Tilbageblik: Vejret og klimaet i 2014

Tilbageblik: Vejret og klimaet i 2014 Af John Cappelen, DMI Denne artikel fokuserer på vejret og klimaet i 2014 i det danske rigsfælleskab og i den store verden. Læs om varme, kulde, nedbør, tørke, storme, ozon, isforhold og oceanerne med fokus på markante eller ekstreme vejrforhold. Det danske vejrår 2014 i stikord Året 2014 blev rekordvarmt og antal frostdøgn rekordlavt siden 1874. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer for året blev begge rekordhøje siden 1953. Vinteren 2013-2014 blev den femte varmeste siden 1874. Foråret blev det næst varmeste. Sommeren den ottende varmeste og efteråret det næst varmeste. De enkelte måneder/sæsoner havde i øvrigt derudover nogle rekorder og ret mange lige ved og næsten rekorder, der kom i top/bund 10. Der var landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste varede hele 14 dage i træk og én i starten af august. Der var landsdækkende hedebølge fem dage i træk i juli. Rekord i antal sommerdøgn i juli. Ved en del lejligheder var der kraftig regn og skybrud igennem sommeren og efteråret, specielt i København den 31. august. Der var ingen alvorlige storme. Tre blæsevejr udskilte sig, hvor Carl i marts kom på den danske stormliste. Der var overskud af nedbør, og antal soltimer var ret gennemsnitligt ift. perioden 2001-2010. Ja, træk lige vejret - det var en hurtig gennemgang af det danske vejrår. Nedenfor uddybes lidt. Året var rekordvarmt Året 2014 som helhed i Danmark var rekordvarmt med 10,0 C. Det er 2,3 C over normalgennemsnittet (7,7 C) beregnet over perioden 1961-90, og 1,2 C varmere end det seneste 10 års dekade-gennemsnit på 8,8 C, beregnet på perioden 2001-2010 og følgende tendensen i temperaturens udvikling i Danmark set i de sidste årtier. I denne artikel refererer "normal" til WMO s standard klimatologiske normal for perioden 1961-1990, men tallene sammenlignes også med gennemsnittet over den nyeste dekade 2001-2010 eller andre Tabel 1. Landstal Danmark 2014. Tal i parentes er normaler for perioderne 1961-1990/2001-2010. Rekord er angivet med rødt. Vejret, 143, maj 2015 side 1

C 10.0 Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2014 Korrigerede værdier 9.5 9.0 8.5 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for den globale temperatur (figur 7) ser vi her en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet brugt til at udregne den "fede" blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes med et 30-års glidende gennemsnit. Et Gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier omkring disse. Filterværdier er også beregnet for år i hver ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien er opdateres. Grafik: John Cappelen. gennemsnit, hvor perioden er angivet. Den laveste temperatur i Danmark i 2014 blev minus 15,3 C, målt den 29. december syd for Roskilde på Sjælland. Årets højeste temperatur på 31,7 C blev målt i Rønne på Bornholm den 3. august. Året havde også andre temperatur-relaterede rekorder. Antal frostdøgn blev rekordlavt for året som helhed og midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer for året blev Figur 2. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i 2014. Der var store forskelle henover landet. Grafik: John Cappelen. side 2 Vejret, 143, maj 2015

mm 950 Danmarks årsnedbør 1874-2014 900 850 800 750 700 650 600 550 500 450 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 Figur 3. Danmarks årsnedbør siden 1874. Den fede kurve er 9 års Gauss-filtrerede værdier; se forklaring i figur 1. Grafik: John Cappelen. begge rekordhøje. Foråret, juli og november havde ligeledes temperatur-relaterede rekorder. Mange måneder/sæsoner havde i øvrigt derudover mange lige ved og næsten rekorder, der kom i top/bund 10. Temperaturens udvikling i Danmark siden 1874 Den gennemsnitlige årlige temperatur varierer fra sted til sted og fra år til år. Fra sted til sted er den gennemsnitlige årstemperatur omkring 1 grad lavere i midten af Jylland end i de kystnære områder. Fra år til år kan der være store spring (se figur 1). Det hidtil koldeste år er 1879, det eneste år under 6 grader. Det hidtil varmeste år registreret var 2014 med År hele 10,0 C. De ti varmeste år er spredt fra 1930'erne og frem til nu. Siden 1988 har næsten hvert år været varmere end normalt, og det er en kendsgerning, at ud af de sidste 27 år i Danmark har 23 været varmere end normalt (1961-1990). Kun 1993, 1996 og 2010 har været koldere. I de seneste årtier har landstemperaturen vist en kraftigt stigende tendens. Siden 1870'erne er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 C. Overskud af nedbør Året havde overskud af nedbør både i forhold til normal/gennemsnit 1961-90 og 2001-2010. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit 818 millimeter i 2014, hvilket er 106 millimeter eller 15% over normalen (1961-90; 712 mm), og 53 millimeter eller 7% over 10 års dekade-gennemsnittet (2001-2010; 765 mm). De 818 mm for 2014 og landet som helhed dækker over store forskelle landet over, se figur 2. Nedbørens udvikling i Danmark siden 1874 Den gennemsnitlige årlige landsnedbør varierer ligesom temperaturen meget fra år til år og fra sted til sted. Gennemsnitligt regner det mest i Midtjylland med over 900 mm og mindst i Kattegat regionen og ved Bornholm, ca. 500 mm. Den mindste årsnedbør for landet som helhed var 466 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige Vejret, 143, maj 2015 side 3

nedbør på landsplan i Danmark er steget omkring 100 mm siden 1870'erne, se figur 3. Gennemsnitligt solskin i 2014 Antal soltimer i 2014 var meget gennemsnitligt ift. perioden 2001-2010. Der blev registreret 1.727 solskinstimer over Danmark i 2014, hvilket er 232 timer eller 16% over normalen (1961-90; 1.495 timer). Sammenlignes med det seneste 10 års gennemsnit (2001-2010; 1.739 timer) har solen dog skinnet 12 timer eller 1% under gennemsnittet. Udviklingen i solskin siden 1920 i Danmark Gennemsnitligt årlig akkumulerede solskinstimer udviser selv- Tabel 2. Vejret 2014 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året - i stikord. Rekorder er angivet med rødt. side 4 Vejret, 143, maj 2015

følgelig også variation fra år til år og fra sted til sted. Den midterste af Jylland har det laveste antal timer, mens Kattegat regionen og Bornholm har det højeste. Det solrigeste år var 1947 med 1.878 timer, mens det solfattigste var 1987 med 1.287 soltimer. De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. I 2002 gik DMI over til en ny, automatisk og mere præcis målemetode, som dog samtidig betyder, at nye og gamle solskinstimemålinger ikke direkte kan sammenlignes, selvom alle værdier bagud er forsøgt korrigeret på bedste vis for at opnå tilpasning til det nye niveau. Solskinstimerne har siden 1980 udvist en stigende tendens i Danmark (også fraset perioden 2002-2014, hvor ny instrumentering kan have spillet ind). Tilsvarende er der registreret et faldende skydække. Ingen alvorlige storme Tre blæsevejr udskilte sig, hvor Carl i marts som den eneste kom på den danske stormliste. De to andre blæsevejr ramte Danmark i december. Den ene blev navngivet Alexander af det svenske meteorologiske institut. Femte varmeste vinter med orkanagtig storm i starten Kalendervinteren 2013-2014 (DJF) var den femte varmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Der var en orkanagtig langvarig storm 5-6. december, kaldet Bodil. December 2013 blev den næst varmeste siden 1874 og fik den tredjehøjeste laveste minimumstemperatur og det femte mindste antal frostdøgn. Januar blev den næst solfattigste siden 1920, mild i første halvdel og kold i sidste halvdel med frost og sne. Februar blev den sjettevarmeste siden 1874 og fik den næsthøjeste laveste minimumtemperatur, det næstmindste antal frostdøgn og den syvendehøjeste maksimumtemperatur. Alle tre vintermåneder havde i øvrigt nedbøroverskud og solunderskud. Næst varmeste forår med blæsevejr i marts Kalenderforåret 2014 (MAM) var det næst varmeste siden 1874. Der blev registreret højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads og midlet af de daglige maksimumtemperaturer på en tredjeplads siden 1953. Marts 2014 og april 2014, der hver især blev de fjerde varmeste siden 1874 vejede tungt i det varme forår. Maj 2014 bidrog kun beskedent. Både nedbør og solskin endte lige under gennemsnittet for 2001-2010. Der blev registreret den sjette højeste døgnnedbør målt i et forår siden 1874. Der var blæsevejr 14-15. marts, kaldet Carl. Solrig og varm sommer med både varme- og hedebølger, kraftig regn og skybrud Kalendersommeren 2014 (JJA) var den fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Den blev lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Juni 2014 blev som helhed lidt varmere både ift. 2001-2010 og 1961-1990. Juli 2014 generelt var præget af meget varme og blev den næst varmeste siden 1874, sammen med juli 1994. Der var rekord i juli i antal sommerdøgn, og der var mange tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet af de daglige maksimumtemperaturer på en tredjeplads siden 1953. Der var landsdækkende varmebølge ved to lejligheder, hvoraf den sidste varede hele fjorten dage i træk. Der var landsdækkende hedebølge fem dage i træk. August 2014 blev køligere i forhold til perioden 2001-2010. Der var landsdækkende varmebølge i starten af august. Juni 2014 blev regnmæssigt tørrere i forhold til 2001-2010. Så tørt har det ikke været siden juni 2008, der endte på 39 millimeter. Juli 2014 udviste et mindre underskud af nedbør. August 2014 blev våd, dog lige uden for top10. Ved en del lejligheder var der kraftig regn og skybrud i alle tre sommermåneder. Juni 2014 var solrigere i forhold til 2001-2010, juli 2014 blev den syvende solrigeste juli siden 1920 og august 2014 blev lidt solfattigere i forhold til 2001-2010. Næst varmeste efterår med underskud af solskin og med tidlig frost Kalenderefteråret 2014 (SON) var det næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumstemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumstemperaturer på en tredjeplads (sammen med efteråret 2005) siden 1953. Der blev registreret den syvende højeste laveste minimumstemperatur og det tredje laveste antal frost- Vejret, 143, maj 2015 side 5

Figur 4. Ozonlaget over Danmark 1979-2014. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2014 over Danmark 335 DU. Det er 1,8% højere end årene 1993-2013 (329 DU). Målinger fra før 1993 er satellitmålinger, efter er det DMI observationer. Grafik: Paul Eriksen. DMI. Figur 5. Ozonlaget over København 2014. Ozonlagets tykkelse over Danmark svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne "flyttes" ned til jordoverfladen. Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis "tyndt" i højtryksvejr, og forholdsvis "tykt" i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i København i 2014. Grøn kurve=middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden 1979-1988. Blå og rød kurve=hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI. døgn siden 1874. Der var tidlig frost allerede i september. Alle tre efterårsmåneder var i øvrigt præget af meget varme. September blev den syvende varmeste, oktober blev næst varmeste og november tredje varmeste siden 1874. Efteråret var samtidig meget normalt nedbørmæssig og med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. September havde underskud af nedbør, men var solrig, oktober og november var våde med solunderskud. Ved flere lejligheder faldt der pænt meget nedbør med kraftig regn og skybrud. Den niende højeste døgnnedbør målt i en september måned og den næst højeste døgnnedbør målt i en oktober måned siden 1874 blev registreret. I løbet af ca. halvandet døgn fik det østlige Nordjylland meget vand midt i oktober; op mod 150 millimeter ved en enkelt station, nemlig Lendum. Der var et usædvanligt skybrud i Hvide Sande den 3. november. Starten på en ny vinter blev varm og våd og med to blæsevejr Vinteren 2014-2015 (DJF) startede med en december, der var den fjerde vådeste med pænt overskud af varme. Der var ingen landsdækkende hvid jul. Julevejret startede juleaftensdag med først regn, omkring 5 grader C, meget lidt sol, men julenat slog det om og det var dernæst vinterligt med sne og klart vejr op til nytår. To blæsevejr ramte Danmark; 9-10. og 12-13. Ozonlaget over Danmark 2014 Ozonlaget over Danmark var i perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for en markant udtynding, som var karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 4). I den periode var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt. Pinatubo 1991). Siden midten af 1990'erne er ozonlaget over side 6 Vejret, 143, maj 2015

Danmark imidlertid ikke ændret signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 330 DU (middelværdi for 1993-2013). Tallet for 2014 er 335 DU. Efter et årsmiddel for 2013 på 344 DU (varm arktisk stratosfære i vinteren 2012-13) kom vi altså mere "tilbage" mod niveauet omkring 330 efter en vinter (2013-14) med en arktisk stratosfære der atter var kold, og som havde en arktisk polar hvirvelstrøm (vortex), der holdt til hen i april. Det ses bl.a. i de daglige ozonmålingerne i København, der er lave omkring 20. januar og igen 10-14. marts (se figur 5), netop hvor det arktiske vortex stryger tæt på Danmark. Vinteren 2013-14 betød, at der blev en betragtelig arktisk ozonnedbrydning i foråret 2014. Det helt modsatte er tilfældet i 2015, hvor vi efter endnu en "varm vinter" nok må forvente et højt årsmiddel for København for 2015. Hvis vi ser bort fra 1992 og 1993 (efter Pinatubo) har vi ingen tendens/trend de seneste ca. 20 år. Men i den store sammenhæng er det ikke nok at se isoleret på Danmark/København. Kurven viser i øvrigt store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i vinter/ forår, hvor en forholdsvis høj temperatur i fx 1998, 1999 og 2004 ikke gav anledning til synderlig ozonnedbrydning, mens en forholdsvis lav temperatur i fx 1995, 1996, 1997 og 2000 gav markant ozonnedbrydning. Alle ligger på lur efter en statistisk signifikant positiv trend siden midt i halvfemserne. I den forbindelse er det sædvane at smide 1992 og 1993 væk, fordi de var så påvirkede af Pinatuboudbruddet i 1991. Men det er farligt at udlede noget for en enkelt geografisk lokation, fordi der er geografiske forskelle pga. lokale forhold. Hvis vi alligevel forsøger at se, om der er en trend for København for perioden fra og med 1994 får vi følgende: ingen signifikant trend på 2 sigma-niveau (95% af residualerne falder indenfor 2 standard- Årsmiddeltemperatur 1873-2014 Stationer fra Danmark, Færøerne og Vestgrønland C Årsmiddeltemperatur 1873-2014 Stationer fra Danmark, Færøerne og Østgrønland C 12 12 10 København 10 København 8 8 6 4 2 Tórshavn Narsarsuaq 6 4 2 Tórshavn 0 Nuuk 0-2 -4 Illulissat -2-4 Tasiilaq -6-6 -8 Upernavik -8-10 -12 Pituffik -10-12 Danmarkshavn 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 År År Figur 6. Udviklingen i årsmiddeltemperaturen siden 1873 for stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturerne i Grønland i de sidste over 140 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30 erne og 40 erne, der var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har vist stigende tendens. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70 erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer flere steder i Grønland. Grafik: John Cappelen. Vejret, 143, maj 2015 side 7

afvigelser), som man normalt kræver for at tale om en signifikant trend. Men trenden er signifikant på 1-sigma niveau (68% af residualerne falder indenfor en standardafvigelse). Hvis vi leger med tanken om, at vi pga. den varme vinterstratosfære 2014-15 får et 2015 med middel-ozon på 345 (som 2013, og høj ozon i januar-februar 2015 viser, at det sagtens kan komme på tale), ja så finder vi, at vi for København får en signifikant trend på 2-sigma niveau fra og med 1994. Der er en generel forventning til, at de næste 10-20 år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring midten af dette århundrede som følge af Montreal-protokollens tiltag. Figur 5 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København for 2014. På grund af Danmarks ringe geografiske udstrækning kan ozonlaget over København tages som mål for ozonlaget over Danmark som helhed. De naturlige variationer er størst i vinter- og forårsmånederne og mindst i efteråret. Også meget varme i Tórshavn på Færøerne Året 2014 i Tórshavn var rekordvarmt siden 1890. Vinter, forår, sommer og efterår i Tórshavn var varme som i Danmark. Hver af de 12 måneder var varmere end normalt. Efteråret var rekordvarmt med november rekordvarm. I januar 2014 kom temperaturen ikke ned under 0,7 C, ny rekord. Temperaturen kom på intet tidspunkt under minus 2,7 C i løbet af året, også rekord! Året var vådere og solfattigere side 8 Vejret, 143, maj 2015 i Tórshavn. Året 2014 i hovedstaden Tórshavn blev med 8,1 C det varmeste år siden de officielle anerkendte temperaturmålinger startede i 1890. Normalen for 1961-1990 er 6,5 C, for den sidste dekade 2001 til 2010; 7,2 C. Tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier er dermed fortsat (se figur 6). Det koldeste år var 1892 med 4,9 C. Den højeste temperatur i 2014 i Tórshavn blev18,2 C registreret i juli, mens den laveste temperatur var minus 2,7 C i december. Det var med 1.391 mm nedbør vådere end 1961-1990 normalen (1.284 mm), og lidt vådere end 2001-2010 gennemsnittet (1.320 mm). Vinter/forår var vådere og sommer/efterår tørrere end gennemsnittet. Solen skinnede i 868 timer, noget mindre end gennemsnittet 2007-2013; 1.014 soltimer (perioden med strålingsmålinger fra nyt instrument). Vinter/forår var solfattigere og sommer/efterår solrigere end gennemsnittet. Specielt var juli og august solrige. Som sædvanlig var der til tider blæsende vejr med stormstyrke i forbindelse med lavtrykspassager. Varm sommer i Vestgrønland og et par nye temperaturrekorder Året 2014 var rekordvarmt i Ittoqqortoormiit i det østlige Grønland, ligesom vinteren 2013-14 (DJF) også var det. Sommer (JJA) 2014 var rekordvarm i Kangerlussuaq i det vestlige Grønland med juni rekordvarm (sammen med juni 1997). Tilsvarende havde andre vestgrønlandske steder en varm sommer. Der blev registreret en ny juni temperaturrekord for Grønland, da man i Kangerlussuaq 15. juni kom op på 23,3 C. Året 2014 i Grønland var alle steder varmere end normalen 1961-90. Set ift. gennemsnittet 2001-2010 var det dog derimod stort set alle steder lidt koldere end eller i nærheden af gennemsnittet. Sommeren (JJA) 2014 blev den varmeste nogensinde i Kangerlussuaq i det vestlige Grønland. Juni her kan fremhæves med +3,1 C over 1961-1990 normalen periode og +1,3ºC over gennemsnittet 2001-2010. En analyse af ekstreme daglige maksimale temperaturer i 2014 viser en ny juni temperatur rekord for Grønland, da Kangerlussuaq 15. juni registrerede 23,3 C. Tilsvarende havde andre vestgrønlandske steder en meget varm sommer. Nuuk havde sin anden varmeste sommer (sammen med sommeren 2010; målingerne begyndte i 1784). Fremhæves kan specielt juli med +3.2 C over normalen og +2,1 ºC over gennemsnittet 2001-2010. Mange steder i det vestlige og sydlige Grønland var foråret koldt med en kold april især i Nuuk og Paamiut. Efteråret var varmere end 2001-2010 gennemsnittet i det nordvestlige Grønland, nogle steder i det sydvestlige Grønland og det østlige Grønland, men koldere i Sydgrønland. Upernavik havde sin 7. varmeste januar siden 1873 med +7,3 C over normalen og +5.6ºC over gennemsnittet. I Ittoqqortoormiit var året 2014 rekordvarmt og ligeledes vinteren 2013-2014 (DJF) siden målingerne startede i 1924.

Figur 7. De årlige temperaturanomalier 1850-2014, i forhold til gennemsnittet 1961-1990, fra alle tre institutioner HadCRU (datasæt HadCRUT.4.3.0.0), NOAA/NCDC (datasæt MLOST) og NASA/GISS (datasæt GISTEMP). Data begynder i 1850 for HadCRU og i 1880 for NCDC og GISS. Det grå område repræsenterer usikkerheden i HadCRUT.4.3.0.0 data (95 % konfidensinterval). Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. Fremhæves kan især januar med +11.0 C over normalen og + 7.9ºC over dekade-gennemsnittet. Året 2014 i Grønland var alle steder varmere end normalen 1961-90, følgende tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier (se figur 6). Set ift. gennemsnittet 2001-2010 var det dog derimod stort set alle steder lidt koldere end eller i nærheden af gennemsnittet. I hovedstaden Nuuk var 2014 med en årsmiddeltemperatur Figur 8. Årlige (jan-dec) anomalier for de globale middeltemperaturer fra 1950 til 2014 i forhold til 1961-1990, baseret på et gennemsnit af de tre datasæt GISTEMP, MLOST og HADCRUT.4.3.0.0. De blå er år, der startede med La Niña, de røde startede med El Niño, og de neutrale år er grå. Kilde: [1]. på minus 0,7 C varmere end normalen (minus 1,4 C), men koldere end gennemsnittet 2001-2010 ( minus 0,1 C). Den højeste temperatur, 19,7 C forekom i juli og den laveste temperatur, minus 17,1 C i februar. På trods af et par huller i Nuuk s nedbørsserie var 2014 helt sikkert vådere end normalen (1961-1990; 752 mm), men antagelig lidt tørrere eller op mod dekade-gennemsnittet (870 mm). December blev rekordvåd siden 1890. Årsrapport Danmarks Klima 2014 I Danmarks Klima 2014 kan der læses om vejrets udvikling henover året i Danmark. Rapporten, der hedder DMI Teknisk Rapport 15-01, er tilgængelig på DMI s Internetsider. Globale temperaturer i 2014 Den globale kombinerede landog havoverfladetemperatur (i det følgende blot omtalt som den globale temperatur) 2014 blev 0,57 ± 0,09 C over 1961-1990 gennemsnittet på ca. 14 C. Ift. 2005-2014 gennemsnitsanomalien på 0,50 C var 2014 også en anelse varmere. Året er nominelt det varmeste år, siden optegnelserne begyndte i 1850. Det er også det 29. år i træk, at den globale temperatur er over gennemsnittet for 1961-1990. Samtidig er fjorten af de femten varmeste år, herunder 2014, placeret i det 21. århundrede. Se figur 7. Men man skal dog huske på, at pga. usikkerhederne i bestemmelsen af den globale temperatur, der hovedsagligt beror på huller i datadækningen, er det ikke muligt statistisk at skelne Vejret, 143, maj 2015 side 9

Figur 9. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) i forhold til perioden 1961-90 for 2014, baseret på datasættet HAD- CRUT.4.3.0.0. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK. Figur 10. Globale årlige nedbøranomalier for landområder 2014 (1 gridværdier, afvigelser fra perioden 1951-2000 i millimeter pr. måned). Blå nuancer viser områder, der var vådere end normalt for året som helhed, mens de forskellige nuancer fra gul til rød viser områder, der var mere tørre end normalt. Gråt repræsenterer områder, hvor afvigelsen ligger mellem +/-10 mm pr. måned. Kilde: [1]. Global Precipitation Climatology Center, Deutscher Wetterdienst, Tyskland. side 10 Vejret, 143, maj 2015

Figur 11. Omfanget af havis (mill. km2) i september 1979-2014. Venstre: Arktis. Højre: Antarktis. Kilde: [1]. NSIDC. Se også http://nsidc.org/arcticseaicenews/2014/10/2014-melt-season-inreview/;http://nsidc.org/arcticseaicenews/2014/04/ nøjagtigt mellem de varmeste år. De andre tre varmeste år er 2010 (0,55 ± 0,09 C), 2005 (0,54 ± 0,09 C) og1998 (0,52 ± 0,09 C). Ovenstående tal er baseret på et gennemsnit af de tre vigtigste globale datasæt fra hhv. 1) Hadley Centre/Climate Research Unit (HadCRU; datasæt HADCRUT.4.3.0.0) ved Hadley Centre, Exeter, og University of East Anglia i Storbritannien, 2) National Climatic Data Center (NOAA/NCDC;datasæt GISTEMP) i Asheville, USA, og 3) NASA Goddard Institute for Space Studies (NASA/GISS; datasæt MLOST) i New York, USA. Andre datasæt producerer lignende, men lidt forskellige resultater. En temperatur analyse, foretaget af Japan Meteorological Agency, fastslår fx, at 2014 var det varmeste år. Ifølge reanalyse data fra Det Europæiske Center for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) hører 2014 til de varmeste 10% af årene siden 1979. Varmende El Niño er og kølende La Niña er vigtige drivkræfter bag naturlig variation i klimasystemet. Ingen af tilstandene påvirkede stærkt i løbet af 2014. Året ligger i top blandt varmeste neutrale år, der er registreret; se figur 8. Temperaturer set regionalt Områder, hvor varmen var særlig bemærkelsesværdig var det vestlige Nordamerika, herunder Alaska, det vestlige Eurasien (fællesbetegnelse for verdensdelene Europa og Asien), hvor mange lande i Europa oplevede rekordvarme, det østlige Eurasien, store dele af Afrika og Sydamerika samt det sydlige og vestlige Australien. Bemærkelsesværdig køligere vejr end gennemsnittet blev registreret over store områder af USA og Canada; se figur 9. Flere detaljer kan ses af kortet side 10-11 i [ref 1], hvor mange signifikante klima-afvigelser og episoder i 2014 er beskrevet for de enkelte verdensdele. Den globale nedbør Den globale gennemsnitlige akkumulerede nedbør i 2014 var tæt på 1961-1990 normalen på 1.033 mm, ifølge NOAA. Som sædvanlig var nedbørsmønstret præget af områder med usædvanlig lav hhv. høj nedbør. Områder med bemærkelsesværdig lav årlig nedbør inkluderede især dele af USA og Kina og det østlige Brasilien, som alle oplevede tørke i 2014. Områder med høj årlig nedbør omfattede det nordlige Argentina, Bolivia, Paraguay og det sydlige Brasilien samt dele af Grønland og Balkan. Snedækket på den nordlige halvkugle Ifølge data fra Global Snow Lab, Rutgers University i USA, var vintersnedækket på den nordlige halvkugle over gennemsnittet. Forårets snedække for den nordlige halvkugle var det tredje mindste registreret (siden 1966), tæt på 28 mill. km2. Efterårets snedække for den nordlige halvkugle var derimod det største registreret, 22,2 mill. km2. Det var rekordstort for Nordamerika (9,7 mill. km2) og det tredje største for Eurasien (12,5 mill. km2). Indlandsisen på Grønland Overfladesmeltning af Indlandsisen på Grønland var over 1981-2010 gennemsnittet i juni, juli og august, men det var langt under rekordsmeltningen obser- Vejret, 143, maj 2015 side 11

Figur 12. Daglig størrelse af det antarktiske ozonhul for 2014, sammenlignet med to tidligere år 2012 og 2011. Der kan også sammenlignes med 2006, 2004, 2002 og 2000 samt gennemsnittet for 1992-2012. Kilde: [1]. KNMI, se mere om datasættet her: http://www.atmos-chem-phys.net/10/11277/2010/acp-10-11277-2010.pdf veret i 2012. Den vestlige del af Indlandsisen have den største overfladesmeltning og dette faldt sammen med at sommeren 2014, som beskrevet tidligere, var den varmeste nogensinde i Kangerlussuaq i Vestgrønland. Der blev her også registreret en ny juni temperaturrekord for Grønland, da man 15. juni kom op på 23,3 C. Nuuk havde også som beskrevet tidligere sin anden varmeste sommer siden 1784. Sneen og isen var også mørkere i sommeren 2014 end tilfældet var i 2013; en lavere albedo betyder, at overfladen absorberer mere sollys, der fører til stigende smeltning under ellers identiske forhold. I det sidste årti er både reduktionen i havisdække i Arktis (se nedenfor) og massetab af Indlandsisen på Grønland accelereret. Den arktiske/antarktiske havis Omfanget af arktisk havis nåede sit årlige maksimum 21. marts side 12 Vejret, 143, maj 2015 2014 på 14,91 mill. km2 og sit minimum 17. september 2014 på 5,02 mill. km2. Minimumsomfanget var det sjette mindste registreret. Månedsgennemsnittet for den arktiske havis omfang i september var også det sjette mindste registreret: 1,24 mill. km2 under gennemsnittet for1981-2010, mens det var 1,65 mill. km2 over det rekordlave omfang registreret i september 2012. Den antarktiske havis i 2014 var derimod præget af et rekordhøjt omfang det meste af året. Det årlige maksimum i havisdækket her blev nået 22. september 2014: 20,11 mill. km2. Det var 0,56 mill. km2 større end det hidtil største omfang registreret 1. oktober 2013. Således nåede havisdækket i Antarktis en maksimum rekord for tredje år i træk. Omfanget af den antarktiske havis faldt dog under rekordniveauet i slutningen af året, og omfanget i december blev således kun det tredje højeste registreret. Den observerede stigning i omfanget af den antarktiske havis omfang siden 1979 er endnu ikke forstået tilstrækkeligt, se også figur 11. Figur 13. Varmeindhold globalt set for oceanerne 1955-2014 (vist som anomalier i forhold til 1955-2006) for det øvre 0-700 m vandlag. Rød kurve: 3 måneders gennemsnit for oktober-december. Sort kurve:årsgennemsnit. Blå kurve: 5 års gennemsnit. Kilde [1]: Satellit and Information Service, National Oceanographic Data Center, NOAA,USA opdateret fra Levitus et al. (2012), http://www.nodc. noaa.gov/oc5/3m_heat_content/

Det antarktiske ozonhul Sejlivede CFC gasser, haloner og andre skadelige kemikalier nedbryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden. Det antarktiske ozonhul, der bl.a. er et resultat af dette, nåede et maksimum på 24,06 mill. km2 den 11. september ifølge NASA og 23,0 mill. km2 den16. september ifølge KNMI (Koninklijk Nederlands Meteorologisch Instituut). Det svarede meget godt til situationen i 2013 (24,01 mill. km2 den 16. september 2013 (NASA) og 23,1 mill. km2 den 15. september 2013 (KNMI)), se figur 12. Oceanernes varmeindhold og vandstand Det meste af den energi, som akkumuleres i klimasystemet ender i oceanerne. Havoverfladetemperaturer (SST) i 2014 var meget varmere end gennemsnittet i hele det nordlige- og nordøstlige Stillehav samt i den polare og subtropiske Nordatlant, det sydvestlige Stillehav, dele af det sydlige Atlanterhav og store dele af det Indiske Ocean. Under gennemsnitlige SST blev registreret i Sydhavet, syd for Grønland og i dele af det østlige Stillehav omkring 20 syd for Ækvator. Den globale gennemsnitlige SST for 2014 var ca. 0,44 ± 0,03 C over gennemsnittet for 1961-1990, hvilket er højere end nogensinde registreret. Tallene er baseret på ERSST datasættet (Extended Reconstructed Sea Surface Temperature), der anvendes i NCDC og GISTEMP. 2014 er også varmest i datasættet HadSST.3.1.1.0, med en anomali på 0,48 ± 0,10 C. Havoverfladetemperaturerne var særlig høje på den nordlige halvkugle fra juni til oktober. Se desuden figur 13. Vandstanden er en anden vigtig indikator i klimasystemet. Den er relateret til oceanernes varme, da oceanernes volumen øges ved termisk ekspansion. Vand fra smeltende iskapper og gletschere bidrager også. Lokale variationer i havniveauet hænger også sammen med tidevand, storme og store klimamønstre som ENSO (El Niño Southern Oscillation). I de fleste måneder i 2014 nåede den globale middelvandstand op på rekord eller næsten rekord. Dette var tæt på det, man kunne forvente, givet den gennemsnitlige ændringsrate på 3,2 ± 0,4 mm/år, observeret via satellitdata fra 1993-2014. Se også http:// www.cmar.csiro.au/sealevel/ sl_hist_last_15.html Tropiske cykloner Globalt set blev der registreret 78 tropiske cykloner i 2014 defineret ved at 10 min. middelvindhastigheder er lig med eller større end 63 km/t (17,5 m/s), hvilket svarer til en storm og opefter på vindskalaen (tropisk cyklon, storm, tyfon eller hurricane er her brugt i flæng; de er alle tropiske cykloner, dog med forskellig styrke). Dette var et lavere antal end i 2013 (94 storme), i 2012 (84 storme) og i 2011 (74 storme), men over antallet i 2010 (67 storme; det laveste antal regi- Figur 14. Tyfonen Rammasun, kategori 3, lige før landgang på Filippinerne den 15. juli 2014 kl. 5 UTC. Kilde: NASA/MODIS. Vejret, 143, maj 2015 side 13

streret vha. satellitmålinger). Det er også lavere end 1981-2010 gennemsnittet på 89 storme. I alt 80 tropiske cykloner blev faktisk registreret i løbet af de tropiske cyklonsæsoner, da nogle af dem overlappede med slutningen af året 2013 (se nedenfor). Atlanten havde 8 navngivne storme, hvilket er under 1981-2010 gennemsnittet på12 storme. Af disse storme blev 6 til hurricanes og 2 til store hurricanes (vindhastigheder på over 177 km/t). I det østlige nordlige Stillehav var stormsæsonen i 2014 over gennemsnittet. I alt 20 navngivne storme blev dannet mellem 22. maj og 5. november, et noget højere antal end gennemsnittet på 15 storme. Den tropiske storm Iselle gjorde landgang på Hawaiis største ø Big Island den 7. august med højeste 10 min. vindhastigheder på 96 km/t. Dette var den stærkeste tropiske cyklon med landgang på Big Island registreret, og den første tropiske cyklon, der gjorde landgang i det hele taget på Hawaii siden hurricanen Iniki i 1992. Hurricanen Odile bragte kraftig regn til staten Baja California i Mexico, og hurricane Vance bidrog til meget høje nedbørmængder i november. I det vestlige nordlige Stillehav bassin blev 22 navngivne tropiske cykloner dannet fra den 18. januar til slutningen af året. Den tropiske storm Genevieve er talt med her, selvom den faktisk kom fra det nordøstlige Stillehav inden passagen. Det er lidt under 1981-2010 gennemsnittet på 26 storme. 11 nåede tyfon-intensitet. Tyfonen Rammasun gjorde landgang i den østlige del af side 14 Vejret, 143, maj 2015 Filippinerne den 15. juli og på den kinesiske ø Hainan den 18. juli. Det medførte store ødelæggelser og havde store konsekvenser på Filippinerne, på Hainan, i Vietnam og i Thailand. I alt fem tyfoner gik i øvrigt i land på selve fastlandet af Kina med et samlet økonomiske tab, der anslås til mere end 10 milliarder USD. Tyfonen Hagupit gik i land på Filippinerne i december med store ødelæggelser til følge. I det nordlige Indiske Ocean blev der registreret 3 storme, lidt under 1981-2010 gennemsnittet på 4 storme. To af disse storme Hudhud og Nilofar udviklede sig meget alvorligt over hhv. den Bengalske Bugt og det Arabiske Hav. Den 12. oktober ramte Hudhud Indiens østkyst omkring Visakhapatnam med højeste 10 min. vindhastigheder på 170-180 km/t. Nilofar blev heldigvis opløst over det Arabiske Hav. I det sydvestlige Indiske Ocean blev 9 navngivne tropiske storme dannet i 2013/2014 sæsonen, inklusive Bruce der passerede fra det australske område. Det australske område fik et gennemsnitligt antal tropiske storme i 2013/2014 sæsonen. 1981-2010 gennemsnittet er på 11 storme. Den mest intense tropiske cyklon, der gjorde landgang i Australien i 2013/2014 sæsonen var Ita, der gik i land som en kategori 4 cyklon. Ita medførte også kraftig regn og oversvømmelser i hovedstaden Honiara og tværs over regionen Guadalcanal, der begge er beliggende på øen Guadalcanal, der en del af Salomon øerne. I det sydvestlige Stillehav blev 5 storme dannet i 2013/2014 sæsonen, inklusive den tropiske cyklon Edna, der passerede fra det australske område. Det er under gennemsnittet på 12 storme. Den tropiske cyklon Ian gik den 11. januar i land i det nordlige Tonga, der er en øgruppe i Oceanien. Store vejr- og klimatiske begivenheder i 2014 2014 var et usædvanligt varmt år i Europa. Så meget som 19 lande rapporterede om rekordtemperaturer for året. Oversvømmelser på Balkan i maj og juni ramte Bosnien-Herzegovina, Kroatien og Serbien. Kraftig regn førte til oversvømmelser i Bangladesh, Pakistan og Indien i august og september og på Sri Lanka i december. Oversvømmelser ramte Marokko, Mozambique, Sydafrika, Kenya, Etiopien, Somalia og Tanzania. Oversvømmelser i forbindelse med Paraná floden ramte Paraguay, Argentina, Bolivia og Brasilien. Alvorlig tørke ramte det østlige og centrale Brasilien, Honduras, Guatemala, El Salvador og Nicaragua. Global middelvandstand og oceanernes varmeindhold nåede rekord eller næsten rekordniveauer. Omfanget af den antarktiske havis satte en ny maksimum rekord for tredje år i træk. Kilder [1] WMO Statement on the Status of the Global Climate in 2014. WMO-No. 1152.