DIGITAL DESIGN Program for studiestarten 2017 Digital Design
VELKOMMEN PÅ DIGITAL DESIGN! Tillykke! Du er nu studerende på Digital Design! Det betyder, at nu kan se frem til at starte på et af de bedste studier i Aarhus. Vi har base i IT-byen på Katrinebjerg i det nordvestlige Aarhus. IT-byen er det område, hvor de fleste IT-uddannelser i Aarhus er samlet. Det er de blandt andet for at skabe et særligt miljø, hvor man kan samarbejde på tværs af studier, institutioner og med erhvervslivet. At starte på et nyt studie føles altid som en stor omvæltning; måske er du lige flyttet til byen, måske er det ved at være lang tid siden, at du har åbnet en bog, måske kommer du fra et andet studium, hvor tingene har fungeret på en helt anden måde, eller måske kommer du direkte fra en ungdomsuddannelse, hvor alt er tilrettelagt for dig. Derfor er vi en stor flok tutorer, der står klar til at hjælpe dig så godt i gang med studiet som overhovedet muligt. Vi vil ud fra vores erfaringer, hjælpe jer godt på vej med gode råd og vejledning. Vi har arrangeret en rusuge, hvor du og dine nye studiekammerater bliver rystet sammen og introduceret til studiet og universitetet. Senere i efteråret afholder vi en hyttetur, hvor primært det sociale vil være i højsædet. Slutteligt skal du vide, at vi også vil være dine tutorer efter rusugen, og at du derfor altid kan komme til os med dine spørgsmål eller bekymringer, også efter du er kommet godt i gang med studiet. Vi glæder os til at møde jer! De bedste hilsner fra Tutorerne
OM RUSUGEN Rusugen er en uge, hvor du som ny studerende får indblik i dit nye studie. Det er en uge med en faglig såvel som en social introduktion til studiet, hvor du hører om studieliv og studiemiljø samt lærer dine kommende medstuderende og tutorer at kende. Der vil om formiddagen i rusugen være et introprojekt. Underviserne på Digital Design vil undervise jer og støtte jer som nystartede studerende i at arbejde med en faglig studierelevant problemstilling. Den konkrete opgave vil blive beskrevet nærmere i rusugen. Derudover vil der blandt andet være forenings-præsentationer og andre oplæg, der har relevans for livet på og omkring Digital Design. Aftenerne vil gå med sociale arrangementer, hvor det er meningen, at vi skal hygge os, have det sjovt og lære hinanden bedre at kende. Ugen afsluttes med afholdelsen af det traditionsrige O-løb, der foregår i universitetsparken. Efter O-løbet går vi i fællesskab til årets første fredagsbar, hvor der er mulighed for hygge og spil, samt at møde de ældre studerende.
PROGRAM Mandag den 28. august Kl. 09.00: Velkomst i Peter Bøgh auditoriet med Medievidenskab og Informationsvidenskab Kl. 09.45: Hygge på holdene Kl. 11.00: Rundvisning på Katrinebjerg Kl. 12.00: Frokostpause Kl. 13.00: Introprojekt Kl. 15.00: Oplæg af Studievejledningen Kl. 15:30: Fri (Tid til at komme hjem og hvile sig) Kl. 18.00: Mad og hygge i fredagsbaren (præsentation af PANIK og Fredagsbar.dk) Kl. 22.00: Aftenen slutter Tirsdag den 29. august Kl. 09.00: Morgenmad og hygge på holdene Kl. 09.30: Introprojekt Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.30: Computerdag Husk Computer! Kl. 15.00: Fri Kl. 17.30: Spis hos en tutor Kl. 20.30: PANIK-fest i Nobelparken
Onsdag den 30. august Kl. 10.00: Morgenmad og hygge på holdene Kl. 11.00: Oplæg fra foreningerne på Katrinebjerg Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.15: Fælles forelæsning med Informationsvidenskab Kl. 14.00: Fri Kl. 17.00: Pubcrawl kl. 22.00: Aftenen slutter Torsdag den 31. august Kl. 09.00: Morgenmad og hygge på holdene Kl. 09.30: Introprojekt Kl. 12.30: Frokost Kl. 13.15: Oplæg og mulighed for at møde foreningerne uden for Katrinebjerg Kl. 14.00: Hygge/afslutning på holdet kl. 15.00: Fri resten af dagen/aftenen Fredag den 1. september Kl. 09.00: Morgenmad og hygge på holdene Kl. 09.30: Introprojekt Kl. 12.00: Frokost og forberedelse af O-løb Kl. 13.00: O-løb Kl. 17.00: Kåring af O-løbsvindere og aftensmad Kl. 17.30: Vi går sammen til semesterets første fredagsbar!
INFORMATION Kontaktinfo Koordinerende tutor: Cecilie Riber Poulsen, 22 15 45 38, cecilieriberp@gmail.com Semesterstartsfest Glæd jer, d. 22 september er der semesterstartsfest, som afholdes af PANIK (Mere info kan findes på fb.com/panikfest, når vi nærmer os datoen) Hyttetur Sæt kryds i kalenderen allerede nu: D. 6. - 8. oktober skal vi på hyttetur til Bogensholmlejren med Informationsvidenskab. Weekenden vil byde på sociale aktiviteter, hygge og fest. Mere information om dette kommer i rusugen. Facebook Vi har oprettet en facebookgruppe, hvor du kan finde dine medstuderende og tutorer: Rus 2017 Digital Design (Aarhus Uni) Snapchat Tilføj ddrus17 på Snapchat for at følge med i hvad tutorerne ligger op både før og i rusugen. #HASHTAG Allerede nu kan du tjekke #AUDigitalDesign, #yourniversity og #DDINF ud på Twitter og Instagram for at få indblik i studielivet. Derudover har rusugen fået sit eget hashtag: #DDrus17 Her vil I kunne se opslag fra tutorernes forberedelse, og tagge jeres egne billeder før og under rusugen. For at vi kan stable rusugen og hytteturen på benene, beder vi dig indbetale 600 kr. senest d. 21 august på: https://rusugeddinf.nemtilmeld.dk Pengene går bl.a. til mad og flere forskellige arrangementer i rusugen samt hytteturen, der inkluderer overnatning, mad og transport.
NYTTIGE LINKS www.cc.au.dk/ddinf Afdelingen for Digital Design og Informationsvidenskabs egen hjemmeside. Her kan du finde information om uddannelserne. www.studerende.au.dk/arts Studieportal for ARTS, her kan du finde relevant information om undervisere, studievejledning, studieordninger m.m. www.studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studiestart/tjekliste-tilnyestuderende/ En need-to-do og need-to-know liste. www.su.dk Husk at søge SU! www.au.dk Hele Aarhus Universitets hjemmeside. www.stakbogladen.dk Her kan du købe fagbøger og meget mere. www.ungdomsboligaarhus.dk Stedet hvor du kan finde en bolig. www.panikfest.dk PANIK er festforeningen for hele Katrinebjerg. www.fredagsbar.dk Fredagsbaren for Digital Design, Informationsvidenskab og Medievidenskab.