Pengeinstitutters mulighed for anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger

HD Finansiel rådgivning Ledelse og projektledelse Specialeafhandling 8. semester Forfatter: Rikke Borup Rasmussen Eksamensnr.: 278539 Vejleder: Uffe Nørgaard Afleveringsdato: 08.05.2008 Pengeinstitutters mulighed for anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger Regnskabsanalyse af banktrelleborg

Indholdsfortegnelse 1. English summary... 4 2. Problemformulering... 6 2.1 Indledning... 6 2.2 Problemformulering... 7 2.3 Undersøgelsesspørgsmål... 7 2.4 Metode... 8 2.5 Afgrænsning... 10 2.6 Opgavemæssige definitioner... 10 3 Nuværende situation i banktrelleborg... 12 4 Rentabilitetsanalyse... 13 4.1 Rentabilitet... 13 4.1.1 ROA... 14 4.1.2 Aktivernes omsætningshastighed... 14 4.1.3 Overskudsgrad... 15 4.1.4 ROE... 16 4.1.5 Net interest margin... 19 4.2 Delkonklusion rentabilitet... 20 5 Kapitaltilpasning i banktrelleborg... 21 5.1 Basel II... 21 5.1.1 Søjle I... 21 5.1.2 Søjle II... 21 5.1.3 Søjle III... 22 5.2 Solvens... 22 5.3 Analyse af kapitalstrukturen... 23 5.3.1 Basiskapital... 23 5.4 Delkonklusion - kapitaltilpasning... 25 6 Risikovægtning af aktiver... 26 6.1 Kreditrisiko... 26 6.2 Markedsrisiko... 28 6.3 Operationel risiko... 30 6.4 Likviditetsrisiko:... 31 6.5 Delkonklusion risikovægtning af aktiver... 33 7 Puljeordninger i pengeinstitutter... 34 7.1 Fordele ved puljeordninger... 35 Side 2 af 64

7.1.1 For kunden... 36 7.1.2 For pengeinstituttet... 36 7.2 Investeringsbeviser... 37 7.2.1 Kunden... 38 7.2.2 Pengeinstituttet... 38 7.3 Delkonklusion puljeordninger i pengeinstitutter... 38 8 Investeringsbeviser i forhold til risikovægtning og kapitalopgørelse... 40 8.1 Korrektion i basiskapital... 43 8.2 Puljeaktiver indgår i handelsbeholdning... 43 8.3 Vægtning af aktier kontra investeringsbeviser... 44 8.4 Omkostninger... 45 8.5 Indtægt i form af provision... 45 8.6 Afgørelse fra Finanstilsynet... 46 8.7 Delkonklusion risikovægtning og kapitalopgørelse... 46 9 Interessentanalyse... 48 9.1 Virksomheden... 48 9.2 Ansatte... 49 9.3 Medier... 50 9.4 Ledelse... 50 9.5 Ejere... 51 9.6 Långivere... 51 9.6 Kunder... 52 9.7 Leverandører... 52 9.8 Stat og kommune... 52 9.9 Delkonklusion interessentanalyse... 53 10 Finanstilsynets fokus... 54 11 Konklusion... 57 11.1 Ad 1... 57 11.2 Ad 2... 59 11.3 Ad 3... 60 11.4 Ad 4... 60 12 Kildekritik... 61 13 Litteraturliste... 62 Bilag... 64 Side 3 af 64

1. English summary October 26 nd 2007 announces a quarter-report in which it says that the bank s capital ratio has been incorrect for the year 2006 and the first 6 months of 2007. The reason for the incorrect calculation is that, the bank was not aware of the fact that unit trust funds must be deducted in the total capital. banktrelleborg deliberately chose to place their investment in these funds in the purpose of spreading their risks, but they did not seem to be aware of the consequences. January 1 st 2007 a new regulation became effective, this regulation is internationally known as Basel II regulation, and I Denmark in will be implemented in Lov om Finansiel Virksomhed and bekendtgørelsen om Kapitaldækning. This regulation will influence the way, that the banks calculate their capital ratio. The main purpose of this thesis is to identify the advantages and the disadvantages for banks in using unit trust funds in their investment pools. This identification will include the following analysis: A profitability analysis of banktrelleborg The management of capital and risk-adjustment of assets in banktrelleborg. Advantages and disadvantages for the customers and the banks of using investment pools. Advantages and disadvantages of using unit trust funds in the investment pools. Analysis of the stakeholders of banktrelleborg. The general focus from Finanstilsynet on the financial sector. The above issues will be the basis of the content in this thesis. The profitability analysis tells something about the ability of banktrelleborg to make a profit of their assets as well as of the equity of the company. The issue about capital-management and risk-adjusted assets will provide the reader with information about the different risks,- credit risk, market risk and the operational risk. The Side 4 af 64

part about market risk will lead the reader towards the next issue regarding investment pools, at potential use of unit trust funds in these. The significant part in this thesis is the part dealing with unit trust funds. Regarding to a statement made by Finanstilsynet December 22 nd 2004, the banks are not obliged to riskadjust the assets that are part of investment pools. But, the reasons for using unit trust funds in the investment pools are the consequent advantages: Lower costs, since the amount of assets will decrease because the risk is already spread. The banks receive distribution fees from the unit trust for selling their products, which is not a possibility on any other assets for the time being. The thesis will conclude with an analysis in the stakeholders of banktrelleborg, which among others will include stakeholders like the employees, the owners, the media and the management. At the end the issue about Finanstilsynet will be discussed and the challenges the new regulations will bring the sector in general. Side 5 af 64

2. Problemformulering 2.1 Indledning banktrelleborg offentliggør den 26. oktober 2007 via en fondsbørsmeddelelse en kvartalsrapport, hvori der står, at bankens solvensopgørelse har været forkert i årsrapporten for 2006 samt første halvår 2007, idet banken ikke har været opmærksom på, at kapitalandele i blandt andet investeringsforeninger skal fratrækkes i basiskapitalen ved opgørelsen af solvensen. Hvorvidt denne fondsbørsmeddelelse har givet anledning til bekymring hos bankens forskellige interessenter i form af kunder, medarbejdere, aktionærer eller måske Finanstilsynet vides ikke. Det er de efterfølgende hændelser med blandt andet likviditetsproblemer i banktrelleborg, som for alvor vækker opmærksomheden, og den efterfølgende konsekvens er et tvunget opkøb af banken. Dette opkøb, som i en periode var et varmt emne i medierne for ikke at tale om i den finansielle sektor generelt, er ikke nødvendigvis relevant for denne afhandling. Det interessante i denne sammenhæng er forløbet op til den førnævnte fondsbørsmeddelelse, som i denne afhandling blandt andet skildres ved hjælp af en rentabilitetsanalyse af banktrelleborg. banktrelleborg valgte ganske bevidst at investere i investeringsbeviser i et forsøg på risikospredning, men denne investering endte altså med at have en negativ påvirkning på solvensen. banktrelleborg afhænder i oktober 2007 90 % af beholdningen af investeringsbeviserne, således solvensen når det niveau, der tidligere er indrapporteret. Den 1. januar 2007 trådte den danske kapitaldækningsbekendtgørelse i kraft, men nogle virksomheder kunne vælge en overgangsordning, hvor det var muligt at anvende de gamle regler gennem hele 2007. Denne bekendtgørelse og EU-direktiv vil danne et ens grundlag for såvel danske som udenlandske pengeinstitutter. Indførelsen af kapitaldækningsreglerne, som også er kendt som Basel II reglerne skal medføre, at pengeinstitutterne får mere fokus på risikostyring - herunder kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. Side 6 af 64

Netop nu, hvor de finansielle markeder har været nedadgående og meget ustabile, er det relevant for pengeinstitutter at sprede sine investeringsrisici. For kunderne kan det være svært at overskue både mulighederne og markederne, hvorfor det i nogle henseender kan være en fordel at placere sine midler i puljeordninger, idet man spreder sin risiko over et større antal værdipapirer, og kunderne skal ikke selv spekulere over, hvorledes fordelingen af investeringen skal være. Den føromtalte kapitaldækningsbekendtgørelse har tvunget pengeinstitutter samt andre finansielle institutter til at opgøre sin markedsrisiko på baggrund af forudsatte krav og grænser. Dette vil naturligt medføre ekstra overvejelser omkring investeringer generelt, og i denne afhandling behandles fordele og ulemper ved puljeordninger ligeledes fra pengeinstituttets synsvinkel. 2.2 Problemformulering Hovedformålet med denne afhandling er at analysere pengeinstitutters mulighed for anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger. Det er interessant for denne afhandling, at banktrelleborg netop vælger at investere i investeringsbeviser for at sprede sin risiko, men fuldstændig overser hvor vigtig en rolle investeringsbeviser også spiller ved opgørelsen af solvensen. Denne problemstilling er relevant, idet investeringsbeviserne ikke alene skal medregnes i forbindelse med opgørelse af basiskapitalen, men ligeledes i forbindelse med risikovægtningen af aktiver. 2.3 Undersøgelsesspørgsmål Følgende underspørgsmål ønskes besvaret ved udarbejdelse af denne afhandling: Hvorledes var banktrelleborgs økonomiske situation op til offentliggørelsen af fondsbørsmeddelelsen? Kunne banktrelleborg og pengeinstitutter generelt med fordel anvende investeringsbeviser i puljeordninger? Og herunder hvilke udfordringer det ville medføre. Hvorledes har offentliggørelsen af kvartalsrapporten påvirket banktrelleborgs interessenter? Side 7 af 64

Kan man risikere, at flere danske pengeinstitutter har opgjort solvensen forkert fordi man ikke har tolket lovgivningen korrekt eller simpelthen ikke har den nødvendige kompetence til rådighed? Og herunder Finanstilsynets ekstra bevågenhed. 2.4 Metode I forbindelse med belysning af ovenstående ønskes følgende punkter analyseret og identificeret: Rentabilitetsanalyse af banktrelleborg. Kapitaltilpasning samt risikovægtning af aktiver i banktelleborg. Kunders og pengeinstitutters fordele og ulemper ved investering i puljeordninger. Fordele og ulemper ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger. Interessentanalyse i banktrelleborg Finanstilsynets fokus på den finansielle sektor generelt. En virksomhedsbeskrivelse af banktrelleborg har til formål at synliggøre bankens virke som pengeinstitut, og her skildres ligeledes forløbet op til den føromtalte offentliggørelse af kvartalsrapport, samt en kort beskrivelse af forløbet op til, hvor banken bliver opkøbt af Sydbank. En analyse af den økonomiske situation i banktrelleborg vil blandt andet indeholde en analyse af rentabiliteten, og herunder vil nøgletal som Rate of return on Assets, overskudsgrad, Rate of return on Equity samt net interest margin blive behandlet. Analysen udføres på baggrund af data fra pengeinstituttets årsrapporter, der sammenlignes løbende, samt hvor det er muligt med banktrelleborgs Peer Group, som er en gruppe af sammenlignelige pengeinstitutter. I nogle tilfælde baseres sammenligninger på baggrund af eksternt data, hvortil kilder oplyses. Denne analyse vil ligeledes indeholde analyse af kapitalen i banktrelleborg, og herunder beskrives princippet i de tidligere omtalte Basel II regler. Ved analyse samt beskrivelse af kapitalkrav, kapitaldækning og risikovægtning af aktiver anvendes Lov om Finansiel Virksomhed samt Bekendtgørelse om Kapitaldækning BEK nr. 10302 af 21/12/2007. Side 8 af 64

Herunder behandles blandt andet følgende lov-henvisninger: Lov om Finansiel Virksomhed - 139 stk. 1, nr. 3 Bekendtgørelse om kapitaldækning - kapitel 3, 6 stk. 3, kapitel 5 35. En samlet analyse og beskrivelse af den økonomiske situation i banktrelleborg samt den efterfølgende analyse af kapitalkrav, kapitaldækning og risikovægtning af aktiver er væsentlig for den fortsættende analyse i afhandlingen, hvor en mere detaljeret analyse af håndtering af investeringsbeviser i forbindelse med solvensopgørelse vil tage sig ud. Den økonomiske situation er væsentlig at belyse, idet det er interessant at se, hvorvidt der på daværende tidspunkt var kritiske punkter. Som indledning til behandlingen af investeringsbeviser beskrives og analyseres først fordele og ulemper generelt ved investering i puljeordninger for kunder. Fordele og ulemper set fra pengeinstituttets perspektiv i forbindelse med administrering af puljeordninger analyseres ligeledes. Herefter analyseres fordele og ulemper der for kunder såvel som pengeinstitutter vil være ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger, hvorunder det præciseres hvilken betydning, netop investeringsbeviser har i forbindelse med solvensopgørelsen og opgørelsen af de risikovægtede aktiver ved anvendelse af standardmetoden i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Ovenstående analyse af den økonomiske situation samt den efterfølgende analyse af muligheden for implementering af investeringsbeviser i puljeordninger har til formål at belyse situationen i banktrelleborg til og med 1. halvår 2007, samt anskueliggøre, hvorledes pengeinstitutter generelt har mulighed for at håndtere investeringsbeviser. Slutteligt vil afhandlingen indeholde en analyse af hvorledes banktrelleborgs ledelse har håndteret situationen i forbindelse med kvartalsrapporten. Her tages udgangspunkt i interessentmodellen, hvorved samtlige interessenter til banktrelleborg identificeres. I samme forbindelse rettes blikket mod Finanstilsynet, og deres rolle for eksempel i forbindelse med en sådan offentliggørelse. Her belyses ligeledes det fokus Finanstilsynet har generelt på sektoren på nuværende tidspunkt i forbindelse med Basel II reglerne. Side 9 af 64

2.5 Afgrænsning Denne afhandling vil som sagt tage udgangspunkt i kvartalsrapporten offentliggjort i oktober 2007, hvorfor der ikke behandles og anvendes oplysninger i forbindelse med Sydbanks opkøb af banktrelleborg. I afhandlingen kan der dog være tilføjet kommentarer i form af fodnoter, som henviser til hændelser efter oktober 2007. Den økonomiske situation skal af læseren forstås som det overordnede billede denne afhandling skal give af banktrelleborg situation for så vidt angår rentabilitet, kapitaldækning herunder solvens samt risici. Der er alene medtaget beregninger og analyse af nøgletal, som er fundet relevante for afhandlingen. Regnskabsanalysen vil tage udgangspunkt i årsrapporten for 2004, 2005, 2006 samt halvårsregnskabet for 1. Halvår for 2006 og 2007 fra banktrelleborg. Analysen baseres på offentliggjorte årsrapporter. Regnskabstal for 2003 udtages fra årsrapporten for 2004. Ved analyse af pengeinstitutters fordele og ulemper ved anvendelse af investeringsbeviser i puljeordninger baseres konklusionen på teoretisk viden, der udarbejdes derfor ikke økonomiske kalkulationer til belysning af økonomisk gevinst eller tab. I forbindelse med udarbejdelse af denne afhandling har der ikke været taget kontakt til banktrelleborg eller Sydbank. Gennem analysen med banktrelleborg tages der ikke hensyn til, at banken reelt ikke eksisterer længere. 2.6 Opgavemæssige definitioner banktrelleborg ændrede navn fra spartrelleborg i 2007, men benævnelsen banktrelleborg vil blive anvendt i afhandlingen og forkortes BT. Lov om Finansiel Virksomhed forkortes LFV. Bekendtgørelse om Kapitaldækning BEK nr. 10302 af 21/12/2007 forkortes BEK. Side 10 af 64

Omsætningen er i denne afhandling lig netto rente- og gebyrindtægter. Når der i denne afhandling refereres til Peer Group og gruppen af sammenlignelige pengeinstitutter forstås Finanstilsynets gruppeinddeling af pengeinstitutter, hvor banktrelleborg indgår i gruppe 3. Side 11 af 64

3 Nuværende situation i banktrelleborg I 1855 blev Sparekassen for Slagelse og omegn grundlagt. Sparkassen fik senere hen navnet Sparekassen spartrelleborg for igen i 2007 at ændre navn og denne gang til banktrelleborg. Trods gentagne forsøg lykkedes det ikke sparekassen at åbne nye filialer før i 1968, hvor man åbnede en filial i Vemmelev. Senere hen blev Sparekassen repræsenteret på hele Sjælland samt på Fyn og Jylland med enkelte filialer. banktrelleborg skriver i sin Årsrapport for 2006, at det er bankens overordnede mål at bevare selvstændigheden over tid 1. Banken har en vækststrategi, som er baseret på en organisk vækst med fokus på nye forretningsområder og en udvikling af filialnettet, som skal være grobund for bankens videre eksistens. Det er målet, at denne strategi og den deraf følgende vækst skal sikre at banktrelleborg kan fortsætte med at være et uafhængigt pengeinstitut. Man havde ligeledes en målsætning om en vækst, som oversteg udviklingen inden for gruppen af lokale pengeinstitutter. I 2007 var banktrelleborg et pengeinstitut med en historie på 152 år bag sig og var et af Danmarks førende lokale pengeinstitutter med 16 filialer i starten af 2007 og mere end 200 medarbejdere. banktrelleborg ønskede i 2007 at være mere end et lokalt pengeinstitut, de ønskede at være et landsdækkende pengeinstitut, og det var i denne forbindelse man valgte at omdanne sparekassen til en bank og i samme forbindelse ændre navnet til banktrelleborg fra spartrelleborg. banktrelleborg havde til hensigt at sikre den fremtidige ekspansion, samt at bibeholde den selvstændighed, man havde haft i kraft af at være en garantsparekasse, samtidig var man opmærksom på, at en omdannelse til aktieselskab var mere tidssvarende end den gamle selskabsform. Omdannelse og børsnoteringen blev planlagt til foråret 2007. banktrelleborg mente, at såvel selskabsomdannelsen samt børsnoteringen var planlagt til det helt rigtige tidspunkt, idet det kom efter bankens bedste resultat nogensinde. Resultatet for 2006 bar præg af en bank i vækst samt en tilfredsstillende konsolidering. 1 banktrelleborg, årsrapport 2006 Side 12 af 64

4 Rentabilitetsanalyse En samlet rentabilitetsanalyse kan være med til at give et overskueligt billede af en virksomheds økonomiske situation for så vidt angår indtjeningen. Indtjeningen er væsentlig at analysere, idet den kan være med til at give et billede af virksomhedens fremtidige eksistens. Analysen vil her indeholde en detaljeret gennemgang af den historiske udvikling i relevante nøgletal, samt en belysning af den nuværende situation. 4.1 Rentabilitet Rentabilitetsanalysen vil give et billede af, hvor god BT er til at forrente den investerede kapital. Denne analyse vil tage udgangspunkt i afkastningsgraden og en dekomponering af denne og hertil anvendes Du-pont-pyramiden, idet en skitsering af denne model vil give en bedre forståelse for sammenhængen mellem de forskellige nøgletal. Resultat Dækningsbidrag Overskudsgrad Omkostninger Omsætning Afkastningsgrad/ ROA x Omsætning Aktivernes omsætnings hastighed Aktiver Anlægsaktiver Omsætnings aktiver Fig. 1 Dupont-pyramiden. Kilde: forfatters egen tegning. Kildeinspiration: Materialesamling, HD Finansiel Rådgivning, Basismodul 1, 2. udgave 1. oplag. Side 13 af 64

4.1.1 ROA Afkastningsgraden også kaldet ROA, rate of return on assets, kan beregnes på følgende måder: Afkastning sgrad = overskudsg rad aktivernes omsætnings hastighed eller ROA = net income 100 total assets 2 31.12.2003 31.12.2004 31.12.2005 30.06.2006 31.12.2006 30.06.2007 ROA 1,7% 1,0% 1,0% 0,5% 1,0% 0,4% Overskudsgrad 30,8% 19,2% 17,9% 23,0% 27,9% 18,5% Aktivers oms. 0,06g 0,05g 0,05g 0,02g 0,04g 0,02g Fig. 2. Kilde: Forfatters egne beregninger, se bilag 1 ROA viser forrentningen på den investerede kapital, og bortset fra et fald fra 2003 til 2004 har nøgletallet været stabilt. Det er væsentligt at undersøge, hvad der ligger til grund for denne næsten usynlige udvikling, jf. Dupont- pyramiden kan ROA opgøres ved hjælp af overskudsgrad samt aktivernes omsætningshastighed. 4.1.2 Aktivernes omsætningshastighed Aktivernes omsætningshastighed har været svagt faldende de seneste fem år. Den næsten usynlige udvikling i aktivernes omsætningshastighed skyldes, at omsætningen samt aktiverne stiger forholdsmæssigt næsten lige meget alle årene. I 2006 er der dog en væsentligt større stigning i aktiverne end i omsætningen, hvilket blandt andet kan tillægges stigningen i udlånet, og dette resulterer i et mindre fald i aktivernes omsætningshastighed. Aktivernes omsætningshastighed er et nøgletal, som ikke kan stå alene i denne sammenhæng med en finansiel virksomhed. Nøgletallet belyser, hvor stor en aktivitet omsætningen skaber men anvendes i dette tilfælde som forklaringsdel til udviklingen i de andre nøgletal. 2 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 14 af 64

4.1.3 Overskudsgrad Overskudsgraden er opgjort som årets resultat i forhold til omsætningen 3, og udviklingen i dette nøgletal har været negativ indtil 2006. Faldet i overskudgraden kan tillægges en forholdsmæssig større stigning i omsætningen end i resultatet. overskudsg rad årets resultat = omsætning 100 De væsentligste faktorer, som kan påvirke resultatet er kursreguleringer, udgifter til personale og administration samt nedskrivning på udlån og tilgodehavender. Kursreguleringer har generelt været positive, men har haft et nedadgående niveau bortset fra år 2006, hvor BT oplever en stigning på 128 %, hvilket kan tillægges en ekstraordinær indtægt i forbindelse med salg af Totalkredit-aktier. Det er første del af salget af Totalkreditaktier, som ligeledes ekstraordinært påvirker resultatet positivt i 2003, hvorfor det kraftige fald i overskudsgraden må tillægges denne post. Udgifter til personale og administration har været stigende gennem alle årene, hvorimod nedskrivning på udlån og tilgodehavender har været faldende i perioden 2004 til 2006. Dette fald kan blandt andet tillægges den udvikling, den finansielle sektor generelt var igennem på det tidspunkt, hvor man i en periode blandt andet oplevede faldende rente og stigende huspriser, hvilket betød, at der var økonomisk overskud blandt forbrugerne. Dette økonomiske overskud gjorde, at folk havde flere penge mellem hænderne til afvikling af deres gæld, hvilket skabte en naturlig faldende udvikling i nedskrivninger. Posten nedskrivninger på udlån og tilgodehavender har altså været med til at have en afgørende effekt på resultatet, og dermed på overskudsgraden, som i sidste ende har påvirket ROA. Hos BT har man altså formået at holde nedskrivningsomkostningerne nede trods en stigende omsætning, hvilket er positivt for indtjeningen. Man kan som udgangspunkt ikke sammenligne overskudsgraden for hele året 2006 med en overskudsgrad, som kun er opgjort på baggrund af et halvårligt regnskab i 2007, hvorfor den beregnede overskudsgrad for 2007 sammenlignes med den ligeledes beregnede halvårlige overskudsgrad for 2006. På denne måde kan man vurdere om niveauet for overskudsgraden er lavere end normalt. Overskudsgraden for 2007 er faldet i forhold til overskudsgraden pr. 3 Omsætningen er gennem hele opgaven opgjort som netto rente- og gebyrindtægter. Side 15 af 64

30.06.2006, hvilket denne gang skyldes, at omsætningen er steget forholdsmæssigt mere end resultatet. Dette hænger blandt andet sammen med en stigning på cirka 40 % i udgifter til personale og administration, hvilket kan tillægges ekstraordinære udgifter i forbindelse med åbning af to nye filialer samt børsnotering. Generelt har banken været underlagt et større aktivitetsniveau på alle områder. 4 ROA kan også beskrives som, at man for hver investeret 100 krone i 2003 fik kr. 1,7 i forrentning hvorimod man i 2007 kun fik kr. 0,4. Dette må betegnes som en lav forrentning, hvis man sammenligner med alternativ investering i form af obligationer. En 10-årig statsobligation havde første halvår 2007 en forrentning på 4,58 %, hvilket absolut må betegnes at være et væsentligt højere niveau end banktrelleborgs 5. 4.1.4 ROE ROE også kaldet egenkapitalens forrentning belyser forrentningen af den kapital investorerne har indskudt. Nøgletallet kan beregnes på følgende måder: Rate of net income return on equity = total equity capital 100 eller ROE = ROA equity multiplier net income net income total assets = total equity total assets total equity 6 31.12.2003 31.12.2004 31.12.2005 30.06.2006 31.12.2006 30.06.2007 ROE 10,7% 6,7% 6,8% 4,6% 10,3% 4,4% Fig. 3. Kilde: Forfatterens egne beregninger se bilag 1 ROE har i perioden 2003 til 2005 vist en negativ udvikling, hvorimod man i 2006 oplever et niveau svarende til det i 2003 trods fald i 2004 og 2005. Faldet i ROE fra 2003 til 2004 4 banktrelleborg, halvårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2007 5 Kilde: Danmarks Statistik, bilag 2. 6 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 16 af 64

skyldes et fald i årets resultat på 28 %, og dette kan igen henføres til en indtægt på salget af Totalkredit aktier som kom med i regnskabet for 2003. Resultatet i 2003 er altså ekstraordinært positivt påvirket af salget af Totalkredit aktierne, hvorfor niveauet for egenkapitalens forrentning i 2004 og 2005 må betragtes som værende mere naturligt for virksomheden. I 2006 stiger forrentningen igen, hvilket skyldes en stigning i årets resultat på 85 %, hvorimod egenkapitalen kun stiger med 26%, hvilket naturligt vil resultere i en højere forrentning. Denne stigning i resultatet kan igen tillægges salget af Totalkreditaktierne, hvor en sidste afregning finder sted, hvilket som tidligere nævnt påvirker BT s kursreguleringer, som samlet stiger med 128%. Egenkapital forrentningen for første halvår 2007 ligger på cirka samme niveau som første halvår i 2006, men man kan dog ikke nødvendigvis forvente samme udvikling i nøgletallet, idet resultatet for 2006 blev positivt påvirket af ekstraordinært høje kursreguleringer. Til forklaring af udviklingen i egenkapitalens forrentning, og belysning af hvilke faktorer, som har indvirkning på nøgletallet kan ligeledes anvendes følgende formel: ROE = profit m arg in asset utilizatio n equity multiplier også lig net income operating revenue total assets ROE = operating revenue total assets total equity på dansk kan dette oversættes til følgende: ROE = overskudsg rad aktivernes omsætnings hastighed equity multiplier 7 7 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 17 af 64

ROE= Overskudsgrad* Aktivers oms.* Equity multiplier 31.12.2003 10,7 0,3083 0,0552 6,3004 31.12.2004 6,7 0,1921 0,0538 6,4277 31.12.2005 6,8 0,1793 0,0534 7,1138 30.06.2006 4,6 0,2300 0,0234 8,5126 31.12.2006 10,3 0,2786 0,0366 10,0921 30.06.2007 4,4 0,1848 0,0213 11,1783 Fig. 4. Kilde: Forfatterens egne beregninger se bilag 1 Ovenstående skema bekræfter tidligere konklusioner. Faldet i egenkapitalens forrentning, som skyldes fald i overskudsgraden kan tillægges den ekstraordinære indtægt i forbindelse med salg af Totalkredit-aktier. Dette er ligeledes tilfældet i 2006, hvor der sker endnu et salg. Equity multiplier på dansk også kaldet egenkapitalens multiplikatoreffekt har trods en stigende tendens ikke været i stand til at have en afgørende indflydelse på forrentningen. Denne multiplikatoreffekt beregnes som samlede aktiver i forhold til egenkapitalen og betegnes også som finansiel leverage eller finansiel løftestang. Denne løftestang skal forstås som en måde at forøge afkastet på egenkapitalen ved optagelse af gæld for eksempel til finansiering af udlånsvækst hos BT. I nedenstående skema ses egenkapital forrentningen for samme periode for BT s Peer Group. 31.12.2003 31.12.2004 31.12.2005 30.06.2006 31.12.2006 30.06.2007 ROE, peer group 14,4% 11,7% 12,7% 5,7% 14,5% 6,3% ROE, BT 10,7% 6,7% 6,8% 4,6% 10,3% 4,4% Risikofrie rente 8 4,46% 3,87% 3,30% 4,13% 3,89% 4,58% Fig. 5. Kilde: Finanstilsynet, Danmarks Statistik se bilag 2 samt forfatters egne beregninger b ilag 1. Ved sammenligning med Peer Group har BT generelt et væsentligt lavere niveau på egenkapitalforrentningen end de sammenlignelige pengeinstitutter i den af Finanstilsynet definerede gruppe 3. 8 Risikofrie rente er opgjort som den effektive rente på en 10-årig statsobligation. Side 18 af 64

Egenkapitalens forrentning kan også sammenlignes med alternativ investering i for eksempel statsobligationer. I dette tilfælde, hvor BT s forrentning er lavere end Peer Groups, er det interessant at undersøge, om forrentningen også er så lav, at det ville have været mere rentabelt for investorerne at investere i statsobligationer. Her sammenlignes med en risikofri rente på en tiårig statsobligation, og det ses her, at BT generelt har en højere forrentning på sin egenkapital bortset fra 30.06.2007. Det er dog væsentligt at bemærke at man ved sammenligning skal tage højde for den risiko, der er ved at investere i en virksomhed frem for den risikofrie rente, hvorfor forrentningen af egenkapitalen alt andet lige bør være højere en den risikofrie rente. 4.1.5 Net interest margin Net interest margin på dansk kaldet rentemarginalen beregnes på følgende måde: total int erest income total int erest expense Net int erest margin = 100 average earning assets 9 Dette nøgletal er vigtigt i forbindelse med en rentabilitetsanalyse, idet det kan belyse BT s indtjening på rentesiden. Jo højere rentemarginal jo højere indtjening har BT. Det er væsentligt at analysere såvel udvikling som niveau, og dette gøres bedst ved at sammenholde med et benchmark. I dette tilfælde er benchmark opgjort på baggrund af gennemsnitsrenten på indlån og udlån i pengeinstitutterne. 10 31.12.2003 31.12.2004 31.12.2005 30.06.2006 31.12.2006 30.06.2007 Net interest margin, 5,1% 4,6% 4,0% 1,9% 3,5% 1,6% BT Rentemarginal 4,4% 4,0% 3,4% 3,3% 3,1% 2,9% Fig. 6. Kilde: forfatterens egne udregninger samt Danm arks Statistik se bilag 1 og 3 Niveauet er nedadgående for begge gennem hele analyseperioden, og denne nedgang hænger tydeligvis sammen med et generelt faldende renteniveau i Danmark i samme periode. Det er 9 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition 10 Kilde: Danmarks statistik, bilag 3 Side 19 af 64

dog positivt for BT, at de næsten gennem hele perioden har en højere rentemarginal end gennemsnittet af pengeinstitutter. 4.2 Delkonklusion rentabilitet I forbindelse med analyse af afkastningsgraden har Du-pont pyramiden med fordel været anvendt idet denne dekomponering synliggør hvilke faktorer, der har indflydelse på nøgletallene. Det kan konkluderes, at BT har haft en stabil afkastningsgrad i løbet af størstedelen af analyseperioden, hvilket ikke nødvendigvis er negativt, men i dette tilfælde opleves et dårligere afkast på den investerede kapital i forhold til alternativ investering, hvilket betyder, at det faktisk vil være mere rentabelt for banken at investere sin kapital udenfor virksomheden. Udviklingen i BT s egenkapital forrentning bærer tydelig præg af de ekstraordinære indtægter i 2003 og 2006 i forbindelse med salg af Totalkredit aktier. Ser vi bort fra disse to år ser udviklingen mere stabil ud og svagt stigende. Men sammenlignes BT s forrentning med forrentningen hos Peer Group ses et lavere niveau hos BT. Som tidligere nævnt er egenkapitalens forrentning en betegnelse for forrentningen på investorernes indskudte kapital, og investorerne er naturligvis interesseret i så høj en forrentning, som muligt for at opnå et højere afkast. Hvis dette afkast ikke kan opnås i virksomheden, kan et alternativ være investering i obligationer. Når BT s forrentning sammenlignes med den risikofrie rente har banken et højere niveau, men her er der heller ikke taget højde for et eventuelt risikotillæg, som skal lægges til den risikofrie rente. BT s rentemarginal, som ligeledes er et væsentligt nøgletal for rentabilitetsanalysen viser et højere niveau end det opsatte benchmark, som her var pengeinstitutters gennemsnitlige rentemarginal. En rentabilitetsanalyse kan blandt andet belyse en virksomheds evne til at generere indtjening men også hvor dygtig virksomheden er til at anvende sine ressourcer. BT formår at skabe et afkast af sine aktiver, men dog et afkast som er mindre end hvis banken havde investeret udenfor virksomheden. Side 20 af 64

5 Kapitaltilpasning i banktrelleborg 5.1 Basel II Den 1. januar 2007 blev Basel II reglerne indført i Danmark. Disse nye regler affødte et direktiv i form af den danske kapitaldækningsbekendtgørelse. Formålet med Basel II reglerne er blandt andet optimering af risikostyringen i de finansielle institutter, og i samme forbindelse ønsker man at skabe mere ensartede vilkår for den finansielle sektor i Europa. Denne ensartethed skulle gerne skabe mere konkurrence også på tværs af landegrænser. I Danmark bliver de tre søjler som Basel II består af implementeret i Lov om Finansiel virksomhed samt i Kapitaldækningsbekendtgørelsen. 5.1.1 Søjle I Omhandler risici, kreditrisiko, markedsrisiko samt operationel risiko. De risikovægtede poster under hver risikoområde kan opgøres ud fra standardmetoden eller en individuel intern metode. Den individuelle metode, som oftest er mere kompliceret end standardmetoden på grund af større krav medfører også mere lempelige kapitalkrav, hvorfor denne metode kan være en fordel for institutter, som har kapaciteten rent administrativt til at praktisere den. Basiskapitalen skal udgøre min. 8 % af de samlede risikovægtede poster medmindre der fastsættes et højere krav fra tilsynsmyndigheder jf. LFV 124 stk. 1 og 2. 5.1.2 Søjle II Indebærer ledelsens løbende analyse af solvensbehovet herunder kapitaldækning i forhold til risici. Ledelsen er ikke pålagt at følge nogen bestemt model i denne analyse, men bør være opmærksom på, at Finanstilsynet udover førnævnte risici ligeledes vurderer likviditetsrisici samt sikkerhedsstillelse. Kapitalbehovet opgøres som basiskapitalen i procent af de samlede risikovægtede poster og må ikke være mindre end solvensbehovet. Side 21 af 64

5.1.3 Søjle III Belyser kravene til information om de finansielle institutters risikostyring og risikoeksponering, som skal offentliggøres. Målet med de tre søjler er blandt andet, at de finansielle institutters risikoprofil har mere tydelig sammenhæng til kapitalkravene. Samtidig vil en strømlinet lovgivning og krav generelt skabe en større gennemsigtighed på markedet generelt. 11 5.2 Solvens Som tidligere nævnt opgøres pengeinstitutters solvens som basiskapitalen i forhold til de risikovægtede aktiver. solvenskrav = basiskapital risikovægtede aktiver 8% 12 Formålet med at de finansielle virksomheder i Danmark bliver stillet overfor solvenskrav, er for at sikre, at virksomhederne til enhver tid har nok kapital til at opfylde kreditorernes krav. 31.12.2003 31.12.2004 31.12.2005 30.06.2006 31.12.2006 30.06.2007 Solvens, BT 14,8 % 14,7 % 13,2 % 11,7 % 13,3 % 12,1 % Peer Group 16,2 % 17,8 % 15,06 % 14,7 % 15,9 % 15,9 % Fig. 7. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2004, 2005, 2006, halvårsrapport 2006 og 2007 samt Finanstilsynet. Som det ses i ovenstående skema, har BT en negativ udvikling i solvensen gennem analyseperioden, hvilket skyldes ændringer i basiskapitalen samt ændringer i de risikovægtede aktiver. 11 http://www.finansraadet.dk/danish/menu/publikationer/aarsberetning+2006/aaretsmaerkesager/nye+regler+skaer per+risikostyring/, bilag 4. 12 Commercial Banking The management of risk, Benton E. Gup & James W. Kolari, Third edition Side 22 af 64

I dette tilfælde ses bort fra, at de regler vedrørende opgørelsen af de risikovægtede aktiver først blev indført 1. januar 2007, idet denne regel ikke nødvendigvis er afgørende for udviklingen her. Det tydelige fald fra 2004 til 2005 skyldes en større stigning i basiskapitalen end i de risikovægtede poster, hvilket også må konkluderes at være tilfældet i de andre, idet det ikke har været muligt at få detaljerede oplysninger til brug for analysen. I forhold til Peer Group har BT generelt et lavere niveau i solvensen, men tendensen med et faldende niveau er ens for dem begge. Solvensen i Peer Group er opgjort på baggrund af gennemsnittet for de pengeinstitutter, som er i gruppen, hvorfor man kan have tendens til at sige, at det ikke er positivt, at BT ligger under gennemsnittet her, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at BT har en tankevækkende lav solvens. For at klarlægge hvilke faktorer, der kan påvirke både tæller og nævner i solvensberegningen analyseres såvel BT s kapitalforhold som aktiverne, samt vægtningen heraf i den grad, det er muligt. 5.3 Analyse af kapitalstrukturen 5.3.1 Basiskapital Basiskapitalen er præcist defineret i LFV 128, hvori opgørelsen af samme ligeledes er beskrevet. Basiskapitalen består af den reducerede kernekapitalen, hvortil man lægger den reducerede supplerende kernekapital. Side 23 af 64

Kernekapitalen opgøres på følgende måde: 13 Kernekapital = aktiekapital + overkurs ved emission + reserver + overført over/underskud + hybrid kernekapital - foreslået udbytte - immaterielle aktiver - skatteaktiver Den supplerende kapital opgøres på følgende måde: Supplerende kapital= + ansvarlig lånekapital + opskrivningshenlæggelser + hybrid kernekapital, som ikke medregnes i kernekapital - fradrag Kapitalkrav: DKK 1.000 2005 2006 Egenkapital ultimo 567.449 700.072 Fradrag immaterielle -997-7.446 aktiver Fradrag skatteaktiver -10.780-10.799 Tillæg ansvarlig lånekapital 105.954 305.920 Basiskapital ultimo 661.626 987.747 Fig. 8. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2006 13 Kilde: Undervisningsmateriale fra faget Forretningsforståelse, HD Finansiel Rådgivning. Side 24 af 64

Der ses en tydelig stigning i basiskapitalen, hvilket skyldes en stigning på 189% i ansvarlig lånekapital også betegnet efterstillet kapitalindskud. Sammen med en stigning i egenkapitalen har BT fundet det nødvendigt at optage ansvarlig lånekapital for 200 mio. kr. for at styrke kapitalen generelt. Stigningen i basiskapitalen på 49 % siden 2005 slår dog ikke igennem på solvensen, hvilket skyldes at de risikovægtede poster stiger med 48 %. Denne stigning kan tillægges udlånsvæksten i samme periode på 59 %, som hovedsagligt stammer fra udlån til erhverv samt investeringskreditter 14. Det tyder altså på, at BT har optaget ansvarlig lånekapital til finansiering af nyudlånet. BT ønsker til hver en tid at sikre, at det tilstrækkelige kapitalgrundlag er til stede, og at det opfylder reglerne for kapitalkrav til pengeinstitutter. Samtidig ønsker man, at den bagvedliggende strategi for kapitalfremskaffelse understøtter den gældende forretningsmæssige strategi 15. 5.4 Delkonklusion - kapitaltilpasning Generelt har BT haft et faldende niveau i solvensen, hvilket ligeledes har været tilfældet med Peer Group. På baggrund af de tilgængelige oplysninger kan det konkluderes, at de risikovægtede poster er steget forholdsmæssigt mere end basiskapitalen, hvilket har medført en faldende solvens. I nogle tilfælde er det muligt at klarlægge, hvilke faktorer, som har indflydelse på udviklingen og i BT har der været såvel en kraftig udvikling i udlån, hvilket har påvirket de risikovægtede poster samt i basiskapitalen i form af stigninger i ansvarlig lånekapital. 14 banktrelleborg, årsrapport 2006 15 banktrelleborg, årsberetning, årsrapport 2004 Side 25 af 64

6 Risikovægtning af aktiver Som tidligere nævnt udgør de risikovægtede aktiver kreditrisiko, markedsrisiko samt operationel risiko, og nedenfor gennemgås hver enkelt risiko for sig. 6.1 Kreditrisiko Denne risiko opstår i forbindelse med et kundeengagement, hvor forpligtelserne ikke overholdes, hvorved en risiko for tab kan opstå. Denne risiko er oftest den største risiko hos pengeinstitutter, hvilket er meget naturligt i og med, at udlån og kreditter er et af hovedprodukterne i pengeinstitutter. Pengeinstitutter accepterer ikke udlån, som man ved oprettelsen allerede kan se vil blive misligholdt. Udviklingen i såvel samfund som kundernes egen økonomi kan få betydning for forpligtelserne overfor pengeinstitutterne, hvilket ikke er faktorer, som pengeinstitutterne kan påvirke. Indsigten i kundernes økonomiske situation giver pengeinstitutterne det optimale beslutningsgrundlag til kreditvurdering og vurdering af kundens evne til at overholde sine forpligtelser, hvorimod det er de tætte kunderelationer, som kan være afgørende når kundens vilje til at overholde sine forpligtelser skal vurderes. I sin årsberetning i årsrapporten for 2003 skriver banktrelleborg, at bestyrelsen har fastlagt maksimale rammer for kredit- og markedsrisiko, og der er ligeledes af bestyrelsen udarbejdet krav for, hvad rapportering som minimum skal indeholde i forbindelse med overholdelse af disse rammer. 16 BT har generelt en forsigtig kreditpolitik, hvilket understøtter den lave risikoprofil man ønsker at have. Denne risikoprofil og kreditpolitik betyder, at man har stor fokus på at sprede sine forretninger, så man ikke øger risikoen ved at være afhængig af en koncern eller et enkelt forretningsområde. En årlig gennemgang af kundernes økonomiske situation ville være en naturlig del af et pengeinstituts kreditpolitik samt løbende opfølgning på kritiske kundeengagementer, hvor der allerede er foretaget nedskrivning eller er på grænsen for nedskrivning. BT forestår ligeledes løbende rapportering indenfor kreditområdet, og man er konstant opmærksom på nyudvikling af for banken brugbare redskaber inden for kreditvurdering samt kreditstyring. 16 banktrelleborg, årsberetning årsrapport 2003 Side 26 af 64

I nedenstående skema ses BT s fordeling af udlån, tilgodehavende og garantier over en given periode: 2004 2005 2006 Offentlige myndigheder 2 2 1 Erhverv: Landbrug, jagt og skovbrug 4 2 2 Fiskeri 0 0 0 Fremstillingsvirksomhed 2 2 3 Bygge- og anlægsvirks. 7 6 9 Handel, rest.- og hotelvirks. 5 6 5 Transport, post og telefon 2 1 1 Kredit, finansiering mv. 5 6 10 Ejendomsadm. mv. 22 20 28 Øvrige erhverv 13 14 4 I alt erhverv 60 57 62 Privat 38 41 37 I alt 100 100 100 Fig. 9. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2005 og 2006 Ovenstående fordeling viser tydeligt, at hovedvægten af udlån er til erhverv, herunder ejendomsadministration, ejendomshandel samt forretningsservice. BT s politik om at sprede sine forretninger, således man ikke er afhængig af et bestemt forretningsområde understøttes ikke til fulde af ovenstående fordeling. I årsrapporten for 2006 oplyses det ligeledes, at eksponeringen på denne post udgør 47 % af den samlede udlåns- og garantiportefølje til erhvervssegmentet 17. Fordelingen vækkede ikke nødvendigvis grund til bekymring på daværende tidspunkt, men markedsmæssige ændringer kan godt få betydningen for dette forrentningsområde. Generelle konjunkturændringer i form af renteændringer, inflation, arbejdsløshed kan få indflydelse på ejendomshandlen såvel positivt som negativt. Og dette er en af grundene til at BT bør have konstant fokus på fordelingen af udlån, garantier og tilgodehavender. 17 banktrelleborg, årsrapport 2006 Side 27 af 64

Generelt vægtes udlåns til private og udlån til erhverv forskelligt, og der tages ligeledes hensyn til hvilken sikkerhed, der er stillet for udlånet. Til vurdering af kreditrisikoen kan avendes følgende 3 anerkendte metoder af Kapitalkravsdirektivet: Standardmetoden Den simple interne ratingbaserede metode Den avancerede interne ratingbaserede metode Standardmetoden anvendes primært af pengeinstitutterne i Danmark, bortset fra nogle af de største danske pengeinstitutter som Danske Bank, Nordea og Sydbank, som selv har ressourcerne til udarbejdelse af interne metoder. I denne afhandling vil udelukkende standardmetoden blive behandlet, men det er generelt gældende for alle metoderne at kapitalkravet knyttes til forskellige risikoklasser af engagementer. Jo lavere risiko, der er på engagementet jo lavere er kapitalkravet ligeledes. Under kreditrisiko findes ligeledes landerisiko og afviklingsrisiko. Landerisikoen findes for eksempel i tilfælde af politiske og økonomiske uroligheder i et land, og afviklingsrisikoen kan opstå ved handel med værdipapirer, hvor betalingen afsendes inden endelig afvikling er faldet på plads. 6.2 Markedsrisiko Der er tale om en markedsrisiko i det øjeblik markedsværdien på aktiver eller passiver ændrer sig når markedsforholdene ændrer sig. Der kan her være tale om en renterisiko, valutarisiko og en aktierisiko. BT har i takt med kreditpolitikken ligeledes en forsigtig politik i forhold til markedsrisikoen, og afdækning af markedsrisici er såvel som kreditrisici baseret på en bestyrelses instruks. BT har en renterisiko på primært danske obligationer, derudover har banken ligeledes en risiko på fastforrentede lån. Denne risiko søges afdækket ved indgåelse af renteswaps 18. 18 banktrelleborg, årsrapport 2006 Side 28 af 64

BT s aktiebeholdning består af såvel børsnoterede aktier og børsnoterede investeringsbeviser som unoterede aktier. Bankens strategi, i et forsøg på at mindske risikoen, er at eksponeringen udelukkende skal være på markeder i Danmark og Skandinavien, og man har ligeledes en spredning på brancher, selskaber og investeringsforeninger. Valutarisikoen i BT afdækkes ved at have aktiver som svarer til forpligtelserne i den udenlandske valuta. Den væsentligste eksponering er i euro, og her anses risikoen for valutaudsving for at være lav. Banken er dog opmærksom på, at der de senere år har været en stigende tendens i såvel positioner og omsætning i udenlandsk valuta. Under markedsrisiko findes ligeledes råvarerisiko, som opstår i forbindelse med udsving i råvarepriser. Råvarerisikoen er ikke relevant for BT, da man ikke har positioner her. Markedsrisikoen kan opgøres på ved hjælp af følgende metoder: standardmetoden interne modeller Ifølge standardmetoden opgøres risikoen forskelligt afhængig af, om der er tale om renterisiko, aktierisiko eller valutarisiko. Der skal skelnes mellem om det er positioner inden for eller uden for handelsbeholdningen. Jf. BEK kapitel 5, 34, stk. 2 forstås positioner med markedsrisiko som poster i handelsbeholdningen samt positioner med råvarerisiko og valutarisiko uden for handelsbeholdningen. Jf. BEK kapitel 3 6 består en virksomheds handelsbeholdning af følgende poster, som virksomheden besidder med handelshensigt eller for at afdække andre elementer i handelsbeholdningen: værdipapirer afledte finansielle instrumenter værdipapirfinansieringsinstrumenter terminsforretninger kreditderivater Side 29 af 64

Jf. stk. 2 samme paragraf indehaves positionerne blandt andet med en handelshensigt, såfremt de indehaves med henblik på videresalg eller for at opnå fordel ved forskel mellem købs- og salgspriser. Som udgangspunkt er det hele pengeinstituttets egenbeholdning, som ligger indenfor handelsbeholdningen dog med få undtagelser. Mange pengeinstitutter har en beholdning af unoterede aktier i sektorselskaber, som ikke ligger i beholdning med den hensigt at handle dem. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning blandt andet indenfor realkredit, investeringsforeninger, forsikring og betalingsformidling. Derfor kan disse beholdninger godt holdes uden for handelsbeholdningen. I årsrapporten for BT er det ikke muligt at se, hvor stor en del af positionerne, som ligger udenfor og indenfor handelsbeholdningen. I BT s årsrapporter er ligeledes medtaget aktiver tilknyttet puljeordninger, hvilket jf. Jf. kapitel 3, 6 stk. 3 i KAB er korrekt. Trods det, at aktiverne i puljeordningerne er til kundernes risiko og eventuel gevinst, skal banken tage højde for dem i risikovægtningen af aktiver men dette emne behandles mere detaljeret senere. 6.3 Operationel risiko Risikoen for tab kan her opstå ved for eksempel menneskelige eller systemmæssige fejl, eller hvis de interne procedurer har været utilstrækkelige. Det er ikke en finansiel risiko, og man kan kun i en vis grad forsøge at afdække sig mod det. Det er ikke muligt at forudse systemmæssige udfordringer i tilfælde af voldsom storm eller brand, men der kan forberedes en backup procedure i tilfælde af, at situationen skulle opstå. Samtidig bør der udarbejdes skriftlige forretningsgange til dels for at sikre, at procedurerne såvel er i overensstemmelse med de juridiske krav samt med bankens egen politik. Forretningsgangene vil også gøre banken uafhængig af enkeltpersoner, som alene har ansvaret for specifikke arbejdsopgaver. Side 30 af 64

Den operationelle risiko kan opgøres ved hjælp af følgende metoder: basisindikatormetoden standardindikatormetoden den avancerede målemetode 6.4 Likviditetsrisiko: Bankens risiko for tab opstår, hvis banken ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser på baggrund af de normale likviditetsreserver. I henhold til årsrapporten for 2005 har BT en klar målsætning til likviditetsbehovet på kort og på lang sigt. 19 Dette er en nødvendig målsætning, idet banken skal sikre, at likviditeten kan finansiere udviklingen i forretningsomfanget men også sikre, at de lovmæssige krav til hver en tid er opfyldt. Ledelsen er ligeledes opmærksom på, at likviditeten udnyttes på de områder, der skaber størst mulig indtjening. Generelt bør løbetiden på likviditeten i aktiverne hænge sammen med løbetiden på passiverne, for altid at være i stand til at overholde sine forpligtelser. Det kan naturligvis være svært at sikre sig mod hændelser i fremtiden, som kan have indflydelse på likviditeten. For eksempel kan større udlånsvækst end indlånsvækst have betydning for likviditeten i længden, og udsving i bankens positioner under markedsrisikoen kan have samme effekt. For at sikre sig mod dette bør banken have et likviditetsberedskab, som kan gavne banken ved likviditetsudsving på såvel kort som lang sigt. 19 banktrelleborg, ledelsens beretning, årsrapport 2006 Side 31 af 64

Aktiver og passiver fordelt på løbetid: DKK 1.000 2006 Aktiver Passiver På anfordring 544.456 731.952 Til og med 3 måneder 1.565.072 3.734.336 Over 3 måneder til og med 1 år 1.229.857 187.158 Over 1 år til og med 5 år 839.289 955.475 Over 5 år 1.115.937 267.930 Fig. 10. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2006 Af ovenstående skema ses det, at løbetiderne på BT s aktiver ikke matcher løbetiderne på passiverne. Det gav ikke nødvendigvis udfordringer på nuværende tidspunkt, men det kan for eksempel blive problematisk for banken, at overholde sine forpligtelser med løbetid op til 3 måneder, idet man ikke har tilsvarende mængde aktiver. Man har derimod bundet sine aktiver med en længere løbetid nemlig over 3 måneder og op til 1 år, og her har man knap så store forpligtelser. Det samme gør sig gældende ved løbetiden over 5 år, hvor forholdet med aktiver og passiver heller ikke stemmer helt overens. Dette er ikke nødvendigvis kritisk, idet man har en overdækning af likviditeten i forhold til forpligtelserne. 31.12.2003 31.12.2004 31.12.2005 30.06.2006 31.12.2006 30.06.2007 Likv. overdækning 116,5 103,9 77,1 84,2 129,7 95,5 Fig 11. Kilde: banktrelleborg, årsrapport 2006 I ovenstående skema er BT s overdækning i forhold til lovkrav om likviditet synliggjort. Jf. LFV 152 stk. 1 skal pengeinstitutters likviditet som minimum udgøre 15 % af gældsforpligtelser på anfordring samt 10 % af den samlede gælds- og garantiforpligtelse fraregnet efterstillede kapitalindskud. Generelt har BT overdækning af likviditet, hvilket naturligvis er positiv, men det bør dog ikke flytte fokus fra det faktum at løbetiderne på aktiver og passiver bør matche i større eller mindre grad 20. 20 BT bliver i november 2007 opmærksom på, at håndpantsatte konti i Spar Nord indgik uretmæssigt i likviditetsopgørelsen, hvorfor den korrekte overdækning i forhold til lovkrav viste sig at være 10,8% - Årsrapport 2007. Side 32 af 64