Fylde- og vaskepladser for sprøjtning. Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen

Fylde- og vaskepladser for sprøjtning Problemer, konsekvenser for grundvandsressourcen og mulige indsatser Notat November 2004

Fylde- og vaskepladser for sprøjtning November 2004 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Afd. fax: E-mail: dhi@dhi.dk Web: www.dhi.dk Klient Vestsjællands og Storstrøms amter Klientens repræsentant Niels Philip Jensen Projekt Indsatsområde Suså Projekt nr. 52759 Forfattere Dorthe Lærke Baun Dato November 2004 Godkendt af Christian Grøn 2 Notat endelig version DLJ CHG CHG 02.11.04 1 Notat foreløbig endelig version DLJ CHG CHG 08.10.04 0 Notat - foreløbigt DLJ CHG CHG 29.07.04 Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Storstrøms Amt Vestsjællands Amt Hedeselskabet GEUS DHI Antal kopier 1 1 1 1 3

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND OG INDLEDNING...1 2 LOVGIVNING OG REGULERING...1 3 GENEREL PROBLEMSTILLING...2 4 MULIGE KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDSRESSOURCEN...5 5 MULIGE INDSATSER...9 6 ØKONOMI...13 7 REFERENCER...14 i DHI - Institut for Vand og Miljø

1 BAGGRUND OG INDLEDNING De senere års pesticidundersøgelser har vist, at pesticider, der findes i grundvandet, kan stamme fra uhensigtsmæssig håndtering af pesticider i forbindelse med påfyldning og vask af sprøjteudstyr, samt ved bortskaffelse af restsprøjtevæske (Dansk Landbrugsrådgivning, 2004; AVJ, 2002). Fylde- og vaskepladser anses for den gennemgående og sandsynligvis mest betydende punktkilde for alle brancher, der anvender pesticider. Grunden til dette er, at der i alle brancher med håndtering af større mængder pesticider findes en sådan fylde- og vaskeplads, hvor der potentielt kan ske store spild af pesticider (bl.a. AVJ, 1998; Stubsgaard og Kikkenborg, 1998). Den største del af fylde- og vaskepladserne findes på landbrug og maskinstationer, og der skønnedes i 1999 at være ca. 750 maskinstationer og ca. 45.000 landmænd med egne sprøjter, altså et samlet potentiale for fylde- og vaskepladser på mindst 46.000 (Helweg et al., 1999), men antallet kan være mindre i dag. Andre brancher med fylde- og vaskepladser er f.eks. gartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrug. I forbindelse med håndtering af pesticider er der risiko for spild i forbindelse med påfyldning af sprøjteudstyr, tømning af restsprøjtevæske i sprøjteudstyr og rengøring af sprøjteudstyr efter brug. Der findes ingen regler for indretning og drift af fylde- og vaskepladser, og i praksis er fylde- og vaskepladser ofte placeret tæt på brønde og boringer, hvor der er let adgang til vand, og hvor vaskevandet kan løbe af til dræn eller nedsive direkte evt. via en gammel brønd (Andreasen, 2002; Normand og Nedergaard, 2002). Fylde- og vaskepladserne er tit ubefæstede eller har utilstrækkeligt eller uhensigtsmæssigt afløb. Da der endvidere typisk håndteres pesticidopløsninger med høje koncentrationer af aktivstoffer (op til omkring 7 g aktiv stof per liter sprøjtevæske), udgør fylde- og vaskepladser en potentiel risiko for forurening af det underliggende grundvand. I dette notat er det valgt udelukkende at se på fylde- og vaskepladser på landbrugsejendomme og maskinstationer, men de beskrevne problemstillinger og mulige indsatser er generelt gældende for alle fylde- og vaskepladser, hvor der håndteres større mængder af koncentrerede pesticidopløsninger. 2 LOVGIVNING OG REGULERING Der findes ingen love og bekendtgørelser, der direkte omhandler håndtering af pesticider, herunder fylde- og vaskepladser, på landbrugsejendomme og maskinstationer. De eneste love og regler indenfor området findes i pesticidbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 533 af 18/06/2003), hvori der er krav til opbevaring af pesticider. For meget giftige pesticider er der også krav om gennemførelse af specifikke kurser for de personer, der anvender pesticiderne, eller har ansatte, der anvender dem (Miljøministeriet, 2003). Håndtering af pesticider på fylde- og vaskepladser er delvist dækket af Miljøbeskyttelseslovens kap. 3 (Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001), der indeholder bestemmelser om, at stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse må nedgraves, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden (Miljøministeriet, 2001). 1 DHI - Institut for Vand og Miljø

Jordforureningsloven (Lov nr. 370 af 02/06/1999) dækker ligeledes delvist området, idet denne lov særligt sigter mod at beskytte drikkevandsressourcer og forebygge sundhedsmæssige problemer ved anvendelse af forurenede arealer, samt at fastholde forureneren som den, der først og fremmest skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige tilstand (Miljøministeriet, 1999a). Jordforureningsloven omfatter dog ikke jord påvirket af landbrugsmæssig spredning af bl.a. pestcider, og det skal endvidere kunne dokumenteres, at hovedparten af forureningen er opstået efter 1. januar 2001, hvis forureneren skal pålægges foranstaltninger. Da fylde- og vaskepladser ikke er direkte nævnt i den gældende lovgivning, betyder det i praksis, at der generelt ikke gives påbud til en landmand eller en maskinstation, der har en miljømæssigt uforsvarligt indrettet fyldeog vaskeplads (Hansen, 2002). Det forventes, at Miljøstyrelsen i løbet af 2004 vil udarbejde regler for håndtering af pesticider i forbindelse med påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr. Der vil sandsynligvis bl.a. komme krav til opsamling af vaskevand (Petersen, 2004). Disse regler forventes at komme i høring i løbet af november 2004 (Miljøstyrelsen, 2004). Indtil disse regler foreligger, er den bedste og reelt eneste mulighed at skabe en god dialog med landbrug og maskinstationer om at løse problemerne med pesticidforurening fra fylde- og vaskepladser ad frivillighedens vej (Hansen, 2002). På trods af at der ikke findes gældende regler og love indenfor området, er det en problemstilling, der har været opmærksomhed omkring i en del år. I Miljøstyrelsens vejledning fra 1988 Bekæmpelsesmidler - salg og anvendelse er der f.eks. anbefalinger til simple forholdsregler, så forurening af nærtliggende brønde kan undgås (Miljøstyrelsen, 1988). 3 GENEREL PROBLEMSTILLING I figur 1 er den generelle problemstilling for fylde- og vaskepladser skitseret. 2 DHI - Institut for Vand og Miljø

Figur 1. Skitse af den generelle problemstilling ved fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr i forhold til risiko for grundvandsforurening ved nedsivning eller ved direkte transport via brønde og boringer. Forureningsrisiko Generelt findes der i større eller mindre grad forurening med pesticider i jorden under fylde- og vaskepladser (Hansen og Bay, 2003; AVJ, 2002; Bay, 1999). En sammenstilling af undersøgelser, der er udført for og af de danske amter i perioden 1998-2000, viste, at der ved undersøgelse af 67 fylde- og vaskepladser blev fundet pesticider i 85 % af de undersøgte jord- og grundvandsprøver. Dette indikerer, at der potentielt er en stor risiko for jord- og grundvandsforurening under fylde- og vaskepladser (AVJ, 2002). I overensstemmelse hermed har udvaskningsforsøg med overfladejord fra fylde- og vaskepladser vist, at der er et stort potentiale for forurening fra disse pladser (Helweg, 2003). I mange af de gennemførte undersøgelser af fylde- og vaskepladser er der fundet en lang række forskellige pesticider (op til 33 forskellige pesticider på én lokalitet). Der er især fundet phenoxysyrer og deres nedbrydningsprodukter i høje koncentrationer, men det samlede fund på op til 33 forskellige pesticider viser, at der potentielt kan være tale om en meget kompleks pesticidforurening under fylde- og vaskepladser (Bay, 2002). Udover selve aktivstofferne (pesticiderne) indeholder de kommercielle pesticidprodukter fyld- og hjælpestoffer, der også kan udgøre en grundvandstrussel. I forhold til grundvandet er det især detergenter 1 og opløsningsmidler 2, der potentielt kan udgøre en forureningstrussel (Stubsgaard et al., 2000). 1 For detergenter er det især alkylbenzensulfonater som f.eks. LAS (lineære alkylbenzensulfonater) og alkylphenol ethoxylater, der kan være problematiske. 3 DHI - Institut for Vand og Miljø

Pesticidhåndtering på fylde- og vaskepladser Da påfyldning af sprøjtevæske som tidligere nævnt typisk sker, hvor der er let adgang til vand (f.eks. på gårdspladsen), kan dette give en direkte risiko for forurening af den vandforsyning, der hentes vand fra, idet der under påfyldning af sprøjteudstyr kan ske en tilbagesugning af sprøjtevæske og dermed forurening af den aktuelle vandforsyning (ofte ejendommens egen brønd eller boring). En sådan tilbagesugning kan f.eks. ske ved pludselig manglende vandforsyning (Helweg et al., 1999). Omfang af pesticidspild på fylde- og vaskepladser I forbindelse med påfylding af sprøjteudstyret vil der altid i større eller mindre grad ske spild af pesticider. Det kan dreje sig om få dråber, men der kan også ved uheld ske spild af større mængder pesticider. Tilsvarende vil vask af udstyret resulterer i et forholdsvis stort spild af pesticid, da der i forbindelse med sprøjtning afsættes en del pesticider på ydersiden af sprøjteudstyret. Disse pesticider vaskes af ved den efterfølgende rengøring. En svensk undersøgelse har vist, at der afgives betydelige mængder pesticider (1-150 g aktivt stof) ved vaskning af traktor og sprøjteudstyr (Eriksson et al., 2004). Til sammenligning oplyser Dansk Landbrugsrådgivning, at der efter en sprøjtedag typisk vil sidde 1-10 g aktivstof på ydersiden af sprøjten (Dansk Landbrugsrådgivning, 2004). I regnvejr kan der endvidere frigives pesticidrester fra ydersiden af ikke rengjort sprøjteudstyr. I tabel 1 er maksimums- og minimumsspild af pesticider i forbindelse med påfyldning af sprøjteudstyr før og rengøring af sprøjteudstyr efter én marksprøjtning estimeret (Viborg amt, 2004). Til sammenligning har opgørelser i forbindelse med bedriftstjek vist, at den samlede belastning fra det enkelte landbrug fra spild ved påfyldning og vask er mellem 10 og 220 g aktivstof per år (Christensen og Huusom, 2003). I forhold til værdierne i tabel 1 svarer det til, at der 3-6 gange årligt rengøres sprøjteudstyr på det enkelte landbrug. Dette er dog under antagelse af markstørrelser på 2-10 ha, og af, at udstyret rengøres efter hver sprøjtning. Tabel 1. Maksimums- og minimumsspild af pesticider i forbindelse med påfyldning af sprøjteudstyr før og rengøring af sprøjteudstyr efter én marksprøjtning (2-10 ha) (Viborg amt, 2004). Minimum spild gram Maksimum spild gram Påfyldning med vand 0 10 Påfyldning med aktiv stof 0,01 10 Restsprøjtevæske, ufortyndet 70 350 Restsprøjtevæste, fortyndet 50 gange 1,4 7 Indvendig vask af sprøjteudstyr 0,5 6 Udvendig vask af sprøjteudstyr 1 5 Total ved ufortyndet restsprøjtevæske 71,5 381 Total ved 50x fortyndet restsprøjtevæske * 2,9 38 * : Gælder hvis restsprøjtevæsken fortyndes mindst 50 gange og udsprøjtes på afgrøden inden rengøring af udstyr. 2 For opløsningsmidler er det især de aromatiske kulbrinter, der kan være problematiske. 4 DHI - Institut for Vand og Miljø

Af tabel 1 fremgår det, at restsprøjtevæsken potentielt udgør den største risiko. Det er derfor meget vigtigt, at restsprøjtevæsken håndteres korrekt. En undersøgelse af 71 danske landbrug viste, at restsprøjtevæsken generelt blev håndteret hensigtsmæssigt, idet den på 88 % af de undersøgte landbrug blev fortyndet og anvendt i marken (Krarup, 2003). Dette svarer til de anbefalinger for håndtering af restsprøjtevæske, som landbrugskonsulenterne har givet de sidste 15 år (Christiansen, 2004). Påfyldning af sprøjtevæske og efterfølgende rengøring af sprøjteudstyr foregår ikke på samme hensigtsmæssige måde. Her viste undersøgelsen af Krarup (2003), at påfyldning og vaskning de fleste steder foregår på grus- eller stenbelagte arealer (61 %) eller på betonbefæstede arealer uden opsamling (7 %). På 20 % af de undersøgte bedrifter skete påfyldningen af sprøjten på betonbefæstet areal med opsamling, mens påfyldningen på de resterende 12 % af brugene skete i marken eller på andet bevokset areal. Forholdene omkring fylde- og vaskepladser er generelt bedst på de større landbrug (over 100 ha), der også håndterer de største mængder af pesticider (Krarup, 2003). Placering af fylde- og vaskeplads Fylde- og vaskepladser på grus- eller stenbelagte arealer er problematisk, da der på sådanne arealer ofte er gode forhold for nedsivning af pesticider til de underliggende jordlag og grundvandet, og yderligere ikke er noget muldlag med høj mikrobiologisk aktivitet, hvor der ellers ville ske en stor nedbrydning af pesticider (Landbrugets rådgivningscenter, 2002; Hansen og Bay, 2000). Det betyder, at udvaskningen af pesticider fra f.eks. en grusdækket gårdsplads vil være væsentlig hurtigere end fra en markjord med et normalt indhold af organisk materiale (Helweg et al., 1999). Tilsvarende er fyld- og vaskepladser på betonbefæstede arealer uden opsamling problematiske især ved spild af større mængder pesticid-opløsning, der kan resultere i nedsivning af pesticider, eller i at sprøjtevæsken løber af til nærmeste afløb eller dræn og derfra videre til overfladerecipient eller kloak. Der vil også være risiko for, at der i forbindelse med større spild kan ske forurening af en nærliggende brønd eller boring ved direkte nedsivning i eller langs med brønden eller boringen (Bichel-udvalget, 1999). 4 MULIGE KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDSRESSOURCEN Fylde- og vaskepladser er som tidligere nævnt ofte placeret og indrettet uhensigtsmæssigt, og der er stor risiko for forurening af det underliggende grundvandsmagasin. Som indikeret på figur 1 kan forureningen af det underliggende grundvandsmagasin både ske ved nedsivning gennem jorden og ved transport via brønde og boringer. Forureningsrisiko ved fylde- og vaskepladser Undersøgelser ved en nedlagt fylde- og vaskeplads viste høje pesticidkoncentrationer 4 meter under selve pladsen samt stærkt forhøjede pesticidkoncentrationer i boringer 30-60 meter fra pladsen (Helweg, 2003). I forbindelse med en undersøgelse af 7 fylde- og vaskepladser i Storstrøms amt blev der fundet væsentligt forhøjede pesticidkoncentrationer (mere end 10 gange drikkevandskvalitetskriteriet på 0,1 µg/l) ved 5 af de 7 undersøgte fylde- og vaskepladser (Bay, 1999). Samtidig viste undersøgelsen, at langt størstedelen af det totale indhold af pesticider blev udgjort af et eller to stoffer. Dette tyder på, at forureningen sandsynligvis er opstået ved enkeltstående spild og ikke som 5 DHI - Institut for Vand og Miljø

følge af gentagne spild over en lang periode. I en undersøgelse af Jørgensen et al. (2000) blev udvaskningen fra spild af pesticider ved en fylde- og vaskeplads sammenlignet med risikoen for grundvandsforurening ved kontrolleret anvendelse af pesticider på en frugtplantage. Undersøgelsen viste, at der i det område, hvor der i ca. 40 år havde været en fylde- og vaskeplads, blev fundet meget høje vandkoncentrationer af pesticider (> 1 mg/l) ned til 5-7 meters dybde. Der blev ikke fundet tilnærmelsesvis samme høje koncentrationer i vandprøver udtaget under frugtplantagen, hvilket indikerer, at fyldeog vaskepladser som punktkilder kan udgøre et reelt grundvandsforureningsproblem. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er koncentrationen, der er relevant, men også den samlede mængde af pesticid i grundvandet. En fladeforurening fra f.eks. en frugtplantage vil typisk påvirke et større vandvolumen end en punktforurening fra en fylde- og vaskeplads, og den samlede udvaskede pesticidmængde kan dermed være lige så stor fra en fladeforurening som fra en punktkildeforurening, selv om den målte koncentration i grundvandet er væsentlig lavere. Den grundvandsforureningsrisiko, der vil være ved spild af pesticider i forbindelse med påfylding og vaskning af sprøjteudstyr, vil ud over mængden af spildet og koncentrationen af sprøjtevæsken i høj grad afhænge af lokalspecifikke forhold som dæklagstykkelse, nærtliggende boringer med risiko for kortslutning mellem grundvandsmagasiner (se tilsvarende notat om brønde og boringer) og grundvandsgradient. En stor dæklagstykkelse i form af et tykt lerlag vil generelt begrænse vandtransporten og dermed også transporten af forureningskomponenter væsentligt, mens et tyndt dæklag (lerlag) generelt vil betyde, at der sker en væsentlig større og hurtigere transport af vand og dermed også af forureningskomponenter fra overfladen til det underliggende grundvand. Kortslutning mellem det sekundære og det primære magasin ses ofte ved ældre og/eller defekte dybe boringer, og sådanne giver stærkt øget risiko for forurening af det primære grundvandsmagasin. Endelig er grundvandets gradient, dvs. hvilken vej vandet løber, et meget vigtigt aspekt ved vurdering af forureningsrisikoen, idet en opadrettet gradient eller ingen grundvandsdannelse generelt betyder, at forureningsrisikoen er begrænset, mens en nedadrettet gradient tilsvarende giver en væsentlig forhøjet forureningsrisiko. Tilsvarende vil bevoksning i vækstsæsonen kunne medføre nettofordampning og dermed opadrettet gradient, ligesom den dyrkede jord kan udvise større mikrobiel aktivitet og dermed potentielt større pesticidnedbrydning. Yderligere vil pesticidernes miljøkemiske egenskaber som sorption og nedbrydning være af stor betydning. Pesticider, der er stærkt sorberende, vil bindes stærkt i de underliggende jordlag og kun langsomt blive transporteret mod grundvandet. Tilsvarende vil stoffer, der er let nedbrydelige, i stor udstrækning blive nedbrudt i de øverste jordlag. Yderligere er det som tidligere nævnt af stor vigtighed, hvor et evt. spild sker (f.eks. grus- eller stendækket areal, bevokset areal, nærtliggende brønde eller boringer). Risikoen for at spild i forbindelse med håndtering af pesticider resulterer i forurening af det underliggende grundvand er sammenfattet i tabel 2. 6 DHI - Institut for Vand og Miljø

Tabel 2. Sammenfatning af forureningsrisiko i forbindelse med håndtering af pesticider. Type og placering af pesticidhåndtering Risiko for forurening af det primære magasin Risiko for forurening af det sekundære magasin Risiko for forurening af brønd/boring Fylde- og vaskeplads Grus- eller stenbelagt areal samt betonbefæstet areal uden afløb Stor risiko ved nedadrettet gradient Meget stor risiko ved lille dybde til grundvandsspejl og uden dæklag Meget stor risiko ved placering tæt på brønd/boring (f.eks. på gårdsplads) Betonbefæstet areal med afløb til lukket beholder 1 Ingen risiko ved korrekt udførsel Ingen risiko ved korrekt udførsel Ingen risiko ved korrekt udførsel Bevokset areal, der anvendes gentagne gange Bevokset areal der kun anvendes enkelte gange Restsprøjtevæske Risiko ved nedadrettet gradient Lille risiko ved nedadrettet gradient og tykt dæklag Varierende risiko afhængig af type af underliggende jordlag og af afstand til grundvandsspejl Risiko ved lille dybde til grundvandsspejl og uden dæklag Lille risiko medmindre det bevoksede areal er placeret i umiddelbar nærhed af brønd/boring Lille risiko medmindre det bevoksede areal er placeret i umiddelbar nærhed af brønd/boring Fortynding og udsprøjtning i marken Ingen øget risiko ved tilstrækkelig fortynding Ingen øget risiko ved tilstrækkelig fortynding Ingen øget risiko medmindre udsprøjtningen sker i umiddelbar nærhed af brønd/boring Fortynding og udtømning på ét sted i marken Risiko ved nedadrettet gradient Varierende risiko afhængig af type af underliggende jordlag og af afstand til grundvandsspejl Lille risiko medmindre udtømningen sker i umiddelbar nærhed af brønd/boring Udtømning på fyldeog vaskeplads 3 Se under fylde- og vaskeplads Se under fylde- og vaskeplads Se under fylde- og vaskeplads Udtømning i marken uden fortynding 3 Stor risiko ved nedadrettet gradient Meget stor risiko ved lille dybde til grundvandsspejl og uden dæklag Lille risiko medmindre udtømningen sker i umiddelbar nærhed af brønd/boring 1 : Ved opsamling i lukket beholder kan vaskevandet afledes herfra til kloak, såfremt ejendommen er tilsluttet et rimelig stort rensningsanlæg. Hvis ejendommen ikke er tilsluttet rensningsanlæg eller tilslutningen er til et lille rensningsanlæg, bør vaskevandet bortskaffes på anden måde 2 : Ved udsprøjtning forstås en metode og et areal svarende til, hvad der almindeligvis anvendes ved sprøjtning med pesticider. 3 : Denne håndtering af restsprøjtevæsken forekommer kun på ca. 5 % af landbrugene (bl.a. Krarup, 2003). Omfang af grundvandsforurening ved fylde- og vaskepladser Den konkrete forureningsrisiko fra pesticider ved fylde- og vaskepladser kan anskueliggøres ved et beregningseksempel. Som vist i tabel 1 vil spildet af pesticider ved vask efter én marksprøjtning af 2-10 ha. udgøre mellem 1,5 og 11 g rent pesticid. Et anslået vandforbrug for vask af sprøjte og traktor er 100-500 l vand per vask. Anvendes middelværdier på hhv. 250 l vand og 6 g pesticid, svarer dette til, at vaskevandet har en 7 DHI - Institut for Vand og Miljø

gennemsnitlig koncentration af pesticider på 24 mg/l. Hvis det underliggende grundvand skal overholde grænseværdien for pesticider på 0,1 µg/l, betyder det, at der kun må udvaskes 0,0004% af pesticidindholdet i vaskevandet, svarende til at 99,9996% af pesticiderne i vaskevandet skal tilbageholdes og/eller nedbrydes i de øverste jordlag. Hvis alt det pesticidholdige vaskevand løber direkte i en brønd eller boring vil det tilsvarende betyde, at vask af sprøjte og traktor efter én marksprøjtning gennemsnitlig kan forurene 240 m 3 grundvand over grænseværdien på 0,1 µg/l. Modellering af pesticidtransport i sprækker i moræneler har vist, at mobile pesticider i løbet af få år kan bevæge sig gennem selv et tykt lag af moræneler (dæklag) og efterfølgende findes i grundvandet i koncentrationer på 0,1 % af startkoncentrationen (Jørgensen et al., 2000). I det ovenfor viste beregningseksempel vil det betyde, at der ved spild i forbindelse med én vask efter få år vil kunne findes koncentrationer i grundvandet på op til 110 µg/l, hvilket er en overskridelse af grænseværdien på mere end 1000 gange. De viste beregningseksempler er for vask efter kun én marksprøjtning. Vaskning af sprøjteudstyr vil typisk ske mange gange på samme areal, hvilket vil betyde en mangedobling af de angivne udvaskede pesticidmængder. Yderligere vil der som det også fremgår af tabel 1 være risiko for spild af pesticider i forbindelse med påfyldning af sprøjten og ved udtømning af restsprøjtevæsken. Alt i alt indikerer beregningseksemplerne, at der ved fylde- og vaskepladser potentielt er stor risiko for forurening af det underliggende grundvandsmagasin. Til anskueliggørelse af den potentielle grundvandsforurening fra fylde- og vaskepladser har Bichel-udvalget (1999) lavet en oversigt, der er vist i tabel 3. Tabel 3. Oversigt over potentiel grundvandsforurening fra fylde- og vaskepladser (modificeret fra Bichel-udvalget, 1999) Risikoområde Spild af koncentreret sprøjtemiddel under påfyldning. F.eks. 100 ml sprøjtemiddel (500 g aktivstof per l.) Mulige miljøeffekt Kan forurene 500.000 m 3 vand over grænseværdien på 0,1 µg/l. Overløb af sprøjtebeholder under påfyldning. F.eks. 10 l sprøjtevæske (7 g aktivstof per l.) Kan forurene 700.000 m 3 vand over grænseværdien på 0,1 µg/l. Udvendig vask af sprøjteredskaber Udvendig rengøring af sprøjten kan forurene 2.500 m 3 vand. Vask af anvendte handsker kan forurene 100 m 3 vand. Udtømning af restsprøjtevæske på grus eller stenbefæstede arealer 10 l ufortyndet sprøjtemiddel (7 g aktivstof per l.) kan forurene 700.000 m 3 vand over grænseværdien på 0,1 µg/l. 10 l 50x fortyndet sprøjtevæske kan forurene 14.000 m 3 vand over grænseværdien på 0,1 µg/l. 8 DHI - Institut for Vand og Miljø

5 MULIGE INDSATSER Langt den største del af fylde- og vaskepladser på landbrug og maskinstationer er som nævnt ikke indrettet på en miljømæssigt acceptabel måde. Det betyder, at der generelt er risiko for nedsivning af store mængder pesticider og ofte også risiko for direkte forurening af brønd eller boring. Som nævnt under afsnittet om lovgivning findes der imidlertid ingen præcise regler i gældende love og bekendtgørelse om håndtering af pesticider, herunder for indretning af fylde- og vaskepladser, på landbrugsejendomme og maskinstationer. Den eneste reelle mulighed er at motivere den enkelte landmand og maskinstation til via frivillig indsats at lave konkrete tiltag, der hindrer nedsivning af pesticider fra fylde- og vaskepladser. I det følgende er erfaringer med og forslag til mulige indsatser gennemgået. Indsatser i forhold til eksisterende forurening ved fyldeog vaskepladser er ikke gennemgået, idet det er valgt udelukkende at se på muligheden for at hindre fremtidig forurening af grundvandet. Eksisterende forureninger i forbindelse med fylde- og vaskepladser bør sandsynligvis behandles på samme måde som andre forurenede grunde. Erfaringer med mulige indsatser i forhold til fylde- og vaskepladser Undersøgelser i bl.a. Bornholms amt har vist, at den væsentligste indsats er at skabe en øget bevidsthed hos brugerne af pesticider. En sådan øget bevidsthed kan bedst ske ved personlig henvendelse fra den enkelte landmands landbrugskonsulent, da det erfaringsmæssigt giver den største åbenhed om problemstillingen og den største villighed til indsats (Krarup, 2003; Hansen, 2002). En indsats, som flere steder er afprøvet med succes, er at tilbyde den enkelte landmand et såkaldt miljøtjek. Et miljøtjek består af et besøg af en landbrugskonsulent, hvor håndteringen af pesticider på den enkelte ejendom gennemgås, og hvor der i samarbejde med den enkelte landmand udarbejdes en handlingsplan for fremtidig håndtering af pesticider på ejendommen, herunder tømning af restsprøjtevæske, rengøring af sprøjtemateriel og fylde/vaskepladsens indretning (Hansen, 2002). Det væsentligste formål med et miljøtjek er at orientere landmanden om, hvordan han med små midler kan undgå en punktkildeforurening. Erfaringen er, at langt de fleste problemer kan løses ved vejledning og information til landmanden (Hossy, 2004), og landmændene er generelt meget positivt indstillede overfor at modtage rådgivning om emnet. Som nævnt kræver det dog personlig henvendelse til den enkelte landmand, og landmændenes interesse øges betydeligt, hvis miljøtjekket er gratis (Krarup, 2003). I forbindelse med gennemførelse af miljøtjek har Dansk Landbrugsrådgivning udarbejdet en tjekliste for håndtering af bekæmpelsesmidler på landbrugsbedrifter, der er tænkt som et rådgivnings- og vejledningsværktøj, der kan anvendes til gennemgang af alle faser af bekæmpelsesmiddelhåndteringen på det enkelte landbrug (Krarup, 2003). Tjeklisten indeholder bl.a. gennemgang af forhold som: - Opbevaring og bortskaffelse af bekæmpelsesmidler - Fyldning af sprøjten - Anvendelse/bortskaffelse af restsprøjtevæske - Udvendig og indvendig rengøring af sprøjten En stor del af landmændene er allerede bekendte med problematikken, men det er kun en mindre del, der reelt følger anbefalingerne, hvilket viser, at det er nødvendig med 9 DHI - Institut for Vand og Miljø

stadig og opfølgende information (Dansk Landbrugsrådgivning, 2004; Krarup, 2003). Generelt er erfaringen, at landmænd, der har haft besøg af en landbrugskonsulent, er indstillede på at forbedre forholdene omkring fylde- og vaskepladser, og opfølgende besøg viser, at der reelt sker forbedringer (Krarup, 2003). En svensk undersøgelse viste tilsvarende, at gratis rådgivning af den enkelte landmand samt økonomiske tilskud til forbedring af eksisterende fylde- og vaskepladser resulterede i et fald i pesticidudledningen fra fylde- og vaskepladser med 90 % (Kreuger og Nilsson, 2001). De danske landmænds indsats i forhold til at forbedre forholdene ved fylde- og vaskepladser vanskeliggøres imidlertid af, at der ikke findes klare retningslinier for, hvilke forebyggende foranstaltninger myndighederne accepterer nu og fremover. Dette kan afholde landmændene fra at investere i konkrete forbedringer (Christensen og Huusom, 2003). Forslag til mulige indsatser i forhold til fylde- og vaskepladser Der findes en vifte af løsninger, som vurderes at være egnede til sikring af fylde- og vaskepladser, så de ikke længere udgør en umiddelbar forureningstrussel mod grundvandet. I den forbindelse bør der laves indsatser i forhold til: Påfyldning af sprøjtevæske Håndtering af restsprøjtevæske Indretning af fylde- og vaskepladser Påfyldning af sprøjtevæske Ved påfyldning af sprøjtemiddel er der som tidligere nævnt risiko for tilbagesugning af sprøjtevæske og dermed forurening af den vandforsyning, der hentes vand fra (Helweg et al., 1999). For at undgå dette, bør anlægget være forsynet med en kontraventil, så sprøjtevæsken ikke kan løbe tilbage (Landbrugets rådgivningscenter, 2002). Alternativt kan vandpåfyldningen ske fra en separat vandbeholder. Håndtering af restsprøjtevæske Da restsprøjtevæsken som nævnt potentielt udgør den største forureningsrisiko, er det meget vigtigt, at udhældning af ufortyndet restsprøjtevæske (typisk 5-50 l) direkte på fylde- og vaskepladsen undgås. Restsprøjtevæsken bør fortyndes kraftigt og udsprøjtes på markerne efter samme principper, som anvendes ved generel udsprøjtning af sprøjtemidler. Fortynding og anvendelse af restsprøjtevæske i marken kan ske ved eftermontering af rentvandstank (skyllevandstank) på sprøjten. En sådan skyllevandstank er i dag standardudstyr på alle nye sprøjter (Petersen, 2004). Indretning af fylde- og vaskepladser De mest optimale løsninger i forhold til fylde- og vaskepladser vil generelt være at etablere en betonbefæstet fylde- og vaskeplads eller et biobed (se nedenfor) med opsamling af vaskevand/perkolat. En betonstøbt fylde- og vaskeplads kan indrettes på utallige måder og kan være alt fra en simpel model med afløbsrende og sandfang under pladsen, hvorefter vandet ledes til 10 DHI - Institut for Vand og Miljø

en eksisterende opsamlingstank, til en avanceret model med sandfang og benzin/olieudskiller udenfor fylde/vaskepladsen, hvorfra vandet ledes videre til pumpebrønd og opsamlingstank (Århus kommunale værker, 2004; Hansen og Bay, 2003). I alle tilfælde bør vaskevandet ledes til en lukket opsamlingsbeholder, hvorfra det bortskaffes. En mulig indsats fra myndighederne i denne forbindelse kunne være, at tilbyde gratis bortskaffelse af det opsamlede vaskevand. Et biobed er opbygget af materialer, der dels forøger bindingen af pesticider til jorden og dels øger nedbrydning. Et biobed er typisk ca. 1 meter dybt, foret i bunden med ler og fyldt med biobedmateriale, der består af 50 % snittet halm, 25 % tørvemuld/sphagnum og 25 % humusrig jord. Afslutningsvis lægges der øverst et lag græstørv. Biobedmateriale er karakteriseret ved en høj mikrobiologisk aktivitet samt en god bindingsevne for pesticider, således at et biobed fungerer som et biologisk filter eller minirenseanlæg for pesticider spildt ved påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr (Vischette et al., 2004). For at sikre, at der ikke sker udvaskning af pesticider, bør et biobed være forsynet med en impermeabel bundmembran og opsamling af dannet perkolat. Det kan endvidere være en fordel at overdække biobede, specielt i vinterhalvåret, for at reducere frigivelsen af pesticider (Henriksen et al., 1999; Andersen, 2003), samt for at reducere overløb/afløb. Sammensætningen af biobedsmaterialet vil betyde, at det dannede perkolatet vil have væsentlig lavere indhold af pesticider end det oprindelige vaskevand, hvilket typisk vil billiggøre bortskaffelsen af perkolatet. Muligvis vil pesticidkoncentrationerne være så lave, at perkolatet kan ledes direkte til kloak. Den samlede perkolatmægde vil endvidere være væsentlig lavere end den tilledte mængde af vaskevand, da der vil være stor fordampning fra et biobed. Et biobed skal tømmes hvert 6.-8. år for at fungere optimalt. Ved tilladelse fra amtet kan materialet fra et biobed udspredes i et tyndt lag på dyrkede arealer. Hvis amtet forbyder at udsprede det gamle materiale fra et biobed, skal det opgravede materiale i stedet bortskaffes som forurenet jord. I f.eks. Århus tilbyder Århus kommunale værker at betale for bortskaffelsen af det opgravede materiale (Århus kommunale værker, 2004). Andre mulige indsatser Udover de anbefalede indretninger af fylde- og vaskepladser pågår der undersøgelser af andre indretningsmuligheder (bl.a. Andersen, 2003; Petersen, 2004; Vischetti et al., 2004). Disse indretningsmuligheder er kort gennemgået i det følgende. Da en eventuel grundvandsforureningsrisiko ved disse indretningsmuligheder endnu ikke er endelig afklaret, kan ingen af disse umiddelbart anbefales En mulighed kan være at lede afløb fra betonstøbt vaskeplads eller biobed til gyllebeholderen (Krarup, 2003). Tilsvarende er der eksempler på, at den fortyndede restsprøjtevæske tømmes i gyllebeholderen (bl.a. Petersen, 2004). Ved tilledning af pesticider til gyllebeholder er det dog vigtigt at være opmærksom på, at der ikke nødvendigvis sker nedbrydning af pesticider i gyllebeholderen, da der her typisk er anaerobe (iltfrie) forhold og mange pesticider nedbrydes primært eller endda udelukkende under aerobe (iltrige) forhold. Man skal endvidere sikre, at afgrøderne, hvor der udspredes gylle, kan tåle de aktuelle pesticidrester. En anden mulighed for fylde- og vaskepladser kan være, at påfyldning og rengøring af sprøjteudstyret foregår i marken eller på skiftende bevoksede arealer i nærheden af gården (Hansen og Bay, 2003). Dette er dog ikke nødvendigvis en sikker metode, da forholdene i de underliggende jordlag og placering af dræn ikke kendes. F.eks. kan 11 DHI - Institut for Vand og Miljø

fylde- og vaskepladsen på denne måde blive placeret ovenpå et område med lille dybde til grundvandsspejlet og uden noget dæklag, hvilket vil betyde, at der er stor risiko for pesticidudvaskning. Endelig kan en mulighed være, at opsamlet vand fra fylde- og vaskepladser fortyndes til en koncentration svarende til sprøjtevæske og herefter udsprøjtes på marken på tilsvarende måde og over et tilsvarende areal som ved almindelig sprøjtning. Som ved tilledning til gylletank er det her vigtigt at sikre, at afgrøderne, hvor der udspredes fortyndet vand fra fylde- og vaskepladser, kan tåle de aktuelle pesticidrester. I forbindelse med biobede foregår der undersøgelser af udvaskningen herfra (bl.a. Andersen, 2003). Hvis udvaskningen fra biobede viser sig at være meget begrænset, kan det være unødvendigt med impermeabel membran og opsamling af perkolat. Med hensyn til sprøjteudstyret bør det, når det ikke anvendes, være parkeret under tag for at hindre afvaskning af pesticider, der er afsat på ydersiden af sprøjteudstyret. Oversigt over mulige indsatser På baggrund af de mulige anbefalede indsatser, er der i tabel 4 vist et forslag til fremtidig pesticidhåndtering og mulige indsatser hos den enkelte landmand eller maskinstation. Tabel 4. Forslag til pesticidhåndtering og mulige indsatser overfor fylde- og vaskepladser. Pesticidhåndtering Anbefalet håndtering Kortlægning af arealer anvendt til pesticidhåndtering Mulige indsatser Påfyldning og rengøring af sprøjte samt bortskaffelse af restsprøjtevæske i sårbart område 3 Bør ske på betonfæstet areal med opsamling eller på biobed med opsamling. Restsprøjtevæsken bør fortyndes mindst 50 gange og anvendes til udsprøjtning på mark. Ja Miljøtjek på samtlige landbrug og maskinstationer samt opfølgende besøg Opstilling af regelsæt Økonomisk støtte til indretning af fylde/vaskeplads og til opsamling og bortskaffelse af vaskevand Påfyldning og rengøring af sprøjte samt bortskaffelse af restsprøjtevæske i ikke-sårbart område Kan ske i marken eller på andet bevokset areal, på betonfæstet areal med opsamling eller på biobed med opsamling. Restsprøjtevæsken bør fortyndes mindst 50 gange og anvendes til udsprøjtning på mark. Almindelige landbrugsejendomme kortlægges ikke. Maskinstationer og større landbrugsejendomme kan evt. kortlægges. Miljøtjek på maskinstationer og større landbrug 3 Ved et sårbart område forstås et område med lille dæklagstykkelse og nedadrettet gradient/nedsivning 12 DHI - Institut for Vand og Miljø

Erfaringen er, at økonomiske tilskud er et godt incitament for landmændene til at indføre forbedrede forhold omkring fylde- og vaskepladser. Som eksempel kan nævnes, at Århus Kommunale Værker for ejendomme, der ligger i umiddelbar nærhed af eksisterende kildepladser, gennem forskellige tilskudsordninger hjælper med at gennemføre tiltag, der mindsker forureningsrisikoen. Dette kan være etablering af betonstøbt fylde/vaskeplads eller biobed, opstilling af vandtank til påfyldning, så der ikke hentes vand direkte fra en brønd eller boring, eller andre forbedrende tiltag (Blegmand et al., 2002; Århus Kommunale Værker, 2004). Ligeledes er der flere steder gode erfaringer med at tilbyde gratis miljøtjek (bl.a. Kreuger og Nilsson, 2001; Krarup, 2003). 6 ØKONOMI Som tidligere nævnt er udgifterne til flere af de foreslåede indsatser for at forbedre forholdene omkring fylde- og vaskepladser begrænsede. Det drejer sig i stort omfang om øget information og rådgivning af den enkelte landmand. Dette kan typisk ske ved gennemførelse af miljøtjek på samtlige ejendomme. Udgiften til et miljøtjek vil typisk være 2.000 3.500 kr. og inkludere et konsulentbesøg, udarbejdelse af en handlingsplan og et opfølgende konsulentbesøg efter 1-1½ år (Christiansen, 2004; Hansen, 2002). I forbindelse med pesticidhandlingsplan II er der bevilget et beløb til Landbrugets Rådgivningscenter til rådgivning. En del af disse penge er afsat til gennemførelse af rådgivningsbesøg/miljøtjek, og det kan være muligt at få et antal miljøtjek (delvist) finansieret via denne pulje (Christensen og Huusom, 2003). Denne indsats skal have som mål, at påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr samt fortynding og udtømning af restsprøjtevæske som minimum foregår i marken eller på skiftende bevoksede arealer i nærheden af gården, afhængig af områdets sårbarhed. Dette vil, udover holdningsbearbejdelse og information i forbindelse med miljøtjek og rådgivningsbesøg, primært kræve en omlægning af kendte rutiner. De dyreste løsninger vil være at etablere en betonstøbt fylde/vaskeplads med opsamling af vaskevand eller et biobed med opsamling af perkolat. Etablering af en betonbefæstet fylde- og vaskeplads med afløb og opsamling koster 25.000-80.000 kr. (Århus kommunale værker, 2004). Til sammenligning koster etablering af et biobed 10.000-50.000 kr. afhængig af størrelse, anvendelse og indretning (Århus kommunale værker). Denne pris er dog uden impermeabel membran og opsamling af perkolat. Et biobed vil generelt kræve lidt mere pasning og tømning hvert 6-8 år. Udover de nævnte udgifter, vil de i forbindelse med de foreslåede indsatser bl.a. være udgift til bortskaffelse af vaskevand/perkolat. For et biobed vil der endvidere hvert 6-8 år være udgifter til genopfyldning med biobedsmateriale (halm, tørvemuld/sphagnum, humusrig jord) samt eventuelt til bortskaffelse af det opgravede materiale. Udgifter til bortskaffelse af vaskevand/perkolat og biobedsmateriale kan evt. betales af kommunen eller vandværket. 13 DHI - Institut for Vand og Miljø

7 REFERENCER Andersen, J. (2003). Punktkildeforurening med pesticider i landbruget en status. danskvand nr. 4, maj 2003 s. 200-204. Andreasen, J.-O. (2002). Vandværkernes opfattelse af problemet. ATV-møde om Pesticider og punktkilder, Schæffergården, 31. januar 2002. AVJ (2002). Erfaringsopsamling amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder. Teknik og Administration Nr. 2, 2002. Amternes Videnscenter for Jordforurening. AVJ (1998). Branchebeskrivelse for aktiviteter med pesticidhåndtering og anvendelse. Teknik og Administration Nr. 5, 1998. Amternes Videnscenter for Jordforurening. Bay, H. (2002). Hvilke pesticider finder man ved en punktkilde. ATV-møde om Pesticider og punktkilder, Schæffergården, 31. januar 2002. Bay, H. (1999). Pesticider i grundvandet, også et punktkildeproblem. Tillæg til Orientering fra Amternes Videnscenter for Jordforurening april 1999, særnummer om pesticider. Bichel-udvalget (1999). Rapport fra underudvalget om Miljø og Sundhed. Udvalget til vurdering af de samlede konsekvenser af en hel eller delvis afvikling af pesticidanvendelsen. Blegmand E.H., Thirup, C. og Andreasen, J.-O. (2002). Besøg på landbrug som en del af beskyttelsesindsatsen mod grundvandsforurening. AVJ-info fra Amternes Videnscenter for Jordforurening, Nr. 6/2002 s. 8-9. Christiansen, S (2004). Personlig kommunikation med landbrugskonsulent Søren Christensen fra Østlige Øers Landboforening. Christensen, T. og Huusom, H. (2003). Evaluering af informations- og rådgivningsbaserede virkemidler i Pesticidhandlingsplan II. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 22, 2003. Miljøstyrelsen. Dansk Landbrugsrådgivning (2004). Planteværn vurdering og dosering - kursusmateriale om punktkilder. www.lr.dk. Eriksson, A.-M., Nilsson, E. og Svensson, S.A. (2004). Identifiering av punktkällor til föroreningar av vatten vid hantering av bekämpningsmedel. Slutrapport til Jordbruksverket. Rapport 2004:2. Hansen, H.P.B. og Bay, H. (2003). Undersøgelser af pesticidpunktkilder hvad kom der ud af anstrengelserne? ATV-møde om Kilder til pesticidforurening af grundvandet. Schæffergården, 29. januar 2003. Hansen, H.P.B. (2002). Pesticidforurening fra punktkilder hvordan man forsøger at angribe problemet i Bornholms amt. ATV-møde om Pesticider og punktkilder. Schæffergården, 31. januar 2002. Hansen, H.P.B. og Bay, H. (2000). Pesticidforurening fra maskinstationer. Orientering fra Amternes Videnscenter for Jordforurening, nr. 9/2000. Helweg, A. (2003). Forureningskilder på gårdområder og omkring parcelhuse. ATV-møde om Kilder til pesticidforurening af grundvandet. Schæffergården, 29. januar 2003. 14 DHI - Institut for Vand og Miljø

Helweg, A., Brüsch, W., Jacobsen, O.S., Spliid, N.-H., Hansen, S.U. og Laier, T. (1999). Pesticider i punktkilder. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 51, 1999, Miljøstyrelsen. Henriksen, V.V., Binder, A., Helweg, A. og Hansen, L.S. (1999). Udvaskning af pesticider fra vaskepladser og biobedes rensningsevne. 16. Dansk planteværnskonference 1999 Pesticider og Miljø. DJF rapport nr. 9, s. 47-63. Hossy, H. (2004). I praksis kan håndtering af pesticider forbedres på de fleste ejendomme. 3.42 Pesticidhåndtering, Planteproduktion, Januar 2004. Jørgensen, P.R., Spliid, N.H., Hansen, M., Harrar, W., Lindgreen, H., Outzen, S. og Brehmer, A. (2000). Point and non-point source leaching of pesticides in a till groundwater catchment. Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 52, 2000, Miljøstyrelsen. Krarup, J. (2003). Erfaringer fra pesticidtjek på landbrug. ATV-møde om Kilder til pesticidforurening af grundvandet. Schæffergården, 29. januar 2003. Kreuger, J. og Nilsson, E. (2001). Catchment scale risk-mitigation experiences key issues for reducing pesticide transport to surface waters. Pesticide behaviour in Soil and Water, BCPC Symposium Proceedings, 78. Landbrugets rådgivningscenter (2002). God sprøjteadfærd. Dyrkningsvejledning. Landbrugets rådgivningscenter, Århus. Miljøministeriet (2003). Bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Bekendtgørelse nr. 533 af 18/06/2003 (gældende). Miljøministeriet (2001). Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001 (gældende). Miljøministeriet (1999a). Lov om forurenet jord. Lov nr. 370 af 02/06/1999 (gældende). Miljøministeriet (1999b) Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 501 af 21/06/1999 (gældende). Miljøstyrelsen (2004). Personlig kommunikation. Miljøstyrelsen (1988). Bekæmpelsesmidler salg, anvendelse m.v. Vejledning nr. 1 fra Miljøstyrelsen, 1988. Miljøstyrelsen. Normand, G. og Nedergaard, R. (2002). Lokalisering af pesticidpunktkilder i tre af Storestrøms Amts grundvandsprioriterede indsatsomtråder: Stevns, Sydflaster og Øerne. ATV-møde om Pesticider og punktkilder, Schæffergården, 31. januar 2002. Petersen, P.H. (2004). Krav til vaskepladser. 3.52 Vaskepladser, Planteproduktion 2004. Stubsgaard, E., Simonsen, J.G., Winter, P. og Outzen, S. (2000). Pesticidanvendelser i forskellige brancher. Miljøprojekt Nr. 562, 2000. Miljøstyrelsen. Stubsgaard, E. og Kikkenborg, H. (1998). Kortlægning af brancher med pesticidpunktkilder. ATV s vintermøde om grundvandsforurening. Vingstedcenteret d. 10.-11. marts 1998. Viborg Amt (2004). Erhvervsmæssig håndtering af pesticider punktkilder ved fylde- og vaskepladser. www.miljo.viborgamt.dk 15 DHI - Institut for Vand og Miljø

Vischetti, C., Capri, E., Trevisan, M., Casucci, C. og Perucci, P. (2004). Biomassbed: a biological system to reduce pesticide point contamination at farm level. Chemosphere, vol. 55, p. 823-828. Århus Kommunale Værker (2004). Grundvandsbeskyttelse tilskudsordninger. www.aakv.dk/vand/vand-forside.html 16 DHI - Institut for Vand og Miljø