Silkekejserinden 9 dages unik luksus- og oplevelsesrejse til Kina

Relaterede dokumenter
9 dages unik luksus-og oplevelsesrejse til Kina

Silkekejserinden. 9 dages unik luksus- og oplevelsesrejse til det oprindelige Kina. Rejse til KINA med

Kejseren af Kina 9 dages enestående tilbud til det oprindelige Kina

Den Sidste Kejser. 9 dages enestående tilbud til det oprindelige Kina. Rejse til KINA med

Oplevelser for livet. Rejseplan. Dagsprogram

Unik Kunsttur til Beijing

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Dragens Mur. Rejse til KINA med. 12 dages uforglemmelig vandreferie på den Kinesiske Mur. Direkte til Kina

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

Den Forbudte By 9 dages oplevelsesrejse til det oprindelige Kina

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Mexico 5 dages strandferie i Acapulco

Forlængelser i Burma 5 dages strandferie ved Ngapali Beach

ANTON REJSER BEIJING JANUAR 2010

Kejseren af Kina 8 dages enestående tilbud til det oprindelige Kina Speciel kampagne Januar - Marts 2016

Kejserhæren 10 dages rundrejse til Beijing & Xian

Silkekejserinden 9 dages unik luksus- og oplevelsesrejse til Kina

Dag By Overnatning Nætter Transport til næste destination 1-1 København Natfly 1 Natfly til Beijing 2-6 Beijing Howard Johnson Hotel

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strandferie i Sri Lanka

Den Blå Lotus 9 dages rundrejse til Kinas højdepunkter

Rio til Kap Horn Chile, Argentina og Brasilien på 20 dage -oplev bl.a. Ildlandet, Patagonien, Iguazu

Det bedste af Kina 01. november 11. november dage/ 9 nætter

Phu Quoc Stranden 6 dages forlængelse med strandferie ved Phu Quoc

Kina - Vandreferie på Muren Til fods på verdens mest fascinerende bygningsværk

Kina - Vandreferie på Muren Til fods på verdens mest fascinerende bygningsværk

Beijing, den transsibiriske jernbane og rideekspedition i det østlige Mongoliet

Erhvervsdelegation til Kina med Erhverv og Udvikling, Randers Kommune Den april 2011

TILMELDING. På turen skal vi være sammen med Bitten Høgh, som bor og arbejder i Kunming.

Det bedste af Kina & Tibet

Kulturrejse til Beijing 22. september 1. oktober 2010

Træner rejser til Beijing oktober 2010

Kejserstaden og Den Store Mur

Pragtfulde Kina. 15 dages komplet rundrejse til Kinas højdepunkter. Kulturel Oplevelsesrejse med

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

Vikingernes Ø 5 dages rundrejse i sagaernes land

Shanghai Expo dages rejse til Verdensudstillingen i Shanghai. Rejse til KINA med

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

8 dages cykelferie i Cuba

Beijing, den transsibiriske jernbane og rundtur i Mongoliet

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Grupperejse til Kina. Josefine Gudmann Risskov Rejser

Vandring i Himalaya Mt. Everest View

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Kære forældre og elever

Krakow. 11 Maj 2014, 5 Dages flyrejse for 3095 Kr

Forlængelser i Sri Lanka 5 dages strand- eller oplevelsesferie i Sri Lanka

Kejserstaden & Den Store Mur

Hotellets adresse: Holiday Inn Express BEIJING TEMPLE OF HEAVEN, NO. 36, Nanwei Road, Xuanwu District, Beijing, China. Tel.: (86 10)

Det Mellemste Rige, som Kina en gang var kendt som, rummer endeløse skatte både naturmæssige og historiske

BENNS Lægårdvej Holstebro Danmark Tlf

DALMATIEN ALL INCLUSIVE

Fra Santiago de Compostela til Finisterre

KLASSISK SAFARI I DET NORDLIGE TANZANIA

Ta med BØJGAARD TRAVEL til Formel 1 i skønne Ungarn. 28. juli-1. august 2011 på Hungaroring i Budapest

Kejsere & Terrakottakrigere

Transsibiriske Stor Tur

Kejserhæren 5 dages forlængelse til Xian

Kejserstaden Beijing

MASAI MARAS BIG FIVE

Bestig Kilimanjaro via Machame-ruten

Kejsere og Terrakottakrigere

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Caribien i privatfly. Caribien i privatfly. Turen kort USA

Tanzanias sydlige højdepunkter

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Safari og badeferie i Kenya

ØST-THAILAND Koh Samet - Koh Chang - Chanthaburi

Nyd livet uden stress og jag på eksotiske Zanzibars enestående strande beskyttet af de farverige koralrev, men...

Kejserstaden Beijing

THAILAND Kongernes by Hua Hin, Sam Roi Yod Nationalpark og hovedstaden Bangkok...15 dage og 6 udflugter

Skiekspedition på indlandsisen

Wien - Nytårsrejse med Le Grand Bal på Hofburg

Berlin. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

TAG MED PÅ TILSKUERREJSE TIL VM i PARIS AUGUST 2010

Alaska Explorer & krydstogt fra Whittier (Anchorage) til Vancouver/Canada

OPLEV KINAS FANTASTISKE HOVEDSTAD MED DANSK REJSELEDER

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Flodens Døtre 13 dage til Kinas store klassiske seværdigheder

Med AlpeGolf & Holstebro RejseCenter til Kina. Rejseplan for golf og kulturrejse til Beijing 7. november november 2006

Kina i dag. Kina i dag

Harzen med kosteskaft og munkekutte 10. juni juni. Programmet er tilrettelagt, så også hørehæmmede kan deltage. Løgumkloster Refugium

Jul på Costa del Sol - Torremolinos

Beijing, Kejserstaden

Oplev Madagaskars varierede og helt specielle natur og dyreliv på denne vidunderlige tur til øens frodige nordlige...

Thailand helt i nord. En rejsebeskrivelse fra Rejsecenter Djursland

UNDER VERDENS TAG VANDRE- OG KULTURREJSE I NEPAL

Italien. Kunstkursus Rom - Anita Viola Nielsen. Telefon

Polens prægtige bjerge

Store Vietnam. 25 dages rundrejse i Vietnam. Oplevelsesrejser med

Togrejse tværs over Rocky Mountains. Mountains

Tanzanias nordlige højdepunkter

Bruxelles og Belgien. Højdepunkter dage Fyn, Jyl., Sjæ ,- Afrejse: Hjemkomst: Varighed: Afrejse fra (Bus): Pris fra:

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

Kinaturen i november 1998

Sydholland - Valkenburg

På opdagelse i Dansk Vestindien

Drømmerejsen. Dubai Abu Dhabi Qasr Al Sarab

Transkript:

9 dages unik luksus- og oplevelsesrejse til Kina Oplevelsesrejse til KINA med

2

Silkekejserinden 9 dages unik luksus- og oplevelsesrejse til Kina Beijing - Den Kinesiske Mur & Landsby - Beijing Dette er den ultimative 9-dages luksusrejse til det oprindelige Beijing med ophold på det berømte femstjernede Beijing Hotel, et af byens ældste og mest velrenommerede hoteller, beliggende i det absolutte centrum. Herfra er der kun få skridt til nogle af byens største seværdigheder, såsom Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By. På denne rejse udforsker vi Beijings seværdigheder og smukke kulturskatte med en omfattende udflugtspakke, som kan tilkøbes. Til denne pakke hører helpension på alle dage med udflugter, og måltiderne indtages på særligt udvalgte restauranter. Silkekejserinden er for de rejsende, der gerne vil opleve det absolut bedste af Kina på en 9 dages eventyrlig og kulinarisk oplevelsesrejse til Beijing kombineret med et luksusophold på et af byens bedste hoteller. K I N A By Bus Fly Minggravene Den kinesiske Mur & lokal landsby (Huangyaguan) Beijing Det Gule Hav DAG BY OVERNATNING KLASSE NÆTTER transport 1-1 København 2-9 Beijing Beijing Hotel ***** 7 9-9 København AFREJSER 2014 Per person i delt dobbeltværelse 05.05*, 12.05, 20.05...kr. 7.990,- *Dato med en stjerne betyder at afgangen er på 10 dage (1 ekstra dag på egen hånd i Beijing) *** Tillæg per person i eneværelse Tillæg...kr. 1.790,- *** Udflugtspakke Udflugtspakke...kr. 1.990,- *** Vi flyver med TILMELDING DaGama Travel: Tlf. 36 38 00 00 Web: www.dagama.travel Email: info@dagama-travel.dk 3 Forbehold for trykfejl Pris beregnet 05.02.2014 / MEG Marketing opdateret 12.02.2014 / PBS - Tekst opdateret 24.03.2014 / MEG

GRUNDPAKKE INKLUDERER: Fly København - Beijing / retur, SAS. Der er inkluderet fortæring på flyet. 7 nætter med morgenmad på meget centralt beliggende 5* luksushotel. Eventuelle ændringer sker til samme eller bedre kvalitet. Transport til og fra hotel med rejseleder. Alle skatter og afgifter. Bidrag til Rejsegarantifonden. TEMPERATUR & NEDBØR Kina følger de samme årstider som Danmark, dog er vinteren koldere og sommeren varmere. Det regner generelt meget lidt i Beijing, og når det regner er det karakteristisk med korte men magtfulde byger. Heldagsregn forekommer dermed meget sjældent. Nedbør (mm) 300 270 240 210 180 150 Beijing C 40 35 30 25 20 15 GRUNDPAKKE INKLUDERER IKKE: Udflugtspakke. Skal tilkøbes. Tilslutningsfly med SAS fra Aalborg, Aarhus og Billund (fra kr. 890,-). Skal reserveres ved bestilling. Forbehold for plads på relevante reservationsklasse. Individuelt visum til Kina kan bestilles ved køb af rejse (kr. 725,-). Sygdomsafbestillingsforsikring. Rejseforsikring. Tillæg for eneværelse. Ekspeditionsgebyr: Kr. 110,- per ordrebekræftelse. Andet, som ikke er specificeret. UDFLUGTSPAKKENS PRIS INKLUDERER: Alle udflugter i henhold til program. Vær dog opmærksom på at rækkefølgen af udflugterne kan blive ændret for at optimere udflugterne i henhold til lokale aktuelle forhold. Måltider som nævnt. Erfaren dansk rejseleder og lokal kinesisk engelsktalende guide. FORLÆNGELSE / ÆNDRINGER: Rejsen sælges som en hel pakke og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. Forlængelse skal bestilles senest 40 dage før afrejse. Endelig pris på forlængelsen garanteres først ved bekræftelse af fly og hotel. 120 90 10 5 DELTAGERANTAL: Rejsen gennemføres ved min. 15 og maks. 33 deltagere. 60 30 0 JAN FEB MAR APR MAJ JUN Dagtemp. -5-10 JUL AUG SEP OKT NOV DEC Nattemp. Nedbør 0 BETALING: Depositum (25% af rejsens pris) og restbeløb indbetales i henhold til bekræftelse. TILSLUTTET & MEDLEM AF: Rejsegarantifonden reg. nr. 2250, samt Danmarks Rejsebureau Forening. 4

I hjertet af Beijing skal vi bo på det berømte femstjernede Beijing Hotel, et af byens mest velrenommerede hoteller. DAG 1 KØBENHAVN Udrejse med SAS til Beijing Rejsen er planlagt med flyselskabet SAS, hvor der afrejses om aftenen fra Københavns Lufthavn. SAS flyver som det eneste luftfartsselskab direkte mellem København og Beijing uden stop, hvor den samlede rejsetid er oplyst til cirka 9 timer. Der er denne dag inkluderet fortæring ombord på flyet. DAG 2 BEIJING Ankomst til Beijing Lamatemplet Beijing er Kinas politiske centrum, mens Shanghai kan siges at være det økonomiske. Og for Beijing er der tale om en by med enestående historiske seværdigheder, hvor man for alvor mærker det historiske vingesus, når man træder ind i Den Forbudte By, Himlens Tempel, Sommerpaladset eller udforsker Den Kinesiske Mur og bjergenes landsbyer, der ligger kun få timers kørsel fra millionbyen. Men Beijing består også stadig af hutongerne og deres snævre gyder, som med små gamle butikker kæmper en ulige kamp mod de nye supermoderne stormagasiner. På kun 25 år har Beijing taget et tigerspring ind i et nyt årtusinde og således er Beijing ikke kun politisk og historisk omdrejningspunkt for det gigantiske rige. Byen er også blevet en moderne international metropol og med en masse ny, spændende arkitektur. Hvor der tidligere blot var et-etagers huse at se i bybilledet, små veje med et mylder af cyklister og næsten ingen biler, vil den besøgende i dag også møde brede boulevarder, moderne skyskrabere i glas og stål og formodentlig samtidig forbløffes over det enorme antal biler, som er steget i takt med at den almindelige kineser har fået flere penge mellem hænderne. I Kina får ordene byggeboom og myldretid en helt ny betydning! I henhold til tidsplanen lander vi med SAS i lufthavnen i Beijing tidligt på eftermiddagen lokal tid. Fra lufthavnen kører vi direkte til det spændende Lama-tempel. Templet blev oprindeligt opført som bolig for en prins, der senere blev kejser. En regel om, at ingen måtte bo i et palads, der tidligere havde været beboet af en kejser, betød at paladset i 1744 blev omdannet til tempel for den tibetanske udgave af buddhismen, lamaismen. Med tre særdeles 5 fine dekorerede æresporte og fem store haller i templet, er Lama-templet det smukkeste og rigest dekorerede lamaistiske tempel uden for det tibetanske plateau. Her dufter af røgelse og sandeltræ, når vi går gennem bedehaller sammen med munke i deres mørke røde kutter, og vi i de indre gårde ser bedemøllerne. Et par gange om året kommer lamaer fra især Indre Mongoliet her for at bede. Panchen Lama, der er den næsthøjest rangerende lama efter Dalai Lama, opholder sig for det meste i Lama-templet. Templet undgik med nød og næppe rødgardisternes hærgen under kulturrevolutionen, så vi i dag kan glæde os over de mange velbevarede statuer, hvoraf den 18 meter høje Maitreya Buddha, Fremtidens Buddha, der er skåret ud af ét stykke sandeltræ, uden tvivl vil imponere de fleste. Fra Lama-templet kører vi til vores hotel for at blive indkvarteret og snart efter at mødes til vores første kinesiske middag på en nærliggende lokal restaurant. Der er denne dag inkluderet fortæring på flyet, samt en let sandwichfrokost og aftensmad i Beijing for dem, der har købt udflugtspakken i Beijing.

DAG 3 BEIJING Den Himmelske Freds Plads - Maos mausoleum - Den Forbudte By - Kulhøjen - Silkefabrik - Peking Opera Efter en gedigen morgenmad på hotellet tager vi nu hul på den omfattende udflugtspakke. Vi begynder dagen på Den Himmelske Freds Plads, der ikke ligger langt fra vores hotel. Tian An Men-pladsen, som den hedder på kinesisk, er verdens største plads og har gennem tiderne været centrum for dramatiske begivenheder. I dag er pladsen et yndet udflugtsmål for kinesere fra hele Kina. Omkring pladsen ligger flere historiske bygninger, som de to gamle byporte mod syd, Zhenyang og Qianmen, og mod nord Den Forbudte By. Det er også her man finder mausoleet for afdøde formand Mao. Mod vest finder man Folkets Store Hus og mod øst Museet for Kinesisk Historie på den modsatte side af pladsen. Vores tur begynder med et besøg i Maos mausoleum, hvor vi ser den balsamerede Formand Mao Zedong, hvis ikke mausoleet er lukket på grund af renovering eller officielle dekreter. Mange kinesere valfarter stadig hertil for at ære den store rorgænger. Vi får lidt tid til at gå rundt på pladsen på egen hånd, før vi mødes ved nationalflaget og de kinesiske vagter foran det store billede af Mao over Den Himmelske Freds Port, hvor Mao udråbte Folkerepublikken Kina i 1949; samme sted, hvor kejserne gennem århundreder havde udråbt deres dekreter til det kinesiske folk. Midt på pladsen kan vi se den 36 meter høje obelisk med motiver fra kommunisternes kamp for at befri Kina. Nord for pladsen ligger Den Forbudte By, der er det gamle kejserpalads, hvor kejseren af Kina boede og levede omgivet af et hof af eunukker, konkubiner og tjenestefolk, beskyttet af sin livgarde. Foran Den Himmelske Freds Port, der er bygget i det 15. årh., fører syv marmorbroer over et vandløb. Broerne leder op til fem døre, og hver bro og dør skulle anvendes efter rangorden. Således måtte kun kejseren bruge den midterste. Vi føler os som kejsere, når vi går ind ad den midterste port til Den Forbudte By. Den mægtige Forbudte By er bygget i det 14. århundrede af kejser Kublai Khan, sønnesøn af den legendariske Djengis Khan. Inden for de høje, tykke røde mure, som den gang var Beijings højeste, oplever vi, hvordan kejseren med sin familie og store hof af eunukker, konkubiner og sikkerhedsvagter levede et liv i pomp og pragt isoleret fra omverdenen. Paladskomplekset har med sine mere end 9999 rum været ramme om en mængde spændende intriger og historier, som vi skal høre mere om, når vi bevæger os rundt i dette eventyrlige område med mange fantastiske sale, palæer og pavilloner. Og Den Forbudte By har et hav af kunstskatte fra de forskellige dynastier og er med garanti en uforglemmelig oplevelse. Den Forbudte By er det gamle kejserpalads, hvor kejseren levede omgivet af eunukker, konkubiner, tjenere og sin livgarde. 6

Vi bor på det berømte og centrale femstjernede Beijing Hotel, et af byens ældste og mest velrenommerede hoteller. 7

Peking operaens skuespillere oplever nu om dage en tiltagende popularitet. Peking Opera er en blanding af sang, dans, recitation og akrobatik på højt plan. Lige nord for Den Forbudte By ligger Kulhøjen. Højen består af den jord, der blev gravet væk for at skabe paladsets voldgrave og skulle angiveligt beskytte paladset mod onde ånder. Fra toppen af højen er der en imponerende udsigt over Den Forbudte Bys smukke tagkonstruktioner, og i parken møder man ældre kinesere, der i godt vejr mødes for at spille kort, synge eller danse. Fra Kulhøjen fortsætter vi videre til en silkefabrik, hvor vi får en demonstration af hvorledes silke udvindes, forarbejdes og omdannes til tøj, dyner, med meget mere. Der vil her være rig mulighed for at købe souvenirs med hjem. Efter middagen skal vi se Peking Opera, der ikke minder meget om opera i vestlig forstand, men derimod er en blanding af sang, dans, mime, recitation og akrobatik. Under Maos kulturrevolution faldt operaens skuespillere i unåde, men i dag er deres popularitet igen tiltagende. De fleste rejsebureauer vælger et almindeligt teater, hvor vi, som det fremgår af programmet, har valgt at bruge lidt flere penge på at opleve Peking Opera i de rigtige teaterkulisser. Og endnu en dag får vi nye og anderledes spændende oplevelser med hjem. Der er denne dag inkluderet helpension. DAG 4 BEIJING Den Kinesiske Mur ved Huangyaguan med mulighed for lettere krævende vandring på Muren Længere besøg i en landsby i bjergene Efter en tidlig morgenmad, skal vi denne dag rigtig på landet og opleve Den Kinesiske Mur og den smukke natur langt fra alfarvej. Muren løber gennem bjergene nord for Beijing og strækker sig i alt over mere end 5.000 km. Opførelsen blev påbegyndt for mere end 2.000 år siden som en simpel jordvold. Med tiden er den blevet ombygget og udvidet, så den i dag fremstår i murværk med vagttårne og skydeskår. Muren skulle først og fremmest beskytte mod de vilde nomadestammer, der huserede nord for Kina, men den 8

kom dog aldrig til at spille nogen større militær rolle. Til gengæld var den ved hjælp af røgsignaler en vigtig kommunikationskanal og samtidig en vigtig kontrolpost for de karavaner, der skulle krydse Muren. Vi kører mod Huangyaguan-sektionen, der oversat til dansk lyder det eksotiske navn, Den Gule Kløfts Pas. Stedet er en afsidesliggende sektion af Den Kinesiske Mur, og ligger på grænsen mellem Beijings yderste nordlige områder og så det bjergrige område ved byen Tianjin, der ligesom byerne Beijing, Shanghai og Chongqing ikke tilhører nogen provins, men er et uafhængigt selvstyrende område. Huangyaguan-sektionen er mere dramatisk og vild end de fleste andre dele af Den kinesiske Mur, man som rejsende kan opleve. Så her kan vi i dag se frem til en virkelig usædvanlig oplevelse uden den store trængsel af især kinesiske horder af turister. Vi bruger mere tid på transport i forhold til normalt og således er Huangyaguan også væsentlig dyrere at besøge end andre sektioner, men vi bliver så rigeligt belønnet, når vi mærker roen på toppen af den fantastiske konstruktion. Denne del af muren blev hovedsageligt bygget under Ming-dynastiet, og dele af den er sidenhen blevet renoveret. Først skal vi dog have en god kinesisk bondefrokost at stå imod med. Og at spise kinesisk frokost på bondemanér er en del af vores første spændende eventyr i dag. For nu bliver vi hentet af beboerne i den nærliggende landsby, Kuaihuolin. Navnet betyder et glad hjørne og landsbyen, der gemmer sig inde i en dal nord for Den Kinesiske Mur kan virkelig få smilene frem. Den store landsby nås kun fra landevejen via en smal og meget ujævn smal grusvej. En grusvej, hvor bussen ikke kan køre og derfor har vi hyret lokal transport i form af traktorer eller små lastbiler, der ad den ujævne vej kører os ind til selve landsbyen. På den ene side ligger en flod og mod syd er der frit udsyn til Den Kinesiske Mur, som vi senere skal bestige. Landsbyen har ca. 3000 indbyggere, der alle hovedsaligt ernærer sig ved På Huangyaguan-sektionen af Den Kinesiske Mur mærkes historiens vingesus. 9

Vi kan se frem til en virkelig usædvanlig oplevelse på Muren uden den store trængsel af især kinesiske horder af turister. 10

frugtavl. Og ved ankomsten bliver vi budt velkommen af de lokale på behørig vis. I landsbyen bliver vi dernæst ført hen til landsbyoverhovedets borgmesterkontor, hvor vi får en introduktion til livet i landsbyen. Dernæst besøger vi landsbyens klinik og skole. Markerne rundt om landsbyen opdyrkes af landsbyboerne og på bjergsiderne dyrkes frugttræer som valnødder, pærer og æbler. Vi besøger også nogle af familierne og ser deres små landbrug, hvor der også opdrættes høns, ænder og kaniner. Og til sidst bydes vi på frokost, som består af bøndernes egne afgrøder og produkter. Det vil blive forventet af os at spise og drikke sammen med værterne, så her gælder det om at koncentrere sig om ikke at blive alt for beruset. Kinesisk risbrændevin er billig. Til gengæld er alkoholprocenten høj! Også under og efter måltidet kan der stilles spørgsmål til værterne om alt mellem himmel og jord, og værterne vil helt sikkert også udfritte os om vores liv hjemme i Danmark. Forskellen mellem by og land i Kina er enorm, og det er tankevækkende, hvordan størstedelen af Kinas befolkning stadig lever. Også selvom det i dag også går fremad ude på landet. Efter dette første eventyr skal vi nu bestige den berømte Kinesiske Mur ved Huangyaguan-sektionen. Og det er et betagende bjerglandskab vi finder her. Kun få steder kan vi nyde lyden af stilhed og historiens vingesus samtidig. Dette er et af stederne. Vel fremme ved Muren kører vi ad en snoet bjergvej stejlt op til den østlige del af sektionen. Og herfra er det nu muligt at gå på muren mod vest igennem 1½ - 2 timer. Denne murdel er relativt godt restaureret, men - som skrevet - stadig ikke så besøgt, så vi kan gå i vores helt eget tempo. De som ikke har lyst til den lettere krævende vandretur på de mange trapper, kan blot gå tilbage til bussen og køre ned med den igen. For efter at have besejret Den Kinesiske Mur og efter en lang og oplevelsesrig dag kører vi sent på eftermiddagen tilbage til Beijing. Der er denne dag inkluderet helpension. Husene på landet er bygget som lukkede gårdhavehuse med indgange som her. Under landsbybesøget ved Den Kinesiske Mur møder vi de lokale på nært hold. 11

DAG 5 BEIJING Pandaerne i Beijings Zoologiske Have - Sommerpaladset - Perlefabrik - Trommetårnet - Hutong - Silkemarkedet - Mongolsk Hot Pot Morgenmaden spiser vi på hotellet, og derefter kører vi til Beijings zoologiske Have for at opleve Pandaerne, som jo er Kinas vartegn. Efter at have besøgt de søde bamser fortsætter vi nu til det nordvestlige Beijing, hvor vi finder Sommerpaladset ved bredden af den kunstigt skabte Kunming-sø. Her flyttede kejserfamilien ud for at undgå byens varme og støj i sommerhalvåret. Paladset er genopført utallige gange efter brande og krige og parken er i dag et populært udflugtsmål, hvor man kan få timer til at gå med at vandre rundt i det fredfyldte og smukke område. Sommerpaladset havde længe gennem Beijings historie fungeret som en kejserlig privat have, men blev yderligere udvidet og udbygget af kejser Qianlong i det 18. århundrede. Efter en stillestående periode begyndte enke-kejserinde Cixi i 1888 at udvide komplekset yderligere med penge, som oprindelig var øremærket opbygningen af et moderne søværn, som skulle beskytte Kina fra de vestlige magters indtrængen. En stor portion af denne pengepulje gik nu i stedet til bygningen af en stor marmorbåd, som nu om dage ligger ubevægelig i Sommerpaladsets nordlige ende. Her kunne enkekejserinden i fred og ro indtage sin middag, mens hun skuede ud over den enorme Kunmingsø. Efter et besøg til en perlefabrik, hvor vi ser hvorledes ferskvandsperler opdyrkes kører vi til Trommetårnet lidt nord for Den Forbudte By. Tårnet er oprindeligt fra 1273 og markerede centrum i den gamle mongolske hovedstad. I dag kan man nyde udsigten over de traditionelle boligkvarterer og deres gårdhavehuse, de såkaldte hutonger. Fra tårnet blev der oprindeligt holdt styr på dagens timer med slag på forskellige trommer, hvoraf flere i dag er udstillet. Fra Trommetårnet bevæger vi os videre ned i Beijings snævre gader for at opleve hutongerne på nært hold og møde en af de lokale nabokomiteer, der er ansvarlige for distriktsrådet, men dog har begrænset indflydelse. Man har bygget på denne måde i århundreder, da man ikke måtte bygge huse højere end kejserpaladsets mure. Her bor og lever den almindelige kineser stadig, og vi får et indtryk af hverdagen blandt befolkningen i Beijing. Siden sidst i 1990 erne er mange hutonger revet ned for at give plads til moderne højhuse, men nogle udvalgte hutonger er fredet og vil blive bevaret. Hutong betyder oprindeligt en passage mellem teltene og oprin- Vi besøger de søde bamser - Pandabjørnene, som er et af Kinas vartegn. Det er uhyre sjældne dyr og de findes kun i Kina. 12

Vi har valgt at gøre lidt ekstra ud af Peking Opera oplevelsen, og ser derfor en forestilling opført i de rigtige teaterkulisser. 13

Sommerpaladset har igennem Beijings historie fungeret som privat kejserlig have og var kejserfamiliens sommerresidens. Beijings fredede snævre gader, de såkaldte hutonger, er som små byer i byen. delsen til disse lave boligkomplekser findes helt tilbage i Kublai Khans tid. Det er aldrig noget problem at opleve verden på distance. Vores mål er derimod at komme tæt på i også Beijing. Og derfor spiser vi også denne dag frokost lokalt hos nogle af familierne i Hutongen. Herefter fortsætter vi videre til det berømte Silkemarked, hvor man kan gøre de sidste gode køb til særdeles billige priser ofte en tiendedel af priserne i Danmark. Markedet er meget besøgt af ikke mindst turister, der her kan købe silke- og bomuldstøj, moderne sko og ofte kopier af kendte mærkevarer. Bussen stopper i 90 minutter og dem som vil blive længere, kan tage én af Beijings mange taxaer tilbage til hotellet. Om aftenen mødes vi for at spise Mongolsk Hot Pot. Hot Pot minder om fondue, hvor man selv tilbereder maden i en gryde ved bordet. Der er denne dag inkluderet helpension. 14

DAG 6 BEIJING Cloisonné-fabrik - Minggravene Kørsel med metro - Besøg til Det Nationale Stadium (Fuglereden) - Hong-qiao Markedet (Perlemarkedet) Vi begynder dagen med at besøge en fabrik, hvor man fremstiller fade og vaser i den traditionelle Cloisonnéteknik. Med metaltråde opbygges et mønster i højt relief, hvor hullerne efterfølgende fyldes ud med kulørt glas, der brændes og poleres for at skabe en ensartet overflade. Det er en uhyre tidskrævende teknik, der kræver megen fingerfærdighed. Efter fabriksbesøget kører vi til Minggravene. I en gravdal skærmet af bjerge mod nord ligger 13 af Mingdynastiets kejsere begravet på et område, der engang også var skærmet af en 40 km lang mur mod syd. Muren er i dag væk, men de store stenskulpturer, der vogter over gravfreden, og indgangsportalen eksisterer endnu. Bag portalen bevæger vi os langs den lange Åndeallé for at slutte ved Yong Les grav. Det var ham, der grundlagde Den Forbudte By og hele gravkomplekset. Chang Ling-graven er restaureret, så man kan se, hvordan gravene oprindeligt tog sig ud. Derefter kører vi ud til én af de mindre besøgte grave, der ikke er restaureret. Her får man et indtryk af gravenes alder og kan nyde den fantastiske skønhed, stilhed og flotte udsigt væk fra menneskemængderne og souvenirboder. Vi kører derefter tilbage til Beijing, hvorefter vi går under jorden og kører med Beijings undergrundsbane, metroen, ud til Det Nationale Stadium, populært også kaldet Fuglereden med de mange tusinde ton tunge net af stålbjælker. Bjælker som vikler sig ind i hinanden som grenene i en fuglerede. Vi besøger kun Fuglereden udefra, og kommer altså ikke indenfor i bygningen. Designet er inspireret af strukturen i kinesisk keramik, men navnet har også en særlig betydning for kineserne, da en fuglerede er noget meget dyrt, som man kun spiser ved særlige lejligheder. Det var her de Vi besøger en fabrik, der producerer vaser i den traditionelle Cloisonnéteknik. På denne rejse får vi en særlig kulinarisk oplevelse af det kinesiske køkken. 15

Den flot prydede og dekorerede restaurant på Beijing Hotel lever til fulde op til forestillingen om Beijing Hotel i gamle dage 16

Beijings nye Nationale Stadium kaldes i folkemunde Fuglereden. Designet er inspireret af strukturen i kinesisk keramik. imponerende åbnings- og afslutningsceremonier blev afholdt, samt atletikkonkurrencerne. Nu om dage er der siddepladser til 80.000 mennesker, mens man under legene havde gjort plads til ikke færre end 91.000 siddepladser. Herefter fortsætter vi videre til Yashou eller Hongqiao-markedet sidstnævnte også kaldet Perlemarkedet der på seks etager tilbyder alt, hvad hjertet kan begære fra ægte perler til motorcykler, lædervarer, tøj, sko og fotoudstyr, kunst og antikviteter for ikke at tale om det enorme udvalg af legetøj og meget mere af god kvalitet og til priser langt under vestligt niveau. Blot at kigge på det store udvalg af orientalske og vestlige ting i denne kultur er en morsom oplevelse, og har man ikke behov for at handle, kan man oppe fra tagterrassen nyde en smuk udsigt over Himlens Tempel. Der er denne dag inkluderet helpension. Dag 7 Beijing Dagen til eventyr på egen hånd Vi har nu oplevet så meget og set de vigtigste seværdigheder i millionbyen Beijing, så dagen i dag er afsat til de mere lette oplevelser og sidste indkøb. Således er dagen nu til, at man blot bevæger sig ud i gyderne og stræderne lige omkring hotellet. Dette for at opleve hverdagen blandt byens mange indbyggere på nært hold. Man kan tage på en gåtur og bevæge sig rundt i byen som en lokal, hvor man oplever byens kaotiske trafik på en helt anden måde. Man kan for eksempel gå en tur over Den Himmelske Freds Plads til Den forbudte By eller besøge en af byens mange parker. Der er selvfølgelig også nogen som formodentlig tager tilbage til Silkemarkedet for at købe effektivt ind. Men husk de danske toldregler! Rejselederen står også til disposition denne dag. Der er denne dag inkluderet morgenmad. Dag 8 Beijing Dagen til eventyr på egen hånd - Peking-and Endnu en dag på egen hånd, hvor de sidste indkøb kan foretages og de sidste kroge af byen kan udforskes. 17 Om aftenen samles vi til vores afskedsmiddag. Dette med den legendariske, sprøde Peking-and tilberedt på en særlig nordkinesisk maner. Anden bliver udskåret i tynde skiver og spises som oprullede pandekager med lækker sovs og forårsløg. Rejselederen står igen til disposition. Der er denne dag inkluderet morgenmad og aftensmad. Dag 9 Beijing - København Himlens Tempel og Tehus - Hjemrejse med SAS til København Morgenmaden spiser vi på hotellet, hvorefter vi kører til lufthavnen og begynder vores rejse tilbage til Danmark. Vi kører dog først til det runde Himlens Tempel, hvor kejseren ofrede til himlens guder, og som ligger hævet på en terrasse af marmor og udstråler perfekt harmoni. Konstruktionen er det mest perfekte eksempel på Ming-arkitektur og er nu blevet et af Beijings vartegn. Templet ligger i den 267 hektar store Tiantan Park, som dagligt benyttes flittigt af Beijings borgere, der kommer hertil for at

Beijings vartegn, Himlens Tempel, hvor kejseren, Himlens Søn, ved solhverv ofrede til guderne for at bede om en god høst. mødes, spille kort, udøve Tai Chi, synge eller danse. Templet fungerede oprindeligt som en stor scene, hvor kejseren, også kaldet Himlens Søn, kom med hele sit følge efter i procession at have gået den lange vej fra Den Forbudte By for at ofre til guderne og bede om en god høst, søge guddommelig indsigt, samt sone sit folks synder. Tempelkomplekset består af runde templer, som er omgivet af firkantede baser, hvilket stammer fra den gamle kinesiske tro på at himlen er rund og jorden er firkantet. Herefter besøger vi et traditionelt kinesisk tehus, hvor vi får smagsprøver på mange forskellige kinesiske tesorter. Ifølge kineserne er te både godt for fordøjelsen og holder huden smidig. Vi får også et indblik i hvorledes en traditionel te-ceremoni foregår, idet den vil blive opført for os. Efter en heftig uge med utroligt mange oplevelser bliver det rart at komme hjem og fordøje de mange spændende indtryk. Og så må vi håbe at der er plads i kufferten til ikke kun oplevelser, men også vores 18 indkøbte minder fra verdens folkerigeste nation. Hjemrejsen foregår atter med flyselskabet SAS, hvor der afrejses Beijing midt på eftermiddagen lokal tid. Igen flyver vi direkte uden stop på vores vej tilbage til København og dermed går der kun cirka 10 timer, før vi lægger an til landing i Københavns Lufthavn. Flyet lander i København tidligt på aftenen dansk tid. Der er denne dag inkluderet morgenmad på hotellet, samt fortæring ombord på flyet.

Vi har opgraderet vores populære Den Forbudte By rejse, så man nu kan bo på det berømte femstjernede Beijing Hotel. Forbehold & ændringer Der tages forbehold for ændringer i programmet. DaGama Travel og vore lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vore breddegrader. Det betyder at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvis vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køre tøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen og at programpunkter kan risikere at udgå. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter Det kinesiske køkken er nøje afstemt i henhold til de harmoniske principper. hver rejse i form af rapporter fra rejseleder og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene de rejsendes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen. Rejsen er underlagt DaGama Travels Almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. 19

KONTAKTINFORMATION DaGama Travel Ryesgade 5. 2200 København N Tlf: +(45) 3638 0000 Fax: +(45) 3638 0020 E-mail: info@dagama-travel.dk Web: www.dagama.travel CVR-nr. 32934854 Rejsegarantifonden 2250 Danmarks Rejsebureau Forening