Kommunen er også ansvarlig for at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation.

Relaterede dokumenter
Det nye i praktikken. Information til praktikvejledere på social- og sundhedsuddannelsen om den nye uddannelsesordning

Samlede praktikøvelser

Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

ANBEFALINGER TIL KOMPETENCER FOR SYGEPLEJERSKER I DEN PALLIATIVE INDSATS

Udfordringer til rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

FOREBYGGELSE AF FUNKTIONSEVNETAB HOS ÆLDRE KORTLÆGNING AF KOMMUNALE PRAKSIS- ERFARINGER. Til Socialstyrelsen. Dokumenttype Rapportudkast

Mission Visioner Værdier Faglig etik og samarbejde

Forløbsprogram for patienter med hoftebrud

ældres faldulykker 8 anbefalinger til forebyggelse af den gode kommunale model

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

KL s ældrepolitiske udspil 2010 Nye ældre, nye muligheder

God praksis. - i indsatsen for medicinske patienter

Veje til et godt liv i egen bolig

KATALOG OVER BEDSTE PRAKSIS FOR PALLIATIVE INDSATSER

Et liv i bevægelse. En helhedsorienteret psykiatri indsats med den sindslidende i centrum. Af Lene Falgaard Eplov, overlæge, ph.d.

Høringsudkast Sundhedsaftale Administrative del

Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier

DIALOGPAPIR OM ØGET INDDRAGELSE AF PATIENTER OG PÅRØRENDE AUGUST 2014

Styrket indsats for den ældre medicinske patient. - fagligt oplæg til en national handlingsplan

KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES ERFARINGER MED REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

RAPPORT OM ETISK HÅNDTERING AF BEBOERMIDLER. - og udvikling af beboernes handlekompetence i forhold til økonomi

Gør borgeren til mester i Esbjerg Kommune

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Transkript:

Beskrivelse af sygeplejen Materialet henvender sig til medarbejdere, der varetager sygeplejeopgaver samt til ledelsen i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg kommune. Formålet er at sikre: Et redskab som kan danne grundlag for at uddybe, prioritere, udvikle og evaluere sygeplejen Grundlag for job og personprofiler og herunder sikring af kompetenceudvikling Grundlag for ydelsesbeskrivelse for sygeplejen En tydeliggørelse af arbejdsopgaver, der nu og fremover tilfalder sygeplejen Lovgrundlag Sygeplejeopgaver er omfattet af Sundhedsloven, Lov nr.546 af 24. juni 2005, Kapitel 38. 138 og 139 samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om hjemmesygepleje, Lov nr. 102 af 11. december 2006. Kommunen har ansvar for, at den kommunale sygepleje tilrettelægges således, at de behov der opstår i lokalsamfundet, kan imødekommes. Dette uanset, at kommunen yder sygeplejen ved aftale med private leverandører eller kommunen yder ved egne ansatte. Silkeborg Kommune har valgt alene at udføre hjemmesygeplejen ved egne ansatte. Kommunen er også ansvarlig for at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet, koordination og kommunikation. Formålet med den kommunale hjemmesygepleje er at: Forebygge sygdom Fremme sundhed Yde sygepleje og behandling Rehabilitering og palliation til patienter, der har behov for det. Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Målet er at skabe mulighed for at borgeren kan blive i eget hjem/ plejebolig, hvad enten der er tale om sygdom af midlertidig eller kronisk art, forskellige handicap eller situationer, hvor døden er nært forestående. Det skal, ud fra en lægefaglig, sygeplejefaglig og social vurdering, skønnes forsvarligt. Den endelige afgørelse skal træffes under hensyntagen til patientens selvbestemmelsesret. Sammenhængende patientforløb er et af formålene i Sundhedsloven. Tilbuddet om hjemmesygepleje til den enkelte borger indgår som en vigtig del heraf og skal være medvirkende til at skabe kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløbet. 1

Den kommunale hjemmesygepleje er således en integreret del af det samlede sundhedstilbud. Hjemmesygepleje indgår i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og er ansvarlig for kontinuiteten og kvaliteten af sygeplejen. Referenceramme: Definition af sygepleje i Silkeborg kommune Vi har valgt, at definere sygepleje inspireret af Virginia Henderson. Med udgangspunkt i menneskets 14 behovsområder beskrives de grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver. Virginia Hendersons definition af sygepleje fortolket af Ingegerd Harder: Sygeplejens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden eller til en fredelig død, som han/ hun selv ville udføre på egen hånd, hvis han/ hun havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre det på en måde, der hjælper ham/ hende til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. 1 Ved grundlæggende sygeplejeopgaver forstås opgaver som er relateret til et plejeforløb som forandrer sig langsomt og som forventet. Ved komplekse sygeplejeopgaver forstås opgaver som er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling. Ustabile og hvor behovet for sygepleje kan ændres hyppigt og uforudsigeligt Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere, definere problemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejefaglig viden. Relateret til situationer, hvor borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom. Silkeborg Kommunes Sundhedspolitik Nedenstående beskrives med baggrund i Silkeborg Kommunes Sundhedspolitik samt inspireret af Aaron Antonovskys teori om sundhedsfremme, hvor han begrunder handlekompetence ud fra en stærk følelse af sammenhæng bundet op på begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. 1 Sygeplejersken, 44/ 2000, Ingegerd Harder, I Virginia Hendersons fodspor Sygepleje ud fra grundlæggende behov 2

Sundhedsfremme er en tankegang, der bygger på, at det enkelte menneske handler aktivt ud fra de forudsætninger vedkommende har eller har tilegnet sig for at bevare sin sundhed. Sundhedsfremme kan defineres som det, der gør mennesker i stand til at opretholde og forbedre deres sundhedstilstand. At arbejde sundhedsfremmende i Silkeborg Kommune er at arbejde for sunde rammer og styrke forudsætningerne for sundhed hos det enkelte individ, i familien, i forskellige grupper og i lokalsamfundet. Gennem valgmuligheder for alle, skal der skabes størst mulig overensstemmelse mellem det gode liv og det sunde liv. Forebyggelse er adfærd og handlinger, som aktivt hindrer eller hæmmer sygdomme i at opstå og udvikle sig. Forebyggelse kan anskues fra tre perspektiver. 1. Primær forebyggelse er en indsats, der sætter fokus på at mindske risikoen for at sundhedsproblemer eller sygdom opstår. 2. Sekundær forebyggelse retter sig mod borgere, der er i en situation, hvor de har en risiko for at udvikle sundhedsproblemer eller sygdom. Her drejer det sig om at opspore tidlige symptomer, så en behandling hurtigt kan sættes i værk, så sygdomsforløbet afkortes og prognosen forbedres. 3. Tertiær forebyggelse drejer sig om at hindre funktionsnedsættelse på grund af kroniske lidelser og forebygge tilbagefald af sygdom. 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/ eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele situation og beslutninger består i en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 3 Sygeplejens kontekst Fra 1. januar 2007 har kommunerne fået nye opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Det fremgår af Sundhedsloven 205, at Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå sundhedsaftaler om varetagelsen af opgaverne på sundhedsområdet. Kommunen har samtidig fået direkte økonomisk medansvar for borgerens forbrug af sundhedsydelser. Dette har udmøntet sig i Sundhedsaftale mellem Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg. 2 Silkeborg kommunes sundhedspolitik, side 5 3 Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret, 2004, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 3

Den teknologiske og faglige udvikling muliggør, at flere borgere bliver udskrevet meget hurtigt efter behandling på sygehuset. Forskning, undersøgelser og erfaring viser, at det er befordrende og infektionsprofylaktisk, at den rehabiliterende indsats iværksættes så tidligt som muligt, enten det er i eget hjem eller på et midlertidigt ophold. Disse nye opgaver samtidig med at en større del af befolkningen lider af langvarige eller kroniske sygdomme gør delegering/ opgaveglidning til en realitet. Udførelse af sygepleje I det følgende har vi valgt at beskrive sygeplejeopgaver som grundlæggende og komplekse. Indeholdt i de grundlæggende opgaver, er opgaver som kan delegeres til plejepersoner. Indeholdt i de komplekse opgaver kan der være opgaver, der kan delegeres til sosu-assistenter. Delegering En autoriseret sundhedsperson kan delegere /overdrage opgaver til andre uanset deres uddannelse / baggrund. Den sundhedsperson, der delegerer en afgrænset opgave har ansvar for: At det tydeligt vises hvordan opgaven udføres samt kontrolleres at opgaven kan udføres korrekt At der gives den nødvendige teoretiske viden At delegeringsskema udfyldes At der følges op på teorien og den praktiske udførelse Den plejeperson der har fået en afgrænset opgave delegeret har ansvar for: At tilkendegive at den nødvendige teoretiske og praktiske undervisning for at udføre opgaven er modtaget og forstået At kontakte den sundhedsperson, der har delegeret opgaven, eller en medarbejder af samme uddannelse, ved tvivl om opgavens udførelses eller såfremt der sker ændringer i borgerens tilstand En delegeret opgave kan aldrig delegeres videre til en anden medarbejder 4

Grundlæggende opgaver RØD skrift = opgaver der ikke kan delegeres fra sundhedsperson til plejeperson, skrevet med Times New Roman + kursiv + fed BLÅ skrift = opgaver der kan delegeres, hvor der udfyldes et delegeringsskema med specifik kompetence, skrevet med Comic Sans MS GRØN* skrift = grundlæggende sygeplejeopgaver med social og sundhedsassistent kompetence, skrevet med Arial Ved grundlæggende sygeplejeopgaver forstås opgaver som er relateret til et plejeforløb som forandrer sig langsomt og som forventet. Grundlæggende og komplekse opgaver RØD skrift = opgaver der ikke kan delegeres fra sygeplejerske til assistent, skrevet med Times New Roman + kursiv + fed BLÅ skrift = opgaver der kan delegeres fra sygeplejerske til assistent, hvor der udfyldes et delegeringsskema med generel kompetence skrevet med Comic Sans MS GRØN* skrift = grundlæggende sygeplejeopgaver med sygeplejerske kompetence, skrevet med Arial Ved komplekse sygeplejeopgaver (kompleks forløb) forstås opgaver som er: Relateret til problemområder, som griber ind i hinanden eller som er mangfoldige og stiller skærpede krav til viden og observation om forebyggelse, pleje og behandling. Ustabile og hvor behovet for sygepleje kan ændres hyppigt og uforudsigeligt. Enkeltstående og som kræver klinisk kompetence, herunder evne til at analysere, definere problemer og begrunde handlinger ud fra sygeplejerske faglig viden. Relateret til situationer, hvor borger eller pårørende har behov for viden og støtte til at identificere ressourcer og belastninger for at kunne handle hensigtsmæssigt i forhold til sundhedsfremme, sundhedssvigt og sygdom. *Nogle grundlæggende sygeplejeopgaver kan efter individuel vurdering udføres af plejeperson efter oplæring/ delegering af sundhedsperson Definition af sundhedsperson: sygeplejersker, plejehjems og social og sundhedsassistenter, studerende og social og sundhedsassistentelever afhængig af uddannelsestrin og erfaring. Definition af plejepersoner: social og sundhedshjælpere, sygehjælpere, hjemmehjælpere, sygeplejestuderende som afløser, elever og ufaglærte i forhold til pleje og omsorg. 5

Sygeplejeopgaver består af: Sygeplejersken varetager Assistenten varetager Hjælper varetager Kompleks sygepleje selvstændigt Efter delegering og oplæring Selvstændigt Grundlæggende sygepleje Selvstændigt (evt. efter oplæring) Sundhedslov Efter delegering og oplæring Servicelov 6

Opgaver i forbindelse med funktionen at udføre sygepleje. Grundlæggende opgaver ( social- og sundhedsassistenters selvstændige kompetence) Observationer. Identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre, evaluere og udvikle grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver hos borgere med respekt for dennes ressourcer, livsvilkår, livsform og selvbestemmelsesret. Aktivitet/kropsbårne hjælpemidler. Vejlede, støtte og oplære borgeren, og evt. dennes pårørende, i brugen af kropsbårne hjælpemidler. Sikre at borgeren kan anvende og er tryg ved sit hjælpemiddel. Hjælpe med af- og påtagning af specielle hjælpemidler/bandager. Hjælpe til hensigtsmæssig lejring og forflytning afhængig af borgerens sundhedstilstand og behov. Samarbejde med andre faggrupper om optimale løsninger, herunder brugen af hjælpemidler. Vejlede i hensigtsmæssig påklædning. I forbindelse med ernæring og væskebalance Iværksætte og føre væskeskema. Følge op/handle på væskeskemaet og afsluttet det. Veje borgeren efter behov. Observere borgeren for symptomer på dehydrering. Observere borgerens vandladnings- mønster. Observere borgeren, der har en sygdom, der påvirker ernæringstilstanden og væskebalancen. Formidle lægeordinerede diæter, herunder vejlede og undervise. Servere/give mad til borgere, der fejlsynker. Medvirke til at væske indtages hensigtsmæssigt i løbet af døgnet. Grundlæggende og komplekse opgaver ( sygeplejerskers kompetenceområde) Observationer. Observere, identificere, analysere, opstille mål, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje opgaver ud fra borgerens behov. Herunder kontakt til relevante samarbejdspartnere Aktivitet/kropsbårne hjælpemidler. Vejlede, støtte og oplære borgeren, og evt. dennes pårørende, i brugen af kropsbårne hjælpemidler. Sikre at borgeren kan anvende og er tryg ved sit hjælpemiddel. Hjælpe med af- og påtagning af specielle hjælpemidler/bandager. Hjælpe til hensigtsmæssig lejring og forflytning afhængig af borgerens sundhedstilstand og behov. Samarbejde med andre faggrupper om optimale løsninger, herunder brugen af hjælpemidler. Vejlede i hensigtsmæssig påklædning. I forbindelse med ernæring og væskebalance Iværksætte og føre væskeskema. Følge op/handle på væskeskemaet og evt. afsluttet det. Veje borgeren efter behov. Observere borgeren for symptomer på dehydrering. Observere borgerens vandladnings- mønster. Observere borgeren, der har en sygdom, der påvirker ernæringstilstanden og væskebalancen. Formidle lægeordinerede diæter, herunder vejlede og undervise. Servere/give mad til borgere, der fejlsynker. Medvirke til at væske indtages hensigtsmæssigt i løbet af døgnet. 7

Sondeernæring: - assistere ved sondenedlæggelse - tjekke ballon - foretage hudpleje omkring gastrostomisonden - give mad i PEG sonden - give medicin i PEG sonden - bestille mad - sikre at borgere får den ernæring, der er ordineret - sikre at borgere er i en optimal ernæringstilstand I forbindelse med hud og slimhinder, herunder personlig hygiejne. Hjælpe med øvre og nedre toilette, bad, fodbad, hårvask og hudpleje. Observere huden. Forebygge tryksår. Foretage mundpleje: - børste tænder og proteser - observere mundhulen. Klippe fingernegle. Klippe tånegle (kun i ukomplicerede tilfælde og aldrig hos borgere med diabetes). Sårbehandling og tryksårsforebyggelse. Varetage sårbehandling ud fra vejledning og supervision I forbindelse med kommunikation Kunne gå i dialog: være anerkendende og anvende aktiv lytning. Respekt for borgerens identitet og integritet Fokus på dokumentation Fokus på verbal og nonverbal kommunikation (egen og andres) Sondeernæring: - nedlægning af nasalsonde. - tjekke ballon - foretage hudpleje omkring gastrostomisonden - give mad i sonden - give medicin i sonden - bestille mad. - sikre at borgeren får den ernæring, der er ordineret - sikre at borgeren er i en optimal ernæringstilstand - iværksætte sondeernæringen, herunder sikre, at de remedier, der skal anvendes er bestilt og forefindes - skifte gastrostomisonde I forbindelse med hud og slimhinder, herunder personlig hygiejne. Hjælpe med øvre og nedre toilette, bad, fodbad, hårvask og hudpleje. Observere huden. Forebygge tryksår. Foretage mundpleje: - børste tænder og proteser - observere mundhulen. Klippe fingernegle. Klippe tånegle (kun i ukomplicerede tilfælde og aldrig hos borgere med diabetes). Vurdere opgavens kompleksitet og hvilket niveau, der kan varetage den personlige hygiejne. Sårbehandling og tryksårsforebyggelse. ansvarlig for, at der iværksættes en behandling og rette henvendelse til en læge I forbindelse med kommunikation Kunne gå i dialog: være anerkendende og anvende aktiv lytning. Respekt for borgerens identitet og integritet Fokus på dokumentation Fokus på verbal og nonverbal kommunikation (egen og andres) 8

Agere professionelt Psykosociale forhold. Støtte til daglige aktiviteter. Iværksætte aktiverende tiltag. Inddrage borgerens netværk. Støtte og vejlede netværket. I forbindelse med respiration og cirkulation. Observere borgeren med hjerte- og kredsløbsbesvær. Observere borgeren med nedsat og forhøjet temperatur. Lejre hensigtsmæssigt. Vejlede i åndedrætsøvelser Måle blodtryk og puls. Yde førstehjælp svarende til den enkelte medarbejders kompetence. Måle temperatur. Vejlede i / hjælpe borgeren med hensigtsmæssig påklædning. Vejlede i / hjælpe borgeren med hensigtsmæssig væskeindtagelse. Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur Hjælpe med PEP-maske efter ordination. Medicinadministrere (f.eks. tabletter, inhalator, spray og iltbehandling). Ændre iltdoseringen efter lægeordination. Observere iltapparaturet. Råde og vejlede borgeren og andre i forbindelse med etablering af ilt Agere professionelt Viden om og handlekompetence til krise- og konflikthåndtering Metakommunikere Psykosociale forhold. Støtte til daglige aktiviteter. Iværksætte aktiverende tiltag. Inddrage borgerens netværk. Støtte og vejlede netværket. I forbindelse med respiration og cirkulation. Observere borgeren med hjerte- og kredsløbsbesvær. Observere borgeren med nedsat og forhøjet temperatur. Lejre hensigtsmæssigt. Vejlede i åndedrætsøvelser Måle blodtryk og puls. Yde førstehjælp svarende til den enkelte medarbejders kompetence. Måle temperatur. Vejlede i / hjælpe borgeren med hensigtsmæssig påklædning. Vejlede i / hjælpe borgeren med hensigtsmæssig væskeindtagelse. Forebygge komplikationer i forbindelse med såvel nedsat som forhøjet temperatur. Hjælpe med PEP-maske efter ordination. Medicinadministrere (f.eks. tabletter, inhalator, spray, injektioner og iltbehandling). Etablere ilt efter lægeordination. Ændre iltdoseringen efter lægeordination. Observere iltapparaturet. Råde og vejlede borgeren og andre i forbindelse med etablering af ilt. Suge i mund, svælg og luftrør = trachealsuge. 9

I forbindelse med seksualitet Ud fra viden observere forskellige faktorers indvirkning på seksualitet. Kunne handle etisk i forhold til seksuelle problemer. Blufærdighed (borgers og egen) Observere abnorm seksuel adfærd Handle på dette f.eks. ved at inddrage ekspertviden I forbindelse med smertebehandling. Observere smerter. Yde psykisk pleje og omsorg. Administrere smerteplastre. Iværksætte smertelindrende foranstaltninger ud over de medikamentelle. Administrere pn. medicin efter instruks for medicinhåndtering i Silkeborg Kommune I forbindelse med søvn og hvile Observere døgnrytme Analysere på søvnproblemer ved at handle f.eks. få ordineret sovemedicin, sørge for og informere om fysiske rammer, opfordre til mindre væskeindtag om aftenen m.m. Ud fra viden informere om vigtigheden af søvn og hvile I forbindelse med seksualitet Ud fra viden observere forskellige faktorers indvirkning på seksualitet. Kunne handle etisk i forhold til seksuelle problemer. Blufærdighed (borgers og egen) Observere abnorm seksuel adfærd Handle på dette f.eks. ved at inddrage ekspertviden. I forbindelse med smertebehandling. Observere smerter. Yde psykisk pleje og omsorg. Administrere smerteplastre. Iværksætte smertelindrende foranstaltninger ud over de medikamentelle. Administrere pn. medicin efter instruks for medicinhåndtering i Silkeborg Kommune Betjene morfinpumpe. Administrere epiduralkateter. Administrere centralt venekateter CVK I forbindelse med søvn og hvile Observere døgnrytme Analysere på søvnproblemer ved at handle f.eks. få ordineret sovemedicin, sørge for og informere om fysiske rammer, opfordre til mindre væskeindtag om aftenen m.m. Ud fra viden informere om vigtigheden af søvn og hvile I forbindelse med viden og udvikling Sikre at borgeren har forstået og kan handle ud fra de informationer pågældende har fået Være borgeren behjælpelig med at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt borgeren ikke har et netværk, der kan varetage dette. I forbindelse med viden og udvikling Sikre at borgeren har forstået og kan handle ud fra de informationer pågældende har fået. Være borgeren behjælpelig med at udfylde evt. skemaer til brug for undersøgelser og behandlinger, såfremt borgeren ikke har et netværk, der kan varetage dette. 10

I forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer. Kateterpleje: - observere borgeren med kateter - udføre hygiejne omkring topkateter - tjekke ballon - skifte forbinding omkring topkateter Stomipleje: - observere borgeren med stomi - skifte stomipose og plade Observere urin og afføring. Give suppositorier og klysma efter ordination. Tage urin fra til undersøgelser Tage afføring fra til undersøgelser. Assistere ved kateteroplægning. Iværksætte og føre vandladningsskema, herunder evt. opfølgning, handling og afslutning. Vejlede om kost, motion og livsstil I forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer. Kateterpleje: - observere borgeren med kateter - udføre hygiejne omkring topkateter - tjekke ballon - skifte forbinding omkring - topkateter - oplægge uretralkateter samt SIK/RIK på kvinder - gennemskylning af kateter - skifte topkateter - oplægge uretralkateter samt SIK/RIK på mænd efter samråd med læge Varetage peritonealdialyse. Stomipleje: - observere borgeren med stomi - skifte stomipose og plade. Observere urin og afføring. Give suppositorier, klysma og oplægge rektalsonde efter ordination.. Tage urin fra til undersøgelser. Tage afføring fra til undersøgelser. Iværksætte og føre væske- og vandladningsskema, herunder opfølgning handling og afslutning. Vejlede om motion, kost og livsstil. Observation af virkning og bivirkning af givet behandling. Observere virkning og bivirkning i forbindelse med den behandling, borgeren får. Finde frem til aflastende hjælpemidler i samarbejde med f.eks. terapeuter. Observation af virkning og bivirkning af givet behandling. Observere virkning og bivirkning i forbindelse med den behandling, borgeren får. Finde frem til aflastende hjælpemidler i samarbejde med f.eks. terapeuter. 11

I forbindelse med medicin. Udføres i henhold til instrukser for medicinhåndtering i Silkeborg Kommune Modtage ordination Medicindosere Give medicin, herunder dosisdispenseret medicin Injektioner Give subcutane og intramuskulære injektioner. Øjne Dryppe øjne og påføre øjensalve efter ordination. Oplæring af borger Dryppe øjne hos den nyopererede borger, hvor sygeplejersken minimum de første 3 dage varetager drypningen x 1 i døgnet. Behandlingens varighed afgøres af læge/ sygehus. Øjenprotese - udtagning/isætning og rensning. Øredrypning Dryppe ører. Otoskopi. I forbindelse med medicin. Udføres i henhold til instrukser for medicinhåndtering i Silkeborg Kommune. Modtage ordination Medicindosere Give medicin Vurdere opgavens kompleksitet og hvilket niveau, der kan varetage medicingivningen. Injektioner. Give subcutane og intramuskulære injektioner. Give injektioner i tegnestift/sommerfugl. Anlægge og skifte tegnestift/sommerfugl. Øjne Dryppe øjne og påføre øjensalve efter ordination.. Oplæring af borger. Øjenprotese - udtagning/isætning og rensning. Dryppe øjne hos den nyopererede borger mindst x 1 dagligt de første 3 dage efter operationen. Øredrypning Dryppe ører. Otoskopi Øreskylning - efter otoskopi og samråd med læge. 12

I forbindelse med terminalpleje. Varetage den fysiske, den psykiske og den sociale pleje og omsorg. Inddrage og samarbejde med borgerens netværk. Inddrage relevante støtteforanstaltninger i samarbejde med den sygeplejerske, der er kontaktperson. Udføre ordineret behandling, f.eks. medicinadministration efter gældende retningslinjer. I forbindelse med diabetes. Observere borgeren med diabetes. Måle blodsukker efter læge/sygeplejerskeordination og efter behov. Injicere insulin subcutant. Injicere glucagen subcutant. Vejlede og rådgive i hensigtsmæssig levevis. I forbindelse med terminalpleje. Varetage den fysiske, den psykiske og den sociale pleje og omsorg. Inddrage og samarbejde med borgerens netværk. Være kontaktperson i terminalplejeforløb. Yde pleje og behandling herunder udføre ordineret behandling, f.eks. medicinadministration, injektionsgivning, morfinpumpe, epiduralkath. mm. Inddrage relevante støtteforanstaltninger. Råde og vejlede borgeren / pårørende i pleje, omsorg og muligheder for hjælp og støtte. I forbindelse med diabetes. Observere borgeren med diabetes. Måle blodsukker efter lægeordination og efter behov. Injicere insulin subcutant. Injicere glucagen subcutant. Vejlede og rådgive i hensigtsmæssig levevis. 13

Opgaver i forbindelse med funktionen at lede sygepleje. Grundlæggende opgaver Grundlæggende og komplekse opgaver Delegere opgaver efter Lov om hjemmesygepleje og Sundhedsloven Følge op på sygeplejeydelserne hos borgeren Følge op på de opgaver der er delegeret Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer, der er foretaget og dermed også de handlinger, der skal iværksættes Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes Delegere opgaver efter Lov om hjemmesygepleje og Sundhedsloven Følge op på sygeplejeydelserne hos borgeren Følge op på de opgaver der er delegeret Koordinere sygeplejen Koordinere opgaverne i forhold til det sammenhængende patientforløb Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer, der er foretaget og dermed også de handlinger, der skal iværksættes Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes Iværksætte: - akut sygepleje (ved Myndighedssektionens fravær, typisk aften/nat og weekend /helligdage) - midlertidigophold på et plejecenter (ved Myndighedssektionens fravær, typisk aften/nat og weekend/helligdage) 14

Opgaver i forbindelse med funktionen at formidle sygepleje. Grundlæggende opgaver Grundlæggende og komplekse opgaver Foretage sparring med: - kolleger - samarbejdspartnere - studerende og elever Undervise, vejlede og rådgive borgeren, pårørende og samarbejdspartnere om forhold, der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer, der er foretaget og dermed også de handlinger, der skal iværksættes Dokumentere i journal/care efter gældende retningslinjer Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes Formidle kontakten til andre faggrupper hos borgere, der ikke har et netværk, der kan varetage dette Formidle observationer til relevante samarbejdspartnere Foretage sparring med: - kolleger - samarbejdspartnere - studerende og elever Supervisere monofaglige samarbejdspartnere Undervise, vejlede og rådgive borgeren, pårørende og samarbejdspartnere om forhold, der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse Inddrage relevante samarbejdspartnere i de observationer, der er foretaget og dermed også de handlinger, der skal iværksættes Dokumentere i journal/ care efter gældende retningslinjer Tage nødvendige administrative initiativer i forhold til de handlinger, der iværksættes Formidle kontakten til andre faggrupper hos borgere, der ikke har et netværk, der kan varetage dette Formidle observationer til relevante samarbejdspartnere Nødvendig samarbejde med interne og eksterne parter med henblik på at sikre det gode sammenhængende patientforløb: Besvare den akutte telefon. Være til rådighed i den fastlagte telefontid 15

Opgaver i forbindelse med funktionen at udvikle sygepleje. Grundlæggende opgaver Grundlæggende og komplekse opgaver Ajourføre sig indenfor sit arbejdsområde. Ajourføre sig om information fra INTRANET, fra ledelsen etc.. Undervise, vejlede og rådgive borgeren, pårørende og samarbejdspartnere om forhold, der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejde med andre faggrupper om optimale løsninger til gavn for borgeren. Deltage i vejledning af såvel SSH-, SSA- elever og sygeplejestuderende efter behov og i samarbejde med praktikvejlederne, kliniske vejledere og øvrige kolleger. Deltage i implementeringen af nye og vedtagne sygeplejefaglige tiltag. Deltage i relevante projekt- og arbejdsgrupper Deltage i udviklingsprojekter/ kvalitetsudvikling og relevant forskning m.h.p. at udvikle og anvende evidensbaseret viden Ajourføre sig indenfor sit arbejdsområde, herunder basere sygeplejen på evidensbaseret viden. Ajourføre sig om information fra INTRANET, fra ledelsen etc.. Medvirke til at uddanne sygeplejestuderende i samarbejde med kliniske vejledere. Undervise, vejlede og rådgive borgeren, pårørende og samarbejdspartnere om forhold, der vedrører sygepleje, herunder sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejde med andre faggrupper om optimale løsninger til gavn for borgeren. Deltage i vejledning af såvel SSH-, SSA- elever og sygeplejestuderende efter behov og i samarbejde med praktikvejlederne, kliniske vejledere og øvrige kolleger Kontakt leder eller uddannelseskoordinator, hvis en studerende ikke trives eller gives mulighed for at indgå i en udviklende læreproces. Deltage i udviklingen af et godt læringsmiljø i forhold til elever, studerende og kolleger. Deltage i relevante projekt- og arbejdsgrupper. Deltage i implementeringen af nye og vedtagende sygeplejefaglige tiltag. Deltage i udviklingsprojekter/kvalitetsudvikling og relevant forskning m.h.p. at udvikle og anvende evidensbaseret viden. Deltage i relevante netværksgrupper (fx specialistfunktionerne) 16

Litteraturhenvisninger. Sundhedsloven, Lov nr. 546 af 24. juni 2005. Kap 38 138 og 139 Sundhedsstyrelsens Vejledning om hjemmesygepleje, Lov nr. 102 af 11. december 2006 Sundhedsaftalen mellem Silkeborg Kommune og Regionshospitalet Silkeborg af december 2007 Silkeborg Kommunes sundhedspolitik af oktober 2007 Ældrepolitikken i Silkeborg kommune af marts 2008 Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret, 2004, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Indenrigs Sundhedsministeriets Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser fra 2005 (www.retsinformation.dk) Lov om social service Silkeborg kommunes Instrukser i Medicinhåndtering Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen af 24/01/2008. Artikler/ inspirationsmateriale Sundhedsfremme i teori og praksis af Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen Sygeplejebogen 2 Teori og Metode, 1 del, Kap 4, Klinisk sygepleje i fortids-, nutids- og fremtidsperspektiv af Ditte Maarbjerg Thinggaard Tidsskrift Sygeplejersken, 44/ 200, Ingegerd Harder, I Virginia Hendersons fodspor Inspirationsnotat fra KL, Specialisering i hjemmeplejen fremtidens udfordringer og muligheder af 7. november 2007 Sygeplejens kompendium, Vesthimmerlands kommune Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus kommune. 17