SIDE 1 AF 9 Adresse: Kølsenvej 19 Postnr./by: 8831 Løgstrup BBR-nr.: 791-061660-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 41.354 kr./år 48.090 kwh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-08-2007-31-07-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Isolering af varmefordelingsrør 2.820 kwh 2.300 kr. 1.800 kr. 0,8 år 2 Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 120 kwh 97 kr. 700 kr. 7,2 år 3 Montering af udetemperaturstyring -150 kwh el 3.430 kwh 2.500 kr. 24.000 kr. 9,7 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre
SIDE 2 AF 9 følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 5.010 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 0 kr./år Besparelser i alt 5.010 kr./år Investeringsbehov 26.450 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:
SIDE 3 AF 9 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 4 Udskiftning af termoruder til lavenergiruder med varm kant 6.780 kwh 5 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 2.620 kwh 5.600 kr. 2.200 kr. 6 Udskiftning af termoruder til energiruder med varm kant i yderdøre. 7 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 2.600 kwh 5.100 kwh 2.200 kr. 4.200 kr. 8 Efterisolering af varmefordelingsrør 320 kwh 300 kr. 9 Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 1.930 kwh 1.600 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen opført i 1970 og udvidet i 1994 og i betragtning af dette i forholdsvis god isoleringsmæssig stand. Der er enkelte forslag til energimæssigt rentable forbedringer og der kan udføres forbedringer, men disse vil ikke være rentable når de nuværende energipriser tages i betragtning. Bygningen anvendes til Daginstitution. Det oplyste varmeforbrug er ca. 15 % mindre end det beregnede forbrug. De oplyste forbrug stammer fra udskrift fra forsyningsselskab. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld i begge afdelinger.
SIDE 4 AF 9 Bygningsdele Forslag 5: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge udført som let konstruktion er med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. 35 cm hulmur isoleret med ca. 130 mm isolering og 10 % kuldebro. Isoleret med A-batts lambda 34. Ydervægge er udført som 30 cm hulmur. Vægge består udvendigt og indvendigt af en halvstens teglmur. Hulrummet er isoleret med 75 mm mineraluld. Forslag 7: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 150 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Vinduer, døre og ovenlys
SIDE 5 AF 9 Bygningsdele Oplukkelige vinduer med 1 ramme. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Yderdøre er monteret med 2 lags termorude. Forslag 4: Udskiftning af termoruder til lavenergiruder med varm kant. Forslag 6: Udskiftning af termoruder til lavenergiruder med varm kant. Gulve og terrændæk Terrændæk i oprindelig bygning er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 50 mm mineraluld under betonen. Terrændæk i tilbygninger er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 125 mm terrænbatts under betonen. Kælder Kælder er uopvarmet. Ventilation Ventilation Der er monteret et ældre mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer oprindelig del af huset. Der er indblæsningsventiler i beboelsesrum og udsugning i bad og køkken. Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret i tagrum. Huset anses for at være normal tæt. Ventilationsaggregatet er Genvex krydsvarmeveksler type 300 S fra 1988. Der er 130 W ventilatorer og 1200 W el-varmeflade. Der er et nyere mekanisk ventilationsanlæg der ventilerer udvidelsen. Der er indblæsningsventiler i beboelsesrum og udsugning i bad og køkken. Aggregat med krydsvarmeveksler er placeret i tagrum. Huset anses for at være normal tæt. Ventilationsaggregat er Exhausto VEX 2,5 krydsvarmeveksler med 0,6kW motorer og 4,5 kw el-varmeflade. El-varmeflader bør afbrydes og konverteres til.
SIDE 6 AF 9 Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Der er supplerende opvarmning fra ventilationsanlæg. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 100 l varmtvandsbeholder af ukendt fabrikat og isoleret med 75 mm skumisolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 22 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 20 mm isolering. Forslag 2: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Der er desuden gulvvarme i toilet i oprindelig bygning og idele af tilbygning. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 25 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Alpha 25-40 Varmefordelingsrør er udført som 18 mm kobberrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Varmefordelingsrør i gulve er udført som 1/2" stålrør. Rørene er skønnet isoleret med 20 mm isolering. Varmefordelingsrør er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 40 mm isolering. Varmefordelingsrør ved fjv-indføring i kælder er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Forslag 1: Isolering af uisolerede varmefordelingsrør med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Forslag 8: Efterisolering af varmefordelingsrør med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Automatik
SIDE 7 AF 9 Varme Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur samt udetemperaturregulering af fremløbstemperatur. Ud over andet automatik er monteret ur for natsænkning af rumtemperatur. Der er ikke monteret regulering af varmeanlæg ved central styring. Forslag 3: Montering af udetemperaturstyring El Belysning Belysningsanlæggene i lokalerne består af lysrørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1970 År for væsentlig renovering: 1994 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 360 m² Opvarmet areal: 360 m² Anvendelse ifølge BBR: Daginstitution Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter:
SIDE 8 AF 9 Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,81 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 8.895,00 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Thrigesvej 23, 7430 Ikast Telefon: 96601010 E-mail: hbj@pp-ikast.dk Dato for bygningsgennemgang: 23-04-2009 Energikonsulent nr.: 102349 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.