Turen går til Skagen 2012
Graceland - Randers Nabohotellet Frokost i sommerhuset Frokost i sommerhuset Hilda danser med nevø Karen og Hilda Anne Lise - hvile til middag
Søndag den 13. Maj, drager 3 beboere: Hilda, Anne Lise, Karen Klan og Eva, Kirsten, Laust og Karen. Vi møder alle klokken 7 for at sætte kurs mod Skagen, personalet på etagerne møder tidligere for at hjælpe med at få beboerne op. På tredje sal møder vi beboerne rejseklar, alle er i godt humør, turen starter med et dejlig smil og en glad godmorgen. Vi får styr på alt, hvad vi skal have med, og sætter kurs mod morgenmad i spisestuen. Her mødes vi med en rejseklar Anne Lise. Vi nyder morgenmaden, snakker, Hilda har sin skønne parfume på, Anne Lise stråler som en sol, og Karen Klan er klar og parat og med på den værste. Morgenmaden indtages, der småsnakkes og stemningen er i top. Bussen pakkes i en fart, kl. 8 sidder vi alle i bussen, vi er klar til at drøne derudaf. Snart er vi ude af København, Elsebeth har opfordret Laust til at sparke til bussen, den trænger til at bliver brændt igennem, dette tager Laust hel bogstavelig. Med John Mogensen i C-den, og rapsmarker så gule, en tidlig søndag morgen, hvor danskerne stadig sover, og solen titter frem, er vi på motorvejen. Inden vi ser os om, er vi ved Storebæltsbroen, hvor pylonerne står majestætisk og tager i mod os.
Nyborg dukker op og inden længe kan vi vinke farvel til Fyn. Alle nyder tempoet, Karen følger trafikken på førersædet, som om at det var hende, der kørte. Hilda roser Laust, de kan begge lide at det går fremad. Anne Lise sidder og hygger sig, der er en rigtig god stemning i bussen. Vores mål er Purhus kro i nærheden af Randers, hvor vi har bestilt bord. Efterhånden er der flere, der trænger til et besøg på det lille hus. Vi holder ind i Randers og kører ind til Grace- land, det nye Elvis-museum, der er bygget. Rigtig hyggeligt, her får vi klaret det vi skal og samtidig er der mulighed for shopping. Der bliver købt CDer og tasker, alt sammen med Elvis på, sjov butik, et besøg hver. Der er også restaurant, hvilket også er en mulighed, hvis man skal den vej, det så i hvert fald rigtig hyggelig ud og Elvisrytmerne lød ud i hele huset. Alle synes, det var en spændende oplevelse. Vi sætter os igen i bussen og turen går nu nordpå. Inden længe er vi ved Purhus kro, det er mors-dag, så der er fuldt hus på kroen, godt vi har bestilt bord. Vores ønskekro var jo ellers Hvidsten kro, men desværre, der var konfirmation, så der kunne vi ikke får bord. Vi får en dejlig middag, flæskesteg/kalvesteg, det smager dejlig. Der er travlhed, tjenerne kan knap følge med, så desserten lader vente på sig. Citronfromage, som vor mor lavede den. Endelig kom den på bordet og alle var glade.
Engblommer Morgenmad på hotellet Hilda og bror Hans Morgenmad på hotellet Hvor de hygger sig Karen nyder sin drink
Godt mætte og tilfredse forlader vi kroen, næste stop er nu Skagen. Der er ro og fred i bussen, alle undtagen Laust slapper af, nogle får vist også en lille lur. Med sikker hånd fører Laust os alle til Skagen, op igennem det skønne Jylland, passerer den ene landsby efter den anden. I grøftekanterne står de skønneste blomster, træerne står smukkere en nogensinde, i alle mulige grønne farver. Inden vi ser os om, holder vi uden for hotel Petit midt i Skagen. Vi får hurtig pakket ud, alle synes turen er gået stærk, så stor ros til vores chauffør. Inden længe sidder vi i bussen, på vej ud til Hans Hildas lillebror, Eva og Anne Lise tager sig en slapper og bliver tilbage på hotellet. Tænk endnu engang skal Hilda møde sin dejlige lillebror og nevøer og niece med ægtefæller, der er ikke et øje tørt, hun er bare så glad. Vi hygger os får snakket og skåler i rosevin, rigtig hyggeligt, vi er nu alle godt trætte og forlader familien, for at mødes med Eva og Anne Lise på hotellet. Aftensmaden spiser vi sammen på hotellet ved siden af, Anne Lise får pommes frites, det går man jo aldrig forkert af. Vi sludre og snakke og er enige om, at vi alle er trætte, så nu er det sengen, der kalder. Mandag 14. maj Vi står op, kommer i tøjet, spiser morgenmad, nogle hygger sig og andre kører i Brugsen, der handles drikkevarer ind til frokost hos Hanne og Finn i deres sommerhus ( Hildas
familie) På vejen ud til Ålbæk, skal vi have lillebror Hans med. Han er klar, da vi kommer og henter ham, og vi passerer Hulsig med lyng og små bakker og engelsk græs i vejgrøften. Det må lige studeres nærmere så ind til siden, og hurtig er Kirsten ude af bussen, for at plukke en buket. Inden længe er vi i Ålbæk, her går vi næsten alle i barndom, for vi kan næsten ikke tro det, der er eng-blommer overalt, de rigtige, som vi kender, fra da vi var små. Dem ser man ikke mange steder mere. Flot flot syn, inden længe passerer vi Ålbæk og kort derefter ligger grusvejen, som fører op til Hanne og Finns sommerhus. Sikke en modtagelse, hele familien er samlet, alle lillebrors børn med ægtefæller og sikke et festligt bord, vi er bare så velkomne. Hvor er det flot, de inviterer os alle sammen. Hold da op en frokost, der er fisk for alle pengene, fiskefileter, hummerhaler, en speciel fisk fyldt med et eller andet, som jeg ikke husker navnet på, med laksemousse, tarteletter, det var meget lækkert det hele. Der blev hygget, snakket danset sovet til middag.opfrisket gamle minder, historie, og narrestreger, vi kan hvis rolig sige, vi var vidt omkring. Alle hyggede sig, vi spiste rester fra frokosten inden vi kørte hjem. Det eneste, som jeg ikke var så heldig med. Jeg havde glemt at give Hilda smykker på, så hen på eftermiddagen blev jeg kaldt hen til fruen, hvorpå hun gjorde mig opmærksom på mine mangler. Man kan jo kun lærer af sine fejl, så næste dag var hele udstyret i orden. Trætte og mætte går turen igen til Skagen, vi plukker engblommer i grøften på vejen hjem, vi ser solnedgang i
Se hvor de kan snakke! Cafe hygge
gammel Skagen, og Hans viser os rundt, her ser vi alle de gamle huse, med de specielle røde tage med hvid maling. Hans bliver kørt hjem i godt humør, han brugte her et skønt udtryk, som jeg synes var super, så når det går for stærk i fremtiden bruger vi blot disse ord oi-oi-oi-oi-oi-oi udtalelsen må I selv finde ud af. Tirsdag 15. maj Sight seeing i Skagen, Grenen, Havnen, Sømandshjemmet, indkøb, damebutikker, shopping, indkøb alle hygger sig. Der spises hot dog, Karen Klan får en hot, dog for første gang i sit liv, og bedst af alt Anne Lise får en smart ny jakke. Vi er næsten ved at opgive at finde en, men den sidste butik på strøget, er lige den vi søger. Her finde vi en smart jakke til Anne Lise, den er bare så flot. Hun får også en ny bluse, glade og tilfredse forlader vi butikken og Anne Lise stråler, som en sol. Anne Lise er også i boghandelen for at købe en guld pen, og her køber hun også en ny blyant, som skal bruges ved kostråds-møderne af Karen. Den bliver sirlig pakket ind, jeg er meget spændt på, at modtage den til næste møde. Vi mødes til frokost med Hildas familie på hotellet og i dag har vi husket smykkerne, så hun ligner en halv million. Vi spiser på Hotellet ved siden af, hvor vi bor, her bestilles mad efter ønske, sikke nogle portioner, det kræver en håndværker eller landmand, hvis man skal komme igennem disse portioner. Vi hygger og snakker og fotograferer, det er bare så hyggeligt.
Vi tager afsked med familien, forlader hotellet, nogle vælger at gå tur, andre vælger at gå på rundtur i Skagen. Dagen sluttes på Jakobs cafe, hvor vi får lidt let aftensmad. Alle er godt trætte, igen får vi lækker mad og drikke, så efterhånden er det svært at rokke med ørerne. Onsdag 16. maj Vi står tidlig op, nyder vores morgenmad, pakker, og gør os klar til turen hjemad. Vi vinker farvel til Skagen ca. kl. 10, med på snarlig gensyn. Vi passerer Ålbæk, siger farvel til Hanne og Finn, sikke en varme og gæstfrihed, vi har mødt. På vejen hjem er vi på grillbar nær Odense, det er hyggeligt, ikke alle nyder maden, men vi har det sjovt, for sådan en sted må man godt spise med fingrene og det gør det hele jo bare meget nemmere. Vi lander på Betaniahjemmet, mætte, glade, fyldt med oplevelser, det kan ikke gøres meget bedre. Tak til hele holdet for en super lækker og hyggelig tur. På holdets vegne Karen