1 FDA: Mediepolitiske synspunkter April 2010 Must carry FDA finder det afgørende, at der på alle platforme og i alle net (Kabel, DTT, satellit, fiber eller kombinationer) tilbydes alle danske hjem og virksomheder et grundlæggende udbud af tv- og radiokanaler. Det er rimeligt, at alle danskere har adgang til alle kanaler, som man økonomisk bidrager til gennem medielicensen. Det er kanaler, der ikke skal betales yderligere for gennem abonnement, brugerbetaling eller afgifter i øvrigt. Det drejer sig om Danmarks Radios tv-kanaler DR1, DR2, DR K, DR Ramasjang, DR HD og DR Update. Det drejer sig om TV2 s regionale kanaler, som FDA foreslår samlet i én kanal, således at alle får adgang til at se andre regioners programmer, når egen regions programmer ikke vises. TV2 s hovedkanal skal vises, så længe den er afgiftsfri. For at udbrede og sikre kendskabet til Danmarks politiske system hos alle danskere, bør Folketingskanalen være must carry. Særlige DR- og TV2-kanaler tekstet for hørehæmmede eller tegnsprogtolkede skal fortsat være must carry. Must carry bør også omfatte public service kanaler fra vores nabolande i det omfang, de kan modtages uden særskilt betaling, d.v.s. STV1, STV2, NRK1, ARD, ZDF og evt. TV5. Ved valget af disse kanaler lægges også vægt på, at en del af deres udsendelser er forsynet med danske undertekster finansieret af brugerne gennem Copydan-afgifterne (gælder ikke for TV5). Der skal være must carry på mindst en lokal tv-kanal. Tilsvarende skal der på alle platforme og alle net ske distribution af Danmarks Radios radiokanaler P1, P2, P3 og P4 på FM-båndet. Se mere om radio nedenfor. Alle must carry-kanaler skal samles i en grundpakke, der skal være til rådighed for alle, og som uanset platform skal kunne erhverves som den eneste pakke, og som skal indgå sammen med ethvert andet valg af kanaler eller pakker. Grundpakken må ikke indeholde betalingskanaler. Hvis en udbyder stiller en betalingskanal gratis til rådighed i en grundpakke (som f.eks. TV2 med den nye betalingsordning), skal denne kanal stilles gratis til rådighed i grundpakken hos alle distributører uanset platform. Dette skal også gælde for andre end TV2. Grundpakken må efter den enkelte distributørs bestemmelse indeholde andre gratis kanaler. Det skal sikres, at alle kanaler i grundpakken uanset platform og distributør afgiftsmæssigt behandles ens i relation til ophavsretsafgifter til Copydan og Koda.
2 Husstandenes betaling for grundpakken må indeholde distributørernes omkostninger til fordeling, herunder drift og vedligeholdelse af nettet, administration m.m. Det skal sikres, at store sportsbegivenheder, herunder landskampe og OL, som helt eller delvis finansieres af offentlige midler, herunder tipsmidler, transmitteres på must carry-kanaler. Tilsvarende med kulturbegivenheder, der er offentligt finansieret, f.eks. forestillinger produceret af Det kongelige Teater. Mulighederne i EU-direktivet Audiovisuelle medietjenester uden grænser må udnyttes for at give alle danskere adgang til fælles information og fælles oplevelser. Distributøren må indlægge egen informationskanal i grundpakken. Grundpakken skal distribueres digitalt ukrypteret. Distributørerne skal være frit stillet med hensyn til valg af tekniske systemer såsom DVB-T DVB-C MPEG m.m. Grundpakkens kanaler kan efter distributørens beslutning adskilles fra øvrige kanaler i en digital filterløsning eller ved udsendelse på særlige frekvensbånd. Alle grundpakkens kanaler eller uddrag heraf kan efter distributørens beslutning distribueres analogt. Det bør overvejes, om der politisk skal stilles krav til kvalitet vedrørende billede eller lyd. Radiotransmission Aktuelt ser det ikke ud som om DAB bliver en fælles europæisk standard for distribution af radio. Ej heller den videre udvikling DAB+ ser ud til at blive et fælleseuropæisk projekt. Lydkvaliteten i DAB er dårligere end i FM. Overgang til DAB vil også give anledning til problemer med geografisk dækning. Radioens betydning i beredskabssituationer er uafklaret. Dog ved man, at DAB er væsentligt dårligere til dette formål end FM. Der findes i dag i danske hjem anslået 30 mill. FM-radioer, der forsigtigt anslået repræsenterer en værdi på 5 10 mia. kr. Omkostningerne til en udskiftning i denne størrelsesorden bør ske på et mere sikkert faktuelt grundlag. Derfor bør beslutning om overgang fra FM-radio til digital radio afvente en afklaring af forholdene. Medielicens Uanset om staten fortsat skal eje TV2, eller om TV2 skal sælges til en privat virksomhed, foreslår FDA, at der allokeres midler fra medielicensen til betaling for TV2 s hovedkanals public service-forpligtelser, herunder både sport, nyheder og kultur. På denne måde styrkes TV2 s økonomi samtidig med, at man kan undgå at indføre brugerbetaling for kanalen. Samtidig sikres det, at en af Danmarks mest populære kanaler fortsat stilles gratis til rådighed for alle danskere.
3 Reklamer Alle tv-kanaler, der udsendes med det danske marked som målgruppe, bør overholde danske reklameregler, der er fastsat ud fra et ønske om at fastholde en særlig dansk kulturpolitik. Der er f.eks. heller ikke reklameafbrydelser i biografer eller teatre. Det vil være uacceptabelt, hvis TV2 som en dansk public service-station eller andre får lov til at indføre reklameafbrydelser blot fordi Viasat og andre ved at sende fra London, aktuelt kan gennemføre denne kvalitetsforringelse i programmerne. Frit valg af kanaler Udover den obligatoriske grundpakke (must carry) ser FDA gerne, at der gennemføres lovregler, der forpligter kanaludbydere og kanaldistributører til at udbyde kanalerne, så antenneforeninger og andre distributører kan anskaffe alle kanalerne enkeltvis. Antenneforeninger og distributører, der videresælger kanaler til andre antenneforeninger og distributører (engros-distribution), skal være forpligtet til videresalg enkeltvis af alle de kanaler, de udbyder. Bindingsperioder ved køb af kanaler bør ikke være over 3 år initialt, og opsigelse bør efter 2½ år kunne ske med 6 måneders varsel. En sådan ændring af markedsvilkårene giver komplicerede udfordringer af teknisk art (filtre, distributionsform), samt økonomisk og kommerciel art (bundling, kvantumsrabatter) og indeholder en række konkurrenceretlige problemstillinger. For at bringe sagen videre kunne sagen behandles i et sagkyndigt udvalg, som FDA gerne deltager i. Tilslutningspligt og forsyningspligt I en fri markedsbaseret samfundsøkonomi opleves tilslutningspligt og forsyningspligt som unormalt. Ikke desto mindre er allerede must carry-regler en slags forsyningspligt, der oven i købet instituerer en pakke af kanaler. Antenneforeningerne er frivillige sammenslutninger, der er udtryk for lokale samfunds ønske om at løse fælles udfordringer i fællesskab, fordi det offentlige ikke ønsker at påtage sig opgaven med levering af alle de tv- og radioprogrammer, borgerne ønsker eller i det hele taget at levere signaler gennem kabel eller via satellit. Antenneforeninger ledes efter kendte demokratiske principper med generalforsamling, bestyrelse osv. Antenneforeninger køber deres udstyr på det almindelige marked. Fra 1995 fik kommercielle distributører mulighed for selv at distribuere signaler over kommunegrænserne og direkte til den enkelte forbruger. Alligevel modtager ca. 600.000 husstande fortsat deres tv- og radiosignaler og også internet gennem deres lokale antenneforening. Det samlede kabel-tv marked anslås at udgøre ca. 1.600.000 husstande. En række antenneforeninger køber i dag signaler en gros hos store distributører som YouSee, Stofa, Canal Digital, TV2, Viasat og en række udenlandske distributører.
4 Når man baserer distributionen på et frit marked, er det afgørende, at der fortsat er en mangfoldighed af udbydere. Antenneforeningerne er en væsentlig garant herfor. Alligevel giver selv kabel-mediet (og det samme for fiber) den implicitte begrænsning, at der normalt kun kan være én operatør i et givet geografisk område, fordi der ikke antages at være tilstrækkelig økonomi i at nedgrave parallelle kabelstrækninger, og fordi det teknisk ikke er muligt at foretage parallel distribution for flere udbydere i samme kabelnet, hvis der skal være kapacitet til et omfattende programudbud. DTTnettet, modtagelse via parabol og internettet repræsenterer i områder med kabeldækning de alternative muligheder, der skal få markedet til at virke. Det er påstået, at tilslutningspligt til antenneforeninger (eller tilsvarende tilslutningspligt til kommercielle anlæg) repræsenterer hindringer i markedet. Synspunktet er ført i markedet af el- og fiberselskaberne, der har opfattet det som en hindring for deres udbredelse. El- og fiberselskaberne overser i deres argumentation, at deres fibernet i realiteten giver samme geografiske binding, som kabelbaserede anlæg samt at elselskabernes distribution af el fortsat sker gennem tilslutningspligt til det lokale elselskab. Synspunktet er gentaget af EU, Højhastighedskomiteen, mange specialister og politikere. Men ingen af disse kritikere har gjort sig den umage at undersøge omfanget af problemet, og ingen kender dette omfang. FDA har for nylig blandt sine medlemmer foretaget en undersøgelse af tilslutningspligtens omfang. En foreløbig opgørelse viser, at den kun eksisterer hos nogle få procent af husstandene. Tilslutningspligten er ofte fastsat i lokalplaner, hvor en kommune efter aftale med en antenneforening har ønsket at nyudstykninger fik sikret leverancer af tv- og radiosignaler. Kommunen har derfor pålagt kommende grundejere og deres efterfølgere tilslutningspligt for at sikre, at antenneforeningerne kunne få dækning for sine investeringer i denne infrastruktur. Som almennyttige foreninger kan antenneforeninger ikke påtage sig samme risiko ved investeringer, som kommercielle distributører. I andre tilfælde har en kommune ønsket at undgå skæmmende antenneanlæg ved det enkelte hus eller skæmmende paraboler og har derfor forbudt sådanne antenner og paraboler og henvist til signalforsyning fra den lokale antenneforening. FDA mener ikke, at antenneforeningerne har en eksistensberettigelse, medmindre de fortsat kan levere et konkurrencedygtigt produkt både kvalitativt og prismæssigt uden en tilslutningspligt. Med institueringen af at det er en menneskeret at opsætte en parabol og det forhold, at DTT-nettet kan modtages på stueantenner, som kommunerne ikke behøver at bekymre sig om, er der ikke væsentlige offentlige interesser i at bibeholde en tilslutningspligt. FDA kan derfor acceptere, at tilslutningspligten med fremtidig virkning afskaffes. Det er dog FDAs opfattelse, at afskaffelse af tilslutningspligten for eksisterende forhold vil indebære et ekspropriationslignende indgreb, der er erstatningspligtigt. I forbindelse med en evt. afskaffelse må det derfor sikres, at tilslutningspligten i eksiste-
5 rende forhold opretholdes indtil de investeringer, som antenneforeninger har foretaget i infrastruktur og opgradering, er betalt. I lejligheder i udlejningsejendomme gør der sig særlige forhold gældende. Kun ved en fælles forsyning af tv- og radiosignaler kan dette gøres på en økonomisk forsvarlig måde. Afskaffelse af tilslutningspligten bør naturligvis også omfatte antenneanlæg, der er drevet af andre end antenneforeninger. Det bør i anden sammenhæng overvejes samtidig at afskaffe tilslutningspligten vedr. el-forsyning. I et frit marked bør der politisk sikres lige konkurrencevilkår. Derfor bør der politisk gribes ind mod elselskabernes vanvittige forbrug af midler, der er tjent ved koncessioneret virksomhed. Elselskaberne har foreløbig udbygget en række tilslutninger med fiber til en omkostning, der er mere end 5 gange så stor, som den antenneforeninger og andre distributører betaler. Deres forretning har ingen mulighed for at blive rentabel. Aktuelt påfører elselskaberne antenneforeninger og andre distributører urimelig konkurrence fordi deres markedsføring sker på vilkår, der aldrig kan skabe indtjening til dækning af omkostningerne. I modsætning hertil skal enhver antenneforenings drift hvile i sig selv. Den digitale dividende Mens det offentlige på teleområdet er optaget af at inddrage den digitale dividende til andre formål, f.eks. at bruge 800 Mhz.-båndet til mobilt bredbånd, er der samtidig et politisk ønske om udbredelse af andre digitale tjenester som Start forfra, adgang til DR s arkiver, Video On Demand m.m. Endvidere forudses et øget pres på nettenes kapacitet fra HD-tv og 3D HD-tv. Hertil kommer, at der er et politisk ønske om, at distributører og antenneforeninger mange år frem fortsat skal kunne levere analogt tv til dem, der ønsker det. Selv om digitaliseringen har giver mere plads i nettene, bør man politisk være opmærksom på, at samtidig inddragelse af frekvensressourcer og udbygning af digitale tjenester modarbejder hinanden. Internettet og Højhastighedskomiteen Næsten alle danske antenneanlæg leverer i dag internet til de medlemmer, der ønsker det. Det er altid en valgfri ydelse. FDA er enig med Højhastighedskomiteens forslag om, at der bør sikres 50 MBit/s internet til de fleste danskere (80 %) i 2013. FDA anbefaler alle antenneanlæg at tilvejebringe denne kapacitet. En del antenneanlæg leverer denne kapacitet allerede i dag. Alt tyder på, at antenneforeningernes coaxkabel senere vil kunne opgraderes til 200-300 MBit/s. Antenneforeningerne bruger allerede i dag i stor udstrækning fiberforbin-
6 delser på deres overordnede net, og antenneforeningerne vil være klar til at etablere fiberforbindelser til hjemmene (FTTH), når behovet måtte vise sig. Sandsynligvis først efter år 2020. Danske energi- og fiberselskabers argumentation for nu eller i den nære fremtid at lægge fibernet helt ud til danske hjem er derfor usaglig, og vil medføre et samfundsmæssigt spild i milliardklassen ud over de mange milliarder, el- og fiberselskaberne allerede har brugt uden at have været i stand til at præstere en holdbar forretningsmodel. Det er et politisk ansvar, at bringe dette samfundsmæssige spild til ophør. I vurderingen heraf må også indgå, at der i dag slet ikke eksisterer en PC, der kan udnytte de meget store kapaciteter, som el- og fiberselskaberne ønsker at levere. For uddybning af ovenstående venligst kontakt FDAs landsformand Poul Juul Tlf. 48 47 57 55 eller pj@fda.dk