Bramming kirkegårde Sct. Ansgar Kirkegård En vejledning ved valg af gravsted
Hvilke tanker gør man sig om valg af gravsted? Nogle har selv valgt deres gravsted, men hvis det ikke er sket. Står de efterladte overfor en vigtig beslutning, når gravstedet skal vælges. En beslutning, der kan række frem i tiden og måske skal tilpasses flere generationer. I de senere år er det blevet mere almindeligt at tale åbent om begravelsesformer, det vil sige begravelse eller ligbrænding og valg af begravelsesplads. Normalt foregår begravelse/bisættelse fra Kirken, men det kan også foregå fra Kapellet, hvis man ønsker det.
Erhvervelse af gravsted. Aftaler om besigtigelse og vejledning i valg af gravsted træffes ved henvendelse på kirkegårdskontoret. Ved erhvervelse af et gravsted udstedes et gravstedsbrev, hvoraf det fremgår, hvem der har brugsretten til det pågældende gravsted. Et gravsted (med en eller flere pladser) erhverves for en fredningsperiode. Fredningsperioden er for kistegrav 25 år og for en urnegrav 10 år. Ved begravelse i et allerede erhvervet gravsted, skal fredningsperioden forlænges efter begravelsen/ bisættelsen. Vedligeholdelse. Alle gravsteder skal vedligeholdes. Det påhviler indehaveren af gravstedsbrevet at sørge for vedligeholdelse af gravstedet. Gravsteder med helt eller delvis græs vedligeholdes af kirkegårdens personale, denne obligatorisk vedligehold betales ved køb af gravstedet. Andre gravsteder vedligeholdes: -af de pårørende selv -eller af kirkegårdens personale, mod betaling Det sidste kan ske på to måder: -vedligeholdelsen sker efter regning for et år af gangen, eller -man indbetaler et beløb en gang for alle for at få gravstedet vedligeholdt i fredningstiden.(legataftale). Der opfordres til at benytte vor affaldsbeholdere, der er 2 typer; organisk affald (bl.a. blade, planter og blomster), og andet (b.la. plastik og papir).
Efter begravelsen/bisættelsen. Efter den kirkelige handling lægger kirkegårdens personale kranse og buketter fra kirken/kapellet ud på gravstedet. Ca. 10-20 dage senere fjerner kirkegårdens personale efter vurdering- de visne buketter og kranse. Kransebånd destrueres herefter hvis der ikke gives anden besked til kirkegårdens personale. Umiddelbart herefter plantes sommerblomster på graven. I vinterhalvåret grandækkes graven. Gravstedet anlægges. Efter et passende tidsrum skal gravstedet anlægges. Kirkegårdens personale kan, hvis de pårørende ønsker det, påtage sig denne opgave, når gravstenen er opstillet. De pårørende kan også vælge selv at anlægge gravstedet. Anlæggelse af gravstedet skal ske iht. Kirkegårdsvedtægten, som indeholder regler for bl.a. gravstenens størrelse, beplantning, belægning, udsmykning m.m. Bemærk: På Bramming kirkegårde må kun bruges kirkegårdens eget grus. Kirkegårdens personale står altid til rådighed med vejledning.
Forskellige former for gravsteder. På Sct. Ansgar kirkegård kan der vælges mellem urne- og kistebegravelse. Urnegravsteder I nærheden af gravsted/vandhanen er opsat plastvaser til brug på gravstedet. Urnegravsted med lige opretstående gravsten, højere end bredde, og bunddække samt græs. Obligatorisk vedligeholdelse. Afd. 2 Afd.5 P Urnegravsteder, der henlægger i græs. Obligatorisk vedligeholdelse.
Afd. 5 A Urnegravsted med skrå opretstående gravsten, gravstedet kan beplantes efter ønske, dog maks 80 cm`s højde, eller pålægges grus. Kan vedligeholdelse af gravstedsejeren. Afd. 6 A Urnegravsted med skrå opretstående gravsten, gravstedet kan beplantes efter ønske, dog maks 80 cm`s højde, eller pålægges grus. Kan vedligeholdelse af gravstedsejeren.
Afd.6 P (Fælles/anonymt). Gravplads i græsplæne, der må ikke beplantes eller opsættes mindemærker på gravstedet. Blomster og kranse skal placeres ved den fælles mindesten. Kistegravsteder Kistegravplads, hvor gravstedsejer selv kan vælge gravsten og beplantning, skal dog være opmærksom på kirkegårdens vedtægter, bl.a. at der kun må bruges kirkegårdens eget grus ved anlæg. Traditionelle gravsteder
Klyngegravsteder, afd. 4 T. Kistegravsteder, udlagt som dobbelte gravsteder, i træernes skygge. Obligatorisk vedligeholdelse. Parrallelgravsteder, afd. 4 A N Kistegravsted. Øverste ¼ af gravpladsen er omkranset af hæk og adskilt fra med en kant, resten henligger i græs. Anlæg og beplantning skal udføres af kirkegården efter regning. Obligatorisk vedligeholdelse.
Plænegravsted med plade/sten, afd. 4 P Kistegravsted, der henligger i græs. Der må ikke plantes på gravstedet. Obligatorisk vedligeholdelse. Plænegravsted uden plade/sten, afd. 1 L (Fælles/anonymt). Der må ikke plantes, opsættes mindemærke eller sættes vaser på gravstedet, men der henvises til den nærliggende fælles mindesten, hvor der kan placeres blomster og kranse. Obligatorisk vedligeholdelse.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse på kirkegårdens kontor: Kirkegårdskontoret Nørregade 52 A Bramming Tlf. 75 17 32 23 E-mail: Kirkegaarden @Brammingsogn.dk
maj 2017/pn