Fredens Sogn ODENSE NR. 4-2011 SEPT. - OKT. - NOV. Hverdag igen! Side 2. Mandagscafé i Fredens Kirke Side 3. Pensionistklubbens Efterårsprogram Side 3



Relaterede dokumenter
Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Kirkelukning Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hansfest Side 3

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Besøg vores nye hjemmeside Side 2. Mandagscafe Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Velkommen til Tine Lindhardt Side år Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

4Frivillige sætter deres præg SIDE 2. Minikonfirmander SIDE 4 Højskoledag SIDE 7 Fredens Kirke lukkes tre måneder i efteråret SIDE 8

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Fredens Sogn. Nordisk Diakonimøte i Tromsø 2012 ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV.

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Miniprædiken Frygt ikke! Side 2. Palmesøndag Side 3

4Farvel fra vores tyske korist SIDE 2

Fredens Sogn. Klokken faldt i slag af Christian Raun Larsen Side 2. Tak til forårets minikonfirmander Side 3. Sankt Hans fest Side 4

Fredens Sogn. Tak ODENSE NR DEC. - JAN. - FEBR.

Nyhedsbrev. august september oktober

Konfirmand i Mølholm kirke

juli august september

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Fredens Sogn ODENSE NR DEC. - JAN. - FEB. Siden sidst Side 2. Julens Gudstjenester Side 3. Babysalmesang i Fredens Kirke Side 4

- i forbindelse med pludseligt dødsfald

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Fredens Sogn ODENSE NR MARTS - APRIL - MAJ. Farvel til organist Ejvind Amorsen Hansen. Slut sult nu. Sognehuset udvides

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Frivillig ved Zions Kirke. Din mulighed for at deltage i det frivillige arbejde i din Kirke

Konfirmand i Mølholm kirke

Fredens Sogn. Den gamle biskop holdt af hverdagen Side 2. Vi har brug for dig Side 3. Det største for de mindste Venner og fjender Side 4

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Din kirke dit valg. Ny hjemmeside


Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

Kirkeblad for Bårse og Beldringe sogne

Kirkebladet Thyregod og Vester Sogne Årgang 76 nr. 3 september - oktober - november 2015

1Det hvide rum anno 2015 SIDE 2. Adventsgudstjeneste for hele familien SIDE 4 Foreningen for sognemøder SIDE 6 Sinne Eeg & Thomas Fonnesbæk Duo SIDE 8

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

3Formandens 3 minutter SIDE 2. Konfirmationer SIDE 4 Koncerter i Fredens Kirke SIDE 6 Sankt Hans fest SIDE 9. Nr JUNI JULI AUGUST

En buket tilbud til voksne fra Sct. Pauls Kirke

Maj 2019 Ret til ændringer.

Kirkenyt juli og august 2014

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Torslunde Sogn & Kirke

april maj juni Indhold:

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Konfirmand i Mølholm kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Velkommen til Dagcenteret på Damgården

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

Fredens Sogn ODENSE NR SEPT. - OKT. - NOV. Koncert med Erik Grip, der synger og spiller guitar, samt Peter Vuust på kontrabas.

kirkebladet for hvidovre sogn

november - december 2018

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

BAUNEPOSTEN. April & maj

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Vær venligst opmærksom på, at denne mail består af 5 sider, så husk at scrolle ned!.

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Februar, marts og april Bestyrelsen :

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

Centerbladet Lokalcenter Hasle. Nr. 8, april kvartal årgang.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Lejlighedskor søges! Menighedsrådsvalg Krea-klub eller åben sognegård Babysalmesang et forsøg

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

April Sofiegården, Sofievej 2 4, 7100 Vejle Telefon: Cafe Olga: Tlf

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker juli-august. 33. årgang. nr. 4. Foto: Sogneudflugt 2013 med rundvisning i Vor Frue Kirke i Århus.

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Stiftskursusdag. Kirkehandlingerne - performance eller gudstjeneste? Fredag den 2. oktober 2015 i Fjerritslev Kirkecenter

KØLKÆR/FASTERHOLT S. G.

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

Fredens Sogn ODENSE NR JUNI - JULI - AUGUST. Hvilken kirke tilhører du? Mulighed for sognebåndsløsning Side 2

Ølstykke Sogn. Ølstykke & Udlejre Kirker. Nyt fra. April Maj Juni Juli Aug. Sept.

Sædder Sogns Kirkeblad

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Kære bruger. Der vil også blive mulighed for at få fornyet garderoben når vi får besøg af Pasgård og Smartex.

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Malling Kirke og Sognegård

Kære konfirmand fra fredagsholdet

Krejbjerg - Nyt September 2015

Advent og jul, 2018 OG DET SKETE I DE DAGE... ORDRUP KIRKE FOLKEKIRKEN

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Nr 4. juli/august årg.

Simeon Sankt Johannes Sogn. juni juli august. sommer

BRÆNDERIPOSTEN - MÅNEDSBLAD FOR BRÆNDERIGÅRDENS BEBOERE SAMT AKTIVITET centrets BRUGERE

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Aalborg Budolfi Provsti. Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Vestre Provsti. Aalborg Østre Provsti. Thisted Provsti. Sydthy Provsti.

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Bryndum og Vester Nebel kirker

Nyhedsbrev Juni Fælles. Vuggestuen. Sommerfest torsdag den 25. juni kl 18 er der fælles sommerfest for hele børnehuset og skolen.

Transkript:

Fredens Sogn ODENSE NR. 4-2011 SEPT. - OKT. - NOV. Hverdag igen! Side 2 Mandagscafé i Fredens Kirke Side 3 Pensionistklubbens Efterårsprogram Side 3 Organistens klumme Side 4 Folkekirkens hus i Odense Side 5 Babysalmesang Side 6 Legestue i Fredens Kirkes Sognehus Side 6 Vi har brug for dig Side 7 Fredens Sogns Kunstforeningen Side 7 Minikonfirmand - undervisning Side 8 Konfirmandstart og begyndergudstjeneste Side 9

ADRESSER Sognepræst Tine Lindhardt, Vestre Distrikt Skibhusvej 174, tlf. 66 12 35 85, mobil 20 13 78 35. E-mail: tili@km.dk. Træffes bedst på telefon eller efter aftale. (Mandag fri) Sognepræst Karin Jeldtoft Jensen, Østre Distrikt Monbergsvej 40, tlf. 65 90 37 44. E-mail: kajj@km.dk Træffes bedst mandag, tirsdag og torsdag kl. 12-13, onsdag mellem 17 og 18, lørdag efter aftale. (Fredag fri) Sognepræst Peter Grane, Midterste Distrikt Monbergsvej 4, tlf. 65 90 39 70. E-mail: peter@grane.dk Træffes bedst på telefon eller efter aftale. (Mandag fri) Kirkekontoret: Skibhusvej 162, tlf. 66 12 87 01, fax 66 14 87 13. E-mail: fredens.sognodense@km.dk Kontortid: Mandag - fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale. Kirkens hjemmeside: www.fredens-kirke.dk Kirkegården: Henvendelse til Kirkegårdskontoret, Falen 40, 5000 Odense C, Tlf. 65 51 27 43 Fredens Kirkes åbningstider: Mandag til fredag kl. 9-13, torsdag tillige kl. 16-18. Lørdag efter forudgående aftale med kordegnen. Organist: Claus Ladekjær Wilson, Bellisvænget 18, 5450 Otterup, Tlf: 61665543. E-mail: clw@get2net.dk Kordegn: Kirsten Waade, Mosevej 16, Odense, tlf 65 94 29 52 Kirketjenere: Jørgen Stær Nielsen, Nordskovvej 17, Odense, tlf. 66 11 93 42. Esben Tonni Birch Nielsen, Vermehrensvej 7, Odense, tlf. 29 47 22 30 Sognemedhjælper: Helle Erland Nissen. Træffes i Sognehuset, Tlf 66 12 87 01, mobil 21154878. E-mail: smh@fredens-kirke.dk og sognemedhjaelper@newmail.dk Menighedsrådsformand: Ruth Lauritzen, Sandhusvej 44, Odense, tlf. 66 13 04 50. Kirkeværge: Ernst Broe, tlf. 40 32 35 43. Kirkebladet: Giro 4 00 67 39 Redaktionsudvalg: Peter Grane (ansv.hav.), Tove Hansen, præsterne, Claus L. Wilson. Indlæg og forslag til bladet: Skibhusvej 162, 5000 Odense C eller på e-mail: peter@grane.dk Næste nummer af kirkebladet: Deadline fredag den 14. oktober 2011. Bladet omdeles den 22. november 2011. Modtager du ikke kirkebladet, kontakt da venligst kirkekontoret. FREDENS SOGN udgives af menighedsrådet. Design og Tryk: OAB-Tryk a/s, Odense Hverdag igen! Af sognepræst Karin Jeldtoft Jensen Ferien er forbi. Vækkeuret ringer, og seværdighederne og strandene i Grækenland, Tyrkiet, Spanien, Kerteminde eller Blåvand må undvære os for denne gang. Armene og ansigtet er blevet lyse - brune, eller måske har vi været ovre i de rødlige nuancer. Middagsbordet ligner på ny det mere velkendte køkken. Grillen kan snart se frem til en lang vinterpause. Kort sagt: Det er atter hverdag for langt de fleste af os. Ungerne skal ud af dynerne om morgenen: Skolen eller børnehaven venter. Og kontorstolen, værktøjet, samlebåndet, gulvskrubben eller kitlen er igen taget i brug. Og i det selskab skal vi nu sidde, stå eller gå i ret mange af døgnets timer. I vores lidt mørke stunder, kan vi inderligt længes tilbage til sommerens lys og frihed. Men vi kan også vende blikket hen mod nuet og nyde, at vi overhovedet får lov til at stå op om morgenen, finde rent tøj, smøre madpakke og trække dynerne af familiens sovetryner. For selv i den allermest almindelige hverdag, må vi forsøge at give livsglæden en solid plads. Også selvom liggestolen er blevet skiftet ud med pligter og rutiner. Vi må leve, selv når vi udfører den allermest hverdagsagtige opgave, og vi må forsøge at huske på, at det slet ikke er en selvfølge, at vi kan rejse os fra sengen, gå ud i bad, lytte til lidt musik eller skele til avisen, mens havregrynene glider ned. Det er aldrig en ligegyldig selvfølge, at vi er i live. At vi kan nyde septemberhimlens blå og sensommerens gyldne farver. Det er aldrig ligegyldigt, om vi har mennesker omkring os, som vi kan være med til at give en god dag. Det er aldrig ligegyldigt, hvordan vi møder livet. For Gud har ikke givet os tilværelsen, for at vi kun skal leve på fri - dagene og være utilfredse, småsure og forvirrede på hverdagene. Vi er blevet sat her på jorden for at sætte pris på hver eneste dag og på hvert et menneske, som er afhængig af vores måde at møde dem og livet på. Derfor: Glædelig hverdag og tag godt imod den! 2

Pensionistklubbens Efterårsprogram Mandagscafé i Fredens Kirke Nu tager vi hul på 3. sæson med Fredens Kirkes café for ældre medborgere, besøgsvenner og besøgsværter ja cafeen er for alle, der har lyst til at deltage i et hyggeligt fællesskab omkring kaffe, sang, fortælling, foredrag, oplysning og musik. Som noget nyt har cafeen åben hver mandag kl. 14-15.30 fra d. 5. sept. Der vil være mulighed for strikke/nørkleklub, at spille kort, rafle eller bare snakke med de andre fremmødte. Den sidste mandag i måneden kl. 14-15.30 er der tilrettelagt underholdning iflg. endnu ikke færdiglavet program og hjemmebag som tidligere sæsoner. Cafeen, der bliver drevet af frivillige i Fredens Kirkes Besøgstjeneste, foregår i salen i Fredens Kirkes Sognehus. PROGRAM Mandag den 26. september: Underholdning og hjemmebag Mandag den 31. oktober: Underholdning og hjemmebag Mandag den 28. november: Fortælling, sang og æbleskiver Kaffe og brød koster 20 kr. - ved særlige arrangementer forhøjes prisen en smule. Kom og mød gamle naboer, andre besøgsvenner og værter og få en hyggesnak og en kop kaffe i rare omgivelser. For yderligere oplysninger kontakt sognemedhjælper Helle E. Nissen 21 15 48 78, Vi ses i Fredens! Torsdag den 15. september kl. 14:30: Heldagsudflugt med bus - se nærmere andetsteds i bladet. Torsdag den 20. oktober kl. 14:30: Foredrag ved Myrna og Ole Olsen, som har arbejdet fire år i Bangladesh, et af verdens fattigste lande. Torsdag den 17. november kl. 14:30: Foredrag ved tidligere præst ved Fredens Kirke, Johannes Stidsen, "Hold fast ved det, du har!", I begyndelsen af 1800-t. opstod vækkelsesbevægelsen "De stærke Jyder" i Vejle-Horsens-området. Småfolk og bønder rejste sig i protest mod de kirkelige myndigheders indførelse af en ny salmebog i kirkerne og en ny lærebog i skolerne. Det kom til voldsomme konfrontationer i en lang årrække, og flere af bevægelsens medlemmer måtte døje megen modgang i form af bøder og fængselsstraffe. Hen imod 1840'erne bøjede myndighederne sig dog og tillod oprettelse af privatskoler, og Kingos Salmebog blev forsat benyttet i flere kirker på egnen indtil midten af 1900-t. I mit fordrag vil jeg skildre bevægelsen, som den levede i min slægt og give flere eksempler på De stærke Jyders sang - tradition og på den stædige trofasthed overfor de synspunkter, som bevægelsen stod for, indtil dens særpræg fortonede sig i løbet af få generationer. Torsdag den 15. december kl 14:30: Julemøde med børnene fra Egebæk, voksen kor fra TDC og oplæsning. 3

Organistens Klumme Koncerterne for 2011 har 3 temaer: Koncerter med kor. Koncerter med rod i folke - musikken. Og Koncerter hvor organisten medvirker. Vi har haft 1 interaktiv koncert i foråret. I efteråret fuldendes koncerterne med rod i folkemusikken med 2 koncerter m. hhv. Kristin Lomholt og Klezmer Duo. Vi har i foråret haft 2 meget velbesøgte koncerter med kor. Til december har vi De 9 Læsninger med Odense Motetkor. Organisten med - virker i efteråret i en koncert med violinisten Marie Hanskov, hvis mor underviser på konservatoriet i Odense i kontrabas. Hvor intet andet er anført, er der ingen entré. Organist Claus Ladekjær Wilson Torsdag d. 6. oktober kl. 19.30 Amerikanske Nybygger-sange. Kristin Lomholt er organist i Agedrup Kirke, men oprindeligt uddannet jazz sanger og har boet i det sydlige USA i 10 år. For et par år siden vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun bor med sin familie. Sangene ved denne koncert fortæller historien om de tusinde europæere, som søgte lykken i USA i det 18. århundrede. Indvandrerne flygtede fra forfærdelig fattigdom og deres største drivkraft var håbet om et bedre liv. Alene rejsen til USA var en farlig færd, hvor kun de stærkeste overlevede. På piano medvirker Michael Salling, som er uddannet jazzpianist i 1997. Duoen kan opleves på Youtube.com ved at søge på Kristin Lomholt Søndag d. 16. oktober kl. 16.00 Violin og klaver. (Koncerten er flyttet fra d. 11. sept. kl. 16) Marie Hanskov er violinist og 28 år. Hendes mor underviser kontrabassisterne på konservatoriet her i Odense og har gjort det i mange år. Organisten i Fredens Kirke og Marie mødtes på konservatoriet i Århus, hvor de bl.a. indspillede en lille koncert i 2004 til DK4-fjernsynskanalen. Marie er uddannet hos én af verdens bedste violinister, Zakhar Bron, i Lübeck, Köln og Zürich og afsluttede sin uddannelse i 2007. Marie har et langt cv og har optrådt og undervist rundt omkring i Europa, fortrinsvis Tyskland. Marie og Claus sammensætter et program af både virtuos violinguf og klassiske stykker. Onsdag d. 16. november kl. 19.30 Klezmer Duo + foredrag og café. AT LE MED DET ENE ØJE Klezmerduo tilbyder en kirkekoncert med livsbekræftende jødisk klezmer fra Øst - europa. Den jødiske musiktradition er ældre end vor tidsregning og i det gamle testamente findes mange referencer til musik. Klezmer taler til hjertet. Det er musik som rummer længsel og smerte men som samtidig insisterer på håbet, glæden, festen og viljen til livet. Musik der lér med det ene øje, mens det andet græder. Kirkekoncerten følges op af et arrangement i sogne - gården. Klezmerduo spiller og fortæller mere om traditionen, samt præsenterer balkan- og sigøjner musik, som er nært be - slægtet med klezmer. Torsdag d. 15. december kl. 19.30 De 9 læsninger m. Odense Motetkor. De 9 læsninger er et arrangement efter engelsk forbillede, hvor der skiftevis er musik, fællessalmer og læsninger. Op - læserne er hentet fra menigheden, men interesserede er velkomne til at melde sig til organisten. Motetkoret vil synge et afvekslende program og ledes af Christian Dyrst. 4

Folkekirkens hus i Odense I november sidste år erhvervede de to provstier i Odense Kommune Skt. Knuds provsti og Hjallese provsti ejendommen Frue Kirkestræde 14. Siden er den blevet grundigt renoveret, og i løbet af sommeren 2011 tages den i brug som et folkekirkeligt hus med mange beboere og mange funktioner. Lige midt i byen. På første sal skal de to provstiers administration have til huse. De to provster samt provstisekretærer flytter fra de gamle kontorer i henholdsvis Ubberud og på Helgavej ind til midtbyen. Det er der god mening i. Fælleskontoret vil på den måde kunne optimere provstiernes service overfor sognene, og vi vil få fordel af et kollegialt fællesskab. I stueetagen flytter Folkekirkens Tværkulturelle Fællesskab ind. De får bedre plads og bedre lokaler til deres mange spændende aktiviteter. Som en ikke uvæsentlig sidegevinst kan vi betale husets drift og vedligehold alene på det beløb vi sparer på husleje til FTS. Og på anden sal vil en række lokalt finansierede specialpræster (ungdoms - præsten, voksenundervisningspræsten og PR-præsten) få kontor sammen med provstiernes Kirke-Skole medarbejder. Vi håber på, at dét samarbejde kan være med til at fremme et kreativt miljø, hvor nye initiativer og samarbejdsmuligheder kan opstå, og hvor kommunens præster og menighedsråd kan hente inspiration og vejledning til deres arbejde. Folkekirkens Hus må på den måde gerne medvirke til, at folkekirken i Odense kan blive bedre til at imødekomme de mange udfordringer folkekirken som sådan møder i de her år. Der er nok at bekymre sig om, faldende dåbstal og dårligere økonomi ikke mindst. Vi håber, at vi med det nye hus midt i byen kan bidrage med inspiration og virkekraft til menighedsråd og præster og det vigtige arbejde, der gøres rundt omkring i sognene. Med huset ønsker vi også at sende det signal, at vi kommer bedst videre med samarbejde på tværs af både provsti- og sognegrænser. Alene og hver for sig når vi ikke nær så meget. Af domprovst Henrik Wigh-Poulsen Foto: Marianne Koch 5

Babysalmesang i Fredens Kirke 10 fredage i efteråret kl. 10.00-11.00 for babyer i alderen 2-10 måneder Start fredag den 16. september 2011 Tilmelding og flere oplysninger: kontakt sognemedhjælper Helle Erland Nissen tlf. 21 15 48 78 eller mail: smh@fredens-kirke.dk sognemedhjaelper@newmail.dk Læs evt.:www.fredens-kirke.dk Vi ses i Fredens! Legestue i Fredens Kirkes sognehus Legestuen har holdt sommerferie til onsdag den 31. august, hvor vi indleder sæsonen med et besøg på Elsesminde Bybondegård. Vi mødes derude på Sanderumvej 117 kl. 10. Legestuen er et tilbud til alle børn fra 0 til 6 år uden pasningstilbud. Alle børn er velkomne sammen med mor/far/bedste/barnepige m/k. Der er legestue mandag, onsdag og fredag, hvor mandag er uden personale. Tidspunktet alle dag kl. 9.30 12.00. Det koster 5 kr. pr. gang at være med. Pengene går til turarrangementer, entreer etc. Vi begynder med at synge kl. ca. 10 og synger farvelsang kl. 11.30, hvorefter vi hjælpes ad med at rydde op. Jeg laver kaffe og te til hver gang, og de fleste børn nyder at spise madpakken i legestuen. Jeg laver et program for efteråret, som ligger i sognehuset fra sidst i august, men jeg kan allerede nu sige, at der er fotografering onsdag den 26. oktober. Ring og hør nærmere eller mød op mandag, onsdag eller fredag. Helle E. Nissen Sognemedhjælper smh@fredens-kirke.dk Tlf. 21 15 48 78 6

Vi har brug for dig! I Fredens Kirkes Besøgstjeneste har vi altid brug for folk med hjertet på det rette sted, tid til en kop kaffe og en hyggelig samtale. Jeg bliver ofte kontaktet at plejere eller pårørende til ensomme beboere i sognet, som ønsker en besøgsven fra Fredens kirkes Besøgs - tjeneste. I øjeblikket er der ingen venteliste, men vi har været i situationen, hvor vi ikke har nok besøgsvenner til disse ensomme mennesker. Fredens Sogns Kunstforening Fredens Sogns Kunstforening holder til i sognehuset ved Fredens Kirke. Her arrangeres i løbet af året vekslende udstillinger med forskellige kunstnere. Den nuværende udstilling, som løber til 25. september, er med Roger Fohlmann, som har deltaget i en imponerende række udstillinger herhjemme og i udlandet. Han udstiller grafik og er i øvrigt repræsenteret på både Fyns Kunstmuseum og Vejle Kunstmuseum. Kunstforeningen holder fernisering med hver ny udstiller, som ved den lejlighed sædvanligvis fortæller lidt om arbejdet med de udstillede værker. Ferniseringen er normalt en eftermiddagstime fra kl. 17 18. Alle er velkomne. Der serveres en lille forfriskning, og man får mulighed for en uformel snak med kunstneren. De næste ferniseringer er: Som besøgsven i kirkens besøgs tjeneste er der også mulighed for at hjælpe til i tjenestens mandagscafé. Måske var det noget for dig at blive besøgsven i vores besøgstjeneste vi har brug for dig. Ring eller mail og hør nærmere! Sognemedhjælper Helle Erland Nissen, Tlf. 21 15 48 78 smh@fredens-kirke.dk Onsdag den 28. september: Jørgen Mogensen, malerier www.jmogensen.com Mandag den 31. oktober: Jens Bohr, grafik, træsnit www.naturkunstnere.dk/jb.htm Tirsdag den 29. november: Helle Baslund, billedvævning, oliemalerier, akvareller www.primeart.dk/group.asp?group=99 Alle interesserede kan besøge udstillingerne i kirkekontorets åbningstid, eller når sogne - huset i øvrigt er åbent. Kunstforeningen indkøber værker af de udstillende kunstnere og hvis man er medlem af kunstforeningen, vil man deltage i den årlige udlodning af værkerne. Har du lyst til at blive medlem af kunstforeningen kan du ringe til formanden Birthe Svenstrup, tlf. 42 29 99 23 eller du kan få en tilmeldingsfolder i sognehuset. Få en besøgsven! Fredens Kirke Hvem kan få besøg? Har du lyst til at tale med et andet menneske, så er besøgstjenesten ved Fredens Kirke en mulighed for dig. Hvordan aftales besøgene? Hvis du kunne tænke dig at få besøg, er du velkommen til at kontakte sognemedhjælperen eller en af præsterne ved kirken. Vi vil forsøge at finde en besøgsven til dig. Hvad kan besøgsvennen gøre? Din besøgsven kommer efter aftale en til to timer pr. gang. I kan bruge tiden til at tale sammen om glæder og sorger, bekymringer og oplevelser. Besøgsvennen har tavshedspligt. Din besøgsven kan læse højt, hjælpe med at skrive breve eller I kan gå ture sammen m.v. Formålet med besøget er, at I begge får glæde af det. Besøgsvennen er der for at besøge dig og kommer derfor ikke i en hjemmehjælperfunktion. Har Du spørgsmål? Sognemedhjælper Helle Erland Nissen Tlf. 21 15 48 78 smh@fredens-kirke.dk 7

Minikonfirmandundervisning Så er det igen tid til, at Fredens Kirke myldrer med videbegærlige børn. Minikonfirmandundervisningen foregår på 3. klassetrin. En gang om ugen, fra først i september til påske (med pause i december og januar) får du mulighed for at komme ind og røre, mærke og gå på opdagelse i kirken og kristendommen. Vi tager på udflugt til Zoo og går tur på kirkegården, går på opdagelse i hele Fredens kirke fra kælder til tårn, møder kirkens ansatte, hører gode historier, synger salmer, laver drama og en masse andet. Undervisningen forgår i sognehuset, som ligger ved siden af Fredens Kirke og forestås af sognemedhjælper Helle Erland Nissen i samarbejde med kirkens organist og præster. Vi mødes hver onsdag fra kl. 14.00 til 15.30. Første gang bliver onsdag den 7. september 2011. Afslutning af minikonfirmandforløbet sker ved gudstjenesten søndag den 25. marts 2012. Går du på Risingskolen vil du blive afhentet ved skolen og fulgt tilbage efter undervisningen. Fænomenet mini-/juniorkonfirmand er udbredt og populært i kirker over hele landet og er folkekirkens tilbud til børn om allerede som 9-10 årig at lære nogle af de mange, fantastiske bibelhistorier at kende. Historier, som ikke bare er vigtige i kristendommen, men også er en væsentlig del af vores kultur. Hvis det lyder som noget for dig, kan du tilmelde dig på tlf. 66 12 87 01/mobil 21 15 48 78 eller mail: smh@fredens-kirke.dk senest d. 2. september 2011. Vi glæder os til at møde dig! Helle Erland Nissen Sognemedhjælper ved Fredens Kirke 8

Konfirmandstart og begyndergudstjeneste Søndag den 11. september kl 11.00 holder vi begyndergudstjeneste for alle interesserede. Gudstjenesten er også velkomstgudstjeneste for de nye konfirmander og deres familier. Nye hold af konfirmander begynder til efteråret deres forberedelser til forårets konfirmation i Fredens Kirke. En fast del af forberedelsen er at blive fortrolig med at gå i kirke og deltage i gudstjenesterne. Men for at blive glad for at være i kirken, er det en stor hjælp at kende til nogle af gudstjenestens spilleregler. Derfor er alle nye konfirmander med deres familier inviteret til velkomst- og begyndergudstjeneste. Hvornår skal vi rejse os, når vi er til guds - tjeneste i kirken? Og hvorfor? Hvem er den Herre, som vi ønsker, må være med os alle? Hvorfor bryder man pludselig ud i sang, når præsten har sagt: Dette hellige evangelium skriver evangelisten eller når han/hun har lyst velsignelsen? Hvorfor er det nu, at vi fejrer nadver? Hvorfor fejrer vi den? Og hvem er vært ved det lille måltid? Hvorfor står præsten ofte med ryggen til menigheden. Er han uhøflig, eller ligger der en anden forklaring bag? Hvad betyder kollekt, epistel, alba, kalk og disk? Hvis nogen af disse spørgsmål engang imellem dukker op, når du er i kirke, så er der nu en mulighed for at få nogle af svarene ved begyndergudstjenesten i Fredens Kirke. For ligesom det er en stor hjælp at kende spillereglerne, inden vi kaster os ud i en fodboldkamp eller forsøger os ud i skak, så kan det også være både en hjælp og berigende, at kende lidt til gudstjenestens spilleregler. Heller ikke i kirken er det tilfældigt, hvordan handlingen foregår. Vi rejser os ikke op for at få lidt tiltrængt gymnastik og Herren er ikke den ældre mand oppe fra plejehjemmet. Men hvem er det så? Efter gudstjenesten venter der konfirmanderne og deres familie en sandwich og et kort informationsmøde, hvor hver enkelt præst møder sine familier og fortæller om konfirmationsforberedelsen. På gensyn og venlig hilsen Tine Lindhardt, Peter Grane og Karin Jeldtoft Jensen Sognepræster ved Fredens Kirke 9

Hvordan skal jeg forholde mig ved: Fødsel, dåb, navneændring vielse og begravelse 10 Fødsel, dåb eller navngivning, vielse og dødsfald er livets store begivenheder, der naturligvis har den største betydning rent personligt for den enkelte og for familien. Men ved siden af er der også en række praktiske forhold, som det kan være nyttigt at kende til: Fødsel Senest 10 dage efter fødselen skal fødsels - anmeldelsen afleveres til kirkekontoret. Normalt vil jordemoderen tage sig af det, men hvis man har født uden medvirken af en jorde moder, har man selv ansvaret for det. Det kan ske ved at udfylde skemaet på www.personregistrering.dk eller ved personlig henvendelse på kirkekontoret. Man bedes medbringe anmeldelsen udfyldt sammen med dåbs/- eller navneattest for barnets forældre samt eventuel vielsesattest og for ugifte en omsorgs- og ansvarserklæring. Fødselsattest Såfremt man får brug for en fødselsattest til brug ved SU, orlov eller lignende, kan man henvende sig til kirkekontoret. Dåb/navngivelse Sker ved henvendelse til kirke kontoret. Dåb aftales med kirkekontoret. Det videre fornødne aftaler man med den præst, der skal foretage dåben. Husk, at et barn skal have et navn, inden det bliver seks måneder. Navneændring Hvis man har adgang til internettet kan man gå ind på www.personregistrering.dk Der finder man diverse skemaer til navne - ændring, navngivelse og meget andet. Skemaerne kan udfyldes direkte på nettet eller man kan udskrive tomme skemaer, man derefter kan udfylde. Alle skemaer sendes til kirkekontoret i bopælssognet, der foretager sagsbehandling. Hvis man er sognebåndsløser, skal man henvende til sit bopælssogn. Vielse Vielsen aftales med kirkekontoret i god tid. Man skal også henvende sig til Borgerser - vice i bopælskommunen. Her udstedes en prøvelsesattest, der afleveres på kirkekontoret. Brudeparret aftaler derefter en samtale med den præst, der skal foretage vielsen. Samtale, sygebesøg, hjemmealtergang m.v.: Henvendelse til den præst, man ønsker, der skal komme. Dødsfald Det er muligt at henvende sig til en be - gravelsesforretning, der derpå tager sig af det praktiske. De pårørende taler ligeledes med den præst, der skal foretage begravelsen eller bisættelsen, om begravelsens forløb, om begravelsestalen og om salmevalg. Vil man selv ordne papirarbejdet skal dødsfald meddeles til kirkekontoret eller sognepræsten i det sogn, hvor afdøde boede. Senest to hverdage efter dødsfaldet. Den dødsattest, som lægen eller hospitalet har udstedt samt afdødes dåbs - eller navneattest og vielses attest skal medbringes. Yderligere oplysninger kan hentes på Kirke - keministeriets Borgerportal: Når nogen dør: 10 praktiske råd til pårørende : www.km.dk/borgerportal.html Kirkegårdskontoret Da Fredens Kirkegård er kommunal, er der ikke kirkegårdskontor ved Fredens Kirke. Man bedes henvende sig til Odense Kommunes kirkegårdskontor, Falen 40, Odense. telefon 66 13 13 72.

KALENDEREN SEPTEMBER Torsdag den 8. september kl. 17.30: Småbørns-familiegudstjeneste ved Tine Lindhardt. Efterfølgende spisning. Søndag den 11. september kl. 11.00: Begyndergudstjeneste. Velkomst for konfirmandforældre og andre interesserede. Kl. 12.25-14.30: Informationsmøde i sognehuset for konfirmandfamilier. Onsdag den 14. september kl. 19.00: Andagt i kirken. Onsdag den 14. september kl. 19.30: Foreningen for Sognemøder. Niels Svensson holder foredrag om Jesu ligklæde. Efterfølgende holder foreningen generalforsamling. Torsdag den 15. september kl. 9.00: Pensionistklubben. Udflugt. Turen går til Sydfyn, hvor vi fra bussen skal bese ca. 10 slotte og herregårde. 2. retters middag. Forventet hjemkomst kl. ca. 17.30. Pris: kr. 325,00. Onsdag den 21. september kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Søndag den 25. september kl. 10.00: Høstgudstjeneste ved Tine Lindhardt. Onsdag den 28. september kl. 17.00: Kunstforeningen. Fernisering. Jørgen Mogensen, malerier. OKTOBER Torsdag den 6. oktober kl. 19.30: Koncert med sangeren Kristin Lomholt og pianist Michael Salling. Amerikanske Nybygger-sange. Tirsdag den 11. oktober kl. 17.30: Spaghettigudstjeneste ved Peter Grane. Søndag den 16. oktober kl. 16.00: Koncert med violinist Marie Hanskov og organist Claus Ladekjær Wilson. Programmet vil bestå af virtuos violinguf og klassiske stykker. Torsdag den 20. oktober kl. 14.30: Pensionistklubben. Foredrag ved Myrna og Ole Olsen, som har arbejdet fire år i Bangladesh, et af verdens fattigste lande. Tirsdag den 25. oktober kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Mandag den 31. oktober kl. 17.00: Kunstforeningen. Jens Bohr, grafik og træsnit. NOVEMBER Søndag den 6. november kl. 15.00: Allehelgensgudstjeneste med efterfølg ende kaffe. Onsdag den 9. november kl. 19.00: Andagt i kirken. Onsdag den 9. november kl. 19.30: Foreningen for Sognemøder. Lisbeth Smedegaard Andersen holder foredrag om kunst i danske kirker. Onsdag den 16. november kl. 19.30: Koncert med Klezmer Duo samt foredrag og café. At le med det ene øje. En kirkekoncert med livsbekræftende jødisk klezmer fra Østeuropa. Torsdag den 17. november kl. 14.30: Pensionistklubben. Foredrag ved tidligere præst ved Fredens Kirke Johannes Stidsen, Hold fast ved det du har. De stærke jyder. Torsdag den 17. november kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Søndag den 27. november kl. 14.00: Familiegudstjeneste ved Karin Jeldtoft Jensen. Tirsdag den 29. november kl. 17.00: Kunstforeningen. Fernisering. Helle Barslund, vævning. DECEMBER Onsdag den 14. december kl. 18.30: Menighedsrådsmøde. Torsdag den 15. december kl. 14.30: Pensionistklubben. Julemøde med børnene fra Egebæk Børnehave. Voksen kor fra TDC, oplæsning og fællessang. Torsdag den 15. december kl. 19.30: De ni læsninger med Odense Motetkor. 11

Gudstjenester SEPTEMBER 3. Lørdagsgudstjeneste med dåb 11.00 Tine Lindhardt 4. Elvte søndag efter trinitatis 10.00: Peter Grane 8. Småbørns-familiegudstjeneste med efterfølgende spisning 17.30: Tine Lindhardt 11. Tolvte søndag efter trinitatis 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Begyndergudstjenesten 18. Trettende søndag efter trinitatis 9.00: Peter Grane 11.00: Karin Jeldtoft Jensen 25. Fjortende søndag efter trinitatis 10.00: Tine Lindhardt Høstgudstjeneste OKTOBER 2. Femtende søndag efter trinitatis 9.00: Tine Lindhardt 11.00: Peter Grane 9. Sekstende søndag efter trinitatis 10.00 Karin Jeldtoft Jensen 11. Spaghettigudstjeneste 17.30: Peter Grane 16. Syttende søndag efter trinitatis 9.00 Peter Grane 11.00 Tine Lindhardt 23. Attende søndag efter trinitatis 10.00: Tine Lindhardt 30. Nittende søndag efter trinitatis 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Peter Grane NOVEMBER 5. Lørdagsgudstjeneste med dåb 11.00 Karin Jeldtoft Jensen 6. Allehelgens søndag 10.00 Tine Lindhardt 15.00 Allehelgensgudstjeneste med efterfølgende kaffe. Predikant: Peter Grane 13. Enogtyvende søndag efter trinitatis 10.00 Peter Grane 15. småbørnsgudstjeneste 17.30: Karin Jeldtoft Jensen 20. sidste søndag i kirkeåret 9.00: Karin Jeldtoft Jensen 11.00: Tine Lindhardt 27. Første søndag i advent 10.00: Peter Grane 14.00: Karin Jeldtoft Jensen Familie gudstjeneste DECEMBER 4. Anden søndag i advent ANDAGTER SANKT HANS PLEJECENTER Mandage kl. 15.00, normalt ved sognepræst Karin Jeldtoft Jensen Mandag den 19. september Mandag den 10. oktober: Altergang Mandag den 14. november Mandag den 12. december: Altergang Efter andagten hygger vi os over en kop kaffe, lidt kage og en god snak MARIENLUND PLEJECENTER Onsdage og torsdage kl. 13.30, ved sognepræst Peter Grane. torsdag 15. september onsdag 12. oktober torsdag 10. november onsdag 7. december Der er kaffe og brød i forbindelse med andagten.