TOFTEPOSTEN Nyhedsblad om livet i Toftehaven April-Maj 2014 Nye tider i Toftehaven
Redaktion Indhold Kære allesammen............ 5 Hvem er den ny leder?....... 8 Pinsetur.............. 10 Arrangementer.......... 17 beboernyt............ 20 Cupcakes lave af beboerne Servicesiden........... 21 Kalender............. 22 Redaktion: Gitte Jeppesen Berit Olsson Helene Tommerup Indlæg til Tofteposten skal være redaktionen i hænde senest d. 15 i måneden Adresse: Plejecenter Toftehaven Nygårdsvej 35 2750 Ballerup Tlf.: 4477 3151 www.ballerup.dk/toftehaven 2
Nye tider i Toftehaven Samtidig med at denne udgave af Tofteposten udkommer, får vi en ny plejecenterleder i Toftehaven. Det skaber naturligvis en række ændringer, også her i vores lille skrivelse. I denne Toftepost er der således ikke nogen egentlig leder, men en kopi af den tale, Gitte holdt til sin afskedsreception, med et tilbageblik på de mange år, hun har været her i Toftehaven. Vores nye plejecenterleder, Torben Østergaard Nielsen, har også skrevet en presentation af sig selv. Samtidig dækker denne udgave af Tofteposten 2 måneder, april og maj, så vi på redaktionen kan få tid til at omgruppere tropperne. Redaktionen ønsker jer et par forrygende forårsmåneder, og minder jer om, at indlæg til Tofteposten skal være Helene i hænde senest d. 15. maj. venlig hilsen Redaktionen 3
Bestilling af lagkager Lagkager Ved fødselsdage og lignende skal bestilling af lagkager nu ske senest 5 dage før man skal bruge den. Bestilling sker til personalet på afdelingerne. 4
Nye tider Indhold i Toftehaven Kære allesammen... Dette bliver det sidste, jeg skriver til Tofteposten, idet jeg jo har sagt min stilling op og har fået nye udfordringer i Københavns kommune pr. 1 april. Det er både med spænding og med vemod at jeg forlader Toftehaven og Ballerup kommune. Det har været fantastiske 14 år! Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser i Ballerup og vil her gerne takke alle dem, jeg har relateret til og haft kontakt med i alle årene, for samarbejdet og for den dannelse af mig som leder, som de har bidraget til. De har samtidigt været medvirkende til udviklingen af Toftehaven til det hus det er i dag, og det er jeg rigtig stolt af! Ombygning og leve-bo Da jeg kom til Toftehaven på den første dag i det nye årtusind, stod der i en rapport fra Arbejdstilsynet, at husets fysiske ramme var uegnet til plejearbejde og at problemet kunne løses ved, at der kun blev visiteret borgere til boligerne som ingen pleje- og omsorgsbehov havde! Det ville være blevet et sært plejehjem! Under ombygningen havde vi kontor i en skurvogn. 5 Så de første år frem til 2004 gik med at ombygge Toftehaven til moderne plejeboliger, der imødekom de behov for en bolig, som borgerne i vores kommune havde og har, og med at skabe et hjem, hvor deres behov for at kunne leve et godt liv trods handicaps og funktionstab kunne imødekommes. Det var også nødvendigt at organisere pleje- og omsorgsopgaven anderledes. Leve-bo konceptet var i opblomstring på dette tidspunkt, Fortsættes næste side
Nye tider Indhold i Toftehaven og vi (jeg og lederen i forvaltningen på det tidspunkt, Niels Andersen) tog på kursus for at se, om idéerne kunne bruges hos os. Det syntes vi, og medarbejderne var med på det og ville gerne arbejde i retning af at sætte beboernes behov, gamle vaner og hidtidige liv forrest på dagsordenen. Der skulle være fokus på det hjemlige frem for institutionen. Der var naturligvis også skepsis som ved alle forandringsprocesser. Der blev nedsat arbejdsgrupper, hvor vi havde lange diskussioner om bl.a. vasketøjet, om hvad meningsfulde aktiviteter kunne være og om hvordan boligerne kunne indrettes bedst. Vi var det første af plejehjemmene i Ballerup, der blev ombygget, og det var meget inspirerende og tilfredsstillende at blive inddraget og have medindflydelse i hele beslutningsprocessen, vedr. arkitektkonkurrencen og hele det langvarige ombygningsforløb. Bedre demenspleje med inspiration fra Skotland I kommunen var der også stort fokus på demens og på, hvordan tilbuddene til demente Ballerup borgere skulle være. Demensfagligheden blev et centralt og prioriteret fokuspunkt i Toftehaven. Ombygningen medførte nemlig også en politisk beslutning om, at Toftehaven skulle rumme de sværest demente med særlige behov i en lille enhed, der kom til at hedde Pirolen. Der blev udarbejdet demensrapporter og der blev foretaget adskillige rejser til East Kilbride, der var Ballerups venskabsby i Skotland. Her ligger Stirling University, der har en meget estimeret forskningsenhed med fremsynede løsningsforslag på boligindretning for demente. Denne inspiration medførte massiv kompetenceudvikling for personalet på alle niveauer, dels i leve-bo konceptet, dels demensfagligt. Jeg har haft mange fantastiske oplevelser i Toftehaven, bl.a. som chauffør på vores dejlige beboerferie Spareårene og deres konsekvenser Så kom der en del år med økonomiske tilpasninger og besparelser og effektiviseringer i moderat skala. Strukturreformen i 2007, hvor amter blev til regioner og antallet af kommuner blev reduceret, blev et skelsættende vendepunkt for kommunernes ældrepleje. Krav om bedre sygeplejefaglige kompetencer i både hjemmepleje og i plejecentrene blev nødvendige, da patienter nu bliver udskrevet langt tidligere i deres forløb og med langt større kompleksitet end tidligere. Denne udfordring sammen med den globale økonomisk krise har medført væsentlige ændringer, også i Toftehaven. Særligt sparekataloget for budget 2013 har haft indgribende påvirkning for i livet for beboere, pårørende og medarbejdere i plejecentrene. Hvor vi tidligere har løst opgaverne i et relationelt samarbejde med fokus på beboernes liv, deres deltagelse og medindflydelse og det nævnte fokus på, at Toftehaven i stor udstrækning skulle opleves 6
Nye tider Indhold i Toftehaven som et hjem, er der sket ændringer, der medfører, at et stigende antal opgaver skal løses via digitale systemer: Visitation til alle ydelser uden personlig kontakt, centralisering af administrative opgaver, centralisering af ejendomsfunktionen, fusion af plejecenterkøkkenerne. Plejecentrene er blevet ensrettet på mange områder og tendensen fortsætter. Undervejs i processen er der desværre gået noget kultur tabt i et par af svingdørene. Udfordringer i fremtiden Udfordringen bliver derfor i fremtiden at bevare oplevelsen af mangfoldighed og selvbestemmelse i eget liv for svage ældre, der har behov for en plejebolig, og for deres vilkår for at etablere et socialt liv og skabe sociale relationer til medarbejderne, der gerne vil arbejde relationelt og ikke tilbringe dagen foran computerskærmen. Jeg ser stadig muligheder for at finde måder at tilføre livskvalitet til plejehjemsbeboeres liv på, bl.a. gennem inspiration fra uddannelsen på CBS, Master of Public Government, som jeg er meget glad for at jeg har fået mulighed for at tage. Nye tider for Toftehaven og jeg Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg føler at jeg skal bruge mig selv et andet sted. Mit biologiske ur tikker og jeg syntes tiden var moden nu til at søge nye udfordringer (før jeg bliver for gammel til at være interessant for en ny arbejdsplads). Måske kan Toftehaven også have brug for en anden dynamik end den, der gennem de sidste 14 år er blevet tilført af mig. Jeg har en oplevelse af at rigtig mange af medarbejderne kender mig så godt, at de ved hvad jeg tænker og vil sige inden jeg selv gør. Det er derfor jeg nu overdrage styrepinden til Torben Nielsen, ham kan i alle være trygge ved! Tak for denne gang! Gitte 7
Nye tider Indhold i Toftehaven Hvem er den ny leder? Plejecenterleder Torben Østergård Nielsen er ny leder af Toftehaven. 8
Nye tider Indhold i Toftehaven Hvem er den nye leder i Toftehaven og Lindehaven så? Professionelt Jeg har arbejdet i 38 år inden for ældreområdet. De første 10 som forstander på Bernadottegården i Roskilde, et plejecenter med dagcenter, beskyttede boliger, plejehjem og genoptræning. Personer med tilknytning til modstandskampen 1940-45, havde en særlig fortrinsret til at bebo plejecenteret. I denne periode etablerede vi et projekt om pensionsudbetalingen til plejehjemsbeboere. Dette projekt førte mig videre til ansættelse i Socialministeriet som ældrekonsulent, med henblik på at vejlede kommunerne med gennemførelsen af Ældrepakken som blev vedtaget i 1987. I denne periode, som varede 5 år, etablerede socialministeriet i samarbejde med Landsforeningen af Forsorgsledere et selskab, Exsos, som havde til formål at eksportere dansk viden på det sociale område. Jeg var tilknyttet dette systemeksportfirma som en del af min ansættelse i Socialministeriet. I de efterfølgende 5 år var jeg igen ansat i det kommunale ældreområde. Ca. 2 år som områdeleder i Holbæk kommune og derefter 3 år som igangsætter af et nybygget aktivitetscenter i Hillerød for personer over 60 år. Herefter blev jeg opfordret til at søge tilbage til Exsos, og jeg har til min ansættelse i april 2005 i Lindehaven, rejst rundt i hele Europa med den opgave at etablere nye plejecentre på kommercielt plan, fra tegnebord til organisering og opfølgning af driften, som arbejdsområde. Opgaverne har i hovedsagen været på det tyske, irske, norske, spanske og østeuropæiske marked og endda såvel det tyrkiske. Det var ønsket om komme tilbage til det direkte samarbejde med beboerne og personale som var drivkraften da jeg søgte jobbet som plejecenterleder i Lindehaven. Herunder de spændende organisatoriske ændringer som stod for døren, med organisering af 6 akutte aflastningspladser for borgere med demens, etableringen af 8 genoptræningspladser samt skabe et aktivt kulturliv for beboerne i Lindehaven. En solid opgave, der skulle gennemføres i en tid med nedskæringer. Det stillede store krav til alle involverede i Lindehaven. Det er stadig den samme udvikling i samfundet som nu skaber baggrunden for sammenlægningen af ledelsen af Lindehaven og Toftehaven. Jeg har i min tid i Ballerup kommune haft et tæt og godt samarbejde med ledelse og medarbejdere i Toftehaven. Mange af os kender hinanden og jeg ser frem til at udbygge dette samarbejde i fremtiden. Privat Jeg bor i Holbæk sammen med Joan og har dybe vestjyske rødder. Jeg har tre dejlige piger, og 5 børnebørn. Meget af min fritid går med at være sammen med dem. Jeg er en god håndværker. Jeg har selv bygget og tegnet huse til mig selv og min familie og hjulpet mange af mine venner med at bygge. Jeg er sportsmand og har haft en karriere som divisionsspiller på Holbæks 1. divisionshold i byens guldalder i 70erne. Jeg har spillet pokalfinale i Københavns Idrætspark, og vort hold fik sølvmedaljer i 1975, i Danmarksturneringens 1. division, nu kaldet superligaen. Jeg er meget interesseret i at lave film, og jeg har lært mig at redigere film på semiprofessionelt plan. Jeg har bl.a. lavet en film om Dansk ældrepolitik. Jeg syntes bare tit at døgnet har for på timer, livet er jo dejligt. M.v.h. Torben Østergård Nielsen, Plejecenterleder 9
Ferie Pinsetur til Dronningens ferieby 10
Ferie Tirsdag i uge 24 pakker Toftehaven Trækfuglen, og tager på en 4-dages Pinsetur til Dronningens Ferieby på Djursland ved Grenå. Feriebyen ligger lige ned til vandet i naturskønne områeder og tæt på seværdigheder som den den charmerende by Grenå. Feriebyen er er ejet af scleroseforeningen, og består af huse, der er særligt indrettet til at imødekomme handikappedes behov. Der er plads til et begrænset antal deltagere på turen, der betales af beboeren selv. Er du interesseret i at deltage, så kontakt Malene på Viben. 11
Fastelavn Indhold Fastelavn, er mit navn... 12
Fastelavn Indhold Header 13
Aktiviteter Arrangementer og arrangementer Header Helenes butik torsdag d. 3. april kl. 14-15 For at rejse en lille sjat penge til en aktivitet eller to, åbner jeg helt ekseptionelt butik på Torvet, med tasker, sjaler, punge og handsker. Kom og kig! v.h. Helene 14
Arrangementer Indhold og aktiviteter Header Påskedekorationer med dekorations-hanne Tirsdag d. 8. april kl. 10.30 i aktivitetslokalet Medbring fad, skål eller glas til at lave dekorationen i. Pris: 30 kr. 15
Arrangementer og aktiviteter Påskegudstjeneste Torsdag d. 10. April kl. 10.30 afholdes der uformel påskegudstjeneste på Svalen 1. sal. Voes huspræst, Laila fra Ballerup kirke, medbringer organist og sangere. Udover at læse de til højtiden tilhørende tekster, vil vi som altid synge en masse salmer - denne gang naturligvis om påsken! Derudover vil sangerne fremføre en glad potpourri af Gustav Winkler sange. Vanen tro vil der være kaffe og en lille en til ganen. 16
Arrangementer Indhold og aktiviteter Fællessang i Toftehaven Heidi fra Svalen stuen spiller op til fællessang Tirsdag d. 15. april kl. 13.30 på Torvet med dagens kaffe og kage Alle er velkomne! 17
Støtteforenings Indholdarrangement Støtteforneningen Toftehavens Venner præsenterer Arrangementet koster 30 kr for både beboere og gæster. Beboerne betaler via den månedlige opkrævning og gæster betaler på stedet. 18 SØMANDS ORKESTRET Den 21. maj kl. 13.30-15 på Torvet - med kaffe og kage Sømandsorkestret er en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor der både er til øjet og til øret. Repertoiret er fyldt med klenodier, bl.a. fra Ib Schønberg, Poul Reichhardt og Marguerite Viby s repertoire. De udenlandske numre er engelske klassikere fra filmens glade 30 er og 40 er dage. Tilmeldingsfristen er d. 7. maj hos Berit på kontoret.
Aktiviteter Indhold og arrangementer Skovtur maj 2014 Traditionen tro tager vi en tur ud i det grønne, og fejrer at foråret er kommet og sommeren på vej. Kl. 10 tager vi bussen og kører til Herthadalen, der er en del af Ledreborg Gods ved Lejre. Restaurationen ligger i et af de smukkeste områder i Danmark, midt i et grønt område og med udsigt over en lille sø. På Herthadalen skal vi nyde en god frokost, efterfulgt af kaffe og kage. Og så skal vi naturligvis ud og nyde de smukke omgivelser. Forventet hjemkomst kl. 16.30. Pårørende er velkomne. Nærmere information om dato og pris kommer senere. 19
Servicesiden Indhold Beboermøde Der afholdes 2 beboer- og pårørende møder årligt, med repræsentation fra Seniorrådet og Ældre og Pleje v/tina Lose Jensen. Seniorrådet: Repræsentant: Birthe Passer Frisør Frisør Karen Harksen - tirsdage Bestilling af tid direkte hos frisøren 22 86 74 20 Fodpleje Egen fodterapeut kan benyttes. Toftehaven kan eventuelt formidle kontakt til de fodterapeuter der allerede kommer i huset. Bibliotek Biblioteksvognen står på Torvet. Depotet skiftes 4 gange årligt. Kontakt bibliotekar Susanne Boesen, tlf. 44 77 35 02 ved særlige ønsker. Tandlæge Torsdage kl. 8.00 15.00, se aktuelle datoer i Tofteposten Præstebesøg / Gudstjeneste Sidste tirsdag i hver måned kommer præsten på besøg i afdelingerne. Gudstjeneste afholdes i forbindelse med påske og jul. Kirkebil henvendelse til kordegnekontoret tlf. 44 97 18 58 Priser for kørsel i Trækfuglen Kørsel fra 0 21 km. 60,- kr. pr. person Kørsel fra 21 50 km. 85,- kr. pr. person Kørsel fra 51 100 km. 120,- kr. pr. person Kørsel over 100 km. koster yderligere 1,50 kr. pr. kørt kilometer. Priser el-pærer og batterier Sparepære 7 og 11 watt Batterier AA og AAA Batteri 9 V 30,- kr. 5,- kr. 26,- kr. Nyttige links Toftehavens hjemmeside: www.ballerup.dk/toftehaven Køkken Ballerups hjemmeside: www.ballerup.dk/koekken 21
Kalender April 2014 Tir. 1. Fællessang med Heidi, Svalen st., kl. 10.00 Frisør Ons. 2. Tor. 3. Helenes butik, Torvet kl. 14-15 Tandlæge Fre. 4. Fællessang med Hanne, Viben kl. 10.30 Lør. 5. Beboer og pårørendemøde, Torvet kl. 10.30 Søn. 6. Man. 7. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tir. 8. Påskedekoration med Hanne, kl. 10.30 Aktivitets lokalet Frisør Ons. 9. Tor. 10. Påskegudstjeneste, svalen st. 1. sal Tandlæge Fre. 11. Lør. 12. Søn. 13. Palmesøndag Man. 14. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tir. 15. Fællessang på Torvet, kl. 13.30-14.30 Frisør Ons. 16. Tor. 17. Skærtorsdag Tandlæge Fre. 18. Langfredag Lør. 19. Søn. 20. Påskedag Man. 21. 2. påskedag Tir. 22. Præstebesøg, Svalen 1. sal kl. 10.30 Frisør Ons. 23. Tor. 24. Påskefrokost, Torvet kl. 12.00 Tandlæge Fre. 25. Lør. 26. Søn. 28. Man. 29. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tirs. 30. Frisør 22
Kalender Indhold Maj 2014 Tor. 1. Tandlæge Fre. 2. Fællessang med Hanne, Viben kl. 10.30 Lør. 3. Søn. 4. Man. 5. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tir. 6. Frisør Ons. 7. Tor. 8. Tandlæge Fre. 9. Lør. 10. Søn. 11. Man. 12. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tir. 13. Frisør Ons. 14. Tor. 15. Tandlæge Fre. 16. Store bededag Lør. 17. Søn. 18. Man. 19. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tir. 20. Frisør Ons. 21. Tor. 22. Støtteforeningsarrangement, Torvet kl. 13.30 Tandlæge Fre. 23. Lør. 24. Søn. 25. Man. 26. Andedam kl. 10.30-12.00 Læseklub, Aktivitetslok. kl. 14.15-15.30 Tirs. 27. Frisør Ons. 28. Tors. 29. Kristi Himmelfart Fre. 30. Lør. 31. 23