sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 1 SOGNE NYT Ørum Ginnerup Stenvad sogne 18. årgang 2015 september - oktober - november Indhold Præstens klumme Friluftsgudstjenesten! Spagettigudstjenester Høstgudstjenester Alle Helgen Minikonfirmand opstart Sognegård og bibliotek samarbejde Nyt fra menighedsrådene Logo! Gudstjenester
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 2 Præstens klumme: Et større fællesskab Efter et halvt år som sognepræst er jeg meget imponeret over den velvilje, jeg har oplevet fra folk og institutioner i området. Her i de tre sogne er der et ønske om, at kirken skal være en medspiller i det sociale såvel som det kulturelle liv. Kirken har her i foråret startet et samarbejde med Ørum Bibliotek, hvor vi ønsker at lave forskellige kulturelle arrangementer sammen i den kommende sæson. Det skulle gerne gøre det muligt for os at skabe nogle gode kulturelle tilbud, der favner bredt. For det er vigtigt, at vi i de mindre lokalsamfund arbejder sammen i et forsøg på at bevare og styrke de steder, hvor vi samles. Derfor er det også en glæde for mig at samarbejde både med skole, bibliotek, spejderne, ældreklubben og mange andre. Det gør kirken levende, når spejderne medvirker til en gudstjeneste, eller en skoleklasse kommer på besøg. Og samtidig kan vi som kirke være med til at give alle, unge som gamle, en mulighed for at dykke ned i kulturen og historien. For her kan kirken noget specielt. Kirken er en institution, hvor ritualerne er stærke, og hvor historien gerne skulle blive levende. I kirken kan vi skabe et rum til fordybelse og refleksion. Det er udgangspunktet, når vi laver gudstjenester, men også når vi holder sognearrangementer. Det er vigtigt, at der skal være plads til alle, og at vores tilbud favner børn, unge og ældre. Derfor er det også spændende at være med i et større fællesskab omkring de kulturelle arrangementer. Det giver gode sparringspartnere. Det er vigtigt for kirken, at den er en medspiller i folks dagligdag. For kirken skal leve af og for de mennesker, der er i lokalsamfundet, og deres interesse for det kirkelige liv. Derfor skal vi også som kirke være en del af livet og tage imod den fremstrakte arm, som jeg oplever fra mange kanter. Det er spændende og udfordrende at være en del af et større fællesskab. Vibeke Høggaard Sommer 2
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 3 Friluftsgudstjenesten 2. pinsedag Min oplevelse af Friluftsgudstjenesten i Sognegårdens Have 2. pinsedag den 25. maj 2015: Under de store træers grene var arrangeret alter og markeret knæfald. Klaveret var kørt ud på græsset, hvor der også var stillet bænke og stolerækker op. Rundt om på plæne og terrasse stod borde, og der var tændt op i bål og grill. Det var i denne kulisse, kirkegængerne mødtes i et dejligt pinsevejr med solen i ryggen. Vejret levede helt op til det ønskede og salmen:»i al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid, nu spår os mer end englerøst i Jesu navn en gylden høst.«
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 4 Vibeke havde planlagt gudstjenesten i samarbejde med KFUM-spejderne. At lade børnene udføre dele af ritualet, giver dem ansvar og»ejerskab«af gudstjenesten. Vi sang med på salmerne, så godt vi kunne men overdøve solsorten kunne vi ikke. Den ydede sit til gudstjenesten med sine højlydte toner fra de gamle træer. Svarede helt til 2. vers af salmen: Det dufter lysegrønt af græs.»hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften! De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften. Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så højt som himlens lærker.«der var mødt et stort antal kirkegængere op, - i alle aldre. Gående altergang er nyt for os, men fungerede fint. Efter gudstjenesten stod spejderne klar med frokost til os. Den tog langt de fleste del i og pludselig var alle borde i brug. Udvalget var: pølser, frikadeller, kartoffelsalat, salatbar, brød, pandekager med vanilje-creme samt kolde og varme drikke. Snakken gik, og da vi var mætte, både åndeligt og legemligt, gik vi glade og tilfredse hjem. Tak til Vibeke, kirkens personale og spejderne for en god oplevelse, som gerne må være starten på en ny tradition. Marie Nielsen Vestervangsvej 4
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 5 Spagettigudstjenester Onsdag den 2. september kl. 17:30 i Ørum kirke og Onsdag den 4. november kl. 17:30 i Ørum kirke Gudstjenesterne henvender sig til børn mellem 3 og 9 år, men alle er velkomne, både yngre og ældre. Gudstjenesten varer en halv time, hvor vi synger med børnene, fortæller en historie fra bibelen, og der vil være en lille opgave til børnene hver gang. Vores børnekor vil også deltage i gudstjenesterne. Efter gudstjenesten spiser vi i sognegården. Der vil være spaghetti og kødsovs samt saftevand. Maden koster 10 kr. for børn og 15 kr. for voksne Vi glæder os til at byde velkommen til en gudstjeneste i børnehøjde. Salmesang i Ginnerup kirke Torsdag den 10. september kl 19:00 er der salmesangsaften i Ginnerup kirke. Vi synger forskellige salmer fra salmebogen. Salmerne er noget af det, som binder os sammen i kirken. Her er alle med, og hver fugl synger med sit næb. Denne aften vil der være fokus på efteråret og de salmer, som knytter sig til denne tid. Efterfølgende vil der være kaffe i våbenhuset 5
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 6 Høstgudstjenester Traditionen tro holdes der høstgudstjeneste i alle pastoratets kirker Stenvad Kirke den 30. august kl. 16.00 Efterfølgende er der en let anretning i dåbsværelset. Ørum Kirke den 20. september kl. 10:30 Efterfølgende er der kirkefrokost i sognegården Ginnerup Kirke den 11. oktober kl. 10:30 Efterfølgende er der kaffe i våbenhuset. BUSK Gudstjeneste Husk B.U.S.K gudstjenesten i Ørum Kirke den 25. september kl. 10:30 B.U.S.K står for Børn, Unge. Sogn og Kirke og har været markeret i Ørum siden 1989 med en familiegudstjeneste, hvor spejderne har deltaget og de sidste halve snes år også minikonfirmanderne. Allehelgen Allehelgens dag er altid første søndag i november. I år den 1. november. Det er den dag, hvor vi mindes dem, vi har mistet i det forgangne år. Her læses navnene op på de mennesker, som enten er døde i sognet eller begravet fra sognets kirke. Det vil være en gudstjeneste, der tager afsæt i både sorgen over tabet, glæden over det fællesskab. der var, og håbet for det liv der ligger foran og venter på hver enkelt af os. Alle er velkomne Gudstjenesterne afholdes: Ørum kl. 10.30 Ginnerup kl. 14.00 Stenvad kl. 16.00 Der er efterfølgende kaffe til alle tre gudstjenester. 6
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 7 Konfirmand opstart Torsdag den 3. september kl. 19.00 i Ørum kirke Alle konfirmander og forældre inviteres til opstart i kirken. Her vil der være en kort gudstjeneste samt en gennemgang af konfirmandforløbet. Efterfølgende vil der være kaffe i sognegården. Information sendes også ud til de enkelte konfirmander. Jeg glæder mig til at se alle de nye konfirmander med forældre. Minikonfirmand opstart Onsdag den 21. oktober begynder minikonfirmandundervisningen for 3. klasses elever. Minikonfirmand er en god mulighed for at opleve kirken på en anderledes måde. Vi skal synge, høre historier og tage på besøg i kirken. Undervejs i forløbet skal børnene være med til at lave en børnegudstjeneste. Vi afslutter undervisningen med en tur til»den gamle by«i Aarhus, hvor børnene får et indblik i, hvordan kristendom og jul har set ud op igennem historien. Jeg håber meget, at børnene vil være med til minikonfirmand. Og jeg er sikker på, at vi sammen skal få nogle sjove og lærerige timer Jeg henter eleverne på skolen efter skoletid, og vi følges sammen til sognegården. I kan tilmelde jer hos sognepræst På telefon 40 47 69 95 eller mail vh@km.dk 7
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 8 Sognearrangement Udstødt efter 30 år som Jehovas vidne Tirsdag den 29. september kl. 19.30 i sognegården med Poul Dal Entré 40 kr., inkl. kaffe og kage. Foredrag af tidligere missionær og ældste i en af Jehovas vidners menigheder. Efter godt 30 år i trossamfundet blev Poul Dal udstødt for frafald, da han var begyndt at tvivle på Jehovas vidners organisation og tro. Poul Dal er nu formand for Støttegruppen for tidligere Jehovas vidner. Foredraget omhandler bl.a. Hvordan hans far og onkel importerede Jehovas vidner fra USA. Hvordan han oplevede sin opvækst i Jehovas vidner. Hvordan han oplevede sit voksne liv som vidne og som ældste. Hvorfor han tog afstand fra Jehovas vidner efter mere end 30 år. Hvordan foregår en udstødelse. Og hvad man kan blive udstødt for. Hvad der skete efter udstødelsen Jehovas vidners mest markante lærepunkter og fejlslagne profetier. Hvordan han ser på Jehovas vidner i dag. Hvordan man argumenterer med vidnerne. 8
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 9 I samarbejde med biblioteket: Jacob Haugaard:»Mit liv med og uden alkohol«ørum Bibliotek Mandag den 26. oktober kl. 19.00 Pris: 100 kr. Billetsalg: Billetter kan købes på Ørum Bibliotek eller online på www.norddjursbib.dk I et samarbejde mellem menighedsrådene i Ørum, Ginnerup og Stenvad og AOF Randers, Djurs land & Favr skov inviterer Ørum Bibliotek til et spændende foredrag med komikeren, musikeren, politikeren og den tørlagte alkoholiker Jacob Haugaard. Jacob Haugaard har en lang karriere bag sig og er vel kendt af de fleste. Han huskes bl.a. for sin kampagne op til folketingsvalget i 1994 hvor han lovede vælgerne medvind på cykelstierne og større julegaver. Han havde nok ikke rigtig regnet med at kunne opfylde valgløfterne, men som han sagde:»det gør de andre kandidater jo heller ikke«. Men hvad han slet ikke havde regnet med var at han faktisk blev valgt ind i folketinget på sit program! Men han var ikke kun skæg og ballade. Jacob Haugaard havde også et heftigt alkoholmisbrug. Som han selv fortæller:»jeg var næsten konstant skæv og fuld, fra jeg var 15 år, til jeg var 40.«Denne aften vil han fortælle både om livet i overhalingsbanen som komiker og entertainer og om tilværelsen som misbruger og alkoholiker. Heldigvis vil han også fortælle om, hvordan han fik sig et nyt liv som tørlagt alkoholiker! Arrangementet er en del af Norddjurs Bibliotekers alkoholtema i efteråret 2015. 9
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 10 I samarbejde med biblioteket: Sangeftermiddag i Sognegården med Bodil Heister Torsdag den 12. november kl. 14.00 i sognegården. Entre 50 kr., inkl. kaffe og kage Syng med og hør gode fortællinger. Sang- og musikeftermiddag med Bodil Heister I samarbejde med Ørum Bibliotek har vi inviteret komponisten og musikeren Bodil Heister, der vil præsentere efterårets sange fra højskolesangbogen, krydret med musikeksempler og fornøjelige historier. Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat og om sine egne kompositioner og hun 10 akkompagnerer til fællessangen på klaver. Vi får lejlighed til at synge nogle af hendes melodier til digte af Sophus Claussen, Piet Hein, H.C. Andersen og et par sange fra Jul på Slottet.
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 11 Kan Folkekirkens penge udnyttes bedre? Den nye kirkeminister, Bertel Haarder, vil nu undersøge, om Folkekirkens store formue kan give et bedre udbytte I dag står pengene i obligationer, som den lave rente gør til en dårlig forretning. Ministeren mener, at pengene må anbringes i papirer, der er mere værd. I december 2014 sagde Rigsrevision - en nej til et tilsvarende forslag fra Marianne Jelved.»Men Rigsrevisionen er ikke lov i landet,«siger Bertel Haarder til Kristeligt Dagblad den 23. juli. Stjålet sølv vendte tilbage Menighedsrådet i Skanderup sogn i Skanderborg har fået et luksusproblem. Ved juletid 2003 havde kirken indbrud, og der blev stjålet værdifulde genstande af sølv samt en altertavle, et epitafium og en bibel fra Christian den Fjerdes tid. Alt blev betragtet som tabt. Men i juni i år fandt politiet ifølge Århus Stiftstidende for 21. juli frem til de folk, der havde købt de stjålne ting, og kirken har nu fået stort set alt tilbage. Da menighedsrådet i mellemtiden har købt nye sølvarbejder samt en altertavle og et maleri af Merete Barker skal man nu drøfte, hvor de for - skellige ting skal stå. Rige familier får døbt deres børn Dåbstallet er faldet væsentligt i de senere år. Hvor i 2007 83,8 procent Hvad sker der derude? af alle nyfødte blev døbt, var tallet i 2014 faldet til 70,8 procent. Dåbstallet er naturligt nok lavest i Københavns stift med 43,2 procent, hvad der skyldes de mange indvandrere. Derimod er der forbløffende høje dåbstal i de rige kommuner nord for København. Her ligger andelen på mellem 85 og 90 procent, oplyste Kristeligt Dagblad den 18. maj. Videnskabsminister skaber debat om tro og viden Den netop udnævnte minister for forskning og uddannelse, Esben Lunde Larsen, vakte livlig debat, da han i juli lod sig interviewe af Jyllands-Posten om sit syn syn på skabelsesberetningen. Ministeren sagde her blandt andet:»jeg tror på, at det er en verden, som blev skabt, og at der står noget bag. For mig har det aldrig været afgørende, om det foregik i seks dage, og om Gud holdt fri den syvende dag.«det fik to religionshistorikere Jens- André Herbener og Mikael Rothstein til at erklære, at Lunde Larsen ikke længere kunne fungere som minister. I en leder den 12. juni betegner Jyllands-Posten deres udtalelse som rystende og skriver blandt andet:»esben Lunde Larsen læner sig op ad skabelsesteologien, som er en helt anden sag og en indlejret del af den protestantisk teologiske tradition, der altid har fremhævet adskillelsen mellem tro og videnskab«. Sven Skovmand 11
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 12 Baby salmesang i Stenvad Onsdage kl. 10.30-11.30 i Stenvad kirke. (for nyfødte til ca. 18 mdr.) Babysalmesang er en stor succes landet rundt og er heldigvis også blevet det i Stenvad kirke. Det er en stund uden alt for meget snak, men derimod med fuldt fokus på børnene. Vi synger for, og med børnene, mens vi laver fagter og nusser om dem. Vi siger også remser og danser med dem. Det stimu lerer børnenes sanser og balance og deres umiddel bare glæde ved musik, ud over at det naturligvis også skaber en endnu større tryghed til forælderen. Alt sker i børnenes tempo, og de elsker det. Gen kendelsens glæde ses tydeligt og forstærkes fra gang til gang. Det er gratis at være med, og man kan tilmelde sig på tlf. 40 93 52 54 eller mail: c.toftneumann@gmail.com. Hold desuden øje med vores brochure, som bl.a. vil være at finde i sognegården og i kirkerne. Charlotte Neumann Konfirmationerne i Ørum, Ginnerup og Stenvad 2016 Konfirmationerne i 2016 er fastlagt til i Ørum kirke søndag d. 17. april. I Stenvad bliver det Store Bededag fredag d. 22. april og i Ginnerup søndag d. 24. april. Alle konfirmationer er kl. 10.00. Døbte i vore kirker fra 1. maj til 31. juli 2015: Ørum Kirke Emilie Linde Nielsen Lea Engholm Brøndum William Pihl Schou Thun Pedersen Ginnerup kirke ingen Stenvad kirke Aksel Gregersen Arthur Rasmussen 12
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 13 Møder Få børnene med i koret! Kom og bliv en del af kirkernes børnekor! Vi lægger vægt på god stemning, fællesskab og lyst til at synge. Man skal mindst gå i 3. klasse for at være med. Vi synger i kirkerne (enten i Ginnerup, Stenvad eller Ørum) ca 2 gange om måneden, og det får vi penge for. Der er både piger og drenge i koret. Vi øver onsdage i sognegården kl 15:30-16:30 Kontakt Charlotte Neumann, vores korleder, for yderligere information og tilmelding på 40 93 52 54 Nyt fra Indre Mission. Oktobermøde den 8. oktober i Vivild med Gudstjeneste i Vivild Kirke kl. 19.00 og derefter møde i missionshuset ved sognepræst Herluf Christensen, Rørbæk. Efterårsmøde i Grenå Sognegård onsdag den 11. november kl. 19.30. Tale ved generalsekretær i IM Jens Medom. Musikindslag. Sognegårdens Ældreklub September Tirsdag den 1. september kl. 14.00 Sang Tirsdag den 15. september kl. 14.00 Banko Tirsdag den 22. september kl. 12.30 Høstfest Oktober Tirsdag den 13. oktober kl. 14.00 Sang Tirsdag den 20. oktober kl. 14.00 Banko Tirsdag den 27. oktober kl. 14.00 Sang med underholdning November Tirsdag den 10. november kl. 14.00 Sang Tirsdag den 17. november kl. 14.00 Banko Tirsdag den 24. november kl. 14.00 Sang med underholdning Yderligere information Merete Birkballe, tlf. 87 85 00 45 Voksenkoret holder en pause på ubestemt tid 13
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 14 Nyt fra menighedsrådene Menighedsrådsmøder 2015 Fællesmøder i Sognegården kl. 19.00: Budgetmøde tirsdag den 6. oktober Møder for Ørum menighedsråd i Sognegården: Tirsdag den 1. september kl.19.00 Tirsdag den 24 november kl. 19.00 Møder for Stenvad menighedsråd i graverbygningen ved Stenvad: Tirsdag den 30. september kl. 19.00. Tirsdag den 10. november kl. 19.00 Møder for Ginnerup menighedsråd: Torsdag den 24. september kl. 19.00 ved Arne Sørensen. Onsdag den 18. november ved Leo Sørensen. Hjemmeside for vores sogne På hjemmesiden finder I forskellige oplysninger f.eks. præstens side, konfirmander/mini - konfirmander, kirkeblade, aktiviteter og meget mere. I kan finde hjemmesiden på: www.ørumdjurskirke.dk www.ginnerupkirke.dk www.stenvadkirke.dk Alle tre adresser fører hen til den samme hjemmeside. God fornøjelse! Hjemmesideudvalget Logo Pastoratet med de tre kirker, Ørum, Ginnerup og Stenvad har ikke noget logo. Det mangler vi, når vi sætter en annonce i avisen, eller skriver noget til andre foreninger. Hvordan sådan et logo skal se ud, kan der være mange spændende ideer til. Hvis nogen har interesse i at komme med et bud på et logo til vores tre kirker, er de meget velkomne. Det vil være dejligt, hvis pastoratet kunne få et logo, der forener alle vores tre sogne. Eventuelle forslag kan sendes til sognepræst på mail vh@km.dk 14
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 15 Hvor henvender man sig? Ved dåb og vielse sker henvendelse direkte til præsten ved den kirke, hvor handlingen ønskes foretaget. Bisættelse eller begravelse. Dato aftales med præsten ved den kirke, hvor handlingen ønskes foretaget. Dødsfald anmeldes digitalt på www.borger.dk senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Bedemanden kan eventuelt være behjælpelig med anmeldelsen. Omsorgs- og ansvarserklæring, navneændring, navngivning foretages på www.borger.dk. Er der brug for en attest rettes henvendelse til: præstesekretær Anna Nielsen, Nørregade 12, 1. tv., 8500 Grenaa. Tlf. 86 33 13 16 eller mail: anni@km.dk Sognepræst Vibeke Høggård Sommer Tlf. 40 47 69 95 email:vh@km.dk Træffes ikke mandag Post til sognepræsten sendes til: Sognepræsten Åbrovej 44, 8586 Ørum Djurs Ørum menighedsråd Menighedsrådsformand: Else Marie Johnsen, Huldremosevej 28, Ramten, 8586 Ørum Djurs Tlf. 86 38 10 25 Email: emjohnsen@outlook.dk Sinne-Marie Kroer Freddy Andersen Erna Møller Laursen Hanne Pedersen Grethe Svensson Annelise Friis Rasmussen Ginnerup Menighedsråd Menighedsrådsformand Lene Balle Gleerup, Mastrupvej 10, Skærvad, 8500 Grenå Tlf. 86 33 96 00 Email: lg@com-an.dk Arne Sørensen Britta Birch Birgit Kahr Leo Sørensen Stenvad Menighedsråd Menighedsrådsformand og sekretær: Sven Skovmand, Stendyssevej 56, Stenvad, 8586 Ørum Djurs. Tlf. 86 38 16 88 Email: sven@samtid.dk Eva Bonde Larsen Ulla Skovsen Niels Mahler Jensen Henrik Laursen Organist Ørum, Ginnerup og Stenvad Organist Lena Nielsen Kirkesanger Ørum, Ginnerup og Stenvad: Charlotte Toft Neumann Tlf. 40 93 52 54 Gravere Ørum: Graverkontor: mobil 40 47 69 94 Annelise Friis Rasmussen mobil: 23 32 49 82 Ginnerup: Jette Hulvej Tlf: 51 21 96 99 Stenvad: Grethe Hansen mobil: 61 37 80 47 15
sognenyt efterår 2015_Sognenyt308.qxp 05/08/15 21.48 Side 16 GUDSTJENESTER AUGUST 23 august Sommergudstjeneste Ørum 19.30 30. August 13.s.e.trinitatis Stenvad 10.30 SEPTEMBER 2. september Ørum 17:30 Børnegudstjeneste 6. september 14.s.e.trin. Ginnerup 10:30 13. september 15.s.e.trin. Ingen 20. september 16.s.e.trin. Ørum 16.00 Høstgudstjeneste 27. september 17.s.e.trin. Stenvad 14:00 Peter Danielsen Kirkebilen: Kirkebilen kan benyttes til alle gudstjenester i pastoratet, dvs. uanset om du bor i Ørum, Ginnerup eller Stenvad, har du nu mulighed for at benytte kirkebilen til gudstjeneste i en af de tre kirker. OKTOBER 4. oktober 18.s.e.trin. Ørum 10:30 11. oktober 19.s.e.trin. Ginnerup 10:30 Høstgudstjeneste 18. oktober 20.s.e.trin Stenvad 10:30 25. oktober 21.s.e.trin Ørum 10:30 BUSK gudstjeneste Endvidere kan kirkebilen benyttes til sogneaftner og andre møder i Sogne - gården, arrangeret af menighedsrådene. Kirkebilen er et tilbud, som er gratis for brugerne, og som især er beregnet for sognenes ældre og handicappede. Vi håber at mange vil benytte sig af dette tilbud. Kontakt Nørager taxi tlf. 86 48 65 60 og aftal tidspunkt. Oplys ved bestilling, om man er kørestolsbruger. Udsendt af Ørum, Ginnerup og Stenvad menighedsråd. Tryk: Notat Grafisk, Allingaabro NOVEMBER 1. november Allehelgen Ørum 10:30 Stenvad 16.00 Ginnerup 19:00 4. november Ørum 17:30 Børnegudstjeneste 8. november 23 s. e trin Ginnerup 10:30 15. november 24.s.e.trin. Ørum 09:00 Michael Pilgaard 22. november Sidste søndag i kirkeåret Stenvad 10:30 29. november 1.søndag i advent Ginnerup 19:00 De ni læsninger Stof til Sognenyt for december 2015, januar og februar 2016 bedes sendt til præstekontoret, Åbrovej 44, 8586 Ørum Djurs, senest den 20. oktober 2015.