Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - yderside. Lysis nervus radialis

Patientvejledning. Ankelartroskopi. Kikkertundersøgelse af ankel

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Kort penisbånd. Frenulum breve

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Tennisalbue og golfalbue

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Skade på sideledbånd. i tommelen

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Fjernelse af tatovering. Operation

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Fedtknude PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Fjernelse af tatovering. Operation PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Trochleoplastik operation

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Senehæfte flytning på skinnebenet. Tuberositas tibia osteotomi

Patientvejledning. Korrektion af ar

Stritører PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Hammertå

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter stabiliserende operation i skulder

Patientvejledning. Hofteartroskopi. Kikkertoperation af hofteled

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Lyskebrok. Hernie

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Fjernelse af modermærke. Hudforandring - hudtumor PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Kikkertundersøgelse af livmoderhulen. Hysteroskopi

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Fjernelse af svedkirtler. - Hyperhidrose

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Blokade. Med binyrebarkhormon og lokalbedøvelse

Patientvejledning. Hemicap Patellofe moral protese. Miniprotese i leddet mellem knæskallen og dens fure

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Ørespytkirtel

Korrektion af ar PATIENTVEJLEDNING

Patientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter pladsskabende operation i skulder

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Træningsprogram - knæ. Træningsprogram efter Rekonstruktion af forreste korsbånd (ACL)

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Rekonstruktion af brystvorte

Transkript:

Patientvejledning Overrivning af sener i skulderen Rotator Cuff skade

Smerter i skulderen kan stamme fra en eller flere skader på de 4 skulder muskler og deres sener også kaldet rotator cuff. Rotator cuff betyder skuldermanchet. Skade på rotator cuff en kan være alders betinget, eller det kan opstå efter overbelastning, men kan også komme akut i forbindelse med et fald, et tungt løft, uventet træk i armen eller ved intensiv sportsudøvelse (kastebevægelse eller overhåndsslag i ketsjersport ). Senerne mister deres styrke med alderen, og i flere tilfælde kan overbelastninger ødelægge senerne. Rotator cuff skader rammer oftest personer mellem 50-70 år, hvorimod folk under 40 år sjældent får denne skade. Hos personer over 70 år kan senerne ødelægges ved mindre belastninger. Symptomer på beskadigelse af rotatorsene Symptomerne på en rotator cuff skade er smerter og nedsat kraft i skulderen. Smerterne i skulderen opstår oftest relativt hurtigt, som regel med udstråling ned i overarmen og i sjældne tilfælde udstråling helt ud til fingrene. Smerterne provokeres specielt ved løft af armen ud til siden, fx når du skænker op med en kande eller tager en bog ned fra reolen. Smerterne kan være så voldsomme, at bevægeligheden i skulderen påvirkes. Der kan opstå smerter om natten, specielt når du ligger på den dårlige skulder. Operation for beskadiget rotatorsene Er én eller flere sener revet over, og har du smerter, er du bedst tjent med at få senerne sat på plads på skulderledhovedet igen. Det foretages ved en skulderartroskopi, hvor der renses op i skulderen, og skaden vurderes. Afhængig af seneskadens omfang kan senen repareres enten gennem artroskopet eller gennem en ca. 5 cm lang åbning på siden af skulderen. Senen fæstnes tilbage til toppen af overarmsknoglen vha. en eller flere metal- eller plastikskruer forsynet med en kraftig tråd. I visse tilfælde viser det sig i forbindelse med operationen, at det ikke er teknisk muligt at fæstne senerne igen. 2

Anden behandling Hvis du ikke ønsker eller ikke bliver anbefalet en operation, kan smerterne dæmpes med blokader, og funktionen bedres ved træning. Styrken bliver dog aldrig bedre, da senen / senerne er revet over. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation for rotator cuff skade kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Du har på dette tidspunkt ofte været igennem et længere forløb med smertestillende medicin, blokadebehandling og evt. fysioterapi af din skulder. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din skulder og vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelser fx ultralydsscanning, røntgen undersøgelse eller MRscanning. Har du selv røntgenbilleder af din skulder, bedes du medbringe disse til forundersøgelsen. Ud fra den samlede vurdering forklarer speciallægen dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Speciallægen gennemgår i så fald forløbet samt mulige bivirkninger og komplika tioner med dig. Derudover taler I om, hvad du kan forvente dig Rotator Cuff muskler Deltamuskel Deltamuskel Biceps Forfra Bagfra Skulderens muskler 3

af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er at reducere smerterne og forbedre funktionen af skulderen. Derimod er det vanskeligt at genvinde hele muskelstyrken efter operationen. Næsten alle får en smertelindring efter operationen. Der sker et udtalt tab af muskelvæv, når senen ødelægges. Resultatet af operationen er meget afhængig af, hvor længe skaden har været til stede, og hvor aldersforandret senerne er. Prognosen hos patienter over 70 år er generelt dårligere end hos yngre. Bevægeligheden forbedres dog hos mere end 80 %, og yngre patienter får ofte en næsten normal bevægelighed tilbage. Derfor vil en del kunne vende tilbage til et fysisk arbejde efter operationen, men mange må dog i fremtiden reducere omfanget af løftearbejde og arbejde med armen over hovedhøjde. Du skal have en fixeret armslynge eller en abduktionspude på i 6 uger både dag og nat. Se side 5. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Du bliver informeret ved forundersøgelsen, om mulighederne for bedøvelse. Faste Du får enten en lokalbedøvelse også kaldet en nerveblokade (blokade), hvor hele armen / skulderen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Se angående dette i folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation eller Vanlig medicin i forbindelse med din operation. Dagkirurgi (ambulant) Operationen bliver lavet som dagkirurgi, og du kan forvente at være klar til at blive udskrevet nogle timer senere samme dag. 4

Operation Operationen tager 1-2 timer og foregår vha. små snit omkring skulderen, hvorigennem artroskopet og instrumenterne føres ind i skulderen, hvor skaderne vurderes. De ødelagte sener vil vi forsøge at sy sammen enten via en mindre åbning på siden af skulderen eller med kikkertteknik. Speciallægen vælger metoden under kikkert operationen. Senen skal næsten altid fæstnes tilbage til toppen af overarmsknoglen. Der anvendes små metal- eller plastikskruer til denne fiksering. I nogle tilfælde kan det ikke teknisk lade sig gøre at sy senen, men oprensningen i skulderleddet vil ofte give en vis lindring. Der sættes plaster på sårene. Desuden lægges evt. en kølebandage over operationsstedet for at begrænse blødning og hævelse. Armen bliver fixeret i en armslynge med mavebælte eller en pude (abduktionspude), der holder armen 20-30 grader ud fra kroppen. Derved aflastes de sammensyede sener, og helingen får bedre betingelser. Fixeret armslynge Abduktionspude 5

Efter operationen Efter operationen taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Aktivitet Inden du skal hjem får du vejledning i, hvordan du skal lave øvelser af hånd, albue og skulder. Efter udskrivelsen Smerter Du får smertelindring fra blokaden, der er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. Hvis der ikke er lagt en blokade, skal du også have fast smertestillende medicin. Efter operationen må du forvente ømhed og smerter i skulderen i op til 6 uger. Herefter vil der være ømhed eller lettere smerter efter træning og anden belastning. I nogle tilfælde kan du have behov for smertestillende medicin i en længere periode. Is- / kuldebehandling De første dage kan det lindre med en kølende bandage / ispose. Den kan bruges 20-30 minutter hver anden time. Forbinding og bad Forbindingen / plaster kan du fjerne næste dag (efter 24 timer) og tage brusebad. Når sårene er tørre, skal du ikke have plaster på længere. Aktivitet / daglige gøremål Du kan ikke bruge den fikserede arm, kun fingrene. Du må lave, det du kan, men det er begrænset af, at du kun kan bruge den ene arm. Restriktioner Du skal bruge den fikserede armslynge / abduktionspude i 3-4 uger ved mindre skader og 6 uger ved større skader. Du skal tillige have den på om natten. Den må tages af under kontrollerede forhold når du skal i bad og skifte tøj. Du skal forvente at få brug for hjælp til dette. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af, hvilket job du har. Har du fysisk krævende arbejde, kan du risikere at være sygemeldt i op til 3 måneder. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i dit tilfælde. 6

Bilkørsel Du kan ikke køre bil, så længe armen er i bandage og heller ikke umiddelbart efter, at den er fjernet. Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over armen. Du skal desuden være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Fjernelse af tråde og opfølgning Tråde / clips får du fjernet hos din egen læge efter ca. 10-12 dage. Du kommer til opfølgning hos speciallægen efter 6-8 uger og evt. efter 3 måneder. Genoptræning I de første uger efter operationen skal du lave øvelser for at nedsætte hævelse af armen og hånden. Når bandagen er fjernet, skal du starte på genoptræning af bevægeligheden. Skulderleddet vil være stift og svagt, når bandagen fjernes. Mulige bivirkninger og komplikationer Bevægelighed Det er normalt at skulderen er mere eller mindre stiv i de første 8-12 uger efter operation. Dette er gavnlig for helingen og løsner sig langsomt, som tiden går. Vedvarende smerter og væsentlig nedsat bevægelighed kan skyldes, at der er tilkommet en frossen skulder efter operationen. Risiko for at senen ikke holder Der er risiko for, at senen kan gå i stykker igen ved et nyt traume eller overbelastning. Risikoen er størst i det første ½ år. Infektion Hos mindre en 1 % af de opererede ses infektion efter operationen. Kar- og nerveskader Kar- og nerveskader er meget sjældne. Du bliver henvist til genoptræning hos fysioterapeut. 7

Aleris-Hamlet Hospitaler - Vest Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 A, 1. sal DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Tueager 5 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Aleris-Hamlet Hospitaler - Øst København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Ringsted Haslevvej 13 DK - 4100 Ringsted Tlf. +45 5761 0914 ringsted@aleris-hamlet.dk Parken Øster Allé 42, 2. & 3. sal DK - 2100 København Ø Tlf. +45 3817 0700 parken@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Vest Øst Mandag - torsdag 8-18 8-18 Fredag 8-15 8-16 Lørdag - søndag Lukket Lukket www.aleris-hamlet.dk KNBL 49 Aleris-Hamlet Hospitaler 8. udgave september 2016. Udarbejdet af PTO/KJK/BMI. Revideres september 2019. Godkendt af kvalitetsledelsen