjerte- og lunge sygdomme. Infektion Betændelse i operationsområdet forekommer hos under 1 % af dem, som bliver opereret. 8
9 Egne notater 9
10 Egne notater 10
11 Egne notater 11
12 Aalborg Sofiendalsvej 97 DK Aalborg SV Tlf aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK Aarhus N Tlf aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK Esbjerg Tlf esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK Herning Tlf herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på København Gyngemose Parkvej 66 DK Søborg Tlf kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 2. udgave april Udarbejdet af BWJ/BEM. Revideres april Godkendt af kvalitetsledelsen
Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal
Patientvejledning Løs knæskal Ledskred af knæskal Hvis du har en løs knæskal, som går af led gentagne gange, er der god grund til at blive opereret, fordi knæets brusk tager skade, hver gang knæskallen
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Trochleoplastik operation
Patientvejledning Trochleoplastik operation Hvis du har en løs knæskal eller forreste knæsmerter og du har fået konstateret at du har en manglende fure til knæskallen (Trochlear Dysplasi), er der god grund
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Nerveknude. I foden
Patientvejledning Nerveknude I foden En nerveknude på foden behandles i første omgang med aflastende indlæg i fodtøjet, hvorved forfoden løftes. Hvis dette ikke har effekt, kan indsprøjtninger med binyrebarkhormon
Læs merePatientvejledning. Årebrok. Varicocele
Patientvejledning Årebrok Varicocele Et årebrok kaldes også for et varicocele. Det er en samling af snoede, udvidede blodårer (vener) ved testiklens overkant. Det føles lidt som en samling regnorme. Årebrok
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn) Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald
Læs merePatientvejledning. Fedtknude
Patientvejledning Fedtknude Fedtknuder er godartede forandringer, som består af fedtvæv omgivet af en meget tynd kapsel. Alle kan få fedtknuder, og det har intet med overvægt at gøre. Fedtknuder ligger
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Ankelstabiliserende operation
Patientvejledning Ankelstabiliserende operation Ankelledet kan få skader, blive løs og gå ud af led ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning. Det er oftest ledbåndene på ydersiden af anklen,
Læs merePatientvejledning. Springfinger
Patientvejledning Springfinger Hvis din finger låser sig fast og gør ondt, når du prøver at strække den, for herefter pludselig at rette sig ud, så har du en springfinger. Bøjesenerne til fingrene løber
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder
Patientvejledning Ledskred i skulder Løs skulder Din skulder kan blive løs og gå af led, hvis du ved gentagne belastninger eller ved én kraftig belastning får en skade på ledlæben og ledkapslen, så disse
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. Mænd
Patientvejledning Sterilisation Mænd Ved en sterilisation af manden afbrydes sædlederen, som trans porterer sædcellerne fra testiklerne til urinrøret. Derfor kommer der ikke længere sædceller i sædvæsken,
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs merePatientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne
Patientvejledning Pilonidal cyste Byld/fistel ved ballerne Pilonidal cyste er en langvarig infektion af huden og underhuden over korsbenet i den øvre del af kløften mellem ballerne. Tilstanden er ofte
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)
Patientvejledning Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led) På toppen af skulderen sidder kravebensleddet, som er et lille led, der forbinder kravebenet
Læs merePatientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade
Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden
Patientvejledning Fjernelse af livmoderslimhinden Fjernelse af livmoderslimhinden anvendes primært til behandling af kraftige blødninger hos kvinder i overgangsalderen. Mange har allerede forsøgt sig med
Læs merePatientvejledning. Byld. Ved endetarm
Patientvejledning Byld Ved endetarm En byld ved endetarmen (anal absces) er en ansamling af betændelse (pus) i vævet omkring endetarms åbningen. Betændelsen opstår i en af de kirtler, der ligger op til
Læs merePatientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris
Patientvejledning Indeklemt nerve i albuen - inderside Lysis nervus ulnaris På indersiden af albuen i en lille tunnel løber en af de tre hovednerver (nervus ulnaris), som går ud til ringefinger og lillefinger.
Læs merePatientvejledning. Korrektion af ar
Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i håndled Stivgørende operation Slidgigt kan også ramme håndleddet. Slidgigt i håndleddet opstår typisk som følge af et brud i spolebenet lige ovenfor håndleddet eller brud på
Læs merePatientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel
Patientvejledning Rift ved endetarmsåbning Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel En rift ved endetarmen eller en anal fissur, som det også kaldes, er en revne i huden i endetarms åbningen. En
Læs merePatientvejledning. Skæv næseskillevæg
Patientvejledning Skæv næseskillevæg En skæv næseskillevæg kan give problemer med at trække vejret gennem næsen og tørhed af slimhinden evt. med skorper og gentagne næseblødninger. Næseskillevæggen deler
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. Mænd
Patientvejledning Refertilisation Mænd Har du fortrudt, at du blev steriliseret, kan sædledderne sys sammen igen. Sandsynligheden for efterfølgende graviditet afhænger af din og din partners alder samt
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor
Patientvejledning Fjernelse af modermærke Hudforandring hudtumor Modermærker eller hudforandringer er heldigvis oftest godartede, men hudkræft og modermærkekræft er stigende i Danmark, formentlig grundet
Læs merePatientvejledning. Vandbrok. Hydrocele
Patientvejledning Vandbrok Hydrocele Et vandbrok føles som en glat og rund, gummiboldagtig knude på testiklens plads. Det er ikke farligt og sjældent er der direkte smerter, men hos nogen kan de blive
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePatientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)
Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.
Læs merePatientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod
Patientvejledning Smerter i forfod nedsunken forfod Der kan være mange årsager til, at du har smerter i forfoden. En hyppig årsag til smerter i forfoden er nedsunken forfod, som opstår med alderen. Årsager
Læs merePatientvejledning. Fistel. Ved endetarm
Patientvejledning Fistel Ved endetarm En fistel ved endetarmsåbningen er næsten altid en følgetilstand af en tidligere byld ved endetarmsåbningen. Det er vigtigt, at fistler bliver behandlet, da de ellers
Læs merePatientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi
Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs merePatientvejledning. Halscyste
Patientvejledning Halscyste En halscyste er et væskefyldt hulrum. Cysten kan opstå i hulrum, der allerede er anlagt i fostertilværelsen. Cysten kan vokse og give anledning til betændelse og bør derfor
Læs merePatientvejledning. Indadvendte brystvorter
Patientvejledning Indadvendte brystvorter Indadvendte brystvorter skyldes ofte, at bindevævet mellem kirtelgangene i brystet er for stramt og kort. Indadvendte brystvorter hos kvinder kan være et stort
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen
Patientvejledning Indeklemnings syndrom i skulderen Ved indeklemning i skulderen (impingement syndrom) opstår der - pga. snævre pladsforhold under skulderens højdeben - smerter og irritation omkring senerne
Læs merePatientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer
Patientvejledning Kønsvorter Kondylomer Kønsvorter (kondylomer) er vortelignende udvækster i huden, som kan sidde ved kønsorganerne eller endetarmsåbningen. Kønsvorterne skyldes et virus (HPV), og de er
Læs merePatientvejledning. Hæmoride operation
Patientvejledning Hæmoride operation Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge af
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs merePatientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde
Patientvejledning Skader på mellemkødet Kvinde Ca. 50 % af de kvinder, der føder naturligt, oplever spontane bristninger i mellemkødet og / eller klip i mellemkødet (området mellem skede- og endetarmsåbningen).
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af udvendig sideledbånd. Skade på ledbånd i knæ
Patientvejledning Rekonstruktion af udvendig sideledbånd Skade på ledbånd i knæ Skader på det ydre sideledbånd i knæet kan ske ved en større vridskade med stor kraft fx kropstacklinger, fald fra højde
Læs merePatientvejledning. Rekonstruktion af. Forreste korsbånd (ACL)
Patientvejledning Rekonstruktion af Forreste korsbånd (ACL) Denne patientvejledning handler om den operation, du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse
Læs merePatientvejledning. Skæv penis. Krummerik
Patientvejledning Skæv penis Krummerik Nogle mænd får en skæv eller krum penis, når de har rejsning. Man kalder dette for skæv penis eller i daglig tale en krummerik. Krumningen kan gå opad, nedad eller
Læs merePatientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese
Patientvejledning Kunstigt ankelled - ankelprotese Når smerter fra slidgigt i anklen ikke længere kan afhjælpes med indlæg, smertestillende medicin mm, kan en operation med et kunstigt ankelled blive aktuelt.
Læs merePatientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation
Patientvejledning Slimhindefold irritation Plica kikkertoperation Slimhindefold irritation i knæet giver smerter på knæets inderside, som kan ligne smerter fra en beskadiget menisk. Der kan også komme
Læs merePatientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled
Patientvejledning Hofteartroskopi Kikkertoperation af hofteled Hvad er en hofteartroskopi? Man kan fejle forskellige ting i hoften, der gør, at man får gener. Nogle af disse gener kan afhjælpes ved en
Læs merePatientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled
Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende
Læs merePatientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus
Patientvejledning Operation for skæv storetå Hallux valgus En skæv storetå og ømhed af knysten over storetåens grundled ses hyppigt. I mange tilfælde kan det behandles med en tilpasning af fodtøjet, hvis
Læs merePatientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen
Patientvejledning Skade på Sideledbånd i tommelen Ved slag, vrid eller overstrækning kan der opstå ledbånds skader i hånden og fingrene. Oftest er det tommelfingerens grundled, det går ud over, hvis du
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese
Patientvejledning Slidgigt i fingrene Stivgørende operation eller ledprotese Slidgigt i fingrene er meget almindeligt. Oftest er det tommelens rodled, der påvirkes, men også fingrenes yderled og mellemled
Læs merePatientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion
Patientvejledning Beskadiget lukkemuskel Sphincter rekonstruktion En beskadigelse af endetarmens lukkemuskel (sphincter) fx i forbindelse med en fødsel kan medføre manglende evne til at kontrollere passagen
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs merePatientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn
Patientvejledning Væske i mellemøret Dræn Rigtigt mange forældre har oplevet, at deres børn får ørepine. Det kan skyldes forskellige sygdomme i øret. Den hyppigste årsag er det, man kalder mellemørekatar,
Læs merePatientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt
Patientvejledning Tibiaosteotomi Kileoperation i knæ pga. slidgigt Tibiaosteotomi kaldes også en kileoperation, fordi man enten indsætter eller udtager en kile øverst i skinnebenet. Har du slidgigt, også
Læs merePatientvejledning. Forhudsforsnævring
Patientvejledning Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring er medfødt eller opstår i voksenlivet ofte efter forhudsbetændelse. Det kan give smerter og problemer med hygiejne og vandladning. Forhudsforsnævring
Læs merePatientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten
Patientvejledning Kæbespytkirtler Spytsten De sygdomme, der kan føre til operation af kæbespytkirtlerne, er især stendannelse, kronisk hævelse og i sjældne tilfælde svulster. Sidst nævnte er heldigvis
Læs merePatientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi
Patientvejledning Kikkertoperation af underlivet - Laparoskopi Kikkertoperation (laparoskopi) bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer. Den giver special lægen i gynækologi et godt overblik
Læs merePatientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue
Patientvejledning Albueartroskopi Kikkertoperation i albue Hvis du har smerter i albuen, kan man ved en kikkertundersøgelse (artroskopi) i albuen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Ordet
Læs merePatientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder
Patientvejledning Kondylomer Kønsvorter - kvinder Kondylomer i daglig tale kaldet kønsvorter er små vortelignende knopper, der sidder enkeltvis eller i grupper. De kan være flade, stilkede eller blomkålslignende.
Læs merePatientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet
Patientvejledning Kirurgisk abort Uønsket graviditet Siden 1973 har alle kvinder i Danmark haft ret til at få foretaget en abort. Loven fastslår, at dette skal ske inden udgangen af 12. graviditetsuge.
Læs merePatientvejledning. Hæmoride. THD behandling
Patientvejledning Hæmoride THD behandling Over halvdelen af befolkningen har på et tidspunkt i deres liv gener fra hæmorider. Mange har en tendens til at gå med disse gener i lang tid, inden de søger læge
Læs merePatientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation
Patientvejledning Springerknæ Jumpers knee Kikkertoperation Et springerknæ også kaldet Jumpers knee rammer typisk idrætsfolk, som udfører gentagne kraftfulde knæstrækkende bevægelser fx hop og afsæt, landinger,
Læs merePatientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion
Patientvejledning Slap hud på inderlår hudreduktion Løs hud på lårene skyldes ofte et større vægttab eller blot det faktum, at huden med alderen mister sin elasticitet og bliver slap. Slap hud på lårene
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation
Patientvejledning Slidgigt i ankel, bagog mellemfod Stivgørende operation Smerter fra slidgigt i bagfoden og anklen kan i nogle tilfælde lindres ved indlæg og en korrektion af fodtøjet. Hvis dette ikke
Læs merePatientvejledning. Nedgroet negl
Patientvejledning Nedgroet negl Tilstanden skyldes som regel, at neglene på et tidspunkt er blevet klippet forkert, men for stramme sko kan også være årsagen. Oftest er det en eller begge storetåsnegle,
Læs merePatientvejledning. Kosmetisk næseoperation
Patientvejledning Kosmetisk næseoperation En uharmonisk næse kan være når: Næsen er skæv Næsen føles for stor til ansigtet Næsetippen dominerer ansigtet Næseryggen er krum Næsen er for bred Næsetippen
Læs merePatientvejledning. Brystvortereduktion
Patientvejledning Brystvortereduktion Hvis du er generet af meget store brystvorter, kan disse reduceres med en brystvortereduktion. Det kan være selve brystvorten (papillen ) eller det farvede område
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder
Patientvejledning Fjernelse af kolesteatom Mastoidectomi Benæder Hvad er kolesteatom / benæder? I forbindelse med kronisk mellemørebetændelse bliver trommehinden tynd og uelastisk, og hvis en svækket trommehinde
Læs merePatientvejledning. Slidgigt i storetåen
Patientvejledning Slidgigt i storetåen Slidgigt er den almindeligste form for gigt. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der overvejende angriber leddene. Det er ofte en langsomt, fremadskridende
Læs merePatientvejledning. Sterilisation. kvinde
Patientvejledning Sterilisation kvinde Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretaget en sterilisation. Mange kvinder benytter sig af denne præventionsform,
Læs merePatientvejledning. Hulfod og platfod
Patientvejledning Hulfod og platfod Hulfod Platfod Hulfod Platfod Hulfod er en tilstand, hvor foden har en unormal, høj svang med stejle mellemfods knogler. Det betyder en fejlbelastning af såvel bag-,
Læs merePatientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok
Patientvejledning Bugvægsbrok navlebrok, sårbrok Af flere årsager kan der opstå et svagt område i bugvæggen, hvor der over tid udvikler sig en frembuling af bughinden gennem bugvæggen. Dette kaldes et
Læs merePatientvejledning. Diskusprolaps. I lænden
Patientvejledning Diskusprolaps I lænden Denne patientvejledning handler om den operation, som du skal have foretaget. Vi anbefaler, at du også læser folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation.
Læs merePatientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi
Patientvejledning Senehæfte flytning på skinnebenet Tuberositas tibia osteotomi En korrigerende knogleoperation for at få knæskallen til at spore mere rigtigt i knæet. Har du smerter bag knæskallen også
Læs merePatientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft
Patientvejledning Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft Med alderen synker panden og øjenbrynene nedad hos nogle mere end andre. Dette skyldes en naturlig aldring af muskulatur og bindevæv. Ofte føles
Læs merePatientvejledning. Fjernelse af brystimplantater
Patientvejledning Fjernelse af brystimplantater Der kan være flere grunde til, at du ønsker at få fjernet dine brystimplantater igen. Det kan dreje sig om ændringer i brystets størrelse og form, lækage
Læs merePatientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel
Patientvejledning Ankelartroskopi Kikkertundersøgelse af ankel Hvis du har smerter i anklen, kan man ved en kikkert undersøgelse i anklen vurdere om ledbånd, ledkapsel og brusk er beskadiget. Det er også
Læs merePatientvejledning. Åreknuder (varicer) Operation
Patientvejledning Åreknuder (varicer) Operation Åreknuder (varicer) er udvidede, slyngede, synlige og følelige blodårer i underhuden på lår og underben. Åreknuder opstår, fordi veneklapperne i de overfladiske
Læs merePatientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation
Patientvejledning Galdesten Kikkertoperation Galde dannes i leveren og bruges til fordøjelse af føden. Galdeblæren sidder på leverens underside som et depot, hvor galden kan opbevares indtil, der er brug
Læs merePatientvejledning. Stritører
Patientvejledning Stritører Stritører eller flyveører er naturligvis harmløse, men for den enkelte kan det være en stor psykisk belastning, som mindsker selvværdet og giver anledning til drillerier især
Læs merePatientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ
Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår
Læs merePatientvejledning. Snorken. Snorkeoperation
Patientvejledning Snorken Snorkeoperation Snorken kan være meget generende både for dig selv og omgivelserne. Det kan være med til at give en dårlig søvnkvalitet og dermed træthed om dagen. Årsager til
Læs merePatientvejledning. Bruskskader. I knæet
Patientvejledning Bruskskader I knæet Bruskskader har traditionelt været vanskelige at behandle, da brusk har en dårlig evne til at hele, og bruskskader ofte er første led i udviklingen af slidgigt. Til
Læs merePatientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad
Patientvejledning Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad Skader på de ledbånd, der forbinder kravebenet med skulderbladet, opstår oftest ved fald direkte ned
Læs merePatientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation
Patientvejledning Fedtinjektion Lipoinjektion fedttransplantation Fedtinjektion (lipoinjektion) er en relativ ny teknik, hvor man anvender kroppens eget fedt som en naturlig levende filler. Fedtet kan
Læs merePatientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains
Patientvejledning Seneskedehindebetændelse De Quervains Seneskedehindebetændelse er en irritationstilstand, som oftest opstår ved senerne til tommelfingersiden i håndleddet. I mange tilfælde går seneskedehindebetændelse
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ
Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt
Læs merePatientvejledning. Refertilisation. - kvinder
Patientvejledning Refertilisation - kvinder Mange kvinder vælger i dag at blive steriliseret som prævention, hvis de ikke ønsker flere børn. Imidlertid kan ændringer i din livssituation jo betyde, at du
Læs merePatientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose
Patientvejledning Falsk leddannelse i skulder Pseudoartrose Efter brud på kravebenet er der risiko for, at bruddet ikke heler normalt, hvorved der kan dannes et falsk led (pseudoartrose). Ofte skyldes
Læs mere