Velkommen i LEGOLAND Billund



Relaterede dokumenter
INDHOLD PRESSE KIT. Historien om LEGOLAND... 3 Nyhed i 2014, Ghost - The Haunted House Forlystelserne... 6

Information Til handicappede og Vis hensyn-berettigede gæster

Velkommen. pressekit 2013

NYHED I 2012 POLAR LAND

Velkommen i LEGOLAND Billund

Kort om LEGOLAND. Legoland indgang Miniland DUPLO Land

PRESSEMATERIALE 2010

På de vedlagte programplakater kan du læse mere om, hvad der foregår på dagen i henholdsvis LEGOLAND og Tivoli.

PRESSEMATERIALE HIT Entertainment Limited and Keith Chapman. All rights reserved HIT Entertainment Limited.

Indholdsfortegnelse. Fakta LEGO Koncernen Fakta LEGOLAND Fakta Merlin Biografi Nick Varney

Camping der passer... Horsens City Camping ved skov og strand. Beliggenheden. Beliggenheden der passer! Pladsen. Pladsen der passer! Shopping.

arkitektur seværdigheder Burj Khalifa Dubai Fountain Burj Al Arab Aquaventure Waterpark Emirates Towers Dolphin Bay

Refborg Hotel Billund

Familieferie i Orlando, Florida

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Unik central beliggenhed

Sælvigbugtens Camping Samsø. Hytter, værelser og camping

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

Velkommen til Copenhagen GO Hotel.

Postillion Hotel Amersfoort Veluwemeer

På de vedlagte programplakater kan du læse mere om, hvad der foregår på dagen i henholdsvis LEGOLAND og Tivoli.

INDTAG LEGOLAND SAMMEN MED FAMILIER MED KRÆFTRAMTE BØRN FREDAG DEN 1. APRIL 2011 KL Læs mere herom på de følgende sider

495,- Kongeborgen. julefrokost på. Drikkevarer. Det traditionelle julebord. Pris pr. person VI MØDES PÅ HOTEL LEGOLAND KL

Oceaner af klasse og stil

Velkommen til Ballumhus!

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Mattip tema om Rutsjebaner

Spørgeskema anvendt i problembehandlingen

Velkommen til Hotel Odense, som ligger lige ved siden af Odense Congress Center!

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Unik. central. beliggenhed

De Bonte Wever Assen.

Nordøen i autocamper. Kontakt os. 16 dage. Ring

BØRN OG BØRNEBØRN GRATIS Pr. døgn: mindst 2 voksne m/strøm 2 overnatninger Se vores geder, swimmingpoolen er gratis.

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

UNDERVISERARK / FACIT

Egon Hotel Hamburg City

STORE. Jul Begivenheder. Nyheder. Kampagner. LEGO.COM/STORES

Fra 2014 Er børn under 12 år gratis på Camping Hele året. Kun: hjemmeboende børn og børnebørn.

Information Til dig med særlige behov

VELKOMMEN TIL HOTEL STRANDPARKEN

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

FORÅRSTUR TIL HOLLAND APRIL 2016

Floridas forlystelsesparker og strande

Inspiration Rejsemål: Mauritius

New York og Oahu, Hawaii

CWT MEETINGS & EVENTS

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

BESØG ELECTROLUX HOME CENTER FØR DU KØBER HVIDEVARER

Rocky Mountains til fods

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Udlandsrejse. Hardsyssel Efterskole. med. Rom. Playitas. Ardéche. Skitur

Oplev universitetsbyen Lund og dens spændende historie. Good Morning Hotel Lund. Hotellet tilbyder

Mattip tema om Læsø. Tilhørende kopi: 5 gode råd til faglig læsning Omregning af hastighed. Du skal lære om: Kan ikke Kan næsten Kan

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

Dekoration. Ballonkunstneren, Thomas Nissen

FLYER | 219 Vejle - Jelling - Givskud - Legoland - Randbøldal | HOP-ON HOP-OFF BUS | Sommerplan K19 | Sydtrafik | VEJLE KOMMUNE

Rollespil til museer

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

H.C. ANDERSEN FESTIVALS

Kig materialet igennem og bliv inspireret til, hvilke elementer jeres næste Open by Night, Markedsdag eller Festuge skal indeholde.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

SOMMERPROGRAM 2019 FOR DAGENE 15.juli til 26.juli.

Oceaner af klasse og stil

Braunschweig maj 2003

VELKOMMEN TIL BEST WESTERN HOTEL JENS BAGGESEN

DEN ULTIMATIVE GUIDEBOG SKREVET AF JULIA MARCH

På de vedlagte programplakater kan du læse mere om, hvad der foregår på dagen i henholdsvis LEGOLAND og Tivoli.

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

Hotel Bursztynowy Palac

Sammen med byens blomsterudsmykninger vil vores samarbejdspartner give værdi samt inspiration til Blomsterfestivalens mange tusinde gæster.

Dans Film. Teater Design

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Postillion Hotel Dordrecht

Dag 7 Island d. 8/8-2016

Årets bedste. Firmatur. Nyhed. Drageskibet

Velkommen til Comwell Kolding!

H.C. ANDERSEN FESTIVALS

Aalborg Airport Hotel

Seniorjobberen. 30 juni Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 6

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Best Western Nordic Hotel Lübecker Hof Nyd 4-stjernede omgivelser ved den populære hansestad Lübeck

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

Tematiseret Oplevelsesudvikling inspireret af H.C. Andersen aka. Oplevelsesmaskinen

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

SVENDBORG JULI 4. AUGUST. Christiansminde

PROGRAM Forår Januar - Februar Marts - April Maj - Juni

DET AKTIVE MØDESTED. Møder og kurser Konferencer Messer og udstillinger Generalforsamlinger

OPLEVELSER I UNIKKE OMGIVELSER FIRMAEVENTS EGESKOV DET LEVENDE SLOT PÅ FYN

Årets bedste. Firmatur. Få en hel dags sjove oplevelser sammen. med 10 n forlystelse

PANORAMA OVER AALBORG

Udflugter fra Hurghada

Klubnyt efterår 2014.

Miami og New York. Miami og New York. Turen kort USA

HØJTSTÅENDE SOL, UFORGLEMMELIGE OPLEVELSER OG DANSK REJSELEDER PÅ KRYDSTOGT TIL EKSOTISKE CARIBISKE DESTINATIONER

Aktiv i østlige Canada

Postillion Hotel Haren-Groningen

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Transkript:

Velkommen i LEGOLAND Billund 2015 Presse kit I dette pressekit kan du finde informationer om LEGOLAND og ikke mindst et tip eller to til en spændende vinkel. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte PR- & presseafdelingen på Tlf. +45 7950 1819. På vores hjemmeside LEGOLAND.dk/presse kan du finde de nyeste pressemeddelelser og billedmateriale.

2015 Presse kit Indhold Historien om LEGOLAND............................. 3 Nyhed i 2015: LEGO Star Wars TM X-wing Starfighter....... 5 Ghost - The Haunted House........................... 6 Forlystelserne........................................ 7 Events.............................................. 18 Restauranter og butikker............................. 20 LEGOLAND som arbejdsplads........................ 22 Hotel LEGOLAND................................... 23 LEGOLAND Holiday Village........................... 24 LEGOLAND Billund Resort........................... 25 LEGOLAND i hele verden........................... 26 Fun facts om LEGOLAND............................ 27 Alle veje fører til LEGOLAND......................... 28

Historien Historien om LEGOLAND LEGOLAND er Danmarks største turistattraktion uden for København. Siden begyndelsen i 1968 har LEGOLAND indbudt til sjove og hyggelige oplevelser for hele familien med udgangspunkt i børn i alderen 2-12 år. LEGOLAND parkens succes er bygget af mere end 60 millioner LEGO klodser, og det uløselige bånd til LEGO Gruppen er med til at give forlystelsesparkens gæster en unik oplevelse af leg, fantasi, kreativitet og læring. Ideen til LEGOLAND opstod i starten af 1960 erne. LEGO produktet var begyndt at gå sin sejrsgang over hele verden, og folk strømmede til Billund for at få et førstehåndsindtryk af den nye danske eksportsucces. På dette tidspunkt havde fabrikken cirka 20.000 gæster om året, som blandt andet kiggede fascineret på den lille udstilling af LEGO modeller, der var blevet fremstillet for at vise, hvad kombinationen af LEGO klodser og fantasi kan føre til. Ejer af LEGO Gruppen, Godtfred Kirk Christiansen, så potentialet i de mange besøgende og begyndte at lege med tanken om at lave en park, som både kunne være et legeland for børn og en permanent udstilling af LEGO modeller. Godtfred Kirk Christiansen samlede en gruppe af designere og projektmagere, der skulle realisere idéen, og det første møde blev holdt i september 1963. Overvældende besøgstal Der skulle dog gå næsten fem år, før LEGOLAND slog dørene op første gang, og i løbet af den periode havde projektet fået vokseværk. I første omgang var det meningen, at der skulle ansættes et ældre ægtepar til at billettere og sælge kaffe, men da parken åbnede, var der 50 medarbejdere. På samme måde voksede den første skitse pludselig til femdobbelt størrelse. Parken åbnede den 7. juni 1968 dørene til 38.000 m 2 med små huse, landskaber, hejsende kraner og sejlende skibe af LEGO klodser. LEGO modellerne i Miniland var omkranset af en række forlystelser, blandt andet et lille tog og en indianerlejr. Der var budgetteret med 200.000 gæster den første sæson, hvilket mange anså for urealistisk højt. Der kom 625.000. 3

Historien Leg og læring er grundstenen Siden 1968 er LEGOLAND blevet fornyet og forbedret adskillige gange, og særligt siden 2000 er der kommet mange nye forlystelser til. Linjen tilbage til de første tanker er dog bevaret, og parkens fundament er stadig den særlige kombination af leg og læring med LEGO klodsen i centrum. Mange af forlystelserne fra det første år lever også i bedste velgående. Hjertet i LEGOLAND er stadig det Miniland, som startede det hele, og børnene kan fortsat få deres første kørekort i Trafikskolen, præcis som de kunne det første år. I LEGOREDO Town kan man ofte høre forældrene fortælle deres børn, at de selv som små sad på skødet af Høvding Langøre for at blive indlemmet i, hvad der efterhånden må være en af verdens største indianerstammer. En del af Merlin Entertainments LEGOLAND var fra begyndelsen i 1968 ejet af familien Kirk Christiansen, som også står bag LEGO Gruppen. I 2005 blev både parken i Billund og de øvrige LEGOLAND parker solgt til Merlin Entertainments, og de blev således del af en hastigt voksende familie af familieforlystelsesparker. Merlin Entertainments er blandt andre ejet af LEGO Holding/KIRKBI, så på den måde er LEGOLAND stadig i familien Kirk Christiansens hænder. Siden begyndelsen i 1968 har mere end 50 millioner børn og voksne besøgt LEGOLAND i Billund. Netop genkendelsens glæde spiller en væsentligt rolle i LEGOLAND, og tallene taler sit tydelige sprog. 80 procent af LEGOLAND parkens gæster har nemlig besøgt forlystelsesparken før. 4

NYHED 2015 Verdens største LEGO model NYHED 2015 VERDENS STØRSTE LEGO MODEL! En LEGO Star Wars TM oplevelse ud over det sædvanlige Årets nyhed i LEGOLAND i 2015 - verdens største LEGO model - er landet fra en fjern fjern galakse og tager pusten fra selv de mest inkarnerede LEGO fans. Luke Skywalkers LEGO X-wing Starfighter er bygget af mere end 5,3 millioner LEGO klodser, har et vingefang på 13 meter og er tre meter høj. Ikonisk Star Wars model Har man blot en smule Star Wars blod i årerne, ved man, at LEGO X-wing Starfighteren ikke er en hvilken som helst model. Det er nemlig en tro kopi af lige præcis dén X-wing Starfighter, Luke Skywalker brugte til at destruere Dødsstjernen i den oprindelige Star Wars trilogi. X-wing Starfighteren vil man desuden kunne opleve i aktion, når den helt nye Star Wars film har premiere i december 2015. 360 graders view Årets nyhed er landet i den store hangar i Polar Land. Når man træder ind i mørket, træder man samtidig ind i et intergalaktisk univers med en dramatisk lyd- og lyssætning. Her kan man hilse på Yoda, Princess Leia, R2-D2 og skurken over dem alle, Darth Vader, og mange flere af de kendte karakterer fra Star Wars filmene naturligvis bygget af LEGO klodser. Gæsterne kan bevæge sig hele vejen rundt om den spektakulære model og nærstudere de mange detaljer og ikke mindst få et sug i maven, når de rødglødende jetmotorer begynder at summe og gøre klar til take-off. Ny LEGO Star Wars butik 2015 kommer i den grad til at stå i Star Wars universets tegn i LEGOLAND. Når forlystelsesparken åbner dørene til den kommende sæson, kan gæsterne ikke alene opleve verdens største LEGO model. Parken slår også dørene op til en LEGO Star Wars butik, der huser det komplette sortiment af både LEGO Star Wars æsker og merchandise. Desuden kan gæsterne genopleve de mange scener fra Star Wars filmene i parkens Miniland område. Fakta om LEGO Star Wars TM X-wing Starfighter modeludstillingen Størrelsesforhold: 1:1 Mål: 13 meter lang, 13 meter bred og 3 meter høj Vægt: 20 tons Bygget af 5,3 millioner LEGO klodser 32 modelbyggere har arbejdet i 17.000 timer, eller hvad der svarer til 10 års arbejde for én designer, for at færdiggøre modellen Området prydes desuden af en række 150 cm høje LEGO byggede figurer, der afspejler både ikoniske personligheder og scener fra LEGO Star Wars universet For at få plads til X-wing Starfighteren, har man måtte fjerne seks af de i alt 12 robotarme, der udgør forlystelsen, Ice Pilots School, der også har hjemme i den store hangar Som afslutning på den gennemførte Star Wars oplevelse bliver man taget med på en nostalgisk rejse gennem samtlige LEGO Star Wars samlesæt, der nogensinde er produceret: fra de første LEGO æsker lanceret tilbage i 1999 til dem, man kan finde på hylderne i dag. Fun fact Du kan se X-wing Starfighteren i størrelsesforhold 1:20 i Miniland, hvor den svæver majestætisk over en af de i alt 6 scener fra både Star Wars filmene og Star Wars The Clone Wars. 5

En skræmmende sjov og interaktiv LEGO oplevelse Årets nyhed i LEGOLAND i 2014 var det hjemsøgte guldgraverpalæ Ghost The Haunted House et 800 m 2 stort spøgelseshus, der byder på en nervepirrende sjov og interaktiv LEGO oplevelse. Ghost er et nyt element i den efterhånden historiske del af LEGOLAND, LEGOREDO Town, der løfter spøgelseshusoplevelsen til et nyt og nervepirrende niveau. Interaktiv LEGO oplevelse Turen gennem Ghost The Haunted House er en livagtig LEGO oplevelse, hvor man kan skyde med laser efter små, blå LEGO spøgelser og hilse på husets skræmmende og skøre beboere, der består af 149 specialdesignede LEGO modeller, som gemmer sig rundt omkring på husets to etager. Inde i huset mærker man med det samme uhyggen, men også detaljerne på husets ydre afslører, at man skal tage sig i agt: Farverne på de træbeklædte ydermure er mørke, flere vinduer er banket til med store brædder og flagermus popper op på husets facade. Tagryggen tårner sig 15 meter op over jordens overflade og giver i sig selv et sug i maven. Forhekset spejllabyrint og 8 meter fald Undervejs bliver store som små lokket gennem en forhekset spejllabyrint, hvor man helt mister fornemmelsen for, hvor man er. Det helt store adrenalin-kick får man dog i husets kælder, hvor den skøre professor holder til. Inden man får set sig om, er man en del af professorens hæsblæsende svæveeksperiment. I to store droptårne løftes man otte meter op i luften for til sidst at styrte mod jorden. Historien bag det hjemsøgte guldgraverpalæ Det forlyder, at der, for mange hundrede år siden i en lille by kaldt LEGOREDO Town, boede en vaskeægte ver. Old Pete hed han. Old Pete var ikke som guldgravere guldgraer flest. Han fandt nemlig verdens største guldklump, og for den købte han et stort palæ: Ghost The Haunted House. Den dag i dag er det kun Petes skelet, der er tilbage, men rygterne siger, at der bor en skør professor i kælderen af det forladte guldgraverpalæ, som udfører skrupskøre eksperimenter i husets kælder. Om rygterne taler sandt, finder man kun ud af ved at vove sig ind i det hjemsøgte spøgelseshus. LEGO modeller Huset rummer 149 specialdesignede LEGO modeller Der er brugt 238.135 LEGO klodser til at bygge modellerne Der er 28 forskellige, 80 cm høje LEGO minifriends figurer i forlystelsen LEGO minifriends figurerne er bygget af 176.540 LEGO klodser Det har taget 9 LEGO designere 4.400 timer at bygge alle modellerne Fakta om Ghost - The Haunted House Størrelse: 800 m 2 fordelt på 2 etager Højeste punkt: 15 meter 9 LEGO scener med interaktive elementer Forlystelsen indeholder to drop-tårne med 8 meter fald og en 50 m 2 stor spejllabyrint Højdekrav: Man skal være 110 cm for at prøve Ghost. Børn mellem 110-130 cm skal ledsages af en voksen Ghost - The Haunted House 6

Polar Land Polar Land Største investering i parkens historie I 2012 var den helt store nyhed i LEGOLAND Polar Land. Det arktisk-inspirerede område består af fritfaldsrutsjebanen, Polar X-plorer, et stort pingvinanlæg, restauranten Polar Pizza & Pasta samt en butik. Med en pris på 75 mio. kroner er det den største investering i parkens historie. Fem meter frit fald Turen gennem bjerget kulminerer, når det 16 personers snescooter-tog pludselig falder fem meter gennem luften, hvorefter det kører videre på skinnerne. Gæsterne oplever undervejs på den 498 meter lange tur en G-påvirkning på op til 4,2 G og en tophastighed på 65 km/t. Polarforhold til pingvinerne Polar Land rummer et stort pingvinanlæg med 18 pingviner. Pingvinerne er af arten Gentoo, også kaldet æselpingviner på grund af deres karakteristiske æsellyd. De første pingviner, der kom til LEGOLAND i 2012, er født og opvokset i Edinburgh Zoo, og deres nye hjem, Penguin Bay, er udviklet i samarbejde med biologerne i Atlantis by SEA LIFE. Anlægget er designet til pingvinernes naturlige adfærd, hvilket blandt andet betyder, at temperatur og lysforhold følger den naturlige cyklus ved Antarktis. Pingvinerne har et landområde på 80 m 2, og et vandområde på 70 m 2 med 180.000 liter saltvand, et specielt område til redebygning og klipper at klatre på. Polar X-plorer: Areal: 3.400 m 2 Topfarten: 65 km/t Turens længde: 111 sekunder Maksimal G-påvirkning: 4,2 G Gæsten kører ind i bjerget i 10 meters højde Bjerget er 16,5 meter højt Toget falder 5 meter lodret ned Man skal være mindst 120 cm høj for at prøve rutsjebanen. Det svarer til en alder på cirka seks år Fra amfiscenen kan gæsterne se pingvinerne blive fodret At pingvinerne trives, hersker der ikke nogen tvivl om. I både 2013 og 2014 er der kommet nye pingvinunger til verden i Penguin Bay. Gentoo pingvinen Yngler på de subantarktiske øer syd for Sydamerika og på Antarktis Spiser krill og andre krebsdyr, fisk, blæksprutter og zooplankton Lægger to æg per kuld og ruger på dem i 33 dage Bliver cirka 75 cm høje og vejer 6 kg. Fun fact Der bliver dagligt produceret et ton sne og is til anlægget, fordi pingviner trives med at færdes på isen og lege med sneen. 7

Miniland Miniland Miniland er hjertet i LEGOLAND og det første, der møder gæsterne. Det var her, det hele begyndte i 1968 med husene i Lilleby, og siden er der skudt mange flere LEGO modeller op rundt om de første huse. Alverdens hovedstæder, berømte bygninger, småbyer og interessante miljøer sætter rammen om miniverdenen, som rummer autentiske modeller fra Danmark, Tyskland, Norge, Sverige, Finland, Skotland, Holland, England, USA og Japan. Fiktionens verden har dog også sin plads i Miniland. Star Wars modellerne blev indviet i 2011, og gæsterne kan se en scene fra hver af de seks film samt fra den animerede serie Star Wars The Clone Wars. Miniland er lavet i skalaforhold mellem 1:20 og 1:40, og alle modellerne er designet af modeldesignere fra LEGOLAND. Mange områder er interaktive, så gæsterne ved hjælp af joystick eller knapper kan styre, hvad der sker i LEGO verdenen. 8

Lille land stor verden I Miniland er der modeller fra mange dele af verden, som giver gæsterne mulighed for at opleve genkendelsens glæde ved at se velkendte bygninger eller landskaber bygget i LEGO klodser. Har du fundet modellerne fra dit hjemland eller din egn? Miniland Helt særlige Minilændere Kigger man rigtig godt efter, kan man rundt omkring i Miniland finde nogle helt specielle MINILÆNDERE. I forbindelse med særlige events har flere personer fra virkelighedens verden nemlig placeret sig selv i en miniature version i parken. Blandt andet kan man finde Caroline Wozniacki i Billund Lufthavn og Far til fire familien på et stort sejlskib i Nyhavn. Skuespillerne Jeremy Bulloch og Jake Lloyd måske bedre kendt som Star Wars TM figurerne Boba Fett og Anakin Skywalker har placeret sig selv i parkens Star Wars TM Miniland område. Disse områder kan du opleve i Miniland Star Wars TM LEGO Friends Tyrol Tyskland Los Angeles Amalienborg Nyhavn Københavns Havn Amaliehaven Märchenstrasse Holland Billund Lufthavn Møgeltønder Fredensborg Slot Lille By Kronborg Slot Ribe Skagen Vesterhavet Energien i Danmark & Esbjerg Rosenborg Slot Norge Sverige Kennedy Space Center Skotland Fakta om Miniland Der er brugt mere end 20 millioner LEGO klodser i Miniland. De små tog, biler og fly i Miniland kører sammenlagt mere end 117.000 km om året. Det svarer til næsten tre ture rundt om Jorden ved Ækvator De 32 små skibe i Miniland tilbagelægger tilsammen ca. 12.000 sømil om året. Det svarer til en sejltur fra København til Australien I efteråret lægger gartnerafdelingen 60-80.000 blomsterløg. Desuden udplantes hvert år cirka 25.000 sommerblomster 9

Nye biler i 2014 De originale trafikskolebiler fra 1968 blev i 2014 erstattet af 30 sprit nye modeller alle sammen produceret i LEGOLAND. SEAT Trafikskole Det første kørekort SEAT Trafikskole ligger ved Miniland og har siden 1968 været en af de mest populære aktiviteter i LEGOLAND. Der er blevet udstedt flere millioner LEGOLAND kørekort i trafikskolen, hvor børnene får en kort undervisning i færdselsreglerne og derefter stiger ind i deres egen el-bil, så de kan prøve færdighederne af i trafikken på samme måde som mange af deres forældre har gjort. Trafi kskolen er et af de mest klassiske udtryk for LEGOLAND parkens leg og lær-filosofi. LEGO Tog LEGO Toget har siden åbningen i 1968 kørt millioner af gæster rundt på sin ikoniske rute omkring den oprindelige del af LEGOLAND. Når damplokomotivet ankommer til den store perron ved Miniland, kan gæsterne stige ombord og nyde en hyggelig tur for hele familien, hvor man får en helt ny vinkel på LEGO landskaber fra både nær og fjern. Ruten går omkring Miniland, forbi SEAT Trafikskolen og undervejs får passagererne en lille introduktion til områderne. 10

LEGO Friends indtager LEGOLAND LEGO Friends LEGO Friends området i LEGOLAND er et nyt og interaktivt univers, der er bygget op omkring de fem veninder Emma, Mia, Stephanie, Olivia og Andreas færden i den fiktive by, Heartlake City. Det er første gang nogensinde, at byen, der er omdrejningspunktet for LEGO Friends serien, er bygget og udstillet i en LEGOLAND park. Det har været en rigtig sjov udfordring for modelbyggerne i LEGOLAND at bygge en by, der ikke findes i virkeligheden modsat Amalienborg, Nyhavn og mange af de andre modeller i Miniland. Modelbyggerne har fundet inspiration i de eksisterende LEGO Friends modeller, men mange af bygningerne er videreudviklet og designet ud fra fri fantasi. Ned til mindste detalje Ved første øjekast er det de lyserøde og lilla farver, der fanger blikket ved den nye LEGO Friends udstilling. Men kigger man nærmere på det farverige univers, vil man opleve, at der i den grad er kræset for detaljerne. På den gyldne sandstrand slikker pigerne sol, spiser is og bygger sandslotte. Strandtaskerne er pakket, og surfboardet venter på en tur i det turkise vand. I den ene af byens tre skyskrabere kan man se en LEGO Friends film - optaget i filmstudiet på bygningens underetage. Og i naboskyskraberen kan pigerne shoppe amok i et modehus på flere etager. Ekstra lag på oplevelsen Der er rig mulighed for at fordybe sig i det kulørte landskab. Ud over de mange tusinde små detaljer og animationer, byder LEGO Friends universet også på en masse interaktivitet. Hver af de fem piger har eksempelvis et særligt kendetegn, og for at finde det skal man løse en opgave. Det være sig at stoppe det boblende vand eller ved at sætte fut i en karrusel. Om LEGO Friends i LEGOLAND LEGO Friends er en del af Miniland LEGOLAND Billund er den første park til at udstille Heartlake City Alle LEGO modellerne er designet og bygget i LEGOLAND Billund i tæt samarbejde med LEGO Det har taget 4 modeldesignere 2.050 timer at bygge alle modellerne Udstillingen består af 14 animationer hvoraf de 6 er interaktive Der er brugt 220.000 klodser til at bygge modellerne Udstillingen rummer en fotovæg, hvor gæsterne kan lade sig fotografere sammen med de fem piger, der er bygget i menneskestørrelse. 11

Piratland Piratland I Piratland møder gæsterne Kaptajn Roger og hans vilde sørøvere, der første gang kastede anker i LEGOLAND i 1990. Piratland er inspireret af en LEGO pirat-serie, som allerede i 1970 erne var meget populær. I 2008 blev området ændret, da det udendørs vandland Pirate Lagoon blev etableret. Lagunen rummer blandt andet familieforlystelsen Pirate Splash Battle, hvor man skal skyde med vandstråler og undgå selv at blive våd, samt Pirate Water Falls, hvor børnene kan boltre sig i brusende vandfald og et væld af interaktive legeaktiviteter. Pirate Waterfalls er kun åben, når temperaturen er over 15 grader. Kunsten at skabe wauw-oplevelser For at få succes som forlystelsespark er det vigtigt at give gæsterne nogle wauw-oplevelser. Altså oplevelser, som giver gæsterne mere end det, de på forhånd havde forventet. Det kan ske igennem spektakulære forlystelser, men det kan i lige så høj grad ske gennem LEGOLAND medarbejdernes leg med børnene. En sjov fægtekamp med Kaptajn Roger eller én af hans sørøvere kan gøre at oplevelsen går fra at være god til fantastisk. Derfor bliver alle LEGOLAND parkens medarbejdere trænet i at lege med børnene. Fakta om Piratland Pirate Lagoon er 8000 m 2 og blev bygget i 2008 Vandet i lagunen behandles som i et svømmebad Hver time filtreres 468.000 liter vand. Piratland rummer 119 LEGO modeller fra piraternes verden Det største piratskib i Pirate Water Falls er 12 meter højt med tre master af op til syv meters højde. Den store tønde rummer 1.000 liter vand. Der løber 250.000 liter vand gennem det store vandfald hver time Water Falls åbner, når temperaturen runder 15 grader 12

Fakta om KNIGHTS KINGDOM Kongeborgen er lavet af 160 tons knust granit, 150 tons kampesten til dekorering og 2000 lastbilfulde jord til at skabe landskabet omkring den. Borgen har et etageareal på 1.200 m 2. Der er brugt 1.130.000 LEGO klodser til at bygge modellerne i området. Dragen kører 1,3 millioner ture om året. Vikings River Splash kostede 25 millioner kroner i 2006. Hvert sekund løber 4.000 liter vand gennem kanalerne. KNIGHTS KINGDOM TM KNIGHTS KINGDOM KNIGHTS KINGDOM er området omkring den store kongeborg - en kæmpestor middelalderfæstning i ægte eventyrstil, som blev opført i 1997. Borgen var på det tidspunkt LEGOLAND parkens største enkeltinvestering med en pris på 45 millioner kroner. Den primære attraktion er rutsjebanen Dragen, som er blandt de mest populære forlystelser i LEGOLAND. I 2006 blev vandrutsjebanen Vikings River Splash desuden indviet. Dragen Olli Når gæsterne besøger LEGOLAND, vil de ikke kunne undgå at møde parkens faste beboere, en række forskellige figurer, der hver dag glæder sig til at tale og lege med de besøgende familier. En af dem er dragen Olli, der ofte følges med Prinsessen rundt i parken. Nogle vil måske undre sig over, hvorfor der bor en drage i LEGOLAND, men det er der en helt naturlig forklaring på. Bag hver figur er en lille fortælling om, hvordan de er havnet i LEGOLAND, og Olli er ingen undtagelse. Det siges nemlig, at Prinsessen en dag fandt et lille, grønt og rødt æg, da hun var ude og hilse på børnene, der besøgte LEGOLAND. Hun gemte det på kongeborgen, og da det nogle måneder senere klækkede, kom der en lille drage ud, som hun kaldte Olli. Fun fact Hvert år opføres der over 500 artistshows fra Miniborgen i LEGOLAND, hvor de elegante ukrainske artister optræder med imponerende styrke og adræthed. Mange af artisterne har været med på holdet siden showenes begyndelse for mere end 15 år siden og vender således tilbage til Billund for at falde i vandet til stor fornøjelse for børn og voksne hver sommer. 13

Den ultimative forlystelse TEMPLET er på mange måder den ultimative forlystelse i LEGOLAND, fordi den kombinerer flere forskellige oplevelsesaspekter. Det unikke LEGO univers, en sjov forlystelse og interaktivitet, som gør, at gæsterne sammen skaber deres helt egen oplevelse, hver gang de prøver forlystelsen. Adventure Land Adventure Land Adventure Land byder på centralamerikansk stemning og ægyptisk mystik. I området finder man blandt andet rutsjebanen X-treme Racers, som når en tophastighed på 60 km/t på vej ned ad den stejle bakke. I TEMPLET kan gæsterne konkurrere i at skyde til måls under køreturen mellem mumier og skjulte skatte. Fakta om Adventure Land TEMPLET dækker et areal på 1500 m 2 Der er flyttet 400 tons jord for at bygge Adventure Land Bygningen er ca. 1.000 m 2 Facaden er 8 meter høj og 43 meter bred 31 specialdesignede biler med to lysskydere og joystick til styring af bilen I hver jeep er der plads til 2-3 personer Banen er 108 meter lang og indeholder 11 scener Banen indeholder 120 interaktive målskiver, 20 animerede figurer, 4D effekter (varmestråling, lugt og vandbomber) og en masse lys- og lydeffekter TEMPLET har en kapacitet på 1.200 gæster i timen. I 2014 prøvede knap 2 millioner gæster TEMPLET X-treme Racers kører op i 16 meters højde Der er 16 vandscootere i Jungle Racers Fun fact På et tidspunkt undrede LEGOLAND parkens tekniske afdeling sig over, at håndtagene på de 11 interaktive vandbombere ved Jungle Racers blev slidt op så hurtigt. De monterede derfor en tæller, som registrerede, hvor mange gange håndtaget blev trykket i bund af ivrige børn i løbet af en dag. Tallet var 10.000. Det svarer i runde tal til, at håndtagene trykkes ned hvert tredje sekund i løbet af dagen. 14

Voksne legebørn Falck Fire Brigade er et godt eksempel på, hvordan forlystelserne i LEGOLAND aktiverer hele familien. Ikke så sjældent vil man se to familier dyste mod hinanden, som gjaldt det liv eller død. Falck Fire Brigade DUPLO Land Falck Fire Brigade På brandstationen i LEGOLAND kan børnene udleve drømmen om at blive brandmand i en sjov forlystelse, hvor familien konkurrerer sammen mod andre familier om at være det hurtigste og mest effektive brandhold. Brandbilen skal manuelt pumpes frem til det brændende hus, hvor flammerne skal slukkes ved, at man pumper en bestemt mængde vand ud så hurtigt som muligt. Når branden er slukket, skal brandbilen hurtigt køres tilbage på plads. DUPLO Land DUPLO Land er et farvestrålende legeland, hvor parkens mindste gæster kan gå på opdagelse i et univers, de kender fra DUPLO serien blot forstørret 15 gange. Det 500 m 2 store område er bygget op omkring tryghed, kvalitet og sikkerhed. For eksempel er belægningen på jorden lavet af en tyk gummimåtte. Tæt på DUPLO Land ligger Babycare Centeret, hvor gæsterne finder alle fornødenheder til babyer. 15

Imagination Zone Imagination Zone 4D film for alle sanser I LEGO Studios kan familien få en filmoplevelse med nye dimensioner. Salen er udstyret med avanceret teknologi, som sikrer en billed- og lydoplevelse i topkvalitet kombineret med lysanlæg, røgmaskiner og andre 4D-effekter. Fakta om LEGO Studios Der er brugt 25 kilometer kabler og ledninger i LEGO Studios Lydanlægget har en udgangseffekt på 32.000 watt normalt er et par tusind nok til at spille en sal op til musikarrangementer Der vises forskellige 4D film, blandt andet LEGO Chima, LEGO Racers og Clutch Powers Atlantis by SEA LIFE Atlantis by SEA LIFE er LEGOLAND parkens undersøiske LEGO verden. I det store ocean-akvarium kan gæsterne se et væld af revhajer, rokker og farvestrålende tropiske fisk svømme rundt blandt LEGO ubåde, dykkere og skibsvrag. Turen gennem akvariet er bygget op som en rejse frem mod det forsvundne Atlantis. Fakta om Atlantis by SEA LIFE Atlantis blev etableret i LEGOLAND i 2007. Akvariet er blevet så stor en succes, at det siden er blevet indført i alle andre LEGOLAND parker verden over Pris: 20 millioner kroner Atlantis er 1000 m 2 og rummer i alt 600.000 liter vand Der er brugt 20 tons salt til at fremstille de mange liter kunstigt saltvand Der er i alt 1.200 tropiske fisk i akvariet. Den største er en nursehaj på 2,5 meter og næsten 100 kg. Der er brugt 230.000 LEGO klodser til modellerne i akvariet Fiskene bruger LEGO modellerne i vandet til camouflage, sådan at gule fisk gemmer sig ved de gule modeller osv. Akvariet er skabt i samarbejde med SEA LIFE, som er Merlin Entertainments akvarieparker og verdens største akvariekæde Fun fact LEGOLAND er et af de få steder i verden, hvor det er lykkedes at få søheste til at yngle i fangenskab. LEGOLAND leverer søheste til akvarier over hele Europa, og succesen skyldes blandt andet at havbiologerne i LEGOLAND selv bruger tid på at producere særligt foder til de små søheste. 16

31 sæsoner med Langøre Høvding Langøre er blandt LEGOLAND parkens mest populære karakterer. Faktisk er det den samme mand, der på 31. sæson laver snobrød sammen med børnene og optager dem i sin LEGOLAND stamme. Han er dog ikke den eneste veteran i LEGOREDO Town. For eksempel har countrybandet RattleSnakes spillet i LEGOREDO Town i 27 år. LEGOREDO Town Westernbyen LEGOREDO Town er et af de helt klassiske LEGOLAND områder. Allerede ved åbningen i 1968 var der en indianerboplads, og efter en inspirationstur i USA i starten af 1970 erne blev LEGOLAND udvidet med en hel westernby i 1973. Blandt områdets mest populære aktiviteter er LEGOLDMINE, hvor gæsterne kan vaske guld og få det smeltet om til en guldmønt i en rød snor. Guldvaskeriet er lige så populært i dag, som da børnenes forældre selv var små og vaskede guld i LEGOLAND. Hvert år trykkes cirka 70.000 guldmønter. Fakta om LEGOREDO Town Ghost - The Haunted House er en del af LEGOREDO Med sine 1,4 millioner LEGO klodser er den legendariske indianerhøvding, Sitting Bull, den største enkeltfigur i LEGOLAND Billund. Men i 2015 må han se sig slået af verdens største LEGO model, LEGO Star Wars X-wing Starfighter, der er bygget af 5,3 millioner LEGO klodser Sitting Bull kom i Guiness Rekordbog i 1986 som verdens største LEGO figur Kanalen i LEGO Canoe er 255 meter lang Hver af de 17 kanoer kan medbringe 4 voksne eller 6 børn Der er 19 heste i hestekarrusellen Western Ride LEGOLAND Billund er den eneste LEGOLAND park i verden, der har et westernområde LEGOREDO Town Fun fact Da LEGOLAND åbnede, indgik parkens leder, Arnold Boutrup, en aftale med en hesteejer, som gerne ville indføre ponyridning i parken. En del af aftalen blev, at hesteejeren skulle betale lønnen til parkens indianer. Aftalen holdt kun en sæson, da det ikke var rentabelt for hesteejeren. Boutrup gik i tænkeboks og fik en idé, der skulle generere de nødvendige penge til at bevare både ponyer og indianer. Ideen var at sælge et pandebånd med en indianerfjer som souvenir. Den farvestrålende souvenir blev en øjeblikkelig succes og er siden blevet et ikon for LEGOLAND og solgt i over en million eksemplarer. Nye præsidenter De fire præsidenter, der tilsammen udgør Mount Rushmore, kunne sidste år fejre deres 40 års jubilæum i parken nu i en ny og mere deltaljeret udgave. De gamle hoveder tilbage fra 70 erne er blevet erstattet af fire nye. Størrelsen er den samme, men designet er fremstillet efter de absolut nyeste metoder. Der er brugt 414.000 klodser, og det har taget modeldesignerne 2.100 timer at bygge de fire præsidenthoveder. 17

Events Events i LEGOLAND Events med folkelig appel I højsæsonen er der masser af skuespillere, artister og musikere på arbejde i LEGOLAND for at give gæsterne en oplevelsesrig dag. Derudover bestræber LEGOLAND sig på at give gæsterne ekstraordinære events i løbet af sæsonen. En anderledes firmafest LEGOLAND er åben for firmaarrangementer, hvor virksomheder kan leje sig ind og give medarbejderne en anderledes oplevelse. Man kan for eksempel spise ved langborde på Kongeborgen, med udsigt til pingvinerne i Polar Land eller sammen med fiskene i Atlantis. Fællesnævneren er den brede folkelige appel og at alle events planlægges og afvikles i børnehøjde. Bogstavelig talt. Eksempelvis er der et særligt børneområde foran scenen til mange af koncerterne, hvor man kun kan komme ind, hvis man ikke er højere end 150 cm. 18

ts en Ev Eventprogram D N Events i LEGOLA hele sæsonen! Forrygende events I samarbejde med SEAT Hr. Skæg ille Onkel Reje fredag O Friends 20. + 21. juni Ferrari dag 29. august Halloween 10. - 18. okt. trademarks of the LEGO Falck dag 30. maj LEGO Friends event 6. + 7. juni LFL TM s LEGO Star Wars Day lm Ltd. Forbehold for Mandag - Oplev X Factor finalister LEGO Group. & Lucasfi Ramasjang Mysteriet Kør Smukt i LEGOLAND 25. + 26. april Vild med Vind 11. april Group. 2009, 2015 The Store NØRD Vinderen af MGP 2015 ND Ramasjang dag i LEGOLA 9. maj prisændringer og trykfej l. Kalles Danmarks Tou r Motor M Ramasjang Mysteriet 19. september Lille Nørd 26. september Brick and Knob LEGO, the LEGO logo, the Sigurds Bjørnetrio 5. september Hr. Skæg 12. september configurations, the Minifigu re and LEGOLAND are September shows en Air LEGOLAND Familie Op ko15n.cauegurstt Burhan G Djämes Braun er så stjern Oplev og P 2015 fra MG Fri ed adgang mas. Sæsonp nd! bå Book arm antal* et Begræns Rasmus Seebach du booke et Air koncertområdet skal *For at få adgang til Open LEGOLAND.dk. Bookingen åbner for d på den 1. gratis koncertarmbån - og for øvrige gæster 2015 maj 6. den re Sæsonpasholde d. t antal koncertarmbån juni. Der er et begrænse Christopher ts med Sæsonpas Fri adgang til alle even på LEGOLAND.dk nts Læs mere og se alle eve 19

Restauranter Restauranter Mad til alle ganer For mange gæster er en hyggelig dag i LEGOLAND forbundet med at spise lidt af det, man ikke giver sig selv lov til i hverdagen. Det er vigtigt for LEGOLAND, at gæsterne har mulighed for at træffe deres egne valg, og derfor serveres både burgere, salater og alsidige buffeter i parken. Mange gæster ønsker ikke at vente for længe på deres mad, da de hellere vil bruge tiden på at lege i parken, derfor lægger LEGOLAND vægt på at tilbyde alsidig mad i god kvalitet, som kan serveres hurtigt. Til de gæster, der ønsker at prioritere maden lidt højere, har LEGOLAND også en række tilbud til gourmet-ganerne i parkens restauranter. LEGOLAND har igennem flere år arbejdet bevidst på at tilbyde sine gæster sunde valgmuligheder, når de skal spise. Derfor er det muligt at vælge salat ved alle salgsstederne, ligesom der er frugt og grønt i alle børnemenuer. Børnemenuerne fås i øvrigt med mælk og vand som standard, mens sodavand er tilkøb. Kun 41 procent vælger sodavanden. De seks restauranter i LEGOLAND er: Knight's Restaurant på Kongeborgen Saloon i LEGOREDO Town Polar Pizza & Pasta i Polar Land Italian Pizza & Pasta i Miniland Family Buffet i Miniland Grill House i LEGOREDO Town Fakta om Mad & Drikke Med 600 ansatte i sæsonen er Mad & Drikke den største afdeling i LEGOLAND Der er i alt 37 salgssteder i LEGOLAND LEGOLAND kører en meget striks egenkontrol, som sikrer, at parkens fødevaresikkerhed er helt i top 34 af parkens 37 salgssteder har Elite smileys. De resterende 3 hører ikke under Elite smileyordningen, men har til gengæld alle glade smileys Fun facts LEGOLAND har fået specialudviklet sin egen burgerbolle til Burger House med 40 procent fuldkorn. Bollen lever op til både Fuldkorn- og Nøglehulsmærket Antallet af solgte pommes frites på en sæson i Burger House vil måle hele 202 km, hvis de lægges i forlængelse af hinanden I scream sælger ca. 155.000 kugler is på en sæson 20