Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder
Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske udledningen af CO2 = Klimakommuner Klimatilpasning: i Indtænke klimaforandringer i den nationale og lokale planlægning. Vi skal handle konkret nu, frem for bare at tale om, hvad der skal gøres.
Feltet for handling Nationalt og internationalt Nationale Kyotomål EU-kvotesystemet Energisystemet/VE Borgere Virksomheder Kommuner
DN fokuserer på Klimakommuner Der er behov for en håndtérbar ramme om kommunernes klimaindsats DN har en afdeling i hver kommune Der er potentialer i kommunerne Energieffektivitet og energibesparelser Transport Vedvarende energi Mere natur
Rollen for kommunerne er klar Kommunerne skal gå foran og feje for egen dør Kommunen er det sted, hvor borgerne og virksomhederne møder det offentlige Kommunen har indflydelse på CO2-udledningerne, specielt energi og transport
Klimakommuner hvad går det så ud på? Udgangspunkt i det, der er styrbart = kommunens egen virksomhed Især energiforbrug i bygninger og egne køretøjer Det er op til de enkelte Klimakommuner at definere, hvad indsatsen skal rettes i mod En årlig minimumsreduktion er helt central for DN
Hvad vil det sige at blive Klimakommune? Kommunen forpligtiger sig til at reducere CO 2 -udledningen med min. 2 % om året (for kommunen som virksomhed) Sådan bliver man klimakommune: 1. Underskriv Borgmestererklæring 2. Opgør nuværende CO 2 -udledning 3. Udarbejd klimahandlingsplan 4. Gennemfør planen og offentliggør ø p g ggø udviklingen
40 klimakommuner Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Bornholms Regionskommune Brønderslev Kommune Egedal Kommune Fredensborg Kommune Fredericia Kommune Frederiksberg Kommune Frederikshavn Kommune Furesø Kommune Gentofte Kommune Halsnæs Kommune Helsingør Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Hvidovre Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Kolding Kommune Køge Kommune Lolland Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Mariagerfjord Kommune Middelfart Kommune Ringsted Kommune Roskilde Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Slagelse Kommune Solrød Kommune Sønderborg Kommune Samsø Kommune Thisted Kommune Vallensbæk Kommune Vesthimmerland Kommune Vordingborg Kommune Aalborg Kommune Århus Kommune
Erfaringer fra processen frem mod at blive Klimakommune Den lokale afdeling som indgang til kommunerne Samspil mellem den lokale l afdeling, DNs sekretariat og kommunen Forvaltningen laver indstilling Politikerne tager beslutningen (MTU, ØU, KB. mange varianter)
Hvornår skal en Klimakommune levere hvad? Efter 3 måneder, en CO2-opgørelse for år nul, som typisk vil være kalenderåret før underskrivelsen har fundet sted. 31. marts kalenderåret efter underskrivelsen leveres år-eet-co2-opgørelsen opgørelsen, som dokumenterer de minimum 2% reduktion. 3 måneder efter underskrivelsen leveres en konkret handlingsplan for nedbringelse af CO2- belastningen. Handlingsplanen bør indeholde konkrete projektresuméer med angivelse af den forventede CO2-besparelse ved gennemførelsen. En årlig opgørelse af resultaterne t
Eksempler på opgørelser Eksempel: Halsnæs CO2-opgørelse (2007) Areal: 121 km2, indb.-tal: 31.000 Bygninger: g 6.026 tons Transport: 1.111 tons Andet: 7.554 tons I alt: 14.691 tons Eksempel: Frederikshavns CO2-opgørelse (2007) Areal: 648 km2, Indbyggertal: 63.000 Bygninger: 13.685 tons Transport: 1.006 tons I alt: 14.691 tons
Eksempel: Frederikshavns handleplan 2008 El: besparelser svarende til ca. 300.000 kwh/år, hvilket udgør ca. 3,75% af elforbruget Varme: besparelser svarende til ca. 600.000 kwh/år, hvilket udgør ca. 1,5 % af elforbruget Transport: indkøbt 3 stk. Toyota Prius hybridbiler, udbudsrunde mhp. at vurdere indkøb af 60 køretøjer til hjemmeplejen, som kan køre på biogas: Forventet besparelse på indsatsen er 125,5 MWh/år
Frederikshavn (fortsat) Udpluk af konkrete projekter: Isolering af tekniske installationer i bygninger (Mariested Ældrecenter, Sæby Rådhus, Sæbygårdskolen, Caspershus, Kastanjegården). Forventet t besparelse ca. 125 MWh pr. år Frederikshavn Rådhus flytte serverrum, (teknisk løsning så samspil mellem varme/køleanlæg). Forventet elbesparelse på ca. 107 MWh/år Solvarmeanlæg, Frederikshavn Svømmehal 162 m2 solfangere, til produktion af varmt badevand samt opvarmning til ventilationsanlæggene. Anlægget forventes at kunne levere ca. 9 % af svømmehallens varmeforbrug pr. år, svarende til ca. 100 MWh/år. Strandby Skole efterisolering ved tagrenovering i løbet af 2008. Forventet besparelse på ca. 40 MWh/år. På Hedeboskolen er varmesystemet blevet ombygget. Forventet besparelse varme: 70 MWh pr. år, el: 15 MWh pr. år. Børnehaven Stationsvej konverteres fra olie til fjernvarme. Forventet besparelse er ca. 10 MWh pr.år Etablere natsænkning i en række daginstitutioner, gennemsnitlig varmebesparelse på ca. 70 MWh pr. år
Hvordan hjælper DN Klimakommunerne? Vejleder: Hvor kan man tage fat på indsatsen og hvordan Sætter kommunernes klimaarbejde på dagsordenen i medierne Synliggør resultaterne Synliggør barrierer politisk lobbyindsats Samarbejder og koordinerer med Elsparefonden, KL, Klimaministeriet, andre miljøorganisationer osv.
Effekter for kommunen Viser klart klimaflag: kommunen tager ansvar for klimasagen Hæver klima op på borgmesterniveau Sætter fokus på klimaarbejde på forvaltningsniveau Får sat klima på dagsordenen lokalt og gør det konkret Kan give økonomiske fordele Giver erfaringer med at optimere kommunens virksomhed Bringer klimatænkning ind i den kommunale planlægning
Problemstillinger Grøn el Vedvarende energiudbygning Biobrændsler Relativ hhv. absolut CO2-reduktion Skiftende CO2- emissionsfaktorer
Overordnede erfaringer indtil nu Et koncept, der leverer en god ramme for at komme i gang med konkret klimaindsats Rammen samler borgmester, politikere og ansatte i kommunen til dels også borgere og virksomheder Resultaterne t er på vej - heldigvis! i Opgørelser og handlingsplaner tikker ind nu men er af meget svingende kvalitet KLs og KEMINs CO2-beregner har desværre skabt forvirring og forsinket beslutninger og indsatser Kurveknækker positivt medspil Energibyer positivt t medspil
Supplerende indsatser samt et kig i fremtiden Lokale Klima-topmøder Borgmestertur 12. maj Copenhagen Climate Exchange, CPHCO2009.dk, 3.-9. december Klimatilpasningsstrategi på vej Udvikling af Klimakommunekonceptet, så levedygtigheden sikres efter 2009
Hvis du vil vide mere www.klimakommuner.dk Jens la Cour, jlc@dn.dk, Sine Beuse Fauerby, sbf@dn.dk Janne W. Petersen, jwp@dn.dk Christian Poll, cpo@dn.dk