PERU OG BOLIVIA TURPROGRAM 20 DAGE



Relaterede dokumenter
Peru & Bolivia Turprogram 20

Peru Rundrejse 14 dage

Machu Picchu til Galapagos 15 dage

Peru med La Paz, Bolivia 15 Dage

Luksusrejse i Peru 10 dage

Peru Højdepunkter 14 dage

Machu Picchu til Galapagos 15 Dage

PERU RUNDREJSE 17 DAGE

Salkantay til Machu Picchu Trekking 5 Dage

Rejseplan og tilbud Gældende i 4 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

PERU RUNDREJSE MED INKASTIEN 19 DAGE

Rundrejse i Peru med Amazonas Regnskov

Peru Højdepunkter 14

Peru & Bolivia. 16 dage

Rejser til Peru. Vi arrangerer rejser for mindre selskaber på personer. Ring for at høre nærmere

Rejser til Peru. Tilsagn om deltagelse inden den , herefter skal der indbetales et depositum på 50 % af turens pris.

Choquequirao til Machu Picchu Trekking 9 Dage

Klassisk rundrejse til Peru 15 Dage

Peru og Bolivia tur 16

Detaljeret rejseprogram for: 29 november - 1 december, Cuso & Machu Picchu Tur

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

TAMBOPATA KULTUR & NATUR PROGRAM 4D/3N

Detaljeret rejseprogram for: Ranum Efterskole Januar, Peru Rejse

Rejseplan og tilbud Gældende i 10 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

INKARIGETS MANGFOLDIGHEDER

UYUNI SALTØRKEN OG ATACAMA

I Inkaernes fodspor Spændende rundrejse til Peru med Jesper Thomas Machu Pichu, Titicaca søen, Den Hellige Dal mm

Den Store Rundrejse i Sydamerika, 24 dage

PERU PERUS STORE KLASSIKERE REJSER MED DANSK REJSELEDER

TAMBOPATA JUNGLE TUR PROGRAM 3D/2N

Detaljeret rejseprogram for: Familien Larsen. 26 december - 30 december, Cuso & Machu Picchu Tur

kærlighedens frekvens Githa og Lars Muhl spirituelt Sundt, farverigt og velsmagende. - finder styrke i spiritualitet. XXX XXXXX

Peru Rundrejse med inkatrek

Peru Klassiske Rundrejse 17 Dage

NORDPERU RUNDREJSE 17 DAGE

Peruviansk & Boliviansk

KAMCHATKA Det uberørte naturparadis ved Stillehavskysten

Peru-rejse med Christian Frimodt-Møller

Peruviansk & Boliviansk Højlandskultur i Inkaernes Vugge

Rocky Mountains til fods

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Wonca Africa Regional Conference ACCRA / 6.-9.maj 2015

Safari og badeferie i Kenya

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Peru Rundrejse & Amazonas Regnskov 16 Dage

machu picchu 20 / 17 dage. 28. marts / 13. april 2015 Tag på en eksklusiv rejse med rejsebogsforfatter og peru-ekspert Hans Erik Rasmussen

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

ØHOP PÅ FALKLANDSØERNE

Perurejse med Nazca, Inkatrek og Amazonas Regnskov 20 Dage.

Peru Inkaernes kultur & Amazonas

Forår og midnatssol i Grønland

10 Dages Luksusrejse i Peru

8 dages cykelferie i Cuba

Aktiv i østlige Canada

Luksusferie på Zanzibar

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

Skræddersyet rejseprogram - Galapagos

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Rejse til det vilde natur i det østligste Rusland Kamchatka, Sakhalin og Kurilerne 23 dage

LEV LOKALT PÅ TAQUILE

Arkæologisk ekspedition til Altay/Sydsibirien

Turplan. Aclass - Heritage Discovery 2 dage 1 nat. Dag 1. Dag 2

Peru Inkaernes kultur & Amazonas

Machu Picchu og Amazonas Regnskov 17

Peru Inkaernes kultur & Amazonas Lima - Ica - Arequipa Colca Canyon Titicaca Cusco Den Hellige Dal - Machu Picchu- Puerto Maldonado - Amazonas

Singapore og oplevelser i Cairns, Queensland

Cook Islands' Paradis

Det bedste af Kenya og Tanzania

SPAR 25% på opholdet, hvis du rejser i 2017 og senest en måned efter bestilling. Kenya bag facaden

INKARIGETS MANGFOLDIGHEDER

Maraton i Tórshavn 4.648,- 4 dage. Ring

Nyd livet uden stress og jag på eksotiske Zanzibars enestående strande beskyttet af de farverige koralrev, men...

Rejseplan og tilbud Gældende i 4 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

Dette er uden tvivl en fantastisk smuk rejse med naturen i fokus. Andre rejser til Færøerne og Island

Machu Picchu til Galapagos 16 dage

Peru. Toppen af Peru Rundrejse med dansk rejseleder

Vandreferie Rundt om Mont Blanc

San Francisco og Hawaii

Kili Kenya Safari ,- 8 dage. Ring

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Rocky Mountains på hesteryg Rocky Mountains til fods. BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

Skiekspedition på indlandsisen

4-6 DAGE. DAGLIG AFGANG ÅRET RUNDT PÅSKEØEN BLANDT STENSTATUER I STILLEHAVET AFREJSE FRA SANTIAGO DE CHILE

Peru Grande. 19 dages unik rundrejse i Peru med dansk rejseleder. Kulturel oplevelsesrejse med

Flodkrydstogt på Donau - med fly

Bridgeferie i Colombia marts 2019

Stockholm - Storby og skærgård

Rocky Mountains på hesteryg

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi og hovedstaden Bangkok - 4 udflugter. 15 dages grupperejse med dansk rejseleder

Island i efterårsfarver - læserrejse med Ældre Sagen

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Peru-rejse. 14. oktober 2018 med Christian Frimodt-Møller (opdateret 10/6-2018)

Ved foden af Andes 16 dages kulturrejse til Peru og Bolivia

Tanzanias nordlige højdepunkter

Rejseplan MC tur Det ukendte Spanien, Maj 2013.

Rejseplan og tilbud Gældende i 4 dage fra dato for produktion af rejseplan og tilbud

Skræddersyet rejseprogram Ecuador & Galapagos øerne

Transkript:

PERU OG BOLIVIA TURPROGRAM 20 DAGE Peru og Bolivia udgør tilsammen kernen af den vibrerende og moderne Andeskulturs centrum, hvorfra Sydamerikas storslåede præcolumbianske kultur opstod. Den sidste og mest kendte af disse kulturer; Inkakulturen, mistede kontrol over området efter den monumentale konflikt med de første europæere, der satte deres ben på Sydamerikansk jord; nemlig de spanske erobrere under ledelse af Francisco Pizarro. På trods af en konflikt, der varede flere årtier, lever inkakulturen og sproget (quechua) stadig. Det fascinerende og venlige folk er uden tvivl et af højdepunkterne på ethvert eventyr i Sydamerika. Machete Tours rejse Peru og Bolivia favner en stor variation af de to landes højdepunkter inden for natur, landskaber og historiske perler. Lige fra det fantastiske sted Machu Picchu, som iflg. UNESCO er et stykke af verdens kulturarv og for nylig stemt ind som et af verdens nye 7 vidundere til den endeløse hvide udstrækning af Salar de Uyuni; verdens højest beliggende og største saltørken. I kommer til at flyve over fantastiske billeder af dyr ved Nazca, som er hugget ind i ørkenen i en fjern fortid. Endvidere vil I komme til at nyde skønheden og stilheden, når I sejler i Titicacasøen. I vil besøge Ballestas-øerne, som er hjem for legesyge søløver og pingviner samt gå rundt i de koloniale gader i Cusco og Sucre. Machete Tours har en fantastisk rejseplan, som er fuld af varietet af eventyrlige oplevelser i 20 dage det er virkelig en ekspedition, som vækker og beriger sanserne! 1 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage Dag 1 - Lima Ved ankomst til Limas internationale lufthavn bliver i mødt af en repræsentant fra Machete Tours og kørt til jeres hotel, som ligger ca. 40 minutters køretur fra lifthavnen i hovedstadens område Miraflores. Repræsentanten vil besvare eventuelle spørgsmål vedrørende jeres nye omgivelser samt give detaljer for jeres rejseplan. Miraflores er et behageligt område, som er let at finde rundt i, og der er masser af gode restauranter, barer og faciliteter. Fra shoppingcenteret Larcomar er der en fantastisk udsigt over Stillehavet og Limas vilde kystlinje. Eftermiddagen/aftenen er fri til at slappe af eller gå rundt i området, hvis man har lyst. Dag 2 - Lima til Nazca. I bliver hentet tidligt fra jeres hotel, og vi begynder vores rejse mod syd i komfortable turistbusser. Efter omkring tre timers kørsel gennem det golde kystområde ved Atacamaørkenen kommer vi til halvøen Paracas; en lille oase af havliv ud for Perus kystlinje. Vi forlader busserne og tager ud på det ubeboede marinereservat Islas de Ballestas. Øerne har en grov kystlinje af stejle klipper og stenformationer, som er et ideelt sted for ålekrager, inkaterner, pelikaner og mange andre søfuglearter at bygge rede. Tæt på de store bølger og kraftige strømme er der hundredvis af nysgerrige søløver, som laver deres larmende hjem tæt på det sprøjtende vand. På en heldig dag kan man måske endda spotte delfiner, som svømmer rundt lige uden for kysten. Den enorme Nazca-lignende figur Candelabra er hugget ind i bjergsiden og ses tydeligt fra havet. Vi kommer tilbage på land efter vores spændende ekskursion, og vi fortsætter...

med vores busser, som har ventet på os, til byen Nazca, hvor vi tilbringer natten på et hotel. (M) Dag 3 - Nazca til Arequipa. I bliver hentet tidligt om morgenen og kørt til Nazcas lokale lufthavn, hvor vi flyver over de fascinerende Nazca-linjer; skikkelser hugget ind i ørkenen hundreder af år før inkakulturens udvikling. Det er betagende oplevelse at flyve over skikkelserne; men det er helt usynligt fra jorden. Vi flyver over enorme billeder af en edderkop, en abe, fugle og et træ nogle af disse billeder er over 100 meter brede; en størrelse, der vidner om deres store men stadig mystiske betydning. Efter at være kommet ned fra flyveturen besøger vi Chauchillaruinerne; et begravelsessted for mumier, som er endnu ældre end Nazca-udhugningerne. Denne aften skal vi med en luksusbus med sæder, der kan lægges tilbage og underholdning i form af film og videre mod den smukke kolonialby Arequipa. (M) Dag 4 Arequipa. Vi rejser fra ørkenen til Perus køligere højland og får morgenmad i bussen, før vi ankommer til den smukke by Arequipa, som ligger ved foden af den enorme kegleformede vulkan El Misti, som rejser sig 5822 meter op i luften. El Misti er ved siden af den endnu højere Chachani på 6057 m sammen vil disse tinder udgøre en fantastisk baggrund for enhver by! Efter at være kommet til vores hotel og have fået endnu en omgang morgenmad samt lidt tid til afslapning tager vi om eftermiddagen ud på en guidet tur i byen. Vi fokuserer især på Santa Catalina-klosteret et kæmpe kompleks af gårde, værelser og gyder, som var lukket for offentligheden frem til 1970 erne. Vi besøger også det fantastiske udkigspunkt Yanahuara en udsigt, som giver det fulde billede af Arequipa med El Mistis enorme tinde i baggrunden. (M) Dag 5 - Arequipa til Cusco. Vi bliver kørt til Arequipa lufthavn og tager den korte flyvetur til Cusco; den tidligere hovedstad i inkaimperiet, som er lige så imponerende som Arequipa for sin koloniale arv, og som nu har en livlig, multikulturel atmosfære. Morgenen er fri til at slappe af og udforske Cusco på egen hånd. Kl. 14.00 vil en lokal guide komme og mødes med jer på hotellet for at tage jer med på en guidet tur i og omkring Cusco. Turen går forbi byens mest imponerende monumenter, som sættes i kontekst til de ødelæggende begivenheder, der fandt sted i det 16. århundrede, da to af verdens mægtige kulturer kolliderede. Vi besøger katedralen Santo Domingo, Koricancha og det storslåede Soltempel fra inkatiden, hvor noget af det fineste inka-murværk findes; præcist udskårne sten, der passer så perfekt, at der ikke var brug for mørtel. Vi fortsætter til det ceremonielle center, Sacsayhuamán, som ligger smukt over Cusco med udsigt over dalen. Størrelsen på Sacsayhuamán er ekstremt imponerende; kæmpe store vægge bygget af individuelt udskårne sten, hvoraf den største vejer mere end 125 tons. Quechua-festivalen Inti Raymi foregår inden for disse mure hvert år i juni; en virkelig fabelagtig demonstrering af den oprindelige kultur og helt sikkert værd at se! Vi tager fra Sacsayhuamán og besøger... 2 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage

derefter de velbevarede inka-steder Quenco, Puka Pukará og templet Tambo Machay. Efter en tur på 4 ½ til 5 timer kommer vi tilbage til vores hotel. Aftenen er fri. (M) Dag 6 - Cusco til Aguas Calientes. I dag tager vi på tur i inkaernes Hellige Dal. Vi forlader Cusco med bus og krydser bakkerne, som skiller Cusco fra dette fascinerende centrum for quechua-kulturen. Egnen her er landlig, og lokale landmænd lever stort set, som de har gjort i århundreder. Lige efter at være taget fra Cusco, kommer de fantastiske tinder Urubamba-bjergområdet til syne med taggede gletsjertinder, der rejser sig et godt stykke over 5000 meter. Disse bjerge betragtedes og betragtes stadig som Apus (guder) for de lokale. Vi besøger markedsbyen Pisac, hvor der også ligger et imponerende inkafort. Efter frokost fortsætter vi til Ollantaytambo; endnu en charmerende landsby i hjertet af dalen. Inkaterrasserne over byen var sted for et historisk slag under Manco Incas berømte opstand mod de spanske styrker. Vi står på toget i Ollantaytambo og følger Urubamba-floden ud af Den Hellige Dal og ind i den snoede slange af frodige skove og kløfter. Her i dette lidt varmere klima, som også er meget mere fugtigt, ankommer vi til byen Aguas Calientes. Langt over os på kanten af et kæmpestort skovklædt bjerg ligger de magiske ruiner Machu Picchu; en enorm inkaby, som blev opdaget af arkæologen Hiram Bingham for 100 år siden. (M) Dag 7 - Machu Picchu til Cusco. Vi starter tidligt med en 25 minutters tur over Aguas Calientes til det virkelig fantastiske citadel Machu Picchu et sted, som skræver over en bjergtop mere end 2300 meter over havets overflade og er omgivet af tågeskovsdækkede tinder og fantastisk udsigt hele vejen rundt. Dette sted var uopdaget, indtil Yale-professor og opdagelsesrejsende Hiram Bingham tilfældigt fandt det på en arkæologisk ekspedition. Siden da er formålet med dette sted forblevet et mysterium. Efter en guidet tur på stedet har I tid til at gå rundt på egen hånd, og hvis I føler, at der er energi til det, så er der mulighed for at bestige Huayna Picchu, som er det karakteristiske bjerg over Machu Picchu. Vi kommer tilbage til Aguas Calientes og står på toget til Cusco kl. ca. 15.30. Vi ankommer tidlig aften, og I bliver kørt tilbage til jeres hotel, hvorefter aftenen er fri til at gå rundt i Cusco. (M) Dag 8 - Cusco til Puno. I dag tager vi den lange tur over Perus altiplano (højsletten) omkring 9 timer fra Cusco til Puno. Vi stopper undervejs for at se på nogle smukke monumenter langs vejen. Vi stopper bl.a. for at nyde udsigten fra det smukke pas La Raya, som er det højeste punkt på vores rute. Vi kommer til det lille samfund Raqchi, hvor vi besøger Viracocha-templet, som er et af inkaernes mest hellige steder. I inkamytologien er Viracocha skaberen af alt levende og den største af alle inkaguder. Vi fortsætter mod Puno og bliver tjekket ind på vores hotel, før vi får en kort introduktion til byen og rejseplan for den følgende dag. Aftenen er fri til at udforske Punos pulserende natteliv samt gode restauranter. 3 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage

Dag 9 Titicacasøen - heldagstur. I dag tager vi ud på verdens højest beliggende farbare sø, Titicacasøen, som ligger i 3820 meters højde i Perus altiplano. Om morgenen tjekker vi ud fra vores hotel, og vi bliver kørt til havnen i Puno, hvor vores båd venter på at sejle os ud i søen. Vi besøger først Uros-folkets landsbyer på sivøerne kaldet Los Uros. Uros-folket er et folk, som har udviklet sig i dette vandmiljø, hvor de konstruerer deres både og huse fra sivene fra søen (kaldet totora). Vi bruger noget tid på sivøerne med disse folk, som længe har overlevet ved en kombination af jagt og fiskeri. Vi rejser videre og kommer til den fredsfyldte ø Amantaní, hvor vi tilbringer tid i selskab med lokale familier. En lokal guide vil tage os med på en vandretur til øens højeste punkter, hvorfra vi kan nyde den smukke solnedgang over Titicacasøen samt øens præcolumbianske historie, der ses i ruinerne, som ligger spredt på øen og vidner om gamle civilisationers tilstedeværelse. Den tid, vi tilbringer med de lokale familier, giver os ikke blot indsigt i deres kultur og livsstil; den giver os også sikkerhed om, at familien modtager den fulde økonomiske fordel ved den kulturelle økoturisme på Amantaní. Midt på eftermiddagen bliver vi hentet med båden og transporteret tilbage til Puno og vores hotel. (M,F) Dag 10 - Puno til Soløen. Vi krydser over grænsen til Bolivia og kommer ind i en af Andesregionens mindst befolkede, men meget fascinerende områder. Kort efter at have krydset grænsen går vi ombord på en båd og tager mod Isla del Sol Soløen. Vi besøger ruinerne af inkapaladset Pilkokaina, før vi nyder en traditionel frokost kaldet Aptapi, som er almindelig i Andesregionen. Efter frokost går vi til den smukke økohytte La Estancia, hvor vi tilbringer resten af eftermiddagen med solnedgangen over søen som vores eneste selskab! (M.F.A.) Dag 11 - Soløen til La Paz. Vi vågner tidligt, da vi så får store mulighed for at se den fantastiske solopgang. Efter morgenmaden går vi til et område på øen, som hedder Yumani. Her ligger Inkaens Have og en kilde, som hedder inkafontænen for evig ungdom. I inkamytologi var dette sted startstedet for inkaimperiet. Her fik Viracocha inkaernes skabelsesgud sine børn Manco Kapac og Mama Ocllo. Disse børn funderede inkadynastiet og selve Cusco. Vi tager fra øen og besøger den lille by Copacabana, som ligger ved søsiden. I byen findes en basilika i maurisk stil, hvor Virgen de la Candelária ligger begravet; en jomfru, som blev kendt for sine evner inden for healing og nu national helgeninde i Bolivia. Basilikaen er et hovedsted for pilgrimsrejser. Vi spiser frokost på en lokal restaurant og fortsætter derefter med bus. Vi kører forbi de isklædte bjerge i området Cordillera Real, som mødes med den fantastiske udsigt over La Paz; verdens højst beliggende hovedstad, hvis bygninger klynger sig til siderne af en dyb kløft, og den mægtige sneklædte tinde af Huayna Potosí rejser sig over hovedstaden et godt stykke over 6 km op i den tynde atmosfære. (M) 4 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage

5 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage Dag 12 - La Paz. I dag skal vi på en guidet tur i den denne fascinerende andinske metropolis. Vi skal besøge basaren det indianske heksemarked, Murillo-pladsen, den store katedral, kolonialkirken San Francisco, regeringspaladset og parlamentsbygningerne. Vi får frokost på en lokal restaurant, før vi kører til månedalen uden for La Paz. Her nyder vi nogle uovertrufne landskaber, før vi tager tilbage til vores hotel i midtbyen i La Paz. (M,F) Dag 13 - La Paz til Oruro og Uyuni. Vi tager videre sydpå fra La Paz kl. 8.00. Efter en fire timers tur kommer vi til den kulturelle hovedstad Oruro; byen, som er kendt for Bolivias legendariske festival La Diablada, hvor dansere klæder sig ud som onde og utrolige monstre omkring påske. Festivalen er en hyldest til både oprindelige og kristne guder. Efter en to timers tur rundt i byen tager vi med toget videre mod Uyuni og den spektakulære saltørken. Det er en syv timers rejse, og landskabet i dette bolivianske højland er virkelig dramataske og fascinerende. Vi ankommer til Uyuni omkring kl. 23.00 og tjekker ind på vores hotel til en god nats søvn efter en lang rejse. (M) Dag 14 - Tur til Salar de Uyuni. Efter morgenmaden tager vi med bil ud gennem den gigantiske Salar de Uyuni; den største og højst beliggende saltsø på jorden, som dækker et areal på 12000 km² i den andinske højland og indeholder nogle af de mest karakteristiske og spektakulære landskaber i Sydamerika. Vi kommer ind i saltørkenen ved Colchani, hvor vi stopper for at besøge en saltfabrik, før vi tager ned med firhjulstrækker ned ad en vulkan i nærheden for at se Coquesa-mumierne. Fra disse højtliggende sider af bjerget har vi en fantastisk udsigt over saltørkenen, som strækker sig langt ud i horisonten. Vi spiser frokost på Tayka salthotel, før vi udforsker de flade sletter La Pucara de Chillima. Vi kommer tilbage til salthotellet til en nat i behagelige værelser med eget badeværelse, varmt vand og varme der kan være virkelig koldt i en højde på 3700 meter over havets overflade! (M,F) Dag 15 Salar de Uyuni. I dag skal vi krydse saltørkenen og køre mod syd til Incahuasi fiskeøen. Forbløffende nok var denne ø en koralø i et varmt lavvandet hav; men de titaniske kræfter fra de kontinentale plader, der kolliderede hævede hele dette landskab tusinder af meter over søens bund. Vandrer man op til toppen af dette landskab, får vi et 360 graders panoramabillede af de blændende hvide saltflager og bjergene bagved. Vi fortsætter til Galaxia Cave, som er hjem for mange arter af kaktus og fossiler. Vi tager videre til San Pedro de Quilmes, hvor vi slapper af og får frokost på Tayka Stone Hotel. Efter frokost tager vi til saltørkenens multifarvede laguner, som frekventeres af store flokke af andinske og chilenske flamingoer samt arten James flamingo. Lagunerne, som har de mange farver fra ørkenen i baggrunden, tager selv form i forskellige skygger; én er dybrød, en anden skarp grøn et mærkværdigt, hårdt og fremmed landskab, som synes at være fra en helt anden tidsalder. Vi overnatter på hotellet Tayka Desert. (M)

Dag 16 Salar de Uyuni. Vi står tidligt op for at have mulighed for at se dette forunderlige landskab ved solopgang at se solen stå langsomt op og puste liv og farve i et fantastisk landskab af sletter og multifarvede bjerge. I nationalreservatet Eduardo Avaroa får vi måske også mulighed for at se den vilde slægtning til lamaen; vicuñaen, som går forsigtigt rundt på udkig efter dens ærkefjende pumaen. Dernæst kommer vi til den aktive gejser Sol de Mañana og venter her på de første hydrotermale stråler. På dette tidspunkt af turen befinder vi os i næsten 5000 meters højde det højeste punkt på vores andinske rejse. Efter gejseren begynder vi turen tilbage til Uyuni. På tilbagevejen stopper vi i landsbyen San Cristóbal; et samfund, som er blevet fuldstændig omlagt mursten for mursten på grund af et kæmpe canadisk sølvmineprojekt, som startede på byens oprindelige beliggenhed. Vi kommer tilbage til Uyuni og sover på vores hotel i byen. Bemærk venligst, at der nogle gange kan forekomme udfordringer ved vejforholdene, hvorfor rejseplanerne for turen til Uyuni kan foregå i anden rækkefølge. (M) Dag 17 - Uyuni til Potosí. Om morgenen tager vi af sted til Potosí; en by bygget omkring et sølvbjerg og i hundreder af år hovedkilden til sølv for det spanske imperium. Potosí var i det 17. århundrede den mægtigste koloniby i hele Amerika placeret i en urolig højde mere end 4000 meter over havets overflade. Byen med sin fantastiske kolonialarkitektur er nu på listen over verdens kulturarv, men minearbejdere arbejder fortsat under kummerlige forhold for langt mindre værdifulde mineraler end sølv tin, zink og bly er nu hovedfokus for minearbejdet. På en guidet tur om eftermiddagen besøger vi mineområderne omkring Cerro Rico det rige bjerg sammen med mange af byens koloniale bygninger, inklusive kirken Compañia de Jesus og Casa de la Moneda. Efter en fin middag på restauranten El Mesón tilbringer vi natten på hotellet i Potosí. (M,A) Dag 18 - Potosí til Sucre. Denne morgen rejser vi med bus i ca. 4 timer til Bolivias konstitutionelle hovedstad; den smukke hvide by Sucre. Byen er blevet anerkendt som et stykke af verdens kulturarv af UNESCO på grund af sin smukke koloniale arv. Denne eftermiddag vil vi blive vist rundt af vores guide for at se de mange smukke kirker, universitetsmuseet og kirkegården. Byen er kendt for sine to universiteter, hvoraf de første blev dannet i 1624. (M) Dag 19 - Sucre til La Paz Internationale lufthavn. Vi bliver kørt til lufthavnen i Sucre to timer før flyafgang til La Paz. I La Paz skal I skifte til jeres internationale flyafgang. I bliver modtaget af en medarbejder, som vil hjælpe jer med at tjekke ind før afgang. (M) Dag 20 - Ankomst til Denmark. 6 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage

Obs: Vi kan let arrangere bolig i Peru og Bolivia, hvis I ønsker at blive længere, eller vi kan være behjælpelige med andre udvidelser af jeres rejseplan. Kontakt os endelig for flere detaljer. PRIS: Priser per person i et dobbeltværelse fra: 34,950 kr. Tillæg for enkeltværelse: 2.800 Børn under 12 få 10% rabat. Flyrejse fra København, Billund, Aalborg eller Hamborg til Lima med KLM og Air France og alle lufthavnsskatter inkluder Hvad er inkluderet Personale Tosprogede engelsktalende certificeret turguider. Lokale professionelle buschauffører samt bådførere. Alle hoteller har som minimum 3 stjerner eller det, der svarer dertil. Dette er med undtagelse af overnatning hos familier på øen i Titicacasøen, hvor værelserne er rustikke, men komfortable. De hoteller, vi kommer til at besøge, står på listen herunder: 01 nat på Hotel La Britania - Lima***+ 01 nat på Hotel Alegria - Nazca*** 02 nætter på the Tierra Sur - Arequipa***+ 02 nætter på Hotel Eldorado San Agustin - Cusco**** 01 nat på Inti Wiñaywayna Hotel - Aguas Calientes***+ 02 nætter på Hotel Qelqatani - Puno*** 01 nat på Ecolodge La Estancia Isla del sol 02 nætter på Hotel Rosario - La Paz*** 02 nætter på Hotel Girasoles i Uyuni*** 02 nætter på Salt Hotel Taykala i Uyuni***+ 01 nat på hotel Cima Argentum - Potosí***+ 01 nat på Hotel De Su Merced - Sucre***+ Ture og aktiviteter inkluderet: Islas Ballestas bådtur. Flyvetur over Nazca-linjerne og besøg på Chauchilla-kirkegården. Arequipa City Tour. Cusco City Tour. Den Inkas Hellige Dal tur. Machu Picchu 2-dages tur. Titicacasøen heldagstur (Uros og Taquile). Isla del sol i Titicacasøen og Copacabana 2-dages tur. La Paz City Tour. Uyuni saltørken 4-dages tur. Potosí City Tour (med sølvmine tur). Sucre City Tour. 7 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage

Transport Internationale flyrejser fra København/Ålborg/Billund til Lima og retur. (alle lufthavnsskat). Indenrigsflyvning fra Arequipa til Cusco. Indenrigsflyvning fra Sucre til La Paz. Turistbus fra Lima til Paracas. Turistbus from Paracas til Nazca. Turistbus from Nazca til Arequipa. Turistbus fra Cusco til Puno. Bådtransport i Titicacasøen. Turistbus fra Puno til Copacabana. Turistbus fra Copacabana til La Paz. Bus fra La Paz til Oruro. Tog fra Oruro til Uyuni. Bus fra Uyuni til Potosí. Bus fra Potosí il Sucre. Al transport mellem lufthavne og hoteller. Måltider (se rejseplan for detaljer) Bemærk, at hvis du har særlige kostbehov eller foretrækker vegetarmad, bedes du angive dette ved bestilling af turen 18 x morgenmad 4 x frokost 2 x aftensmad Hvad er ikke inkluderet Rejseforsikring er ikke inkluderet en god police, der omfatter alle aktiviteter og mulige sundhedsmæssige nødsituationer anbefales og bør betragtes som en prioritet. Drikkepenge til personalet er generelt forventet i Peru og Bolivia, men ikke tvungent. Alle måltider, der ikke er nævnt i programmet Alkoholiske drikke Medbring Gode vandresko/støvler Sandaler til afslapning om aftenen Komfortabelt tøj til både varmt og koldt klima Vind og vandtæt jakke (Gore-Tex eksempelvis) Vandflaske Vandrensningstabletter Kamera (Vandsikkert etui er en god idé) Ekstra batterier til kamera Ekstra penge til egne udgifter - dollars er lette at veksle, og der er hæveautomater i de større byer. Rejsechecks er en sikker måde at have økonomiske midler med sig En fotokopi af pas, rejsedokumenter og forsikringspapirer/police Myggespray (DEET er en god løsning) Solcreme Solbriller Solhat Lommelygte med ekstra batterier Badetøj Kikkert (for bedre at kunne se dyrelivet) Rejsetaske med basismedicin 8 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage

Landeinformation Vejr/temperaturer/højder/geografi Vejret: Maj til oktober betragtes generelt som tør sæson i de peruanske og bolivianske bjerge og i junglen og er også det bedste tidspunkt for besøg. Der kan dog være koldt og diset ved kysten på denne årstid. Selv inden for de tropiske områder kan der blive meget koldt, når man kommer over 2000 meters højde. Medbring derfor varmt tøj samt lettere tøj til de lavere og mere tropiske områder. Temperaturerne veksler mellem under frysepunktet i højlandet til op omkring 35 C i det tropiske lavland. Når man ankommer til højt beliggende områder, bør man drikke meget vand og slappe af de første par dage for at akklimatisere Kultur/sprog Peru er præget af både europæisk kolonihistorie og oprindelige kulturer. Bolivia består af en lignende blanding af folk; men har den største indianske befolkning i Sydamerika (i forhold til befolkningsstørrelse); ca. 60% af befolkningen har indianske aner. Indfødte grupper hører generelt til den fattige del af samfundet, og der opstår nogle gange spændinger blandt befolkningen på grund af denne ulighed. Spansk tales næsten overalt, mens Quechua, Aymara og andre sprog bruges blandt etniske grupper. Mad Der findes et væld af spændende retter i Peru og den andinske region. En af de mest kendte retter i Peru er ceviche; rå fisk marineret i citronsaft. Fiskeretter i Amazonas kan ligeledes være fantastiske. Peru er også kartoflens hjem så tænk på det, når I spiser pommes frites på den lokale restaurant! I bjergene findes der en virkelig lækker ret baseret på kartoffel, som kaldes papa a la huancaina; kartofler med en krydret mælkeog ostesauce. Derudover findes der stor variation af supper, eller man kan prøve en grillet alpaka-steak. I de større byer er der et bredt udvalg af internationale retter. I Bolivia skal man prøve Salteñas; en kombination af krydret kylling, oksekød eller grøntsager i en slags tærtedej en anelse ligesom engelske pasties. Der findes et væld af retter baseret på kød ofte serveret med stærk chili og krydderier; eksempelvis Silpancho paneret kød serveret med pisanger (en slags banan), æg og ris. Helbred og forbehold Drik ikke vand fra vandhanen, men desinficér vand eller køb på flaske (vandet på turen koges). Søg rådgivning hos egen læge eller seruminstituttet for seneste nyt vedrørende vaccinationer og sundhedsrisici forbundet med regionen. Selvom Peru og Bolivia generelt er sikre lande at rejse i, så vær opmærksom på risikoen for lommetyve og røverier. Kontakt lokale medarbejdere for yderligere information. Læs mere om Peru her: Peru.info Læs mere om Bolivia her: Bolivia.travel Machete Tours kontaktinformation og nødtelefonnummer Cusco office phone: +51 84 224829 Danmark phone: +452460 2662 24 Hour emergency numbers: +51 1 992987202 (Lima) +51 84 984226912 (Cusco) ronald@machetetours.com www.machetetours.dk 9 side Machete Tours - Peru og Bolivia 20 Dage