juli august september 2016

Relaterede dokumenter
juli august september en del af folkekirken

Noget nyt. Valgmenighedspræst Jens Simonsen Sandagervej 26, Assentoft Randers SØ Tlf: mail: jensoehrberg@gmail.

januar februar marts 2017

Det ukristelige og. Arrangementer

juli august september en del af folkekirken

Gudstjenester. Alle er velkomne!

januar februar marts 2014

Fra munden og i hånden

januar februar marts 2016

oktober november december 2017

juli august september 2015

Oktober november december 2016

oktober november december 2015

januar februar marts 2015

oktober november december 2014

oktober november december en del af folkekirken

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

oktober november december en del af folkekirken

april maj juni en del af folkekirken

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

januar februar marts en del af folkekirken

FORMANDENS BERETNING

nyt Til dette års konfirmander, ja, og til alle konfirmander gennem tiderne skal lyde et stort tillykke. Se side 2

Hilsen fra redaktionen

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

Kirkenyt juli og august 2014

Ammershøj bladet Velkommen til maj 2019 Store Bededag

Nyhedsbrev uge

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Torslunde Sogn & Kirke

Æblebladet. Sæby Nr.15

Sdr. Nærå. Juni Juli August September Valgmenighed

KvongPosten November 2018

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

juli august september

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

juli august september en del af folkekirken

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Vallekilde-Hørve Friskole.

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

KvongPosten November 2017

Konfirmand i Mølholm kirke

Generalforsamling i Norddjurslands Valgmenighed. Onsdag den 16. marts 2016

Konfirmation i Herlev

Torsdagsbrev den 30. april 2015

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

En sommerfuglekristen

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Kirkens aktiviteter Til de kommende konfirmander At gå til præst

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Som I ved, døde vores ven Cornel fredag aften.

HUSBY SDR. NISSUM THORSMINDE KIRKEBLAD

Tro og ritualer i Folkekirken

19. trin. II Begyndergudstjeneste + velkomst for konfirmander 2. oktober 2016 Sundkirken 10

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Plejecenter Violskrænten. Grønnegårdens Aktivitetstilbud

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Asserballe sogns kirkeblad

15. søndag efter Trinitatis

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Støt op om vores arbejde meld dig ind i Foreningen Nyhedsbrevet 4534

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Gudstjenesteliste for august september. oktober november december januar februar marts april maj juni juli.

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

2016 oktober november december

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

HERLEV - PRÆSTEBRO - LINDEHØJ

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

Praktiske oplysninger vedrørende handlinger i Høje Taastrup Kirke

Juni - juli - august 2018

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Konfirmand i Mølholm kirke

Fredag d. 9 /5 er det Rævenes tur til at komme i springhallen - afgang fra Frits 12.30

Indbydelse til vi spiser sammen

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

HERLEV - PRÆSTEBRO - LINDEHØJ

Februar, marts og april Bestyrelsen :

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Konfirmand i Mølholm kirke

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Malling Kirke og Sognegård

KLOKKEBJERGS TLF. NR E.mail:

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Transkript:

juli august september 2016

Lignelser og det, der ligner Kristus var en hittepåsom mand og altid god for en historie. En betragtelig del af Det Nye Testamente udgøres derfor af de fortællinger, han diskede op med. De fleste er enkle og letfattelige beretninger, der tog udgangspunkt i det daglige livs begivenheder, det almindelige menneskeliv og årets gang og kunne forstås af enhver, som havde ører at høre med. Havde Kristus ønsket sig en karriere som historiefortæller, kunne han nok have fået det. Men fortællingerne er ikke ren underholdning. Der er nemlig tale om den slags fortællinger, vi gerne kalder lignelser. Det gør vi, fordi deres mening er at gøre noget, der kan forekomme fjernt og vanskeligt for eksempel Gudsriget anskueligt og indlysende ved at ligne det med noget, Gud og hvermand kender til. Når man læser en lignelse, skal man altså være opmærksom på både lignelsen i sig selv og det, den ligner. Det er ikke altid ligetil, blandt andet, fordi tiden går: det, enhver kendte til på Kristi tid, kan være længe glemt i dag. Hvor mange ved eksempelvis, når de hører lignelsen om de betroede talenter, at en talent er en mønt og hvem ved, hvad den er værd i nutidskroner? Og kan man ordentlig indse, hvad det vil sige at miste et får, når man ikke har hyrdeerfaring kan man nøjes med at læse et hyrdebrev om sagen? Med tiden kan en lignelse blive stedse mere uforlignelig, således at den til sidst er helt uden sidestykke i vort daglige liv og kræver en nærmere forklaring, førend den rigtig forstås. En lignelse er da blevet til en ligning, der ikke vil gå op. Og eftersom kristendom ikke er matematik og folk som flest ikke matematikere, kan den slags naturligvis ikke gå an fra prædikestolen. Heldigvis er der råd for det ellers kunne det glade budskab ikke lyde. Ofte er gode råd dyre, f.eks. det temmelig udbredte råd at ansætte teologer, der kan bedrive eksegese, det vil sige løse de ligninger, som tiden har gjort af lignelserne, så de igen ligner noget, vi kender. Men af og til er gode råd også uden e, det vil sige dyr og helt gratis. De rådsnare dyr kan eksempelvis være Dexter-køer, der finder på at gå i vandet. Den slags har køer som bekendt ikke spor godt af ligeså lidt, som får har godt af at blive borte. Og hvad gør den gode hyrde så? Jo, han smider, hvad han har i hænderne, og skynder sig ned til fjorden med alt, hvad remmer og tøj kan holde. For den gode hyrde har hver eneste ko værdi og ingen ko er en ø, selv om de godt kan bilde sig det ind og forvilde sig til at blive øboere, hvis det ikke var for hyrdens omsorg. Og det kan ofte se sort ud for de stakkels køer. De kan nemlig ikke gå på vandet. Alligevel ender det godt til sidst. Den gode hyrde har nemlig kotække. Kristus var en hittepåsom mand. Det er hans far i Himlen også. Derfor gav han os både sin søns lignelser og et liv med det, der ligner. Valgmenighedspræst Isak Krab Koed Skejbygårdsvej 19F 2. sal nr. 9-8240 Risskov Tlf.: 2646 8054 Mail: isak@krabkoed.dk Besøg Ønsker man besøg af præsten, er man meget velkommen til at ringe eller e-maile og træffe en aftale. Man kan også benytte sig af præstens træffetid, som står på hjemmesiden. Dåb Aftale om dåb træffes ved at ringe til valgmenighedspræsten. Bryllup Dato for bryllup aftales med præsten. På borger.dk udfyldes en ægteskabsattest, hvorefter man modtager en prøvelsesattest. Prøvelsesattesten, der er gyldig i 4 måneder, afleveres til bopælssognet og i kopi til valgmenighedspræsten. Eventuel ansøgning om navneændring udfyldes også på borger.dk. Begravelse eller bisættelse Ved dødsfald henvender man sig til bedemand eller til præsten. Aftale vedr. valg af gravsted træffes med kirkeværgen, formanden eller graveren. Medlemskab Ønsker du at blive medlem af valgmenigheden, skal du udfylde en indmeldelsesblanket. Du kan få den ved henvendelse til præsten eller finde den på hjemmesiden. Ferieplan Isak, vores præst, holder ferie i ugerne 27, 28, 29 og 33. Uge 27 og 28 bedes man i stedet henvende sig til: Torben Scherff Sørensen, hjælpepræst Norddjurs Valgmenighed, 2940 1949 Uge 29 og 33 bedes man i stedet henvende sig til: Karen Marianne Kristensen, præst Norddjurs Valgmenighed 2367 9413 Mandag den 22. august bedes man i stedet henvende sig til:, bestyrelsesmedlem 2192 8724 Anne, vores graver, holder ferie i ugerne 27, 28, 29. Uge 27 bedes man i stedet henvende sig til: Jonna Krabsen, bestyrelsesmedlem 2448 5805 Uge 28 bedes man i stedet henvende sig til: Lone Beider, bestyrelsesmedlem 6071 5901 Uge 29 bedes man i stedet henvende sig til:, bestyrelsesmedlem 2192 8724 Isak Krab Koed

Arrangementer og omtale Sensommermøde i Mellerup Valgmenighed Søndag d. 28. august Traditionen tro er valgmenighederne fra Norddjursland, Bering, Balle og Odder inviteret. Program: 10.30: Gudstjeneste i Valgmenighedskirken ved Isak Krab Koed 11.30: Spisning af medbragt mad i eller omkring friskolen. Friskolen ligger lige ved siden af kirken 12.30: Besøg på Støvringgaard Kloster. Vi får en rundvisning samt fortælling om klosterets historie bl.a. riddersal og kirkesal. Der vil også være mulighed for at gå en tur rundt i parken. Transport mellem Valgmenighedskirken og Klosteret foregår i egne biler der er 2 km. 13.45: Mulighed for at se og høre om Præstegården samt gå en tur rundt på kirkegården, hvorfra der i godt vejr er en flot udsigt. 14.00-15.00: Kaffebord og sang fra højskolesangbogen i Friskolen samt tak for i dag, kom godt hjem og på gensyn. Vi vil gerne have tilmeldinger senest fredag d. 12. august til emoenstedlarsen@gmail.com eller 2192 8724 Hyggeeftermiddage i efteråret - bemærk! 3 gange dette efterår. Torsdag d. 8. september, 13. oktober og 10. november kl. 14:30-16:30. Vi mødes til hyggeeftermiddage i præstegården. Som sædvanlig er der eftermiddagskaffe med kage, fortælling, sang fra Højskolesangbogen og ikke mindst tid til en god snak. Kaffe kr. 20,-. Konfirmandindskrivning Søndag d. 11. september 2016 kl. 10:00 Anden søndag i september holder vi konfirmandindskrivning i menigheden. Kommende konfirmander og deres forældre indbydes derfor til gudstjenesten søn dag d. 11. september kl. 10. Umiddelbart derefter går vi over i præstegårdens konfirmandstue og ordner tilmeldingen. Valgmenigheden byder på sodavand, kaffe og småkager. Konfirmationsforberedelse er for alle børn, som har lyst til at være med. Børn af valgmenighedens medlemmer skal ganske enkelt blot tilmeldes. Børn af ikkemedlemmer, der gerne vil konfirmeres i valgmenigheden, kan blive det ved, at deres forældre melder sig ind eller betaler kr. 1.750 kr. ved tilmeldingen til dækning af støttemedlemskab af menigheden samt selve konfirmationsforberedelsen. Man bedes medbringe en kopi af de kommende konfirmanders dåbsattest. Børn, som ikke er døbt, men gerne vil konfirmeres, skal døbes inden konfirmationen det finder vi ud af! I forberedelsen skal vi tale om det vigtigste i den kristne tro, øve os på kristen praksis bøn, gudstjenestefejring, bibellæsning og salmesang og ikke mindst have det skægt. Forberedelsen varer 1½ time ugentligt og munder ud i konfirmation Store Bededag 2017 kl. 10:30. Isak Læsekreds (tidl. kaldet studiekreds): Mands minde Onsdag d. 14. september kl. 19:00 + 2 gange mere i efteråret. Måske har det for alle mennesker set ud, som om deres liv begav sig i et tidehverv med bratte opbrud og halve ankomster. Alligevel er der ikke nogen periode, som tåler sammenligning med vores tid, som den langsomt accelerende fra forrige århundredeskifte og over to verdenskrige er nået frem til i dag. Sådan lyder de indledende ord af bind et i Hans Edvard Nørregård-Nielsens erindringer, Mands Minde. I erindringerne skildrer Nørregård-Nielsen sit livs steder, skikke og skikkelser. Onsdag d. 14. september mødes læsekredsen for første gang dette efterår for at tale om denne bog. Hvad var det for en tid? Hvor langt rækker mands minde? Og hvad mindes vi? Aftenen indledes af valgmenighedspræst Isak Krab Koed. Alle er meget velkomne. Husk: Man skal selv medbringe kaffe, te, kage Siden sidst Arbejdslørdag d. 9. april 2016 Vi var en håndfuld, der mødtes til dejlig morgenkaffe med Ellys hjemmebagte boller og opgavefordeling. Der blev gravet buske op, kalket graverbygning, og alle redskaber blev hængt på kroge i graverbygningen, så der blev mere plads til graveren at bevæge sig på. Haveredskaberne der før stod ved affaldsstativerne blev flyttet ned på graverbygningen, og nye blev indkøbt. Der blev ryddet op på kirkeloftet og depotrummet, kørt på genbrugsstationen - det gik så hurtigt, at en harmløs skraldespand, som bare var sat ud midlertidig, røg med ud. Vi havde en perfekt dag, med dejligt arbejdsvejr. Vi fik en dejlig frokost og sagde tak for denne gang. Birgit Andresen

Besøg på Egns-Arkivet Vi havde arrangeret et besøg på Egens-Arkivet tirsdag d. 12. april, og det betød, at april måneds hyggeftermiddag i præstegården gled ud. Vi blev imidlertid ikke snydt for en hyggeeftermiddag, idet rammerne på Egns-Arkivet sandelig også indbød til hygge. Vi blev modtaget med en dejlig velkomst fra 3 frivillige, som havde gjort klar til kaffebord. Efter formandens introduktion blev vi sluppet løs i de fantastiske lokaler; Mellerupmapper med billeder og artikler var betænksomt lagt frem i dagens anledning. Og så gik snakken lystigt; Kan du huske?, Ved du hvem de var?, Hvor boede den familie osv. Det blev en meget flot, festlig og højtidelig dag. Konfirmanderne Emilie og Ida strålede om kap med solen, og kirken var igen flot pyntet, og de nye hynder på kirkebænkene blev indviet. Isak holdt en fin og morsom tale / prædiken til konfirmanderne alle kirkegængere viste tydeligt tegn på, at Isaks ord var velvalgte. Efter konfirmationen bredte der sig snart en både glad og taknemmelig stemning uden for kirken byflagene og kirkens flag blafrede smukt, der skulle ønskes tillykke, krammes, fotograferes og familiefesten ventede forude. Tillykke endnu en gang til konfirmanderne. Udflugt Kr. Himmelfartsdag Sammen med Norddjurs Valgmenighed tog nogle af os fra Mellerup Valgmenighed på den årlige udflugt Kr. Himmelfartsdag Første mål på turen var Vestermølle og velankommet der til indtog vi vores formiddagskaffe med rundstykker, mens guiden fortalte om, hvordan institutionen Vestermølle var blevet til. En spændende historisk gennemgang. Konfirmation Dagene før og efter St. Bededag d. 22. april var kolde og regnvåde, men på forunderlig vis lykkedes det vejrguderne at fremkalde tørvejr og solskin til konfirmationsdagen St. Bededag.

Derefter så vi de til møllemuseet tilknyttede bygninger; bl.a. den flotte nyrenoverede riddersal, der bruges som fest- og mødelokale. Også andre af de tilliggende bygninger anvendes som festlokaler. Vores dygtige guide viste os det arbejdende møllemuseum og holdt et spændende foredrag om andelsbevægelsens virke i det danske samfund gennem tiderne. Efter besøget på Vestermølle stod vi til søs på Skanderborg sø med turistbåden Dagmar. Under den lange sejltur søen rundt indtog vi vores medbragte frokost. Spændende var det at se Skanderborg by og nærmeste omegn fra søsiden. Udflugtsmål nummer to var en luftwaffebunker opført i sensommeren 1944 som kommunikationsbunker for besættelsesmagtens luftvåben. Også her mødte vi en dygtig guide, der fortalte om bunkerens opførelse og anvendelse i slutningen af krigen. En del af bunkeren var udstyret med besættelsesmagtens efterladenskaber i form af diverse udstyrsstykker, mens en anden del af bunkeren fungerede som en slags frihedsmuseum for den danske modstandsbevægelse. Det var et tilfælde, at det netop var den 05. maj, vi besøgte museet, men det blev bemærket af flere deltagere. Udflugtsmål nummer tre var Ejer Bavnehøj, der med sine 170,335 m. o. h. er Danmarks tredje højeste punkt. Gennem tiderne har der blandt egnens beboere været mange diskussioner om, hvilken af de tre høje i området der er den højeste. I virkeligheden drejer det sig om ganske få centimeter i forskel: Møllehøj 170,86, Yding Skovhøj 170,77 og Ejer Bavnehøj 170,35. I 1924 rejste man et 12,5 meter højt tårn på Ejer Bavnehøj for at markere, at vi efter afstemningen i Sønderjylland i 1920 havde fået Nordslesvig genforenet med Danmark efter 56 år under fremmed herredømme. Efter kaffedrikning og nydelse af den særdeles smukke udsigt fra Ejer Bavnehøj satte vi kursen mod Djursland. Vi var enige om, at vi havde haft en rigtig vellykket udflugt. Vejret var med os hele dagen, idet vi havde fuld sol dagen igennem, og vi fik set nogle spændende steder og hørt nogle gode fortællinger. Sidst, men ikke mindst: Vi havde som sædvanlig stor glæde af at være i hinandens selskab. Bodil Aagaard Garagen renoveret Præstegårdens gamle garage, har længe trængt til en særdeles kærlig hånd. Her i det sene forår, har den været i Heino Handymans kyndige hænder og har nu fået et fint nyt tag, repareret murværk og gulv, og der er sat både ny port og vindue i. Garagen er nu i fin form og atter klar til at yde læ og tørvejr for graverudstyr og andet af valgmenighedens habengut. Jesper Feldager

Åben kirke I forbindelse med friskolens forårsmarked åbnede vi døren til kirken og bød interesserede indenfor. Mange benyttede lejligheden til at se kirken, hvor man i våbenhuset blev mødt med en flot dekoration lavet af Jytte Rise. Stearinlysene var tændt, og der blev spillet stille klassisk musik fra en afspiller. Udenfor stod nogle fra bestyrelsen klar til at sælge kaffe og kage for friskolen. Det var en hyggelig dag med et fantastisk sommervejr. Jonna Krabsen Telefon- og adresseliste Døvnælder rejser sig op Mellerup Valgmenighed kirke og præstegård, en kulturarv! Som bekendt er Mellerup Valgmenighed en del af folkekirken, men økonomisk må vi klare os selv. Det er medlemmerne, som finansierer løn til alle ansatte, vedligeholdelse af kirke og præstegård og forskellige arrangementer. Vi vil gerne bidrage med kulturelle og sociale arrangementer i vort lokale område i et endnu større omfang, end vi gør nu. Vi tror også, at det vil bevirke, at landsbyen Mellerup bliver mere synlig i en større radius. Vi arbejder i øjeblikket med nye ideer og praktiske løsninger til kommende arrangementer, som stadig vil være præget af et grundtvigsk syn på folkelighed. Man er altid velkommen til at melde sig ind i valgmenigheden, men ønsker man blot at støtte vores fælles lokale kulturarv, er man meget velkommen som støttemedlem. Det koster kr. 500 om året, og er fuldt fradragsberettiget akkurat som bidrag til f.eks. Læger uden Grænser Alle er velkomne til at deltage i Valgmenighedens arrangementer. Alle er altid velkomne til at kontakte præsten eller bestyrelsen for at høre nærmere. Se adresse- og telefonliste. Kirkesanger Organist Graver Bestyrelsen Formand Næstformand Kasserer Kirkeværge Valgmenighedspræst Bygningssagkyndig Isak Krab Koed Skejbygårdsvej 19F 2. sal nr. 9 8240 Risskov Tlf: 2646 8054 Eskild Gundersen Mastruphøjvej 18, Randers, 8641 5508 Mona Kjersgaard Asfergvej 16, Spentrup, 8647 7364 Anne Kahr Hansen Kroagervej 17, Enslev, 3024 7969 isak@krabkoed.dk eskildgundersen@mail.dk Fjordbakken 19, Mellerup, 8644 1818, 2192 8724 emoenstedlarsen@gmail.com Jonna Krabsen Hobrovej 21, 1.th. Randers, 2448 5805 krabsenmel@gmail.com Lone Beider Olesen Tingvej 17, Lindbjerg, 6071 5901 lone.beider@gmail.com Birgit Andresen Bavnevej 165, Mellerup, 2937 2116 pit.andresen@gmail.com Jesper Feldager Støvringgårdvej 46, Mellerup, 2621 9786 jesperfeldager@gmail.com Besøg valgmenighedens hjemmeside på www.mellerupvalgmenighed.dk Redaktion: Layout: Solveig Mønsted Hvidt

Afs: Fjordbakken 19 8930 Randers NØ Gudstjenester 12. juni kl. 10.00 2. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Lukas 15, 11-32 26. juni kl. 17.00 5. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Matt 16, 13-26 Sommeraftenfest 31. juli kl. 10.00 10. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Matt 11, 16-24 08. aug. kl. 19.00 Gudstjeneste for de nye efterskoleelever alle er velkomne 14. aug. kl. 10.00 12. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Matt 12, 31-42 28. aug. kl. 10.30 14. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Joh 5, 1-15 Sensommermøde, se omtale i bladet 11. sept. kl. 10.00 16. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Joh 11, 19-45 Konfirmandindskrivning efter gudstjenesten, se omtale i bladet 25. sept. kl. 10.00 18. søndag efter trinitatis Evangelietekst: Joh 15, 1-11 Høstgudstjeneste Højskolegudstjeneste ifm. Mellerup Højskoles sommerkursus onsdag d. 13. juli kl. 19:00 v. Benedicte Præstholm Gudstjeneste på Åbakken tirsdag d. 23. august kl. 14:30 Alle er velkomne