Unge-strategien for Aalborg Kvartalsstatistik for 4. kvartal 2013 Indhold 1. Indledning... 2 2. Status 15-24 årige... 3 3. Unge på offentlig forsørgelse... 12 4. Tema: Bruger undersøgelse - UU... 17 5. Tema - Unges valg af erhvervsuddannelse... 20 Unge-strategien for Aalborg Kommune - www.aalborgkommune.dk/ung 15. april 2014
1. Indledning Som led i Aalborg Kommunes unge-strategi skal der løbende ske en statistisk opfølgning på uddannelses- og job situationen blandt de unge i Aalborg. Statistikken udarbejdes i fællesskab af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcenter Sekretariatet.. Afsnit 2 og 3 indgår fast i statistikken, og følger hhv. UU s og Jobcentrets målgrupper. Udover de faste afsnit indgår et kort tema-afsnit. Afsnit 4. Præsenterer resultaterne fra den årlige brugerundersøgelse i UU og afsnit 5 præsenterer tallene for unges valg af erhvervsuddannelse. Læs evt. mere om unge-strategien, baggrunden for statistikken og dens datakilder på www.aalborgkommune.dk/ung 2
2. Status 15-24 årige Denne opgørelse knytter sig specielt til UU s målgruppe. Via UU s statistik-system UV-vej er det muligt at følge samtlige 15-24 årige i kommunen. Nedenstående statistik bygger på et træk fra UV-vej d. 13. januar 2014. Tabel 1 Status på alle unge i alderen 15-24 år 4. kvartal 2013 Status pr. 13. januar 2014 15-17 år 18-24 år I alt 15-24 år Har afsluttet ungdomsuddannelse 6 (0,2%) 19.109 (68,8%) 19.115 (62,4%) I gang med ungdomsuddannelse 2.560 (89,2%) 5.307 (19,1%) 7.867 (25,7%) Ikke i gang med ungdomsudd. 304 (10,6%) 3.349 (12,1%) 3.653 (11,9%) Potentielt i ungdomsudd. I alt 2.870 (100,0%) 27.765 (100,0%) 30.635 (100,0%) Fortsat i grundskolen 3.840 43 3.883 Antal unge i aldergruppen i alt 6.710 27.808 34.518 I det følgende ses bort fra de unge, der endnu ikke har forladt grundskolen. Tallene for 4. kvartal viser, at der blandt de 15-24 årige 62,4 %, der havde taget en ungdomsuddannelse og 25,7 %, der var i gang. Samlet set er der således 88,1 %, der enten har eller er ved at tage en ungdomsuddannelse. Tabel 1.a Status på alle unge i alderen 15-17 år 4. kvartal 2012 og 2013 Status udgangen 4. kvartal 2012 2013 Har afsluttet ungdomsuddannelse 13 (0,4%) 6 (0,2%) I gang med ungdomsuddannelse 2.670 (88,4%) 2.560 (89,2%) Ikke i gang med ungdomsudd. 336 (11,1%) 304 (10,6%) Potentielt i ungdomsudd. I alt 3.019 (100,0%) 2.870 (100,0%) Fortsat i grundskolen 3.797 3.840 Antal unge i aldersgruppen i alt 6.816 6.710 Kilde: UV-vej 10. januar 2013 og 13. januar 2014 Tallene viser, at andelen af 15-17 årige, der har forladt grundskolen og i gang med en ungdomsuddannelse ligger marginalt over resultatet samme tid 2012. 3
Tabel 1.b Status på alle unge i alderen 18-24 år 4. kvartal 2012 og 2013 Status udgangen 4. kvartal 2012 2013 Har afsluttet ungdomsuddannelse 17.421 (66,6%) 19.109 (68,8%) I gang med ungdomsuddannelse 5.216 (19,9%) 5.307 (19,1%) Ikke i gang med ungdomsudd. 3.526 (13,5%) 3.349 (12,1%) Potentielt i ungdomsudd. I alt 26.163 (100,0%) 27.765 (100,0%) Fortsat i grundskolen 39 43 Antal unge i aldersgruppen i alt 26.202 27.808 Kilde: UV-vej 10. januar 2013 og 13. januar 2014 Antallet, der har afsluttet en ungdomsuddannelse i Aalborg blandt de 18-24 år er steget siden 2012. En del af forklaringen ligger i tilflytningen til byen. Det ses således, at det samlede antal unge er steget næsten tilsvarende. Antallet af unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, er dog faldet både relativt og i faktiske tal. Det betyder, at også blandt de unge, der er vokset op i Aalborg, er andelen, der tager eller har taget en uddannelse vokset. I forhold til de unge, der er i gang med en uddannelse, tyder meget på at den store tilgang til ungdomsuddannelserne i kølvandet på krisen er toppet. Tallene ligger dog før kontanthjælpsreformens ikrafttræden. Denne kan få betydning for den videre udvikling i antallet af unge, der søger ind på en uddannelse. 4
Status på de 15-17-årige Af tabel 1 fremgik det, at der blandt de 15-17 årige var 304 unge svarende til 10,6%, der ikke var i gang med en ungdomsuddannelse. I det følgende gives en status på disse unge. Tabel 2 Status på de 15-17 årige der ikke er i gang med ungdomsuddannelse eller grundskole Netop afbrudt forløb 25 (8,2%) Afbrudt uddannelse 18 (5,9%) Afbrudt forberedende aktivitet 5 (1,6%) Afbrudt grundskolen 2 (0,7%) Netop afsluttet forløb 42 (13,8%) Afsluttet grundforløb - Erhvervsudd. 3 (1,0%) Afsluttet midlertidig aktivitet 4 (1,3%) Afsluttet forberedende forløb 9 (3,0%) Afsluttet grundskolen 26 (8,6%) Uddannelse aftalt/tilmeldt 17 (5,6%) Aktivitet tilmeldt eller i gang 216 (71,1%) I gang med udd. forberedende aktivitet 169 (55,6%) Midlertidige aktiviteter/fritaget 40 (13,2%) Aktivitet aftalt/tilmeldt 7 (0,0%) Ukendt 4 (1,3%) I alt 304 (100,0%) Det ses, at 71,1 % af de unge er i gang eller har lavet en aftale om aktiviteter. Andelen er lidt lavere end sidste år. Det modsvares til dels af, at der er aftalt uddannelse for en lidt større gruppe på 5,6%. De øvrige er primært unge, der netop har afsluttet et forløb (13,8%) eller for en meget mindre gruppes vedkommende har afbrudt et forløb (8,2%). De unge, der har afbrudt et forløb kontaktes af UU inden for 5 dage og herefter lægges der en ny plan inden for 30 dage. Andelen, der lige har afbrudt et forløb er lidt højere nemlig 8,2% mod 5,7% samme tid sidste år. I faktiske tal taler vi dog kun om en vækst på 6 unge. 5
I gang med udd. forberedende aktivitet i tabel 2 dækker over følgende underplaceringer Tabel 3. I gang med udd. forberedende aktivitet 15-17 årige Arbejde: 56 (33,1%) Arbejde - fuld tid 40 (23,7%) Arbejde - deltid 16 (9,5%) Forløb på uddannelsessteder 67 (39,6%) Produktionsskole 58 (34,3%) Voksenspecialundervisning 1 (0,6%) Daghøjskole 0 (0,0%) VUC-AVU niveau 0 (0,0%) VUC-HF niveau 6 (3,6%) Danskuddannelse 0 (0,0%) Øvrige uddannelser og kurser 2 (1,2%) Praktik i ungevejledningen 3 (1,8%) Vejledning og opkvalificering if. LAB-loven 1 (0,6%) Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 11 (6,5%) Ophold i udlandet 31 (18,3%) Total 169 (100,0%) Omkring en 1/3-del af de unge, der ikke er i uddannelse, er faktisk i gang med et arbejde. De øvrige er som det ses i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. Praktik i ungevejledningen dækker over virksomhedspraktik formidlet af UU. 6
Midlertidige aktiviteter/fritaget i tabel 2 dækker over følgende: Tabel 4. Midlertidige aktiviteter/fritaget 15-17 årige Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 22 (55,0%) Fritagelse for uddannelsespligt i hht. vejledningsloven 14 (35,0%) Offentlig forsørgelse 1 (2,5%) Orlov 1 (2,5%) Strafafsoning 1 (2,5%) Sygdom 1 (2,5%) Hovedtotal 40 (100,0%) Foranstaltning på fuld tid efter serviceloven dækker over unge, der er anbragt uden for eget hjem. Det drejer sig om 22 unge. Målet om uddannelse er selvfølgelig det samme for disse unge. Tilbuddet til disse unge skal tilrettelægges i samspil med anbringelsen. Der er pt. 14 unge, som er Fritaget for uddannelsespligten iht. Vejledningsloven. Afgørelse herom træffes i hvert enkelt tilfælde af ledelsen i UU, og i hvert enkelt tilfælde tages der stilling til inddragelse af familierådgiver. De fritagne er typisk i gang med en udredning, er på vej til en afklaring efter Serviceloven eller er i gang med at tilmelde sig uddannelse. 7
Status på de 18-24 årige, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse Sammenlagt var der 87,9 % af de 18-24 årige, der var i gang med eller havde afsluttet en ungdomsuddannelse (Se tabel 1 på side 3). Omvendt var der 3.349 unge svarende til 12,1%, der ikke var i gang med en ungdomsuddannelse. I det følgende redegøres for indsatsen for denne gruppe. Tabel 5 Status på de 18-24 årige ikke i gang med ungdomsuddannelse Netop afbrudt forløb 222 (6,6%) Afbrudt uddannelse 160 (4,8%) Afbrudt forberedende aktivitet 62 (1,9%) Afbrudt midlertidig aktivitet 0 (0,0%) Netop afsluttet forløb 261 (7,8%) Afsluttet forberedende forløb 156 (4,7%) Afsluttet/afbrudt grundskolen 6 (0,2%) Afsluttet midlertidig aktivitet 65 (1,9%) Afsluttet grundforløb - Erhvervsudd. 34 (1,0%) Uddannelse aftalt/tilmeldt 5 (0,1%) Aktivitet tilmeldt eller i gang 2.198 (65,6%) I gang med forberedende aktivitet (se tabel ) 1.212 (36,2%) I gang med midlertidig aktivitet/fritaget (se tabel) 985 (29,4%) Aktivitet aftalt/tilmeldt 1 (0,0%) Ukendt 663 (19,8%) I alt 3.349 (100,0%) Sammenlignet med 4. kvartal i 2012 er der ikke sket nogen forskydninger. Billedet er i praksis det samme.. Som for de 15-17 årige ses det, at langt de fleste i gruppen er i gang med en uddannelsesforberedende aktivitet (65,6%). De øvrige er primært unge, der lige har afsluttet et forløb (7,8%) eller i noget mindre omfang (6,6%) har afbrudt et forløb. Ukendt dækker primært over unge studerende fra andre lande, hvor UU jo ikke kender deres forhistorie. UU laver dog også en opsøgende indsats for denne gruppe (Se side 11.) 8
Langt størstedelen af de unge var i gang med uddannelsesforberedende aktiviteter. I det følgende gøres rede for de forskellige aktiviteter, som de unge er i gang med. Tabel 6. I gang med udd. forberedende aktiviteter 18-24 årige I arbejde 486 (40,1%) Arbejde - deltid 155 (12,8%) Arbejde - fuld tid 331 (27,3%) Selvstændig erhvervsdrivende 0 (0,0%) Forløb på uddannelsessteder 708 (58,4%) AMU 1 (0,1%) Daghøjskole 2 (0,2%) Danskuddannelse 6 (0,5%) Højskole 10 (0,8%) Produktionsskole 81 (6,7%) TAMU 33 (2,7%) Voksenspecialundervisning 14 (1,2%) VUC-AVU niveau 166 (13,7%) VUC-HF niveau 385 (31,8%) Øvrige uddannelser og kurser 10 (0,8%) Vejledning og opkvalificering if. LAB-loven 3 (0,2%) Praktik i ungevejledningen 1 (0,1%) Andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU 0 (0,0%) Ophold i udlandet 14 (1,2%) Total 1.212 (100,0%) Det ses, at de unge enten er i arbejde (40,1%) eller i gang med forløb på uddannelsessteder (58,4%). Fordelingen er nogenlunde den samme som i 2012, hvor der dog var lidt flere (46,7%) i arbejde og lidt færre (52,4%) i uddannelsesforberedende forløb. 9
Midlertidige aktiviteter/fritaget i tabel 5 dækker over følgende: Tabel 7. Midlertidige aktiviteter/fritaget 18-24 årige Foranstaltning på fuld tid efter Serviceloven 8 (0,8%) Fritagelse for uddannelsespligt i hht. vejledningsloven 1 (0,1%) Ledig 50 (5,1%) Offentlig forsørgelse (Jobcentret) 888 (90,2%) Orlov 14 (1,4%) Strafafsoning 8 (0,8%) Sygdom 8 (0,8%) Værnepligt 8 (0,8%) Hovedtotal 985 (100,0%) 888 unge er på Offentlig forsørgelse, hvilket dækker over unge, der modtager a-dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, pension eller lignede. Det er altså unge, der er tilmeldt jobcentret. Det betyder at de modtager vejledning og indsats fra jobcentret. Ledige er unge, der ikke modtager offentlig forsørgelse. UU er opsøgende i forhold til disse unge i forhold til at få en plan for deres videre forløb. 10
Som det fremgår af tabel 2 og 5, var der i alderen 18-24 år 667 personer, hvor UU ikke har kendskab til deres historik. Nedenfor fremgår deres alder og nationalitet. Tabel 8. Unge uden en historik (ukendte) Statsborgerskab heraf danske statsborgere 49 7% heraf udenlandske statsb. 618 93% Ukendte i alt 667 100% Alder 15 år 1 0% 16 år 1 0% 17 år 2 0% 18 år 10 1% 19 år 88 13% 20 år 83 12% 21 år 95 14% 22 år 100 15% 23 år 134 20% 24 år 153 23% Ukendte i alt 667 100% Som det ses er langt størstedelen udenlandske statsborgere. UDet er typisk udenlandske statsborgere i alderen 19-24 år, der flytter til Aalborg for at læse f.eks. ved universitetet eller University College. UU underrettes om, at de er indrejst til Danmark og UU kontakter dem ved at sende dem et brev på engelsk. Tallet er lidt lavere end samme tid sidste år. Derudover dækker tallet over en tilflytning af danskere fra andre kommuner, hvor UU ikke har været i kontakt med dem endnu. Det skal bemærkes, at det kun er 4 personer under 18 år, hvor UU ikke kender deres historik. 11
3. Unge på offentlig forsørgelse Via jobindsats.dk er det muligt at trække en oversigt over antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse og samtidig følge udviklingen. Faktisk antal unge på offentlig forsørgelse december 2013 16-24 år 25-29 år I alt 16-29 år Hele landededet Aalborg Hele lan- Aalborg Hele lan- Aalborg Ydelse A-dagpenge 9.026 592 15.473 1.004 24.499 1.596 Kontanthjælp mv. 32.376 1.409 22.447 968 54.823 2.377 Sygedagpenge 3.131 138 5.201 266 8.332 404 Ressourceforløb 107 0 120 4 227 4 Fleksjob og ledighedsydelse 487 8 1.816 43 2.303 51 Førtidspension 5.295 197 6.413 194 11.708 391 I alt på offentlig ydelse 50.422 2.344 51.470 2.479 101.892 4.823 Andel af unge på offentlig forsørgelse december 2013 16-24 år 25-29 år I alt 16-29 år Hele landet Hele lan- Hele lan- Ydelse Aalborg det Aalborg det Aalborg A-dagpenge 1,37% 1,83% 4,64% 6,26% 2,47% 3,30% Kontanthjælp mv. 4,93% 4,36% 6,73% 6,04% 5,53% 4,92% Sygedagpenge 0,48% 0,43% 1,56% 1,66% 0,84% 0,84% Ressourceforløb 0,02% 0,00% 0,04% 0,02% 0,02% 0,01% Fleksjob og ledighedsydelse 0,07% 0,02% 0,54% 0,27% 0,23% 0,11% Førtidspension 0,81% 0,61% 1,92% 1,21% 1,18% 0,81% I alt på offentlig ydelse 7,68% 7,26% 15,42% 15,46% 10,29% 9,98% Samtlige antal unge i aldersgr. 656.846 32.292 333.707 16.030 990.553 48.322 Note: Antallet er omregnet til fuldtidspersoner. Kontanthjælp mv. er inkl. revalidering og forrevalidering. Bemærk, at de 15 årige ikke indgår i jobindsats målinger. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik Den samlede andel af unge 16-29 år i Aalborg, der modtager overførselsindkomst ligger lige under landsgennemsnittet. For hele ungegruppen er det kendetegnende, at Aalborg ligger over landsgennemsnittet for de forsikrede ledige, men omvendt under landsgennemsnittet for på kontanthjælp og førtidspension end resten af landet. Som også nævnt i tidligere statistikker er der en sammenhæng mellem ledigheden blandt de forsikrede ledige og det fortsatte øgede optag på byens uddannelser. Således vokser befolkningstallet blandt de unge år for år. I Erhvervsrådets regi er der via Projekt STAY fokus på jobskabelse for denne gruppe. 12
500 450 400 350 Figur 10 Udvikling A-dagpenge 16-24 år Indeks 300 250 200 150 100 50 Hele landet 16-24 år Aalborg 16-24 år Kilde: Jobindsats.dk - Indeks =100 Aalborg: 177 Hele landet: 2.550 300 Figur 11 Udvikling A-dagpenge 25-29 år 250 Indeks 200 150 100 50 Hele landet 25-29 år Aalborg 25-29 år Kilde: Jobindsats.dk Indeks =100 Aalborg: 468 Hele landet: 6.807 Ovenfor ses ledighedsudviklingen siden finanskrisen indtraf i 2008. For de 16-24 årige ses det, at ledighedsudviklingen nu nærmer sig landsledigheden. Det hænger givetvis sammen med det øgede antal unge, der bosætter sig og uddannes i byen. Samtidig er ledighedsudviklingen for de 25-29 årige ved at flade ud både i Aalborg og på landsplan. Dimittend-ledigheden betyder, at Aalborg har en lidt anden sæsonvariation. 13
200 Fig. 12 Udvikling kontanthjælp 16-24 år 180 160 Indeks 140 120 100 Hele landet 16-24 år Aalborg 16-24 år 80 Kilde: Jobindsats.dk - Indeks =100 Aalborg: 885 Hele landet: 20.039 Note: Kontanthjælp mv. er inkl. starthjælp, introduktionsydelser, revalidering og forrevalidering 160 150 140 130 Fig. 13 Udvikling kontanthjælp 25-29 år Indeks 120 110 100 90 Hele landet 25-29 år Aalborg 25-29 år 80 Kilde: Jobindsats.dk - Indeks =100 Aalborg: 737 Hele landet: 15.065 Note: Kontanthjælp mv. er inkl. starthjælp, introduktionsydelse, revalidering og forrevalidering Blandt de 16-24 årige følger udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsat landsudviklingen. Mens udviklingen blandt de 16-24 årige ser ud til at flade ud, stiger den fortsat blandt de 25-29 årige. Blandt de 25-29 årige ligger Aalborg dog fortsat væsentlig under udviklingen på landsplan. 14
I det følgende vises en opgørelse af beskæftigelsesindsatsen for de unge kontanthjælpsmodtagere får, herunder i hvor høj grad, denne er uddannelsesrettet. Tallene er dog mest af historisk interesse, da indsatsen i forbindelse med kontanthjælpsreformen er ved at blive omlagt. På sigt vil flere tilbud blive mere uddannelsesrettet og kvaliteten i dette vil blive øget. Samtidig vil virksomhedsrettede tilbud spille en større rolle i afklaringen af de unge. Tabel 14 Brugen af tilbud til kontanthjælp mv. 18-24 år december 2013 Generel vejledning/afklaring 22 (3,1%) Integrationsforløb 7 (1,0%) Job- og praktikforberende forløb 27 (3,8%) Løntilskud eller praktik på arbejdsplads 98 (13,8%) Løntilskud privat virksomhed 13 (1,8%) Løntilskud offentlig arbejdsplads 1 (0,1%) Praktik privat arbejdsplads 53 (7,4%) Praktik offentlig arbejdsplads 31 (4,4%) Nytte- og arbejdsaktivering 116 (16,3%) Arbejdsaktivering - ønsker kun at arbejde for kontanthjælp 20 (2,8%) Nytteaktivering - unge med plan 96 (13,5%) Personligt afklarende/støtte 37 (5,2%) Anden forrevalidering 1 (0,1%) Personligt udviklende projekt 36 (5,1%) Uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb 405 (56,9%) Daghøjskole/Oplysningsforbund 66 (9,3%) Efterskole 4 (0,6%) Erhvervsskole - kursus/uddannelse 28 (3,9%) FVU/Læse-forløb 32 (4,5%) Højskole 1 (0,1%) Længerevarende uddannelse 7 (1,0%) Produktionsskole 5 (0,7%) Træningshøjskolen 2 (0,3%) Uddannelsesforberedende (Projektafsnittet) 31 (4,4%) UngAUC 7 (1,0%) Unge med særlige behov 173 (24,3%) VUC/Studenterkursus 49 (6,9%) Hovedtotal 712 100% Kilde: Jobcentrets statistik-system Workbase Note: Kontanthjælpsmodtagere indbefatter udover kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, og integrationssager. 15
Tabel 15 Brugen af tilbud til kontanthjælp mv. 25-29 år december 2013 Generel vejledning/afklaring 14 (3,3%) Integrationsforløb 13 (3,1%) Job- og praktikforberende forløb 33 (7,8%) Løntilskud eller praktik på arbejdsplads 106 (25,1%) Løntilskud privat virksomhed 18 (4,3%) Løntilskud offentlig arbejdsplads 3 (0,7%) Praktik privat arbejdsplads 56 (13,2%) Praktik offentlig arbejdsplads 29 (6,9%) Nytte- og arbejdsaktivering 42 (9,9%) Arbejdsaktivering - ønsker kun at arbejde for kontanthjælp 22 (5,2%) Nytteaktivering - unge med plan 20 (4,7%) Personligt afklarende/støtte 28 (6,6%) Anden forrevalidering 1 (0,2%) Personligt udviklende projekt 24 (5,7%) Sygemeldte - forløb for 3 (0,7%) Uddannelse eller uddannelsesforberedende forløb 187 (44,2%) Daghøjskole/Oplysningsforbund 49 (11,6%) Erhvervsskole - kursus/uddannelse 47 (11,1%) FVU/Læse-forløb 3 (0,7%) Højskole 1 (0,2%) Længerevarende uddannelse 30 (7,1%) UngAUC 1 (0,2%) Træningshøjskolen 8 (1,9%) Unge med særlige behov 19 (4,5%) VUC/Studenterkursus 29 (6,9%) Hovedtotal 423 100% Kilde: Jobcentrets statistik-system Workbase Note: Kontanthjælpsmodtagere indbefatter udover kontanthjælp, forrevalidering, revalidering, og integrationssager. 16
4. Tema: Bruger undersøgelse - UU Siden 2009 er der hvert år gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse af UU-vejledningen. Undersøgelsen er en del af den lovfastsatte kvalitetssikring af vejledningen og den gennemføres af Uni-C for Undervisningsministeriet. Undersøgelsen kan hentes i sin helhed på Undervisningsministeriets hjemmeside 1. Undersøgelsen bygger på svar fra eleverne i 9. klasse, 10. klasse og specialklasserne omkring den vejledning, som de har modtaget fra deres lokale UU-center. Undersøgelsen er gennemført i april og maj 2013. D. 2. april trådte en lock-out i kraft på lærerområdet, og det har haft stor betydning for undersøgelsens gennemførsel. Mens 64 % af skolerne på landsplan medvirkede i forrige års undersøgelse, så var kun 34% med i undersøgelsen, der gennemførtes i 2013. Populationen Besvarelser i alt - brutto Ekskludere besvarelser Besvarelser i alt - netto Svarprocent baseret på UU-center pga. få svar nettosvar UU København, C. f. vejledning 5000 532 1 531 11% UU Odense og Omegn 4693 629 8 621 13% UU Esbjerg 1849 965 2 963 52% UU Randers 1714 692 1 691 40% UU Århus-Samsø 4086 340 7 333 8% UU-Aalborg 2778 115 9 106 4% Alle UU-centre samlet 78.040 13.666 74 13.592 17% For Aalborg har dette haft endnu større betydning, i det kun 16 skoler har deltaget, og heraf er 7 ekskluderet af undersøgelsen pga. for få svar. Reelt bygger tallene for Aalborg således alene på 9 skoler ud af 51 skoler i alt. Det svarer til 18% af skolerne i Aalborg og kun 4% af eleverne. Til sammenligning deltog 84% af skolerne og 68% af eleverne i undersøgelsen i 2012. Der er derfor al mulig grund til at være kritiske overfor de tal, der bringes nedenfor. Ikke alene er svarprocenten meget lav, men man kan måske heller ikke udelukke, at elevernes opfattelse af deres generelle situation kan have påvirket undersøgelsen. Følgende er et uddrag med særlig fokus på UU-Aalborgs resultater. 1 http://uvm.dk/uddannelser/vejledning/~/uvm- DK/Content/News/Udd/Vejl/2013/~/media/UVM/Filer/Udd/Vejl/PDF13/131011%20UU%20rapport%202013.ashx 17
Gennemførelse: Undersøgelsen gennemføres via et elektronisk spørgeskema undervisningstiden. Spørgeskemaet omhandler overordnet set følgende fem emner: Spørgeskemaet omhandler overordnet set følgende fem emner: 1. Elevernes brug og udbytte af vejledningsaktiviteter 2. Elevernes brug og udbytte af evejledning 3. Elevernes behov for særlig vejledning 4. Elevernes overvejelser i forbindelse med deres uddannelsesvalg 5. Baggrundsoplysninger om eleverne. Benchmarking To af spørgsmålene, som eleverne er blevet stillet er brugt til at bench-marke UU-centrene. I det følgende sammenlignes Aalborgs resultater med 6-byerne og landstallene. Oplever eleverne at de har fået hjælp? Hvor meget synes du, at vejledningsaktiviteterne samlet set har hjulpet dig til at finde ud af, hvad du vil efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? Hjulpet mig meget Hjulpet mig noget Hjulpet mig lidt Slet ikke hjulpet mig I alt Benchmarking score UU København, C. f.vejledning 27% 46% 21% 6% 100% 65,1 UU Odense og Omegn 34% 42% 20% 4% 100% 68,3 UU Esbjerg 41% 39% 17% 3% 100% 72,9 UU Randers 33% 43% 20% 3% 100% 69,0 UU Århus-Samsø 25% 46% 21% 7% 100% 63,1 UU-Aalborg 19% 48% 24% 9% 100% 59,2 Hele landet 30% 44% 21% 5% 100% 66,3 I 2012 lå Aalborg med en benchmarkingscore på 64,2 tæt på landsgennemsnittet og lige omkring landsgennemsnittet og lå nogenlunde på linie med de øvrige 6-byer. Aalborg ligger nu noget under landsgennemsnittet, men det kan ikke udelukkes, at der er en sammenhæng til den lave svarprocent. 18
Oplever eleverne at de er parat til at vælge efter grundskolen? Var du den 1. marts parat til at vælge, hvad du skulle efter 9. klasse/10. klasse/specialklasse? Ja Nej I alt UU København, C. f. vejledning 91% 9% 100% UU Odense og Omegn 90% 10% 100% UU Esbjerg 91% 9% 100% UU Randers 92% 8% 100% UU Århus-Samsø 90% 10% 100% UU-Aalborg 87% 13% 100% Hele landet 91% 9% 100% Som det ses ovenfor oplever 87% af eleverne i Aalborg, at de var parat til at vælge efter grundskolen. I 2012 var det dog 92 % af eleverne. Igen kan det ikke udelukkes, at lærerkonflikten og den meget lave svarprocent har spillet ind. 19
5. Tema - Unges valg af erhvervsuddannelse I forbindelse med erhvervsskolereformen er det målet, at flere unge fra folkeskolens afgangsklasser fremover skal vælge en erhvervsuddannelse. Helt konkret er målet, at 25 % flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Der er således tale om et nyt mål i forhold til tidligere, hvor målet alene har været at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er imidlertid positivt også set i lyset af, at Aalborg Kommunes unge-strategi har som mål at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Der har i den forbindelse været flere artikler om unges uddannelsesvalg bl.a. i Ugebrevet A4 2. Kilde: Ugebrevet A4 Artiklen bygger på tal fra Uni-C Styrelsen for IT og Læring, marts 2014 3. Dykker man ned i tallene for Nordjylland får man dog et noget mere sammensat billede. 2 DUKSE - Nordjyske unge valfarter på erhvervsskoler Af Gitte Redder, Ugebrevet A4 - Onsdag den 2. april 2014 3 http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmdataweb/showreport.aspx?report=ftu-antal-uddannelse-region9 Tallene her er gengivet efter Ugebrevet A4. 20
Valg af uddannelse efter folkeskolens 9 og 10. klasse, marts 2014 Nordjylland Kommune Erhvervsuddannelser 2013. Procent Erhvervsuddannelser 2014. Procent Gymnasielle uddannelser 2013. Procent Gymnasielle uddannelser 2014. Procent Morsø 45,90 49,60 45,50 47,50 Thisted 34,70 31,30 56,91 57,81 Mariagerfjord 23,80 29,10 67,41 63,61 Brønderslev 24,80 26,70 66,41 66,81 Rebild 27,30 25,80 68,71 70,31 Jammerbugt 23,20 25,20 74,31 72,01 Vesthimmerland 25,60 23,60 66,21 70,61 Hjørring 22,80 22,70 65,91 67,21 Frederikshavn 19,80 23,10 70,91 67,61 Aalborg 18,30 17,90 77,21 78,31 Hele landet 18,79 19,64 73,56 72,95 Kilde: Uni-C Styrelsen for IT og Læring, marts 2014 Note: Databasen indeholder ingen tal for Læsø. Elever, der efter 9. klasse har valgt 10. klasse indgår ikke i opgørelsen Procenttallene for de enkelte år giver ikke 100%, da en mindre del af de unge enten ikke kommer i gang med uddannelse eller får en særligt tilrettelagt uddannelsestilbud Som det ses, er der i Nordjylland en ret stor spredning i de unges tilgang til erhvervsuddannelse. Aalborg ligger sammen med Hjørring og Frederikshavn ret lavt. Sammenlignes med de øvrige 6-byer ses et noget andet billede. Valg af uddannelse efter folkeskolens 9 og 10. klasse, marts 2014 6-byerne Kommune Erhvervsuddannelser 2013. Procent Erhvervsuddannelser 2014. Procent Gymnasielle uddannelser 2013. Procent Gymnasielle uddannelser 2014. Procent Esbjerg 23,40 25,20 71,41 67,61 Randers 18,60 19,70 67,91 69,41 Aalborg 18,30 17,90 77,21 78,31 Odense 19,50 17,80 74,21 73,51 Aarhus 11,90 14,20 79,11 78,41 København 10,30 12,10 78,61 80,81 Hele landet 18,79 19,64 73,56 72,95 21
Det ses, at søgningen i Aalborg ligger højere end de tre andre store universitets byer. Tallene ovenfor viser, at valget af ungdomsuddannelse herunder erhvervsuddannelse er mere sammensat end et spørgsmål om vejledning og markedsføring. Det ses også på landsplan, hvor den kommune, hvor flest vælger en erhvervsuddannelse er Morsø, mens Gentofte med en søgning på 3,4 % er absolut bundskraber. Der er altså forskelle på, om man bor i udkantsdanmark eller whisky-bæltet. I de store byer med mange uddannelsestilbud, er der færre unge, der søger erhvervsuddannelserne måske alene fordi, der er flere ting at vælge imellem. For nogle lokalområder betyder en gymnasial uddannelse med efterfølgende videregående uddannelse, at de unge skal fraflytte lokalsamfundet. Dertil kommer, at der også kan være lokale kulturelle forskelle på, hvor høj status en erhvervsuddannelse har. Der ses endnu ikke nogen effekt af, at Aalborg har været vært for Skills. Det hænger formentlig sammen med, at de fleste elever i 9 og 10. klasse havde lagt sig fast på en ungdomsuddannelse inden Skills. Det forventes dog på længere at have en afsmittende virkning både på elevernes og forældrenes syn på erhvervsuddannelserne. Det er fortsat et mål i Aalborg, at øge andelen i erhvervsuddannelse. Undersøgelsen dokumenterer dog også, at det er en stor udfordring i de store uddannelsesbyer at trænge igennem til de unge. 22