tips super Vægge Vægge Lofter Gulve Vinduer og døre



Relaterede dokumenter
Gør-Det-Selv. Vinduer og Døre.

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

MONTERINGSVEJLEDNING. Vinduer og døre Gør-Det-Selv

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

SÅDAN MALER DU VÆGGE OG LOFTER

Eurothane G Indvendig isolering

OPSÆTNING AF TAPET. Tlf TAPET FORBEREDELSE. Før du tapetserer skal væggene være hele, rene, glatte og tørre.

Byggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.

MONTERING. Træ & Træ/Alu

Så let er det at udskifte vinduerne

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Vejledning vedr. montering af facade døre og udadgående terrassedøre.

Monteringsvejledning

48 Af Jann Wagner. Foto: Kristian Krogh. Tegning: Christian Raun

MONTERING GUIDE TIL MONTAGE AF VINDUER

Monteringsvejledning

DOORS. Skydedør. Med Indbygningskarm

DOORS SKYDEDØR MED INDBYGNINGSKARM

DOORS SKYDEDØR MED INDBYGNINGSKARM

Vejledning vedr. montering af dreje/kip vinduer

Slå stue og køkken sammen

Indbygningskarm.

LÆGNINGSVEJLEDNING. LÆGNINGSTEMPERATUR Den ideelle lægningstemperatur er 20 og skal være inden for et interval fra 15 C til 28 C.

MONTERING. Plast/PVC. Se monteringsvejledning for døre og vinduer

GENEREL VEJLEDNING. Træ & Træ/Alu

Indholdsfortegnelse. Guide til afmontering af gamle vinduer 3. Guide til afmontering af gamle døre 4. Guide til montage af PVC vinduer 5

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen.

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Der skal bores en række huller i hver ende af pælene, ca. 15 cm fra top og bund.

NEM reol. af køkkenskabe

Det er nemmere at lægge ståltrapezplader oven på det gamle tag end at lægge et nyt tag af tagpap. [før]


MONTERING. Træ & Træ/Alu. Se monteringsvejledning for døre og vinduer

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Læggevejledning FEB. 2004

Klikvæg af gips - monteres uden brug af spartling eller skruer

Starfloor. Lægningsvejledning. 17.september 2013

+ 2,4 = Kan jeg selv sætte nye energiruder i mine gamle termovinduer? Energitjenestens Guide til udskiftning af ruder

Reparation og maling af vinduer og døre

Installationsvejledning I denne vejledning er der angivet varenumre i parentes efter omtalte monteringsdele, så du kan finde dem i vores prisliste.

Montagevejledning. Karmen indsættes i murhullet og fastholdes med kiler. Karmen sættes i lod i alle retninger der justeres med kilerne.

Mangler du et skur til havemøbler eller cykler? Du kan skyde genvej til en flot overdækning,

Rigitone BIG system Monteringsvejledning

Rigitone BIG kant A1 på GK-system Monteringsvejledning

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 2200 Femkantet brusehjørne med svingdør

fermacell Montageguide

XXX. EFTER: Det store rum er opdelt i

Lægningsanvisning. Boligvinyl. 5. Marts 2013

Læggevejledning PLANKER

GARDEROBE. under sengen SÅDAN UDNYTTER DU PLADSEN OPTIMALT:

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

Dobbelt op på de. smalle hylder

Santex Udestue med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

MiniHuset.dk Torpsgade 25, Smidstrup, 7000 Fredericia - info@minihuset.dk. Udvendig Dekorering

Læggevejledning P A R K E T

ROYAL SCANDINAVIAN DUSCH MONTERINGSVEJLEDNING SERIE 1700 Brusevæg med fast panel og svingdør Med bund- og topskinne

Montagevejledning. Der placeres blivende opklodsning bag slutblik, primært som indbrudshæmmende funktion.

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

GENEREL VEJLEDNING. Plastik

Samlevejledning Kjellerup mini legehus m/terrasse

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

SÅDAN BYGGER DU TERRASSEN

fermacell Montageguide Februar 2016

Sæt reolen sammen af kasser

norament formtrapper monteringsvejledning

En rigtig På en varm sommerdag er denne amerikanske liggestol det perfekte sted at opholde sig.

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

Energibesparende Reducer varmeregningen på mindst mulig plads Reducerer CO 2 udslippet

DOORS SKYDEDØRE MED INDBYGNINGSKARM

Eksempel på montering af et vindue fortalt i ord og billeder!

Montagevejledning. Massive gulve. Tronholmen Randers SØ Tel:

Containerkran. Nu samles de 4 ende stykker som på billedet

Monteringsvejledning for termoruder

PLISSEGARDIN PREMIUM. Monterings- og betjeningsvejledning. Plissegardiner med snoretræk eller kædetræk

TIL-TAG! den bedste investering du kan gøre på din terrasse!

Byg den på en weekend

Glasmoduler med polerede kanter. Dørblade massiv/glas. Dørkarme med tilbehør samles og monteres jf. medleverede montagevejledning

MONTERING AF DINE QUICKSTEP-FLISER

Til 50mm hytter. Har du grunden, så har vi huset...

Jackon vådrum. Monteringsanvisning. Fugtsikring Vægge og gulv Indretninger og renoveringer Isolering V Å D R U M.

D DK. Montagevejledning PRO TEC Xframe. Montering vinduer og døre

Isola Selvbygger 3. Til skråt tag ned til 3 graders taghældning. Stærkt, sikkert enkelt at montere. Tørre og sunde huse!

Dørbladet udføres som en rammedør til glasisætning. Under falsene udføres en række indskæringer således at falsen udluftes.

DOORS SKYDEDØRE MED INDBYGNINGSKARM

DOORS SKYDEDØRE MED INDBYGNINGSKARM

Fremstilling af blæsebælge (Nyrebælge)

LÆGNINGS- & MONTERINGSVEJLEDNING LÆGNING AF B O L I G V I N Y L G Ø R - D E T- S E LV - S Å DA N!

d. f.pool Vandmiljø Opstilling af Rund Pool ikke nedgravet Fig 1. Fig 2.

Stærk. tømrerløsning. Nye flotte tagrender på en weekend. Gør det selv og spar over 8000,-

Alle tiders tumleplads

2 Af Peter Svendsen (tekst og tegning). Foto: Annelise og Per Grubbe

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag.

DOORS SKYDEDØR UDENPÅLIGGENDE

Hej Hans!!! Da jeg modtog dit ur var det i en sørgelig forfatning det trængte til en istandsættelse!

Samlevejledning Møbel - Høj

For at opnå et godt resultat er det vigtigt at følge denne vejledning. De mest anvendte konstruktioner er omfattet. Beskrivelser er vejledende.

Montagevejledning. & u - k l a s s i f i s e r e d e 1 & 2 f l ø j e d e G r i b e k a r m. M x d o o r / s u l d r u p / d a n m a r k 1/6

D udstyr MONTAGE VEJLEDNING FOR BÅDVINDUER. HD Bådudstyr Side: Holmehaven Greve

Transkript:

40 super tips Vægge Lofter Gulve Vinduer og døre Der er fif, der er tricks, og så er der de dér supertips, som virkelig gør en forskel. Som gør arbejdet mange gange lettere, giver bedre resultater og fjerner fejl. Her har du 40 af de tips, vi ikke ville have undværet, fordelt på vægge, lofter, gulve samt døre og vinduer. Vægge Hjørneskinnens rundede ryg giver en stærk og lige kant. 3 Brede fuger med god plads til en elastisk fugemasse lukker effektivt af for støj. fugen holder lyden ude Skal den nye skillevæg holde lyd ude, skal den først og fremmest være tæt. Lyd har det nemlig med at trænge gennem selv de mindste sprækker, og dem undgår du ved at fuge overgangen til loftet, gulvet og andre vægge med akrylfugemasse. Den letteste, pæneste og mest effektive løsning er at efterlade en sprække på 8-10 mm rundt om det første lag gips. Sprækken fyldes helt op med akrylfugemasse, inden næste lag gips sættes op helt ud til vægge, lofter og gulv. 4 tænk på fladskærmen mens du bygger væggen Når du bygger en gipsvæg, gør du det lettere at hænge fladskærmen, radiatoren, reolen eller noget andet tungt op senere, hvis du sætter et stykke krydsfiner på bagsiden af gipspladen, hvor tingene skal hænge. Pladen gøres hurtigt fast i skelettet eller med et par gipsskruer på bag siden af den inderste plade. Den skal bare lige hænge, så du senere kan fange den med dine skruer i den færdige gipsvæg. Krydsfiner i gipsvæggen gør det sikkert at hænge ting op på væggen. 1 2 Stærke og skarpe hjørner med stålskinner Når du bygger med gips, skal du forstærke hjørnerne. Det gøres ved at sætte en vinklet stålskinne med afrundet og fremhævet ryg på hjørnet. Skinnen kan også bruges, når en væg af mursten eller gasbeton skal spartles. Spartelskinnen kan klipses på hjørnet med en specialtang, og du kan lime den på med monteringslim den hæftes først for alvor, når du spartler hjørnet ud med støtte på skinnens rundede ryg og væggen. Strejflys afslører ujævnhederne Glatte vægge er i tidens ånd, og de er kun rigtig flotte, hvis de er helt plane. Men det er umuligt at se de små ujævnheder, hvis du fx fuld spartler med din arbejdslampe direkte ind på væggen. For at afsløre buler og lunker må du flytte lampen ud til siden, så lyset falder på langs ad fladen, bedst i den retning, lyset siden vil komme i på den færdige væg. Strejflyset afslører så alle de ujævnheder, du ellers først opdager, når det er for sent. 5 Vælg gipsplader i fuld længde De almindelige gipsplader er 240 cm lange, og det er ofte eneste standardstørrelse i byggemarkedet. Men har du højere til loftet, skal du ikke kaste dig ud i at samle pladerne over de korte ender, der ikke som lang siderne er født med en fals til spartelmassen. Større tømmerhandler har meget ofte længere plader på lager, og du kan bestille længder op til 3 meter. Både ventetiden og den lille mer pris er givet godt ud. 22 Tekst: Jann Wagner Foto: Kenneth Bo Drabæk, Kristian Septimius Krogh m.fl. Tegning: Christian Raun Gør Det Selv 16/2010

6 Glasfilten skæres af i hjørnet, og overgangen skjules med akrylfuge. indvendige hjørner lukkes med akrylfuge Når du limer filt eller glasvæv på væggen, er det fristende at lade banen fortsætte rundt i det indvendige hjørne. Med det skal du ikke. Det er svært at presse banen ind i hjørnet, og hvis væggene ikke arbejder helt ens, vil filten eller vævet med tiden danne folder. Du får et pænere og mere holdbart hjørne ved at skære banerne til og lukke af med akrylfuge. 7 Bruger du malertape, er det mest smart at male træværket før væggen. Mal træværket først Når du skal male vægge, fodpaneler og indfatninger, er det ofte nemmest at male træværket først. Det er nemlig lettere at dække de glatte paneler og indfatninger af med malertape end væggene. Det er også lettere at fjerne tapen fra blank træmaling, uden at farven følger med. 9 Du skærer tapetet i strimler, før det blødes op, så er det nemt at trække af. Skær baner når du vil løsne det gamle tapet Skal du rense tapet af større områder, kan det betale sig at leje en afdamper, som hurtigt og effektivt opløser tapetklistret. Mindre flader klarer du med en forstøver og lidt sæbevand. Men under alle omstændigheder skal vandet eller dampen kunne nå ind gennem tapetet. Mange kradser tapetets overflade, men det er smartere at skære parallelle snit med en hobbykniv, så tapetet deles i lange strimler. 8 ret væggen op med plader Hvis du ikke er en haj med murske og pudsebræt, er det meget lettere at sætte gipsplader på en hullet og skæv væg end at rette den op med et pudslag. Og du har to muligheder. Vil du benytte lejligheden til at efterisolere, kan du bygge et skelet et lille stykke inden for den skæve væg og fylde det med isolering, før det dækkes med plader. Skal væggen kun rettes op, klæber du endnu enklere gipspladerne op med en gipsmørtel. Den sættes på pladernes bagside i klatter, og så trykkes de ind mod den gamle væg og rettes ind, så de står i lod. Når mørtlen er tør, har du en plan væg, som er nem at spartle glat. Tykke mørtelklatter tager højde for ujævnhederne i den gamle væg. Skabets vægt holder det på plads med det enkle og solide ophæng. 10 Listen på reolen vender den skrå kant nedad. Listen på væggen vender den skrå kant opad. Skjult og stærkt ophæng med kileformede lister Hvis bagklædningen på dine overskabe eller reoler er trukket ind fra bagkanten, kan du give dem et stærkt og usynligt ophæng af krydsfiner eller mdf, der i tykkelse svarer til forsænkningen. Stykket skal være 8-10 cm højt og passe ind mellem siderne. Du skærer det vandret igennem med et skråt snit. Den nederste del skrues på væggen, så den skrå snitflade foroven vender ind mod væggen, den anden del gøres fast på bagklædningen så fanger de to skrå flader hinanden, når du løfter skabet op og sænker det ned på plads. www.goerdetselv.dk 23

40 super tips Lofter 11 Slibestøvet generer næste lag spartel, så vent med at slibe. vent med at slibe til efter sidste lag spartel Samlingerne på loftet skal spartles. Det skal typisk gøres en 2-3 gange, og for de fleste er det både hurtigere og lettere at spartle en gang ekstra eller tre end at forsøge at blive færdig i ét hug. Men lad være med at slibe mellem hver spartling. Træk så vidt muligt den overskydende spartelmasse af, mens den er frisk, og når massen er tør, er det langt bedre at skrabe toppene af med spartlen end at slibe. Når du sliber, lægger der sig nemlig et lag fint støv på overfladen, og det hindrer næste lag i at hænge fast. Massen kan finde på at rulle af, mens du trækker den på, og senere kan den falde af i små skaller. Hvis du vil mellemslibe, skal du prime overfladen og låse støvet, før du spartler igen. 13 Pladehejsen holder pladen helt støt, mens du skruer den fast. Skån ryggen med en hejs og få et flottere loft Skal du sætte gipsplader op i loftet, er det en rigtig god idé at leje en pladehejs. Først og fremmest fordi den skåner ryggen, når de tunge gipsplader skal løftes og håndteres oppe under loftet, men også fordi arbejdet går langt hurtigere og giver et bedre resultat, fordi hejsen giver dig mulighed for at lirke og justere pladerne på plads, før de gøres fast. Hejsen kan normalt lejes, hvor du køber gipsplader, og koster typisk 100 kroner i døgnet. Lidt sand i spartelmassen kan give den en helt rigtig overflade. 15 Reparer det pudsede loft med sandspartelmasse Normalt er det bedst at lappe en skade med det oprindelige materiale, så et pudset loft ville man lappe med kalkmørtel. Men den er svær at få til at hænge fast og vanskelig at få ned i smalle revner. I stedet kan du lappe loftet med sandspartelmasse, som er lettere og hænger bedre ved. Ofte vil selv en grov sandspartel give en alt for glat reparation, men det justerer du ved at komme lidt sand i massen. Du skal ikke slibe reparationen glat. Lad massen sætte sig, og før den er helt tør, børstes overskydende masse af med pensel. 16 sæt de første plader lidt inde på loftet Når du sætter gipsplader på loftet, er det fristende at begynde ude i et hjørne. Men da rum meget sjældent er helt vinkelrette, og vægge helt sjældent lige, får du hurtigt problemer. Det bedste udgangspunkt får du ved at starte med en hel plade inde på loftet og arbejde dig ud mod siderne fra den. Når du når til de yderste plader, skæres de til i yderkanten, og på den måde kompenserer du for skæve vinkler og buede vægge, uden at det påvirker resten af fladen. 12 De høvlede forskallingsbrædder fylder blot 21 millimeter i højden. Glatte lofter med tynd og enkel forskalling Vil du dække et gammelt loft med gipsplader for at få en glat overflade, behøver du ikke at bygge en kompliceret forskalling af træ- eller stållægter. Du kan fint nøjes med en enkel forskalling af brædder. De lægges direkte på det gamle loft på tværs af bjælkerne, som de skrues fast i; så har du et skruefast lag, som gipspladerne nemt skrues på. Pladerne lægges på tværs af brædderne og skæres til, så kortkanterne mødes på et bræt. 14 Smalle gipsplader er lettere at håndtere Der er god grund til at vælge de nye 90 cm brede gipsplader til loftet frem for de gamle 120 cm brede plader. Selv om de smalle plader giver flere samlinger, opvejes det af deres fordele. De er lettere at håndtere, både fordi de vejer mindre, og fordi du kan række tværs over dem. De findes i flere længder. Og endelig findes de også i en udgave med spartelkant på alle sider, så du undgår at skulle lave de besværlige og sjældent helt vellykkede samlinger, hvor du selv skærer en smal spartelfas på den korte pladekant. Allerede når du planlægger det nye loft, skal du af hensyn til din forskalling beslutte dig for bredden. Andet lag gipsplader sættes forskudt for det første. 17 to lag plader giver et plant og stærkt loft Gips har mange gode egenskaber, men skruefast er det ikke. Drømmer du om store, tunge lysekroner, er det værd at overveje flere lag gips på loftet. Når du bruger dyvler og ankre, som folder sig ud på bagsiden, vil to lag gips typisk bære mere end dobbelt så meget som et enkelt lag. Flere lag gips giver dig samtidig mulighed for at forskyde samlingerne og skabe et mere plant loft. 24 Gør Det Selv 16/2010

Snittet gennem to baner på én gang giver en helt tæt samling. Ikke alene slipper du med det lange skaft for at løbe op og ned ad en stige, du kan også bedre se, hvad du laver. 18 Skær filten sammen Glasfilt giver gipsloftets samlinger styrke og overfladen struktur. Filten klæbes op i vævlim, der rulles på loftet, og den kan stødes sammen ligesom tapet, men det er lettere og giver usynlige samlinger, hvis du i stedet skærer filten sammen. Det gør du ved at sætte banerne med et overlæg på 5-8 cm og skære gennem begge baner på én gang med en skarp hobbykniv. Snittet skal gå ubrudt fra den ene ende til den anden, og kniven holdes vinkelret. Den bageste af de afskårne strimler trækkes forsigtigt ud, så passer de to baner præcist sammen. 20 Rulleskaftet giver overblik over arbejdet Sæt rullen på et langt skaft, når loftet skal males. Hvis du kan nå loftet nede fra gulvet, sparer du ikke bare dine ben for rigtig mange ture op og ned ad stigen: Det lange skaft giver god afstand til loftet, og det betyder, at du får godt overblik over, hvor langt du er nået, og at du kan rulle længere stræk og dermed opnå et pænere resultat. Men du skal sætte farten ned. Det lange skaft betyder, at du let kommer til at rulle så hurtigt, at det stænker. Dyvlerne her griber fat bag pladen, så dem kan du bruge i loftet. 19 Gipsdyvlerne her er kun gode i væggen. Anker eller roset til tunge ting i gipsloftet Gipslofter kan bære tunge ting, især hvis de er bygget af flere lag gips. Men det kræver et ophæng beregnet på opgaven. De dyvler, der bider eller presser sig fast i gipspladen, kan klare et sideværts træk, men ikke et direkte træk, altså et træk i længderetningen. I loftet må du derfor bruge ophæng, der folder sig ud eller krøller sammen på bagsiden af pladen, enten ankre eller rosetter. www.goerdetselv.dk 25

40 super tips Gulve Laskerne rettes til i højden og skrues på siden af bjælkerne, så de danner et vandret skelet under det nye gulv. 21 ret gulvet op med lasker på siden af bjælkerne Når du hiver det gamle gulv af bjælke laget, er det ofte nødvendigt at rette underlaget op, før det nye gulv lægges, fordi bjælkerne har slået sig. I stedet for at klodse det nye gulv op oven på bjælkerne kan du sætte brædder på siden af bjælkerne og derved skabe et nyt vandret underlag. Det bedste er altid at sætte en laske på begge sider af bjælken. Den første række fliser lægges op ad et lige bræt midt på gulvet. 22 læg den første række fliser midt på gulvet Når du lægger fliser eller klinker på gulvet, er det midterlinjen og ikke hjørnerne, du skal bruge som udgangspunkt. Du kan lægge en fliserække eller en fuge mellem to fliserækker i midterlinjen, som du vil. Begge dele er pænt så prøv først med løse fliser, og vælg den løsning, hvor du skal skære mindst af fliserne, når du kommer ud til væggene. Det bærende gulv kan her kun skæres, hvis det sker lige over en gulvbjælke. 23 skær gulvet over under den nye skillevæg Lyd bevæger sig ikke kun gennem luft, men også gennem materialer. Det kender du fra borehammerens brummen i betonen og et bank på et vandrør, der høres i hele huset. Når du bygger en skillevæg, holdes den luftbårne lyd ude ved at tætne væggen, men vil du isolere mod den lyd, der transmitteres via gulvet, bør du skære et snit gennem gulvet på den ene side af forskallingen til den nye væg, hvis det ikke svækker konstruktionen. 24 Fibergips danner god bund under klinkerne Bjælker og strøer er grundlæggende et dårligt underlag for fliser, fordi enhver konstruktion med træ er skabt til at kunne arbejde med skiftende fugt og temperaturer, mens fliser har det bedst på et tilsvarende dødt materiale, typisk et støbt underlag. Mange har forsøgt sig med at lægge fliser på krydsfiner eller spånplader og mange har dårlige erfaringer med det. Selv de bedste plader af træmateriale, der umiddelbart virker stabile, holder ikke i længden: Fliser og fuger knækker og sprækker, fordi underlaget giver sig. Men det kan lade sig gøre. På dine strøer eller bjælker lægger du et stabilt undergulv af brædder eller træplader, og oven på det lægges et svømmende undergulv af fibergips, limet i fer og not. Fibergips er så stabilt og dødt, at du oven på det roligt kan lægge fliserne. 26 Gør Det Selv 16/2010

Både brikker og flisekryds er stive, mens murersnor giver plads til små justeringer. 25 Fugesnor og øjemål er bedre end plastbrikker Hos forhandlerne kan du finde forskellige former for afstandsbrikker, der er beregnet til at holde en ensartet fugebredde, når du skal lægge fliser. Problemet med de faste brikker og kryds er, at du ikke har nogen form for justeringsmulighed. Med lidt øvelse er det både hurtigere og mere fleksibelt at gå de professionelle flisemurere i bedene og bruge en fugesnor til at holde afstand på fliserne og så bruge øjemålet til de små justeringer, der altid kommer undervejs. Afstandsbrikker Selv så stabile gulve som laminatgulvet her lægges med luft til alle sider. Det skrå snit giver lidt ekstra plads til at vippe brættet ned på plads. 27 Skær det sidste bræt med et skråt snit Særligt ved tykke gulve som massive planker kan det være svært at vippe det sidste bræt ude ved væggen ned på plads. Selv om der skal være luft til væggen, betyder feren og noten, at brættet er vanskeligt at vippe ned og ind på plads, fordi bagkanten rammer væggen. Det problem undgår du ved at skære brættet til med et skråt snit, så undersiden af brættet er smallere end oversiden. Med en stump af det kommende gulv som støtte korter du inddækningen af. 29 Indskudsleret fordeles jævnt, inden du arbejder videre. Leret dæmper støjen mellem etagerne. Lad det gamle indskud ligge i etageadskillelsen I ældre huse vil du ofte støde på et lag af ler og sand under gulvet, et såkaldt indskud. Når folk renoverer gulvet, vil mange fejlagtigt fjerne det jordlignende materiale og måske erstatte det med mineraluld. Men selv om man i vore dage kan synes, at ler og sand ikke umiddelbart hører hjemme i konstruktionen, har det to vigtige formål. Indskuddet er tungt og dødt og lukker helt tæt til bjælkerne, så det isolerer godt mod støj mellem etagerne. Samtidig er indskuddet brandhæmmende. Sørg for at genskabe indskuddet, hvis du har flyttet noget af det eller erstat det med et tungt og dødt materiale, fx to eller flere lag gulvgips, som tætnes med en fuge. 26 Hold afstand til væggene Det er sagt og skrevet mange gange, men det er vigtigt, så vi gentager det her. Trægulve udvider sig og trækker sig sammen, i takt med at luftfugtigheden ændrer sig. Derfor skal du holde afstand til væggene, når du lægger nyt gulv, uanset om det er massive planker, lamelparket eller en helt tredje type trægulv. Gulvet skal have 8-10 mm luft at bevæge sig på hele vejen rundt, for så undgår du, at gulvet løfter sig eller i værste fald presser væggen ud. 28 Gulvet lægges ind under dørens inddækninger Når du lægger et svømmende gulv oven på det eksisterende, kan du fjerne fugen ind til fodpanelet og skabe en pæn overgang med en liste, der stiftes på panelet. Men for at det nye gulv skal se rigtigt ud, må det fortsætte ind under inddækningerne. Det klarer du ved at lægge en rest af det nye gulv på undergulvet og med den som støtte save bunden af inddækningen med en fukssvans eller en multicutter. Klingens tykkelse giver lidt luft, så du kan skubbe det nye gulv ind under bunden af inddækningen. 30 Tjek for fugt i betonen før du maler gulvet Betongulvet i kælderen kan friskes op med en gang gulv maling, men er der fugt i gulvet, holder malingen ikke længe. For at se, om der stiger fugt op gennem betonen, kan du lægge et stykke plastic ud på gulvet og tape det tæt fast hele vejen rundt. Lad plasten ligge et par døgn. Hvis der er fugt i gulvet, vil den samle sig på undersiden af plasten som små vandperler, og så skal du nok springe malingen over. www.goerdetselv.dk 27

40 super tips Vinduer og døre 31 Trætjære stopper råd i bevaringsværdigt træ Ofte betaler det sig at bevare gamle vinduer og døre. Ikke kun af økonomiske årsager, men også fordi originale døre og vinduer ofte klæder huset bedst. Er et vindue eller en dør hårdt ramt af råd, må de normalt skiftes. Men griber du ind i tide, kan træet ofte reddes. Angreb på mindre områder, der kun har kosmetisk betydning, kan stoppes med trætjære. Fjern det træ, som måtte være helt nedbrudt, og smør området ind i trætjære et par gange. Tjæren slår svampene ihjel og stopper forrådnelsesprocessen. Herefter kan du fx lappe med kemisk træ og male stedet. 32 Begynd i hængselsiden Når karmen til den nye dør skal sættes i væggen, er det en god idé at starte med at gøre den fast i hængselsiden. Først sikrer du en vandret støtte under bundstykket, så retter du karmen i hængselsiden ind, til den står lodret på alle ledder, og skruer den fast i væggen. Så sætter du døren på hængslerne, retter den modsatte side af karmen ind, så dørbladet slutter tæt og har lige meget luft til karmen hele vejen ned i åbne/lukkesiden, og først nu skruer du karmen i den side fast. 28 Når bundstykket er vandret, gøres hængselsiden ved de røde skruer fast. Så smal en fuge er svær at lukke pænt, og skævhederne træder meget tydeligt frem. 33 Tag det rigtige mål og husk plads til fugen Alt for mange vinduer og døre viser sig ikke at passe i det hul, de var bestilt til. Uanset om du selv har taget mål, eller et vinduesfirma har stået for opgaven, er det en rigtig god idé at kontrollere målene på ordrebekræftelsen og når de færdige varer kommer. Og du skal passe på at skelne mellem karmmålet, der er karmens udvendige mål, og hulmålet, der er størrelsen på det hul, som vinduet eller døren skal monteres i. Forskellen er meget vigtig, for både vinduer og døre skal have et karmmål, der på begge ledder er 25-30 mm mindre end hulmålet. Den brede fuge giver dig plads til at skabe en pæn og tæt fuge mellem karmen og muren og kompenserer for væggens skævheder. Bredden angives normalt først, men tjek det med firmaet! 34 Bundglaslisten i aluminium holder træet i karm eller ramme tørt. Skift bundglaslisten og undgå råd og punktering Sol og fugt får termoruderne til at punktere. Solen kan vi ikke slukke for, men fugten kan vi holde borte fra bundrammen med en god bundglasliste, der slutter tæt til ruden. Er bundglaslisten af træ, eller gummiet ind mod glasset mørt, er det en god idé at skifte til en ny liste i aluminium eller plast. Det sikrer en langt bedre ventilation af vinduesrammens bundfals og derved ikke bare længere levetid for rammen, men også for ruden. 35 Glasset skal støttes med særlige klodser Fjerner du glaslisterne fra et vindue, vil du se, at ruden er støttet af små plastklodser. Deres placering og antal afhænger af, om vinduet kan åbnes, og om det er tophængt eller sidehængt. Noter, hvor de sidder, hvis du vil skifte ruden. Glasset afstiver nemlig rammen, og sættes klodserne forkert, slår rammen sig. Alle ruder løftes fri af rammen af to klodser. Dertil støttes sidehængte vinduer forneden i hængsel siden og på begge sider af hjørnet i toppen af åbnesiden. Tophængte vinduer støttes gerne med klodser om alle hjørner. 36 Tunge døre og vinduer sikres foroven med en skrue både over og under hængslet. sæt karmskruerne tæt på hængslerne Når du gør en karm fast til væggen, skal du være særlig opmærksom på hængselsiden. Tunge døre og store sidehængte vinduer lægger en stor belastning på hængslerne, ikke mindst når de står åbne. Derfor skal karmen i hængselsiden sidde ekstra godt fast, og du skal helst sætte skruerne tæt på og lige over hængslerne. 37 Spar afdækningstapen brug i stedet en spartel På moderne vinduer er det svært at dække ruderne af, når man vil male, for malertapen vil ikke hænge på gummilisten mellem træ og glas. Du kan godt dække glasset, men gummilisten må helst ikke males, for så bliver den stiv og ufleksibel. Prøv i stedet at male ud til gummiet med en rolig hånd eller hold en spartel e.l. i overgangen, og mal op til den. Kittede vinduer maler du et par millimeter ind på glasset, så kitten holdes smidig. Gør Det Selv 16/2010

Trykket i de små poser justeres, til karmen sidder, som den skal. 38 Luft holder karmen mens du gør den fast Før karmen til vinduet eller døren skrues fast, skal den rettes ind, så den sidder præcist og er i lod og vater. Det har man i århundreder gjort med kiler, klodser og brikker. Men en langt lettere og hurtigere løsning er at bruge winbags, der er små poser med en pumpe. De sættes mellem mur og karm i begge sider og pumpes op, så de klemmer karmen fast. Placeringen justerer du ved at tappe luft af posen eller give den et ekstra tryk. Poserne holder karmen, mens du skruer den fast, og fjernes så, så skruen skal holde karmen alene. 40 Hvor døren møder stålstolpen, tilføjer du en trælægte. stålstolpen forstærkes ved dørhullet Stålprofiler er lette, de er helt lige, og de er hurtige at bygge fx gipsvægge med. Men de tynde stålplader giver ikke hold nok for s kruerne, når du vil sætte en dør i væggen. Derfor må du forstærke stålstolperne på begge sider af dørhullet med trælægter. På den måde bevarer du stålets rene linjer og giver karmskruerne noget at gribe fat i. Og husk, at trælægterne skal ind på plads, før du fylder stålprofilerne op med gipsskruer! 39 fugebånd lukker fugen sikkert og nemt Hvis du har prøvet at fuge med en gummifuge mellem murværk og vinduer og døre, ved du, at den er svær at lave pæn. Og skal murværket kunne slippe fugt ud gennem fugen, har alternativet før været en mørtelfuge, som mange ikke tør gå i gang med. Men du kan i dag meget nemt skabe en pæn og diffusionsåben fuge med selvklæbende bånd af skumgummi. De findes i forskellige farver og størrelser, så du kan finde et bånd, der passer til husets farver og til fugens bredde. Fugebåndet, der er selvklæbende, trykkes på siden af karmen 1-1,5 mm inden for karmens kanter. Båndet udvider sig efter monteringen og lukker mellem karm og mur. Under bundkarmen bruges en gummifuge. www.goerdetselv.dk 29