Risikorapport 2013 vedrørende kapitaldækning. Risikooplysninger ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014.

Risikorapport 2013 vedrørende kapitaldækning Risikooplysninger ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014.

I henhold til Kapitaldækningsbekendtgørelsen skal danske pengeinstitutter offentliggøre en række oplysninger om bl.a. deres risici og risikostyring samt deres kapitalstruktur og -dækning, herunder individuelt solvensbehov. Af nærværende rapport fremgår oplysninger for Jutlander Bank A/S (tidligere Sparekassen Himmerland A/S) pr. 31. december 2013 opdelt i nedenstående punkter. Indholdsfortegnelse Side 1. Målsætninger og risikopolitikker 3 2. Anvendelsesområde 10 3. Basiskapital 11 4. Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital 12 5. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 13 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 14 7. Kommentering af bankens solvensbehov 15 8. Lovbestemte krav 15 9. Solvensprocent og basiskapital 15 10. Bankens target og internt opgjorte solvensbehov 16 11. Modpartsrisiko - afledte finansielle instrumenter 16 12. Kreditrisiko og udvandingsrisiko 17 13. Kreditvurderingsbureauer 20 14. Oplysninger om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden 20 15. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen 21 16. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) 21 17. Operationel risiko 21 18. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen 22 19. Eksponeringer for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen 22 20. Oplysninger vedrørende securitiseringer 23 21. Oplysninger vedrørende opgørelse af kreditrisiko i IRB-institutter 23 22. Oplysninger vedrørende de kreditreducerende metoder 23 23. Oplysninger om avancerende målemetoder til opgørelse af operationel risiko 24 Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 2 af 24

1. Målsætninger og risikopolitikker I forbindelse med driften af Jutlander Bank er banken eksponeret overfor forskellige risikotyper; kreditrisiko, markedsrisiko, likviditetsrisiko og operationel risiko. Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at kundernes betalingsforpligtelser overfor banken ikke skønnes at kunne inddrives på grund af debitors manglende evne eller vilje til at betale til den aftalte tid. Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig som følge af ændringer i markedsforholdene. Bankens samlede markedsrisiko omfatter renterisici, valutarisici, aktierisici og ejendomsrisici. Likviditetsrisikoen defineres som risikoen for, at bankens betalingsforpligtelser ikke kan honoreres under bankens likviditetsberedskab. Endelig defineres den operationelle risiko som risikoen for, at der enten direkte eller indirekte opstår økonomiske tab som følge af fejl i interne processer og systemer, menneskelige fejl eller som følge af eksterne hændelser. Bankens overordnede risikopolitik er, at banken kun påtager sig risici, som er i overensstemmelse med de forretningsmæssige principper, som banken drives efter, og som banken har de kompetencemæssige ressourcer til styringen af. Den overordnede politik for styringen og overvågningen af de forskellige risici er, at der både sker en central styring og en central overvågning samt vidererapportering heraf til bankens direktion og bestyrelse. Styringsfunktionen samt kontrol- og rapporteringsfunktionen er adskilt og opgaverne udføres i forskellige af bankens centrale stabsfunktioner. Banken udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som påvirker banken. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og kapitalstyring, og bestyrelsen modtager løbende rapportering om udviklingen i risici og udnyttelse af de tildelte risikorammer. Efterfølgende beskrives nærmere omkring de forskellige risikotyper. 1.1. Kreditrisici 1.1.1 Kreditrisici på udlån De væsentligste risici i banken vedrører kreditrisici på bankens udlån. Bankens risikostyringspolitikker er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Bankens kreditrisici styres med udgangspunkt i bankens kreditpolitik, der skal sikre, at der sker en afbalancering mellem indtjening og risiko, samt at risikotagning altid er forudkalkuleret. Bankens primære virkeområde er de kommuner, hvor banken har fysiske afdelinger. Afdelingerne har dog også mulighed for at etablere privatkundeforhold i tilstødende kommuner eller via bankens fjernkundekoncept. Bankens primære kundegrupper er privatkunder samt små og mellemstore erhvervsvirksomheder, herunder landbrug. Banken ønsker at betjene alle kundegrupper, der efter afvejning af risiko ønskes bredt sammensat med hensyn til indkomstgrupper for privatkunder samt brancher og virksomhedsstørrelse for så vidt angår erhvervskunder. På udlånssiden ønsker banken helkundeforhold og kun undtagelsesvist delkundeforhold. Ved delkundeforhold lægges der særlig vægt på gode indtjenings- og kapitalforhold samt øgede krav til sikkerhedsstillelse. Der foretages en individuel kreditvurdering af den enkelte kunde med udgangspunkt i økonomiske oplysninger og sikkerheder, og hvor evnen og viljen til overholdelse af indgåede forpligtelser skal dokumenteres. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 3 af 24

Et kundeengagement kan kun i særlige tilfælde overstige 10% af bankens basiskapital, og der er endvidere fastsat individuelle grænser for eksponeringer på brancheniveau. Standardvilkår Erhvervskunder: Der er generelt intet opsigelsesvarsel hverken fra kundens eller bankens side. Der stilles krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til banken. Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra bankens side på 3 måneder. Ved misligholdelse er det dog muligt for banken at opsige engagementet uden varsel. Der stilles krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ændringer til eksisterende udlån. Sikkerheder Banken søger i videst muligt omfang at afdække sine udlån med sikkerheder. Vedrørende udlån til privatkunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer og biler. Vedrørende udlån til erhvervskunder er de vigtigste sikkerhedstyper fast ejendom, værdipapirer, driftsmateriel, kautioner, virksomhedspant og fordringspant. Ovenstående typer af sikkerheder, som anvendes på kundegrupperne Privat og Erhverv kan opsummeres som følger: Privat Erhverv Ejendom X X Deponeringskonti X X Depot/værdipapirer X X Biler X Driftsmateriel X Kaution/garanti X Virksomhedspant X Fordringspant X Sikkerhedsstillelserne kan i hovedposter specificeres således: 2013 2012 t. kr. t. kr. Ejendomme 3.293.720 3.283.981 Kontantindeståender 204.034 113.049 Løsøre 203.201 226.811 Virksomheds- og fordringspant 232.787 224.923 Værdipapirer 347.735 420.683 Tabskautioner fra Vækstfonden 27.858 26.793 Sikkerhedsstillelserne vurderes som udgangspunkt således: Erhvervsejendomme: Værdien fastsættes på grundlag af en afkastbaseret model. Landbrugsejendomme: Værdien fastsættes i henhold til Finanstilsynets vejledning. Private ejendomme: Op til 80% af den offentlige vurdering eller Totalkredit-vurdering. Løsøre: Op til 90% af købesum med fradrag af 30% saldoafskrivning p.a. Børsnoterede værdipapirer: for aktier og obligationer hhv. 80% og 95% af officiel kursværdi. Unoterede aktier: op til 80% af indre værdi i henhold til seneste årsrapport. Kautioner og garantier: Tillægges ikke belåningsværdi, bortset fra tabskautioner fra Vækstfonden. 4.309 309.335 335 4.296 296.240 240 Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 4 af 24

Branchefordeling Der tilstræbes en fornuftig balance mellem kreditgivning til privatkunder og til erhvervskunder, jf. nedenstående specifikation. Udlån og garantier fordelt på sektorer og brancher 2013 2012 % % Offentlige myndigheder 1,2 0,5 Erhverv Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 14,9 15,0 Industri og råstofudvinding 2,2 2,2 Energiforsyning 0,3 0,3 Bygge- og anlæg *) 5,0 5,1 Handel 3,3 3,0 Transport, hoteller og restauranter 1,4 1,3 Information og kommunikation 0,9 1,0 Finansiering og forsikring 4,7 5,6 Fast ejendom **) 15,0 14,7 Øvrige erhverv 6,3 6,6 Erhverv i alt 54,0 54,8 Private 44,8 44,7 100,0 100,0 *) Heraf udgør udlån og garantier til Byggeprojekter under opførelse 0,5% (1,1% i 2012), der sammen med udlån og garantier til Fast ejendom indgår i Tilsynsdiamantens definition af Ejendomseksponering. **) Heraf udgør udlån og garantier til almennyttige boligforeninger 1,6% (2,1% i 2012). Risikoklasser Banken har de seneste år sat fokus på udvikling af IT-værktøjer til styring og overvågning af kreditrisikoen. Overvågningen foregår bl.a. via bankens kreditanalysesystem, hvori de væsentligste data omkring kreditengagementer og kundernes økonomi er registreret. Målet hermed er bl.a. at afdække faresignaler i engagementer på et tidligt tidspunkt og samtidig overvåge porteføljer og organisatoriske enheder. En central funktion overvåger udviklingen i alle engagementers kreditbonitet. Denne funktion gennemfører en løbende og systematisk bonitetskontrol af hele bankens engagementsportefølje. Hvert kvartal gøres kreditboniteten op på individuelt plan for alle væsentlige kunder for at vurdere bankens kreditrisici. Banken har indført rating- og segmenteringssystemer. I forlængelse af ratingsystemet vurderes alle væsentlige kunder i banken individuelt, hvor der tages hensyn til kundernes særlige situation. Tab og nedskrivninger Individuelle nedskrivninger foretages, når det er sandsynligt ud fra objektive kriterier, at kunden ikke vil være i stand til helt eller delvist at tilbagebetale lån eller kreditter. Gruppevise nedskrivninger af porteføljer foretages, når objektive indikationer viser værdiforringelse af udlånsporteføljerne. Engagementer, hvorpå banken har nulstillet renten, vurderes særligt nøje, og hvis tab vurderes uundgåeligt, afskrives engagementet helt eller delvist. Banken har stor fokus på gennem den centrale kreditafdeling at sikre en effektiv styring af bankens udlånsportefølje. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 5 af 24

Banken har historisk set haft en forsigtig kreditpolitik, hvilket bl.a. ses ved en lav gearing af egenkapitalen, jf. efterfølgende figur. 8 Procent 6 4 2 Gearing *) 0 2009 2010 2011 2012 2013 år *) Gearing, dvs. udlån i forhold til egenkapital, angiver, hvor mange gange banken har udlånt sin egenkapital. Siden medio 2008, hvor der har været økonomisk krise i samfundet, har banken i lighed med store dele af sektoren oplevet, at tab og nedskrivninger har ligget på et niveau over det normale. Allerede tilbage i 2009 afstedkom det, at bankens kreditpolitik blev strammet op på flere områder, hvilket på sigt skal resultere i færre tab og nedskrivninger. Nedenstående figurer viser hhv. nedskrivningsprocenterne og de akkumulerede nedskrivningsprocenter for de seneste 5 år. Procent 4 3 2 1 0 2009 2010 2011 2012 2013 år Årets nedskrivningsprocent *) *) Årets nedskrivningsprocent viser årets nedskrivninger i resultatopgørelsen i forhold til de samlede udlån og garantier før hhv. nedskrivninger og hensættelser. Procent 10 8 6 4 2 0 2009 2010 2011 2012 2013 år Akkumuleret nedskrivningsprocent *) *) Den akkumulerede nedskrivningsprocent viser de akkumulerede nedskrivninger og hensættelser i forhold til de samlede udlån og garantier før hhv. nedskrivninger og hensættelser. 1.1.2. Kreditrisici mod finansielle modparter I forbindelse med bankens handel med værdipapirer, valuta og afledte finansielle instrumenter, bankens tilgodehavender hos andre pengeinstitutter, bankens besiddelse af obligationer samt betalingsformidling opstår der eksponeringer mod finansielle modparter og dermed en kreditrisiko, herunder også en afviklingsrisiko. Afviklingsrisikoen er risikoen for, at banken ikke modtager betaling eller værdipapirer i forbindelse med afvikling af værdipapir- og/eller valutahandler, som modsvarer de værdipapirer og/eller betalinger, som banken har afviklet og afleveret. Bankens bestyrelse fastsætter rammer for kreditrisiko mod finansielle modparter og afviklingsrisiko. Ved fastsættelse af rammerne tages der hensyn til de enkelte modparters risikoprofil, rating, størrelse og økonomiske forhold. Bestyrelsen modtager månedsvis rapportering om udnyttelse af rammerne. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 6 af 24

Det er bankens politik vedrørende kreditrisikoen mod finansielle modparter at holde denne på et afbalanceret niveau i forhold til bankens størrelse og mod kreditinstitutter af god kreditbonitet. Ultimo 2013 udgør bankens tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 242 mio. kr. Heraf udgør tilgodehavender på anfordring 180 mio. kr. Af bankens beholdning af obligationer på 1.842 mio. kr. er 95% placeret i danske stats- og realkreditobligationer. 1.2. Markedsrisici Bankens grundlæggende politik vedrørende markedsrisici er, at banken ikke vil påtage sig markedsrisici, der kan få indflydelse på bankens handlefrihed mv. For hver risikotype har bestyrelsen fastsat konkrete rammer, og det indgår således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast. Banken anvender afledte finansielle instrumenter til afdækning og styring af markedsrisikoen, såfremt banken ønsker at minimere eller reducere omfanget af de markedsrisici, som banken udsættes for. Direktionen foretager løbende overvågning af bankens markedsrisici. Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i de væsentligste markedsrisici på månedsbasis. 1.2.1..1. Renterisiko Renterisikoen er næsten udelukkende i rentebærende fordringer (primært obligationer) og stort set ikke i afledte finansielle instrumenter. Bankens udlåns- og indlånsforretninger samt mellemværender med kreditinstitutter er for hovedpartens vedkommende indgået på variabel basis. Banken har gennem en lang periode haft en forholdsvis stabil renterisiko. Bankens obligationsbeholdning består primært af danske obligationer. Banken funder sig primært ved indlån og egenkapital samt i mindre grad ved funding fra kapitalmarkedet. Ekstern funding optages for langt hovedpartens vedkommende som variabelt forrentede lån, således at renterisikoen går op med de variabelt forrentede udlån. Banken renterisiko ultimo 2013 er opgjort til 13,7 mio. kr., der målt i forhold til kernekapitalen udgør 1,1% mod 0,6% året før. 2013 2012 t. kr. t. kr. Renterisiko på gældsinstrumenter mv. i alt 13.694 9.040 Renterisiko opdelt på bankens valutaer med størst renterisiko Valuta: DKK 13.755 9.447 EUR -51-393 CHF -9-10 Øvrige -1-4 Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 7 af 24

Nedenstående figur viser udviklingen i bankens renterisiko over de sidste 5 år. Procent 6 5 4 3 2 1 0 2009 2010 2011 2012 2013 år Renterisiko *) *) Renterisikoen viser resultatpåvirkningen som en % af kernekapitalen efter fradrag ved en 1%-point ændring i renteniveauet. Som det fremgår af figuren har banken en forholdsvis lav renterisiko, hvilket er i overensstemmelse med bankens politik for denne risikotype. Bankens renterisiko overvåges og styres dagligt af bankens investeringsafdeling, mens bankens økonomiafdeling kontrollerer overholdelsen af rammerne for renterisiko samt foretager rapportering til bankens bestyrelse og direktion. 1.2.2. Valutarisiko Banken har vedtaget retningslinjer for, hvilke valutaer det er tilladt at have en eksponering i. Banken har ikke væsentlige åbne valutapositioner. Det er bankens politik at fastholde en minimal valutarisiko. I lighed med tidligere år har bankens valutarisiko i 2013 ligget på et uvæsentligt niveau, idet den alene har udgjort 0,0-0,1% af kernekapitalen efter fradrag i de sidste 5 år. Bankens valutapositioner styres dagligt af bankens investerings- og likviditetsafdeling, mens bankens økonomiafdeling overvåger overholdelsen af rammer samt rapporterer til bankens bestyrelse og direktion. 1.2.3..3. Aktierisiko Banken foretager investeringer i aktier, som generelt er udsat for større risici og volatilitet end obligationer. Bankens aktiebeholdning omfatter børsnoterede aktier og investeringsforeninger samt kapitalandele i unoterede selskaber, herunder såkaldte sektorselskaber (strategiske samarbejdspartnere i pengeinstitutsektoren). Bestyrelsen har fastsat rammer for bankens aktieinvesteringer i hhv. handelsbeholdningen, sektorselskaber samt øvrige unoterede aktier. For så vidt angår handelsbeholdningen er der endvidere fastsat grænser for investeringer i enkeltselskaber samt i hhv. danske og udenlandske aktier, således at der sikres en passende spredning af handelsbeholdningen. Bankens beholdning af børsnoterede aktier m.v. udgør 39 mio. kr. ultimo 2013 mod 37 mio. kr. ultimo 2012. Banken er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i bl.a. DLR Kredit A/S, PRAS A/S, Bank Invest Holding A/S, Sparinvest Holding A/S, Garanti Invest A/S, Egnsinvest Holding A/S, Letpension A/S, Nets Holding A/S, Bluegarden Holding A/S, Værdipapircentralen A/S og Skandinavisk Data Center A/S. Beholdningen af sektoraktier udgør 414 mio. kr. ultimo 2013 mod 388 mio. kr. ultimo 2012. Banken har endvidere foretaget investeringer i andre unoterede selskaber for i alt 161 mio. kr. ultimo 2013 mod 151 mio. kr. ultimo 2012. De største investeringer vedrører dels kapitalandele i K/S Biomedical Venture IV og K/S Erhvervsinvest II for i alt 49 mio. kr., og dels aktier i Dangro Invest A/S samt Agri Invest A/S for i alt 96 mio. kr. De to sidstnævnte selskabers hovedaktivitet er landbrugsinvesteringer primært i Polen og Rumænien. Den daglige styring af bankens aktieportefølje sker i bankens investeringsafdeling, mens kontrol af overholdelse af rammer samt rapportering til bankens direktion og bestyrelse foretages af bankens økonomiafdeling. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 8 af 24

1.2.4..4. Ejendomsrisiko Bankens ejendomsportefølje af både domicilejendomme og investeringsejendomme er i forhold til bankens balance og egenkapital af beskeden størrelse. Banken ønsker således ikke at påtage sig væsentlige ejendomsrisici. Værdien af bankens domicilejendomme og investeringsejendomme udgør i alt 156 mio. kr. ultimo 2013 svarende til 1,7% af den samlede balancesum og 10,7% af egenkapitalen. 1.3. Likviditetsri tetsrisiko siko Bankens likviditet skal til enhver tid være forsvarlig. Bankens bestyrelse har fastsat, at likviditetsoverdækningen i forhold til lov om finansiel virksomhed 152 s krav til enhver tid mindst skal være på 75%. Ultimo 2013 skulle banken efter 152 have et likviditetsberedskab på 912 mio. kr., og da banken havde et likviditetsberedskab på 2.254 mio. kr., betød det, at banken havde en overdækning på 147%. Det er bankens mål, at kundernes indlån i væsentligt omfang skal finansiere kundeudlånene. Pr. 31. december 2013 udgjorde bankens udlån før nedskrivninger i forhold til indlån 83,7%. Kundernes indlån kan således fuldt ud finansiere kundeudlånene. I nedenstående figur vises udviklingen i bankens indlån og udlån før nedskrivninger for de seneste 5 år. Milliarder 8 7 6 5 4 3 2 1 0 2009 2010 2011 2012 2013 Udlån før nedskrivninger Indlån Banken foretager løbende stresstest af likviditeten, og det er bankens målsætning at opretholde et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til over den fastlagte tidshorisont at kunne modstå et hårdt stress-scenarie, hvor en bredere del af bankens finansiering ikke kan refinansieres. Efter fusionen med Sparekassen Hobro primo 2014 vil kundernes indlån fortsat fuldt ud kunne finansiere kundeudlånene. Bankens samlede udlån før nedskrivninger i forhold til indlån forventes at ligge i niveauet 82%, og likviditetsoverdækningen forventes at andrage ca. 150%. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 9 af 24

Bankens fordeling af funding pr. 31. december 2013 fremgår af nedenstående skema. 2013 t. kr. 2013 i % 2012 t. kr. 2012 i % Egenkapital 1.454.520 15,5% 1.421.322 13,5% Efterstillede kapitalindskud 145.504 1,6% 295.190 2,8% Indlån og anden gæld, incl. indlån i puljer 7.257.944 77,5% 7.436.929 70,5% Udstedte obligationer restløbetid over 1 år 99.837 1,1% 99.753 0,9% Udstedte obligationer restløbetid under 1 år 0 0,0% 622.950 5,9% Øvrige passivposter 344.660 3,7% 351.412 3,3% Gæld til kreditinstitutter restløbetid over 1 år 14.536 0,2% 309.011 2,9% Gæld til kreditinstitutter restløbetid under 1 år 42.198 0,4% 18.167 0,2% Balancesum i alt 9.359 359.199 100,0% 10.554 554.734 100,0% Den korte funding (restløbetid under 1 år) på 42.198 641.117 117 kan afdækkes således: Tilgodehavender hos kreditinstitutter restløbetid under 1 år 180.335 818.879 Obligationer til dagsværdi 1.842.215 1.871.354 Uudnyttede bekræftede kredittilsagn 0 100.000 I alt til afdækning af den korte funding 2.022 022.550 2.790 790.233 Som det fremgår af ovenstående er bankens korte funding (restløbetid under 1 år) fuldt ud afdækket gennem bankens korte udlånsforretninger til andre danske pengeinstitutter og bankens beholdning af likvide obligationer. 1.4. Operationel risiko Danske pengeinstitutter skal kvantificere og indregne et beløb for operationelle risici ved opgørelse af deres kapitaldækning. Banken anvender den såkaldte basisindikatormetode, hvor der med baggrund i beregning af et gennemsnit af de seneste tre regnskabsårs nettoindtægter kvantificeres et beløb, som tillægges de risikovægtede aktiver, til dækning af bankens operationelle risici. Banken ønsker at begrænse de operationelle risici under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. De interne procedurer er baseret på skriftlige forretningsgange og beskrivelser af processer. Der arbejdes løbende på at optimere processerne, ligesom der foretages kontroller på tværs i organisationen. For at imødegå den operationelle risiko vurderes de interne procedurer løbende af bankens ledelse. Et væsentligt område ved vurderingen af bankens operationelle risici er IT-området. Bankens IT-afdeling og ledelsen forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til udarbejdede IT-beredskabsplaner, og i forbindelse hermed bliver der fastsat krav til og niveauer for tilgængelighed og stabilitet for de af banken anvendte IT-systemer samt data. De opstillede krav gælder for såvel bankens interne IT-afdeling som for bankens eksterne IT-leverandør, Skandinavisk Data Center A/S (SDC), som banken ejer sammen med en række andre pengeinstitutter. Bankens beredskabsplaner vurderes som minimum en gang årligt af bestyrelsen. Banken er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden, er der udarbejdet skriftlige arbejdsgange. Herudover søger banken i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at banken har den største afhængighed. Banken har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at banken til enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav. 2. Anvendelsesområde Oplysningsforpligtelserne omfatter udelukkende selskabet Jutlander Bank A/S, idet bankens dattervirksomheder anses for uvæsentlige, hvorfor der ikke udarbejdes koncernregnskab. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 10 af 24

3. Basiskapital Jutlander Banks basiskapital kan specificeres således: 2013 2012 t. kr. t. kr. Egenkapital 1.454.520 1.444.047 Statslig hybrid kernekapital 145.504 295.190 Fradrag i kernekapital: Opskrivningshenlæggelser -15.524-14.924 Immaterielle aktiver -57.044-59.682 Udskudte skatteaktiver -44.000-46.425 Halvdelen af sum af kapitalandele mv. > 10% -136.182-116.941 Fradrag overført fra basiskapital -120.658-102.017 Kernekapital 1.226 226.616 616 1.399 399.248 Opskrivningshenlæggelser 15.524 14.924 Fradrag i basiskapital: Halvdelen af sum af kapitalandele mv. > 10% -136.182-116.941 Overskydende fradrag overført til kernekapital 120.658 102.017 Basiskapital 1.226 226.616 616 1.399 399.248 Vægtede poster med kredit- og modpartsrisiko mv. 5.875.736 6.516.795 Vægtede poster med markedsrisiko 522.286 481.123 Vægtede poster med operationel risiko 885.131 918.939 Risikovægtede poster i alt 7.283 283.153 7.916 916.857 Kernekapitalprocent 16,8 17,7 Solvensprocent 16,8 17,7 Bankens statslige hybride kernekapital på oprindelig nom. 295,6 mio. kr. blev optaget pr. 30. juni 2009. Lånet er fastforrentet med en rente på 9,723628% incl. et risikotillæg på 0,75%. I august 2013 foretog banken en delvis indfrielse på nom. 150 mio. kr. af den statslige hybride kernekapital. Den resterende statslige hybride kernekapital forfalder hverken helt eller delvist til betaling på et fastsat tidspunkt. Banken kan i perioden frem til 30. juni 2014 indfri kapitalindskuddet til kurs 100, mens indfrielse i perioden 1. juli 2014 30. juni 2015 kan ske til kurs 105 og derefter til kurs 110. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 11 af 24

4. Solvenskrav og den tilstrækkelige basiskapital Vedrørende punkt 4, litra a Ved løbende rapportering til bankens direktion og bestyrelse sikres det, at godkendte politikker og lines m.m. overholdes. Rapporteringen til bankens bestyrelse omfatter kvartalsvis rapportering om opfyldelse af lovmæssige og interne opstillede kapital- og placeringsbestemmelser. Med udgangspunkt i bankens ICAAP (Internal Capital Adequacy Assessment Process), jf. punkt 5, herunder vurderingen af bankens risikoprofil udfærdiges der et oplæg til fastsættelse af bankens solvensbehov, som drøftes i bankens bestyrelse hvert kvartal. Vedrørende punkt 4, litra b Skemaet nedenfor viser bankens risikovægtede eksponeringer og kapitalkrav (=8% af eksponeringen) for hver enkel eksponeringskategori: 1.000 kr. 31. december 2013 31. december 2012 Risikovægtede Risikovægtede eks- poneringer Kapitalkraponeringer eksponeringer Kapitalkrav Institutter 215.715 17.257 314.545 25.164 Erhvervsvirksomheder mv. 2.890.268 231.221 3.285.539 262.843 Detailkunder 2.075.281 166.022 2.222.559 177.805 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 398.535 31.883 409.743 32.779 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 21.814 1.745 36.391 2.911 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 274.123 21.931 248.018 19.842 I alt 5.875 875.736 736 470.059 059 6.516 516.795 521 21.344 Vedrørende punkt 4, litra d Skemaet nedenfor viser Jutlander Banks solvenskrav til markedsrisiko. Vedrørende punkt 4, litra c Jutlander Bank anvender ikke en intern model til opgørelse af kreditrisikoen, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant. 1.000 kr. 31. december 2013 31. december 2012 Risikovægtede Risikovægtede po- ster Kapitalkraster poster Kapitalkrav Gældsinstrumenter 402.440 32.195 377.287 30.183 Aktier 78.413 6.273 80.395 6.432 Valutakursrisiko 41.433 3.315 23.441 1.875 Vægtede poster med markedsrisiko i alt 522.286 286 41.783 481.123 123 38.490 Vedrørende punkt 4, litra e Jutlander Bank anvender basisindikatormetoden til at opgøre solvenskravet til den operationelle risiko. Solvenskravet til den operationelle risiko er pr. 31. december 2013 beregnet til 70.810 t. kr. (8% af 885.131 t. kr.) Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 12 af 24

5. Beskrivelse af solvensbehovsmodel Vedrørende punkt 5, litra a Jutlander Banks interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet (ICAAP - Internal Capital Adequacy Assessment Process) er udgangspunktet for fastsættelsen af bankens tilstrækkelige basiskapital og solvensbehov. I ICAAP en identificeres de risici, som banken er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse eventuelt kan reduceres f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner, risikoafdækninger m.m. Endelig vurderes det, hvilke risici der skal afdækkes med kapital. Solvensbehovet er bankens egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som banken påtager sig. Bankens bestyrelse har kvartalsvist drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra bankens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder stressniveauer samt forventninger til vækst i udlån mv. Dette gælder også selvom Finanstilsynets benchmarks anvendes. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af bankens solvensbehov, der skal være tilstrækkeligt til at dække bankens risici, jf. FiL 124, stk. 1 og 4. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året opgørelsesmetoden for bankens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og benchmarks, der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet. Solvensbehovet opgøres ved den såkaldte 8+ metode, der fremgår af Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter fra december 2012. 8+ metoden omfatter de risikotyper, som det vurderes, at der skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i bankens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor, herunder budgettet. Vedrørende punkt 5, litra b Banken har valgt at tage udgangspunkt i Lokale Pengeinstitutters solvensbehovsmodel, der bygger på 8+ metoden. Opgørelsen følger endvidere Finanstilsynets Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for kreditinstitutter. I modellen anvendes et minimumskrav på 8 pct. af de risikovægtede poster (søjle I-kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen af de risikovægtede poster. I Finanstilsynets vejledning er opstillet benchmarks for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. De særskilte risikoområder, der vurderes på omfatter: Indtjening. Udlånsvækst. Kreditrisici, herunder kreditrisici på store kunder med finansielle problemer, koncentrationsrisici på individuelle engagementer og på brancher, samt øvrige kreditrisici. Markedsrisici, herunder rente-, aktie- og valutarisici. Likviditetsrisici. Operationelle risici. Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav. Selvom Finanstilsynet opstiller benchmarks på de fleste områder, vurderer banken på alle områder, om de angivne benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til bankens risici, og har i nødvendigt omfang foretaget individuelle tilpasninger. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 13 af 24

Banken følger nedenstående skabelon ved opgørelse af solvensbehovet: 1.000 kr. % 1) Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) 8 + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af basiskapitalen) med finansielle problemer 4b) Øvrige kreditrisici 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer 4d) Koncentrationsrisiko på brancher + 5) Markedsrisici, heraf 5a) Renterisici 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici + + 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) + 8) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter bankens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at bankens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af solvensbehovet samt de risici som ledelsen finder, at banken har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i banken en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier Jutlander Banks solvensbehov opdelt på risikoområder kan specificeres således: 31. december 2013 31. december 2012 Risikoområde Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehov (%) Tilstrækkelig basiskapital t.kr. Solvensbehov (%) Kreditrisici 197.514 2,7 227.529 2,9 Markedsrisici 43.024 0,6 35.678 0,4 Operationelle risici 0 0,0 0 0,0 Øvrige risici 10.000 0,1 0 0,0 Tillæg som følge af lovbestemte krav 582.652 8,0 630.925 8,0 I alt 833 33.1.190 11,4 894.132 11,3 Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 14 af 24

7. Kommentering af bankens solvensbehov I den metode, Jutlander Bank anvender til at opgøre solvensbehovet, afsættes der kapital inden for de fire risikoområder: kreditrisiko, markedsrisiko, operationelle risici og øvrige forhold. I punkt 6 er bankens solvensbehov vist pr. risikokategori, som kommenteres nedenfor. Kreditrisici Kreditrisikoen for tab som følge af, at debitorer eller modparter misholder indgåede betalingsforpligtelser, ud over hvad der er dækket i søjle I. Den afsatte kapital dækker over yderligere risiko for store kunder med finansielle problemer, koncentrationsrisici på individuelle engagementer og brancher samt øvrige kreditrisici. Markedsrisici Risiko for tab som følge af potentielle ændringer i renter, aktiekurser samt valutakurser, udover hvad der er dækket i søjle I. Den afsatte kapital til markedsrisiko kan primært henføres til renterisikoen på bankens renterisici udenfor handelsbeholdningen samt til aktierisici på unoterede aktier. Operationelle risici Under denne kategori afsættes der kapital til dækning af risiko for tab på grund af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, herunder juridiske risici, hvis det vurderes, at disse risici ikke er dækket af det afsatte søjle I-kapitalkrav. Øvrige risici Såfremt der vurderes behov herfor, afsættes der under denne kategori kapital til risikodækning som følge af svag indtjening, kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen samt kapital til dækning af dyrere likviditet fra professionelle investorer. Lovbestemte krav Dækker over 8 procentkravet i søjle I, jf. 124, stk. 2, nr.1 i lov om finansiel virksomhed, samt eventuelle tillæg i relation til de situationer, hvor krav i lov om finansiel virksomhed giver et direkte tillæg i solvensbehovet. Der henvises endvidere til beskrivelsen af den anvendte solvensbehovsmodel (under punkt 5, litra b) for en mere detaljeret beskrivelse af hvilke risici, der henføres til de forskellige kategorier. 8. Lovbestemte krav Dette punkt er ikke relevant for banken, og der gives derfor ingen oplysninger herom. 9. Solvensprocent og basiskapital Bankens kapitalforhold, herunder solvensoverdækning vises i følgende skema: 31/12 2013 31/12 2012 Basiskapital efter fradrag 1.226.615 t. kr. 1.399.248 t. kr. Tilstrækkelig basiskapital 833.190 t. kr. 894.132 t. kr. Solvensprocent 16,8% 17,7% Solvensbehov 11,4% 11,3% Solvensmæssig dækning 147% 157% Solvensoverdækning 5,4%-point. 6,4%-point. Bankens basiskapital efter fradrag er det seneste år reduceret med 173 mio. kr., hvilket primært skyldes bankens delvise indfrielse af statslig hybrid kernekapital for 150 mio. kr. i august 2013, samt større fradrag for kapitalandele i andre finansielle virksomheder. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 15 af 24

Banken har opgjort solvensoverdækningen til 5,4%-point ud fra et solvensbehov på 11,4% og en faktisk solvensprocent på 16,8%. Målt i kroner er den kapitalmæssige overdækning på 394 mio. kr. Det er ledelsens vurdering, at bankens kapitalforhold er solide og fuldt ud kan dække de risici, der påhviler bankens nuværende forretningsomfang, og at der også er mulighed for at udvide forretningsomfanget i de kommende år. 10. Bankens target og internt opgjorte solvensbehov Bankens internt opgjorte solvensbehov er som vist i skemaet under punkt 6 på 11,4%. Der er ikke fastsat et lovmæssigt krav til bankens solvensbehov, hvorfor det internt opgjorte solvensbehov svarer til bankens solvensbehov. Det er bankens mål, at solvensprocenten som minimum skal være 3 procentpoint højere end det individuelle solvensbehov, og pr. 31. december 2013 er solvensen 5,4 procentpoint højere end det individuelle solvensbehov. 11.. Modpartsrisiko - afledte finansielle instrumenter Vedrørende punkt 11, litra a Jutlander Bank anvender markedsværdimetoden for modpartsrisiko til at opgøre eksponeringernes størrelse og risikovægtning for afledte finansielle instrumenter, der er omfattet af definitionen i kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 17. Fastsættelsen af eksponeringens værdi ved markedsværdimetoden for modpartsrisiko følger nedenstående trin: 1. Kontrakter opgøres til markedsværdi for at opnå den aktuelle genanskaffelsesomkostning for alle kontrakter med en positiv værdi. 2. For at nå frem til et tal for den potentielle fremtidige krediteksponering multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procentsatser fastsat af Finanstilsynet. Swaps baseret på variable renter i samme valuta er undtaget herfor, idet kun den aktuelle genanskaffelsesomkostning skal beregnes. 3. Summen af de aktuelle genanskaffelsesomkostninger og de potentielle fremtidige krediteksponeringer udgør eksponeringsværdien. I forbindelse med bankens fastsættelse af den tilstrækkelige basiskapital holdes kapital svarende til 8% af den positive markedsværdi af afledte finansielle instrumenter. I bankens bevillingsproces og i den almindelige engagementsovervågning tages der højde for den beregnede eksponeringsværdi, således at det sikres, at denne ikke overstiger den bevilgede kreditgrænse på modparten. Vedrørende punkt 11, litra b Vedrørende engagementer med erhvervsvirksomheder og detailkunder behandles og bevilges rammer for afledte finansielle instrumenter efter bankens normale kreditvurderingsprincipper. Vedrørende punkt 11, litra c-d Oplysningerne er ikke vurderet at være relevante for Jutlander Bank, hvorfor der ikke gives oplysninger til disse punkter. Vedrørende punkt 11, litra e-f Værdien af bankens samlede modpartsrisiko opgjort efter markedsværdimetoden er opgjort til 63 mio. kr. Vedrørende punkt 11, litra g-h Banken anvender ikke kreditderivater til at afdække den del af kreditrisikoen, der vedrører modparten, hvorfor der ikke gives oplysninger til disse punkter. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 16 af 24

Vedrørende punkt 11, litra i Banken anvender ikke interne modeller til opgørelse af modpartsrisikoen, hvorfor der ikke gives oplysninger til dette punkt. 12.. Kreditrisiko og udvandingsrisiko Vedrørende punkt 12, litra a Jutlander Bank følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (regnskabsbekendtgørelsen), hvorfor der henvises til 51-54 i regnskabsbekendtgørelsen for så vidt angår de regnskabsmæssige definitioner af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer, samt for en beskrivelse af de anvendte metoder til fastsættelse af værdireguleringer og nedskrivninger. Vedrørende punkt 12, litra b Den samlede værdi af eksponeringerne efter nedskrivninger og før hensyntagen til virkninger af kreditrisikoreduktion udgør 10,1 mia. kr. Vedrørende punkt 12, litra c Skemaet nedenfor viser de gennemsnitlige vægtede poster med kreditrisiko fordelt på eksponeringer. 1.000 kr. Gennemsnitligt beløb for 2013 Gennemsnitligt beløb for 2012 Institutter 265.130 361.302 Erhvervsvirksomheder mv. 3.087.904 3.322.830 Detailkunder 2.148.920 2.312.825 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 404.139 412.726 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 29.103 92.488 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 261.071 218.503 I alt 6.196 96.26 267 6.720 720.674 Vedrørende punkt 12, litra d Da Jutlander Bank har 95% eller mere af sine eksponeringer i Danmark, er de pågældende oplysninger udeladt. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 17 af 24

Vedrørende punkt 12, litra e Følgende oplyses omkring branchefordeling af kreditkategorier (før vægtning og før fradrag for sikkerheder, som giver nedvægtning) pr. 31. december 2013: 1.000 kr. Centralregeringer eller centralbanker Institutter Regionale eller lokale myndigheder Erhvervsvirksomheder mv. Detailkunder Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter Offentlige myndigheder 130.588 206.798 36.084 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 870.644 396.325 85.079 Industri og råstofudvinding 169.003 13.320 17.675 19 Energiforsyning 52.543 0 1.560 Bygge- og anlægsvirksomhed 376.977 15.538 53.584 Handel mv. 255.988 48.266 22.024 286 Transport, hoteller og restauranter 95.332 22.097 15.971 Information og kommunikation 96.826 9.009 1.680 Finansiering og forsikring 242.008 325.275 155 27.673 Fast ejendom 703.440 26.857 410.363 Øvrige erhverv 424.039 67.566 67.791 227 I alt erhverv 130.588 206.798 242.008 3.370.067 599.133 703.400 532 36.084 Private 3.702.878 419.947 12.591 I alt 130.588 206.798 242.008 3.370 370.06 067 4.302 302.011 011 1.123 23.347 347 13.123 123 36.08 084 Det skal bemærkes, at tallene i ovenstående tabel ikke umiddelbart kan udledes af bankens årsrapport, idet der indgår andre komponenter i ovenstående oversigt end bankens udlåns- og garantiportefølje. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 18 af 24

Vedrørende punkt 12, litra f Fordeling af krediteksponeringernes restløbetider pr. 31. december 2013 (t. kr.): Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år I alt Centralregeringer eller centralbanker 130.588 130.588 Regionale eller lokale myndigheder 200.393 6.405 206.798 Institutter 180.335 1.373 57.800 2.500 242.008 Erhvervsvirksomheder mv. 1.005 330.679 1.833.611 450.297 754.475 3.370.067 Detailkunder 226.603 178.786 777.318 1.429.823 1.689.481 4.302.011 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom 2.129 31.522 113.254 172.338 804.104 1.123.347 Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk 976 172 1.687 4.225 6.063 13.123 Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver uden modparter 36.084 36.084 I alt 577.720 720 541.159 159 2.727 727.243 2.314 314.876 3.263 263.028 9.424 424.026 26 Vedrørende punkt 12, litra g Omkring værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på betydende brancher oplyses følgende for 2013 (t. kr.): Udgiftsførte beløb Misligholdte Værdiforringede vedr. værdi- fordringer fordringer Nedskrivninger/ reguleringer og Branche eksponering ultimo året eksponering ultimo året hensættelser ultimo året nedskrivninger i 2013 Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri 3.017 256.284 106.658 58.404 Industri 524 18.095 8.372 5.371 Bygge- og anlægsvirksomhed 810 54.581 34.820 18.651 Handel mv. 1.029 49.977 26.651 10.744 Finansiering og forsikring 390 45.038 25.293 14.861 Fast ejendom 3.129 144.752 73.620 19.889 Øvrige erhverv 4.019 123.501 65.179 21.564 Private 16.205 295.751 229.822 41.937 Vedrørende punkt 12, litra h Da Jutlander Bank har 95% eller mere af sine eksponeringer i Danmark, er de pågældende oplysninger udeladt. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 19 af 24

Vedrørende punkt 12, litra i Bankens bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger pr. 31. december 2013 fremgår af følgende skema (t. kr.): Nedskrivninger/ hensættelser på tilgodehavende hos kreditinstitutter Individuelle nedskrivninger/hensættelser Gruppevise nedskrivninger/hensættelser og andre poster med kreditrisiko Garantidebitorer Garanti- Garanti- Udlån Udlån debitorer Udlån debitorer Akkumulerede nedskrivninger/ hensættelser primo på udlån og garantidebitorer 494.182 257 18.750 1.319 0 0 Bevægelser i året: 1. Valutakursregulering 0 0 0 0 0 0 2. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb 269.198 0 0 240 0 0 3. Tilbageførsel af nedskrivninger/ hensættelser foretaget i tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er reduceret -49.474-257 -2.113 0 0 0 4. Andre bevægelser 0 0 0 0 0 0 5. Værdiregulering af overtagne aktiver 0 0 0 0 0 0 6. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/ hensat -139.304 0 0 0 0 0 Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på udlån og garantidebitorer 574.602 0 16.637 1.559 0 0 Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget nedskrivninger/ hensættelser (opgjort før nedskrivninger/ hensættelser) 997.267 0 5.080.656 1.366.995 0 0 13.. Kreditvurderingsbureauer Jutlander Bank anvender p.t. ikke data fra kreditvurderingsbureauer, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for banken. 14.. Oplysninger om opgørelse o af kreditrisiko under IRB-metoden Jutlander Bank anvender standardmetoden for opgørelse af kreditrisiko, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for banken. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 20 af 24

15.. Markedsrisiko / Risici relateret til handelsbeholdningen Vedrørende punkt 15, litra a-c og g Bankens oplysninger om solvenskravene for en række risici, som opgøres under markedsrisikoområdet fremgår af nedenstående skema. Opgørelse af solvenskrav på markedsrisikoområdet pr. 31. december 2013 (t. kr.) Gældsinstrumenter Aktier mv. (incl. kollektive investeringsordninger) Valuta Vægtede poster 402.440 78.413 41.433 Kapitalkrav - 8% af eksponeringen 32.195 6.273 3.315 Vedrørende punkt 15, litra d Modpartsrisiko - positiv markedsværdi 63 mio. kr. Beløbet medtages under de enkelte eksponeringskategorier som kreditrisiko. Vedrørende punkt 15, litra e Jutlander Bank har ikke nogen poster med leveringsrisiko mv., hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for banken. Vedrørende punkt 15, litra f Oplysningskravet er ikke relevant, og det er dermed bortfaldet. 16.. Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller) Jutlander Bank anvender ikke interne modeller (VaR-modeller) til opgørelse af risiko på positioner i handelsbeholdningen, så oplysningskravet er ikke relevant for banken. 17.. Operationel risiko I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen skal pengeinstitutterne kapitalmæssigt afdække operationelle risici. Kapitalkravet til de operationelle risici skal dække: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedure, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retslige risici. Jutlander Bank anvender basisindikatormetoden, jf. kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 18, til opgørelse af kapitalkravet til de operationelle risici. Det betyder, at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til: 15 pct. af de gennemsnitlige basisindtægter de seneste 3 år. Basisindtægterne er summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. Banken gennemfører imidlertid løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor vil der blive taget højde herfor under bankens opgørelse af solvensbehovet. Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 21 af 24

18.. Eksponeringer i aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen ningen Vedrørende punkt 18, litra a Jutlander Banks aktiebeholdning er opdelt i en handelsbeholdning og i en strategisk portefølje. Den strategiske portefølje indeholder ejerandele i virksomheder, der har strategisk betydning for bankens primære forretning samt ejerandele i virksomheder, der er at betragte som anlægsinvesteringer med en langsigtet tidshorisont, og som typisk er unoterede og illikvide aktier. I den strategiske portefølje indgår bl.a. aktier, som banken i samarbejde med andre pengeinstitutter har erhvervet i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Jutlander Bank påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen. Aktier mv. i selskaber, som banken ejer i fællesskab med andre pengeinstitutter, måles til dagsværdi. Såfremt der ikke foreligger aktuelle markedsdata, er dagsværdien fastlagt på grundlag af selskabernes seneste aflagte og godkendte årsrapport. Øvrige unoterede aktier mv., hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris med fradrag af eventuelle nedskrivninger. Værdireguleringer af aktier mv. i den strategiske portefølje foretages over resultatopgørelsen. Vedrørende punkt 18, litra b-d Om bankens eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen, kan oplyses følgende (t. kr.): Type Eksponering 31. december 2013 Driftspåvirkning i 2013 Sektoraktier 413.607 18.827 Andre aktier og kapitalandele 160.816 10.236 I alt 574 74.423 423 29.063 19.. Eksponeringer for renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen holdningen Om bankens eksponeringer for renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen opgjort i t.kr., kan oplyses følgende: Renterisiko Positioner udenfor handelsbeholdningen pr. 31. december 2013 Balanceførte poster, der indgår i beregningen af renterisikoen 4.695 Positioner med begrænset eller afdækket renterisiko 0 Positioner med specielle renteformler 0 I alt udenfor handelsbeholdningen 4.695 Renterisikoen opgøres for hvert gældsinstruments nettoposition i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen som RR = NP hvor: (mv) * V (mod) *0,01 RR = Ændring i nettopositionens markedsværdi som følge af en rentestigning på 1 procentpoint. NP V (mv) (mod) = Nettopositionens markedsværdi på opgørelsestidspunktet. = Nettopositionens modificerede varighed. Faktoren 0,01 0,01 dækker over, at renterisikoen beregnes for en generel renteændring på 1 procentpoint Risikorapport ultimo 2013 for Jutlander Bank A/S. Udgivet den 17. februar 2014 Side 22 af 24