Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1
De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i Danmark Vind (og billige kul i EU) => lave elpriser, fluktuerende elforsyning og øget behov for fleksibilitet. Kraftvarmeværker konverterer til (afgiftsfri) biomasse. Biogasudbygning er i fuld gang. Frem mod 2020 Energieffektivisering, elektrificering, SmartGrid og mere VE. Frem mod 2050 - Det smarte energisystem? 2
Gasforsyning der er gas nok S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y Produktion i dag - PJ Produktion 2020 - PJ Produktion 2050 - PJ Naturgas 173 (2014) ~ 120 0 Grøn gas 3 (2015 i net) 10-13 60-90 Gasforbrug 2014: 118 PJ (16 % af dansk energiforbrug) Naturgasproduktion Grøn gas-produktion Kilde: Energinet.dk og Energistyrelsen 3
Stort biogaspotentiale Mange projekter og store investeringer i gang Kilde: Brancheforening for Biogas og HMN Naturgas 4
Grøn gas-produktion næste skridt Biogas Forgasningsgas Brint Biogasanlæg baseret på landbrug mv. 2050-potentiale: ~ 40 PJ Termisk afgasning af biomasse 2050-potentiale: ~ 20 PJ Elektrolysegas; el, der omdannes til brint/metan 2050-potentiale: ~ 30 PJ 5 Kilde: Energinet.dk
Hvorfor har vi brug for gas? I dag Opvarmning ~400.000 kunder. Industri, kraftvarme og lidt transport. I morgen Procesenergi til industrien. Transport til lands og til vands. Brændstof-integrator i fremtidens raffinaderier. Spidslast-elproduktion, (hybrid)opvarmning og energilager. Vi har også brug for gassystemet og et jævnt gasforbrug for at kunne indfase den grønne gas 6
Kort- og langtidslagring af energi Et energisystem baseret på fluktuerende VE => Behov for balancering, konvertering og lagring af energi. Gassystemet kan lagre store mængder af energi Velfungerende infrastruktur ER til stede. Stor kapacitet (sæsonlager). Lavt energitab. Billigt at etablere som lagerkapacitet. Rørført gas udgør i sig selv et lager. Kilde: Partnerskab for Brint og Brændselsceller, Strategi for Energilagring 7
De enkelte energinet har forskellige egenskaber Energinet Egenskaber Indbygget fleksibilitet El Transport over lange afstande. Meget lille Lave tab. (sekunder) Let at producere fra VE-kilder. Let at konvertere til andre energibærere. Varme Lokal transport. Mellem (dage) Middelstore energitab. Vanskelig at konvertere til andre energibærere. Gas Transport over lange afstande. Høj (måneder) Lave tab. Tab ved konvertering på forbrugsstedet. Behov for fleksibilitet Stort Mellem Lavt 8 Kilde (oversat): DTU
Det smarte energisystem S U S T A I N A B L E G A S T E C H N O L O G Y Samdrift og sammenhæng. Flere energinet og energiformer. Større systemintegration. Fleksibelt forbrug. 9 Kilde: Energistyrelsen
Udfordringer og fokusområder Den gule gas er ved at blive grøn. Gasforbruget falder hurtigt => øgede omkostninger => risiko for accelereret effekt. Vi har brug for gassystemet også på den lange bane. Ny anvendelse, lagring og indfasning af grøn gas. Gas og biomasse vil kunne spille en vigtig rolle i transportsektoren. De enkelte energinet skal anvendes, så vi udnytter deres forskelligartede styrker og får maksimal fleksibilitet i et samlet effektivt energisystem. 10
Udfordringer og fokusområder, fortsat Morgendagens teknologier skal udvikles, demonstreres og markedsmodnes Vi kender ikke (alle) de teknologier, vi får brug for En pick the winner -strategi er ikke mulig. Hvad gør EU og vores naboer? Vigtigt at vælge løsninger med mulighed for storskalaeffekt. Forretningsmodeller og operationelle løsninger skal også udvikles og afprøves. Målet må være et sammenhængende, smart energisystem, der dækker morgendagens behov for fleksibel, grøn, betalbar energi. 11
Tak for opmærksomheden 12