REFERAT AF REGIONSVANDRÅDSMØDE Region Syd, FVD

1 REFERAT AF REGIONSVANDRÅDSMØDE Region Syd, FVD Onsdag den 6. maj 2015 kl. 18 00 i Brundtland Golfklub i Toftlund DELTAGERE: Billund Vandråd: Formand Johannes Christensen, Sønder Omme Vandværk Billund Kommune: Michael Kloster Larsen Esbjerg Vandråd: Dennis Henneberg Schrøder, Hjerting Vandværk Esbjerg Kommune: Jakob Top Jørgensen Fanø Vandråd: Formand Ejvind Andersen, Rindby Vandværk Fredericia Vandråd: Peter Storgaard, Taulov Vandværk og Region Syd samt Erik Kristensen, Skærbæk Vandværk Lillebælt Fredericia Kommune: Chrisitan Bækgaard Jensen Haderslev Vandråd: Formand Christian Greve Hansen, Maugstrup Vandværk, kasserer Christian Ravn, Øsby-Årøsund Vandværk og sekretær Svend Hansen, Nustrup Vandværk Kolding Vandråd: Mogens Westen, Aller Vandværk Sønderborg Vandråd: Formand Peter Petersen, Oksbøl Sogns Vandforsyning Tønder Vandråd: Formand Peter Steffensen, Døstrup Vandværk, og Svend Gaarde, Ballum Vandværk Varde Vandråd: Formand Henrik Linding Jessen, Ølgod Vandværk Varde Kommune: Hardy Skov Vejen Vandråd: Formand Arne Welcher Christensen, Gesten Vandværk og sekretær Bente Jepsen, Holsted Stationsby Vandværk Vejen Kommune: Iben Nilsson Vejle Kommune: Bo Uttrup Aabenraa Vandråd: Formand Børge Nielsen, Padborg Vandværk Aabenraa Kommune: Lars Øvig Region Fyn: Formand Palle Christensen og Jan Larsen, begge Strib Vandværk Region Syd: Formand og landsformand Ole Wiil, Oksbøl Vandværk, næstformand Peter Storgaard, Taulov Vandværk, kasserer Lorens Jessen, Kliplev Vandværk og Steen Thomsen, Abild Vandværk. FVD: direktør Allan Weirup Aquatex - Water Management: Projektchef Kim Jessen og projekt manager Bjarne Ravn PROGRAM: Miniudstilling ved Aquatex fra kl. 17 00 Kl. 18 00 : Fællesspisning i mødelokalet Velkomst ved landsformand Ole Wiil Orientering om rengøring af rentvandstanke v/ projektchef Kim Jessen, Aquatex Tilbagemeldinger fra de enkelte vandråd om arbejdet i de respektive vandråd og kommuner Opsummering og afrunding af mødet Velkomst Efter fælles spisning i Brundtland Golfklubs store mødelokale på 1. sal og en kort benstrækningspause indledtes regionsvandrådsmødet kl. 18 30. Landsformand og formand for Region Syd, Ole Wiil, bød velkommen til vandrådsfolkene, medarbejderne fra Billund, Esbjerg, Fredericia, Varde, Vejen, Vejle, Tønder og Aabenraa og kom- ST's Lenovo TP W520: RegionsVandradsMode_20150506_Toftlund_ST20150603.doc'

2 muner, til formand Palle Christensen og nyvalgt regionsbestyrelsesmedlem Jan Larsen, begge fra Region Fyn, FVD's nye direktør, Allan Weirup samt til de to repræsentanter fra Aquatex. Ole fandt, at det var herligt, at der igen var god tilslutning til mødet - herunder også fra kommunernes medarbejdere, som deltog syv mand høj fra lige så mange kommuner. Ole Wiil var også glad for at FVD's nye direktør, Allan Weirup kunne deltage i mødet. Herefter gennemgik Ole kort programmet og nævnede, at der efter Aquatex's indlæg om rengøring af rentvandstanke ville være en kort pause, inden runden med tilbagemeldinger fra de enkelte vandråd. Orientering om miljøvenlige og effektive metoder til rengøring og desinfektion af vandværksinstallationer ved projektchef, Kim Jessen, Aquatex Kim Jessens indlæg centrerede sig om følgende emner: - Aquatex arbejder alene med tyske produkter - herunder rengørings- og desinfektionsmidler. - Firmaet beskæftiger sig med rengøring af alle typer vandforsyningsinstallationer, men indlægget fokuserede på renvandtstanke. - Rentvandstanke er den største kilde til drikkevandsforurening. - Forskellige årsager til forurening og problemer med rentvandstanke - Aquatex's forskellige inspektionsmetoder - Gennemgang af Aquatex's tankrenoveringsprogram - Aquatex's forskellige rensemetoder - Argumenter for at gennemføre Aquatex's rentvandsinspektions-, rensnings- og eventuelt renoveringsprogram - Forklaringer om, at Aquatex's program slet ikke er dyrt. - Illustrationer og fotos fra en proces med rensning af en rentvandstank - Fotos af 'spændende ting og sager', der dukker op i forbindelse med rensning af en rentvandstank. - Fotos af forskellige forureningskilder, der afsløres i forbindelse med rensning af en rentvandstank. - Statusrapportering til vandværket efter Aquatex's inspektion af en rentvandstank - Eksempler på reparation af revner og utætheder i en rentvandstank - Fotos og illustrationer af efterfølgende overfladebehandling af indvendige flader i en rentvandstank - Ved slutningen af indlægget opsummerede Kim Jessen de forskellige emner, han havde fortalt om. - Kim Jessen sluttede med at beskrive hygiejne- og sikkerhedskrav, som Aquatex angiveligt efterlever. Umiddelbart efter Kim Jessens indlæg var der spørgsmål fra salen. Henrik Linding Jessen, Varde Vandråd og Ølgod Vandværk: Hvad er levetiden på en omgang behandling og coating? Kim Jessen, Aquatex: 15-20 år Bo Uttrup, Vejle Kommune: Medbringer I egen rentvandstank? Kim Jessen, Aquatex: Ja, om nødvendigt Bo Uttrup, Vejle Kommune: Har du et eksempel på prisen - f.eks. en tank på 30 m 3? Kim Jessen, Aquatex: Mmmnnn jaehhh...! Da der ikke var flere spørgsmål fra salen, opsummerede Ole Wiil Kim Jessens indlæg og mindede blandt andet om, at rentvandstanke øjensynligt er den hyppigste kilde til forurening af vandværkernes vand. Han foreslog derfor kommunerne, at de ved deres vandværkstilsyn fremover anbefaler

3 vandværkerne at få gennemført inspektion og om nødvendigt efterfølgende rensning samt eventuelt renovering. Flere af de fremmødte kommunale embedskvinder og -mænd indvendte højlydt, at det skam allerede skete hos dem. Der var bifald til Kim Jessen for hans indlæg, og Ole Wiil takkede ham for hans interessante bidrag. Efter Kim Jessens indlæg om Aquatex's miljøvenlige og effektive metoder til rengøring og desinfektion af vandværksinstallationer var der 15 minutters pause til benstrækning, rygning mm. Herefter fortsatte mødet på ny kl. 19 40. Tilbagemeldinger fra de enkelte vandråd om arbejdet i de respektive kommuner Sønderborg Vandråd, Peter Petersen: Indsatsplaner og vandplaner havde trukket tænder ud i det forløbne år. Især havde indsatsplanen for Nordals været en udfordring. Sønderborg Kommune havde kontaktet Naturstyrelsen for med støtte herfra at motivere vandværkerne i området til at indgå i et vandsamarbejde. Vandrådet havde hos et konsulentfirma fået udarbejdet en alternativ indsatsplan. Kommunen havde lyttet til vandrådets argumenter. Efter det seneste fællesmøde mellem Sønderborg Kommune og vandværkerne så det imidlertid ud til, at der var en løsning på vej - således var flere af vandværkerne i det berørte område på Nordals indstillet på at indgå i et vandværkssamarbejde. Haderslev Vandråd, formand Christian Greve Hansen: Vandrådet stod for at skulle holde generalforsamling i den kommende uge. Christian Ravn havde arbejdet sammen med Haderslev Kommune i forbindelse med formulering af et nyt regulativ. PROVAS havde registreret forbrugere, der har bimålere. Christian Greve Hansen havde i sin egenskab af formand for vandrådet deltaget i Skrydstrup Vandværks nyligt afholdte generalforsamling. Her havde der været forslag fra den siddende bestyrelse om at lade Skrydstrup Vandværk blive overtaget af PROVAS. Men forslaget var blevet afværget, og Skrydstrup fortsætter som selvstændigt vandværk. Haderslev Vandråd arbejdede for at øge samarbejdet mellem de små vandværker. I forbindelse med sagen om forurening af grund- og drikkevand med PFAS-stoffer fra blandt andet brandøvelsespladser i, som det havde været fremme i pressen for nylig, hvor der var blevet stillet spørgsmål ved kvaliteten af Skrydstrup Vandværks vand, der angiveligt kunne være forurenet fra brandøvelsespladsen på flyvestationen, havde Haderslev Kommune - herunder ikke mindst kommunens geolog, Peter Erfurt - gjort et virkeligt godt arbejde. Christian Greve Hansen fortalte om en sag om fritagelse for skat i forbindelse med byggeri af et nyt vandværk. Tønder Vandråd, Peter Steffensen: Peter Steffensen fortalte om den lange proces med at få vedtaget en ny vandforsyningsplan for Tønder Kommune. Her havde kommunens Teknik og Miljø udvalg undervejs rettet i forvaltningens forslag til vandforsyningsplanen, så det herved blev muligt at søge og opnå tilladelse til indvinding af grundvand til vandforsyning af dyr og til brug i driften, selvom vandforsyningen hertil allerede skete fra et alment vandværk. I det oprindelige forslag til vandforsyningsplanen, som var sendt i offentlig høring, var det ikke muligt. Siden havde forslaget til vandforsyningsplanen på grund af ændringen på ny været i offentlig høring. Efter indsigelser fra flere vandværker havde forvaltningen herefter udarbejdet et forslag til ændring af teksten i vandforsyningsplanen for at komme indsigelserne i møde således, at der ikke kan gives tilladelse til indvinding af grundvand fra private boringer til vandforsyning af mennesker og dyr, samt til brug i bedriften, hvis vandforsyningen allerede sker fra et alment vandværk. Den endelige vandforsyningsplan var nu omsider blevet vedtaget.

4 Peter Steffensen fortalte, at der dagen forinden aftenens møde havde været Fællesmøde i Løgumkloster for vandværkerne i Tønder Kommune. Her havde der været indlæg fra en af kommunens medarbejdere, som fortalte om indsatsplanarbejdet. I Tønder Kommune blev der allerede i amternes tid vedtaget en plan for Bredebro Vandværk og der er en plan for Agerskov Vandværk undervejs. Pernille Weile fra FVD's sekretariat havde også bidraget med et indlæg om arealrestriktioner. Peter Steffensen sluttede med at rose FVD's nyhedsbreve. Aabenraa Vandråd, Børge Nielsen: Børge Nielsen indledte med at sige, at det havde været et roligt år for Aabenraa Vandråd. Arbejdet med at få aftalt rimelige priser for levering af forbrugsoplysninger og målerdata til forsyningen, ARWOS, var omsider afsluttet. Der var lykkedes at få aftalt et regulativ, som inkluderede hensyntagen til 'brandvand'. Børge Nielsen oplyste, at der ikke er forskel på forbrugerejede og kommunalt ejede vandforsyninger på skatteområdet. Børge Nielsen fandt, at det var rigtig godt, at vandsektorloven omsider ville blive ændret. Der havde været problemer med en graveskade, hvor Padborg Vandforsyning havde vundet en retssag mod TDC. Padborg Vandforsyning havde ved hjælp af solceller og VLT reduceret strømforbruget markant. Trods solceller forventede Børge Nielsen, at Padborg Vandforsyning tidligst vil komme til at betale skat om 20 år. Børge Nielsen sluttede med at oplyse, at Padborg Vandforsyning for tiden hjalp Kollund Vandværk med driften. Aabenraa Kommune, Lars Øvig: Lars Øvig oplyste, at Aabenraa Kommune var ved at drukne i opgaver. Det drejede sig om såvel møder med staten som nye opgaver, kommunen blev pålagt. Senest havde Naturstyrelsen udpeget en ny type indsatsområder, hvor grund- og drikkevand skal sikres - områderne benævnes sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI). Lars Øvig berettede om under hvilke omstændigheder, disse områder var blevet udpeget og kommunerne siden orienteret om, at områderne skal indgå i kommunens daglige administration og indsatsplanlægning. Regionen havde påvist PFAS forurening i en boring i Frøslev Plantage! Hvor pokker kom det mon fra? Aabenraa Kommune havde bedt Padborg Vandforsyning få sit råvand i boringerne nærmest den forurenede boring analyseret for PFAS-stoffer. BNBO ved alle de almene vandforsyningsboringer i kommunen lå nu klar til at blive etableret efter, at Aabenraa Kommunen havde gennemført et succesfuldt projekt hovedsageligt finansieret af midler fra Naturstyrelsen. Arbejdet med udarbejdelse af indsatsplaner haltede. Aabenraa Kommune arbejder på snarest at komme på vandværkstilsyn til de almene vandværker. Esbjerg Vandråd, Dennis Henneberg Schrøder: Dennis Schrøder indledte med at nævne, at han var trådt til som bidragyder ved aftenens møde, da formanden for Esbjerg Vandråd, Hans Christian Eskelund, var blevet forhindret. I det forgangne år havde der bare været et møde i vandrådet. Esbjerg og Varde forsyninger var fusioneret under navnet Din Forsyning og fremstod nu som et af landets største forsyningsselskaber med omkring en milliard kr. i årlig omsætning. Vandrådet havde været inddraget i arbejdet med etablering af en drikkevandsringforbindelse samt sikring af, at der monteres tilbageløbsventiler alle steder, hvor det er påkrævet. Dennis Schrøder fortalte, at der som i Tønder Kommune, havde været en sag med et større landbrug, der meldte sig ud af vandværket for herefter at forsyne sig fra egen boring. Der var planer om et nærmere samarbejde mellem Fanø, Varde og Esbjerg vandråd.

5 Esbjerg Kommune, Jakob Top Jørgensen: Jakob Top Jørgensen indledte med at fortælle, at sammenlægningen af Esbjerg og Varde forsyninger havde været en rigtig stor sag - også for Esbjerg Kommune. Jakob Top Jørgensen fortalte også, at den første indsatsplan i Esbjerg Kommune nu var færdig. Herefter forklarede Jakob, at sagen med landmanden, der meldte sig ud af vandværket er 'smækfyldt med politik', hvor politikerne havde valgt at prioritere erhverv frem for vandværker. Henrik Linding Jessen, Ølgod Vandværk, foreslog, at forsyningen - som det sker i forbindelse med naturgasnettet - opgør restfinansieringen, når et medlem melder sig ud af vandværket. Børge Nielsen, Padborg Vandværk, oplyste, at der er særlige regler i forbindelse med naturgassen. Jakob Top Jørgensen sluttede med at fortælle, at når kommunalpolitikerne 'havde talt kunne forvaltningen bare klappe hælene sammen'. Økonomien var derefter alene en tvist mellem vandværket og den pågældende landmand. Der var blevet udfærdiget en beredskabsplan og en skabelon, som vandværkerne kunne bruge. Arbejdet havde draget nytte af Hjørring Kommunes beredskabsplan. Fanø Vandråd, Ejvind Andersen: Det 'store' Fanø Vand havde fra Esbjerg modtaget en skabelon som grundlag for udarbejdelse af en beredskabsplan. Rindby Vandværk og Fanø Bad håbede, at de også snart fik tilbudt en skabelon, sådan at de kunne få lavet beredskabsplaner. Vejen Vandråd, Arne Welcher Christensen: Arne Welcher Christensen fortalte, at vandrådets arbejde i det forløbne år blandt andet havde omfattet takstblade. Og man havde drøftet DGE-kurser. Der var indgået en aftale med Vejen Forsyning om måleroplysninger for 50 kr. pr. måler. Der havde været gennemført et møde om grundvandskortlægningen med Niels Arne Wahl fra Naturstyrelsen. Man havde drøftet "brandvand", idet Jels Vandværk havde leveret vand til brandslukning i Haderslev Kommune. Problemstillingen ville blive drøftet ved næste revision af fællesregulativet. Der var gennemført et fællesmøde for vandværkerne, hvor hovedemnet havde været tilbagestrømningssikring. Ved mødet havde Niels Winther, fra firmaet Scola, givet et indlæg om tilbagestrømningsventiler. Der var 19 VVS- folk fra 12 firmaer og 48 vandværksfolk med på mødet. Vandrådet havde et godt samarbejde med kommunen. Der blev arbejdet med etablering af et udrykningshold i forbindelse med forureningssager. Renovering af vandværker: Skodborg, Hovborg og Andst. Lindknud havde afsluttet installation af fjernaflæsningsmålere. Gesten Vandværk var i gang med nybyggeri og havde fra Vejen Kommune fået kommunegaranti på et lån på 2.2 millioner. Vejen Kommune, Iben Nilsson: Iben Nielsson indledte med at fortælle, at Vejen Vandråd og Vejen Kommune havde et godt samarbejde. Vejen Kommune arbejder for tiden med opfølgning på PFAS-sagen, indsatsplaner og meget, meget mere. Som i mange andre kommuner, herunder Aabenraa, er dagligdagen hektisk. En ny indsatsplan var ved at være klar. Den skulle drøftes i koordinationsforummet dagen efter aftenens møde. Vejen Kommune udarbejder separate indsatsplaner for de enkelte vandværker. Indsatserne består primært i overvågning! Sammen med vandrådet havde kommunen arbejdet med sløjfning af ubenyttede brønde og boringer.

6 Billund Vandråd, Johannes Christensen: Arbejdet i kommunen og vandrådet havde ligget stille, da der havde været udskiftning af en vand-fagmedarbejder i kommunen. Men med den nye medarbejder forventede Johannes Christensen, at der ville komme mere gang i sagerne. Vandrådet og Billund Kommune har afholdt enkelte møder, hvor der blandt andet var blevet drøftet PFAS-forurening og beredskabsplan. Desuden var der blevet drøftet vandafledningspriser - nogle vandværker opkræver nemlig vandafledningsafgifter for forsyningen. Billund Kommune, Michael Kloster Larsen: Mikael Larsen indledte med at fortælle, at Billund Kommunes nye vandforsyningsplan var under udarbejdelse men arbejdet trak i langdrag. Vandforsyningsplanen udarbejdedes på grundlag af 2013-data! Der var masser af nybyggeri i forbindelse med LEGO. Arbejdet involverede grundvandssænkning, og det havde taget ekstra meget tid på grund af høje jernkoncentrationer i grundvandet. Arbejdet med indsatsplaner skulle først til at påbegyndes. Imidlertid vil Naturstyrelsens BNBO beregninger måske komme til at virke som en stopklods, da de muligvis først vil ligge klar i slutningen af 2016. Og da BNBO vil skulle indgå i indsatsplanerne, kunne det således forsinke processen. Kolding Vandråd, Mogens Westen: Mogens Westen fortalte, at vandrådet havde arbejdet med regulativ og standardisering af takstblade. Beredskabsplanen var ved at være klar. Kommunen var godt i gang med indsatsplanarbejdet. Den første var udarbejdet efter forsigtighedsprincippet. Endnu fem indsatsplaner var undervejs. Der afholdtes to årlige møder i vandrådet, som var velbesøgte. Kolding Kommune fritog vandværkerne for ejendomsskat. Vandværkerne i kommunen forventede betaling for målerdata til forsyningen, TreFor - princippet var 'ingen betaling - ingen data'! Varde Vandråd, Henrik Linding Jessen: Henrik Linding Jessen fortalte, at alle vandværkerne i kommunen var blevet præsenteret for BNBO polygoner. Vandværkerne skulle dog selv etablere beskyttelse af disse BNBO. Også i Varde Kommune var der en sag om vanding af dyr fra en landbrugsbedrifts egen boring. Politikerne havde sagt, at vandværkerne skulle spørges, inden de ville tage en beslutning. Arealer kommunen forpagtede ud skulle angiveligt alle drives økologisk. Varde Kommune gav tilladelse til regnvandsanlæg, f.eks. til WC-skyl, og gav orienterede samtidig det pågældende vandværk. Niras havde arrangeret et kursus til 800 kr., som fik mange deltagere. Flere vandværker ville ikke levere målerdata til forsyningen på basis af den aftale, som vandrådet havde indgået med forsyningen - bare 20 kr.! Varde Kommune, Hardy Skov: Hardy Skov indledte med at sige tak for invitationen. Varde Kommune var, som flere andre repræsentanter fra kommunerne havde givet udtryk for, overbebyrdet med opgaver i forhold til bemandingen. Der var udfærdiget en infofolder om boringer til borgerne. Flere vandværker havde ytret ønske om, at regulativet blev ændret. Varde Kommune afventede et udspil fra vandværkerne. Hardy Skov havde i 2014 været ude og 'kigge på' markvandingsboringer - enkelte boringsejere fik en anmærkning tilsendt fra kommunen.

7 Det var en kollega til Hardy Skov, som arbejdede med indsatsplaner, så Hardy var ikke særligt godt orienteret på dette felt. Hardy Skov forventede selv at skulle på vandværkstilsyn ved 13-14 vandværker i 2015. Lars Øvig, Aabenraa Kommune, spurgte, hvad Hardy Skov mente med 'markvandingstilsyn'. Hardy Skov svarede, at det drejede sig om ca. 15 markvandingsboringer beliggende i et OSD. Der blev fra salen spurgt, om der kræves tilbageløbssikringer i markvandingsboringer. Bo Uttrup, Vejle Kommune, mente, at der bare skulle være en sikring på pumpen. Vejle Vandråd, Claus Skovbjerg (ikke tilstede): Claus Skovbjerg, der var forhindret i at møde frem, havde kort forinden mødet fremsendt en mail til Ole Wiil med et kort resume af de ting, Vejle Vandråd havde arbejdet med det forløbne år siden sidste regionsvandrådsmøde. Ole læste Claus Skovbjergs tekst op: "I det forløbne år har vi: - Fået færdiggjort og formidlet en model til kvalitetssikring på vandværker (mini-udgave) - Deltaget i møder i H2O forum. - Deltaget i møde med kommune om hvornår der skal laves indsatser sammen med andre interesseorganisationer (en utrolig spændende diskussion og et spændende forum). Og dejligt at se, at kommunen har kunnet bruge det til noget. - Opstartet hvordan vi får fjernet brandhaner der ikke anvendes. Vi er i dialog med Vejle Brandvæsen, som jo gerne skulle finansiere fjernelsen - men lad os se hvor den ender? Vi er utrolig stolte af, hvad vi har nået i Vejle Vandråd siden vandrådets opståen for 9 år siden. - Vi har et fortrinligt samarbejde med kommunen (myndigheden). Vi bruger dem, og de bruger os. - Møderne i H2O forummet er kommet i gang og fungerer, som tiltænkt i den oprindelige lovgivning. - Vi har fået lavet en analyseaftale efter udbud i 2011. Denne blev genforhandlet i 2014. Resultatet blev: En væsentlig prisreduktion i 2011 og en yderligere prisreduktion i 2014. - Vi har langt om længe fået lavet en aftale med Vejle Spildevand. En aftale hvor jeg føler at vi begge er tilfredse med formen for udveksling af data. En pris vi begge er tilfredse med (37,- pr. aflæsning indeksreguleres). Så efter mange år, er jeg indtil andet sker nu meget positiv. - Medvirket i en aftale mellem Trefor og vandværker med nødforsyning. Som fungerer tilfredsstillende i hvert fald i Vejle Kommune. - Vi har diskuteret beredskabsplaner. Vi har lavet en mini-udgave med de mest nødvendige oplysninger. Mere detaljerede er op til det enkelte vandværk. - Vi har håndteret lovgivningen om kvalitetssikring på vandværker. Vi er kommet med et bud på, hvordan det kan gøres. Det var de store ting, desuden er der mange småting." Vejle Kommune, Bo Uttrup: Bo Uttrup indledte med at fastslå, at kommunen fandt, at der var et godt samarbejde vandværker og Region Syd / FVD. Kommunen holdt årligt møder med vandværkerne. Disse møder var så velbesøgte, at Gormshallen i Jelling var blevet for lille, så man på det seneste havde været nødt til at ty til Vingsted Hallerne for at huse alle. Der havde været problemer med en indsatsplan, hvor politikkerne 'rendte fra planen', da den blev offentliggjort. Derefter skulle der udarbejdes en ny plan. Forvaltningen havde valgt at indkalde vandværkerne til et møde med med det formål at få vandværkerne til at komme med et bud på, hvad 'rent vand' efter deres mening er. Drøftelserne på mødet var kommet vidt omkring.

8 Og der var blandt andet blevet spurgt, om vandværkerne overhovedet ville kunne overleve! Til sidst var der dog blevet aftalt et koncept for, hvad kommunens indsatsplaner for beskyttelse af grund- og drikkevand skal indeholde. Bo Uttrup forklarede, at PFAS-problemet slet ikke var slut. Således havde Region Syddanmark for kort tid siden udsendt en mail med en opgørelse over potentielle PFAS-kilde-lokaliteter i regionens område. Denne liste var omfattende og lang, og i Vejle Kommune var man nu i gang med at vurdere, hvordan de forskellige kilde-lokaliteter fordelte sig blandt andet i forhold til vandværkernes indvindingsoplande. Der var stort pres på Børkop området som følge af en kraftig byudvikling. Men det var kommunens vurdering, at vandværkerne i området arbejdede godt sammen for at få tingene til at fungere. Fredericia Vandråd, Peter Storgaard: Peter Storgaard startede med at fortælle, at der er fire almene vandværker i kommunen, et 'firma-vandværk' samt TreFor. Tre af kommunens fire forbrugerejede vandværker havde for nylig indgået en aftale med forsyningen, Fredericia Spildevand og Energi A/S, om levering af forbrugsoplysninger og målerdata. Taulov Vandværk, havde som det eneste vandværk takket nej til aftalen med forsyningen, da den var for ringe set fra et vandværks synspunkt. Og Taulov Vandværk var stadig ikke indstillet på at levere måleroplysninger på de vilkår, aftalen bød på. Kommunen havde skiftet bemanding på posten, der varetog arbejdet med grundvand og drikkevandsforsyning. Den nye mand, Chrisitan Bækgaard Jensen, havde nu snart været to år i stillingen. Peter Storgaard fortalte, hvordan en reservedrikkevandsforbindelse fra Taulov Vandværk til TreFors ledningsnet kostede Taulov Vandværk 10.000 kr. årligt i vedligehold til TreFor, som ikke selv ville bidrage til finansieringen af ledningens vedligehold. Taulov Vandværk havde i øvrigt selv bidraget til betaling for ledningen. Fredericia Kommune, Christian Bækgaard Jensen: Christian Bækgaard Jensen indledte med at fastslå, at han kun havde været i sin stilling i Fredericia Kommune i knap et år - og ikke to, som Peter Storgaard mente! Han havde nu været på besøg ved alle kommunens vandværker, og han var blevet rigtig godt modtaget. Christian Bækgaard Jensen forventede at tage på tilsyn til vandværkerne i løbet af 2015. Også i Fredericia Kommune var der rigtig meget at lave. Arbejdet med indsatsplanerne var endnu ikke påbegyndt, da den kortlægning, som Naturstyrelsen tidligere havde afleveret til Fredericia Kommune, siden var blevet revideret hele tre gange. Der havde været tre sager med drikkevandsforureninger - dog uden kogeanbefaling. PFAS-problemet var også aktuelt i Fredericia Kommune. Problemet omfattede muligvis tillige slam, som kommunen håndterer. Staten var i gang med at afklare problemet. Opsummering og afrunding af mødet Ole Wiil opsummerede kort aftenens forløb og takkede for mange gode og spændende indlæg. Ole lovede også, at der ville komme et fyldigt referat samt en opdateret kontaktliste. Herefter sagde han tak for en udbytterig aften og ønskede alle en god tur hjem. Steen Thomsen 26. maj 2015