2007 Årsrapport
3 3 4 4 5 5 6 8 11 12 15 17 18 20 21 23 25 29 30 32 33 34 38 39 40 40 40 41 Forord Nye tider nye roller Baggrund Oplysninger om selskabet Ledelsesberetning Hovedtal Fjernvarmeforsyningens udvikling Økonomi og organisation Kontrakter Udviklingsaktiviteter Miljøberetning Miljøledelse Årets miljøarbejde Miljødeklaration Brændselsudnyttelse Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse Balance pr. 31. december 2007 Egenkapital og reserver Pengestrømsopgørelse Noter Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Organisation Teknikerudvalget Brugerrådet VEKS organisation, primo 2008
2 Enheder og definitioner TJ = Terajoule GJ = Gigajoule MWh = Megawatt-time 1 TJ = 1.000 GJ 1 MWh = 3,6 GJ MJ/s = Megajoule pr. sekund (varmeeffekt) MW = Megawatt (el-effekt) 1 MJ/s = 1 MW = 1.000 kw været og dermed, hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Tallet beregnes som forskellen mellem middeltemperaturen ude og en temperatur på 17 grader inde. Man medregner ikke dage, hvor udendørstemperaturen er højere end 17 grader. Normalårets graddage er fundet ud fra gennemsnittet af graddage i en længere årrække. I VEKS system er antallet af graddage eksempelvis 2.805 pr. år. Jo større graddagstal, jo større forbrug. Summen af graddage for et år kan sammenlignes med normalåret. Derved kan man for det pågældende år vurdere, om varmeforbruget har været større eller mindre, når man ser bort fra årets klimaforhold. Gennemsnitsforbruget til opvarmning og varmt vand er i størrelsesordenen: 60 GJ/år for parcelhuse (120m ² ) 40 GJ/år for etageboliger (75m ² ) Emissioner CO 2 (Kuldioxid) er en drivhusgas, der dannes ved afbrænding af kul, olie og naturgas. Graddage SO 2 (Svovldioxider) dannes ved afbrænding af kul og olie. Graddagstal bruges i forbindelse med vurdering af bygningers varmebehov. Antallet af graddage pr. døgn er et mål for, hvor koldt det har NO x (Kvælstofoxider) dannes når luftens kvælstof går i forbindelse med ilt ved afbrændingen af brændsler.
F o r o r d 3 Nye tider nye roller Øget fokus på at reducere CO 2 -udledningen og nye strukturforhold hos el-producenterne er to afgørende forandringer, som giver fjernvarmesektoren - og dermed også VEKS - en ny og central rolle i fremtidens energiscenarium. En analyse af de afledte konsekvenser af de nu to store producenter af varme - DONG Energy og Vattenfall - blev allerede igangsat af VEKS, CTR og KE i 2005. Analyserne viste, at der ville være store økonomiske fordele ved at fastholde den hidtidige samlede optimering af lastfordelingen mellem el- og varmesiden. Særligt hvis alternativet var en situation, hvor lastfordelingen ensidigt var betinget af at optimere produktionsselskabernes indtjening. Derudover viste analyserne helt tydeligt, at et egentligt liberaliseret varmemarked ikke ville blive en realitet med så få og dominerende producenter. En opdeling af varmemarkedet mellem de to store producenter ville samtidig påføre varmesiden store tab. Endelig viste analysearbejdet, at varmeselskaberne ville høste mange fordele ved at påtage sig ansvaret som lastfordeler ved at optimere el og varme i ét sammenhængende marked. Forudsætningen for den fremtidige lastfordeling var, at der ville være tale om en samlet optimering af el og varme herunder deling af kraftvarmefordelen i overensstemmelse med de gældende aftaler. Varmeselskaberne har derfor gennem hele 2007 samarbejdet om en daglig driftsopfølgning af den lastfordeling, som gennem året blev foretaget af DONG Energy på vegne af DONG Energy og Vattenfall; en overgangsordning. Denne overgangsordning udløb med udgangen af 2007 og blev afløst af en ny aftale, hvor VEKS, CTR og KE nu har ansvaret for lastfordelingen i form af at tilrettelægge varme- og elproduktionen i hovedstadsområdet. Rent praktisk foregår den daglige lastfordeling ved, at varmesiden bestiller varme på grundlag af udbudskurver baseret på marginalomkostninger for DONG Energy og Vattenfall. I sidste ende skal varmesiden sikre, at balancen i systemet overholdes i form af en afstemt timebaseret varmeplan. VEKS, CTR og KE har derfor etableret en særskilt organisatorisk enhed VarmeLastEnheden (VLE) hvis opgave er at styrke selskabernes muligheder for at sikre en optimal lastfordeling. Med VLEs rolle som lastfordeler af el- og varmeproduktionen er det således ikke længere producenten, der har ansvaret, men derimod kunderne i form af VEKS, CTR og KE. Nye tider nye roller for fjernvarmeselskaberne Fokus på CO 2 -udledningen er den anden store forandring af energisektoren, hvilket også satte sig præg på den brede og omfattende energipolitiske aftale af 21. februar 2008. Centrale krav er, at anvendelsen af fossile brændsler som naturgas, olie og kul skal reduceres væsentligt i de kommende år og i stedet erstattes af vedvarende energi. Med vedvarende energi menes ikke blot mere vindkraft men også væsentlig mere biomasse. Skal dette kunne ske samfundsøkonomisk forsvarligt, vil fjernvarme spille en større rolle i det danske energisystem end tilfældet er i dag. Det fordrer nemlig en fleksibilitet i energisystemet, som kun fjernvarme kan tilbyde. Nye tider nye roller for fjernvarmesektoren Fjernvarme kan ikke løse alle klima- og miljøproblemer for et moderne samfund, men intet moderne samfund kan løse de voksende klima- og miljømæssige udfordringer, hvis fjernvarme ikke tænkes ind som en integreret del af infrastrukturen. Finn Aaberg Formand
B a g g r u n d 4 Oplysninger om selskabet VEKS, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S, er et transmissionsselskab, der forsyner 19 lokale fjernvarmeselskaber med varme på Vestegnen i hovedstadsområdet. De lokale fjernvarmeselskaber varetager den videre distribution til private forbrugere, erhvervskunder og institutioner. Den leverede varme svarer til 150.000 familiers forbrug. Miljø og brændselsbesparelse VEKS blev etableret i 1984 og har som hovedformål at nyttiggøre varme fra kraftvarmeværkerne og overskudsvarme fra affaldsforbrænding, større industrivirksomheder m.v. Dette gøres både til gavn for samfundsøkonomi og miljø. Brændselsforbruget er blevet reduceret til 1/3 efter etableringen af VEKS, hvis man sammenligner med, at varmen skulle produceres på oliefyrede kedler hos de lokale fjernvarmeselskaber. Dermed er udledningen af CO 2, svovl og kvælstof ligeledes blevet nedbragt betragteligt. (Se miljøberetning side 17). VEKS fjernvarmesystem Der er anlagt 104 km dobbeltrør med syv pumpestationer og 44 VEKSlercentraler, der overfører varmen til de lokale fjernvarmesystemer. Hovedparten af varmen leveres til VEKS fra Avedøreværket og de øvrige kraftvarmeværker i København samt fra affaldsforbrændingsanlæggene KARA/NOVEREN og Vestforbrænding. Transmissionssystemet styres, reguleres og overvåges fra en døgnbemandet driftscentral beliggende i VEKS hovedsæde i Albertslund. Der er en høj forsyningssikkerhed i transmissionsselskabets område, idet 39 lokale kedelcentraler kan bruges som reserve og til supplerende forsyning i særligt kolde perioder. Økonomi og organisation Anlægget er finansieret ved optagelse af lån på 2,5 mia. kr. på det danske og internationale lånemarked. Gælden er afdraget i år 2009. Der er ansat 39 medarbejdere i VEKS. 11 kommuner på Vestegnen med i alt 370.000 indbyggere hæfter solidarisk for VEKS økonomi. De 11 interessentkommuner er: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Greve, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Roskilde, Rødovre, Solrød og Vallensbæk. Lovgivning Som nævnt er VEKS et samarbejde mellem 11 kommuner og er derfor underlagt 60 i Lov om kommunernes styrelse. Det betyder blandt andet strammere vilkår for låntagning mv., end der er gældende for både private og enkeltkommunale varmeforsyningsvirksomheder. Som kollektivt varmeforsyningsselskab skal VEKS ved udførelsen af sin virksomhed, herunder i forbindelse med sin prisfastsættelse, følge reglerne i Varmeforsyningsloven. Det betyder blandt andet, at VEKS er omfattet af et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip, som indebærer, at VEKS i forbindelse med sin prisfastsættelse skal sørge for, at interessentskabets indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Revision Ernst & Young Statsautoriseret Revisionsaktieselskab INTERESSENTERNES EJERANDEL Albertslund 14,14% Albertslund 14,14% Brøndby 10,86% Brøndby 10,86% Glostrup 6,10% Glostrup 6,10% Greve 6,19% Greve 6,19% Hvidovre 14,10% Høje-Taastrup Hvidovre 14,10% 15,00% Høje-Taastrup 15,00% Ishøj 4,09% Roskilde Ishøj 4,09% 19,33% Roskilde 19,33% Rødovre 6,19% Solrød Rødovre 2,48% 6,19% Solrød 2,48% Vallensbæk 1,52% Vallensbæk 1,52%
L e d e l s e s b e r e t n i n g 5 Hovedtal Selskabets udvikling i de seneste 5 år kan beskrives således: 2007 2006 2005 2004 2003 Hovedtal (mio. kr.) Nettoomsætning 994 903 797 884 905 Resultat af primær drift -35-52 -127 22 33 Finansielle poster -16-20 -21-54 -6 Årets resultat -52-72 -148-32 26 Egenkapital, ultimo 374 426 498 645 676 Samlede aktiver 882 1.062 1.384 1.640 1.851 Antal medarbejdere 39 39 39 41 40 Gennemsnitlig lånerente i % 3,66 3,44 3,27 6,00 5,70 Udviklingen i økonomiske aktiviteter og forhold Ud af en omsætning på 994 millioner kroner fik VEKS et underskud før renter på 35 millioner kroner mod et budgetteret underskud på 29 millioner kroner. Nettoresultatet efter renter, kursreguleringer og afskrivninger beløber sig til et underskud på 52 millioner kroner mod et budgetteret underskud på 47 millioner. Selskabets balance pr. 31. december 2007 udviser en egenkapital og reserver på 374 millioner kroner. I 2007 blev VEKS lånegæld nedbragt med 192 millioner kroner. kraftvarme i hovedstadsområdet
L e d e l s e s b e r e t n i n g 6 Fjernvarmeforsyningens udvikling Driftsåret 2007 Det samlede varmesalg til de 11 interessentkommuner samt forvarmning til Fjernvarmeselskabet Avedøre Holme udgjorde 7.815 TJ. Hertil kommer 232 TJ hedtvandsleverance til Fjernvarmeselskabet Avedøre Holme - leveret direkte fra Avedøreværket. VEKS samlede varmekøb udgjorde 8.063 TJ eksklusiv hedtvand. Fordelingen fremgår af grafikken. Ledningstabet er 248 TJ, hvilket er 3,1 % af varmekøbet. Af kraftvarmeproduktionen på Avedøreværkets blok 1 og 2 har VEKS aftaget 4.878 TJ, mens der er leveret 6.372 TJ i transit til CTR, Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S. Det geotermiske anlæg, som omtales senere, har i årets løb leveret 154 TJ til VEKS, hvoraf 80 TJ kommer fra undergrunden. Årets graddage er opgjort til 2.254, hvilket er 19,6 % mindre end normalåret, som i VEKS er sat til 2.805 graddage. VEKS overvåger uden for normal arbejdstid fem lokale fjernvarmeselskabers systemer. Aftalerne spænder fra decideret alarmovervågning til udvidede ordninger, hvor VEKS rykker ud med eget rådighedspersonale. Desuden varetager VEKS drift, vedligeholdelse og administration af Mosede Fjernvarmeværk. Driftsoptimering VEKS etablerede sammen med CTR og Københavns Energi (KE) i efteråret en ny Varmelastenhed, VLE, som skal sikre den samlede optimering af el- og varmeproduktionen på københavnsområdets centrale kraftvarmeværker ejet af DONG Energy og Vattenfall. Konkurrencehensyn mellem de to selskaber gør, at de ikke fremover kan foretage en samlet økonomisk lastfordeling af el- og varmeproduktionen. VEKS har bidraget med én af VLEs fire medarbejdere, der dagligt står for at planlægge og følge op på driftsoptimeringen. VLE udspringer af et nyt samarbejde, VarmeLastSamarbejdet VLS - nærmere beskrevet under kontrakter - og sker på baggrund af strukturændringer i sektoren. Beredskabsplan Myndighederne arbejder med at stille krav til de større fjernvarmeselskaber om at udarbejde beredskabsplaner. VEKS har allerede udarbejdet en formaliseret beredskabsplan, som skal sikre hurtigst mulig genetablering af varmeforsyningen på betryggende vis ved uplanlagte hændelser. Beredskabsplanen er ikke et statisk redskab, men opdateres løbende med indhøstede erfaringer, som bl.a. opnås gennem øvelser. Administration af CO 2 -kvoter 14 kedelcentraler i VEKS forsyningsområde omfattes af Kvoteloven, og er derfor blevet tildelt CO 2 -kvoter. VEKS administrerer CO 2 -regnskaberne på vegne af centralerne. I det forgangne år blev samtlige centralers CO 2 -regnskaber gennemgået af Dansk Standard, DS, som er DANAK-akkrediteret verifikator. VARMEPRODUKTION 2007 KARA / NOVEREN 18,0% Vestforbrænding 17,8% Geotermi 1,9% Blok 2, Avedøreværket 31,4% Blok 1, Avedøreværket 29,0% CTR 0,9% Træ 0,4% Olie, gas og bioolie 0,6%
L e d e l s e s b e r e t n i n g 7 Øget fokus på at reducere CO 2 -udledningen og nye strukturforhold hos el-producenterne er to afgørende forandringer, som giver fjernvarmesektoren - og dermed også VEKS - en ny og central rolle i fremtidens energiscenarium
L e d e l s e s b e r e t n i n g 8 Økonomi og organisation Finansiering og porteføljepleje VEKS har afdraget 191,8 millioner kroner på lånegælden i 2007 og har ikke hjemtaget nye lån i 2007. Den resterende låneportefølje på 318,5 millioner kroner er udelukkende i danske kroner og samlet hos Kommunekredit. VEKS gennemsnitlige lånerente for 2007 er beregnet til 3,66 procent. VEKS varmepriser Samtlige fjernvarmeselskaber på Vestegnen har i 2007 i variabel pris betalt 66,25 kroner pr. GJ. Fra juli 2007 måtte VEKS hæve den faste afgift indtil udgangen af året. Årsagen var, at VEKS regnskabsmæssigt kom ud af 2006 med et resultat, der var en del dårligere end budgetteret. Derudover var der i 2007 stigende produktionsomkostninger samt andre stigninger i faste og variable omkostninger, som var højere end forventet. Disse budgetafvigelser manglede derfor likviditetsmæssigt i 2007. Eftersom der samtidig er et loft for kassekredittens størrelse for et fælleskommunalt interessentskab 50 kr. pr. indbygger i de 11 interessentkommuner -, blev konsekvensen en prisstigning pr. 1. juli 2007. Afhængig af, om fjernvarmeselskaberne afkøler fjernvarmevandet godt eller dårligt, har de fået en reduktion i eller tillæg til varmeprisen på 0,25 kroner pr. GJ for hver grad, som returtemperaturen afviger fra 55 0 C. Fjernvarmeselskaberne kan via lastfaktoren - som udtrykker variationen i varmeaftaget - reducere varmeregningen. VEKS driftscentral registrerer selskabernes varmebelastning, hvorefter lastfaktoren udregnes ud fra det foregående års registreringer. Låneordning VEKS låneordning til nye fjernvarmeforbrugere har eksisteret i 15 år. Den nuværende lånegæld udgør 3,1 millioner kroner fordelt på 189 igangværende lån. Der er i hele låneordningens levetid indfriet 609 lån i alt. Løbetiden for nye lån er fastsat til maksimalt ti år. Vision og målsætninger VEKS ledelse har revideret og forenklet selskabets vision og gjort målsætningerne mere klare. Der er i samme anledning udarbejdet specifikke strategiske indsatsområder for de enkelte målsætninger. Konkret er VEKS vision en toleddet størrelse; for det første vil VEKS med basis i Vestegnen være et dynamisk fjernvarmeselskab i stadig udvikling. Det sker ved at } fastholde høj forsyningssikkerhed } reducere omkostningerne til drift og vedligeholdelse ved optimal udnyttelse af ressourcerne } til stadighed være konkurrencedygtig } fremstå som en aktiv og troværdig samarbejdspartner } være miljøbevidst } være i besiddelse af nyeste viden } skabe optimale rammer for fjernvarmens og dermed VEKS udvikling For det andet skal VEKS være en ansvarlig og attraktiv arbejdsplads ved dels at udvise socialt ansvar, dels motivere og engagere medarbejderne samt sikre et højt kompetenceniveau hos medarbejderne Den nyreviderede vision får ikke væsentlige konsekvenser for Strategiregnskabet, der i tal og ord beskriver, hvor langt VEKS er nået inden for konkrete strategiske indsatsområder. VEKS gæld ultimo 2007 318,5 mio. DKK 90,3 % DKK fast rente 9,7 % DKK var. rente 90,3 % DKK fast fast rente 9,7 9,7 % DKK var. var. rente
L e d e l s e s b e r e t n i n g 9 Enkelte eksempler fra strategiregnskabet er også indeholdt i denne årsrapport - placeret ved det relevante emne. Udestående/uafklarede sager Tilbage i starten af 2006 rejste en fjernvarmeforbruger i Brøndby Kommune en større klagesag i Energitilsynet. Klageren mente blandt andet, at VEKS ved udgangen af 2004 havde opsparet et ulovligt overskud på 621 millioner kroner, der burde tilbagebetales til forbrugerne. Energitilsynet har i sin gennemgang af sagen ikke givet klageren medhold i de rejste spørgsmål, og VEKS har ikke overtrådt Varmeforsyningslovens bestemmelser. I gennemgangen af sagen vurderede Energitilsynet derimod, at forrentningen af kommunernes indskudskapital - som ultimo 2004 udgjorde 18,5 millioner kroner - er sket i strid med Varmeforsyningsloven. VEKS er ikke enig i Energitilsynets tilkendegivelse, hvorfor Energitilsynet umiddelbart før jul 2007 udstedte et påbud. VEKS har i januar 2008 indbragt dette påbud for Energiklagenævnet, der forventes at træffe en afgørelse omkring sommerferien 2008. På egen foranledning har VEKS forespurgt Energitilsynet om at anvende straksafskrivning på IT-udstyr. Det vides endnu ikke, hvornår der foreligger en stillingtagen fra tilsynet. ikke har interesse i at producere elektricitet grundet lave priser på el-markedet. Afgifternes størrelse afhænger af brændselspriser og elpriser på den nordiske el-børs, men har ingen sammenhæng med det aktuelle brændselsforbrug. Efter forhandling er det samlede krav fra SKAT opgjort til 45 millioner kroner for perioden 2002-2004. Fra og med 2005 er afgift på tvangskørselsomkostninger indregnet i de anmeldte varmepriser. CTR og VEKS ankede i marts 2005 SKATs afgørelse til Landsskatteretten; det vides ikke hvornår, der foreligger en kendelse. Dialog med det politiske system Som en konsekvens af el- og gassektorens liberalisering har fjernvarmesektoren fortsat behov for en tæt dialog med relevante styrelser og det politiske system. Dialogen er nødvendig, da de nuværende rammebetingelser ikke er tilstrækkelige til at sikre fjernvarmesektoren mod stigende varmepriser. Problemet er uagtet liberaliseringen, at de nødvendige rammebetingelser for et frit marked konkurrence og dermed faldende priser ikke er til stede. Den 21. december 2004 afgjorde SKAT, at CTR og VEKS pålægges at betale afgifter af de såkaldte tvangskørselsomkostninger fra Avedøreværkets blok 2 med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2002. Tvangskørselsomkostninger opstår, når varmesiden har behov for varmeproduktion på Avedøreværkets blok 2 i situationer, hvor DONG Energy ellers
L e d e l s e s b e r e t n i n g 10 Varmeprisen hos kunden VEKS energirådgivningskurser Kr./GJ 350 20 200 300 250 200 150 Kurser 15 10 150 100 Deltagere 100 5 50 50 0 0 2003 2004 2005 2006 2007 0 Fast fjernvarmepris Variabel fjernvarmepris Traditionelle kurser Servicemedarbejdere Olie, individuel Naturgas, individuel Antal deltagere Varmepriserne hos fjernvarmeselskaberne på Vestegnen kan generelt konkurrere med alternative opvarmningsformer for en traditionel bolig. Gennemsnitsvarmeprisen er beregnet ud fra en standardbolig på 130 m 2 med et årsforbrug på 18,1 MWh. Der er ikke medregnet tilslutningsbidrag. Prisen for alternativ opvarmning med individuel olie eller naturgas er angivet af Dansk Fjernvarme. Priserne er inkl. moms. VEKS tilbyder energirådgivningskurser, der primært henvender sig til ansatte hos de lokale fjernvarmeselskaber og driftspersonale hos storforbrugere. Siden efteråret 2005 har VEKS tilbudt specielle kurser til servicemedarbejdere - ofte ansat i boligselskaber. Antallet af gennemførte kurser har været forholdsvist stabilt, mens deltagerantallet er faldende, hvilket kunne give anledning til udvikling af nye kurser. Besøg hos VEKS 240 30 220 200 25 180 160 20 Timer 140 120 100 80 15 10 Antal besøg 60 40 5 20 0 2005 2006 2007 0 Timer Antal besøg VEKS modtager besøg fra ind- og udland. Formålet er at udbrede kendskabet til VEKS og fjernvarme i almindelighed. Besøgene foregår ofte som en præsentation/debat kombineret med en rundvisning på pumpe- & vekslerstationer. I gennemsnit modtager VEKS cirka et besøg om måneden.
L e d e l s e s b e r e t n i n g 11 Kontrakter Strukturændringer i den danske energisektor Som konsekvens af en række sammenlægninger i energibranchen og etableringen af DONG Energy blev en del af aktiviteterne solgt fra; Vattenfall har eksempelvis overtaget Amagerværket i København. Der har i det storkøbenhavnske fjernvarmesystem derfor fra den 1. juli 2006 reelt været to kommercielle fjernvarmeproducenter, DONG Energy og Vattenfall. Producenterne meddelte VEKS, CTR og KE (Københavns Energi), at perioden indtil 1. april 2007 ville være en overgangsperiode, hvor parterne skulle fastlægge de fremtidige rammebetingelser for varmeproduktionen. Da fastlæggelsen af rammebetingelser blev mere komplekse end forventet, forlængede man overgangsperioden til den 7. januar 2008. Allerede i efteråret 2005 havde VEKS, CTR og KE dog igangsat et analysearbejde, som skulle beskrive forskellige modeller for den fremtidige produktionsfordeling. Analysearbejdet fortsatte gennem hele 2006 og 2007, og udmøntede sig i etableringen af VLS Varmeselskabernes Lastfordelings Samarbejde. Den operationelle del af dette samarbejde er enheden VLE, der varetager optimeringen af den samlede elog varmeproduktion fra DONG Energy s og Vattenfalls værker i København - som nævnt under Fjernvarmeforsyningens udvikling. KARA/NOVEREN KARA/NOVEREN og VEKS indledte allerede i 2005 dialog om de fremtidige varmeleverancer fra KARA/NOVERENs affaldsforbrændingsanlæg i Roskilde. Dette har nu resulteret i, at der er indgået en tillægsaftale om køb og salg af øgede varmeleverancer fra anlægget i Roskilde allerede fra 2008. Samtidig er der indgået en hensigtserklæring om køb og salg af varme fra ny affaldsforbrændingsenhed i 2013, som forventes udmøntet i en principaftale i foråret 2008. For perioden 2004-2006 har VEKS et tilgodehavende på godt 12 millioner kroner eksklusiv forrentning, der indregnes i varmeprisen for 2009. Aftaler om spids og reservelast I løbet af 2007 er der indgået principaftaler om fornyede vilkår for leje af spids- og reservelastkapacitet for ca. 81 % af den fremtidige kapacitet - alle aftaler er dog ikke formelt underskrevet endnu. Principaftaler skal udmøntes i egentlige lejeaftaler med virkning fra 1. januar 2010, og vil omfatte leje af cirka 25 kedelcentraler. Energi E2 A/S c/o DONG Energy CTR og VEKS aftale om køb af varme fra Avedøreværkets blok 2 udløb ved udgangen af 2007, og forhandlingerne om en ny aftale for 2008 er ikke afsluttet endnu. Endvidere er det endnu ikke lykkedes for CTR og VEKS at få afsluttet forhandlingerne med DONG Energy om selskabets prissætning af egne naturgasleverancer til Avedøreværket, blok 2 for 2007.
L e d e l s e s b e r e t n i n g 12 Udviklingsaktiviteter Solvarme I efteråret igangsatte VEKS et forprojekt for at afdække mulighederne og placering af et 20.000 m 2 solvarmeanlæg på Vestegnen. Anlægget vil årligt kunne producere ca. 36 TJ fjernvarme, hvilket svarer til cirka 5-600 huses årlige varmeforbrug. Det koster cirka en fjerdedel pr. produceret fjernvarmeenhed at udnytte solvarmen i storskala - som i VEKS projekt - sammenlignet med, hvis hver husstand sætter individuelle solvarmeanlæg op. Erfaringer fra andre lignende storskalasolvarmeanlæg viser, at solvarmens pris er konkurrencedygtig med decentral kraftvarme inklusiv afgifter. Undersøgelsen af mulig placering af anlægget samt de økonomiske vurderinger for en konkret placering er endnu ikke tilendebragt. I løbet af foråret 2008 vil VEKS beslutte, om projektet skal realiseres, så det nye solvarmesystem kan sættes i drift i 2009 - året, hvor Danmark er vært for det internationale klimatopmøde. Geotermisk samarbejde Geotermianlægget ved Amagerværket udnyttede i 2007 geotermisk varme fra undergrunden svarende til 4.000 boligers årlige varmebehov. Det er cirka samme varmemængde som året før, men anlægget forventes at kunne øge produktionen ved hjælp af forskellige tekniske løsninger. Geotermianlægget, der ejes af HGS, udnytter det cirka 73 o C varme vand 2.700 meter nede i Københavns undergrund, der via varmevekslere og varmepumper bliver omdannet til fjernvarme. Fjernvarmen sendes ud på Københavns Energis distributionsnet på Amager. HGS består foruden VEKS af DONG Energi, Københavns Energi og CTR. De tre varmeselskaber repræsenterer tilsammen den største andel af samarbejdet. Fjernvarme til køleformål VEKS har deltaget i et afklaringsprojekt om fjernkøling af Hundige Storcenter. Projektet stoppede midlertidigt, da Energistyrelsen i sommeren 2007 udmeldte, at kommunale selskaber ikke må iværksætte fjernkøling. Det var kun tilladt private selskaber at tilbyde fjernkøling i selvstændige selskaber, der ikke er underlagt Varmeforsyningsloven. Siden hen er der med Energiaftalen af 21. februar 2008 dog åbnet mulighed for, at kommunalt ejede fjernvarmeselskaber på visse betingelser - kan gå ind i fjernkølingsprojekter. Når det endelige indhold af lovgivningen er på plads, vil VEKS derfor genoptage dialogen med Hundige Fjernvarme og Hundige Storcenter om fjernkøling. VEKS web 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2004 2005 2006 2007 Hjemmesiden informerer bredt om VEKS. I 2007 blev VEKS.DK besøgt af cirka 30.000 brugere, hvoraf knap 9.000 anvendte hjemmesiden længere end 1 minut. Over 1 minut Under 1 minut
L e d e l s e s b e r e t n i n g 13 Nordisk Energiforskningsprogram Med samarbejdspartnere fra universiteter i Island, Norge, Sverige, Finland og Estland deltager VEKS i et projekt finansieret af Nordisk Energiforskning. Projektet, der løber fra 2007 til 2010, tager udgangspunkt i to af EU-Energipolitikkens hovedmål nemlig at forøge den primære energieffektivitet (PEE) samt øge anvendelsen af vedvarende energi. Begge indsatsområder har til formål at reducere afhængigheden af importeret fossilt brændsel og reducere udledningen af CO 2. Ud over at projektet finansierer en række PH.D.-studerende, står det også for at organisere og afholde The 11th (2008) and The 12th International Symposium on District Heating and Cooling (2010) samt en række workshops. Projektet har opnået et tilskud fra Nordisk Energiforskning på 8 millioner kroner over projektperioden. Eksamensprojekt To ingeniørstuderende fra Lund Tekniska Högskola gennemfører hos VEKS deres afsluttende eksamensprojekt. Opgaven er at undersøge i hvilket omfang decentral akkumulering af fjernvarme kan bidrage til dels at forbedre drifts-økonomien dels at minimere CO 2 -udledningen. Projektet strækker sig over 20 arbejdsuger og afsluttes med en rapport i foråret 2008. Foreningsdeltagelse VEKS har formandskabet for DBDH, Danish Board of District Heating og er repræsenteret i en række underudvalg i Dansk Fjernvarme. Desuden er VEKS medlem af Dansk Fjernvarmes Forskningsog Udviklingskontoudvalg. IEA - International Energy Agency Danmarks plads i IEA s District Heating and Cooling, Executive Committee varetages af VEKS, som er udpeget af Energistyrelsen. Arbejdet i gruppen omhandler formulering af forsknings- og udviklingsområder for fjernvarme og fjernkøling. Hvert fjerde år indkaldes projektforslag inden for de udvalgte indsatsområder. I indeværende projektperiode 2005-2008 giver IEA tilskud til fire projekter, der blandt andet fokuserer på, hvordan omkostningerne ved fjernvarmeforsyning kan nedbringes - eksempelvis ved hjælp af ændret design og nye materialer. Indhentning af projektforslag for den kommende projektperiode blev afsluttet i september 2007 og kontrakter forventes indgået i løbet af sommeren 2008. I juni var VEKS vært dels for en workshop om forskning og udvikling i IEA regi dels for det halvårlige møde i IEA s arbejdsgruppe for fjernvarme og -køling ExCo for DHC. Workshoppen havde repræsentanter fra 13 lande og såvel workshop som møde blev afholdt i forlængelse af Euroheat & Powers kongres - se nedenfor. Euroheat & Power Euroheat & Power er den europæiske paraplyorganisation for de nationale fjernvarmeforeninger i flere end 32 lande. Ud over disse foreninger er en række forsyningsselskaber og virksomheder inden for fjernvarmesektoren medlemmer af Euroheat and Power. Organisationen arbejder for en miljømæssig forsvarlig energiforsyning, og søger at fremme udbredelsen af kraftvarme og vedvarende brændsler i varmeforsyningen. På vegne af Dansk Fjernvarme har VEKS siden 2002 haft plads i Euroheat & Power s RTD-arbejdsgruppe (Research and Technological Development). Desuden har VEKS siden efteråret 2002 varetaget formandskabet for Utility Forum, der et er forum for fjernvarmeforsyningsselskaber i Euroheat & Power. Derigennem er VEKS også repræsenteret i bestyrelsen for Euroheat & Power. I juni var VEKS vært for en teknisk ekskursion i forbindelse med EuroHeat & Powers årskongres i København. VEKS har deltaget med indlæg om blandt andet fremtidige CO 2 -ordninger, den danske fjernvarmesektors historie, fjernvarmeforsyningssikkerhed, udbredelse af fjernvarme, effektivisering af slutkundens energiforbrug, fjernvarmens rolle i den kommunale infrastruktur, biomasse etc. - på danske såvel som internationale konferencer og årsmøder.
Miljøberetning
M i l j ø b e r e t n i n g 17 Miljøledelse Denne miljøberetning er en kort beskrivelse af VEKS miljømål, miljøledelsessystem og årets miljødeklaration. Miljøberetningen er essensen af VEKS miljøredegørelse 2007, der i detaljer gennemgår alt fra den overordnede miljøpolitik, de anvendte beregningsmetoder, diverse ressourceforbrug - til en specifik beskrivelse af årets konkrete miljøprojekter. Den detaljerede miljøredegørelse kan rekvireres hos VEKS eller hentes på VEKS hjemmeside på adressen www.veks.dk. Informationen om miljødeklarationen og miljøaktiviteter er en del af VEKS service til fjernvarmeselskaberne på Vestegnen, og indgår i selskabernes oplysninger om emissioner - for eksempel til brug for energimærkning af ejendomme. De lokale fjernvarmeselskaber på Vestegnen tilbydes også hjælp med hensyn til data til deres grønne regnskaber. Endelig kan miljøinformationen anvendes som grundlag for at opstille mål og sammenligningsgrundlag for forbedringer - og forhåbentlig inspirere andre virksomheder til at anvende miljøledelsessystemer. VEKS miljøledelse er godkendt efter EMAS-forordningen og ISO 14001, og miljøredegørelsen er revideret af DNV Danmark, som er DANAK-akkrediteret miljøverifikator. Hvert tredje år foretages en grundig gennemgang af ledelsessystemet, og der opsættes mål for de kommende tre år. Denne gennemgang er foretaget i foråret 2007.
M i l j ø b e r e t n i n g 18 Årets miljøarbejde Miljøledelsessystemets opgave er at sikre, at VEKS miljøpolitik og miljømål bliver opfyldt. Miljøledelsen praktiseres gennem handlingsplaner, et fast auditprogram, miljømøder og et fastlagt program for information og uddannelse af VEKS medarbejdere. Der er to handlingsplaner for miljøarbejdet: } Handlingsplan for VEKS transmissionsnet } Handlingsplan for øvrige miljøprojekter i VEKS Handlingsplanerne er inddelt i indsatsområder. Hvert indsatsområde vurderes i et styringsnotat. Styringsnotatet beskriver hvilke metoder og projekter, der igangsættes. VEKS miljømål frem til udgangen af 2008: Mål via indirekte påvirkning: } Reduktion af returtemperaturen til 49 0 C i 2008 } Reduktion af lastfaktoren til 0,9640 i 2008 Mål via direkte påvirkning: } Reducere elforbruget i veksler- og afgreningsbygværker med 5 % i 2008 målt i forhold til 2005. } Øge nyttevirkningen af spids- og reservelastcentralerne med 2 % i 2008 målt i forhold til 2005. Nyttevirkningen er forholdet mellem leveret varme og brændselsforbruget. forsvarligt. Men en nærmere gennemgang viser dog, at der stadig er potentiale for forbedringer. I 2007 er potentialer indkredset og energirådgiveren har dialog med de selskaber, hvor der er størst mulighed for at reducere de to faktorer. Der er konstateret en svag stigning i elforbruget på et par procent. Til gengæld er der foreløbig registreret ca. 10 % mindre strømforbrug til pumpning, hvilket har langt større betydning for det samlede strømforbrug. Denne reduktion skal dog sammenholdes med årets varmeleverancer samt strømforbrug til pumpning hos CTR. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der målrettet arbejder med reduktion af elforbruget. Arbejdsgruppen har - ud fra analyse af strømforbrug på de enkelte stationer - udarbejdet en prioriteret rækkefølge for renovering af ventilationsanlæg. Nyttevirkningen af brændslerne til spids- og reservelast er ikke endeligt opgjort for 2007. Foreløbig ser det dog ud til, at nyttevirkningen er faldet fra 0,93 til 0,83. Dette skyldes primær ekstraordinær afbrænding af kul på Ishøj med en lav virkningsgrad. Der har ikke været projekter, der sandsynliggør at målet med at øge virkningsgraden fra 0,93 til 0,95 opnås i 2008. Foreløbige resultater Returtemperaturen er faldet fra 49,4 0 C i 2005 til 48,7 0 C i 2007. Lastfaktoren er reduceret fra 0,9646 i 2005 til 0,9617 i 2007. På den årlige besøgsrunde til samtlige fjernvarmeselskaber i 2007 har VEKS energirådgiver sikret fortsat fokus på returtemperatur og lastfaktor. Fjernvarmeselskaberne mener umiddelbart, at de allerede har gjort, hvad der er økonomisk Fagligt Miljø Netværk består af udvalgte miljømedarbejdere hos VEKS, CTR og KE. Netværket arbejdes dels med at koordinere beregning og offentliggørelse af miljødeklarationer for fjernvarme dels erfaringsudveksling om miljøarbejdet. I 2007 er der desuden blevet arbejdet med påvirkning af øvrige aktører på energiområdet med hensyn til beregningsmetoden for miljødeklarationer. Energistyrelsen har anbefalet, at miljødeklarationer udarbejdes efter en fast varmevirkningsgrad på 125 % - som ved CO 2 -kvoteordningen - i stedet for Miljøpolitik for VEKS } VEKS vil aktivt arbejde på at få fuld styring af alle væsentlige miljøforhold. } VEKS forpligtiger sig til løbende forbedring ved reducering af de negative miljøpåvirkninger og forebyggelse af forurening. } VEKS vil aktivt påvirke samarbejdspartnere med det formål at få disse til at styre deres væsentligste miljøforhold. } VEKS forpligter sig til at overholde relevant lovgivning og relevante myndighedskrav på miljøområdet. Vedtaget af VEKS bestyrelse den 16. december 2005
M i l j ø b e r e t n i n g 19 200 %, som er anbefalet hidtil. Hvis denne anbefaling bliver en realitet, vil fjernvarmen pålægges en større emissionsandel. Det kan på længere sigt give en negativ påvirkning af fordeling af afgifter og tvangskørselsomkostninger for fjernvarmesektoren. Desuden har der i netværket været erfaringsudveksling angående lovbefalede energibesparelser for forsyningsselskaberne. VEKS har deltaget i en arbejdsgruppe om miljøvaredeklarationer for el og varme. Arbejdsgruppens medlemmer kommer desuden fra DTU, DONG Energy og Energinet.dk, og er en del af et større projekt under Miljøministeriet. Sideløbende i projektet har andre grupper arbejdet med miljøvaredeklarationer i andre brancher inden for produktion og service. VEKS bidrag til arbejdet med Miljøvaredeklarationer blev afsluttet i 2007. Miljøvaredeklarationen anviser en certificeret metode til at anskueliggøre, hvad en ændring i et fjernvarmesystem vil betyde marginalt. Metoden kan for eksempel vise om en udbygning af fjernvarmenettet giver et øget spidslastforbrug, eller om det kan indeholdes i den eksisterende grundlast. I alt er 65 % af fjernvarmen CO 2 neutral. I praksis betyder det, at hvis en familie konverterer til fjernvarme fra naturgas eller gasolie vil dette alene give en CO 2 reduktion på 35 % for familiens samlede varmeforbrug.