Patientvejledning. Slidgigt i tommelfingerens. Stivgørende operation og Weilby-Burton



Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Pande-/øjenbrynsløft

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Tibiaosteotomi. Kileoperation i knæ pga. slidgigt

Patientvejledning. Struma. Forstørret skjoldbruskkirtel

Transkript:

Patientvejledning Slidgigt i tommelfingerens rodled Stivgørende operation og Weilby-Burton

Slidgigt er den mest almindelige form for gigt i verden. Det er en nedbrydende (degenerativ) gigtform, der kan ramme skelet, muskler og led herunder også håndens led. Tommelfingerens rodled er placeret ved håndleddets bøjefure. Det forbinder tommelens mellemhånds knogle med en af de 8 håndrodsknogler også kaldet trapezbenet. Leddet belastes meget under daglig brug, og da leddet samtidig er meget bevægeligt, bliver det sårbart. Årsager til slidgigt Slidgigt i tommefingerens rodled er meget almindeligt, men det optræder hyppigst hos midaldrende kvinder. Brud ved basis af tommel fingerens rodstykke kan udløse slidgigt i tommel fingeren, idet der efter et brud kan opstå ujævnheder i ledfladerne, som med tiden fører til slidgigt. Leddet kan også angribes af leddegigt. Oftest opstår tilstanden dog uden nogen ydre anledning. Symptomer ved slidgigt Slidgigt i tommelfingerens rodled giver smerter ved kraftgreb, fx ved vridning af en klud eller ved forsøg på at åbne et fastsiddende låg på et glas. Bevægelig heden i rodleddet kan blive reduceret, så tommelen ikke kan føres ud fra hånden. Rod stykket kan forskydes udad, så der dannes et fremspring på tommelfinger siden af håndleddet. Behandlingsmuligheder Der er flere behandlingsmuligheder. Man kan forsøge at stabilisere med en skinne, men dette giver sjældent en tilfreds stillende effekt, da skinnen er besværlig i daglig brug. Blokadebehandling kan give forbigående lindring. Stivgørende operation af tommelens rodled giver oftest god lindring. I svære tilfælde er en såkaldt Weilby- Burton operation et godt alternativ, idet den giver effektiv lindring hos flertallet af dem som bliver opereret. Den kaldes også for en rodleds plastik. Ved operationen fjernes den lille håndrods knogle (trapezknoglen), der ligger ovenfor tommelens rodstykke. Denne erstattes af en seneknude, der er fremstillet ved at tage dele af en sene ned til hånd leddet. En offentliggjort efter undersøgelse har vist, at 92 % af de opererede patienter var tilfredse med resultatet. 2

Tommelens mellemhåndsknogle Tommelens rodled Trapezbenet Håndroden Yderled Mellemled Grundled Fingerknogler Mellemhåndsknogler Rodled Krogben Pyramideben Trapezben Ærtben Trapezlignende ben Håndrodsknogler Håndens anatomi Hovedben Bådben Måneben 3

Endelig kan en rodledsprotese også være en mulighed. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation kommer du til forundersøgelse hos en af vores speciallæger i håndkirurgi. Ved forundersøgelsen taler I om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din hånd, og der skal desuden foreligge røntgen billede af hånden. Ud fra dette vurderer special lægen omfanget af slidgigten og forklarer dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger. Sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Speciallægen vil i så fald gennemgå forløbet samt mulige bivirkninger og komplikationer med dig. I taler desuden om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er først og fremmest at lindre smerterne. Langt de fleste er godt tilfredse med resultatet og oplever lindring af smerterne. Den generelle helbredsmæssige tilstand og erhvervs mæssige krav kan også have betydning i forhold til, hvad der kan forventes af operationen. Det kan tage lang tid, før der ikke er smerter længere, så det er vigtigt, at du har tålmodighed i efterforløbet. Der vil være hævelse og en vis ømhed i leddet i måneder efter behandlingens afslutning. Tommelfingeren kan permanent føles lidt svagere efter operationen og evt. kommer der en vis reduktion af grebsbredden. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Du aftaler med speciallægen ved for undersøgelsen, hvordan du skal bedøves til operationen. Du får enten en nerveblokade (blokade), hvor hele armen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig 4

Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. Operation Operationen varer ca. 1 ½ time. Hånden sprittes af 2 gange for at desinficere huden. Operationen bliver lavet i blodtomhed. Dvs. der bliver lagt en stram blodtryksmanchet på overarmen. Denne nedsætter blodtilførelsen til hånden under operationen. Dermed får speciallægen bedre forhold under operationen. Stivgørende operation Ved operationen fjernes den dårlige brusk imellem knoglerne i det syge led. For at ledfladerne kan vokse sammen og give et stift led bliver ledfladerne holdt sammen med ståltråde eller en skinne. For at fremme helingen af leddet ved en stivgørende operation, vil der blive taget knoglevæv fra hoftekammen, og dette knoglevæv placeres mellem ledfladerne. Weilby-Burton operation Den lille håndrodsknogle (trapezknoglen) fjernes. Senetransplantatet tildannes og sættes fast, som en knude, der erstatter den fjernede knogle. Ledprotese Er der aftalt en protese vil denne blive sat fast på ledfladerne. I alle tilfælde bliver der i forbindelse med operationen givet antibiotika forebyggende mod infektion. Der bliver lagt lokalbedøvelse i sårene ved operationens afslutning. Der bliver lagt en stor forbinding på hånden til slut og evt. en skinne på håndleddet. Der kommer plaster på ved hoften, hvor man evt. har taget lidt knoglevæv. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og evt. forholds regler i tiden efter operationen. 5

Smerter Både lokalbedøvelse af hånden og en nerveblokade af hele amen vil give smerte lindring i de første timer. En nerveblokade virker i 12-24 timer. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være i form af håndkøbsmedicin eventuelt suppleret med stærkere smertestillende medicin. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Efter stivgørende operation Du må ikke tage smertestillende gigtmedicin (NSAID), da det kan nedsætte knoglehelingen. Aktivitet Efter operation af hånden skal du holde den højt hævet de første døgn for at mindske smerter og hævelse. Har du fået en nerveblokade, har du ikke fuld kontrol over armen, så længe blokaden virker. Du får derfor en slynge på, som armen kan hvile i, indtil du har kontrol over armen igen. Efter udskrivelsen Smerter Der vil være smerter i hånden efter operationen. Vi anbefaler, at du tager smerte stillende medicin med faste intervaller. Af hensyn til smerter bør du forholde dig i ro de første døgn. Du må forvente at have behov for smertestillende medicin i nogle uger. Hævelse For at undgå hævelse i hånd og fingre er det vigtigt, at du holder hånden over hjertehøjde. Dette gælder også om natten. Du kan fx have en stor pude i sengen, som armen kan hvile op af. Du bør også lave pumpeøvelser for at forebygge hævelse. Det gør du ved at række armen i vejret og herefter knytte og strække fingrene (så vidt du kan) i et roligt tempo i ca. 1 minut. Gentag dette mange gange i løbet af dagen. Skinne Skinnen skal blive siddende, indtil du kommer til ambulant opfølgning. Bad Skinnen / forbindingen må ikke blive våd. Ved brusebad må du beskytte den med en plastikpose, der lukkes med tape omkring armen. Forbinding på hoften kan du tage af efter 1 døgn, og derefter behøver du ikke have plaster på længere med mindre, at det væsker fra såret. 6

Aktivitet og daglige gøremål Daglige gøremål kan du genoptage i det omfang, du kan. Sport Du bør ikke dyrke sport, så længe du er sygemeldt. Restriktioner Undgå at svinge og lave for meget med armen, mens hånden er nedad. Dette giver mere hævelse af hånden. Arbejde og sygemelding Du skal regne med at være sygemeldt i en periode. Længden af syge meldingen afhænger af, hvilken operation, du har fået foretaget og af dit erhverv. Du taler med speciallægen ved forundersøgelsen om, hvad du skal forvente i din situation. Genoptræning Behovet for genoptræning afhænger af hvilken operation, der er foretaget. Genoptræningen kan foregå i kommunalt eller privat regi. Vi skriver en henvisning til dig. Trådfjernelse og opfølgning Efter 2-3 uger skal du have skinnen / forbindingen af, og trådene fjernet. Det får du gjort hos os, hvis ikke andet er aftalt. Herefter får du en bandage eller gips på. Hvor længe du skal have bandage / gips på afhænger af hvilken operation, der er foretaget. Mulige bivirkninger og komplikationer Infektion Der vil altid i forbindelse med en operation være en lille risiko for, at der kan komme infektion i sårene. Føleforstyrrelser Der kan være føleforstyrrelser i operations området i en lang periode efter operationen. Det skyldes, at nogle af de små følenerver i huden er blevet skåret over. De vil vokse sammen igen, men det kan tage lang tid, inden følesansen bliver normal igen (½ - 1 år). Manglende heling efter stivgørende operation Hvis du har fået foretaget en stivgørende operation, er der risiko for, at knoglen ikke heler. Dette ses oftest hos rygere og hos patienter, der tager gigtmedicin. Smerter ved hoftekammen I den første tid efter operationen vil du have smerter ved hoftekammen, hvis der er taget knoglevæv herfra. Efter yderligere nogle uger kommer du til røntgenkontrol og fjernelse af bandagen / gipsen. 7

Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på www.aleris-hamlet.dk København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket KNDG 02 Aleris-Hamlet Hospitaler 6. udgave januar 2014. Udarbejdet af BWJ/KJK/BMI. Revideres januar 2017. Godkendt af kvalitetsledelsen