Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Selvfølgelig var der mange gode grunde til, at de lavtliggende enge langs Gudenåen lå hen i århundreder som naturlige renseanlæg for den mægtige flod. Den danske bonde har siden tidernes morgen haft en veludviklet sans for, hvad det kunne betale sig at stikke ploven i, og Gudenå-dalens engdrag hørte ikke til den slags jorder. Det vidste enhver. De sæsonbestemte oversvømmelser af engene rensede åvandet og gødskede ganske gratis engenes saftige græstæppe til gavn for kvæg, heste og for bonden. Engen er agers moder, sagde han, og helt op til Anden Verdenskrig var der rift om de frugtbare engarealer. Alene den halve million arbejdsheste, der leverede trækkraft i landbruget frem til 1950 erne, lagde beslag på et foderareal som hele Fyn, når der skulle dyrkes græs og hø som det nødvendige brændstof. En måske nok så væsentlig grund til at lade engene ligge var, at det ville medføre økonomisk ruin at kaste sig ud i at dyrke andet end græs og hø. De uforudsigelige oversvømmelser fra åen gjorde det til et risikabelt roulettespil at satse på andre afgrøder. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre, hvis man først afskærmede engene med diger mod den vandrige å, men i praksis havde den tanke slet ingen gang på jorden, fordi et sådan projekt ville være dybt urentabelt. Med mindre man kunne få andre til at betale. Vorup Engsø med Bredningen og Hornbæk Enge Nyanlagt sø omgivet af enge ved Gudenåen vest for Randers by, i alt 119,5 hektar. Anlagt i 2004 på tidligere inddigede arealer ved åen som Vandmiljøplan II-projekt med beregnet fjernelse af 27 tons kvælstof om året. Samlet pris: 15 mio. kr. Har udviklet sig til værdifuldt rekreativt område og fuglested med kyndig formidling af den bynære natur. Ejes af Aage V. Jensen Naturfond. Kortene er fra 1878 og 2001, mens COWI-ortografiet er optaget i 2008. Randers kommune. Koordinater: 6256862, 561358. En skandale bygges op Det første forslag om at inddæmme Vorup Enge var fremsat allerede i 1920, hvor Hedeselskabet havde opmålt og tegnet et digeprojekt for områdets lodsejere, men mere blev det ikke til. I de år inkasserede bønderne ved Væth Enge, 10 kilometer længere opstrøms, nogle rigtig dårlige erfaringer Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 1

Randers-egnen var helt op i 1950 erne kendt for sit store opdræt af den kraftige jyske arbejdshest og for sine store heste- og kvægmarkeder. Her blev handlet titusinder af dyr hvert eneste år, og de skulle alle have noget at æde. Efterspørgslen på græs og hø fra de nærmeste landsbyer langs Gudenåen har været stor og givtig. I dag græsser nogle få eksemplarer af den jyske hest i Vorup Enge, men på verdensplan er der færre end 1000 dyr tilbage af denne robuste race. Foto: Bent Sørensen. med Hedeselskabet, som ikke kunne få deres kostbare engprojekt til at fungere. Det er sandsynligt, at sporene fra Væth har virket skræmmende på bønderne i Vorup. Der blev i hvert fald ikke sat noget digebyggeri i gang for deres penge. Ikke før der blev åbnet en pengekasse så stor, at ingen kunne få sig selv til at sige nej. Udbruddet af Anden Verdenskrig og den tyske besættelse af Danmark gav anledning til en række kriselove, og loven om statstilskud til landvinding blev Vorup-bøndernes gyldne chance. Ifølge loven ville staten dække totredjedele af alle udgifter til et dige, og staten ydede også garanti mod underskud. Væth-skandalen skulle ikke kunne gentage sig. Der blev dog først søgt om tilskud i efteråret 1945, og landvindingsarbejdet, der kom til at omfatte 88 hektar, blev afsluttet så sent som i 1952 med en udgift på 339.000 kr. (4,9 mio. kr. i 2009 værdi). Hedeselskabet i Viborg havde stået for det, og amtsvandinspektøren i Randers amt, Kristian Tylvad, havde været honorarlønnet tilsynsførende på arbejdet. Tylvad sad også som medlem i det jyske underudvalg af Statens Landvindingsudvalg, der havde indstillet projektet til statsstøtte. Allerede to år senere viste det sig, at diget var for lavt på næsten hele strækningen ud mod Gudenåen. På de værste steder var det sunket 30 35 cm i højden. Sætningerne havde også bevirket, at diget ikke længere var bredt nok. Hertil kom, at Hedeselskabet havde konstateret tilsvarende sætningsproblemer i Tjæreby-Vestrup Enge og Assentoft Enge. Der var altså tale om en gennemgående fejlprojektering af de mange kilometer af fjorddiger langs Randers Fjord. Amtsvandinspektøren lod digerne undersøge i maj 1954, og i sin rapport til Statens Landvindingsudvalg fandt Tylvad det»nærliggende at spørge, om ikke disse diger burde være opført med større dimensioner«, men han besvarede straks selv spørgsmålet benægtende. Havde man brugt»større våde og derfor tunge fyldmængder«, så ville man havde fået endnu flere og større sætninger og udskridninger. Vorup Enge landvindingslaug fik dog ingen økonomisk hjælp i denne omgang. Lodsejerne forsøgte så at leve med de sammensunkne diger, men i længden gik det ikke. I januar 1962 ansøgte de igen om støtte til både forhøjelse og forstærkning af digerne langs Gudenåen. Hedeselskabet havde atter projekteret, og overslagssummen lød på 80.000 kr. (851.000 kr. i 2009-værdi). Denne gang godkendtes projektet med 50 pct. i statstilskud og atter med amtsvandinspektør Tylvad som tilsynsførende. Men trods den dyre istandsættelse holdt digerne ikke, og det gjorde engene heller ikke. På mindre end 50 år sank tørve- og dyndjorden i Vorup Enge med mere end en meter, fordi udtørringen fik dem til at skrumpe som en svamp, der udtørres. Samtidig blev tørven iltet, så mikroorganismerne kunne gå i gang med at omsætte det organiske materiale, som tørven var blevet opbygget af gennem århundreder. Hele denne proces blev accelereret, fordi ploven fik lov at vende rundt på Amtsvandinspektør Kristian Tylvad havde ansvaret for de utilstrækkelige diger langs Gudenåen. Han havde været ansat hos Hedeselskabet 1922-28, og sad som repræsentant for Dansk Ingeniørforening i Statens Landvindingsudvalg fra 1940 og helt frem til 1966. Karrieren afsluttede han som tilsynsførende for Landbrugsministeriet ved det store Skjern Å-projekt. Billedet er fra 1965. Foto: Hedeselskabet. 2 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

For Randers by har naturprojektet betydet en stor gevinst, da man har fået et rekreativt område med masser af vild natur, der strækker sig næsten ind til centrum. Foto: Lars Magaard. tørvelagene. Ved udgangen af det 20. århundrede var dyrkningssikkerheden for længst gået fløjten i de inddigede fjordenge. Ny natur i de gamle enge Det genskabte vådområde har været undervejs siden 1997. Århus Amt pegede dengang på Vorup Enge som et egnet område for et vandmiljøplan-projekt, dels fordi engene havde sat sig så meget, at de kun kunne dyrkes med stort besvær og ringe udbytte, dels fordi den stærkt belastede Gudenå og Randers Fjord kunne slippe af med lidt af landbrugets forurening, hvis engene blev oversvømmet. Som en bonus ville man også få skabt en attraktiv naturlokalitet meget tæt på centrum i Randers by, og placeringen tæt ved udstillingscenteret Randers Regnskov har klart bidraget til at øge besøgstallet. Prisen var anslået til ca. 7 mio. kr., men den holdt dog ikke. Det endelige regnskab kom til at lyde på mere end det dobbelte. Forhandlingerne med lodsejerne og udformningen af projektet tog sin tid, men i september 2003 kunne man sende gravemaskinerne ind i området. Buske, træer og læhegn skulle fjernes, kanaler og grøfter kastes til, mens kolonihaverne mod syd skulle afskærmes med et dige. Stianlægget rundt om det meste af arealet nåede man også at gøre klar, før det 50 år Kommunen er begejstret»gudenåen og naturen omkring den har altid haft en stor betydning for befolkningen i Randers. I de første tider levede man af naturen i form af jagt og fiskeri. Beboere i Randers har altid kunne gå ned til åen for at fange en skalle, hvis føden var knap. Senere udnyttede man de frodige enge til afgræsning og høslet. For endelig at sætte store arealer under ploven i 1900-tallet. I dag er det de rekreative værdier langs Gudenåen, der har den største betydning for borgerne i Randers-området. Derfor er det også dejligt, at vi kan forene miljøhensyn i form af vandmiljøplan II vådområderne i Gudenådalen med det rekreative og det naturbeskyttende. Vorup Enge er det første naturgenopretningsprojekt, som er blevet gennemført i Gudenådalen mellem Randers og Langå. Og man kan sige, det er en stor succes. Her kan vi fra Randers midtby gå direkte ud i et fantastisk naturområde med et gamle dige ud mod Gudenåen blev gravet igennem på flere steder i februar 2004. Vandet strømmede straks ind, og på ingen tid var der skabt en sø. Det gennemgravede dige lå tilbage som en stribe små øer ude i åen. Allerede første forår væltede det ind med fugle. Svaner, gæs, ænder, vadefugle og mange andre grupper invaderede den nyskabte natur. Før 2004 havde der ynglet 19 forskellige arter, men i dag er antallet vokset til mere end 30. Også før 2004 var der registeret 87 forskellige fuglearter i området, nu er antallet mere end fordoblet. Især svaner, gæs, ænder og vadefugle har fundet et fristed i det nye vådområde. Af mere sjældne arter kan nævnes drosselrørsanger, hvidvinget terne, silkehejre og sølvhejre. Kun en enkelt fugleart fik det for vådt og forsvandt helt efter 2004. Det var agerhønen. Handelsskolelærer Mogens Nyholm er medlem af Det Radikale Venstre. spændende fugleliv, fugletårne og græssende dyr. Der er ingen tvivl om, at Vorup Enge har været et løft for Gudenådalen både naturmæssigt og rekreativt for befolkningen«. Dette uddrag af forordet til den fine bog»fuglene i Vorup Enge«fra 2008 understreger den kommunale begejstring for det nye natursted i kanten af byen. Ordene er skrevet af den kommunalpolitiske udvalgsformand for Miljø og Teknik, Mogens Nyholm. Bogen fortæller områdets historie og fokuserer derefter på fuglene. Fem lokale fuglekikkere har gennem ugentlige tællinger i tre år dokumenteret den positive fremgang, og deres resultater lægges frem i letforståelig form. Desuden diskuteres det, hvad der skal til for at skabe biodiversitet, når der genoprettes natur, og forfatterne bringer deres anbefalinger. 80 sider. Stort format og mange farveillustrationer. Flere af de billeder, der illustrerer denne artikel, er udlånt fra bogen, som kan downloades gratis fra www.randers.dk Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 3

Motorvejen delte engene Som ældre kort viser, omfattede Vorup Enge oprindeligt også en god bid af engene vest for motorvejen samt et større vandfyldt vådområde, der blev benævnt Bredningen. Motorvejen blev indviet i 1971 som en 9,5 kilometer lang omfartsvej vest for Randers. Anlægget førtes gennem Vorup Enge, som effektivt blev adskilt i to områder. Også Bredningen blev stærkt påvirket af byggeriet, da vejen førtes tværs gennem vådområdet, der forinden måtte tørlægges. Som det tydeligt ses på kortene i sammenligning med 2008-ortografiet, var Bredningen et sø- og vådområde af mindst samme størrelsesorden som det nyskabte Vorup Enge-område. I dag er der blot en lille rest våd rørskov tilbage. På nordsiden af Gudenåen blev Hornbæk Enge delt af motorvejsbyggeriet i 1971. Tilbage i 1959 var disse arealer også blevet inddiget og pumpet tørre til landbrugsformål. I dag er de udlagt som et vådområdeprojekt på 113 hektar enge på en strækning over tre kilometer, som er opkøbt på begge sider af motorvejen af Aage V. Jensen Naturfond. I 2008 begyndte en retablering af området. Vest for motorvejen høvles der af digets højde, og der graves regulære huller i diget, så Gudenåens vande kan oversvømme de tidligere pumpetørlagte arealer. Øst for motorvejen føres der rørledninger gennem diget, så åvandet også her kan trænge ind på engene. Hensigten er at skabe en permanent sø, men med stærkt vekslende størrelse. Det bliver vandstanden i Gudenåen, der kommer til at bestemme vandmængden i det nye vådområde, som med sin bynære beliggenhed vil blive et stort rekreativt plus for borgerne i Randers. Det forventes, at de oversvømmede Hornbæk Enge vil reducere landbrugsforureningen af Gudenåen med helt op til 33 tons kvælstof om året. Projektet forventes afsluttet i 2010. Friluftsrådet har godkendt Randers Fjord som del af projektet Danske Naturparker - området er blandt otte udvalgte over hele landet, der skal bane Etableringen af naturprojektet Vorup Enge har skabt en forstærket interesse for byggegrunde ned til området. vejen for en ny mærkningsordning af danske naturparker. KILDER Forfatterens besøg på lokaliteten, 25. april 2007 og 17. April 2010. Hansen, Kjeld: Det tabte land. Gads Forlag 2008. Maagaard, Lars (red.): Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen. Dansk Ornitologisk Forening og Randers Kommune 2008. Statens Landvindingsudvalg, j.nr. 966. Rigsarkivet. Masser af skoleklasser bruger i dag Vorup Enge i undervisningen. To fugletårne, et i øst med adgang fra Randers Regnskov (billedet), og et i vest med adgang fra rastepladsen ved motorvej E45, giver et godt overblik over den lavvandede engsø. Fra et stisystem mellem de to udsigtstårne kan man se nærmere på eng- og vandfugle, samtidig med at man får lidt motion. Foto: Lars Magaard. 4 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Vorup Engsø bringer naturen helt ind i Randers by

Fuglelivet i dag Med tilladelse fra Dansk Ornitologisk Forening bringes her et uddrag af DOF-basen, der rummer et meget stort antal fugleobservationer fra alle betydningsfulde fuglelokaliteter i landet. Ønskes der en detaljeret og aktuel status for fuglelivet i Vorup Enge/Vorup Engsø, så brug dette link: www.dofbasen.dk Herunder ses en oversigt over de 190 fuglearter, som er registreret fra Vorup Enge/Vorup Engsø, pr. 15. marts 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Lille Lappedykker (233/1235) Stor Skallesluger (160/851) Sortklire (67/222) Bjergvipstjert (13/13) Toppet Lappedykker (228/538) Hvepsevåge (5/5) Rødben (100/313) Hvid Vipstjert (115/609) Gråstrubet Lappedykker Sorthalset Lappedykker (5/5) (6/11) Skarv (386/19620) Rørdrum (9/9) Silkehejre (3/3) Sølvhejre (3/3) Fiskehejre (316/1134) Hvid Stork (9/15) Knopsvane (430/5418) Sortsvane (16/16) Sangsvane (103/916) Sædgås, Tajgasædgås (1/55) Kortnæbbet Gås (2/2) Blisgås (1/1) Grågås (330/7071) Canadagås (287/4994) Bramgås (3/19) Knortegås, Mørkbuget (3/5) Nilgås (13/16) Gravand (219/1301) Moskusand (2/2) Pibeand (341/27811) Knarand (271/1313) Krikand (486/189023) Gråand (394/83252) Spidsand (133/519) Atlingand (43/103) Skeand (266/2636) Taffeland (84/388) Troldand (306/5579) Bjergand (4/16) Ederfugl (2/7) Sortand (2/4) Hvinand (262/1290) Lille Skallesluger (1/1) Toppet Skallesluger (9/43) Rød Glente (10/12) Havørn (25/31) Rørhøg (307/520) Blå Kærhøg (42/44) Duehøg (4/4) Spurvehøg (92/94) Musvåge (348/650) Fjeldvåge (10/10) Fiskeørn (38/40) Tårnfalk (132/168) Dværgfalk (3/3) Lærkefalk (1/1) Vandrefalk (40/41) Fasan (18/27) Vandrikse (109/164) Grønbenet Rørhøne (59/111) Blishøne (332/42107) Strandskade (112/216) Klyde (6/8) Lille Præstekrave (164/477) Stor Præstekrave (34/111) Hjejle (48/3311) Strandhjejle (4/7) Vibe (405/51703) Islandsk Ryle (3/5) Dværgryle (11/33) Temmincksryle (28/303) Krumnæbbet Ryle (12/25) Almindelig Ryle (37/166) Brushane (148/2211) Enkeltbekkasin (4/8) Dobbeltbekkasin (317/16296) Skovsneppe (4/4) Stor Kobbersneppe (5/6) Stor Kobbersneppe, Islandsk (9/12) Lille Kobbersneppe (2/24) Småspove (4/12) Storspove (7/40) Hvidklire (202/1976) Svaleklire (132/449) Tinksmed (135/2761) Mudderklire (135/716) Stenvender (2/3) Dværgmåge (25/37) Hættemåge (230/29697) Stormmåge (201/31541) Sildemåge (24/34) Sildemåge, Nordsøsildemåge (2/3) Sølvmåge (172/5107) Svartbag (192/1110) Splitterne (3/10) Fjordterne (238/1066) Havterne (1/1) Dværgterne (11/24) Sortterne (19/28) Hvidvinget Terne (19/19) Klippedue/Tamdue (3/17) Ringdue (108/4960) Tyrkerdue (14/29) Gøg (58/84) Skovhornugle (10/11) Mosehornugle (1/1) Natravn (1/1) Mursejler (174/17271) Isfugl (186/237) Stor Flagspætte (48/53) Sanglærke (84/429) Digesvale (140/67682) Landsvale (192/46622) Bysvale (89/3346) Skovpiber (10/16) Engpiber (104/1110) Bjergpiber (7/8) Gul Vipstjert (32/110) Gul Vipstjert, Almindelig (4/14) Silkehale (9/130) Gærdesmutte (96/245) Jernspurv (61/122) Rødhals (28/46) Nattergal (44/67) Husrødstjert (1/1) Rødstjert (1/1) Bynkefugl (8/12) Stenpikker (18/26) Solsort (42/167) Sjagger (91/3019) Sangdrossel (25/29) Vindrossel (25/176) Misteldrossel (1/2) Græshoppesanger (41/54) Savisanger (9/9) Sivsanger (63/86) Kærsanger (34/97) Rørsanger (98/331) Drosselrørsanger (2/2) Gulbug (7/8) Gærdesanger (37/49) Tornsanger (60/314) Havesanger (29/56) Munk (54/104) Skovsanger (2/2) Gransanger (110/235) Løvsanger (75/160) Fuglekonge (6/15) Grå Fluesnapper (3/6) Broget Fluesnapper (3/3) Skægmejse (149/912) Halemejse (17/137) Halemejse, Nordlig (1/2) Halemejse, Sydlig (1/6) Sumpmejse (9/15) Topmejse (6/6) Sortmejse (1/2) Fuglelivet i dag Kjeld Hansen DET TABTE LAND midtjylland 5

Blåmejse (41/146) Husskade (108/1227) Skovspurv (13/597) Lille Gråsisken (4/6) Musvit (41/169) Nøddekrige (1/1) Bogfinke (37/319) Lille Korsnæb (5/56) Spætmejse (8/9) Allike (54/1517) Kvækerfinke (10/15) Dompap (29/67) Træløber (1/1) Råge (54/1807) Grønirisk (32/259) Kernebider (5/5) Pungmejse (19/25) Sortkrage (4/4) Stillits (65/356) Snespurv (2/4) Rødrygget Tornskade (1/1) Stor Tornskade (1/1) Skovskade (15/23) Gråkrage (125/2626) Ravn (12/20) Stær (156/36362) Gråspurv (8/46) Grønsisken (39/678) Tornirisk (30/73) Bjergirisk (3/35) Stor Gråsisken (3/59) Gulspurv (34/112) Rørspurv (157/1069) Herunder ses en oversigt over de 14 andre dyr og insekter, som er registreret fra Vorup Enge/Vorup Engsø, pr. 15. marts 2010. I parentes ses antallet af observationer og individer i alt. Citronsommerfugl (1/1) Engrandøje (1/3) Ræv (15/18) Flagermus sp. (2/7) Dagpåfugleøje (1/2) Damflagermus (1/2) Mink (1/1) Snog (1/1) Admiral (2/2) Hare (5/8) Odder (4/4) Nældens Takvinge (3/22) Mosegris (1/1) Rådyr (1/2) Plantelivet i Vorup Enge TBU 13a/17: Vorup og Kristrup 1. Kristrup. Mellem Randers rensningsanlæg og Randers Fjord (omr. 13a/2) ligger flere, græssede enge præget af høj fugtighed. Her vokser Liden Andemad, Mose-Bunke, Dunet Dueurt, Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Kryb-Hvene, Fløjlsgræs, Eng-Kabbeleje, Sump-Kællingetand, Smalbladet Mærke, Dynd-Padderok, Grå-Pil, Øret Pil, Vand-Pileurt, Kær- Ranunkel, Glanskapslet Siv, Vejbred-Skeblad, Manna-Sødgræs, Kær-Tidsel, Vand-Brandbæger, Tigger-Ranunkel, Knæbøjet Rævehale og Fliget Brøndsel. Herfra er tillige angivet Butblomstret Siv(o) og Dynd-Skræppe(o). De omgivende, tørrere områder er intensivt dyrkede. Lokalitetskode: 1. Kristrup: + V-E III r. 2. Vorup: Herfra kendes Giftig Kronvikke, Hjertebladet Karse, Rundbladet Mynte, Rubus allegheniensis, Rubus horridus og Rubus radula. Kilder: se Wind 1990. 6 DET TABTE LAND midtjylland Kjeld Hansen Plantelivet i Vorup Enge