2013 Pantaenius ske hvad der vil! Nr. 13 sejlbåd væltet under hård storm Under hård storm væltede denne båd over i nabobåden. Læs i bladet hvordan du er forsikret og om forhold, som du skal være opmærksom på, når båden står på land med mast på. Grundstødning: Læs om grundstødning i Norge og redning. Side 4 og 5 Ulykkesforsikring: Se hvordan du kan forsikre dig og din besætning og få dækket nødvendig hjemtransport af båden. Side 6 Forlis: Læs om forlis på koralrev, brug af EPIRB og redning. Side 8 og 9
Seite Side 2 2013 2011 Pantaenius en forsikring som dækker dit behov Pantaenius har i mange år tilbudt en bådforsikring, der som standard dækker de fleste sejleres behov. Men forsikringerne tilpasses hele tiden nye behov. Som noget nyt kan du også få medforsikret dit bådstativ. Hvad er Pantaenius? Pantaenius startede i 1899 i Hamborg. Pantaenius formidlede i mange år først og fremmest erhvervsforsikringer. Efter en brand i en stor bådhal i 1970 erne, hvor mange bådejere oplevede en dårlig dækning, var det klart, at der var behov for at udvikle et forsikringskoncept specielt for lystbåde. Pantaenius udviklede et nyt koncept for forsikring af lystbåde, som bl. a. byggede på en fast aftalt forsikringssum, ingen afskrivninger på grund af alder ved delskader og få undtagelser i dækningen. Dette er fortsat grundkonceptet i forsikringsbetingelserne og lagde grunden til en stor vækst. Siden 1970erne har Pantaenius haft hovedvægt på forsikring af lystbåde. Forsikring af lystbåde tilbydes i dag igennem Pantaenius afdelinger i Tyskland, Danmark, Sverige, England, Monaco, Spanien, Østrig, USA og nu også i Australien, hvor der blev åbnet en afdeling i 2012. Den danske afdeling Pantaenius A/S, der er et forsikringsagentur, servicerer først og fremmest danske, norske og grønlandske kunder. Ved skader i Norge håndteres de som regel sammen med lokale norske takstmænd. Du kan læse mere om Pantaenius her i Pantaenius News og på vores hjemmeside:
No Nr. 14 12 2013 2011 Seite Side 3 Konceptet for forsikringerne er at det skal være overskueligt og enkelt, at forsikre sin båd. Her er nogle af grundene til, at vælge en forsikring igennem Pantaenius. Aftalt forsikringssum. Er båden totalskadet erstattes den med den forsikringssum, som er aftalt i policen. Og ikke handelsprisen, som de fleste bådforsikringer tilbyder som erstatning. Det giver sikkerhed for hvad, du får i erstatning. Navnlig i et presset brugtbådsmarked med stor usikkerhed om priserne. Hvis påhængsmotoren er bådens hovedmotor, erstattes den ved totalskade af motoren, også med den aftalte sum i policen uanset alder og uden afskrivning. Ingen afskrivninger ved delskader. Ved delskade erstattes de nødvendige reparationsudgifter eller genanskaffelsesudgifter uden fradrag for alder. Det gælder også sprayhood, cockpitkalecher, sejl og rig, hvor erstatningen heller ikke er begrænset til en bestemt del af bådens værdi. Skader uden selvrisiko Ved Pantaenius er der ingen selvrisiko ved brand, indbrud, lynnedslag eller transportskader. Og ingen selvrisiko hvis en anden båd sejler på din båd, mens den ligger i havn. Heller ikke selv om man ikke kan finde skadevolder. Mulighed for tillægsforsikringer Uanset om du sejler jolle, sejlbåd, trailer- eller trollingbåd eller en større motorbåd, har du sjældent brug for at udvide din forsikringsdækning, når du har forsikret igennem Pantaenius. Din kaskoforsikring dækker, også hvis båden ligger i vandet hele året. Som standard har du et stort sejladsområde og du skal ikke tegne tillægsforsikring, hvis båden skal transporteres på trailer inden for Europa. Men skal du på langtur til f. eks. Middelhavet eller længere væk finder vi normalt let en løsning, der passer dig. Du har også mulighed for at få dækning af din ny hovedmotor de første fem år for interne skader. Vil du bruge båden til udlejning, kan du også få dækning af skader, som opstår under udlejning. Skader og kundebetjening Vores skadesmedarbejdere er selv sejlere. De kender de lokale reparatører og fagfolk, men har også et stort internationalt netværk, som især langturssejlerne nyder godt af. Har du brug for et tilbud eller har du brug for ændringer af din forsikring, betjenes du også af en erfaren medarbejder. Bådstativer kan nu forsikres Mange bådejere anskaffer nye kostbare bådstativer og som noget nyt kan vi tilbyde at udvide kaskoforsikringen til også at dække nye frabriksfremstillede bådstativer. Bådudstillinger Boat Show 2013 i Danmark løber denne gang af stabelen 22-24 februar samt 1-3 marts i Messe C i Fredericia. Dette Boat Show bliver en jubilæumsudstilling, da det er den 25. udstilling i rækken, og Pantaenius A/S vil naturligvis være at finde midt i Messe C s store hal A sammen med de øvrige medlemmer af søsportens brancheforening Danboat. Bådudstillingen Sjøen for Alle i Norge vil for første gang blive afholdt i Telenor Arena, Fornebu i 2013. Søsportens brancheforbund i Norge Norboat har taget dette initiativ for at komme tættere på messens udstillere og publikum. Derved vil man forsøge at imødekomme og reducere omkostningerne for bådudstillerne, da det vurderes, at fordelene er at komme tættere på Oslo, og dermed opnå en mere enkel transport. Arrangørerne håber ved denne beslutning, at publikumstallet samtidigt vil stige. Hvad dækker bådens ansvarsforsikring? Efter søloven er du erstatningsansvarlig, hvis du for. Eller at erstatningskravet er urimeligt højt. I laver en fejl, som er årsag til en skade på andre. F. disse tilfælde vil ansvarsforsikringen afvise kravet eks. at du ikke overholder din vigepligt. Ansvar på og betale eventuelle sagsomkostninger. Tabes grund af fejl er dækket bådens ansvarsforsikring. sagen, fordi du findes erstatningsansvarlig, dækker Endvidere siger lovgivningen, at bådejere er ansvarsforsikringen. ansvarlige for forureningsskader. F. eks. hvis båden synker og slipper olie ud. Dette ansvar er også Bedre dækning hos Pantaenius dækket af ansvarsforsikringen. Pantaenius ansvarsforsikring dækker også ansvar for vandskiløbere og paraglidere som Afvisning af urimelige krav trækkes efter båden. Endvidere dækkes udgifter Hvis du ikke har begået en fejl, er du ikke til eftersøgningsudgifter, hvis man utilsigtet er ansvarlig, og andre kan ikke kræve erstatning kommet til at udløse nødhjælpsudstyr som EPIRB af dig (bortset fra det lovbestemte ansvar for og GMDSS. Pantaenius ansvarsforsikring dækker forureningsskader). Det kan ske, at andre vil gøre op til 50.000.000 kr. og du får et internationalt dig ansvarlig for en skade, som du ikke er ansvarlig forsikringsbevis. Pantaenius A/S står som altid klar på disse bådudstillinger til at betjene vore kunder og besøgende på messen. Kom og få et uforpligtende tilbud på bådforsikring eller bare en snak om de udfordringer, man som sejler kan møde. Vi tilbyder gode råd ikke kun om forsikringer, men også om skadeforebyggelse, sikkerhed, bjærgning, vinterarbejde og meget mere. Ses vi? Forårets bådmesser 2013 Fredericia Boat Show Stand A 1226 22/2-24/2 og 1/3-3/3 Allt för sjön Stockholm 2/3-10/3 Sjøen for Alle Oslo 12/3-17/3 Dra til Sjøs Bergen 4-7 april
Seite Side 4 2013 2011 Norsk seilbåt reddet etter voldsom grunnstøting Vi bringer her historien fra den norske Pantaenius kunde Knut Kristoffersen om grunnstøtingen i hans Dufour 35, og hvordan han unngikk å synke ved å sette den på grunn mellom klipper, og hans historie om berging og reperasjon av båten. Olivia sto på kjølen og fortøyd slik at denne ikke skullle gli ut igjen. Grunnstøting Mandag 21. mai ca kl 1700. Jeg har gått fra Bergen tidlig morgen og har Florø som mål. Dårlig seilvær (vindstille og sol) og jeg går for motor med en fart av ca 6,5 7 knop. Jeg går med autopilot. Brukte denne slik at når jeg kommer fram til et navigasjonspunkt legger jeg inn neste. Har alltid brukt autopilot på denne måten da jeg føler jeg har bedre kontroll, og at jeg da må være aktivt med i navigeringa underveis. Jeg har lagt Alden den norske hesten bak meg når det plutselig smeller. Jeg har gått på et skjær! Jeg er usikker på om jeg har oversett skjæret på kartet eller om jeg bare har vært for langt ute av kurs. Båten vil jo vekselvis være til babord/styrbord for angitt kurs. Jeg har alltid seilt solo, og har hatt flere lengre turer, bl a sist sommer Oslo Bergen Shetland Farsund Limfjorden Skagerak Oslo. Årets seiltur har vært en lang drøm og skulle gå til Vega utenfor Brønnøysund i Nordland fylke. Jeg er vokst opp der. Strandsetting Etter grunnstøting var jeg selvfølgelig usikker på hva som hadde oppstått av skade. Det ble imidlertid raskt klart for meg at båten tok inn vann. Mener at jeg gjorde første observasjon av dette framme ved badet. I etterkant er jeg litt usikker på rekkefølgen av hendelsene da jeg kjente adrelanin kokte og jeg måtte kjempe for å beholde roen. Jeg observerte etter muligheter for å nå land, og satte umiddelbart kurs mot Moldøyna. Jeg bestemte meg for å sende ut Mayday. Hoppet ned i salongen for å sende fra stasjonær VHF ved kartbordet da denne er sterkere enn håndholdt VHF. Jeg så ikke da at dørken allerede var løftet opp noe av vannet som trengte inn. Derfor ga gulvet etter og jeg vred kneet mitt kraftig. Dette har også blitt reparert i etterkant av hendelsen. Jeg tok meg da umiddelbart opp i cockpit og fikk sendt ut Mayday og gitt poisisjon fra håndholdt VHF til Florø radio. Fikk bekreftelse på motatt Mayday og posisjon og melding om at RS Erik Bye ble sendt ut til min posisjon.
No Nr. 14 12 2013 2011 Seite Side 5 Olivia longside Erik Bye. Se slangen fra lensepumpe fra skylight. Olivia på verft i Florø. Se stropper fra kranen. Framme ved Moldøyna fant jeg en liten vik jeg tenkte kunne bli redningen for båten. Motoren "døde ut" noen meter før jeg nådde fram, men jeg hadde nok sig i båten og fikk den inn i vika med noen få centimeter klaring for kjølen og fikk fortøyd slik at denne ikke skulle gli ut igjen. Båten sto da på kjølen, men hadde kontakt med fjell både på babord og styrbord side av bunnen. Jeg var derfor bekymret for at den skulle få ytterligere hull i bunnen. Jeg fikk reddet ut en del av jeg hadde inne i båten: PC, kamera, båtpapirer, noen bilder, sykkel samt noen bøker og kart. Jeg var redd for å være inne i båten av frykt for at den skulle gli ut. Jeg var nedi vannet foran båten for å se om jeg hadde mulighet for tette hull, men klarte ikke å finne det. Jeg var dessuten redd for å komme for nært båten av frykt for å bli klemt fast mellom båt fjell. Berging av båten Tror jeg ventet noe over en time før RS Erik Bye var framme hos meg. De satte ut lettbåt og konstaterte at det var bra med meg. De satte umiddelbart igang med å prøve å redde båten. Fikk ombord lensepumpe. Dykker gikk ned for å finne hullet, men måtte gi seg pga faren for å komme i klem. Han skar opp en sofapute for å prøve å tette hull ved tunnel ved baugthruster. Dette lyktes ikke. De konkluderte med at båten måtte trekkes ut for å unngå at den ble malt i stykker slik den lå. Dette ble gjort og de fortøyde båten longside Erik Bye. De fikk satt ned en enda kraftigere lensepumper og klarte å få kontroll med vannet ved at de lenset mer enn lekkasjer. Båten ble så tauet inn til Florø og tatt inn på STX verft i Florø. På vei inn til Florø fikk jeg låne mobiltelefon av redningsselskapet og gitt melding til familie og til dere i forsikringsselskapet. Min egen mobil "sluknet" etter å ha vært i vann. Jeg opplevde hjelpen som ble gitt fra folka ombord i RS Erik Bye som meget god, både i forhold til støtten de ga meg personlig og arbeidet med å redde båten. Reperasjon av båten Olivia er nå tilbake i sin hjemmehavn på Dronningen i Oslo. Etter at jeg hadde gått på grunn vil jeg beskrive det som har skjedd som en "solskinnshistorie". Takstmann reiste etter noen dager opp til Florø og gjorde en besiktigelse av skadene. Det ble klart at disse var store både med tanke på vanninntrengning som gikk ut over kabling, elektronikk, interiør, og motor samt strukturskaden i baugen. Mitt ønske var å kunne beholde båten dersom jeg fikk garantier på at den ville være like god som tidligere. Båten hadde blitt betydelig oppgradert de siste årene med ny motor, nytt teakdekk og ny elektronikkutrustning. Opplevde at det ble gjort en grundig vurdering på dette av takstmann. Samme takstmann var også opptatt av at det verkstedet som skulle reparere båten måtte dokumentere kvaliteten på arbeidet. "Fasit" ble at båten skulle til Mathis Værft i Aalborg. De kom opp til Florø og gjorde en midlertidig reperasjon. Jeg hadde selv en fin 5 dagers seilas ned til Aalborg med navigasjon på "gammelmåten" med kart og kompass. Arbeidet som ble gjort av Mathis Både i Aalborg lyste kvalitet fra A til Å. Jeg fikk også anledning til å gjøre en del arbeider selv på båten, arbeider som ikke var relatert til skaden. Og bedre plass å lære båt finnes jo ikke! Til slutt: Jeg skulle jo gjerne vært uten erfaringen med grunnstøtingen, men i ettertid sitter jeg med med mange viktige erfaringer, og gode opplevelser. Og jeg vet at jeg har en båt jeg kan stole 100% på. Mye takket være god behandling av Pantaenius og Mathis Værft. Jeg håper jo at jeg etter dette jeg skal være med å gi sannhet til det gamle ordtaket om at det finnes 2 typer sjøfarere : De som har gått på grunn og de som kommer til å gå på grunn. Læs mere på nettet www.redningsselskapet.no www.nrk.no/nyheter/distrikt/ nrk_sogn_og_fjordane/1.8158329
Seite Side 6 2013 2011 En ulykkesforsikring som dækker sejlernes behov Pantaenius har udviklet en ulykkesforsikring for bådejere, som tager udgangspunkt i sejlernes behov. Her skete der heldigvis ingen personskade. Men Pantaenius Yacht Ulykkesforsikring dækker også skader på dem, som ulønnet hjælper dig med vedligeholdelse af båden. Mange er forsikret mod ulykker i fritiden igennem en fritidsulykkesforsikring. Og en del bådejere har tegnet en bådulykkesforsikring, som dækker ulykker ved brug af båden. Så skulle man tro, at besætningen altid er dækket. Men det er ikke tilfældet. Huller i forsikringsdækningen Problemet er at bådulykkesforsikringer ofte kun dækker ulykker ved sejlads, landgang og ombordstigning. Men ikke dækker ulykker ved brug af dykkerudstyr, eller vandski. Og mange fritidsulykkesforsikringer undtager dykning, brug af faldskærm og lignende, medmindre forsikringen er udvidet til at dække disse former for farlig sport. Pantaenius lukker hullet og udvider dækningen Pantaenius har i mange år tilbudt en ulykkesforsikring, som ikke kun dækker sejlads, landgang og ombordstigning, men også dækker ulønnet hjælp ved søsætning, optagning, vedligeholdelse, ombygning og reparation af båden. Pantaenius har udvidet dækningen, så bådens ulykkesforsikring også dækker ulykker ved brug af bådens vandsportsudstyr, som f. eks. brug af vandski og snorkling og dykning fra båden. Ved en ulykke udregnes erstatningen efter en invaliditetsgrad som fastsættes efter arbejdsskadestyrelsens tabel. Ved ulykker med dødsfald udbetales en aftalt erstatning. Hjemtransport af båd, patienttransport og redningsomkostninger Pantaenius har også udvidet dækningen, så ulykkesforsikringen kan dække udgifter til hjemtransport af båden og af tilskadekomne, når det er nødvendigt. Og forsikringen kan dække udgifter til eftersøgning og redning. Dækning af SAR s omkostninger ved Svalbard Blandt især norske sejlere er det blevet populært at sejle til Svalbard. Den norske sysselmand kræver garanti for SAR s omkostningerne til redning før man kan få tilladelse til, at sejle i disse farvande. Men med Pantaenius bådulykkesforsikring kan du normalt undgå at stille denne garanti, da ulykkesforsikringen dækker omkostningerne ved eftersøgnings- og redningsomkostninger også ved ture på land i op til 48 timer. Erstatter ikke en rejseforsikring En ulykkesforsikring tegnet igennem Pantaenius erstatter dog ikke en rejseforsikring, som også dækker hjemrejse ved sygdom, som ikke skyldes en ulykke. Men Pantaenius ulykkesforsikring dækker sejlernes specielle behov, herunder nødvendig hjemtransport af båden som følge af en ulykke. Dobbelt dækning ved dobbeltforsikring Hvis ulykken både er dækket af Pantaenius ulykkesforsikring og en anden ulykkesforsikring, f. eks en fritidsulykkesforsikring, kan man få erstatning for varig personskade og dødsfald fra begge forsikringer.
No Nr. 14 12 2013 2011 Seite Side 7 Norge innfører internasjonalt Båtførerbevis ICC Fra Thorvald Harberg, ejer af Bergen Båtskole, har vi modtaget denne artikel og artiklen om nye regler for fritidsskippercertifikat i Norge. Du kan ta testen for begge deler dersom du gjennomfører prøven med en seilbåt med tilstrekkelig motorkraft. For begge tester må båten være større enn 10 meter skroglengde og ha nødvendig navigasjons og sikkerhetsutstyr på plass. Noen av skolene har egne båter som du kan ta testen med. Trening for ISAF sikkerhetskurs for havseilas. Det norske båtførerbevis kan bli internasjonalt dersom du avlegger en praktisk prøve i tillegg til den teoretiske testen. Dette ble gjort tilgjengelig i Norge fra mai 2012. Skal du leie eller bruke båt i utlandet vil dette etter hvert bli krevd som eneste gyldige norske bevis. Foreløpig er noen få skoler godkjent av Sjøfartsdirektoratet for testen, som du kan ta med motor eller seilbåt. For internasjonalt båtførerbevis ICC kreves det som et minimum bestått båtførerprøve (høyere eksamen godkjennes også f.eks. D5L) i tillegg til den praktiske testen. Kravet til både teoretisk og praktisk prøve gjelder uansett alder, her er det ikke fritak i forhold til alder slik det er for det norske båtførerbeviset! Skal du ha ICC-bevis for motorbåt; Må testen tas med båt med motor. Skal du ha ICC-bevis for seilbåt; Må testen tas med seilbåt. Mer informasjon om beviset, testen og hvor du kan ta den praktiske prøven finner du på sjøfartsdirektoratets web www.sjofartsdir.no/sjofolk/ sertifikater/batforerbevis/ Vær oppmerksom på at både Fritidbåtskipper / fritidskipper sertifikatene og det norske båtførerbeviset kun gjelder for føring av norske fartøy. D5LA som er et world wide fritidskipper sertifikat gjelder også kun for føring av norske fartøy i utlandet og gir ikke automatisk tillatelse til å bruke utenlands registrert båt, for eksempel dersom du leier eller låner en båt. Heller ikke dersom du kjøper en båt og beholder utenlands registrering på den og ikke overfører den til et av norske registrene! Nye regler for fritidskippersertifikat i Norge D5L / D5LA Fra januar 2012 endret sjøfartsdirektoratet reglene for D5L / D5LA sertifikatene. Tidligere var betegnelsen for disse sertifikatene Fritidbåtskippersertifikat og hadde en begrensing oppad til 50 brutto tonn. Hvis du i dag har behov for et sertifikat for å føre båt større enn 15 meter skroglengde heter sertifikatet Fritidskippersertifikat og gjelder for fartøy opp til 24 meter skroglengde i stor kystfart. Dermed er det en langt enklere definisjon å forholde seg til. Den samme endringen gjelder for world wide sertifikatet D5LA. D5L kursene dekker den teoretiske og praktiske opplæringen som kreves for å føre et norsk fritidsfartøy i stor kystfart (inntil 20 nautiske mil av grunnlinjen, pluss området mellom Lindesnes Limfjordens vestmunning og Karlskrona Svinemünde). D5LA sertifikatet gir rett til å føre norsk fritidsfartøy med skroglengde inntil 24 meter i uinnskrenket fartsområde (alle farvann). Har du et eldre sertifikat med 50 brutto tonn grense, kan du nå konvertere det til det nye regelverket for å føre fartøy opp til 24 meter skroglengde ved å fylle ut søknadsskjema som ligger på sjøfartsdirektoratets web; www.sjofartsdir.no/sjofolk/sertifikater/ fritidsbatskippersertifikat/ Husk å legge ved ditt gamle sertifikat og nytt passfoto.
Seite Side 8 2013 2011 Reddet efter møde med koralrev Pantaenius bringer her Kjeld Hummers beretning om redningen efter grundstødningen på et koralev 400 km fra land. Ja, der er nok nogle som undrer sig over, at jeg er tilbage i Danmark så tidligt, men jeg måtte forlade FREEDOM på et rev i Stillehavet. Jeg vil her give en kort beskrivelse af, hvad der skete og min vurdering af hvad, der burde være minimum af udstyr på en båd for at tilkalde hjælp, uanset om man sejler i nordeuropæiske farvande eller på de store oceaner. Natten mellem den 13-14. juli ved 23:30 tiden sejlede vi på et rev, som hedder Indispensible Reef. Det er placeret østsydøst for Salomon Øerne. Vi var på vej fra Vanuatu til Port Moresby på Papa New Guinea. Hvad grunden er, kan jeg stadig ikke forstå. Vort track skulle være mere end 60 nautiske mil fra det område som er aftegnet lyseblåt på kortplotteren, og området var ikke mærket med nogen form for kendetegn på, at der ved lavvande skulle være land. Vi sejlede på en ren plat læns og vinden kom fra østsydøst, og vores kurs var FREEDOM strandet på revet. omkring 265 til 290 grader med vindroret i fuld aktivitet. en befriende oplevelse, når man befinder sig på et rev 400 km fra nærmeste land. Pantaenius nu også i Australien Lederen af kontoret i Australien James Mac Phail og Michelle Rathgeb. Pantaenius åbnede i 2012 en afdeling i Sydney i Australien. Lederen James Mac Phail er en passioneret sejler og en erfaren kapsejler med stort kendskab til den australske bådbranche. Med åbningen af kontoret er Pantaenius' internationale netværk styrket. Klokken 23:20 hørte vi den lyd, som ingen sejler ønsker at høre, og det er når noget rammer kølen. Men det holdt ikke op og pludselig begyndte båden at krænge. Vi var ikke sejlet mod noget massivt men var pludseligt på lavt vand. Da jeg var klar over at vi stod fast på et rev og det blæste kraftigt aktiverede jeg klokken 23:35 distress knabben på SSB radioen og aktiverede samtidig bådens EPIRB samt PLB. Efter en time kommer den første kontakt med en station, som jeg mente var Australsk. De spørger om hvor mange vi er ombord og om vi tager vand ind. Jeg fortalte, at vi stod fast på et rev, men at jeg ikke mente, at vi tog vand ind. Da båden havde en krængning på 45 grader og stod på en meters vand, jeg var på det tidspunkt ikke i stand til at vurdere, om skroget var blevet smadret ved grundstødningen. Da denne kontakt var blevet etableret, vidste jeg, at vi var reddet: Den fornemmelse at tale med en person, som er tilknyttet en SAR tjeneste, er Ved 02.15 tiden ser vi i det fjerne et hvidt lys, som hurtigt kom nærmere. Det var en Australsk SAR helikopter, og vi fik affyret 4 nødraketter for at være sikre på, at de havde set os. Vi brugte en del datoudløbne raketter, som vi havde ombord, og alle fungerede som de skulle. Vi fik meget hurtigt kontakt med besætningen via vores håndholdte VHF radio. Helikopteren fløj rundt om os et par gange og meddelte os, at de ville komme tilbage ved solopgang, da de skulle tilbage til en lille ø ved navn Renall for at tanke op. Ved solopgang kom helikopteren tilbage og alt gik lige efter bogen. Vi blev modtaget af en ung kvindelig frømand, som blev hejst ned til os, og som inden hun ramte vandet som med et stort smil på læberne kom med ordene good morning. Det var utroligt befriende, men samtidig også en bedrøvet følelse, at side oppe i helikopteren og skulle sige farvel til sit skib, som havde været ens hjem i mange år.
No Nr. 14 12 2013 2011 Seite Side 9 Udstyr og forsikring på langtur Min konklusion er, at med den oplevelse jeg har haft, at minimum en PLB bør befinde sig på enhver sejlbåd uanset om man sejler i Nordiske farvande eller på de store have. Har man også en håndholdt VHF radio er man dækket sikkerhedsmæssigt ind. Men samtidig kan jeg på det kraftigste anbefale, at man ikke afmelder sin forsikring under transportsejllads som mange sejlere har for vane at gøre for at spare på forsikringspræmien. Man hører fra den gruppe af sejlere, at der ikke sker noget, når man er på havet. Jeg kan blot bekræfte, at hvis jeg havde fulgt de mange sejleres råd havde jeg ikke stået 3 uger efter med min forsikringssum fra Pantaenius i Skive sat på min konto, og havde ikke kunnet købe mig en ny brugt båd. Hvad er EPIRB og PLB? EPIRB En forkortelse af Emergency Position Indicating Radio Beacon PLB En forkortelse af Personal Locating Beacon. I nødsituationer udsender de et nødsignal med oplysning om bådens eller personens position. En PLB er rettet mod solosejleren, der bærer den på sig. En EPIRB er rettet mod båden og kan dermed udløses af alle ombord eller automatisk. Hvis man anskaffer sig en EPIRB eller en PLB, skal den registreres hos den relevante nationale myndighed. I Danmark er det Søfartsstyrelsen. I forbindelse med registreringen indkodes et MMSI nr. (det sker typisk af forhandleren). EPIRBen registreres sammen med båden og monteres på en holder på båden, som den frigøres fra i nødsituationer. PLBen registres sammen med brugeren (den registreres på samme måde som EPIRB) og bæres af brugeren. EPIRBen har den fordel, at den er designet til at flyde i opretstående stilling i vandet og kan derfor udsende et signal, mens den ligger i vandet. PLB er beregnet til at sende, mens den bliver holdt i hånden. Nogle af dem kan dog flyde, så de ikke er væk, hvis man taber dem. Udløsning af EPIRB Kategori 1 EPIRBer kan udløses ved, at brugeren hiver i en pin eller fjerner en clips for at frigøre den. Herefter aktiveres den ved tryk på en knap eller ved kontakt med vand. EPIRBen kan ikke udsende signal under vand og skal derfor frigives fra båden, inden den synker. En EPIRB kan ikke synke! Den store forskel på de forskellige modeller er blot hvordan de aktiveres enten manuelt, eller ved kontakt med vand eller via en hydrostatisk udløser, der frigiver EPIRBen på grund af vandtrykket på 3-5 meters dybde. De float free modeller udløses med hydrostatisk udløser, og er også vandaktiverede. Kategori 2 EPIRBer er placeret i en holder, som på grund af vandets pres frigiver EPIRBen når den er under ca. en meter vand. Herefter flyder den op til overfladen og udsender automatisk nødsignal, uden at bruger skal aktivere den. De fleste EPIRBer har mulighed for at blive udløst både manuelt eller automatisk. Jeg vil blot udtrykke min største anerkendelse til Pantaenius over den hurtighed hvormed de gav mig mulighed for at kunne komme videre med mit sejlerliv. TAK Dækket af Pantaenius Hvis man ved en fejl kommer til at udløse EPIRBen, vil redningsmyndighederne først forsøge at kontakte bruger og andre af de kontaktpersoner, som er oplyst ved registreringen, for at afklare om det er et fejlopkald. Det sker sjældent, men skulle man blive afkrævet udgifter til redningsaktion, fordi man ved en fejl har aktiveret EPIRPen, er de dækket af bådens ansvarsforsikring hos Pantaenius.
Seite Side 10 2013 2011 Skal båden stå med mast på og hvad siger forsikringen Man bør overveje fordele og ulemper ved at lade masten stå på båden om vinteren. Vi belyser de vigtigste spørgsmål. Der er to fordele ved at lade masten stå på båden uanset om båden kommer på land eller bliver i vandet. Du sparer tid til af- og tilrigning og du undgår ulykker med mastekranen. Især ved større både spares tid ved af- og tilrigning på grund af riggens størrelse og vægt. Men man kan ikke bare lade båden ligge i vandet eller tage den på land med mast på. Båden og riggen skal forberedes til vinteren. Ellers får man unødvendigt slid på riggen og belastning af båden. Spørger man en rigger, vil denne anbefale, at man tager toppen af trykket på vant og stag, så riggen ikke belaster båden med fuld spænding. Riggen skal dog stadig være spændt så hårdt op, at masten aldrig kan stå og pumpe. Masten og rig skal kontrolleres Ulempen ved at lade masten stå på er, at man ikke får kontrolleret sin mast og rig. Nogle riggere anbefaler, at man tager masten af hvert andet år for at kontrollere den grundigt, dog afhængigt af hvor meget man sejler. Wirene skal tjekkes for lus. En lus i en enkelt kordel er ikke faretruende, men lus er tegn på at riggen er ved at sprød og udtjent. Terminaler og beslag på masten bør tjekkes for revnedannelser. Ved rustfri beslag på masten kan der opstå tæring, der ses som hvidligt pulver eller andre tegn på tæring i overgangen mellem aluminium og rustfri stål. Er der tegn på tæring bør beslaget afmonteres for kontrol, da tæringen kan betyde en knækket mast. Salingerne skal naturligvis også kontrolleres for skader. Blokke og bevægelige dele skal tjekkes for snavs og slitage. Hvis man afvasker og smører de bevægelige dele med et egnet specialmiddel spares tid og kræfter, når sejlet skal sættes. Masteprofilet bør beskyttes mod salt og snavs med silikoneolie eller et specialmiddel til formålet. Sejl og løbende rig skal af Vælger man at lade masten stå på båden, bør man fjerne sejl og løbende rig. Hvis ikke bliver sejlene og fald slidt unødvendigt af vejr og vind. Og lejer i skivgatter får et skævt slid, når faldene står og bevæger sig lidt på samme sted i gennem længere tid. Fald og andet tovværk bliver også slidt af snavs og sollys. Fald og anden løbende rig kan trækkes ud af masten ved at binde eller tape en tynd lidseline til enden af tovværket, så man har mulighed for at vaske og rengøre det. Om foråret trækkes tovværket tilbage med de tynde liner. Undgå ulykker med sejl og bomme som blæser ud Hvert år sker der skader ved at rullesejl blæser. Udover skade på sejlene sker der også skader på nabobåde. Står båden i stativ på land kan belastningen blive så stor, at båden vælter. Endvidere bør bommen også afmonteres, så den ikke kan svinge ud og skade nabobåde. Belastning af skroget Båden belastes hårdere i storm, når den står med mast på land. Ligger båden i vandet med mast
No Nr. 14 12 2013 2011 Seite Side 11 på, kan den krænge og fjedre i fortøjningerne i blæsevejr. Det kan den ikke, når den står på land, hvor den kun belastes af stativets plader i læsiden, når det blæser. Der findes dog stativer med ekstra støtter, som især er beregnet til større både, som står på land med mast på. Overvejer man, at lade sin båd stå på land med mast på, bør man spørge leverandøren om stativet er dimensioneret til den ekstra belastning, som masten giver. Hvordan dækker kaskoforsikringen Der kan ikke gives noget enkelt svar på, hvordan kaskoforsikringen dækker, hvis båden står på land med mast på. Som bådejer er man nødt til at undersøge de betingelser, som ens eget forsikringsselskab har. Problemet er nemlig at nogle selskaber har/har haft forbud mod det. Og nogle selskaber stiller bestemte betingelser, som skal være opfyldt. Et selskab har som betingelse, at stativet udover at være dimensioneret til bådens størrelse, også skal være godkendt af havnen til at lade båden, stå med mast på og det gælder uanset om det er bådejerens eget stativ, eller om det er købt igennem havnen. Sådan er du forsikret ved Pantaenius Er du forsikret igennem Pantaenius, er svaret mere enkelt. Pantaenius har ikke nogle bestemte betingelser, som skal være opfyldt for, at båden er forsikret, hvis båden skal stå med mast på. Stativet skal ikke på forhånd være godkendt eller anbefalet af havnen eller Pantaenius, for at båden er forsikret, hvis den står på land med mast på. Men for at undgå skader anbefaler Pantaenius, at man hos leverandøren sikrer sig, at stativet er dimensioneret til båden med mast på, og hvordan det bør anvendes. Og at man afmonterer sejl og bomme. Erstatning hvis en nabobåden vælter med mast på Kan jeg få erstattet skaderne på min båd, hvis nabobåden står med mast på og vælter over i min båd, så den bliver skadet? Hvis du har kaskoforsikret din båd, er svaret enkelt, da din egen kaskoforsikring normalt dækker skaderne på din båd. Det er så op til dit forsikringsselskab, at gøre regres mod ejeren af den båd, som væltede. Du risikerer højst at skulle betale din selvrisiko og evt. bonustab. Har du ikke kaskoforsikring, er det straks sværere. Vælter nabobåden, fordi ejeren har lavet en fejl, f.eks. hvis stativet er for lille, er han ansvarlig og skaden dækkes af hans ansvarsforsikring. Men har ejeren f. eks. fulgt stativleverandørens anbefalinger og kan du ikke bevise, at nabobådens ejer har begået en fejl, som er årsag til at båden vælter, kan hans ansvarsforsikring afvise at erstatte skaderne. Det kan derfor være op ad bakke, at få erstattet skaderne på sin båd, hvis man ikke har kaskoforsikring på sin båd. Det sker faktisk, at både vælter på land med mast på eller høj vinterpresenning, uden at man kan gøre dem ansvarlig for skader på nabobåd. Bemærk at de fleste stativer (LP stativer) er med ekstra støtter, som fordeler trykket på skroget
Side 12 2013 Følg pantaenius på facebook Kontakt Nu kan du også følge Pantaenius på Facebook. Vil du opdateres med nyheder og oplysninger fra Pantaenius, og samtidigt få nyheder fra sejlsportens verden. Både fra ind- og udland. Det eneste du skal gøre er at gå ind på www.facebook.com/ pantaeniusyachtinsurance og klikke på Synes godt om. Du kan også bruge din smartphone til at scanne QR koden og komme ind på vores Facebook side, hvor du kan vælge at synes godt om. Du kan også gå ind på vores hjemmeside på og klikke to gange på F Recommend. Så vil du automatisk følge Pantaenius på Facebook. Tilmeld dig til vores nyhedsbrev Danmark Pantaenius A/S Østerbro 11, 7800 Skive Tel. +45-97 51 33 88 Fax. +45-97 51 33 89 info@pantaenius.dk Sverige Malmø info@pantaenius.se Tyskland Hamburg info@pantaenius.com Storbritannien Plymouth info@pantaenius.co.uk Få de seneste Pantaenius nyheder tre gange om året! /nyhedsbreve Monaco Monaco monaco@pantaenius.com Scann QR-koden og hent Pantaenius iphone App så kan du anmelde skader direkte på din iphone. Østrig Wien info@pantaenius.at Spanien Palma de Mallorca info@pantaenius.es USA New York/Newport/Annapolis inquiries@pantaenius.com Australien Sydney info@pantaenius.com.au Nødnumre Kolofon Normal kontortid er 9-16 ugens 4 første dage og 9-15 fredag på telefon nummer +45-9751 3388. Uden for kontortid kan følgende numre anvendes i nødstilfælde: John Bislev:....+45-2122 0888 Tom Nielsen:...+45-2137 0211 Lars Larsen:....+45-4044 8018 Gert Toft:...+45-2254 3374 Michael Møller:...+45-2230 3733 Udgiver Pantaenius A/S Østerbro 11 7800 Skive Tel. +45-9751 3388 info@pantaenius.dk