Høringssvar på høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar på høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog PLS vil gerne kvittere for invitationen til at kommentere på udkastet til bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse. PLS har været glad for den pædagoguddannelse som har fungeret siden 2007 og har derfor ikke ønsket en større revision af uddannelsen, men snarere en opstramning af bekendtgørelsen og uddannelsen. I PLS ønsker vi en national uddannelse med lige muligheder for alle studerende fra hele landet, og derfor så vi helst en stærk bekendtgørelse, som sikrer kvaliteten af pædagoguddannelsen på nationalt plan. Det mener vi ikke er tilfældet med nærværende udkast, men at der nærmere lægges op til lokale forskelligheder i uddannelsen. Derfor vil vi i dette høringssvar kommentere på seks områder i bekendtgørelsen samt komme med anbefalinger til disse områder. Efterfølgende vil vi kommentere på kompetencemålene for uddannelsen. De seks områder, vi vil kommentere på, er: 1. Professionshøjskolernes selvbestemmelse 2. Optagelse på specialiseringerne 3. Praktikkerne 4. Talentforløb 5. Overgangsordninger 6. Linjefag 7. Følgegruppe 1. Professionshøjskolernes selvbestemmelse I bekendtgørelsen lægges der op til, at professionshøjskolerne får en meget høj grad af lokal råderet over, hvordan uddannelsen skal forme sig. Det er beklageligt, at det er op til professionshøjskolerne at beslutte størstedelen af rammerne, fordelingen samt indholdet af uddannelsen. Det giver en risiko for, at de forskellige moduler, kompetencemål, specialiseringer mm. udbydes på forskellige uddannelsessteder, som tilmed har forskelligt beliggende adresser, hvilket kan besværliggøre eller 1

umuliggøre en gennemførelse af uddannelsen, både pga. økonomiske, sociale og tidsmæssige konsekvenser for den enkelte studerende. Når alle moduler ikke bliver udbudt på alle uddannelsessteder, har vi en bekymring om, at pædagogstuderende fremadrettet bliver tvunget til at vælge specialiseringsmoduler mm. ud fra praktiske foranstaltninger i stedet for interesse og udbud. Det skaber ikke lige muligheder for alle studerende, hvis de studerende skal tage dele af deres uddannelse på et andet uddannelsessted. Centrale bestemmelser sikrer en ensartet uddannelse over hele landet, men med den nye bekendtgørelse er PLS bekymrede for, at der vil være stor forskel på, hvor i landet, hvilke pædagoger uddannes. Dette kan på sigt betyde, at kvaliteten af pædagoguddannelsen varierer, alt efter hvilken professionshøjskole den studerende er uddannet fra. Det sidste, vi ønsker, er en sådan differentiering. Vi ønsker en samlet uddannelse og en samlet profession, hvor der ikke bliver skævet til, hvor i landet vi er uddannet. Derfor er vi bekymrede for, at centrale elementer i udkastet er lagt ud til professionshøjskolernes egen bestemmelse, og vi opfordrer til, at bekendtgørelsen fastlægger centrale bestemmelser om, at alle udbudssteder ligesom i dag udbyder alle moduler, herunder specialiseringen. 2. Optagelse på specialiseringerne Specialiseringen bliver fremover den største del af pædagoguddannelsen, og derfor er det vigtigt, at de studerende får muligheden for at vælge rigtigt, og samtidig er det vigtigt, at der over hele landet er lige mulighed for at komme ind på den specialisering, den studerende ønsker. Netop derfor bekymrer det os, at der ikke er nationale standarter for optagelsen af studerende på de forskellige specialiseringsretninger. Hvis professionshøjskolerne hver især sætter forskellige krav op for, hvordan der bliver optaget på specialiseringerne, vil det ikke være lige vilkår for de pædagogstuderende. Derudover ser vi helst, at specialiseringerne blev udbudt på hvert enkelt uddannelsessted og ikke professionshøjskoleniveau. I og med at uddannelsesstederne ikke udbyder alle specialiseringer, vil det betyde, at nogle studerende skal skifte uddannelsessted under uddannelsen eller tage 2

dele af deres uddannelse over nettet. Dette er ikke fremmende for læringsmiljøerne, dertil pædagogiske fag og deres vidensniveau. Vi mener, at det er en forringelse af vores uddannelses forhold, hvis vi ikke kan være sikre på, at vi studerer på det uddannelsessted, som vi er indskrevet på. For den studerende kan det have både økonomiske, tidsmæssige og sociale konsekvenser at skulle til et andet udbudssted pga. ekstra transporttid samt adskillelse fra medstuderende, undervisere og de trygge rammer samt studiemiljø. Dette kan medføre, at tilhørsforholdet til uddannelsesstedet, medstuderende samt selve uddannelsen svækkes, hvilket kan svække motivationen og engagementet hos både studerende og undervisere. Vi mener, at der er en risiko for, at geografien kan påvirke valget af specialisering, da nogle studerende ikke vil have råd til at flytte uddannelsessted grundet levevilkår. Vi har ikke meget undervisning på pædagoguddannelsen i forvejen og frygter, at undervisere fremadrettet vil være tilknyttet teams i hele professionshøjskolen i stedet for at være tilknyttet et uddannelsessted, hvorfor der vil gå tid til transport fra den i forvejen indskrænkede undervisningstid. Derudover vil det svække undervisernes kendskab til den enkelte studerende og deres faglighed, hvis underviserne ikke har faste hold. En konsekvens af dette kan være, at underviserne bliver mindre tilgængelig for de studerende og omvendt. Dette fordrer ikke gode, trygge og dynamiske læringsmiljøer. En anden frygt er, at der i højere grad vil blive udbudt internetbaseret undervisning i stedet for en indsats for at flytte de studerende fysisk. Dette mener vi ikke er en holdbar løsning, da pædagoguddannelsen netop bunder i relationsarbejde. Derfor er den nærværende undervisning i høj grad en del af de studerendes læring. Derfor er vores forslag, at der kommer centralt bestemte krav til optagelse på de forskellige specialiseringer, og yderligere at alle uddannelsessteder udbyder alle specialiseringer og fagmoduler. 3. Praktikkerne PLS er positive over at se, at førstehjælpsundervisningen skal varetages af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør. Dog mener vi, at det med fordel kan præciseres, hvilket førstehjælpskursus der er tale om, da det er vores erfaring, at professionshøjskolerne tolker to dages førstehjælpsundervisning meget forskelligt. Der er derfor er stor forskel på, 3

hvor mange timer samt hvilken kvalitet af førstehjælpsundervisningen, der bliver udbudt. Vores forslag er, at det skal være et 12 timers udvidet førstehjælpskursus. Uddannelsesstedet udbyder 12 timers eller 15 lektioner førstehjælp undervisning. Dette sker jf. et uddannelsesforløb på to dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør og gennemføres i forbindelse med praktikperioden på professionshøjskolen. I PLS undrer vi os over, at praktikstedet i udkastet til bekendtgørelsen får kompetencer til at bedømme en prøve. Vi ser flere udfordringer i denne fremgangsmåde. For det første er det dyrt at afholde prøver, og vi forudsiger, at der derfor vil gå midler fra undervisningen til afholdelse af prøver. Vi mener, at hvis en praktikvejleder fra institutionen skal have kompetencer til at vurdere en studerendes prøve, betyder dette også, at vedkommende skal være pædagoguddannet (hvilket ikke er et krav i bekendtgørelsen) samt have gennemgået praktikvejlederuddannelsen. Derudover mener vi, at praktikvejlederuddannelsen skal indeholde kompetencegivende elementer omkring bedømmelse af en prøve jf. Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede, videregående uddannelser. I vores undersøgelse af praktikkerne fra 2012 er det tydeligt, at vejledningen vurderes som mest brugbar for de studerende, der har haft en uddannet praktikvejleder. Derfor foreslår vi, at praktikstedet får ansvar for at stille en praktikvejleder til rådighed i praktikperioden. Praktikvejlederen skal være uddannet pædagog samt have diplomuddannelsen som praktikvejleder til pædagoguddannelsen. Ydermere mener vi, at der skal lægges kompetencegivende elementer ind i diplomuddannelsen. Vi mener også, at der skal være et minimumskrav om vejledning. Vores undersøgelse af praktikkerne fra 2012 viser, at der er markant forskel på, hvor meget vejledning de studerende har modaget. PLS erfarer, at studerende tilbydes varierende vejledning med hensyn til både kvalitet og kvantitet: alt fra 2 times vejledning på et helt praktikforløb til 2 timers vejledning ugentligt gennem hele praktikken. For at sikre så lige vilkår som muligt foreslår vi, at der minimum skal tilbydes 2 timers vejledning ugentligt på praktikstederne. 4

Derfor anbefaler vi, at praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning af minimum 2 timers varighed om ugen i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden. 4. Talentforløb: Bekendtgørelsen lægger op til, at der i studieordningens fællesdel skal fastsættes mulighed for talentforløb. Dette ønsker vi slettet, da vi i PLS ikke mener, at talentforløb er fordrende for vores uddannelse. Vi er af den holdning, at studerende skal have lige vilkår for at deltage i og gennemføre uddannelsen. Vi undrer os over, hvad et sådan talentforløb skulle indeholde. Hvis det er viden, som er vigtig i forhold til pædagogfaget, mener vi, at alle studerende skal have adgang til denne viden, og hvis det ikke er vigtigt for varetagelse af vores senere job, bør der spørges ind til, om det ikke er tid og økonomiske midler, der kunne bruges anderledes. Vi ønsker ikke, at der er undervisning eller viden, som kun nogle få får adgang til, da vi mener, at man skal bruge de menneskelige og økonomiske ressourcer, der går til talentforløb, på at optimere hele uddannelsen for alle studerende. Vi mener, at alle studerende har talenter, og at de forløb, der er på uddannelsen, valgfrie eller obligatoriske, skal tilbydes alle. Fokus skal ikke være på at uddanne enkelte talentpædagoger, men derimod på at pædagoguddannelsen sikrer, at alle pædagogstuderende har de nødvendige kompetencer og forudsætninger, pædagogfaget kræver. Et talentforløb vil anspore til et distanceret forhold mellem pædagogstuderendes vidensniveau, samtidig vil den generelle anerkendelse af pædagoger forvrænges som resultat af distancen til disse talentpædagoger. Dermed vil vilkårene være forskellige for de studerende og bliver ikke lige mulighed for opnåelse af disse forløb. Hvis der menes, at der er områder indenfor pædagogikken, som kan kræve særlige talenter, foreslår PLS, at disse områder indskrives i bekendtgørelsen som valgfrie kompetencemål, som alle studerende har lige adgang til at opnå viden omkring. Derfor anbefaler vi, at talentforløb skal slettes fra bekendtgørelsen. 5. Overgangsordninger: Når der bliver åbnet for, at uddannelsesinstitutionerne kan tilrettelægge overgangsordninger, har vi en række bekymringer. 5

Først og fremmest mener vi, at den nye og den gamle pædagoguddannelse er så forskellige, at det ikke tjener nogens egentlige interesser at overflytte studerende, som er startet på den gamle uddannelse, over på den nye. Det kan skabe både logistiske og indholdsmæssige problemer i den studerendes uddannelse. Overgangsordninger skaber allerede nu usikkerhed mellem de studerende grundet stor uvidenhed herom. Samtidig er det ikke den forudsætning, som de startede på, eftersom muligheden for overgangsordning først er blevet til sent i arbejdet omkring en ny pædagoguddannelse. Ydereligere regnes det med, at flere uddannelsessteder et dybt tidsmæssigt pressede i forbindelse med implementeringen af den nye uddannelse, og at dette vil forværres markant, såfremt overgangsordninger indføres. Hertil kommer flere faktuelle konsekvenser som følge af overgangsordninger, som PLS frygter vil have en negativ effekt. Studerende får sværere ved at skifte uddannelsessted mellem professionshøjskolerne i fald af, at der ikke udarbejdes ensartede regler omkring overgangen på samtlige professionshøjskoler. Dette gælder ikke mindst, når professionshøjskolerne selv kan fastsætte ECTS points for udvalgte moduler. Derudover undrer vi os over, hvordan studerende, der allerede har gennemført deres 46 dages SU- praktik på 2. semester, kan overflyttes til en ny pædagoguddannelse, hvor denne praktik er opdelt i to. Vi bekymrer os om, hvad det vil betyde for de studerendes læring på 1.- 2. semester, og igen på 7. semester. Hvis de studerende igen på 7. semester skal i praktik (ifølge den nye uddannelse) vil de få flere ECTS points for praktikkerne, men til gengæld mangle undervisning og ECTS points i grundfagligheden. Vi opfordrer derfor til, at der ikke laves overgangsordninger, men at studerende, der starter på uddannelsen 1. september 2014 og senere, vil starte på den nye pædagoguddannelse, og at studerende, der er startet før nævnte tidspunkt, vil fortsætte på den uddannelse, de er begyndt på. Derfor anbefaler vi, at overgangsordninger slettes som en mulighed, og at nærværende bekendtgørelse først gælder for pædagogstuderende, der er startet på uddannelsen i sommeren 2014. 6

6. Linjefag Rambølls rapport konkluderede, at der var brug for praksisfærdigheder på pædagoguddannelsen, og PLS selv efterlyste, at linjefagene indtænkes i alle dele af pædagoguddannelsen. Men vi mener, det er voldsomt med nedlæggelsen af linjefagene at implicere alle deres elementer som kompetencemål for en specialisering. Vi frygter og forudser, at der kommer til at være manglende muligheder for fordybelse. Dette vil ikke gavne praksisfærdigheder eller viden hos de færdiguddannede pædagoger. Derfor anbefaler vi, at linjefagene deles ud på flere forskellige af de valgfri kompetencemål. 7. Følgegruppe Da meget af uddannelsen i nærværende bekendtgørelse foreslås lagt ud til professionshøjskolerne frem for at fastsætte centrale krav, mener vi, at det er på sin plads, at en følgegruppe bestående af studerende, aftagerfelt, undervisere og professionshøjskoler bliver nedsat for at holde øje med kvaliteten af pædagoguddannelsen og for at sikre, at den uddannelse, der bliver udbudt som udgangspunkt ligner hinanden, uanset hvor i landet/under hvilken professionshøjskole den befinder sig. PLS anbefaler, at der bliver nedsat en følgegruppe, som kan følge udviklingen af den nye pædagoguddannelse, både på institutionsniveau, professionshøjskoleniveau og nationalt. I en sådan følgegruppe mener vi, at der skal sidde studerende, aftagerfelt, undervisere og professionshøjskoler repræsenteret. 7

PLS kommentar til bilag 1-7: PLS har fire overordnede kritikpunkter, som vi er særligt skeptiske over for i kompetencemålene: 1) Sundhedsfremme 2) Lærings- og aktivitetsparadigmet 3) Ledelse 4) Innovation Disses bedes særligt bemærket gennem resten af høringssvarets kommentarer. Resterende kommentarer er indsat i bekendtgørelsesudkastet. Metoden er bygget som kommentar, forslag til erstatninger af oprindelig tekst og indstillinger samt forslag til indsætning af tekst. Ligeledes bliver der argumenteret for disse anliggender. Vores tekst er indsat i kursiv samt med baggrundsfarven lysegrå. 8

Bilag 1 Kompetencemål for Pædagogens grundfaglighed Pædagogens grundfaglighed giver de studerende kompetencer til professionelt at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring, trivsel, medborgerskab og dannelse. Kompetenceområder: 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter. 2: Profession og samfund. 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Kompetenceområde 1: Pædagogiske miljøer og aktiviteter. Kompetenceområdet retter sig mod centrale videns- og færdighedsmål, som danner et fagligt pædagogisk udgangspunkt for det samlede pædagogiske arbejdsområde. 1 Indsættes: Herunder viden om psykologi i henhold til det pædagogiske arbejdsområde. Endvidere skal pædagogstuderende undervises i kritisk dannelse, herunder kildekritik samt metodik i henhold til eget uddannelsesforløb. Kompetencemål: Den studerende kan med udgangspunkt i børn, unge og voksnes forudsætninger og perspektiver etablere, vurdere og evaluere pædagogiske miljøer og aktiviteter, der understøtter børn, unge og voksnes udvikling, samt i relation til dette redegøre for faglige vurderinger og valg. 1 Kommentar: Det er et stort problem og en hæmsko, at det meste af fokus ligger på et paradigme om læring og aktivitet. Grundkernen i pædagogikken er dannelse, socialiseringen og udvikling. Dette fokus mangler gemmengående i bekendtgøresen på alle niveauer og bør tilføjes. Vidensmål: Den studerende har viden om pædagogiske teorier og paradigmer, herunder forskellige former for målsætning af og dannelsesidealer i pædagogiske miljøer og aktiviteter, Færdighedsmål: Den studerende kan med udgangspunkt i pædagogiske teorier og værdier formulere mål og dannelsesidealer for pædagogisk praksis, 9

socialiserings- og interaktionsprocesser samt inkluderende pædagogisk praksis, børn, unge og voksnes sociale, emotionelle, sproglige, kognitive, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling, udvikling af sprog og kommunikation, herunder ved brug af IT, 2 Kommentar: IT er selvfølgelig en nødvendighed i nutidens samfund, men vi undrer os over, at det nævnes særskilt. Ligeledes kunne almen sprogtilegnelse fra 0-6 år nævnes eller særlig fokus på nonverbal kommunikation udtrækkes. Derfor bør det overvejes nøje, hvad der nævnes. Ved at omtale noget, undlades altid noget andet. hvordan forskellige individuelle, sociale og kulturelle faktorer kan påvirke udvikling og læring, kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer, 3 Kommentar: Køn i pædagogik har primært herkomst fra Sverige og kan nærmest rumme alle overstående begreber; kønsidentitet, ligestilling samt familieformer vs. almen psykisk og fysisk udvikling, formulere faglige mål, midler og metoder til understøttelse af det enkelte menneskes trivsel og sociale udvikling og til udvikling af inkluderende fællesskaber 2 Tilføjes: i et dannelses- og socialiseringsperspektiv. anvende viden om børn, unge og voksnes udvikling, forudsætninger og perspektiver i pædagogisk praksis, formulere faglige mål, midler og metoder, der understøtter det enkelte menneskes sprogudvikling og kommunikationskompetence, differentiere omsorg og pædagogiske indsatser, så de tilgodeser børn, unge og voksnes dannelse, formulere faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed og til understøttelse af kønnenes lige muligheder, 10

herunder seksualitet er to vidt forskellige ting. Derfor bør disse adskilles i bekendtgørelsen. Vi priser begge emner velkommen i den nye uddannelse, for de er specielt vigtige områder for menneskets udvikling og dannelse, men derfor bør de stadig adskilles. natur og miljø samt pædagogisk- didaktiske aktiviteter inden for disse områder, 4 Kommentar: Pædagogik og didaktik er to begreber, som ikke bør sammentrækkes. Didaktikken er kun en lille underdel af pædagogikken og bør til enhver tid betragtes som det underelement, det er. Derfor bør sammentrækning ikke ske i henvisning til 1. kommentar i bilag 1 omkring læringsparadigme, som vægtes alt for højt. Hvis der endelig bør tales om didaktik bør det omtales som almendidaktik eller metodik, der omhandler det mere abstrakt plan i henhold til pædagogikken som videnskab med hovedvægt på praksis, da vores uddannelse er en professionsbachelor. idræt og bevægelse og pædagogisk- didaktiske aktiviteter knyttet hertil, musisk- æstetisk virksomhed og pædagogisk- didaktiske aktiviteter knyttet hertil og tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur- og miljøpædagogiske aktiviteter, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske idræts- og bevægelsesaktiviteter, tilrettelægge, gennemføre og evaluere musik- æstetiske forløb og 11

videnskabeligt baserede tilgange og metoder til tilrettelæggelse, undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder. redegøre for og anvende teorier og metoder om og for pædagogisk praksis. Kompetenceområde 2: Profession og samfund. Kompetencemålet retter sig mod den samfundsmæssige og historiske kontekst for pædagogprofessionens virkefelt og aktuelle vilkår. Kompetencemål: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Vidensmål: Den studerende har viden om velfærdssamfundets udvikling og globalisering, om medborgerskab og demokrati, grundlæggende træk ved pædagogprofessionens udvikling samt om forandringer i pædagogiske paradigmer over tid, pædagogprofessionens placering i forhold til tilgrænsende professioner, myndigheder og offentlighed, 5 Kommentar: Bør flyttes til den tværprofessionelle del. professionsetik og værdier, sundhedsfremme og Færdighedsmål: Den studerende kan varetage pædagogiske aktiviteter med henblik på udvikling af børn, unge og voksnes medborgerskab og demokratiske dannelse, analysere, diskutere og vurdere aktuelle paradigmer i pædagogisk praksis og i samfundet, bringe sin faglighed i spil i samarbejdet med andre professioner og i interaktionen med relevante samfundsinstitutioner, analysere og vurdere værdier og etiske dilemmaer i pædagogiske sammenhænge samt analysere og vurdere sin egen rolle i relationelt arbejde, identificere sundhedsmæssige 12

forebyggelse, herunder tidlig opsporing, samt om gældende lovgivning inden for området, 6 Kommentar: Dette er intet andet end en Kost Rygning Alkohol Motion (KRAM)- tækning. Dette er ikke hvor pædagogiks fokus bør lægges om positive tiltag. 7 Kommentar: WHO definerede allerede 1970 dette begreb således Sundhed er ikke blot frihed for sygdom, men størst mulig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og sociale problemstillinger samt formulere pædagogiske handlemuligheder i relation hertil, 2 Erstattes: Understøtte sundhed i dannelsesmæssige miljøer både på individuelt og kollektivt plan. Hertil fremme god livskvalitet og i øvrigt kunne identificere handlemuligheder for at opnå dette i relationen hertil. 8 Kommentar: Atonovski 1987: Er sundhed et sociokulturelt begreb, som giver anledning til at undersøge, hvad der udvikler sundhed i stedet for ensidigt at fokusere på, hvad der udvikler sygdom. 1 Erstattes: Sundhed her gennem livsstil og levevilkår. Dertil kunne understøttes trivsel og en god livskvalitet, som er fællesbetegnelse af levekår, levevilkår og livsstil. risikofaktorer og signaler på mistrivsel hos børn, unge og voksne, professionel kommunikation og politiske, organisatoriske og lovgivningsmæssige rammer og betingelser for udøvelsen af identificere og reagere på børn, unge og voksne, der viser tegn på mistrivsel i pædagogisk praksis, indgå i professionelle samtaler med børn, unge, voksne, pårørende og myndigheder og identificere pædagogiske opgaver og udfordringer givet af de eksisterende rammer og 13

pædagogisk arbejde. vilkår samt udpege handlemuligheder inden for disse rammer. Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis 1. praktik. Kompetenceområdet retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. 9 Kommentar: PLS mener, at den første praktik stiller alt for store krav til, hvad der på relativt kort tid skal opnås. Nuværende praktikperiode omhandler deltagelse, iagttagelse, observation, dokumentation, relationsdannelse, som et grundbegreb i pædagogik, og hertil kommer kritisk selvrefleksion. Det bør huskes, at studerende i praktikperioderne bruger tid på at arbejde sig ind i institutionen og derefter ud af intuitionen. Dette kræver kræfter og ressourcer, og de skønnes at blive udtalt forskrækkede, idet praktikken forkortes. Derfor bør praktikken tænkes som en prøvelse og øvelsespraktik i forhold til pædagogisk praksis, hvilket vidensmål og færdighedsmål skal afspejle. Vidensmål: Den studerende har viden om praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer, Færdighedsmål: Den studerende kan anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, 14

såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima og Kommentar: PLS ønsker fokus på sundhedspædagogik og ikke alene sundhedsfremme. Det bør tænkes i helhedsperspektiver i henhold til livskvalitet i sammenhæng med kulturelle, samfundsmæssige og biologiske forhold. førstehjælp. Erstattes: Uddannelsesstedet udbyder 12 timer eller 15 lektioner i førstehjælpsundervisning. Dette sker jf. et uddannelsesforløb på to dage med førstehjælp varetaget af en formelt anerkendt førstehjælpsinstruktør og gennemføres i forbindelse med praktikperioden på professionshøjskolen. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde og udføre grundlæggende førstehjælp. 15

Bilag 2 Kompetencemål for specialiseringsdelen: Dagtilbudspædagogik Pædagoger med denne specialisering har Indsættes: Særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod 0 5- årige. De vil i særlig grad have kompetencer til at skabe og udvikle pædagogiske miljøer og aktiviteter, hvor der på et pædagogisk fagligt grundlag skabes optimale betingelser for et stimulerende og trygt børneliv. Indsættes: Hvor dannelse og udvikling har omfangsrig betydning for barnet samt i børnefællesskabet. Derfor skal pædagoger have stor viden om dette og færdigheder til at understøtte netop dette i det pædagogiske arbejdsområde. 1 Kommentar: Regeringens udkast til bekendtgørelsen kunne tyde på et opgør med pædagogisk læringsrum og i stedet en ultimativ fokusering på curriculum. Curriculum er en læringsform, der tilsigter læringsresultater gennem personrettede læringsmoduler med fokus på læreplaner og en altid forudbestemt sammenhæng. PLS vægter pædagogikken jf. 1. kommentar i bilag 1. 2 Kommentar: Der mangler fokus på såkaldt socialpædagogik i denne specialisering, og der er brug og behov for at fremme inklusionstanken, i og med at de færdiguddannede pædagoger inden for en given aldersgruppe skal kunne betragte og tackle forskellig adfærd og inkludere børn med særlige behov. 3 Kommentar: PLS mener, at seksualitet skal indføres i viden- og færdighedsmål i specialiseringen dagtilbudspædagogik. Allerede i 1980 skrev verdenssundhedsorganisationen, WHO:»Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse«, og»masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter«. Kompetenceområder: 1: Barndom, kultur og læring. 2: Profession og organisation. 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Kompetenceområde 1: Barndom, kultur og læring. 16

Dette kompetenceområde retter sig mod inddragelsen af kultur, natur og æstetiske udtryksformer i pædagogiske aktiviteter, der understøtter børns udvikling, trivsel, dannelse og læring. Kompetencemål: Den studerende kan anvende natur samt kulturelle medier og udtryksformer til at skabe udviklings- og læreprocesser for 0-5 årige børn samt inddrage børns perspektiv, deres kreativitet og leg i pædagogiske aktiviteter. Vidensmål: Den studerende har viden om pædagogiske læreplaner, herunder pædagogiske og didaktiske overvejelser knyttet til børns leg, udvikling og læring, 2 Kommentar: Fokus på læreplaner er selvfølgelig en nødvendighed, eftersom det er lovpligtigt i daginstitutionerne, men det skal betragtes i et helhedsperspektiv. Se 8. kommentar i bilag 2 for argumentation. barndom, historiske forandringer i synet på børn og på inddragelse af barnets perspektiv i pædagogisk praksis, det 0-5 årige barns trivsel, dannelse, leg, læring og udvikling, børns forskellige opvækstvilkår og livsbetingelser, børns sproglige udvikling og om sprogstimulering, herunder skriftsprogets betydning, 3 Kommentar: Skriftsprog er Færdighedsmål: Den studerende kan udarbejde pædagogiske læreplaner og på baggrund heraf tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, undersøge og inddrage børns perspektiver i organiseringen og tilrettelæggelsen af pædagogisk arbejde, anvende viden om børns udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i dagtilbud, identificere pædagogiske problemstillinger i relation til børns forskellige livbetingelser, understøtte børns almene kommunikative og sproglige kompetenceudvikling, 17

helt sikkert betydningsfuldt i vores moderne verden, men læring/undervisning omkring læse- og skrivefærdigheder bør først indtænkes i skolegangen. Argumentation til 3. Kommentar: Undervisning og hertil det didaktiske bør ikke ske på bekostning af børn og unges frihed til selvbestemmelse. Legen vil få mindre plads, hvilket vil underminere daginstitutionernes pædagogiske arbejde. Bekendtgørelsen må ses i forlængelse af den udvikling, der gennem de sidste 35 år har betydet, at børn starter tidligere og tidligere med skemalagt undervisning med det resultat, at helhedspædagogikken er kommet under et voldsomt pres. Det ses for eksempel på daginstitutionsområdet, hvor de almindelige stuer er nedlagt, og der er indført en aldersopdeling af børnegruppen i lille, mellem og store grupper. Læreplaner er indført, og instrumentelle enkeltaktiviteter har vundet indpas. Det hele forringer sammenhængsperspektivet hos det enkle barn og i børnefællesskabet. Hele daginstitutionsområdet er godt på vej til blive et element i skoleforberedelsen, og dermed er vigtigheden af det gode børneliv er for længst forsvundet. 18

etnicitet, to- sprogethed og kulturforståelse, natur og teknik samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn, 4 Kommentar: Rambølls rapport konkluderede, at der var brug for praksisfærdigheder på pædagoguddannelsen, og PLS selv efterlyste, at linjefagene medtænkes i alle dele af pædagoguddannelsen. Men vi mener, at det er voldsomt med nedlæggelse af linjefagene at implicere alle deres elementer som kompetencemål for en specialisering. Vi frygter og forudser, at der kommer til at mangle mulighed for fordybelse. Dette vil ikke gavne praksisfærdigheder eller viden hos de færdiguddannede pædagoger. krop og bevægelse, samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn og 5 Kommentar: Samme kommentar jf. 4. kommentar i bilag 2. kulturelle, musiske og æstetiske udtryks- og læringsformer samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet 0-5 årige børn. 8 Kommentar: Samme kommentar jf. 4. kommentar i bilag 2. etablere, analysere og vurdere kulturmøder, udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur og teknik, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden, udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for krop og bevægelse, herunder inddrage barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden og inddrage litterære, musikalske, dramatiske og visuelle udtryks- og læringsformer samt barnets perspektiv og relevant pædagogisk viden i sin pædagogiske praksis. 19

7 Kommentar: Bekendtgørelsen er gennemsyret af tanker om læring og aktivitet. PLS savner fokusering omkring helhedspædagogik. Hvis det skulle sættes på spidsen, mener PLS, at vi som samfund er trådt mindst et årti tilbage i tiden. Vi har glemt, hvad praksisteoretikeren Jesper Juul konkluderede i Europas mest solgte bog dit kompetente barn omkring dannelse vs. opdragelse af børn i et lærings- og udviklingsperspektiv. Bogen konkluderede klart, at børn bliver født med trangen samt den uendelige vilje til at lære og udvikle sig, at de ønsker at berige sig med viden, og at denne evne ligger latent i dem fra fødslen. Bogens budskaber lægger sig tæt op af Daniel Sterns værker. Stern er en af verdens mest betydningsfulde udviklingspsykologer, og i PLS undrer vi os over, at samfundets ledere åbenbart ikke anerkender denne vigtige viden om børns udvikling. Vi mener, at børn og unge har brug for at have en afkobling mellem en skemalagt tid og selvbestemt tid i pædagogiske dagtilbud, der kan betragtes som en del af deres fritid. Selvom PLS godt kan se de gode intentioner i læringsparadigmet og aktivitetspræget pædagogik, som skal fungere som kreativ læring og indebære en større bevægelsesdel, så vil det stadig være forudbestemt og fastlåst, hvad børnene skal deltage i, samt hvordan. I Danmark har vi bygget vores vuggestuer, børnehaver og fritidshjem op omkring lysten til leg og læring. Disse steder har børn en bred palette af pædagogiske eller selvvalgte aktiviteter, som de kan vælge til og fra, og som netop giver dem de bedste forudsætning for den læring, som regingen jo i virkeligheden efterstræber. Kerneopgaven i den pædagogiske profession er den samme, uanset hvilken brugergruppe det handler om; det er den mellemmenneskelige relation, at fremme udviklingen, at skabe tryghed, selvværd og omsorg. Pædagogers viden, færdigheder og kompetencer befordrer evnen til at kunne arbejde med helhedspædagogik og sikre god udvikling i fællesskabet samt hos det enkle menneske. Kompetenceområde 2: Profession og organisation. Kompetenceområdet retter sig mod de organisatoriske rammer for professionel pædagogisk praksis, herunder samarbejdet med forældre, frivillige og andre professioner. 20

Kompetencemål: Den studerende kan reflektere, vurdere, begrunde og kvalificere pædagogisk arbejde på baggrund af de organisatoriske og professionelle rammer. Vidensmål: Den studerende har viden om historiske forandringer i pædagogisk arbejde med 0-5 årige samt professionens aktuelle opgaver og udfordringer, dagtilbuddenes organisation og ledelse, herunder viden om organisationskultur, professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for 0-5 årige, børn i udsatte positioner, social- og specialpædagogiske indsatser og inkluderende praksis, tværprofessionelt samarbejde, herunder samarbejde om børns overgange mellem forskellige institutionstyper, forældresamarbejde og inddragelse af forældre i forhold til børns udvikling, pædagogens rolle og opgaver i forhold til samarbejdet med frivillige og civilsamfund, Færdighedsmål: Den studerende kan forholde sig vurderende til opgaver og udfordringer inden for pædagogisk arbejde med 0-5 årige samt kvalificere pædagogisk praksis på den baggrund, analysere og vurdere organisations- og ledelsesmæssige forhold af betydning for pædagogisk praksis for 0-5- årige, analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis, understøtte det enkelte barns udvikling gennem tidlig opsporing og tilrettelæggelse af pædagogiske aktiviteter, der inkluderer og fremmer forpligtende fællesskaber, samarbejde med fagpersoner på tværs af professioner og kompetenceområder, herunder samarbejde om børns overgange mellem forskellige institutionstyper, tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling, inddrage frivillige og civilsamfund i pædagogisk praksis, 21

8 Kommentar: Pædagogstuderende skal ikke have særlig kompetence til inddragelse af frivillige. PLS ser det som et forsøg på løntrykkeri, og det klæder ikke Ministeriet. Pædagoger skal have stor viden om samfundet og dets opbyggelse samt arenaer, herunder civilsamfundet, staten og markedet, men vi kan ikke forstå intentionen bag frivillighed. gældende retsgrundlag og relevante internationale konventioner og videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder. 9 Kommentar: Det pædagogiske fag og profession er et professionelt område, og dette skal respekteres. Pædagogik er en videnskab, som bygger på praksis. Her bør ikke arbejdes frivilligt. Dette videns- og færdighedsmål ser vi som et nyliberalt forsøg på fra statens side at indføre gratis arbejdskraft, og det er under al kritik. PLS er fuldstændig uforstående overfor dette tiltag. agere professionelt inden for gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere og analysere og vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis. Kompetenceområde 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Kompetenceområdet retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5- årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation. Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over sine egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan 22

det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, trivsel og udvikling, dialog og professionel kommunikation, leg, legeteorier og legekulturer, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger, rammesætte børns leg, 10 Kommentar: Legen skal ikke rammesættes, men bør understøttes i stedet. Argumentation til 10. kommentar: Legens universale betydning for barnets udvikling. Børn har brug for at kunne lege. Den frie leg er af en universel betydning for menneskets udvikling; legen skaber relationer, udfordringer og evnen til at kunne agere i mellemmenneskelige meningsfællesskaber for den enkelte, om det så er i børnehaven, SFO en eller senere i livet på en arbejdsplads. Den frie leg skaber kreativ og universel læring, legen kan for udenforstående se ubetydelig ud, men det har et altid et formål for de deltagende, der gennem flow skaber nye former for viden og kompetencer. Denne flowtilstand er en følelse, 23

som barnet efterstræber og higer efter i et ubevidst begær efter læringen. Gennem legen lægges livets byggesten, som beriger barnet til at kunne begribe og fange sit eget samt andres liv. Legen er med til at udvikle selvfølelsen, selvtilliden og selvværdet hos den enkelte. Derved har legen en uendelig betydning for vores dannelse og for udviklingen af vores identitet som menneske. kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogiske praksis og omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 11 Kommentar: I bedes se kommentar 6-8 og erstatning 1-2 i bilag 1. Dette er samme problemstilling og negativt ladet menneskesyn i henhold til sundhed. Her skrives om sundhedsfremme og - forebyggelse. 1 Erstattes: Omsorg, viden om sundhed, herigennem livsstil og levevilkår. Dertil kunne understøttes trivsel og en god livskvalitet, som er en fællesbetegnelse af levekår, levevilkår og livsstil. målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. 2 Erstattes: tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og understøtte sunde, dannelsesmæssige miljøer både på individuelt og kollektivt plan, hertil fremme god livskvalitet og i øvrigt kunne identificere handlemuligheder for at opnå dette i relationen til det pædagogiske arbejdsområde. Kompetenceområde 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. 24

Kompetenceområdet retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. 3 Erstattes: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne beherske den eksisterende praksis, men samtidig udvikle og udfordre denne ved dertil at undersøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, 12 Kommentar: PLS er skeptiske for brugen af ordet innovation på fanatisk måde i pædagoguddannelsen. For PLS er innovation blevet et negativ Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, analysere og vurdere samfundsmæssig rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, 13 Kommentar: Der indstilles til, at der lægges mere vægt på, at kerneopgaver forbundet med 25

ladet begreb, som er forbundet med nedskæring og effektivisering. Ordet er hentet fra markedstænkning, hvor det omhandler økonomiske vilkår og konkurrenceelementer. PLS er selvfølgelig ikke imod fornyelse eller ændringer for bedre pædagogisk praksis for hverken ansatte eller brugerne. Desværre ser vi nogle af disse strømninger i bekendtgørelsesudkastet, og vi ser os nødsaget til at kommentere hårdt på dette. den pædagogiske profession er de samme, uanset hvilken brugergruppe vi har med at gøre. Det handler om den mellemmenneskelige relation og for pædagogen at fremme udvikling og dannelse, skabe tryghed, selvværd og omsorg både for individet og for fællesskabet i den pædagogiske institution. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklings- og forandringsprocesser og 14 Kommentar: Forældre og børn skal selvfølgelig inddrages, hvor det giver mening, men med stor respekt for pædagogernes professionalisme. Yderligere er PLS skeptiske over for, at det er lige under udviklings- og forandringsprocesser, at der særligt tænkes og nævnes forældres og børns inddragelse. inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogisk udviklings- og forandringsprocesser og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis. Kommentar: Det minder alt i alt om resultattækning og der indstilles til fra PLS side, at der fokuseres langt mere på pædagogikken, i stedet for, at bekendtgørelsen gennemsyres af curriculum, der er en læringsform, der tilsigter læreresultater gennem enkelt orienterede læringsmoduler med fokus på læreplaner og en altid forudbestemt sammenhæng. 26

Bilag 3 Kompetencemål for specialiseringsdelen: Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om børns og unges udvikling, læring samt didaktik og dannelse. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt i det fritidspædagogiske område. Erstattes: Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at arbejde inden for den del af det pædagogiske arbejdsområde, der retter sig mod børn og unge i 6-18 års alderen. De har i særlig grad viden om pædagogik i henhold til børns og unges dannelse samt udvikling, hertil viden om og forståelse af læring, metodik og almendidaktik. Pædagogen har kompetencer til at indgå i skolens samlede aktivitetsområde, herunder i undervisningen samt et særligt fokus på det fritidspædagogiske område. Kompetenceområder: 1: Barndom, Ungdom, didaktik og dannelse. 2: Identitet og fællesskab. 3: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Kompetenceområde 1: Barndom, ungdom, didaktik og dannelse. Kompetenceområdet retter sig mod børn og unges læring, dannelse, fællesskaber og udvikling, herunder inddragelse af børn og unges perspektiv i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan med inddragelse af pædagogiske og didaktiske teorier tilrettelægge, gennemføre og analysere pædagogiske aktiviteter, inkluderende læringsmiljøer, lærings- og undervisningsforløb med henblik på, at børn og unges trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. Vidensmål: Den studerende Færdighedsmål: Den har viden om studerende kan 6 18 åriges kognitive, anvende viden om børn og 27

emotionelle, fysiske, motoriske og sansemæssige forudsætninger og udvikling, hvordan pædagogisk praksis kan understøtte udvikling og læring i skole og fritidstilbud, læring, læringsmål og motivation, børns og unges kropslige, kulturelle og musisk- kreative udvikling og om aktivitetsmuligheder inden for bevægelse og æstetiske udtryksformer, natur, teknik og udeliv samt pædagogiske aktiviteter inden for dette område målrettet børn og unge, børn og unges mediebrug og mediekultur, om udviklingen af børns it- og mediekompetencer og mediedannelse samt om it og mediernes forskellige udtryksformer, professionsetik og etiske dilemmaer i pædagogisk praksis for børn og unge og pædagogiske og didaktiske teorier og metoder, der retter sig mod såvel fritids- som skoleområdet. unges udvikling og forudsætninger i pædagogisk praksis i skole og fritidstilbud tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der understøtter undervisning og læring i skole og fritidstilbud, basere pædagogisk arbejde på indsigt i forskellige teorier om læring og motivation, herunder de forskellige teoriers potentialer, begrænsninger og menneskesyn, tilrettelægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der fremmer børns og unges nysgerrighed, interesse og aktive deltagelse inden for de kropslige, kreative og musiske områder, udvikle, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for natur, teknik og udeliv, herunder inddrage børn og unges perspektiv samt relevant pædagogisk viden, vurdere og anvende forskellige it, medier og mediekritiske tilgange i pædagogisk praksis - både analog og digitale, analysere og vurdere etiske problemstillinger på en måde, så det bidrager til kvalificering af pædagogisk praksis, og vurdere og anvende pædagogisk og didaktisk teori i pædagogisk praksis. 28

Kompetenceområde 2: Identitet og fællesskab. Kompetenceområdet retter sig mod børn og unges identitetsdannelse, relationer, inklusion og fællesskaber. Kompetencemål: Den studerende kan varetage og analysere pædagogisk arbejde, der støtter og faciliterer børn og unges læring, udvikling, inklusion, trivsel og perspektiver. Vidensmål: Den studerende har viden om børn og unges socialisering og identitetsdannelse, herunder krop og seksualitet, grupperelationer, gruppeprocesser og gruppeledelse, sprog, sproglige udtryksformer og sprogtilegnelse, leg, legeteorier og legekulturer i historisk og aktuel belysning, etnicitet, kulturforståelse, kulturelle fællesskaber, to- sprogethed og integrationsprocesser, Færdighedsmål: Den studerende kan understøtte børns og unges socialisering, identitetsdannelse og perspektiver, understøtte børne- og ungegruppers trivsel, interaktion, udvikling og normdannelse og fremme deres muligheder for deltagelse og udfoldelse i inkluderende fællesskaber, motivere og understøtte børns udvikling af et nuanceret og varieret sprog i alle typer af aktiviteter, etablere inkluderende læringsmiljøer gennem motivering og understøttelse af legende processer, identificere integrationsmuligheder blandt børn og unge og understøtte udviklingen af kulturelle fællesskaber, Erstattes: understøtte integrationsmuligheder blandt børn og unge og assistere udviklingen af kulturelle fællesskaber via en mangfoldig forståelse ud fra 29

inklusionsperspektiver. forældresamarbejde og inddragelse af forældre i forhold til børn og unges udvikling, gældende lovgivning på skole- og fritidsområdet, herunder internationale konventioner, social mobilitet samt social- og specialpædagogiske metoder i en pædagogisk sammenhæng og videnskabelige teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis herunder evidensbaserede metoder. tilrettelægge forældresamarbejde med udgangspunkt i det enkelte barn eller unges trivsel, læring og udvikling, agere professionelt inden for det gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med offentlige myndigheder, anvende differentierede metoder med henblik på understøttelse af børn og unges sociale mobilitet og chancelighed og analysere og vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis. Kompetenceområde 3: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Kompetenceområdet retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom. Vidensmål: Den studerende har viden om professionsfaglig kommunikation, Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, 30

argumentation og samarbejde, ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse, 1 Kommentar: PLS mener ikke, at pædagoger skal stå for undervisningen og slet ikke ledelse af læringsrum og derved klasseværelset, men at pædagoger skal være med til at understøtte undervisningsmiljøet og derfor bør hverken pædagogstuderende eller uddannede pædagoger varetage undervisningssituation alene. Der bør altid være en lærer tilstede. didaktik og metodik knyttet til læring, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling og 3 Kommentar: PLS mener ikke, at pædagoger skal stå for undervisningen, men at de skal være med til at understøtte den med en lærer tilstede. I PLS byder vi det tættere tværfaglige samarbejde mellem folkeskolens lærere og pædagoger velkommen, og det er især prisværdigt, hvis der lægges vægt på børns trivsel, udvikling og videntilegnelse som indsats for at skabe den kolleger, lærere og andre relevante aktører, motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring, 2 Kommentar: Det skal sikres, at pædagogik fortsat også handler om lede, motivere og samle børn og unge om konkret læring. PLS ser det som en langt større sammenhæng og er meget glade for begrebsafklaringen af pædagogik, der læses i nuværende bekendtgørelse for pædagoguddannelse i hele 1 bilag om pædagogik. PLS anmoder om, at der indhentes inspiration herfra. redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis, tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn og unges perspektiv og 31

bedste forudsætning for det enkle barns videre liv i vores samfund. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. 4 Kommentar: I bedes se kommentar 6-8 i bilag 1 og erstatning 1-2 bilag 1. Dette er samme problemstilling og negativt ladede menneskesyn i henhold til sundhed. Her skrives om sundhedsfremme og forebyggelse. 1 Erstattes: Omsorg, viden om sundhed herigennem livsstil og levevilkår. Dertil kunne understøttes trivsel og en god livskvalitet, som er en fællesbetegnelse af levekår, levevilkår og livsstil. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed. 2 Erstattes: tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og understøtte sunde dannelsesmæssige miljøer, både på individuelt og kollektivt plan i henhold til børn og unge, hertil fremme god livskvalitet og i øvrigt kunne identificere handlemuligheder for at opnå dette i relationen til det pædagogiske arbejdsområde. Kompetenceområde 4: Samarbejde og udvikling 3. praktik. Kompetenceområdet retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver. Kompetencemål: Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes. Vidensmål: Den studerende har viden om institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde, tværprofessionelt samarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området, analysere, vurdere og agere 32

med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber, praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde, forandringsprocesser og innovation og 2 Kommentar: PLS er skeptiske over for brugen af begrebet innovation på en fanatisk måde i pædagoguddannelsen. For PLS er innovation blevet et negativt ladet begreb forbundet med nedskæring og effektivisering. Ordet er hentet fra en markedstænkning, hvor det omhandler økonomiske vilkår og konkurrenceelementer. PLS er selvfølgelig ikke imod fornyelse eller ændringer for bedre pædagogisk praksis for hverken ansatte eller brugere. Desværre ser vi nogle strømninger i bekendtgørelsesudkastet, som vi ser os nødsaget til kommentere på. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering. på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper, indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag og 3 Kommentar: Der indstilles til, at der lægges mere vægt på, at kerneopgaver forbundet med den pædagogiske profession er de samme uanset, hvilken brugergruppe vi har med at gøre. Det handler om den mellemmenneskelige relation og for pædagogen at fremme udvikling og dannelse, skabe tryghed, selvværd og omsorg, både for individet og for fællesskabet i den pædagogiske institution. sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis. 4 Kommentar: Vidensmålet er som sådan godt, men færdighedsmålet 33

har karaktersnit af curriculum, der er en læringsform, som tilsigter læringsresultater gennem personrettede læringsmoduler med fokus på læreplaner og en altid forudbestemt sammenhæng. 3 Erstattes: Planlægge pædagogiske forløb/projekter vedrørende udvikling og dannelse i henhold til metodik og almendidaktik. Anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsdannelse og refleksion over pædagogisk praksis. 34

Kompetencemål for specialiseringsdelen: Social- og specialpædagogik Bilag 4 Pædagoger med denne specialisering har særlige 1 Kommentar: Det undrer PLS, at det kun i specialiseringsdelene Skole- og fritidspædagogik og Social- og specialpædagogik fremgår, at vi som studerende opnår særlige kompetencer. Det er vores opfattelse, at vi som studerende opnår særlige kompetencer, uanset hvilken specialiseringsdel vi vælger, og derfor håber vi, at det er en forglemmelse. Derfor indstiller vi, at ordet særligt slettes eller tilføjes i bilag 2 under specialiseringsdelen Dagtilbudspædagogik. kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper: A) Børn og unge med særlige behov. B) Mennesker med sociale vanskeligheder. C) Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Kompetenceområder: 1: Mennesker i udsatte positioner. 2: Identitet og fællesskab. 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Kompetenceområde 1: Mennesker i udsatte positioner. Kompetenceområdet retter sig mod de tre målgruppers forudsætninger og udviklingsmuligheder samt de social- og specialpædagogiske lærings-, udviklings- og omsorgsopgaver, der knytter sig hertil. Kompetencemål: Den studerende kan med udgangspunkt i de tre målgruppers forudsætninger og perspektiver identificere og varetage pædagogiske opgaver i relation hertil. Den studerende har indsigt i social- og specialpædagogiske paradigmer, videnformer og metoder. Vidensmål: Den studerende har viden om socialvidenskabelige og psykologiske teorier, der belyser vilkår og forudsætninger hos mennesker Færdighedsmål: Den studerende kan identificere og understøtte muligheder i det social- og specialpædagogiske arbejde med en specifik målgruppe, 35

i almindelighed og mennesker i udsatte positioner i særdeleshed, forandringer i synet på mennesker i udsatte positioner og på de social- og specialpædagogiske opgaver over tid, normer, værdier, konventioners funktioner og udbredelse og om normalitetsbegrebers relativitet, marginaliserings- og stigmatiseringsprocesser, etiske og institutionelle dilemmaer vedrørende det udsatte menneskes autonomi og mestring af eget liv, overordnede mål og værdier i social- og specialpædagogiske indsatser, udvikling, læring og livsbetingelser hos mennesker inden for de tre målgrupper, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, herunder kost, motion og seksualitet, og socialpsykiatri, psykiatriske behandlingsformer, fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, diagnoser og medicinsk behandling. basere pædagogisk praksis på analyser og vurderinger af aktuelle paradigmer i det social- og specialpædagogiske arbejde og i samfundet, identificere og forholde sig kritisk til egne og andres normer, værdier, konventioner og normalitetsbegreber om en given målgruppe, bidrage til at modvirke marginalisering og stigmatisering af mennesker i udsatte positioner, understøtte autonomi og mestring af eget liv for mennesker i udsatte positioner, anvende begreber som trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse på en måde, der kvalificerer praksis, basere en differentieret pædagogisk indsats på det enkelte menneskes situation, perspektiv og forudsætninger, tilrettelægge, gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske og forebyggende indsatser og aktiviteter og basere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter på indsigt i menneskers forudsætninger og deres perspektiver på egne udviklingsmuligheder. 36

Kompetenceområde 2: Identitet og fællesskab. Kompetenceområdet retter sig mod den enkelte og fællesskabet, herunder relations- og netværksdannelse, social interaktion og inklusion. Kompetencemål: Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere social- og specialpædagogiske indsatser og aktiviteter, der sigter mod at fremme trivsel og livskvalitet, og som understøtter de tre målgruppers udvikling, læreprocesser og deltagelse i fællesskaber. Vidensmål: Den studerende har viden om forskellige kropslige, emotionelle, kognitive, sociale og kommunikative udviklingsmønstre hos mennesker inden for de tre målgrupper, forholdet mellem individ og fællesskab og om deltagelsesfremmende social- og specialpædagogiske indsatser, inklusions- og eksklusionsmekanismer, herunder om grupperelationer, gruppeprocesser og gruppeledelse, rehabiliterende indsatser og centrale individuelle og sociale aspekter af menneskers mestringsprocesser, krop, bevægelse, natur, kultur og æstetiske udtryks- og læringsformer, Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske indsatser og processer, som fremmer trivsel, udvikling, livskvalitet og deltagelse, identificere potentialer og udfordringer i forholdet mellem individ og fællesskab og understøtte udviklingen af det enkelte menneskes identitet og aktive deltagelse i fællesskaber, herunder inddrage lokalsamfund, fritidsliv og skole/arbejde, identificere og fremme inkluderende processer i konkrete fællesskaber, iværksætte rehabiliterende indsatser, der understøtter det enkelte menneskes mestringsprocesser, inddrage udvalgte dele af kropslige, bevægelsesmæssige, musikalske, dramatiske, naturmæssige og æstetiske 37

forskellige rammebetingelser, herunder bo- og institutionsformer, hjælpemidler og teknologi, det socialpolitiske og retslige grundlag for udøvelsen af social- og specialpædagogik samt om gældende internationale konventioner og teorier og metoder i relation til pædagogisk praksis, herunder evidensbaserede metoder. udtryksformer i pædagogisk praksis, analysere og vurdere forskellige institutionelle rammers og hjælpemidlers betydning for menneskers udvikling og for det social- og specialpædagogiske arbejde, agere professionelt inden for gældende retsgrundlag og varetage skriftlig kommunikation med relevante samarbejdspartnere og vurdere videngrundlaget for pædagogisk praksis, herunder anvende videnskabelige metoder til undersøgelse og udvikling af pædagogisk praksis. Kompetenceområde 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, professionsetik og pædagogiske værdier, Færdighedsmål: Den studerende kan kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte 38

bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. menneske og til fællesskaber, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Kompetenceområde 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Kompetenceområdet retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: Den studerende har viden om institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser, forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og Færdighedsmål: Den studerende kan agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, 39

pårørende, forandringsprocesser og innovation og didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering. deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag og sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis. 2 Kommentar: Hvis der her er tale om dokumentation og evaluering i skemaform, mener vi at dette skal fjernes. Det er vigtigt, at den sparsomme undervisningstid bliver brugt på at opnå høj pædagogisk faglighed og ikke på læring i, hvordan man udfylder et dokumentations- eller evalueringsskema. Denne viden bør desuden læres i praksis i en institution frem for i undervisningslokalet. Der indstilles til, at den viden åbnes i praksis i de første tre praktikperioder og bruges særligt i fjedre praktikperiode. 40

Bilag 5 Kompetencemål for Tværprofessionelt element Kompetenceområde: Tværprofessionelt samarbejde Kompetenceområdet retter sig mod samarbejde om indkredsning og udvikling af helhedsorienterede løsninger på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. 1 Kommentar: Vi er bekymrede for meningen med sætningen, løsninger på tværs af den offentlige, private og frivillige sektor. Bekymringen går på, hvorledes undervisning i løsninger på tværs skal fungere. Vi er imod, at private virksomheder, firmaer og andre med kommercielle samt økonomiske interesser skal inviteres til deltagelse i pædagogiske løsninger. PLS mener ikke, at det ligger inden for deres kompetencefelt. Vi mener ikke, at disse skal præge vore uddannelse eller vores profession, da det kun kan skabe kassetænkning, når det pædagogiske arbejde styres af økonomiske incitamenter. Derfor mener vi, at private skal slettes i sætningen. Derudover mener PLS, at bekendtgørelsen skal være meget præcis i sine formuleringer om, hvordan der vil anvendes frivillige aktører på pædagoguddannelsen og senere i vores fag. Som udgangspunkt mener vi ikke, at opgaver, hverken på uddannelsen eller på institutionerne, skal varetages af frivillige. Dog kan der være tale om et samarbejde mellem en institution og eksempelvis den lokale fodboldklub, som kan gavne det enkelte menneske. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, analysere og reflektere over tværprofessionelle og tværsektorielle dilemmaer og potentialer og skal indgå i, koordinere og lede helhedsorienterede og tværgående samarbejdsprocesser. Vidensmål: Den studerende har viden om - pædagogers og andres professionsforståelse, faglighed og handlekompetence, herunder lærere, sygeplejersker og socialrådgivere, 2 Færdighedsmål: Den studerende kan basere sin deltagelse i tværprofessionelt samarbejde med eksempelvis lærere, sygeplejersker og socialrådgivere på refleksioner over pædagogers faglighed, roller og ansvar og 41

Kommentar: PLS anerkender, at i har kigget mod vores nærmeste samarbejdspartnere, og det vi glade for, men der findes mange andre samarbejdspartnere for pædagoger såsom psykologer, betjente, psykiatere etc. Derfor tilføjes: med flere - velfærdssamfundets forskellige sektorer, aktører og deres forskellige perspektiver på opgaver og udfordringer og - lovgivning og politiske rammer for det tværgående samarbejde, samarbejdsformer, herunder kommunikative metoder og strategier, der understøtter det tværgående samarbejde, empiriske undersøgelser af, hvad der kendertegner tværprofessionelle og tværsektorielle samskabelsesprocesser, projekt- og procesledelse, herunder procesværktøjer, der kan understøtter samarbejdsformer og samskabende processer, og rammerne for samt potentialer og udfordringer i arbejdet med brugerinddragelse. skabe helhedsorienterede løsninger ved at inddrage relevante samarbejdspartneres faglighed, roller og ansvar i opgaveløsningen, formidle pædagogisk faglighed og indsigt til professionelle, brugere og andre centrale parter i en helhedsorienteret praksis, identificere og tage højde for muligheder og barrierer i det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde, herunder analysere og agere i et felt med etiske dilemmaer, koordinere projekter og anvende procesværktøjer i samskabende processer og udvikle fællesskaber og skabe forandring og værdi ved selvstændigt at indgå i og koordinere samarbejde, der involverer brugere, professionelle og frivilliges netværk og ressourcer. 42

Bilag 6 Kompetencemål for Bachelorprojektet 1 Kommentar: PLS ser gerne udspecificeret, at praktikken indgår i bachelorprojektet, hvor der vil ske en samlet bedømmelse i forbindelse med bachelorprojektet. Med det indstiller PLS samtidig til, at det bliver en inspirationpraktik med fokus på egen empiriskabelse, såsom observation og dokumentation. Kompetenceområde: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om virkefelter for den pædagogiske profession, pædagogfaglig udvikling og innovation, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: - Kulturelle og sociale. Færdighedsmål: Den studerende kan identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den 43

- Institutionelle og organisatoriske. - Historiske, samfundsmæssige og internationale. nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og opgaveskrivning og faglig formidling. valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. 44

Bilag 7 Valgfrie kompetenceområder Den studerende erhverver kompetencer til at kunne deltage i og lede udviklingsprocesser inden for det valgte kompetenceområde. 1 Kommentar: Gældende for alle 8 frivillige kompetenceområder er, at ledelse er centralt i dem alle. Dette finder vi problematisk, eftersom PLS ser anderledes på ledelse end det fremlagte. PLS ser i bekendtgørelsen en ledelsesdiskurs, hvor ledelsen skal styre og kontrollere brugerens udvikling og læring. Det mener PLS ikke er god ledelse i det pædagogiske arbejde, hverken over for brugere eller ansatte. PLS føler sig desværre nødtaget til at kommentere meget klart på denne form for ledelse, som efter vores menneskesyn ikke forekommer velkommen i det pædagogiske fag. PLS anerkender, at der findes pædagogisk ledelse. Pædagoger har stor definitionsmagt, og derfor bør vi også vide noget om ledelse, men det bør ske i henhold til, at pædagogik er et humanistisk fag. Der inddrages etik, demokrati, medindflydelse, almægtighed vs. afmægtighed. I forhold til ledelse skal der fokuseres på at understøtte, danne og socialisere. Derfor handler det pædagogiske arbejde som udgangspunkt ikke om ledelse med den intention, som vi tror der lægges i udkastet til bekendtgørelsen. Pædagoger styrer ikke udviklingsprocesser, de understøtter dem. I vores optik handler det at blive uddannet til pædagog ikke om at blive en dygtig leder eller at opnå ledelseskompetencer. Uddannelsen skal skabe grundlag for at kunne udøve pædagogik i mange former for institutioner. Uddannelsen skal skabe grundlag for, at den enkelte studerende kan få viden om relationsdannelse, socialisering, understøttelse af udviklingsprocesser osv. Derfor mener vi, at det store fokus, som de valgfrie kompetencemål har på ledelse, skal omtænkes, så den sparsomme undervisning bliver brugt bedst muligt. Vi mener, at ledelse skal skrives ud af kompetencemålene, da viden om ledelse kan hentes senere i ens arbejdsliv via efteruddannelse eller omskrives i pædagogisk og humanistisk kontekst. Kompetenceområder: 1: Kreative udtryksformer. 2: Natur og udeliv. 3: Sundhedsfremme og bevægelse. 4: Medier og digital kultur. 45

5: Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6: Social innovation og entreprenørskab. 7: Kulturmøde og interkulturalitet. 8: Ledelse og organisation. Kompetenceområde 1: Kreative udtryksformer. Kompetenceområdet retter sig mod at lede og understøtte æstetiske og kreative udtryksformer i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle kreative erfarings- og læreprocesser, som understøtter og inspirerer mennesker til at arbejde kreativt med musiske og æstetiske udtryksformer og kulturskabende virksomhed. Vidensmål: Den studerende har viden om skabende processers betydning for menneskers udvikling, identitet, livskvalitet og dannelse, musisk og æstetisk produktion, æstetiske læreprocesser og kreative arbejdsformer, formsproglige teorier, metoder, grundelementer og virkemidler og æstetisk virksomheds muligheder for at bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske praksis. Færdighedsmål: Den studerende kan analysere og vurdere æstetiske læreprocesser samt redegøre for æstetiske udtryksformers pædagogiske, oplevelsesmæssige og kulturelle perspektiver, tilrettelægge, skabe rammer for og understøtte musisk og æstetisk produktion og æstetiske læreprocesser for - og i samarbejde med - en selvvalgt målgruppe, demonstrere egne færdigheder inden for forskellige musiske og æstetiske udtryk, herunder udvælge og anvende metoder og teknikker inden for et æstetisk formsprog og udvikle pædagogisk praksis gennem innovative æstetiske udtryk og æstetiske fænomener. Kompetenceområde 2: Natur og udeliv. 46

Kompetenceområdet retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske processer med inddragelse af naturen og uderummet i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse samt med uderummet som læringsmiljø. Vidensmål: Den studerende har viden om globale miljøudfordringer, natur, naturfænomener og udepædagogiske oplevelses- og læringsmuligheder, 2 Kommentar: Globale miljøudfordringer og naturfænomener er ikke særlig viden for en pædagog i et undervisningsperspektiv, dette hører folkeskolelærere til. Pædagoger skal have viden herom, som kan bringes i spil i pædagogisk praksis. naturdidaktik og udeliv, udfordringer og dilemmaer inden for naturformidling i den pædagogiske profession, herunder forholdet natur kultur, natur på legepladsen samt bæredygtighed i hverdagen og forskellige målgruppers forudsætninger for aktiv deltagelse, oplevelser og læring Færdighedsmål: Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter i uderummet, skabe oplevelser og en varieret kreativitet og videnformidling i uderummet med udgangspunkt i deltagernes forskellige forudsætninger og perspektiver, inddrage og anvende natur og udeliv i den pædagogisk praksis samt udvikle metoder til naturformidling og tilrettelægge og lede pædagogiske forløb inden for naturformidling, friluftsliv og 47

i uderummet. andre former for udeliv under hensyn til deltagernes forskellige forudsætninger. Kompetenceområde 3: Sundhedsfremme og bevægelse. Kompetenceområdet retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske aktiviteter med fokus på sundhed, trivsel og kropslig udfoldelse. Kompetencemål: Den studerende kan igangsætte, gennemføre og lede sundhedsfremmende og bevægelsesmæssige aktiviteter og udviklingsprocesser, der understøtter menneskers sundhed, livskvalitet og trivsel og motiverer til kropslig udfoldelse. 2 Kommentar: Betydningen af ordet sundhedsfremme skal defineres. At påtvinge børn og voksne sundhedsfremmende aktiviteter ligger ikke i det pædagogiske arbejde. Pædagogen og barn/ bruger skaber et fælles tredje, som kan være sundhedsfremmende, men det er ikke pædagogernes opgave at sørge for at mindske overvægt eller fremme en bestemt livsstil. Denne opgave hører forældrene til gennem opdragelse. Jf. til kommentar 6-8 og 1-2 erstatning i bilag 1. Vidensmål: Den studerende har viden om sundhedsfremme, idræt og bevægelse, aktivitetsmuligheder inden for sundhedsfremme, idræt og bevægelse samt om didaktik og metoder til at lede og understøtte processer og aktiviteter, metoder til evaluering af processer og aktiviteter med Færdighedsmål: Den studerende kan demonstrere egne færdigheder inden for sundhedsfremme, idræt og bevægelse, herunder vurdere det dannelsesmæssige og kompetenceskabende potentiale, tilrettelægge og lede sundhedsfremmende aktiviteter og bevægelsesaktiviteter, som inddrager børn, unge og voksnes perspektiv i processen, analysere og evaluere gennemførte processer og 48

fokus på sundhedsfremme og bevægelse og individuelle, sociale, kulturelle, institutionelle, sundhedsvidenskabelige og velfærdsteknologiske forholds betydning for idræt, sundhedsfremme og bevægelse. aktiviteter med bevægelse og sundhedsfremme, herunder vurdere forandringspotentialet for det enkelte menneskes forhold til sundhed og bevægelse og analysere og udvikle pædagogisk praksis under hensyn til det enkelte menneskes situation, perspektiv og forudsætninger for deltagelse. Kompetenceområde 4: Medier og digital kultur. Kompetenceområdet retter sig mod at lede og understøtte mediepædagogiske processer samt udvikling af pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier. Kompetencemål: Den studerende kan etablere, udvikle og lede pædagogiske processer og produktioner ved anvendelse af digitale medier. Vidensmål: Den studerende har viden om digitale medier og deres anvendelsesmuligheder inden for pædagogisk praksis, digital kultur, herunder sociale medier i pædagogiske institutioner i en etisk og samfundsmæssig sammenhæng, digital dannelse og digitale mediers kulturelle anvendelse og anvendelsen af digitale medier til dokumentation, analyse og udvikling af pædagogisk Færdighedsmål: Den studerende kan anvende digitale medier, der indeholder legende, lærende, identitetsdannende og æstetiske aspekter, analysere og vurdere anvendelsen af digitale medier i pædagogisk praksis og betydningen af digital dannelse for børn, unge og voksne, tilrettelægge og lede mediepædagogiske processer samt begrunde didaktiske valg og udvikle pædagogisk praksis ved hjælp af digitale medier. 49

praksis. Kompetenceområde 5: Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. Kompetenceområdet retter sig mod kulturformidling og kulturprojekter med fokus på menneskers dannelse og demokratiske deltagelse i kulturliv. Kompetencemål: Den studerende kan udvikle, iværksætte og lede kulturprojekter, som sigter mod menneskers inddragelse og deltagelse i og medproduktion af kulturliv. Vidensmål: Den studerende har viden om kulturliv, kulturprojekter og kulturelle udtryksformer, kulturelle udtryksformer samt kulturprojekters didaktiske og æstetiske potentialer, kulturbegreber og disses relation til demokratiforståelse og dannelsessyn og relevant kulturpolitik, kulturinstitutioner og kulturelle aktører. Færdighedsmål: Den studerende kan udvikle koncepter for målgruppespecifikke og/eller brugerdrevne kulturprojekter, fagligt begrunde og lede pædagogiske kulturprojekter for, med og af børn, unge og voksne, som sigter mod disses aktive deltagelse i kulturliv, analysere og vurdere kulturprojekters demokratiske og dannelsesmæssige potentialer og indgå i og videreudvikle kulturelle samarbejder. Kompetenceområde 6: Social innovation og entreprenørskab. Kompetenceområdet retter sig mod metoder til fornyelse og udvikling af kvalitet og velfærdsydelser i pædagogiske institutioner. Kompetencemål: Den studerende kan udfordre eksisterende og udvikle nye pædagogiske praksisser og organiseringsformer, der bidrager til at håndtere udfordringer og nytænkning inden for pædagogprofessionen. Vidensmål: Den studerende har viden om teorier og metoder til fremme Færdighedsmål: Den studerende kan idéudvikle og tilrettelægge 50

af innovative processer og entreprenørskab inden for pædagogprofessionen, herunder projektdesign og projektledelse, evaluering af innovative processer og projekter, undersøgelsesmetoder til identifikation af udfordringer inden for pædagogprofessionen og forskellige præsentations- og formidlingsmetoder. pædagogiske innovationsprocesser og sociale innovationsprojekter, evaluere og løbende justere innovationsprocesser samt tage højde for modsatrettede interesser, identificere udfordringer inden for pædagogprofessionen samt analysere, hvordan udvikling af praksis kan håndtere disse, og præsentere og formidle ideer, projekter og resultater til forskellige interessenter. Indstilling: Kompetenceområde 6 bør slettes jf. kommentar 12-13 i bilag 2. Kompetenceområde 7: Kulturmøde og interkulturalitet. Kompetenceområdet retter sig mod at lede og understøtte pædagogiske processer med fokus på kulturel diversitet. Kompetencemål: Den studerende kan reflektere over og handle i forhold til kulturforskelle, kulturmøder og kulturkonflikter samt inddrage kulturdiversitet som et deltagerperspektiv og en ressource i pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om kulturelle, multikulturelle og interkulturelle forholds betydning for individ, gruppe og samfund, forskellige kulturer samt sammenhænge mellem kultur og pædagogisk praksis, Færdighedsmål: Den studerende kan vurdere interkulturelle processer og aktiviteters betydning for menneskers fællesskab, trivsel, identitet og dannelse, udvikle pædagogisk praksis med udgangspunkt i interkulturelle møder og 51

kulturteori, kulturanalyse og kommunikation og pædagogiske metoder og aktiviteter med fokus på kulturmøde, kulturel diversitet og kulturel produktion. netværk, analysere og redegøre for kulturelle forhold og dynamikker og tilrettelægge og lede pædagogiske aktiviteter, hvor kulturel diversitet inddrages som perspektiv og ressource. Kompetenceområde 8: Ledelse og organisation. Kompetenceområdet retter sig mod ledelse af forandringsprocesser i pædagogiske institutioner. Kompetencemål: Den studerende kan igangsætte, gennemføre og deltage i ledelse af forandringsprocesser med henblik på kvalitetsudvikling i og kvalitetssikring af pædagogiske institutioner. Vidensmål: Den studerende har viden om ledelsesteori, kommunikation, inddragelse og samarbejde, metoder og redskaber til evaluering af organisatoriske forandringsprocesser, den pædagogiske institutions formål, funktion og interessenter og moderniseringsprocesser i den offentlige sektor, herunder Færdighedsmål: Den studerende kan indgå i samarbejds-, kommunikations- og ledelsesprocesser i forbindelse med organisatoriske forandringsprocesser, analysere og evaluere organisatoriske forandringers og ledelsesmæssige beslutningers betydning for børn, unge og voksne samt for medarbejdere i pædagogiske institutioner, ud fra forskellige perspektiver identificere og fagligt begrunde udviklingstiltag i forhold til ledelse og organisering af den pædagogiske institution og analysere og vurdere ledelse og organisation i pædagogiske 52

pædagogiske institutioners forankring i den offentlige sektor. institutioner. Indstilling: Kompetenceområde 8 bør slettes, da det intet har med pædagogik at gøre. Ønskes der kompetencer inden for ledelse, findes der mange muligheder for efteruddannelse. Tiden på pædagoguddannelsen skal bruges på at blive den bedst mulige pædagog og ikke på at opnå kompetencer, der ikke kan forbindes til det pædagogiske arbejde i en institution. Jf. kommentar 1 bilag 7. Endnu en gang tak invitationen til at kommentere på udkastet til bekendtgørelsen for den nye pædagoguddannelse. Vi håber I vil medtage, hvad PLS har forholdt sig og kommenter på i dette høringssvar i den ny pædagoguddannelse. 53