Grundvandet på Agersø og Omø

Transkript

1 Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden?

2 Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at sikre grundvandet mod forurening, fordi transport af rent drikkevand fra Sjælland vil være en meget dyr løsning. Samtidig er det politisk besluttet, at i Danmark skal drikkevandsforsyningen bygge på uforurenet grundvand, som ikke kræver avanceret vandbehandling. Derfor skal vi især beskytte Agersø og Omøs grundvand mod nedsivning af nitrat, men også mod pesticider og andre uønskede stoffer. De tidligere amter har udpeget indsatsområder, hvor der skal udarbejdes indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. Men først skal grundvandet kortlægges: Hvor er grundvandet mest sårbart over for forurening, og hvor er forureningstruslerne mod grundvandet størst? Kortlægningen på Agersø og Omø blev igangsat i 2009 og er afsluttet i februar Kortlægningen viser, at de geologiske lag på de to øer yder en meget ringe naturlig beskyttelse mod nedsivning af nitrat og anden forurening. Grundvandet er mest sårbart på Omø, men på Agersø er der også fundet et højt nitratindhold i vandet. Derfor er det nødvendigt med en særlig indsats på begge øer for at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning. Nu hvor kortlægningen er afsluttet, er næste skridt, at Slagelse Kommune laver en indsatplan med indsatser over for forurening af grundvandet. Hvis indsatserne gennemføres, bliver det med stor sandsynlighed muligt at beskytte grundvandet og sikre godt drikkevand til forbrugerne på Agersø og Omø i mange år fremover. 2 Grundvandet på Agersø og Omø

3 Nitrat i grundvandet Agersø og Omø er to øer, hvor landbrug optager en stor del af jordoverfladen. På denne overflade falder regnen, hvoraf en stor del siver ned gennem jorden. Sådan dannes der hele tiden nyt grundvand. Regnen er imidlertid ikke det eneste, der kan sive ned gennem jorden. Det gælder også omsat gødning fra landbruget, pesticider fra haveejernes ukrudtsbekæmpelse, olie fra utætte olietanke og kemiske stoffer fra tidligere og nuværende virksomheder. Hvis forurening siver ned til grundvandet, kan den true den fremtidige drikkevandsforsyning. Regnvandet siver især ned, hvor der er tynde lerlag over grundvandet. Tykke lerlag kan være så tætte, at de forsinker eller helt kan standse en nedsivning til grundvandet. Tynde lerlag virker langt Nitrat er det farligt? Hvis drikkevandet kommer op på et nitrat-indhold på omkring mg pr. liter, er det sundhedsskadeligt. Især for spædbørn, som kan udvikle det såkaldte blå-børn-syndrom. Nitrat nedsætter nemlig blodets evne til at transportere ilt fra lungerne til kroppens organer. Spædbørn, der har fået for meget nitrat udvikler en karakteristisk blå hudfarve, heraf navnet. Behandles tilstanden ikke, er den dødelig. Nitrat omdannes desuden til nitrit i kroppen. Nitrit er mistænkt for at kunne medføre mave- og tarmkræft. Drikkevand, der indeholder under 50 mg nitrat pr. liter, anses ikke for at være sundhedsskadeligt hverken for børn eller voksne. Grundvandets indhold af nitrat er undersøgt i boringer og brønde på Agersø og Omø. De røde prikker viser, hvor vandanalysen har vist et nitratindhold på over 5 mg/l. Grundvandet på Agersø og Omø 3

4 mindre vandstandsende. Det kan være alvorligt, hvis der foregår potentielt forurenende aktiviteter på jordoverfladen, hvor der ikke er nogen naturlig beskyttelse i form af lerlag. Derfor har Naturstyrelsen kortlagt dæklagene over grundvandet, og især lerlagenes tykkelse. Samtidig er indholdet af kemiske stoffer i grundvandet undersøgt både de naturligt forekommende og de miljøfremmede. Kortlægningen på de to øer viser desværre, at der mange steder er et meget højt indhold af nitrat i grundvandet. Flere steder er koncentrationen tæt på eller over kravet til drikkevand på 50 mg pr. liter. De højeste koncentrationer findes typisk på Omø. Kloridproblemer Øer er omgivet af saltvand, der indeholder klorid, og især på små øer kan klorid være et problemstof, hvis saltvand trænger ind i grundvandet. Den højest tilladte værdi i drikkevand er 250 mg pr. liter, men allerede ved 50 mg pr. liter taler man om forhøjet indhold. Klorid er ikke skadeligt, og grænseværdien er fastlagt ud fra smagsmæssige hensyn. Flere dybe boringer på Agersø og Omø viser et forhøjet indhold af klorid, og i Omø Vandværks dybeste boringer er grænseværdien for drikkevand overskredet. Klorid er derfor et problem i det dybe grundvandsmagasin på begge øer. Der optræder høje koncentrationer i det sandlag, som vandværkerne på begge øer hovedsagelig indvinder fra. Dybere nede findes kalk, hvor indholdet af nitrat er lavt. Men nitraten har allerede forurenet en stor del af det grundvand, som er kilden til de to øers drikkevandsforsyning. Den sidste ressource i kalken er nu i fare for tilsvarende forurening. Nitraten stammer fra kvælstof, der bliver tilført landbrugsjorden i form af gødning. Kvælstof (ammonium) omsættes af jordens bakterier til nitrat, som planterne kan optage. Hvis der er et overskud af kvælstof, som planterne ikke kan optage, eller hvis der stadig er kvælstof i jorden efter høst, kan nitrat langsomt sive ned i grundvandet. Vandværk Sand Tykke lerlag beskytter grundvandet. Nitrat og anden forurening siver dog hurtigt ned i områder med tynde lerlag eller helt uden ler. Agersø Vandværk indvinder grundvand fra sand, mens Omø Vandværk indvinder fra både sand og kalk. Ler Sand (grundvandsmagasin) Boring Kalk (grundvandsmagasin) 4 Grundvandet på Agersø og Omø

5 Salt grundvand På små øer ligger grænsen mellem fersk og salt grundvand ofte højt. Saltvand indeholder klorid, og det er ud fra kloridindholdet, at saltholdigheden bliver bedømt. Når grænsen til salt grundvand ligger højt, er der også stor risiko for, at saltvand kan trænge ind i dybe boringer. Samtidig kan en stor indvinding fra en boring hæve saltvandsgrænsen over det naturlige niveau. Hav Saltvand Ferskvand Indvinding I Omø Vandværks dybe boring, hvor der oppumpes fra kalk, ligger kloridindholdet noget over grænseværdien for drikkevand. I flere boringer på Agersø er kloridindholdet også forhøjet. Det er tegn på, at saltvandet ligger højt under begge øer. Det salte grundvand ligger højt under øerne. En kraftig oppumpning kan løfte saltvandet tættere på jordoverfladen. Det giver drikkevandet en salt smag, da almindelig vand behandling ikke kan fjerne saltet. Grundvandet på Agersø og Omø 5

6 BAM BAM er et nedbrydningsprodukt af aktivstoffet dichlobenil, der var det aktive stof i ukrudtsbekæmpelsesmidlerne Prefix og Casoron. Midlerne blev forbudt i 1997, men da regnvandet kan være flere år om at sive ned til grundvandet, viser forureningen sig tit mange år efter anvendelsen af midlerne på jordoverfladen. Der er fundet BAM under grænseværdien for drikkevand i både Agersø og Omø Vandværkers boringer. Grænseværdien på 0,1 µg/l er fælles for hele EU. Fortidens og nutidens synder Mange steder i Danmark finder man pesticidrester i vandværksboringerne, og flere steder må man lukke disse boringer på grund af pesticiderne. Det er oftest fund af stoffet BAM, der er skyld i lukningen. De ukrudtsmidler, der er kilde til BAM, er nu forbudte, og derfor kunne man tro, at problemerne ville forsvinde. Men dels kan BAM være lang tid om at sive ned, og dels er der kommet nye godkendte produkter til, der også indeholder pesticider. Nogle af disse stoffer er nu begyndt at dukke op i grundvandet flere steder i landet. På Agersø og Omø findes der små koncentrationer af BAM i flere vandværksboringer. Grænseværdien for drikkevand er ikke overskredet, men det er et tegn på, at der har været brugt ukrudtsmidler. I enkelt privat boring på Omø er der også fundet pesticidet glyphosat, der er det aktive stof i ukrudtsmidlet Round-up. Det kan være tegn på, at også nutidens godkendte pesticider kan finde vej gennem jorden og ned til grundvandet. Nordøst for den sydligste af Agersø Vandværks boringer findes på et areal, som Region Sjælland har forureningskortlagt på vidensniveau 2.Det betyder, at undersøgelser på grunden har vist, at enten jord og/eller grundvandet er forurenet. Der har tidligere ligget flere virksomheder på arealet. I den seneste vandprøve fra vandværkets boring er der fundet stoffer, der normalt findes i olie og benzin. Måske er der er en forbindelse mellem tidligere tiders industri og nutidens fund af forurenende stoffer i vandværksboringen. Hvorfor er grundvandet sårbart? Det regnvand, der falder på Agersø og Omø, siver for en stor dels vedkommende ned gennem jordlagene og ender til sidst i grundvandet. Forurenende stoffer siver med regnvandet ned i jorden. Men på deres vej gennem jordlagene bliver stofferne langsomt nedbrudt. Jo længere tid, det tager at sive ned, des større er chancen for, at stofferne er blevet nedbrudt til ufarlige stoffer, inden de når grundvandsmagasinet. Lang nedsivningstid betyder derfor en god beskyttelse over for forurening. Nedsivningen er ofte en langsom proces, som kan tage over 100 år. På Agersø og især på Omø sker nedsivningen dog betydeligt hurtigere - nogle steder på mindre end 10 år. Det skyldes, at lerlagene på de to øer er tynde og nogle steder helt mangler. Nedsivningen i ler sker nemlig meget langsomt, da ler er relativt tæt, mens nedsivning i sand sker hurtigt. Desuden sker den største kemiske nedbrydning af de fleste forurenende stoffer i ler, mens der kun sker en meget begrænset nedbrydning i sand. Det betyder, at ler yder en meget bedre beskyttelse over for nedsivende forurening. Derfor er det især tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinet, der afgør, hvor godt grundvandet er beskyttet. På Agersø og Omø består undergrunden af ler, sand og kalk. De øverste meter består på Agersø hovedsagligt af ler, mens leret på Omø typisk maksimalt er 10 m tykt og nogle steder under 5 m tykt. Under lerlagene finder man på begge øer et op til 20 m tykt sandlag, som størstedelen af grundvandet indvindes fra. Under sandet ligger kalken. Kalken er adskilt fra det tykke sandlag af et ret tyndt lerlag, der nogle steder, især på Omø, helt mangler. Kortlægning viser altså, at tykkelsen af lerlagene over grundvandsmagasinerne er meget begrænset. Grundvandskemiske analyser tyder samtidig på, at dæklagenes evne til at fjerne nitrat er ved at være opbrugt. Det betyder, at jordlagene yder en meget ringe beskyttelse over for nitrat. Så grundvandet er nitratsårbart over store dele af de to øer. 6 Grundvandet på Agersø og Omø

7 Tynde lerlag betyder også, at andre former for forurening har lettere ved at nå grundvandet. Det går også hurtigere, end når lerlagene er tykke. Fund af pesticider i vandværksboringerne er sandsynligvis tegn på, at dette er tilfældet. Det er vigtigt at vide, hvor grundvandet til vandværkerne dannes, da det netop er her, risikoen for forurening er størst. Derfor har Naturstyrelsen beregnet indvindingsoplande, der er de områder, hvor grundvandet strømmer mod vandværksboringerne. Naturstyrelsen har samtidig vurderet, at det vand, vandværkerne pumper op, siver ned som regnvand inden for disse områder. Områder med særlige drikkevandsinteresser Overalt i Danmark er der udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, normalt omtalt som OSD-områder. I disse områder finder man de vigtigste grundvandsressourcer. Derfor skal der ydes en særlig indsats imod risikoen for forurening i disse områder. Kommunerne skal bl.a. i deres godkendelser til nye virksomheder o.lign. sikre at disse ikke har aktiviteter, der kan medføre forurening af grundvandet. På Agersø og Omø falder OSD-områderne sammen med indsatsområderne. På Agersø har Naturstyrelsen revideret det eksisterende OSD-område udpeget af det tidligere Vestsjællands Amt. OSDområdet på Omø er uændret. OSD-områderne ligger begge centralt på øerne, hvor også grundvandsdannelsen til vandværkerne sker. Indsatsområdet med hensyn til nitrat Nitratforurening er et stort problem på de to øer, og derfor har Naturstyrelsen udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. I disse områder skal der gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod nitratforurening. Der er de fleste steder meget tynde lerlag over grundvandsmagasinerne på Agersø og Omø. Derfor er grundvandet sårbart over for forurening. Grundvandet på Agersø og Omø 7

8 Indsatsområderne svarer til de områder, der er vurderet at være nitratsårbare samt udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder. Det drejer sig om det meste af de to OSD-områder. Undtaget er et mindre område på Agersø, hvor lertykkelsen og grundvandets sammensætning indikerer, at grundvandet ikke er nitratsårbart. Vurderingen af nitratsårbarheden kan dog senere revideres, hvis kommunen kommer i besiddelse af ny viden, der tyder på, at området alligevel er nitratsårbart. Indsatsplan til beskyttelse af grundvandet Den nitratforurening, som i øjeblikket påvirker grundvandet, kan vi ikke bremse. Den skyldes mange års landbrugsdrift på de to øer. Men vi skal gøre en aktiv indsats for at sænke den fremtidige nitratbelastning på øerne. Landbruget bliver en meget vigtig samarbejdspartner i arbejdet på at sænke nitratbelastningen, og det er vigtigt, at landmændene på øerne også føler et ansvar for beskyttelsen af grundvandet. Pesticidfundene i vandværksboringerne er bekymrende. De giver anledning til at tro, at ukrudtsbekæmpelse med pesticider også i fremtiden kan forurene grundvandet. Mindre brug af ukrudtsmidler er væsentlig for at sikre mod, at vi om nogle år måske finder stoffer, der i dag er godkendte. Det er kommunens opgave at sikre denne beskyttelse af drikkevandet. Derfor skal Slagelse Kommune lave en indsatsplan for indsatsområderne på Agersø og Omø. Planen skal angive, hvad der er nødvendigt for at beskytte grundvandet og dermed sikre godt drikkevand. Hvad kan vi gøre? Indsatsplanen skal være færdig et år efter, at kortlægningen er afsluttet. Allerede nu ligger der en række forslag fra Naturstyrelsen, som kommunen kan anvende som inspiration. Da nitratforureningen af grundvandet er det største problem på de to øer, er den vigtigste indsats 8 Grundvandet på Agersø og Omø

9 også rettet mod begrænsning af nitratudvaskningen fra landbrugsjorden. Der er flere måder, man kan opnå dette på. En mulighed er at anvende efterafgrøder, som kan binde overskuddet af nitrat. En anden metode er at nedsætte den såkaldte kvælstofnorm, altså at bruge mindre kvælstof pr. hektar opdyrket jord. Driften kan også ekstensiveres, f.eks. ved braklægning eller ved omlægning til græs, f.eks. med græssende kvæg. Der kan endvidere ske en omlægning til økologisk landbrug, som vil medføre et ophør med brug af pesticider. Direktoratet for FødevareErhverv (DFFE) administrerer flere støtteordninger, der blandt andet har til formål at nedsætte nitratbelastningen ved hjælp af miljøvenlig drift. De fleste af disse indsatser kræver samarbejde fra landbrugets side. Derfor er det vigtigt, at kommunen tidligt i indsatsplanarbejdet inddrager landbruget, så alle forstår, at indsatserne er nødvendige. Indsatserne rettet mod nitratforurening kan blive aktuelle inden for de udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat. Selvom det er vigtigt at nedsætte nitratbelastningen, er andre tiltag for at sikre grundvandet også nødvendige. Enkelte ejendomme inden for OSDområderne har i dag stadig tilknyttet en brønd eller boring, som kan forårsage alvorlig grundvandsforurening, hvis de er i dårlig stand. Forurening kan nemlig sive direkte ned i grundvandet langs en utæt boring eller brønd, og forureningen kan herefter sprede sig hurtigt i grundvandet. Derfor bør det sikres, at de brønde og boringer er i god stand, eller at de sløjfes, hvis de ikke bliver brugt. Naturstyrelsen har foretaget en vurdering af nitratsårbarhed samt en udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Indsatserne skal i første omgang foretages i indvindingsoplandene. Grundvandet på Agersø og Omø 9

10 En relevant indsats kunne også være en informationskampagne. Denne kunne for eksempel have fokus på anvendelse af ukrudtsmidler og alternativer hertil, da der er fundet BAM i de fleste af øens vandværksboringer. Da BAM som oftest stammer fra privat anvendelse, er det den enkelte haveejer, kampagnen skal rettes imod. Formålet er at minimere den nutidige pesticidanvendelse i haverne. Dette er kun nogle af de mulige indsatser, som Naturstyrelsen er kommet frem til i undersøgelsen af grundvandsforholdene på de to øer. En samlet oversigt over relevante indsatser kan ses i den redegørelsesrapport, som Naturstyrelsen afslutter kortlægningen med. Vandværkerne Naturstyrelsen har set på, hvordan grundvandsforholdene er i nærheden af indvindingsboringerne til Agersø og Omø Vandværker. Hvad kan det enkelte vandværk og vandværkets brugere gøre for at sikre drikkevandsforsyningen i fremtiden? De vigtigste anbefalinger er beskrevet nedenfor. Grundvandet i to boringer tilhørende Agersø Vandværk har høje indehold af nitrat. I vandværkets tredje boring er vandet næsten nitratfrit. I nærheden af de to nitratbelastede boringer vil frivillige aftaler om at nedsætte gødningsmængden være en god mulighed for at få mindre nitratpåvirkning af grundvandet. Der er fundet BAM i to af vandværkets boringer - dog under grænseværdien. BAM-indholdet kan man ikke gøre noget ved. Men en informationskampagne med fokus på ukrudtsbekæmpelse uden pesticider kan måske forhindre fremtidige fund af de pesticider, der er godkendt til brug i dag. Der er fundet enkelte boringer, nær vandværkets indvindingsboringer, der er vurderet at være i dårlig tilstand. For at mindske risikoen for forurening gennem disse boringer råder Naturstyrelsen til, at boringernes tilstand bliver forbedret. I vandværkets sydligste boring er der fundet olie- og benzinstoffer i ganske små koncentrationer i grundvandet. Vandværket bør undersøge, om disse stoffer kan genfindes i boringens vand og derfor udtage en ny prøve fra boringen. Hvis stofferne genfindes, skal udviklingen i indholdet følges. Naturstyrelsen har foreslået, at indsatserne i første omgang koncentreres i de beregnede indvindingsoplande. Fordi det er i disse områder, der dannes grundvand til vandværkerne og dermed de vigtigste at sikre mod forurening. Omø Vandværk indvinder også nitratholdigt grundvand fra to boringer. Derfor vil det være en god ide også at forsøge at nedsætte nitratbelastningen i nærheden af disse boringer ved indgåelse af frivillige aftaler med landmændene. Der har tidligere været sådanne aftaler, som har forbedret grundvandets kvalitet. Der er fundet BAM i den af vandværkets boringer, der ligger i sommerhusområdet på den sydlige del af øen. Da det sandsynligvis er tidligere tiders brug af ukrudtsmidler, som nu kan spores i grundvandet, sker bekæmpelsen måske stadig - bare med nye produkter. Derfor kan det være en mulighed at gennemføre en informationskampagne i sommerhusområdet med fokus på miljøvenligt havebrug uden bekæmpelsesmidler. I OSD-området på Omø findes enkelte boringer og brønde, hvis tilstand er ukendt, eller hvor det ved et besøg er konstateret, at tilstanden er dårlig. Disse boringer/brønde bør udbedres eller sløjfes, så der ikke kan ske forurening gennem dem. Naturstyrelsen anbefaler samtidig, at enkelte boringer i indvindingsoplandene til vandværkets boringer bliver anvendt til overvågning. Her kan udviklingen i grundvandskvaliteten følges. 10 Grundvandet på Agersø og Omø

11 Hvad sker der nu? Grundvandskortlægningen er nu afsluttet, og Slagelse Kommune skal derfor senest i februar 2013 have udarbejdet et forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for områderne med særlige drikkevandsinteresser på de to øer. Planen skal angive, hvor man skal forsøge at beskytte grundvandet, og hvordan man bedst sikrer den fremtidige forsyning af drikkevand til øernes faste beboere, sejlere og sommerhusgæster. Indsatsplanen skal også indeholde en tidsplan for gennemførelsen af indsatsen mod alle forureningskilder, og hvem der skal udføre indsatserne. Desuden skal planen angive, hvem der skal overvåge grundvandskvaliteten og omfanget af overvågningen. Indsatserne i planen bør være realistiske i forhold til overholdelse af tidsplanen. Men det er også vigtigt at tænke på vandværkernes økonomiske formåen, da de nok også kommer til at skulle betale for gennemførelsen af enkelte indsatser. Indsatsplanen vil blive til i et tæt samarbejde mellem kommunen, vandværkerne og landbruget, som er hovedinteressenten på begge øer. Derfor vil Slagelse Kommune tage kontakt til vandværker og landbrug, så det første udkast til indsatsplanen kan udarbejdes. Planen skal også i høring, så alle vil få mulighed for at komme med kommentarer til planen inden den endeligt vedtages. Hvis de indsatser, der er foreslået i planen, gennemføres, er der gode chancer for, at øernes vandværker også langt ud i fremtiden vil kunne levere godt drikkevand til forbrugerne. Grundvandet på Agersø og Omø 11

12 Hvis du vil vide mere Som afslutning på kortlægningen af grundvandet på Agersø og Omø har Naturstyrelsen Roskilde udarbejdet en redegørelsesrapport med resultater fra de undersøgelser, der er foretaget samt med forslag til indsatser, der skal sikre drikkevandet i fremtiden: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Redegørelse for Agersø- og Omøområdet Du er velkommen til at kontakte Naturstyrelsen Roskilde for yderligere oplysninger: Mette Iwanouw Creutzfeldt Tlf: metij@nst.dk Allan Grambo-Rasmussen Tlf: algra@nst.dk Hvis du har spørgsmål til det kommende arbejde med indsatsplanen kan du kontakte Slagelse Kommune: Mette Dige Ohrt Tlf: mdohr@slagelse.dk Brian Badike Thomsen Tlf: bbtho@slagelse.dk eller Torben Hald Tlf: tohal@slagelse.dk Naturstyrelsen Ny Østergade Roskilde