SIDE 1 AF 11 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Elverdamsvej 200 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001035 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 371711 kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 43096 m³ naturgas Oplyst for perioden: m³ naturgas: 01/01/10-31/12/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Efterisolering af ventiler i teknikrum 273 m³ Naturgas 2380 kr. 964 kr. 0.4 år 2 Udskiftning af cirkulationspumper til varmt brugsvand samt efterisolering af varmtvandsrør 714 m³ Naturgas, 1086 kwh el 8300 kr. 16600 kr. 2 år 3 Udskiftning af naturgaskedler 8607 m³ Naturgas, 623 kwh el 75470 kr. 300000 kr. 4 år 4 Udskifting af belysning i erhvervsdel 34892 kwh el 68910 kr. 339400 kr. 4.9 år 5 Efterisolering af ydervægge i den oprindelige bygning 2625 m³ Naturgas, 164 kwh el 22960 kr. 170909 kr. 7.4 år 6 Udskiftning af udvalgte cirkulationspumper til varmefordelingen 3271 kwh el 6460 kr. 58000 kr. 9 år 7 Etablering af solvarme 1895 m³ Naturgas, -330 kwh el 15700 kr. 180000 kr. 11.5 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen,
SIDE 2 AF 11 herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 118000 kr./år Samlet besparelse på el: 78300 kr./år Samlet besparelse på vand: 0 kr./år Besparelser i alt: 196300 kr./år Investeringsbehov: 1065870 kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.
SIDE 3 AF 11 8 Efterisolering af varmerør 586 m³ Naturgas, 35 kwh el 5130 kr. 9 Udskiftning af vinduer/ruder 5315 m³ Naturgas, 368 kwh el 46560 kr. 10 Efterisolering af loft/tag 2392 m³ Naturgas, 143 kwh el 20910 kr. 11 Etablering af solceller 8483 kwh el 16750 kr. 12 Efterisolering af gulv mod kælder og krybekælder 1068 m³ Naturgas, 63 kwh el 9340 kr. 13 Udskiftning af øvrige cirkulationspumper til varmefordelingen 1471 kwh el 2910 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ovenstående besparelsesforslag er grupperet i to grupper, nemlig: Forslag med god rentabilitet og forslag der anbefales gennemført ved ombygning eller renovering af ejendommen. Forslag med god rentabilitet bør altid gennemføres for at reducere bygningens varmetab og hermed udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen. Forslag der er angivet i forbindelse med renovering eller ombygning af ejendommen er ikke umiddelbart rentable at gennemføre, hvis man alene ser på udgiften til forslaget set i forhold til den opnåede besparelse, samt den forventede levetid på forslaget, men rent energi-økonomisk vil man altid opnå en besparelse på udgifterne til opvarmning og drift af ejendommen ved at gennemføre forslaget. Energimærkningen er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 3. Beregningerne er foretaget på EDB-programmet EK-Pro version 4. Forbrugsregistrering: Bygningen er omfattet af reglerne i Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, vedrørende registrering af energi- og vandforbrug samt af varmeinstallationers driftforhold, idet bygningsarealet er over 1.000 m². Ejendommen: Energimærket omfatter Grønnehave plejehjem samt dag og træningscenter. Bygningen er opført i 1952, 1975, 1990 og 1992 med om- og tilbygninger i 1996. Dokumentationsmateriale: Ved gennemgang af bygningen forelå følgende tegninger: Tegn. Nr. 3.10 Snit A-A 1:50 19-09-1996 Tegn. Nr. 3.11 Snit B-B 1:50 19-09-1996 Tegn. Nr. 3.15 Facade og gavle 1:100 19-09-1996 Tegn. Nr. 01 Kælderplan og snit 1:100 07-07-1952 Kælderplan, dagcenter 1:100 Tegn. Nr. 38-4 Tilbygning, stueplan 1:100 01-03-1974 Tegn. Nr. 38-10 Tilbygning, snit A-A 1:20 01-03-1974 Tegn. Nr. 38-13 Tilbygning, snit D-D 1:20 01-03-1974 Tegn. Nr. 21 Udbygning, stueplan 1:100 22-06-1989 Tegn. Nr. 23 Udbygning, 1.salsplan 1:100 22-06-1989 Tegn. Nr. 30 Ombygning, snit a-j 1:50 22-06-1989
SIDE 4 AF 11 Tegn. Nr. 31 Udbygning, snit b-b 1:20 22-06-1989 Tegn. Nr. 32 Udbygning, snit c-e 1:20 22-06-1989 Tegn. Nr. 33 Udbygning, snit f-i 1:20 22-06-1989 Tegn. Nr. 21 Ombygning, plan af stueetage 1:50 02-05-1991 Tegn. Nr. 23 Ombygning, plan af 1.sal 1:50 02-05-1991 Tegn. Nr. 30 Ombygning, snit a-c 1:50 02-05-1991 Tegn. Nr. 31 Ombygning, snit d-h 1:50 02-05-1991 Tegn. Nr. 32 Ombygning, snit i-k 1:50 02-05-1991 Under besigtigelsen var der adgang til et repræsentativt udsnit af bygningen. Der er ikke udført destruktive undersøgelser af bygningskonstruktionerne. Forbrug: Bygningen opvarmes med naturgaskedler. Det beregnede årlige varmeforbrug er opgjort til 518 MWh. I energimærket indgår det beregnede varmeforbrug til rumopvarmning, til opvarmning af varmt brugsvand og det beregnede elforbrug til drift af pumper og motorer på varme- og brugsvandsanlæg til eventuelle ventilationsanlæg og varmeflader samt til den faste loftsbelysning, idet der korrigeres for det varmetilskud, der stammer fra personer, solindfald og elektriske apparater. Ved beregning af energimærker er alle rum, som indgår i beregningen forudsat opvarmet til mellem 20 og 21 grader. Der kan være store forskelle mellem denne forudsætning og den faktiske brugeradfærd med hensyn til opvarmning og udluftning af bygningen samt forbrug af det varme vand. Mærkningen: Energimærkningens skala fra A til G viser, hvor meget energi ejendomme bruger til opvarmning, sammenlignet med andre ejendomme med samme anvendelse. En ny ejendom opført efter dagens krav har energimærkningen A2. Ejendommens energimærke er D, hvilket betyder at der er tale om en ejendom med et middel forbrug. Der er givet tillæg for ventilation og varmt brugsvand. Der er flere rentable besparelsesmuligheder som det fremgår nærmere beskrevet i det efterfølgende. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Isoleringsforhold er baseret på tegninger. Oprindelig bygning fra 1952: Taget er en traditionel saksespærskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imellem spærfødderne. Der er foretaget isolering i en tykkelse af 250 mm. Tag i karnapper er i skrå built-up-konstruktion, isoleret med ca. 150 mm. Vinkeltilbygning fra 1975: Taget er en traditionel gitterspærskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imellem spærfødderne. Der er foretaget isolering i en tykkelse af 155 mm. Fladt tag er built-upkonstruktion isoleret med 105 mm.
SIDE 5 AF 11 Skrå tilbygning fra 1989: Taget er en traditionel gitterspærskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imellem spærfødderne. Der er foretaget isolering i en tykkelse af 200 mm. Loft mod altaner er 140 mm beton, 260 mm Lecadæk og 75 mm isolering. Dagcenter fra 1992: Taget er en traditionel gitterspærskonstruktion, hvor der er foretaget isolering imellem spærfødderne. Der er foretaget isolering i en tykkelse af 200 mm. Loft mod altaner er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 10: Det anbefales i forbindelse med renovering at efterisolere etageadskillelser mod uopvarmede lofter til en samlet tykkelse på 350 mm. I forbindelse med udskiftning af tagpap på det flade tag anbefales det at efterisolere taget udvendigt til en samlet tykkelse på 350 mm. Der er regnet med mineraluldsbatts kl. 37. Ydervægge Isoleringsforhold er baseret på tegninger. Oprindelig bygning fra 1952: Ydervægge på 1. sal er 300 mm hulmur i tegl, som ud fra opførelsesåret vurderes at være uisoleret. Radiatornicher er 240 mm massiv mur i tegl. Ydervægge i stueetagen er 350 mm som vurderes at være massiv mur i tegl. Kælderydervægge er 350 mm beton. Vinkeltilbygning fra 1975: Ydervægge er 300 mm hulmur i tegl og letbeton, isoleret fra opførelsen med 75 mm. Partier med let konstruktion er isoleret med ca. 50 mm. Skrå tilbygning fra 1989: Ydervægge er 320 mm hulmur i tegl og letbeton, isoleret fra opførelsen med 100 mm. Partier ved altan er isoleret med 125 mm mineraluld. Væg mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm. Ydervæg mod jord er 110 mm tegl/75 mm gasbeton - 50 mm mineraluld - 250 mm beton - 75 mm sundolit. Dagcenter fra 1992: Ydervægge er 350 mm hulmur i tegl og letbeton, isoleret fra opførelsen med 125 mm. På 1. sal er der kun isoleret med 100 mm. Forslag 5: Det anbefales at efterisolere ydervægge i den oprindelige bygning. På 1. sal hvor der er hulmur, via indblæsning af granulat. Indblæsningen sker udefra, og defekte fuger bør udbedres før indblæsningen. I stueetagen og ved radiatornicher, hvor der er massiv mur, anbefales det at isolere ud- eller indvendigt med 100 mm isolering. Ved indvendig isolering afsluttes med beklædning mens der ved udvendig isolering afsluttes med facadepuds, skalmur eller beklædning. Ved indvendig isolering bør der før arbejdet igangsættes foretages en fugtteknisk vurdering af en fagmand for at undgå risiko for følgeskader i konstruktionen. Vinduer, døre, ovenlys mv.
SIDE 6 AF 11 Beskrivelse af vinduer og døre er baseret på besigtigelse på stedet. Vinduer er hovedsageligt med termoruder i trækonstruktion. Enkelte er dog med energiruder. Forslag 9: I forbindelse med udskiftning af vinduer eller ruder anbefales det at anvende lavenergiruder. Vinduer med lavenergiglas er mærkede og mærket A har den største energibesparelse. Der bør vælges ruder med varm kant og en U-værdi på højst 1,5 W/m²K for det samlede vindue. Såfremt man ønsker at genanvende eksisterende karme og rammer og alene udskifte ruden, skal man være opmærksom på at de eksisterende karme og rammer udgør en ikke ubetydelig kuldebro og, at man derfor ikke opnår den samme energibesparelse ved udskiftning af ruderne alene, som ved udskiftning af hele vinduet/døren. Gulve og terrændæk Isoleringsforhold er baseret på tegninger. Oprindelig bygning fra 1952: Gulv mod kælder skønnes at være uisoleret betondæk. Kældergulve vurderes at være uisoleret beton. Gulve i karnapper er isoleret med ca. 200 mm. Vinkeltilbygning fra 1975: Gulve er traditionelle terrændæk støbt i beton og isoleret med 30-50 mm terrænbatts. Gulv mod krybekælder/ingeniørgang er 100-120 mm leca-dækelementer og 30-70 mm pudslag. Skrå tilbygning fra 1989: Gulve i boliger er traditionelle terrændæk støbt i beton og afsluttet med trægulv på strøer, isoleret med 75-100 mm terrænbatts. Gulv i bad er beton med gulvvarme isoleret med 75 mm polystyrol. Gulv i gang er beton isoleret med 100 mm polystyrol. Dagcenter fra 1992: Gulv mod kælder er betondæk med gulv på strøer isoleret med 75 mm. Terrændæk er støbt i beton og afsluttet med trægulv på strøer, isoleret med 50 mm mineraluld og 75 mm polystyrol. Hvor der ikke er trægulv, er gulvet isoleret med 2x75 mm polystyrol. Forslag 12: Det anbefales ved renovering at gulv mod krybekælderen og gulv mod det uopvarmede teknikrum i den oprindelige bygning efterisoleres ved opsætning af 100 mm isolering nedefra. Det er vigtigt ved efterisolering at ventilation af krybekælder forbedres for at undgå fugtophobning og risiko for følgeskader på bygningsdele. Kælder Der er i den oprindelige bygning fra 1952, 230 m² opvarmet kælder og 40 m² uopvarmet kælder. Under dagcenterret er der 92 m² sikringskælder, som skønnes at være uopvarmet. Ventilation Ventilation Bygningen er hovedsageligt naturligt ventileret, der er desuden mekanisk udsugning fra badeværelser. I det oprindelige køkken er der udover emhætte til udsugning installeret et mekanisk
SIDE 7 AF 11 ventilationsanlæg til indblæsning mrk. Stratos Flormaster. Anlægget er placeret i teknikrum på 1. sal. Cirkulationspumpen til varmefladen er en Grundfos UPS 25-40. Anlægget antages at være ude af drift idet køkkenet ikke længere benyttes. Der er i træningslokalet etableret et decentralt anlæg mrk. Airmaster til indblæsning. I den sydøstlige fløj er der etableret udsugning fra boliger og gangarealer. I dagcenteret er der etableret et mekanisk ventilationsanlæg mrk. Genvex med krydsvarmeveksler til varmegenvinding. Varme Køling Bygningen er uden køleanlæg. Varmeanlæg Bygningen har centralvarme med to naturgaskedler mrk. Tasso årgang 1988 og 1996. Begge brændere er fra 1996. Kedelanlæggene er ikke energieffektive kondenserende typer. Der er ingen serviceaftale på anlæggene og der foreligger ingen dokumentation på anlæggenes effektivitet. Forslag 3: Det anbefales at udskifte de eksisterende kedler med en nye kondenserende naturgaskedler med styring af fremløbstemperaturen ved udetemperaturkompensering. Skorstensfejeren bør konsulteres for at afklare, hvorvidt skorstenen er egnet til brug for en kondenserende kedel. Evt. udgift til skorstensforing er ikke indeholdt i investeringen. Varmt vand Forsyningen af varmt brugsvand sker fra 1 stk. 350 l beholder mrk. Viessmann Verticell, placeret i teknikrum i kælderen, med tidsstyret cirkulation på det varme brugsvand med 1 stk. Grundfos pumpe mrk. UPS 15-35x20. Derudover er der 2 stk. beholdere på ca. 200 l mrk. Metro placeret i teknikrum i dagcenteret. Der er tidsstyret cirkulation på det varme brugsvand med 2 stk. Grundfos pumper mrk. UPS 25-60. Varmtvandsrør samt cirkulationsrør har samme forløb som varmefordelingsnettet og er isoleret med gennemsnitligt 20 mm rørisolering. Forslag 2: Det anbefales at udskifte de to cirkulationspumper mrk. UPS 25-60 til frekvensstyrede pumper. Det anbefales samtidigt at efterisolere varmtvandsrørene med kun 10 mm isolering med min. 30 mm rørskåle. Fordelingssystem Varmerør til radiatorer er ført i kælder, ingeniørgang og terræn som 2-strengssystem. Rørene er gennemsnitligt vurderet, isoleret med 30 mm isolering. I fyrrummet er der flere uisolerede ventiler. Der er i teknikrum i kælderen etableret flere cirkulationspumper til fordelingssystemet: Grundfos UPS 25-40, Grundfos UPS 25-80, Smedegaard type EV, Grundfos UPS 25-60, Grundfos UPS 15-35x20, Wilo, Grundfos UPS 36-50 og Grundfos UMC 50-30. I teknikrum på 1. sal er der, udover den til ventilation, 1 stk. Grundfos pumpe mrk. UPS 25-
SIDE 8 AF 11 40, og i teknikrum i dagcenteret 1 stk. pumpe mrk. Grundfos UPS 25-40. Forslag 1: Det anbefales at isolere uisolerede ventiler i teknikrummet med 60 mm. Forslag 8: Det anbefales ved renovering at efterisolere varmerør i teknikrum og ingeniørgang med 60 mm rørskåle. Armaturer Vandarmaturer er forskellige typer. Det anbefales i forbindelse med udskiftning af armaturer at anvende armaturer med lavt forbrug. Automatik Der er monteret termostatventiler på radiatorer, men der er ikke monteret styring med udekompensering til regulering af fremløbstemperaturen samt natsænkning på varmeforsyningen. Der var dog ved besigtigelse planer om etablering af styring. Det anbefales generelt at indstillinger på automatik til cirkulation af varmt brugsvand, varme og ventilation, holdes opdateret så der ikke spildes unødig energi uden for brugstiden. Dette kan yderligere optimeres ved etablering af en CTS hovedstation, hvor man fra PC kan styre, regulere og overvåge lys, varme og ventilation. Pumper varme Forslag 6: Cirkulationspumperne mrk. UPS 25-80, Smedegaard type EV og UMC 50-30 anbefales udskiftet med nye elsparepumper evt. suppleret med tidsstyring for natsænkning. Forslag 13: Det anbefales ved udskiftning af øvrige cirkulationspumper til varmefordelingssystemet at anvende frekvensstyrede pumper. El Belysning Der er i erhvervsarealer og fællesområderne generelt anvendt lavenergipærer og ældre lysstofarmaturer med drosselspole. Der er manuel betjening af lyset. Forslag 4: Det anbefales i erhvervsdelen at udskifte eksisterende armaturer med drosselspole, til armaturer med lavt energiforbrug og højfrekvensspole energimærket A, samt at etablere dagslysregulering og bevægelsesmelderstyring. Hårde hvidevarer I forbindelse med anskaffelse af nye elapparater, kan det oplyses, at hårde hvidevarer er EUmærket med hensyn til energiforbrug. Skalaen går fra A++ til G, med A++ som det med det
SIDE 9 AF 11 laveste energiforbrug. Elselskabet har en liste over de elapparater der er på markedet, hvor der både oplyses om elforbruget og om eventuelt vandforbrug. Informationen er gratis. Der henvises i øvrigt til www.sparel.dk. Andre elinstallationer Der er elevator i bygningen, denne indgår ikke i energimærket. Vand Vand Toiletter er forskellige typer. Det anbefales generelt at toiletter med stort skyl udskiftes til type med lavt skyl. I ældre afløbsinstallationer bør det dog tilsikres at nye toiletter har en tilstrækkelig skyllemængde, for at undgå risiko for funktionsproblemer/tilstopning. Vedvarende energi Solvarme Der er ingen solvarmeanlæg. Forslag 7: Det anbefales at installere et solvarmeanlæg, bestående af ca. 40 m² solpaneler tilsluttet varmefordelingen og to solvarmebeholder på ca. 500 liter med styringsautomatik til opvarmning af det varme brugsvand samt varmefordelingen. Varmepumpe Der er ingen varmepumpe. Grundet bygningens og grundens størrelse anses det ikke for muligt at etablere varmepumpe til opvarmning. Solceller Der er ingen solceller. Forslag 11: Det anbefales af miljømæssige hensyn at etablere solceller. På den måde kan man sikre sig at den el, der bruges til bl.a. ventilation, kommer fra en vedvarende energikilde. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1975 År for væsentlig renovering: 1996
SIDE 10 AF 11 Varme: Supplerende opvarmning: Naturgas (m³) Ingen Boligareal i følge BBR: 1341 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 1788 m² Opvarmet areal: 3339 m² Anvendelse ifølge BBR: 160 Døgninstitution Kommentar til BBR-oplysninger: Der er forskel på det registrerede opvarmede areal og det registrerede beboelses/erhvervs-areal som det fremgår af BBR-ejermeddelelse. Der er kun foretaget en vejledende opmåling til brug for energimærkningen. Det er sælgers/ejers ansvar at sikre at ejendommen er korrekt registreret i BBR-registret. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 8.625 kr./m³ Fast afgift på varme: 0 kr./år El: 1.975 kr./kwh Vand: 52.68 kr./m³
SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Rådhuscentret 41 6500 Vojens Telefon: 74 54 28 15 E-mail: sja@botjek.dk Dato for bygningsgennemgang: 08-03-2011 Energikonsulent nr.: 250880 Se evt. www.mærkdinbygning.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.