Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) Kære patient



Relaterede dokumenter
Kære patient. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål i nedenstående, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Operation for diskusprolaps i nakken. Kære patient

Stivgørende operation i lænden uden brug af fiksering (Uinstrumenteret lumbal dese) Kære patient

VIGTIG INFORMATION FORUD FOR DIN INDLÆGGELSE

Operation for forsnævret rygmarvskanal i lænden (Spinalstenose lumbal dekompression) Kære patient

VIGTIGT INFORMATION FORUD FOR DIN INDLÆGGELSE (RYGOPERATION)

Stivgørende operation i lænden (Instrumenteret lumbal dese) Kære patient

Operation for diskusprolaps i lænden endoskopi (Kikkertkirurgi) Kære patient

Udskiftning af diskus i lænderyggen (Lumbal diskusprotese) Kære patient

UDSKIFTNING AF DISKUS I LÆNDERYGGEN (LUMBAL DISKUSPROTESE)

Patientinformation Operation for bevægelsesindskrænkning i albuen release

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for discusprolaps i nakken

Vejledning om indsættelse af kunstig knæled

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for spinalstenose på et eller flere niveauer

Inden indlæggelsen. Patientvejledning. PrivatHospitalet Danmark

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Lungebetændelse/ Pneumoni

DISKUSPROLAPS I LÆNDEN

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Diskusprolaps i nakken / rodkanalsstenose i nakken. Patientinformation. 2. oktober 2019 Skrevet af: Peter Blyme Version 2.0

Hofteprotese. Gentofte Hospital Ortopædkirurgisk afdeling. Patientinformation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Stabiliserende operation i nakken

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

DISKUSPROLAPS I NAKKEN

Patientinformation STRUMA. Øre-næse-halsafdelingen

Udskrivelse efter kar-operation

Indlæggelse på Ortopædkirurgisk Sengeafsnit

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Bedøvelse til fod- og håndoperationer

Operation for ansamling af blodrester mellem hjernehinde og hjerne.

Udarbejdet af Kim Krarup Overlæge i urologi & Partner Januar 2018 Revideres årligt.

Fjernelse af brystimplantater Amalieklinikken i København

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE

Patientinformation. Når du skal bedøves. Fuld bedøvelse - Lokal bedøvelse - Ophold i opvågningsafdelingen. Anæstesiologisk - Intensiv Afd.

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

2 NÅR DU SKAL BEDØVES

Ambulant operation. Sammedagskirurgiskafsnit/gynækologisk afdeling

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om korrektion af indadvendte brystvorter

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Patientvejledning. Børnepolypper

Galdestensoperation Komplikationer

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Velkommen i Dagkirurgisk Afsnit. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Dagkirurgisk Afsnit

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (Weaver Dunn)

Operation for Karpaltunnelsyndrom

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Urogynækologi. Patientinformation. Vælg farve. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder. Familiecentret Gynækologisk klinik

Stiv Skulder (Frossen skulder) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation. 5. september 2018 Skrevet af: Per Nyvold Version 2.

Operation for forhudsforsnævring

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Dagkirurgisk Afsnit, Regionshospitalet Viborg

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation af åreknuder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skulderstabiliserende operation (Bankart-operation)

Brystformindskende operation

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)

Patientinformation. Rygbedøvelse.

Fedtsugning. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

OPERATION FOR SLIDGIGT I ANKELLEDDET

Kunstigt knæled. Patientinformation. 27. juni 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.0

Patientinformation. Sammedagsoperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

Operation for prolaps i brysthvirvelsøjlen

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT HOFTELED (HOFTEALLOPLASTIK)

Behandling for hjernesvulst

Patientinformation. Brystprotese.

Rekonstruktion af kravebensleddet (AC-leds luksation / Weaver Dunn) Information før operationen Pjece 1 af 3. Patientinformation

Iliaca-Femoral Bypass

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Mortons neurom - operation for nerveknude på foden. Patientinformation. 25. september 2018 Skrevet af: Micael Haugegaard Version 1.

Kunstig hofte (hoftealloplastik)

Transkript:

P a t i e n t i n f o rm a t i o n Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) Kære patient Denne pjece er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på Center for Rygkirurgi. Her kan du og dine pårørende få information om det forestående forløb før, under og efter din operation. Vi vil bede dig læse pjecen grundigt igennem forud for din indlæggelse, da den indeholder vigtige oplysninger, der skal være med til at sikre dig et godt og effektivt behandlingsforløb hos os. Skulle du ikke finde svar på alle dine spørgsmål, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os eller søge flere oplysninger på vores hjemmeside www.ryghospitalet.dk Mange hilsner Personalet på Center for Rygkirurgi

Diskusdegeneration i nakken og diskusproteser Operationsprocedure Ved operationen fjerner lægen den degenererede diskus og indsætter i stedet et kunstigt led som erstatning for hele diskus. Dermed tillader man fortsat bevægelighed i ryggen på det opererede sted samtidig med, at man genskaber højden i leddet, og dermed giver plads til at nerverne igen kan passere. Nakkesmerter kan have mange årsager. En af de hyppigste er aldersbetinget nedslidning, også kaldet degeneration af diskus (bruskskiven mellem hvirvellegemer i nakken). Der findes en diskus mellem hvert hvirvellegeme, og disse fungerer som en stødpude og bevægeenhed. Den raske diskus sikrer således både styrke og fleksibilitet i nakken. Efterhånden som man bliver ældre, degenererer diskus hos de fleste og mister dermed sin normale mekaniske egenskab. Sammenfaldet af diskushøjden betyder, at der bliver dårlig plads i nervekanalen og i åbningerne mellem hvirvlerne, hvor nerverne passerer ud af kanalen. Dette giver smerter, stivhed i nakken samt føleforstyrrelser og svækkelse af armene. Hvis en skadet diskus trykker på nerverne, ses også nakke-skulder-smerter og udstrålende smerter og føleforstyrrelser i armen svarende til nervens løbebane. Som en af mulighederne kan diskus degeneration behandles ved indsættelse af en såkaldt diskusprotese. Behandlingen adskiller sig fra den traditionelle behandling, hvor man ved operation gør en del af nakken stiv. En diskusprotese er et kunstigt led, der sikrer, at bevægeligheden i nakken bevares. Princippet er identisk med det, vi kender fra indsættelses af proteser i hofter, knæ og skuldrer. Ved at erstatte disken med en protese fjerner man den smerteudløsende årsag, og tillader den oprindelige fleksibilitet i nakken. Samtidig mindskes risikoen for skade og degeneration på det næste niveau i hvirvelsøjlen. Diskusproteser har været en reel behandlingsmulighed i Europa siden 1990 erne. Metoden har været godkendt længe af de amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) og er i dag også godkendt af mange europæiske sundhedsmyndigheder bl.a. de engelske (NICE). I Danmark er proteseoperationer karakteriseret af Sundhedsstyrelsen som en udviklingsfunktion, hvilket betyder, at der er krav om opfølgning og indsamling af data omkring operationerne og langtidseffekten af disse. Center for Rygkirurgi er det eneste privathospital i Danmark, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at foretage disse operationer. Alle operationer indrapporteres desuden til en national rygdatabase, således at udviklingen hele tiden kan følges. Da man genskaber anatomien omkring facetled og de øvrige strukturer, fjernes den skæve belastning af disse led, hvilket også virker smertereducerende. Protesen findes i forskellige designs udviklet af producenter af implantater. Nogle er ren metal, nogle har en plastdel imellem to metaldele; der er ikke videnskabeligt belæg for, hvilket design der er bedst. Metallet er medicinsk chrome-cobolt eller titanium. Operationen foregår i fuld bedøvelse og foretages forfra gennem halsen. Operationen tager typisk 1-2 timer. Komplikationer Mulige komplikationer til nakkeoperation generelt er blødning, infektion, og hæshed. Alle komplikationer er sjældne (fra 0-2%), hæshed hyppigst og oftest forbigående. Nerveskade på rygmarven er ekstrem sjælden, dvs. få promiller, det samme gælder skade på rygmarvshinde med læk af væske. Mulige uønskede effekter af brug af protese kan være løsning, forskydning eller vandring af protesen, reaktion på protesen med inflammation eller slid på denne. Fortsatte smerter trods operation er også en risiko. Effekt af operation Studier af patienter opereret for de nævnte nakkelidelser viser bedring af symptomer i op til 80 % af tilfældene. Dette er ganske højt og er lægeligt set at betragte som en effektiv behandling. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor patienten ikke opnår den ønskede effekt eller fulde effekt af behandlingen, uden at der behøver at være komplikationer eller fejl ved udførelsen. Den viden, vi har i dag, viser, at effekten af at indsætte en kunstig diskus i nakkehvirvelsøjlen på kort sigt er mindst lige så effektiv som de traditionelle stivgørende operationer. Der synes at være mindre behov for gentagende operation på langt sigt, hvilket er en Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) SIDE 2

stor fordel. Der er ikke sikkerhedsproblemer ved metoden i forhold til traditionel stivgøring, og metoden kan anvendes som et godt alternativ på behandlingssteder, som besidder den fornødne ekspertise. Center for Rygkirurgi er et af de hospitaler i Danmark, hvor der foretages flest af disse operationer på årsbasis. Der foreligger kontrollerede studier, dvs. lodtrækningsstudier, hvor effekten måles gennem brug af scoringssystem med efterundersøgelse af patienter. Et studie sammenligner protese-kirurgi med stivgørende operation hos 541 patienter og viser samme effekt på scoringssystemet for begge metoder. Et andet studie med 463 patienter viser bedre resultater blandt patienter behandlet med protese end de stivgjorte efter 24 måneder. Forberedelse til operationen Kost, rygning, alkohol og motion Forud for enhver operation er det vigtigt at behandle sin krop godt jo bedre kroppen har det fysisk, jo hurtigere kommer den sig efter en operation. Derfor anbefaler vi dig, at du minimerer dit alkoholindtag og ophører med eventuel rygning forud for operationen. Vi opfordrer dig desuden til at læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring dette på hjemmesiden www.sundhedsstyrelsen.dk Vi anbefaler derudover, at du spiser sundt og får masser af proteinrig kost, som fx kød, fisk og mælkeprodukter samt masser af frugt og grønt. Man måler effekten ved brug af NDI (Neck Disability Index), som viser en udtalt bedring ved anvendelse af operation. Der er i dag en god evidens for disse konklusioner, idet der forsat indløber resultater af studier, der bekræfter fundene: At proteser giver sammenlignelige eller bedre resultater end traditionel behandling (stivgøring). En vigtig teoretisk fordel ved anvendelse af protese i stedet for stivgøring er den mindre belastning på næste niveau. Dette er ønskværdigt, men der mangler fortsat data fra langtidsstudier, der viser denne effekt. Langtidseffekt Alle nye behandlingsmetoder kræver en årrække for at opnå kendskab til effekten over mange år. Nakkeproteser har været anvendt i mere end 10 år, men man kender fortsat ikke effekten over mange år. En problemstilling man altid ser ved nye behandlingsmetoder. Alle operationer på Center for Rygkirurgi indrapporteres til en database over rygoperationer i Danmark, og der sker rutinemæssig opfølgning af effekten for at skabe det bedste grundlag for at opnå ny vide. Efterforløb Du udskrives typisk dagen efter operationen. Dagen efter din operation påbegynder du genoptræning. Træningen foregår under vejledning fra en erfaren fysioterapeut, og efter udskrivelse bør du fortsætte med hjemmetræning i henhold til instruks. Trådene fjernes ca. 10 dage efter operationen hos din egen læge, og der vil være efterfølgende ambulant kontrol hos den læge, der har opereret dig efter 10 til 12 uger. Ofte vil man til kontrolbesøget tage et røntgenbillede. Efterforløbet tager oftest uger til måneder med gradvis bedring til mindre smerte eller smertefrihed. Der er stor forskel på, hvordan det forløber; Nogle er smertefri tidligt, andre bliver gradvist bedre over mange måneder. Sørg også for at få rørt kroppen, så meget som ryggen og smerterne tillader det du kan fx svømme, gå eller cykle en tur eller lave forskellige øvelser for ryggen. Medicin Er du i behandling med gigtmedicin eller tager du fiskeolie eller anden naturmedicin, skal du holde pause med disse mindst 5 dage forud for operationen, da medicinen kan være årsag til øget blødning. Er du i behandling med blodfortyndende medicin (fx Marevan, Plavix, hjertemagnyl) er det vigtigt, at du i forbindelse med indlæggelsen får ændret din medicin. Dette skal gøres for at undgå øget blødning under operationen. Vi vil oplyse dig omkring, hvordan din blodfortyndende medicin skal ændres. Sygdom Såfremt du i dagene op til operationen får høj feber, influenza eller lignende, beder vi dig kontakte os, så vi kan vurdere, om dette kan have konsekvenser for din indlæggelse. Det er vigtigt, at du er bekendt med dette på forhånd og er realistisk omkring forløbet og den tid det tager. Endeligt er det vigtigt at du er indforstået med, at du på forhånd ikke kan garanteres fuldstændig smertefrihed. Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) SIDE 3

På operationsdagen Faste forud for operation På operationsdagen skal du møde fastende det vil sige, at du ikke må have indtaget nogen former for mad eller mælkeprodukter, 6 timer før du er indkaldt til at møde på hospitalet. Indtil da må du spise og drikke, hvad du har lyst til dog skal du helt undgå øl, vin og alkohol. Fastereglerne gælder for alle patienter, med mindre du er blevet oplyst andet af personalet. Det er vigtigt, at du drikker normalt inden operationen. Indtil to timer før operationen må du drikke vand, te, kaffe, saft eller sodavand. Du må ikke drikke mælkeprodukter. Hvilken medicin må jeg tage på operationsdagen? Såfremt andet ikke er aftalt, er det vigtigt, at du på indlæggelsesdagen indtager din vanlige morgenmedicin, også hvis du vanligvis indtager smertestillende medicin. Er du i behandling med sukkersygetabletter, insulin eller vanddrivende medicin, skal denne medicin ikke indtages på indlæggelsesdagen. Er du I tvivl, opfordrer vi dig til at kontakte os. Hvad skal jeg medbringe? Du får din egen sengestue, hvor der er plads til opbevaring af dine ting. Vi anbefaler, at du medbringer følgende: Toiletartikler Huskeliste Morgenkåbe, hjemmedragt eller løstsiddende tøj, som du bedes have på, når du bevæger dig rundt på hospitalets fællearealer Hjemmesko Eventuelle særlige hjælpemidler som høreapparat, rollator og blodsukkerapparat Din vanlige medicin i originalindpakning Eventuel mobiltelefon, bærbar computer og lignende Vi anbefaler, at du lader smykker og andre værdi- genstande blive hjemme. Der er et aflåseligt skab på din sengestue, hvor du kan opbevare dine ting under indlæggelsen Det kan være en god idé at medbring denne pjece, hvis du skulle have spørgsmål undervejs i forløbet. Hvad sker der før operationen? På indlæggelsesdagen bedes du melde din ankomst hos sekretæren i receptionen. Herefter vil du blive modtaget af din kontaktsygeplejerske, der vil forklare dig om forløbet og vise dig til rette på din stue. På dagen bliver du løbende holdt underrettet om operationstidspunktet. Bemærk, at det oplyste tidspunkt for din operation er vejledende og kan variere af hensyn til de øvrige operationer. Inden operationen kommer anæstesilægen og kirurgen og taler operationsforløbet igennem med dig, og du har mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål, inden du følges ned til operationsstuen. Det er ikke alle patienter, som får foretaget en blodprøve inden operationen. Anæstesilægen vurderer, om det er nødvendigt i dit tilfælde. På Center for Rygkirurgi følges internationale retningslinjer for, hvilke prøver der skal tages i forbindelse men en operation. Hvordan bliver jeg bedøvet? Ved rygoperationer anvender vi generel anæstesi også kaldet helbedøvelse, suppleret med lokalbedøvelse. Helbedøvelse er den tilstand, hvor man er sovende og ikke kan mærke smerte. Bedøvelsen gives oftest via et drop i armen og er en kombination af flere bedøvelsesmidler, der har hver sin effekt. I sjældne tilfælde anvender vi bedøvelsesmidler, der indåndes gennem en maske. Uanset bedøvelsesmetoden kontrolleres dit kredsløb, vejrtrækning og blodets indhold af ilt og affaldsstoffer løbende. Under hele operationen vil der være specialuddannet anæstesipersonale til stede til at overvåge dig. Vi anvender altid de mest moderne anæstesimidler med så få bivirkninger som muligt. Operationsforløb Operationsforløbet har fire trin: Trin 1: Du bliver hentet af operationspersonalet, som vil følge dig over til operationsstuen. Trin 2: Du bliver bedøvet af anæstesilægen og anæstesisygeplejersken. Trin 3: Selve operationen udføres. For at hindre blodansamlinger bliver der eventuelt anlagt et dræn i operationssåret. Drænet fjernes typisk dagen efter operationen. Trin 4: Umiddelbart efter operationen vil du blive vækket af anæstesipersonalet. Herefter bliver du kørt tilbage på din egen stue. Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) SIDE 4

Hvad sker der efter operationen? Efter operationen vil du være under konstant opsyn af en sygeplejerske, indtil du er kommet helt til dig selv igen. Når du er vågnet, må du drikke uden restriktioner, og vi anbefaler dig at spise et let måltid, når du bliver sulten. Samme dag, som du bliver opereret, skal du ud af sengen og gå lidt rundt på stuen. Dette sker med støtte fra en sygeplejerske og er en vigtig del af dit efterforløb. På sengeafdelingen efter operationen Sygepleje På Center for Rygkirurgi lægger vi stor vægt på faglig kompetent pleje og en høj grad af service. Vi vil naturligvis hele tiden være omkring dig og hjælpe og vejlede, men vi vægter højt, at du selv udfører så mange gøremål som muligt, da dette er en vigtig del af din genoptræning. Der er plejepersonale til rådighed hele døgnet, hvis du skulle få brug for det. Smertelindring Enhver operation er forbundet med smerter særligt i det første døgn. Vi vil naturligvis gøre alt for at minimere smerterne så meget som muligt for dig, og du vil modtage en individuelt tilrettelagt smerte- og kvalmebehandling i den tid, du er indlagt hos os. Det er vigtigt at være godt smertelindret hele tiden, fordi for mange smerter vil forhindre dig i at kunne udføre korrekte bevægelser og træning. Stuegang og lægetilsyn Stuegang forestås typisk af den læge, der har opereret dig, og afholdes en gang om dagen. Bemærk at tidspunktet for stuegang er dagligt vekslende. Genoptræning Du modtager fysioterapi under din indlæggelse. Fysioterapeuten kommer første gang dagen efter operationen. Fysioterapeuten vil lave et individuelt genoptræningsforløb til dig, instruere dig i dine øvelser og give dig gode råd om, hvordan du på bedste vis kommer i gang igen efter operationen. Måltider og forplejning Center for Rygkirurgi har eget køkken og kokke, der tilbereder din mad. Der serveres mad tre gange om dagen morgenmad, frokost og aftensmad. Der bliver typisk serveret varm mad til frokost og smørrebrød eller kolde retter til middag. Besøg af pårørende Der er ingen officielle besøgstider på hospitalet. Det betyder, at pårørende må komme og besøge dig, når som helst I ønsker det. Dog har vi nogle anbefalinger, som vi råder dig til at følge: Lad være med at have for mange besøgende ad gangen. Sørg ligeledes for at have noget tid for dig selv hver dag. Du har lige gennemgået en operation, og din krop har brug for hvile. Dine besøgende er velkomne til at tage af den kaffe og te, der er sat frem på gangen. Telefonoplysninger til pårørende På telefon 39 77 70 77 (Hellerup) og 65 48 70 77 (Odense) kan dine pårørende ringe til sengeafdelingen og tale med en sygeplejerske, ligesom der er mulighed for, at du kan få bragt en telefon ind på din stue. Brug af mobiltelefon og computer Du må gerne bruge din mobiltelefon på hospitalet. Der er internetforbindelse på alle sengestuer. Du kan tilslutte dig via vores trådløse netværk eller bede personalet om et kabel. Der er desuden tv på alle sengestuer. Rygning Center for Rygkirurgi er et røgfrit hospital, og rygning må derfor kun foregå efter aftale med personalet på de anviste udendørs områder. Hvis du forventer at få behov for behandling med nikotinplaster eller lignende, bedes du rette henvendelse til sygeplejersken ved indlæggelsen. Har du særlige ønsker til kosten, kan du oplyse køkkenpersonale eller sygeplejerske om dette. Det er desværre ikke muligt for os at servere mad til dine pårørende. Vi henviser dog gerne til de mange gode take-awaysteder og supermarkeder i nærområdet. Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) SIDE 5

Ved udskrivelsen Information om det videre forløb Inden du bliver udskrevet, vil lægen komme forbi og informere dig om det videre forløb. Desuden vil du modtage vejledning og information fra en sygeplejerske. Ved udskrivningen vil du få udleveret smertestillende medicin til de første 3-4 dage. Du vil også få et skema, der viser, hvornår medicinen skal tages, og hvilken medicin vi anbefaler, du tager som supplement, hvis det bliver nødvendigt. Har du brug for yderligere smertestillende medicin efter de første dage, skal du kontakte din egen læge. Det er helt normalt at være træt og have smerter 1-2 uger efter operationen. Hjemtransport Du skal selv sørge for din hjemtransport. Du må gerne sidde almindeligt op i bilen. Vi anbefaler dog, at du sidder på forsædet, hvor der er god plads til benene og sædet eventuelt kan lænes lidt tilbage. Ved længere kørsel kan det være en god idé at komme lidt ud og strække ben og ryg. Har du ikke mulighed for selv at arrangere hjemtransport, hjælper vi dig gerne med dette, men gør opmærksom på, at vi ikke dækker udgifterne i den forbindelse. Hjemme igen I dagene efter at du er udskrevet, er der en række omstændigheder du skal være særlig opmærksom på: Infektionstegn i operationssåret I dagene efter udskrivningen skal du være særlig opmærksom på følgende infektionstegn i operationssåret: Rødmen Varme Temperaturstigning (feber) Tiltagende væskesivning fra såret Tiltagende sårsmerter Hvis du har flere af ovenstående symptomer, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge - også selv om symptomerne opstår før trådene er blevet fjernet. Hvis der ikke siver væske fra operationssåret, er det ikke længere nødvendigt at have plaster på. Fjernelse af tråde Du skal have trådene fjernet hos din egen læge 10-12 dage efter operationen. Nyopståede eller tiltagende smerte Ved nyopståede eller tiltagende stærke smerter er du altid velkommen til at kontakte os: Hellerup: Fra mandag til fredag kl. 14 kan du ringe direkte til sengeafdelingen hele døgnet på telefon 39 77 70 77. Odense: Mandag til torsdag kan du ringe direkte til sengeafdelingen hele døgnet på telefon 65 48 70 77. Fra torsdag kl. 14 til fredag kl. 13 kan du kontakte os på telefon 65 48 70 70. Vi holder lukket lørdag og søndag, og du skal derfor kontakte lægevagten i weekenden, hvis du oplever nye eller tiltagende stærke smerter. Udtrapning af smertestillende medicin Det er altid hensigtsmæssigt at foretage en gradvis udtrapning af den smertestillende medicin (morfika). Dels fordi smerter sjældent aftager pludseligt, dels for at undgå eventuelle abstinenser, som i sjældne tilfælde kan optræde efter længere tids brug af stærk smertestillende medicin. Mavefunktion efter operationen Du skal være særlig opmærksom på din mavefunktion i dagene efter operationen, da det er meget vigtigt, at din mave kommer ordentligt i gang igen efter indgrebet. Skulle du have problemer, opfordrer vi til, at du kontakter din egen læge. Udskrivningsbrev og efterkontrol Du vil modtage et udskrivningsbrev snarest muligt efter udskrivelsen med besked om tid til ambulant kontrol hos den kirurg, der har opereret dig. Yderligere information Ris & ros Har du ris eller ros hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til os på mail info@ryghospitalet.dk Patientklagenævnet Hvis du er utilfreds med den behandling, du har modtaget, har du mulighed for at klage til Patientklagenævnet. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, www.pkn.dk Patientforsikringen Er du kommet til skade i forbindelse med din behandling, kan du anmelde skaden til Patientforsikringen. Patientforsikringen, www.patientforsikringen.dk Udskiftning af diskus i nakkehvirvelsøjlen (Cervikal diskusprotese) SIDE 6

Egne notater Center for Rygkirurgi Hellerup Hans Bekkevolds Allé 2B 2900 Hellerup Telefon 39 77 70 70 Center for Rygkirurgi Odense Pantheonsgade 25 5000 Odense C Telefon 65 48 70 70 www.ryghospitalet.dk