SIDE 1 AF 13 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Ryttergårdsvej 18 3520 Farum 190-008391-003 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, fjernvarme Udgift, fjernvarme 430 MWh Fjernvarme 361.310 kr/år Periode, fjernvarme 01. januar 2007-31. december 2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen.
SIDE 2 AF 13 Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af hulmur Total 38.109 kr. 250.000 kr. 7 år 53 MWh Fjernvarme 109 kwh el 37.891 kr. 218 kr. 2 Isolering af brugsvandsrør i lejligheder og af pumpe Total 8.657 kr. 45.000 kr. 5 år 12 MWh Fjernvarme -82 kwh el 8.821 kr. -164 kr. 3 Efterisolering af brugsvandsrør på loftet Total 6.014 kr. 50.000 kr. 8 år 8 MWh Fjernvarme 6.014 kr. 4 Isolering af uisoleret centralvarme-pumpe Total 499 kr. 600 kr. 1 år 1 MWh Fjernvarme 499 kr. Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet varmebesparelse: 54.642 kr./år
SIDE 3 AF 13 Samlet elbesparelse: 30 kr./år Investeringsbehov: 345.600 kr. inkl. moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: 54.672 kr./år Konklusion: De rentable energibesparelsesforslag er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: Kommentarer til energimærkningen Ejendommen er opført i gule mursten i 1965 i 4 etager. Ejendommen anvendes til beboelse. Alle lejlighederne er ejerlejligheder. Ejendommen er delt i 2 bygninger som er bundet til hinanden med en trappeopgang i midten. Fra trappeopgangen på bygningens nordside kan man komme til lejlighederne via en altangang i hver etage. På den anden side, den sydlige side modsat altangangene, er der altaner for hver lejlighed. Hele bygningen undtagen kælderen regnes opvarmet. Udover gennemgang af varmekælder, opgang og loft, gennemgik vi en lejlighed på 1.sal. ---------------- Sammenfatning - punktvis: Der er følgende forslag: - Forslag 1 om at hulmursisolere de murede ydervægge - Forslag 2 om at isolere brugsvandsrør i lejlighederne samt enkelte rør og pumpen i varmecentralen - Forslag 3 om at efterisolere brugsvandsrør beliggende i loftsrummet - Forslag 4 om at isolere uisolerede centralvarme-pumpe Der er følgende forslag ved renovering af bygningen: C
SIDE 4 AF 13 - Indregulering af centralvarmesystemet - Etablering af termostatventiler på gulvvarmen i badeværelserne - Etablering af gangbro på loftet, så isoleringen ikke bliver ødelagt - Udskiftning af vinduer i lejlighederne med energiruder forsynet med ventilationsriste - Udskiftning af gamle altandøre og døre i trappeopgang. - Efterisolering af de eksisterende ventilationsåbninger med ca. 50 mm mineraluld afsluttet med hård plade ----------------- Ved tidspunktet for udførelsen af energimærkningen var følgende retningslinier gældende: - Håndbog for energikonsulenter 1. januar 2008. - Beregningsprogram BuildDesk expert 3.3.2. Der er ikke i beregningerne medregnet varmetab ved linietab ved fundamenter m.v. Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: Snit og facadeudsnit. P2197 Kælderplan Stueplan 1., 2. og 3. sals plan Facadeopstalt, nord P2197-7 Snit og gavle P2197-8 Altanfacader og snit fra 1962. Situationsplan fra 1982. Bebyggelsesplan fra 1963. BBR-udskriften anfører at der er et bebygget areal på 758 m2, og kælderarealet er anført til 518 m2. Bygningsarealet er på 3293 m2. Vi har opgjort det opvarmede areal til 3099,6 m2. Det er ejerens ansvar at oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Det målte varmeforbrug er ca. 6 % større end det beregnede. Afvigelsen ligger inde for hvad der betragtes som acceptabelt for denne type beregninger, men beregningerne tyder alligevel på at der er et overforbrug af varme. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele
SIDE 5 AF 13 Loft og tag Taget er udført med eternitskifer opbygget som valmtag. Loftet er isoleret med 200 mm isolering. En del af isoleringen på loftet er ødelagt fordi man har trådt på det. Vi anbefaler at man laver gangbroer og isolerer de steder der er ødelagt, med ny isolering. Ydervægge Ydervæggene er udført med teglmur på 30-47 cm. Brystningerne under vinduespartierne på altangangene er udført som 30 cm hule mure. Gavle og en del af sydsiden er udført i 35 cm tegl. Der er ingen isolering i væggen fra opførelsestidspunktet, ifølge tegningen og ifølge varmesynsrapporten fra 1982. Vi kan ikke se nogen tegn på at der senere skulle være efterisoleret. Da bygningen blev opført i 1965, var det et krav i bygningsreglementet at tunge ydervægge ikke måtte have højere U-værdi end 1,1 W/(m2 x gr. C). Dette kunne man opnå ved at bygge væggene som 36 cm hulmure med massive sten i formuren og mangehulssten i bagmuren. Vi har brugt U-værdi på 1,1 for alle ydervæggene - som var kravet på byggetidspunktet Vi anbefaler at man efterisolerer de hule mure ved indblæsning med mineraluld. Vi anbefaler at man får foretaget en undersøgelse af om muren er isoleret, inden man entrerer med en entreprenør om arbejdet. Der er lette vægge i forbindelse med vinduespartierne på begge sider af bygningen.
SIDE 6 AF 13 Ved altangangen er der lette vægge mellem vinduerne. De lette vægge er dels opbygget som lemme der kan åbnes til det fri, dels som 230 mm gasbetonplader overdækket med en træbeklædning. Vi anbefaler at man på længere sigt efterisolerer de lette lemme med 50 mm mineraluld afsluttet med en hård plade. De lette vægge ved altanerne i syd er isoleret med 100 mm mineraluld ved opførelsestidspunktet. Brystningerne er udført med 230 mm gasbeton. Altandøren er "forskudt ind i bygningen". Til siderne for altandøren er der to typer vægge. På den ene side er væggene udført med 230 mm gasbeton. På den anden side er væggene udført med 150 mm gasbeton. Forslag 1: Isolering af hulmur Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer er generelt termoruder. Opgangen har dog døre med 1 lags glas. Vinduer i kælderen er med 1 lags glasruder. På sydsiden var dørene oprindeligt forsynet med isolerede fyldninger under glaspartiet. Isoleringstykkelsen skulle ifølge tegningerne være 6 cm. Nogle af dørene er senere udskiftet til døre med fuldt glasparti forsynet med energirude. Vi regner dog generelt med at dørene er "som oprindeligt". De gamle døre er opbygget med jernrammer, og det giver kuldebroer på grund af materialets dårlige varmeisolerende egenskaber. På længere sigt anbefaler vi at man skifter dørene til nye døre med bedre isolerende egenskaber. Indgangsdørene ved altangangene er udført som simple trædøre uden noget glasparti. Vi har ikke nogen oplysninger om om der er isolering i disse døre. Vi antager at der ikke er isolering i dørene.
SIDE 7 AF 13 Gulv og terrændæk Gulve er udført af beton afsluttet med et trægulv på strøer. Tegningerne viser at gulvene er isoleret med 50 mm mineraluld mod kælderen. Ventilation Ventilation (naturlig og mekanisk) I både køkkenet, soveværelset og kammeret er der en uisoleret oplukkelig trælåge man kan bruge til naturlig ventilation. Toiletter har aftræk til det fri ved naturlig ventilation. Vi regner med et naturligt luftskifte fra utætheder i klimaskærmen på 0,3 l/(s x m2) for bygningen. Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Ejendommen er forsynet med fjernvarme via vekslere. Der er etableret trykdifferensregulator på anlægget til styring af trykket fra fjernvarmeværket. Der er et stk pladevarmeveksler til forsyning af radiatoranlægget. Vekslertypen er ikke angivet nogle steder. Ved besigtigelsen var veksleren afbrudt. Veksleren er isoleret med kapper og 50 mm PU-skum. Varmt brugsvand Vandvarmer Det varme vand tilberedes i to gennemstrømningsvekslere. Der er kun reguleringsventil på den ene, primære veksler. Den anden veksler har på primærsiden gennemstrømning af både returløbet fra brugsvandsveksleren og fra centralvarmeveksleren. På sekundærsiden af denne veksler tilfører man det kolde vand.
SIDE 8 AF 13 Vekslerne er isoleret med kapper og 50 mm PU-skum. Fremløbstemperaturen er på 55 C, cirkulationstemperaturen var på 53 C. Varmtvandsrør Det varme vand fordeles oppefra med fordelingsledninger som går ned til køkkenerne og badeværelserne som ligger ved siden af hinanden. Isoleringen af rørene er generelt 20 mm, dog 10 mm på de mindste dimensioner af rørene. Vi anbefaler at man efterisolerer rørene på loftet så man kommer op på 50 mm. Cirkulationspumpen og rørene omkring cirkulationspumpen er ikke isoleret. Vi anbefaler at pumpen og rørene omkring pumpen bliver isoleret. Varmtvandsrørene i lejlighederne er ikke isoleret. Vi anbefaler at disse rør bliver isoleret. Forslag 2: Forslag 3: Isolering af brugsvandsrør i lejligheder og af pumpe Efterisolering af brugsvandsrør på loftet Cirkulationspumpe Cirkulationspumpe for det varme vand er fab. Wilo type W 997450 på 99 W. Pumpen har 3 trin. Varmefordelingsanlæg Cirkulationspumpe til varme Cirkulationspumpe er Grundfos type UPE 50-120 på 790 W. Pumpen er med elektronisk styring.
SIDE 9 AF 13 Pumpen er i drift i fyringssæson. Varmerør Varmesystemet er et 1-strengssystem med øvre fordeling. Der er gulvvarme i badeværelserne. Vi vurderer at de dimensionerende temperaturer for varmesystemet er 80/60 C. Ved besigtigelsen (udetemperatur ca. 20 C) var fremløbstemperaturen 25 C (der var lukket for varmen). Vi har regnet på hvor stor afkølingen af fjernvarmen var i 2007, og ud fra de oplyste forbrugstal er den gennemsnitlige afkøling på 34 C. Fjernvarmeværket kræver en afkøling på minimum 30 C, og det betyder at man slipper for at betaler strafafgift for manglende afkøling. På længere sigt kan man forvente at værket kræver en større afkøling. På stigstrengene er der ingen brugbare ventiler til indstilling/fordeling af vandmængderne. Vi anbefaler at der på lang sigt monteres strengreguleringsventiler og foretages indregulering af hele det varmefordelende system. Ved indregulering af varmeanlægget tvinges vandet (og dermed varmen) også ud i de fjerneste afkroge af rørsystemet ved at strengreguleringsventilerne på stigstrengene tættest på varmecentralen lukkes mest i. Vi vurderer at der skal etableres ca. 30 stk. ventiler. Udover at forbedre komforten vil indregulering af varmeanlægget også medføre en varme- og el-besparelse hvis fremløbstemperaturen og pumpeydelsen efterfølgende bliver reduceret. Desuden vil man få en bedre afkøling af fjernvarmen. Varmerør i teknikcentral er isoleret med 50 mm isolering. Der mangler dog isolering af enkelte rørstræk, af enkelte ventiler og af centralvarmepumpen.
SIDE 10 AF 13 Vi anbefaler at man isolerer de steder hvor der ikke er isoleret. Isoleringen af rørene i øvrigt er generelt 20 mm, dog 10 mm på de mindste dimensioner af rørene. Forslag 4: Automatik Isolering af uisoleret centralvarme-pumpe Termostatventiler Der er installeret en klimastat Clorius type KC 2002 som regulerer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen. Der er termostatventiler på alle radiatorer, men der er ikke termostatventiler på gulvvarmen. Overforbruget af varme (det målte varmeforbrug i forhold til det beregnede) tyder på at fremløbstemperaturen til centralvarmen generelt er for høj, og at man får et unødvendigt højt temperaturniveau på grund af den uregulerede varme til gulvvarmen. Natsænkning Der er ingen natsænkning af temperaturen i bygningen. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår 1965 År for væsentlig renovering 0 Opvarmningsform Fjernvarme Supplerende opvarmning ingen Boligareal ifølge BBR 3.264
SIDE 11 AF 13 Erhvervsareal ifølge BBR 0 Opvarmet areal 3.100 Anvendelse ifølge BBR areal Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) (vandret adskillelse mellem enhederne) Kommentar til BBR-oplysninger: Faste forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 712,50 kr. pr. MWh Fjernvarme Fast afgift på varme: El: 55.000 kr./år 2,00 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx i varmecentralen.. I ejendommen er der forskellige typer af lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter
SIDE 12 AF 13 Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter Typisk lejlighed på 80 m2. 80 8.900 kr. Hvad er energimærkning Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside www.sparenergi.dk Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder.
SIDE 13 AF 13 Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på www.sparenergi.dk Energikonsulent og gyldighed Adresse: Hjortekærsvej 99, 2800 Lyngby Telefon: 7215 7700 E-mail: kme@force.dk Energikonsulent nr.: 103114 Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 14. juli 2008 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.