TEMARAPPORT 2017 Mobning

SVIGT AF BØRN I DANMARK TEMARAPPORT 2017 Mobning

Indholdsfortegnelse Forord 3 Resumé 4 Anbefalinger: Ingen børn skal lades i stikken 6 Indledning: Mange børn udsættes stadig for mobning 8 Mobning: Omfang, konsekvenser og forebyggelse 10 Sådan står det til i landets kommuner 14 Inspiration: Sådan forebygges og bekæmpes mobning 16 Noter 18 Litteraturliste 18 Bilag 20 TEMARAPPORT 2017: MOBNING Redaktør: Marianne With Bindslev Analyseansvarlig: Anne Marie Bach Svendsen Analyse og anbefalinger: Sofie Stage, Sofie Birch og Cecilie Linding Fredberg Layout: Peter Folkmar Rapporten er en del af et partnerskab mellem TrygFonden og Børns Vilkår

SVIGT AF BØRN I DANMARK TEMARAPPORT 2017 M bning

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 3 Forord Tidligere på året udgav Børns Vilkår og TrygFonden for første gang rapporten Svigt af børn i Danmark. Rapporten havde til formål at give et årligt overblik over omfanget af nogle af de svigt, børn i Danmark udsættes for samt beskrive udviklingen på området. I tillæg til rapporten Svigt af børn i Danmark udgives fremover en temarapport, som hvert år sætter særligt fokus på 1-2 af de typer af svigt, som hovedrapporten belyser. Formålet med dette er at bidrage til bedre beslutninger på området. I 2017 sætter Børns Vilkår og TrygFondens temarapport fokus på mobning, som er et af de emner, der fylder mest på BørneTelefonen. Mobning kan have store konsekvenser. På den korte bane er mobning ofte forbundet med ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet. Det er et kommunalt ansvar, at mobning forebygges og bekæmpes, så børnene ikke lades i stikken. Kommunerne skal sikre, at skolerne har en inkluderende skolekultur med trygge fællesskaber, og at de er i stand til at stoppe mobning, når den opstår. Af den grund bør mobning og trivsel stå højt på dagsordenen hos samtlige kommunalpolitikere, der interesserer sig for børne- og skoleområdet. Vi håber, rapporten er anvendelig for beslutningstagere og embedsmænd på det kommunale niveau og for andre fagfolk og organisationer på skoleområdet. God læselyst! Med venlig hilsen Rasmus Kjeldahl Direktør i Børns Vilkår Gurli Martinussen Direktør i TrygFonden

4 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR Resumé Mobning kan have store konsekvenser for den enkelte og for samfundet. På BørneTelefonen hos Børns Vilkår ses en tæt sammenhæng mellem mobning, ensomhed, selvskade og selvmordstanker. Konsekvenserne kan række langt ind i voksenlivet, hvor mobning kan gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer. Mobning har politisk set haft stor bevågenhed i de senere år. Særligt kommer regeringens aktionsplan mod mobning, der blev lanceret i 2016, med ambitiøse forslag til, hvordan en række aktører kan indlede eller fortsætte kampen mod mobning. 1 Men skal mobning stoppes helt, kræver det, at kommunerne har større fokus. Denne temarapports formål er at komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan sætte yderligere ind over for mobning. Dette gøres med udgangspunkt i den nationale trivselsmåling 2 og forskningsbaseret viden om, hvordan mobning bedst forebygges og bekæmpes. Den nyeste forskning forstår mobning som en gruppedynamik, der opstår i utrygge fællesskaber med lav tolerance over for hinanden og uden noget positivt at samles om. Angst for eksklusion er tegn på, at et fællesskab er utrygt og ubehageligt for alle børn. Børn, der mobber, er børn, der er bange for at falde uden for fællesskabet. Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbestrategi som en del af skolens værdiregelsæt. Imidlertid har 13 pct. af alle skoler ikke en sådan strategi, viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. I skoleåret 2016/2017 angav 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse i den årlige nationale trivsels måling, at de meget tit, tit eller engang i mellem var blevet mobbet i løbet af skoleåret. Omfanget af mobning varierer meget fra kommune til kommune og fra skole til skole. Cirka 80 pct. af kommunerne ligger to procentpoint fra landsgennemsnittet enten i den positive eller negative ende. Syv kommuner har et omfang af mobning på under seks pct. I den anden ende af skalaen skiller 13 kommuner sig ud fordi flere end hver tiende skoleelev i 4.-9. klasse i disse kommuner oplever at blive mobbet. I kommunen med det største omfang af mobning gælder dette for 16,3 pct. af eleverne. Det er Børns Vilkårs erfaring, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne og de enkelte skoler arbejder med at mindske mobning. Børns Vilkår oplever ligeledes, at skolerne mange steder har utilstrækkelig viden om, hvad mobning er, og hvordan man kommer den til livs.

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 5 Et fælles mobbesyn på den enkelte skole er ifølge forskningen essentielt for at forebygge og bekæmpe mobning. Desuden er et vidensløft og en kapacitetsopbygning på det kommunale niveau en forudsætning for, at landets kommuner i højere grad prioriterer og iværksætter tiltag, der kan mindske mobning. Fra forskning ved vi, at en god implementering af indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af mobning er afgørende for indsatsernes effekt. Helskoleindsatser (Whole School Approaches) er en af de mest effektfulde tilgange til at forebygge mobning, fordi alle aktører omkring barnet/børnene uddannes til at udvikle et trygt skolemiljø. En helskoleindsats baserer sig på en tankegang om, at mobning kan foregå hvor som helst og når som helst. Derfor skal alle aktører på skolen vide, hvordan de forebygger og håndterer mobning. For at skabe gode læringsmiljøer og høj trivsel skal det sikres, at ingen børn bliver mobbet. Børns Vilkår og TrygFonden anbefaler, at kommunerne bruger trivselsmålingerne som løftestang til at sikre, at alle skoler har en klar strategi for, hvordan de forebygger og griber ind over for mobning og tilser, at problemet med mobning ikke overlades til børnene og deres forældre.

6 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR ANBEFALINGER TIL KOMMUNER Ingen børn skal lades i stikken Mobning handler ikke om enkeltindivider, men om uhensigtsmæssige mønstre. At forebygge mobning gennem en inkluderende skolekultur med trygge fællesskaber er kommunens ansvar. Ligesom det er kommunens ansvar at sikre, at skolerne er i stand til at stoppe mobning og ikke overlade problemerne til barnet og forældrene. Ingen børn skal lades i stikken. Af hensyn til børnenes trivsel og for at skabe gode læringsmiljøer er det afgørende, at det sikres, at ingen børn bliver mobbet. Derfor anbefaler Børns Vilkår og TrygFonden, at kommunen højner trivslen gennem følgende forslag: 1. 2. 3. Kortlæg mobningen og hullerne i indsatsen Nogle skoler har en kultur, hvor trivsel er i højsædet, og de skiller sig markant ud i trivselsmålingerne. På andre skoler går det ikke helt så godt. Har man en skole i kommunen, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt ansvar, at strategi, mobbesyn (børnesyn) og kompetencer er på plads. Den kommunale myndighed bør derfor følge trivselsmålingerne tæt og sikre, at skoler med særlig lav trivsel får en akut helskoleindsats. Det anbefales, at kommunen bruger kvalitetsrapporten som en løftestang for dialogen om trivslen på de enkelte skoler. Styrk kompetencerne Kommunen bør sikre, at forældre og fagfolk har et fælles sprog omkring mobning, trivsel og betydningen af en inkluderende kultur. Skolerne skal have den nødvendige ekspertise til at udføre klasseledelse og relationsarbejde, f.eks. gennem efteruddannelse og kompetenceløft. I tilfælde af mobning skal der være kompetencer og værktøjer til at gribe ind over for klassen som helhed og ikke kun over for det enkelte barn. Ekstern hjælp til trivselsarbejdet på skolerne Skoler og andre institutioner skal kunne hente ekspertise fra kommunen, når der forekommer mobning, eller når der er behov for at styrke det forebyggende arbejde. Det kan f.eks. være ved at nedsætte trivselsenheder, som har det overordnede ansvar for, at børn, unge og forældre i kommunen dannes og uddannes til et inkluderende liv uden mobning (både off- og online). Det vil typisk være relevant, hvis kommunen har en pædagogisk central enhed, der kan videreuddannes. Børns Vilkår og lignende organisationer tilbyder desuden oplæg og uddannelse rettet mod kommuner og skoler - og der er en vifte af tilgængelige redskaber til antimobbearbejdet, f.eks. skolesundhed.dk.

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 7 4. Brug antimobbestrategien som løftestang for trivslen Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbestrategi, men kun 78 pct. af skolerne angiver, at de har en ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kommunen bør sikre, at alle skoler har den lovpligtige antimobbestrategi og i samarbejde med den enkelte skole tage stilling til, om der er de nødvendige kompetencer i forhold til at forebygge mobning. Er der en fælles forståelse for, hvad mobning er og hvordan man fremmer god trivsel på skolen? Inddrages forældrene i trivselsarbejdet? En usynlig antimobbestrategi, som ikke bliver brugt til noget, hjælper ikke børnene. 5. Løft barnets rettigheder lokalt Børn har fra starten af skoleåret 2017/2018 fået mulighed for og ret til at klage til kommunalbestyrelsen, hvis skolen undlader at tage hånd om et mobbeproblem. Kommunalbestyrelsen har dermed fået en helt central rolle i forhold til at sikre, at skoleledelsen passer ordentligt på børnene og tager hånd om mobning. Undlader kommunalbestyrelsen at rette op på problemerne, kan barnet klage til en ny, statslig myndighed, Klageinstans mod mobning. 3 Børns Vilkår og TrygFonden bakker i høj grad op om den nye klageinstans. Vi opfordrer til, at man i kommunalbestyrelsen er på forkant med at løfte barnets rettigheder og hjælper skolen med at løse problemerne lokalt. Alliancen mod mobning Alliancen mod mobning, som er indgået af Red Barnet, Børns Vilkår og Mary Fonden, er lige nu i gang med at udvikle et uddannelsesprogram, der skal klæde alle relevante aktører på til at forebygge og bekæmpe mobning. Kommunen kan f.eks. i samarbejde med Alliancen mod mobning kortlægge trivslen og de interventioner, der allerede er i gang. Med udgangspunkt i analysen bliver der lavet en handlingsplan, der passer til kommunens ressourcer, visioner og organisering. Læs mere på www.alliancenmodmobning.dk

8 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR INDLEDNING Mange børn udsættes stadig for mobning Drengene har opfundet en leg, der hedder Smadr (mit navn). Den går ud på, at man skal få mig ned på jorden og banke mig ind i væggen og råbe ad mig. Drengene griner bare, når de gør det. Det gør jeg også udenpå, men ikke indeni. Indeni gør det meget ondt. Dreng, 14 år På BørneTelefonen hører vi dagligt fra børn, der fortæller, at de går i skole med en knude i maven og hjem med ondt i hovedet. Som drengen ovenfor beretter de om skoledage, hvor hån, tilråb, udelukkelser fra lege og gruppearbejde er hverdagskost. Når de kommer hjem, har de ikke fred, da ydmygelserne fortsætter på sms og de sociale medier. I skoleåret 2016/2017 handlede 1.954 samtaler på BørneTelefonen om mobning, og det er dermed et af de emner, der fylder mest i Børns Vilkårs rådgivning af børn og unge. På BørneTelefonen hører vi, at mobningen ofte har stået på i årevis, og mange børn mangler hjælp til at håndtere deres situation. Børnene fortæller f.eks., at de på skolen bliver mødt med udsagn som: Ignorer det, det går over af sig selv og Der er ikke mobning på vores skole. Vi hører ofte om, at et barn, der mobbes, er nødt til at skifte skole. Men fra BørneTelefonen ved vi også, at skoleskift ikke altid hjælper. Desuden ændrer et skoleskift som regel intet i den klasse, der må formodes at have trivselsproblemer, der ikke bliver taget hånd om. I Børnekonventionen er det anført, at børn og unge har ret til en skolegang uden mobning, og der er også fremgang at spore på området. Regeringens aktionsplan mod mobning har bl.a. medført en ændring af undervisningsmiljøloven, så der er oprettet en national klageinstans. Det betyder, at børn har fået et sted at klage, hvis de bliver mobbet, og skolen ikke griber ind. Det er en milepæl i bekæmpelsen af mobning. Flere undersøgelser og senest den nationale trivselsmåling indikerer, at andelen af børn, der mobbes, er faldende. Dog er det Børns Vilkårs erfaring, at mobbearbejdet prioriteres meget forskelligt i kommunerne. Samtidig mangler fagpersoner viden om, hvad mobning er, og hvordan man kommer den til livs. Skal mobning stoppes helt, kræver det fokus i hver eneste kommune og på hver eneste skole. Formålet med denne rapport er at komme med anbefalinger til, hvordan kommunerne kan sætte yderligere ind over for mobning. Dette gøres med udgangspunkt i den nationale trivselsmåling og forskningsbaseret viden om, hvordan mobning bedst bekæmpes.

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 9 Rapporten henvender sig primært til beslutningstagere og embedsmænd på det kommunale og statslige niveau, men er også henvendt til fagfolk og organisationer, der arbejder med trivsel og mobning. Rapportens indhold og opbygning For at kvalificere anbefalingerne til kommunale beslutningstagere og embedsmænd belyses det, hvordan man sætter ind over for mobning og fremmer trivsel. Dette gøres med udgangspunkt i den nyeste mobbeforskning samt Børns Vilkårs erfaringer fra arbejdet mod mobning, som hvert år foregår på flere hundrede skoler landet over. Dernæst indeholder rapporten en oversigt over omfanget af mobning i den enkelte kommune med udgangspunkt i Undervisningsministeriets trivselsmåling. Resultaterne fra målingen er et oplagt redskab, som kommunerne kan bruge i det systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. Som inspiration til antimobbearbejdet gives der desuden konkrete eksempler på, hvordan udvalgte kommuner og en enkelt skole arbejder med at forebygge mobning.

10 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR MOBNING: Omfang, konsekvenser og forebyggelse I løbet af de seneste ti år er der sket en stor forandring i måden, hvorpå man anskuer mobning, bl.a. som resultat af et øget forskningsmæssigt fokus på området. Tidligere forklarede man mobning med individuelle problematikker, såsom særlige karaktertræk ved dem, der bliver mobbet og dem, der mobber 4. I dag har man gjort op med dette mobbesyn, fordi ny forskning viser, at mobning er et komplekst fænomen med mange forskellige årsager, som derfor ikke kan forklares med enkeltindividers adfærd. 5 Mobning kan grundlæggende forstås som en gruppedynamik, der opstår i utrygge fællesskaber med lav tolerance over for hinanden og uden noget positivt at samles om. Hvis klassekulturen er præget af utryghed, og børnene er usikre på, om de har en plads i fællesskabet, kan mobning blive en overlevelsesmekanisme for den enkelte og den lim, der binder fællesskabet sammen. Angst for eksklusion er tegn på, at et fællesskab er utrygt og ubehageligt for alle børn. Børn, der mobber, er børn, der er bange for at falde uden for fællesskabet. Børns Vilkår besøger hvert år flere hundrede skoler i arbejdet med at højne skolebørns trivsel. Herfra ved vi, at mange skoler stadig ikke har taget det nye mobbesyn til sig og fortsat arbejder ud fra et individorienteret perspektiv, hvor enkelte elever udpeges som mobbere og ofre. Begge prædikater kan være med til at fastholde elever i roller og positioner, som kan være svære at ændre. Mobningens konsekvenser På BørneTelefonen hos Børns Vilkår ses en tæt sammenhæng mellem mobning, ensomhed, selvskade og selvmordstanker. Fra forskning ved vi, at mobning kan have store konsekvenser helt ind i voksenlivet. Børn, som i barndommen er blevet udsat for mobning, har en mindre sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse. Risikoen for, at man har svagere netværk og oplever mindre tryghed i livet, er større hos denne gruppe. Mobning i barndommen kan også medføre helbreds problemer såsom angst, depression og ukontrolleret vrede i voksenlivet. 6 Forskning peger desuden på en sammenhæng mellem mobning og senere udvikling af bl.a. krimi nalitet og radikalisering. 7 Hvordan bekæmpes mobning? Der er stor forskel på, hvordan kommunerne og de enkelte skoler arbejder med at mindske mobning. Børns Vilkårs erfaring er, at skolerne mange steder mangler viden om, hvad mobning er, og hvordan man kommer den til livs. Men det gælder ikke kun for det faglige personale og skoleledelsen det gør sig også gældende på det politiske og det forvaltningsmæssige niveau. Siden 2009 har det været lovpligtigt, at den enkelte skole fastsætter en antimobbestrategi, som en del af deres værdiregelsæt og som noget nyt herunder en strategi mod digital mobning. I 2017 er det også blevet lovpligtigt for fri- og privatskoler samt ungdomsuddannelser at have en antimobbestrategi. Strategien skal sikre, at alle på

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 11 og omkring skolen har en fælles retning, når det handler om at beskytte børn mod mobning. En ny undersøgelse fra Dansk Center for Undervisningsmiljø blandt 608 skoler viser, at 78 pct. har en antimobbestrategi, 13 pct. ikke har en antimobbestrategi, og 1 pct. ikke ved, om de har det. Derudover er der for 8 pct. af skolerne uoverensstemmelse mellem svaret fra hhv. skolelederen og skolebestyrelsesformanden. 8 Det kan vidne om, at der på nogle skoler ikke er en fælles opfattelse af, hvad en antimobbestrategi er, eller at det ikke er tydeligt, hvad strategien konkret indeholder. I det følgende beskrives faktorer, som ifølge forskningen er væsentlige for at forebygge og bekæmpe mobning. Kommunalt fokus På mange skoler formår man at forebygge mobning og tage hånd om elever, der ikke trives. Nogle skoler i Danmark har dog stadig en høj andel af elever, der oplever mobning. Har man en skole, hvor det halter med trivslen, er det et kommunalt ansvar, at strategi, mobbesyn og kompetencer er på plads. Kommunerne bør følge trivselsmålingerne tæt, og skoler, der skiller sig ud med lav trivsel, bør sikres en akut helskoleindsats. Et vidensløft og kapacitetsopbygning af det kommunale niveau anses som en forudsætning for, at landets kommuner i højere grad prioriterer og iværksætter tiltag på mobbeområdet. Fra forskning ved vi, at en god tilrettelæggelse og gennemførsel af indsatser til forebyggelse og bekæmpelse af mobning er afgørende for indsatsens effekt. 9 Derfor har den kommunale forvaltning en vigtig rolle i forhold til at understøtte skolernes prioritering af trivselsarbejdet. Fælles mobbesyn Hvis mobning skal forebygges og stoppes, viser forskningen, at det er essentielt at have en fælles forståelse af, hvad mobning er. En antimobbestrategi kan bidrage til dette, idet der her kan nedfældes et mobbesyn og et grundlag for antimobbearbejdet, som skolen arbejder ud fra. Med det nye mobbesyn afholder man sig fra at placere skyld. Når problemer med mobning opstår, fokuseres der derimod på de sociale dynamikker i klassen herunder det fællesskab og den ramme, hvori mobningen foregår. Helskoletilgang Helskoleindsatser (Whole School Approaches) er en af de mest effektfulde tilgange til at forebygge mobning, fordi alle aktører omkring barnet/børnene uddannes til at udvikle et trygt skolemiljø. 10 En helskoleindsats baserer sig på en tankegang om, at mobning kan foregå hvor som helst og når som helst. Derfor skal alle aktører på skolen vide, hvordan de forebygger og håndterer mobning. Det gælder både gårdvagten, der skal stoppe slåskampen i skolegården; pedellen, der skal rengøre de tilskrevne toiletter; bibliotekaren, der overhører, at en elev bliver holdt ude af fællesskabet; skolepædagogen, der får kendskab til en hadeprofil på nettet; forælderen, der er bekymret for et barn mv. For at

12 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR bekæmpe mobning er det vigtigt at arbejde med alle omkring skolen samtidigt og inddrage alle relevante parter i udviklingen af en fælles antimobbestrategi. Forældrene har et medansvar for klassens trivsel og inkluderende fællesskab 11 en antimobbestrategi, som forældregruppen har bidraget til, kan være et godt redskab i skole-hjem-samarbejdet. 12 Værdighedsskabende klasseledelse Lærere og skolepædagoger har en unik mulighed for at præge elevernes kammeratskaber gennem arbejdsfællesskaber i klassen. I forskning om mobning står begrebet værdighedsskabende klasseledelse centralt i forhold til at mindske mobning. 13 Tydelige instrukser, aftaler og rammesætning for både enkelte elever og klassen som helhed er med til at skabe god klasseledelse. At alle klassens elever deltager i et fællesskab, tilbydes en værdig position og har en rolle i de faglige og sociale aktiviteter, er vigtige elementer i det mobbeforebyggende arbejde. Det er ikke et supplement til undervisningen men indlejret i det, man i forvejen gør som lærer, pædagog og skole. Så mange oplever at blive mobbet Sidste skoleår angav 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, at de meget tit, tit eller engang i mellem oplever at blive mobbet 14, som man kan se af nedenstående figur. Trivselsmålingerne viser desuden, at der forholdsmæssigt er flest elever, som oplever at blive mobbet på de laveste klassetrin. Andelen falder nogenlunde støt op igennem skoletiden. Figuren viser kommunernes gennemsnit af elever på folkeskoler og kommunale internationale skoler, som har svaret meget tit, tit eller engang i mellem på spørgsmålet Er du blevet mobbet i dette skoleår? Der er sket en positiv udvikling i antallet af elever i 4.-9. klasse på landets folkeskoler, som oplever at blive mobbet. I skoleåret 2014/2015 var der i gennemsnit 11,1 pct. af eleverne på disse klassetrin, som angav, at de oplevede at blive mobbet. I 2015/2016 var dette tal faldet til 8,6 pct., og i 2016/2017 var det faldet yderligere til 8,3 pct. Figur: Udviklingen i andelen af elever i 4.-9. klasse som oplever at blive mobbet 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 2014/2015 2015/2016 2016/2017 Kilde: Undervisningsministeriet: Nationale måltal - Trivsel.

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 13 Mindre mobning siden skoleåret 2014/2015 I 94 kommuner er andelen af elever, som oplever at blive mobbet, faldet siden skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2016/2017. Der er fire kommuner, hvor der er sket en forringelse. Her er andelen af elever, der oplever at blive mobbet, steget med mellem 0,1 og 2,1 procentpoint. 16 pct. af unge i 9. klasse har været udsat for digital mobning inden for det seneste år Det viser en analyse foretaget af Børnerådet i 2017 på baggrund af en undersøgelse blandt 1.390 elever i 9. klasse i 2015. Undersøgelsen viser også, at unge, der lever i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge, der er anbragt uden for hjemmet, oftere bliver udsat for digital mobning end andre unge. De unge, der er blevet udsat for digital mobning, er mere ensomme og har lavere selvværd end andre unge. 37 pct. af de unge, som har oplevet digital mobning, har også mobbet andre på digitale medier inden for det seneste år, viser undersøgelsen. 15 Dette understreger, at mobning skal ses som et komplekst problem, der opstår i negative og utrygge fællesskaber, frem for som et forhold mellem én mobber og ét offer.

Sådan står det til i landets kommuner Sidste skoleår angav 8,3 pct., at de meget tit, tit eller engang i mellem er blevet mobbet. På danmarkskortet er landets kommuner inddelt i fire grupper på baggrund af det gennemsnitlige omfang af mobning i kommunen - baseret på den seneste nationale trivselsmåling blandt 4.-9. klasses elever. Ca. 80 pct. af kommunerne ligger to procentpoint over eller under landsgennemsnittet. Syv kommuner har et omfang af mobning på under seks pct. I den anden ende af skalaen skiller 13 kommuner sig ud ved, at flere end hver tiende skolelev i 4.-9. klasse i disse kommuner oplever mobning. Se bilag 1, som er en samlet oversigt over, hvordan det står til i den enkelte kommune. Færre end 6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. 6-7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. 8-9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Flere end 10 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet.

Jeg bliver konstant mobbet på Facebook, hvor folk kommenterer rigtig sarkastisk på mine billeder og skriver rigtig grimme ting til mig. Jeg kan ikke klare disse kommentarer længere, og jeg føler virkelig ikke, at livet er noget værd at leve længere. Jeg har ikke sagt noget til mine forældre, fordi jeg ikke vil have dem til at lave noget stort ud af det på skolen. Jeg kan ikke holde skolen ud mere og har flere gange sagt, at jeg har haft ondt i maven for at slippe væk, men mobningen fortsætter bare, lige så snart jeg kigger på min telefon. Pige, 15 år til BørneTelefonen

16 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR INSPIRATION Sådan forebygges og bekæmpes mobning FURESØ KOMMUNE Furesø Kommune: Stort politisk fokus på trivsel betaler sig Furesø Kommune er en af de kommuner med den laveste andel af børn i 4.-9. klasse, som oplever at blive mobbet (5,1 pct.). Velfærdsdirektør Niels Milo Poulsen fortæller, at de i den kommunale forvaltning har et stort politisk og ledelsesmæssigt fokus på skolebørns trivsel. Alle skolerne i kommunen har en trivselsstrategi, og den er gennemlæst af både forvaltning og byråd. De anvender kvalitetsrapporterne til at drøfte med hver enkelt skole, hvordan trivslen kan højnes, og mobningen mindskes. Forvaltningen og byrådet kræver, at skoler med trivselsproblemer sætter ind over for problemet. Dernæst skal skolerne afrapportere til forvaltning og byråd om, hvordan de arbejder med eventuelle udfordringer og der følges løbende op fra forvaltningens side. Mange skoler i kommunen er med i Red Barnets antimobbeprogram Fri for Mobberi og anvender skolekufferten i indskolingen. For elever på 5.-9. klassetrin er der eksempler på, at man har nedsat et antimobberåd/trivselsråd, hvor elever jævnligt drøfter trivslen. I øjeblikket er der her særligt fokus på trivsel og god kultur i forhold til elevernes digitale liv og brug af sociale medier. AALBORG KOMMUNE Aalborg Kommune: Trivsel skal være et konstant fokus 7,2 pct. af eleverne i Aalborg Kommunes 4.-9. klasser oplever mobning. Samtidig er der dog meget stor forskel på omfanget af mobning på skolerne (fra 0-26,2 pct.). En forklaring på dette er ifølge sektorleder i Aalborg Kommune, Brian Klitgaard, at forvaltningen ikke har haft et konstant fokus på antimobbearbejdet. For år tilbage var trivselsarbejdet kommunens prioritet - alle skoler fik således en trivselsperson i 2008. Store skoler fik en på fuld tid, mindre skoler lidt færre timer. Trivselsmedarbejderen koordinerer skolens arbejde med trivsel, så det integreres i det daglige arbejde med undervisning i trygge fællesskaber. Imidlertid har kommunen haft stort fokus på inklusion, og det har betydet, at det forebyggende mobbearbejde, ifølge Brian Klitgaard, er gledet lidt i baggrunden og har udviklet sig uensartet på skolerne. Forvaltningen har dermed erfaret, at antimobning kræver et konstant fokus. I det lys blev alle skoler efter sommerferien 2017 bedt om at opdatere deres antimobbestrategi, ligesom mobning og trivsel sættes på dagsordenen i forbindelse med trivselspersonernes halvårlige seminarer.

TEMARAPPORT 2017: MOBNING 17 Gribskov Kommune som højdespringer Gribskov Kommune er nu blandt de 20 kommuner, som har den laveste andel af børn i 4.-9. klasse, som oplever at blive mobbet med 7,1 pct. Det er en markant forbedring siden trivselsmålingen i 2014/2015, hvor niveauet var 12,5 pct. Det betød, at Gribskov Kommune dengang placerede sig blandt de 20 kommuner, som havde den største andel af børn i 4.-9. klasse, som oplevede at blive mobbet. GRIBSKOV KOMMUNE Centerchef i Center for Børn og Unge, Anne Steffensen, fortæller, at Gribskov Kommune i 2016 satte en proces i gang, hvor alle skoler i kommunen skulle opdatere deres antimobbestrategi. I dette arbejde blev der taget udgangspunkt i den nationale aktionsplan mod mobning. 1 I udviklingen og opdateringen af antimobbestrategierne blev der lagt vægt på inddragelse. Således har skoleleder, skolebestyrelse, personale og elever været en del af arbejdet med antimobbestrategierne. Anne Steffensen fortæller, at det strategiske arbejde med antimobning er forankret hos centerchefen for skole og dagtilbud i den kommunale forvaltning. Skolernes antimobbestrategi har været et punkt på skolernes ledermøder med centerchefen tre gange, siden arbejdet blev igangsat. Gribskov Kommune anbefaler, at man italesætter det positive fællesskab frem for at tale om mobning. Ordet mobning er ikke på dagsordenen hele tiden på skolerne i Gribskov Kommune. Til gengæld tales og arbejdes der meget med trivsel, demokrati, inkluderende fællesskaber og respekt, siger Anne Steffensen. Allingåbroskolen: Et fyrtårn i en kommune med meget mobning Norddjurs Kommune er en af landets kommuner, hvor der er det største omfang af mobning mere end hver tiende elev oplever mobning 16. Allingåbroskolen stikker dog ud, idet 4,5 pct. af børnene oplever at blive mobbet dette omfang af mobning er væsentligt under landsgennemsnittet på 8,3 pct. 17 NORDDJURS KOMMUNE Allingåbroskolen er en lille skole med 126 elever, 11 lærere og fire pædagoger. Det betyder, at alle kender alle også ved navn. Ifølge afdelingsskoleleder Torben Reinholdt accepteres mobning ikke. Allingåbroskolen har siden 2013 anvendt metoden PALS (Postiv Adfærd i Læring og Samspil) 18. Afdelingsskolelederen mener, at det har været medvirkende til, at der er så lavt et niveau af mobning på skolen. Børnene ved, hvordan man er sammen med hinanden på en god måde, lyder det fra Torben Reinholdt. Han fortæller, at fordi skolen er lille, bliver det meget hurtigt kendt, hvis der er trivselsproblemer. Alle relevante parter bliver inddraget: lærerne, eleverne, forældrene, PPR osv. Udover at være en PALS-skole afholder skolen en årlig trivselsuge med workshops om sundhed og trivsel, som afholdes på tværs af klassetrin. Derudover er alle 6. klasseseleverne legepatrulje i frikvartererne, hvor de sørger for at sætte lege i gang for de små elever.

18 SVIGT AF BØRN I DANMARK TRYGFONDEN OG BØRNS VILKÅR NOTER 1. I 2016 lancerede Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling aktionsplanen Alle for en mod mobning Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning, i dagtilbud, grundskole og på ungdomsuddannelser, som indeholder en række anbefalinger henvendt til stat, kommunalforvaltninger, organisationer, dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. 2. I 2014 vedtog man Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. Her fastsættes det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der for elever, som modtager undervisning i henhold til folkeskoleloven, én gang årligt gennemføres en måling af elevernes trivsel. Ministeriet for Brn, Undervisning og Ligestilling (2015): Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. BEK. Nr. 1167 af 12/10/2015 3. Se her, hvordan din kommune bliver klar til at håndtere klager om mobning: http://dcum.dk/media/ 2009/kommbestyrelse17.pdf 4. Olweus, D. (2000). Mobning i skolen: hvad vi ved og hvad vi kan gøre. Hans Reitzel Forlag. 5. Se f.eks. forskningsprogrammet exbus: Exploring bullying in Schools, http://exbus.dk/ omprojektet/ 6. Henningsen, I. (2009): Sammenhænge mellem mobning, barndomserfaringer og senere livskvalitet. I: Søndergaard, D. M. & Kofoed, J. R. (red.): Mobning, Sociale processer på afveje. 7. Rådgivende Sociologer & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2003): Mobning og udvikling af kriminelle et kendetegn ved skolen? 8. Dansk Center for Undervisningsmiljø (2017): Antimobbe strategier i folkeskolen. En undersøgelse af folkeskolers arbejde med antimobbestrategier. 9. National Academies of Sciences, Engineering and Medicine (2016): Preventing Bullying Through Science, Policy and Practice. 10. Et udpluk af kilder, som peger på dette: Beran (2006); Chalmers m.fl. (2016); Dawson & McHugh (2006); Espelage m.fl. (2010); Long & Alexander (2010); Nordahl m.fl. (2008); NOU (2015); Olweus & Limber (2010); Salmivalli m.fl. (2005); Slee & Mohyla (2007); D. J. Smith m.fl. (2004); P. K. Smith m.fl. (2003); Whitted & Dupper (2005). 11. Kjær T. m. fl. (2011): Trivsel i folkeskolen. Og Højholt, C. (2005): Forældresamarbejde Forskning i fællesskab. Og Børnerådet & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2004): Mobning 2004. En undersøgelse i 7. klasse. 12. Jørgensen, S. K. (2016): Mobning og interventioner Positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn, 13. Bl.a. Allen (2010), Plauborg (2016), Søndergaard m.fl. (2014) og Molbæk & Tetler (2015). 14. Tallene er beregnet på baggrund af Excel-rapporter fra Undervisningsministeriets Datavarehus. Data omfatter omfatter elever på folkeskoler og kommunale internationale skoler, som i den årlige, nationale trivselsmåling svarede, at de var blevet mobbet meget tit, tit eller engang i mellem i løbet af det seneste skoleår. Udover disse tre kategorier, kan eleverne svare sjældent og aldrig. De elever, der angiver, at de sjældent har oplevet at blive mobbet i det seneste skoleår, kunne også indgå i statistikken. Det gør de imidlertid ikke her, fordi analyserne i denne rapport er foretaget på baggrund af de elever, for hvem mobbeproblematikken må antages at være størst. Det kan være svært at vide, hvad kategorien sjældent dækker over. Dette kan være eksempler, hvor mobbeproblematikken hurtigt er blevet håndteret af skolen eller andre i barnets omgivelser. Hvis kategorien sjældent bliver medtaget i det gennemsnitlige omfang af mobning, er landsgennemsnittet på 20,3 pct. Mere end 500.000 elever har deltaget i trivselsmålingen i 2017. 15. Børnerådet (2017): Børneindblik 4/17: Unges erfaringer med digital mobning. 16. 11.1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse i Norddjurs Kommune oplever at blive mobbet. 17. I de kommuner i Danmark, der er bedst til at forebygge mobning, angiver 5,1 pct. af børnene, at de bliver mobbet. 18. PALS er en udviklingsmodel, som i følge Socialstyrelsen har til hensigt at udvikle, styrke og støtte en positiv, inkluderende og proaktiv skolekultur, som omsættes til handling i læringsmiljøet. PALS tager således sit afsæt på en platform, der fremmer positive interaktioner i samspillet mellem lærere, pædagoger og elever. PALS opstiller derved klare hjørneflag, der sætter rammen for læringsmiljøet på skolen. Målet er, at både elevernes skolefaglige og sociale kompetencer styrkes. PALS er en dokumenteret metode, som bygger på viden fra henholdsvis USA og Norge. (Socialstyrelsen) LITTERATURLISTE Allen, K. P. (2010): Classroom Management, Bullying, and Teacher Practices. I The Professional Educator, 34 (1), s. 16-33. Beran, T. N. (2006): Preparing Teachers to Manage School Bullying: The hidden curriculum. Journal of Educational Thought, 40(2), s. 119-128. Børnerådet (2017): Analyse fra Børnerådet: Unges erfaringer med digital mobning. Børneindblik 4/17. Børnerådet & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2004): Mobning 2004. En undersøgelse i 7. klasse. Børnerådet. Chalmers, C. m.fl. (2016): School Policies on Bullying and Cyberbullying: Perspectives Across three Australian states. Educational Research, 58 (1), s. 91-19. Dansk Center for Undervisningsmiljø (2017): Antimobbestrategier i folkeskolen. En undersøgelse af folkeskolers arbejde med antimobbestrategier. Dansk Center for Undervisningsmiljø. Dawson, N. & McHugh, B. (2006): Commentary A Systemic Response to School-based Violence from a UK Perspective. Journal of Family Therapy, 28(3), s. 267-271. Den nationale klageinstans mod mobning (2017): Sådan bliver I klar. Dansk Center for Undervisningsmiljø. Departementenes sikkerhetsog serviceorganisasjon Informasjonsforvaltning (2015): Å høre til - Virkemidler for et trygt psykososialt skolemiljø. Norges offentlige utredninger (NOU), 2015 (2). Espelage, D. L. m.fl. (2010): What Can Be Done About School Bullying? Linking Research to Educational Practice. Educational Researcher, 39(1), s. 38-47. Henningsen, I. (2009): Sammenhænge mellem mobning, barndomserfaringer og senere livskvalitet. I: Søndergaard, D. M. og Kofoed, J. R. (red.): Mobning. Sociale processer på afveje (1. udgave, kapitel 6, s. 191-224). København: Hans Reitzels Forlag. Højholt, C. (2005): Forældresamarbejde Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag. Jørgensen, S. K. (2016): Mobning og interventioner Positioneringsteoretiske analyser af gruppesamtaler med børn (Phd.-afhandling). Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet. Kjær T. m.fl. (2011): Trivsel i folkeskolen. Indsatser, organisering og effektvurdering. Dansk Center for Undervisningsmiljø. Long, T., & Alexander, K. (2010): Bullying: Dilemmas, Definitions and Solutions. Contemporary Issues in Education Research, 3 (2), s. 29. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015): Bekendtgørelse om måling af elevernes trivsel i folkeskolen. BEK. Nr. 1167 af 12/10/2015. Molbæk, M. og Tetler, S. (2015): Inkluderende klasseledelse. Dafolo. National Academies of Sciences, Engineering and Medicine (2016): Preventing Bullying Through Science, Policy, and Practice. Washington, DC: The National Academies Press. Nordahl, J. K. m.fl. (2008): A Review of School-Based Bullying Interventions. Democracy & Education, 18(1), s. 16-20. Olweus, D. (2000): Mobning i skolen: hvad vi ved og hvad vi kan gøre. Hans Reitzels Forlag. Olweus, D., & Limber, S. P. (2010): Bullying in School: Evaluation and Dissemination of the Olweus Bullying Prevention Program. The American Journal of Orthopsychiatry, 80(1), s. 124-134. Plauborg, H. (2016): Klasseledelse gentænkt. Hans Reitzels forlag. Rådgivende Sociologer & Dansk Center for Undervisningsmiljø (2003): Mobning og udvikling af kriminelle et kendetegn ved skolen? Dansk Center for Undervisningsmiljø. Salmivalli, C., m.fl. (2005): Anti-Bullying Intervention: Implementation and Outcome. The British Journal of Educational Psychology, 75 (3), s. 465-487. Slee, P. T., & Mohyla, J. (2007): The PEACE Pack: An Evaluation of Interventions to Reduce Bullying in Four Australian Primary Schools. Educational Research, 49 (2), s. 103-114 Smith, D. J. m.fl. (2004): The Effectiveness of Whole-School Antibullying programs: A Synthesis of Evaluation Research. School Psychology Review, 33 (4), s. 547-560. Smith, P. K., m.fl. (2003): Interventions to Reduce School Bullying. Canadian Journal of Psychiatry. Søndergaard, D. M. m.fl. (2014): Ro og klasseledelse i Folkeskolen rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse i folkeskolen. Undervisningsministeriet. Whitted, K. S., & Dupper, D. R. (2005): Best Practices for Preventing or Reducing Bullying in Schools. Children and Schools, 27 (3), s. 167-174.

om MOBNING BASERET PÅ SKOLEÅRET 2016/2017 1.954 Så mange rådgivningssamtaler var der om mobning på BørneTelefonen. 380 Så mange gange holdt Børns Vilkår oplæg om klassetrivsel, mobbefrit fællesskab og digitalt liv for børn, forældre og fagfolk over hele landet. Samtaler om mobning fylder mest blandt de 6-9-årige 15% Mobning er også digital Samtaler om mobning fylder mest hos drengene 10% 5% Facebook ASKfm Instagram Snapchat YouTube Musical.ly 6-9 år (11,8%) Så meget udgør samtaler om mobning inden for den givne aldersgruppe. 10-12 år (8,5%) 13-15 år (4,5%) 16-17 år (2,4%) 18 år og derover (1,7%) 13% af samtalerne om mobning handlede om digital mobning. 7% drenge 5% piger Så meget udgør disse samtaler for hhv. drenge og piger. Sådan mobbes børn Børn får klippet håret af Låses inde i rum, i skabe og på toilet Får taget deres mobil Forsøges druknet Udelukkes og ignoreres Får ødelagt deres ting Modtager dødstrusler og hånende sms er Fotos lægges ud på nettet og deles De bliver gjort nar ad og trues Bliver slået, sparket og spyttet på Skolebøger smides i vandet Der hældes vand i deres tasker Der sendes sedler rundt i klassen Kilde: Data fra BørneTelefonen og Uddannelsesafdelingen, Børns Vilkår 2016/2017.

Bilag 1: Indhold Sådan står det til med mobning i landets kommuner 3 Flere end 10 pct. ISHØJ KOMMUNE 3 NORDDJURS KOMMUNE 3 VORDINGBORG KOMMUNE 3 HERLEV KOMMUNE 3 BRØNDBY KOMMUNE 3 GULDBORGSUND KOMMUNE 3 LANGELAND KOMMUNE 4 ALBERTSLUND KOMMUNE 4 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 4 SORØ KOMMUNE 4 SAMSØ KOMMUNE 4 FANØ KOMMUNE 4 HOLBÆK KOMMUNE 4 8-9,9 pct. ODSHERRED KOMMUNE 5 KALUNDBORG KOMMUNE 5 FAXE KOMMUNE 5 NYBORG KOMMUNE 5 LOLLAND KOMMUNE 5 VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 5 KERTEMINDE KOMMUNE 5 BILLUND KOMMUNE 5 RANDERS KOMMUNE 6 FREDERICIA KOMMUNE 6 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 6 AABENRAA KOMMUNE 6 RINGSTED KOMMUNE 6 GLADSAXE KOMMUNE 6 SLAGELSE KOMMUNE 6 NÆSTVED KOMMUNE 6 HALSNÆS KOMMUNE 7 VALLENSBÆK KOMMUNE 7 HVIDOVRE KOMMUNE 7 TØNDER KOMMUNE 7 FREDERIKSHAVN KOMMUNE 7 HJØRRING KOMMUNE 7 GREVE KOMMUNE 7 SYDDJURS KOMMUNE 7 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 8 HORSENS KOMMUNE 8 RØDOVRE KOMMUNE 8 MORSØ KOMMUNE 8 JAMMERBUGT KOMMUNE 8 GLOSTRUP KOMMUNE 8 VIBORG KOMMUNE 8 ODDER KOMMUNE 8 HILLERØD KOMMUNE 9 BALLERUP KOMMUNE 9 SOLRØD KOMMUNE 9 BRØNDERSLEV KOMMUNE 9 AARHUS KOMMUNE 9 6-7,9 pct. TÅRNBY KOMMUNE 10 HEDENSTED KOMMUNE 10 KØBENHAVNS KOMMUNE 10 EGEDAL KOMMUNE 10 KØGE KOMMUNE 10 VEJEN KOMMUNE 10 SØNDERBORG KOMMUNE 10 STEVNS KOMMUNE 10 IKAST-BRANDE KOMMUNE 11 MIDDELFART KOMMUNE 11 HOLSTEBRO KOMMUNE 11 RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 11 HADERSLEV KOMMUNE 11 ODENSE KOMMUNE 11 SVENDBORG KOMMUNE 11 HELSINGØR KOMMUNE 11 LEJRE KOMMUNE 12 FAVRSKOV KOMMUNE 12 REBILD KOMMUNE 12 THISTED KOMMUNE 12 ROSKILDE KOMMUNE 12 VARDE KOMMUNE 12 ASSENS KOMMUNE 12 FREDERIKSSUND KOMMUNE 12 AALBORG KOMMUNE 13 STRUER KOMMUNE 13 GRIBSKOV KOMMUNE 13 FREDERIKSBERG KOMMUNE 13 HERNING KOMMUNE 13 SKIVE KOMMUNE 13 GENTOFTE KOMMUNE 13 MARIAGERFJORD KOMMUNE 13 SKANDERBORG KOMMUNE 14 NORDFYNS KOMMUNE 14 VEJLE KOMMUNE 14 DRAGØR KOMMUNE 14 FREDENSBORG KOMMUNE 14 HØRSHOLM KOMMUNE 14 ESBJERG KOMMUNE 14 SILKEBORG KOMMUNE 14 RUDERSDAL KOMMUNE 15 Færre end 6 pct. KOLDING KOMMUNE 15 ÆRØ KOMMUNE 15 LEMVIG KOMMUNE 15 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 15 ALLERØD KOMMUNE 16 LÆSØ KOMMUNE 16 FURESØ KOMMUNE 16 Baggrund og metode 16

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 3 SÅDAN STÅR DET TIL Hvor mange børn oplever mobning i hver kommune? På landsplan er der i gennemsnit 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, som oplever at blive mobbet. Flere end 10 pct. ISHØJ KOMMUNE 16,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Ishøj Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 18,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ishøj HERLEV KOMMUNE 10,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Herlev Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 13,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Herlev 16,3 pct. 10,8 pct. på skolen med mindst mobning 8,1 pct. på skolen med mindst mobning 10,3 pct. på skolen med mest mobning 26,5 pct. på skolen med mest mobning 11,3 pct. 18,1 pct. 13,9 pct. NORDDJURS KOMMUNE 11,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Norddjurs Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 15,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Norddjurs BRØNDBY KOMMUNE 10,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Brøndby Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 17,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Brøndby 11,1 pct. 10,8 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mindst mobning 7,6 pct. på skolen med mest mobning 22,2 pct. på skolen med mest mobning 13,2 pct. 15,8 pct. 17,7 pct. VORDINGBORG KOMMUNE 11,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Vordingborg Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vordingborg GULDBORGSUND KOMMUNE 10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Guldborgsund Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 14,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Guldborgsund 11,0 pct. 10,7 pct. på skolen med mindst mobning 6,9 pct. på skolen med mindst mobning 2,2 pct. på skolen med mest mobning 15,6 pct. på skolen med mest mobning 24,4 pct. 12,9 pct. 14,7 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 4 LANGELAND KOMMUNE 10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Langeland Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 10,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Langeland SAMSØ KOMMUNE 10,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Samsø Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 13,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Samsø på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 10,7 pct. 9,6 pct. 20,0 pct. 10,2 pct. 10,3 pct. på skolen med mindst mobning *Kun en skole på skolen med mest mobning *Kun en skole 13,7 pct. ALBERTSLUND KOMMUNE 10,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Albertslund Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 17,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Albertslund FANØ KOMMUNE 10,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Fanø Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Fanø på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 10,7 pct. 9,2 pct. 12 pct. 17,8 pct. 10,0 pct. på skolen med mindst mobning *Kun en skole på skolen med mest mobning *Kun en skole 12,5 pct. BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE 10,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Bornholms Regionskommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 13,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Bornholms Regionskommune oplevede at blive mobbet. på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 10,6 pct. 8,8 pct. 20,2 pct. 13,2 pct. HOLBÆK KOMMUNE 10,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Holbæk Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Holbæk på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 10,0 pct. 9,0 pct. 21,4 pct. 12,4 pct. SORØ KOMMUNE 10,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget over landsgennemsnittet på 8,3 pct. Sorø Kommune hører til blandt de 13 kommuner, hvor mobning er mest udbredt. I disse 13 kommuner oplever mere end hver 10. elev at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 14,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Sorø på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 10,3 pct. 7,6 pct. 13,1 pct. 14,0 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 5 8-9,9 pct. ODSHERRED KOMMUNE 9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Odsherred Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,2 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Odsherred LOLLAND KOMMUNE 9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Lolland Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 15,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lolland 9,9 pct. 9,9 pct. på skolen med mindst mobning 9,9 pct. på skolen med mindst mobning 6,2 pct. på skolen med mest mobning 10,0 pct. på skolen med mest mobning 15,5 pct. 12,2 pct. 15,4 pct. KALUNDBORG KOMMUNE 9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Kalundborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 14,3 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Kalundborg på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 9,9 pct. 0 pct. 26,1 pct. 14,3 pct. VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 9,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 15,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vesthimmerlands på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 9,8 pct. 6,1 pct. 14,2 pct. 15,4 pct. FAXE KOMMUNE 9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Faxe Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Faxe på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning NYBORG KOMMUNE 9,9 pct. 8,2 pct. 12,9 pct. 11,2 pct. 9,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Nyborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor flest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 9,2 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Nyborg på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 9,9 pct. 6,1 pct. 15,3 pct. 9,2 pct. KERTEMINDE KOMMUNE 9,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Kerteminde på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning BILLUND KOMMUNE 9,8 pct. 7,7, pct. 12,9 pct. 10,6 pct. 9,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 12,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Billund på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 9,8 pct. 7,9 pct. 14,7 pct. 12,8 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 6 RANDERS KOMMUNE 9,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 10,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Randers RINGSTED KOMMUNE 9,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 12,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ringsted 9,7 pct. 9,4 pct. på skolen med mindst mobning 5,8 pct. på skolen med mindst mobning 5,1 pct. på skolen med mest mobning 18,2 pct. på skolen med mest mobning 16,7 pct. 10,8 pct. 12,1 pct. FREDERICIA KOMMUNE 9,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Fredericia GLADSAXE KOMMUNE 9,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 10,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Gladsaxe 9,6 pct. 9,4 pct. på skolen med mindst mobning 8,6 pct. på skolen med mindst mobning 5,7 pct. på skolen med mest mobning 11,7 pct. på skolen med mest mobning 14,1 pct. 11,9 pct. 10,2 pct. HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 9,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 15,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Høje-Taastrup SLAGELSE KOMMUNE 9,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 12,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Slagelse 9,6 pct. 9,2 pct. på skolen med mindst mobning 2,6 pct. på skolen med mindst mobning 3,9 pct. på skolen med mest mobning 16,8 pct. på skolen med mest mobning 23,3 pct. 15,5 pct. 12,3 pct. AABENRAA KOMMUNE 9,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Aabenraa NÆSTVED KOMMUNE 9,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 12,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Næstved 9,5 pct. 9,2 pct. på skolen med mindst mobning 4,3 pct. på skolen med mindst mobning 6,3 pct. på skolen med mest mobning 17,5 pct. på skolen med mest mobning 11,7 pct. 11,3 pct. 12,0 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 7 HALSNÆS KOMMUNE 9,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 15 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Halsnæs FREDERIKSHAVN KOMMUNE 8,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 13,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Frederikshavn 9,2 pct. 8,9 pct. på skolen med mindst mobning 8,6 pct. på skolen med mindst mobning 7,4 pct. på skolen med mest mobning 10,4 pct. på skolen med mest mobning 10,0 pct. 15,0 pct. 13,4 pct. VALLENSBÆK KOMMUNE 9,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 7,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vallensbæk HJØRRING KOMMUNE 8,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 13,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hjørring 9,1 pct. 8,8 pct. på skolen med mindst mobning 7,1 pct. på skolen med mindst mobning 7,5 pct. på skolen med mest mobning 11,6 pct. på skolen med mest mobning 11,0 pct. 7,6 pct. 13,4 pct. HVIDOVRE KOMMUNE 9,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hvidovre GREVE KOMMUNE 8,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Greve 9,0 pct. 8,8 pct. på skolen med mindst mobning 6,5 pct. på skolen med mindst mobning 2,7 pct. på skolen med mest mobning 14,6 pct. på skolen med mest mobning 15,4 pct. 11,6 pct. 10,6 pct. TØNDER KOMMUNE 8,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Tønder SYDDJURS KOMMUNE 8,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Syddjurs 8,9 pct. 8,8 pct. på skolen med mindst mobning 7,7 pct. på skolen med mindst mobning 3,4 pct. på skolen med mest mobning 12,8 pct. på skolen med mest mobning 11,0 pct. 11,0 pct. 10,6 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 8 FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er flere end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Faaborg-Midtfyn JAMMERBUGT KOMMUNE 8,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 12,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Jammerbugt 8,7 pct. 8,6 pct. på skolen med mindst mobning 4,9 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mest mobning 29,4 pct. på skolen med mest mobning 16,1 pct. 10,7 pct. 12,5 pct. HORSENS KOMMUNE 8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 10,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Horsens GLOSTRUP KOMMUNE 8,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Glostrup på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 8,7 pct. 0 pct. 12,4 pct. 10,9 pct. 8,5 pct. på skolen med mindst mobning *Kun en skole på skolen med mest mobning *Kun en skole 11,3 pct. RØDOVRE KOMMUNE 8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Rødovre VIBORG KOMMUNE 8,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 10,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Viborg 8,7 pct. 8,5 pct. på skolen med mindst mobning 5,5 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mest mobning 11,3 pct. på skolen med mest mobning 14,9 pct. 11,5 pct. 10,5 pct. MORSØ KOMMUNE 8,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. siden 2014/2015, hvor 11,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Morsø ODDER KOMMUNE 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det svarer til landsgennemsnittet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Odder Kommune oplevede at blive mobbet. 8,7 pct. 8,3 pct. på skolen med mindst mobning 6,5 pct. på skolen med mindst mobning 3,9 pct. på skolen med mest mobning 17,1 pct. på skolen med mest mobning 15,8 pct. 11,5 pct. 8,9 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 9 HILLERØD KOMMUNE 8,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det svarer til landsgennemsnittet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hillerød Kommune oplevede at blive mobbet. AARHUS KOMMUNE 8,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Aarhus 8,3 pct. 8,0 pct. på skolen med mindst mobning 4,8 pct. på skolen med mindst mobning 4,2 pct. på skolen med mest mobning 12,0 pct. på skolen med mest mobning 20,2 pct. 9,8 pct. 9,5 pct. BALLERUP KOMMUNE 8,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ballerup på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 8,2 pct. 6,5 pct. 13,2 pct. 11,8 pct. SOLRØD KOMMUNE 8,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Solrød på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 8,2 pct. 7,6 pct. 8,4 pct. 9,5 pct. BRØNDERSLEV KOMMUNE 8,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Brønderslev på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 8,1 pct. 5,0 pct. 10,3 pct. 9,5 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 10 6-7,9 pct. TÅRNBY KOMMUNE 7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Tårnby KØGE KOMMUNE 7,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Køge 7,9 pct. 7,8 pct. på skolen med mindst mobning 4,4 pct. på skolen med mindst mobning 5,2 pct. på skolen med mest mobning 13,4 pct. på skolen med mest mobning 11,8 pct. 11,3 pct. 10,6 pct. HEDENSTED KOMMUNE 7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Hedensted VEJEN KOMMUNE 7,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Vejen 7,9 pct. 7,8 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mindst mobning 3,4 pct. på skolen med mest mobning 14,7 pct. på skolen med mest mobning 13,9 pct. 10,6 pct. 11,9 pct. KØBENHAVNS KOMMUNE 7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Københavns SØNDERBORG KOMMUNE 7,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Sønderborg 7,9 pct. 7,8 pct. på skolen med mindst mobning 3,4 pct. på skolen med mindst mobning 2,2 pct. på skolen med mest mobning 17,5 pct. på skolen med mest mobning 11,3 pct. 11,6 pct. 11,1 pct. EGEDAL KOMMUNE 7,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Egedal STEVNS KOMMUNE 7,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Stevns 7,9 pct. 7,7 pct. på skolen med mindst mobning 6,1 pct. på skolen med mindst mobning 6,2 pct. på skolen med mest mobning 11,2 pct. på skolen med mest mobning 18,2 pct. 10,1 pct. 11,1 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 11 IKAST-BRANDE KOMMUNE 7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ikast-Brande HADERSLEV KOMMUNE 7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Haderslev 7,6 pct. 7,6 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mindst mobning 4,5 pct. på skolen med mest mobning 10,5 pct. på skolen med mest mobning 13,2 pct. 11,2 pct. 11,5 pct. MIDDELFART KOMMUNE 7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,1 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Middelfart ODENSE KOMMUNE 7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Odense 7,6 pct. 7,5 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mindst mobning 2,3 pct. på skolen med mest mobning 18,6 pct. på skolen med mest mobning 17,2 pct. 9,1 pct. 10,5 pct. HOLSTEBRO KOMMUNE 7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Holstebro SVENDBORG KOMMUNE 7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Svendborg 7,6 pct. 7,5 pct. på skolen med mindst mobning 2,4 pct. på skolen med mindst mobning 2,7 pct. på skolen med mest mobning 12,2 pct. på skolen med mest mobning 11,5 pct. 10,0 pct. 10,6 pct. RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 7,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 8,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Ringkøbing-Skjern HELSINGØR KOMMUNE 7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Helsingør 7,6 pct. 7,5 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mindst mobning 2,6 pct. på skolen med mest mobning 19,0 pct. på skolen med mest mobning 10,8 pct. 8,5 pct. 9,7 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 12 LEJRE KOMMUNE 7,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lejre ROSKILDE KOMMUNE 7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 8,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Roskilde 7,5 pct. 7,3 pct. på skolen med mindst mobning 5,7 pct. på skolen med mindst mobning 4,3 pct. på skolen med mest mobning 12,2 pct. på skolen med mest mobning 13,1 pct. 10,2 pct. 8,6 pct. FAVRSKOV KOMMUNE 7,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 8,9 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Favrskov VARDE KOMMUNE 7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Varde 7,4 pct. 7,3 pct. på skolen med mindst mobning 3,6 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mest mobning 10,0 pct. på skolen med mest mobning 13,8 pct. 8,9 pct. 11,8 pct. REBILD KOMMUNE 7,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 11,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Rebild ASSENS KOMMUNE 7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,7 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Assens 7,4 pct. 7,3 pct. på skolen med mindst mobning 3,9 pct. på skolen med mindst mobning 3,1 pct. på skolen med mest mobning 11,5 pct. på skolen med mest mobning 13 pct. 11,6 pct. 9,7 pct. THISTED KOMMUNE 7,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 8,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Thisted FREDERIKSSUND KOMMUNE 7,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Frederikssund 7,4 pct. 7,3 pct. på skolen med mindst mobning 2,2 pct. på skolen med mindst mobning 6,1 pct. på skolen med mest mobning 14,7 pct. på skolen med mest mobning 8,7 pct. 8,5 pct. 10,8 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 13 AALBORG KOMMUNE 7,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 10,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Aalborg HERNING KOMMUNE 7,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Herning 7,2 pct. 7,1 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mest mobning 26,2 pct. på skolen med mest mobning 14,4 pct. 10,5 pct. 9,5 pct. STRUER KOMMUNE 7,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 12 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Struer på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 7,2 pct. 2,9 pct. 10,2 pct. 12,0 pct. SKIVE KOMMUNE 7,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Skive Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,3 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Skive på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 7,0 pct. 0 pct. 14,8 pct. 10,3 pct. GRIBSKOV KOMMUNE 7,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 12,5 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Gribskov på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning FREDERIKSBERG KOMMUNE 7,1 pct. 4,1 pct. 8,8 pct. 12,5 pct. 7,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. forbedring siden 2014/2015, hvor 9,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Frederiksberg på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 7,1 pct. 3,5 pct. 13,6 pct. 9,0 pct. GENTOFTE KOMMUNE 7,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Gentofte Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,9 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Gentofte på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning MARIAGERFJORD KOMMUNE 7,0 pct. 3,8 pct. 11,3 pct. 7,9 pct. 6,8 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Mariagerfjord Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever eleverne oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Mariagerfjord Kommune oplevede at blive mobbet. på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 6,8 pct. 3,2 pct. 17,0 pct. 9,6 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 14 SKANDERBORG KOMMUNE 6,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Skanderborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,6 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Skanderborg FREDENSBORG KOMMUNE 6,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Fredensborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Fredensborg 6,7 pct. 6,5 pct. på skolen med mindst mobning 1,9 pct. på skolen med mindst mobning 4,3 pct. på skolen med mest mobning 23,6 pct. på skolen med mest mobning 11,9 pct. 10,6 pct. 8,6 pct. NORDFYNS KOMMUNE 6,6 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Nordfyns Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 10,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Nordfyns HØRSHOLM KOMMUNE 6,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Hørsholm Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,6 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Hørsholm 6,6 pct. 6,4 pct. på skolen med mindst mobning 2,0 pct. på skolen med mindst mobning 5,0 pct. på skolen med mest mobning 11,7 pct. på skolen med mest mobning 8,4 pct. 10,0 pct. 8,6 pct. VEJLE KOMMUNE 6,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Vejle Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,5 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Vejle ESBJERG KOMMUNE 6,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Esbjerg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 12,1 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Esbjerg 6,5 pct. 6,4 pct. på skolen med mindst mobning 1,6 pct. på skolen med mindst mobning 5,1 pct. på skolen med mest mobning 11,1 pct. på skolen med mest mobning 11,6 pct. 7,5 pct. 12,1 pct. DRAGØR KOMMUNE 6,5 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Dragør Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forringelse siden 2014/2015, hvor 6,4 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Dragør SILKEBORG KOMMUNE 6,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Silkeborg Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,5 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Silkeborg 6,5 pct. 6,2 pct. på skolen med mindst mobning 5,9 pct. på skolen med mindst mobning 0 pct. på skolen med mest mobning 6,5 pct. på skolen med mest mobning 11,9 pct. 6,4 pct. 8,5 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 15 Færre end 6 pct. RUDERSDAL KOMMUNE 6,0 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er færre end landsgennemsnittet på 8,3 pct. Rudersdal Kommune hører til blandt de 20 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,3 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Rudersdal KOLDING KOMMUNE 5,9 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Kolding Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 9,4 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Kolding Kommune oplevede at blive mobbet. 6,0 pct. 5,9 pct. på skolen med mindst mobning 3,4 pct. på skolen med mindst mobning 1,3 pct. på skolen med mest mobning 10,7 pct. på skolen med mest mobning 11,1 pct. 7,3 pct. 9,4 pct. ÆRØ KOMMUNE 5,7 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Det er noget under landsgennemsnittet på 8,3 pct. Ære Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 8,8 pct. af 4.- 9. klasses eleverne i Ærø 5,7 pct. på skolen med mindst mobning *Kun en skole på skolen med mest mobning *Kun en skole 8,8 pct. LEMVIG KOMMUNE 5,4 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Lemvig Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,8 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lemvig Kommune oplevede at blive mobbet. på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 5,4 pct. 0 pct. 9,4 pct. 7,8 pct. LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 5,3 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Lyngby-Taarbæk Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 6,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Lyngby-Taarbæk på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 5,3 pct. 3,9 pct. 8,4 pct. 6,0 pct.

BILAG 1: KOMMUNEOVERSIGT OVER MOBNING 16 ALLERØD KOMMUNE 5,2 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Allerød Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,2 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Allerød Kommune oplevede at blive mobbet. på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 5,2 pct. 3,7 pct. 6,4 pct. 7,2 pct. LÆSØ KOMMUNE 5,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Læsø Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 11,0 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Læsø Kommune oplevede at blive mobbet. 5,1 pct. på skolen med mindst mobning *Kun en skole på skolen med mest mobning *Kun en skole 11,0 pct. FURESØ KOMMUNE 5,1 pct. af eleverne i 4.-9. klasse oplever at blive mobbet. Furesø Kommune hører til blandt de 7 kommuner, hvor færrest elever oplever at blive mobbet. Der er sket en forbedring siden 2014/2015, hvor 7,6 pct. af 4.-9. klasses eleverne i Furesø Kommune oplevede at blive mobbet. på skolen med mindst mobning på skolen med mest mobning 5,1 pct. 3,9 pct. 7,7 pct. 7,6 pct. Baggrund og metode Det er lovpligtigt for folkeskoler og specialskoler at gennemføre en årlig trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen, hvor et af resultatmålene er, at elevernes trivsel skal øges. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. klasse) får eleverne 40 spørgsmål, og i indskolingen (0.-3. klasse) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål. Den første måling blev gennemført i foråret 2015. Resultaterne i dette notat er baseret på data fra Undervisningsministeriets trivselsmåling foretaget i foråret 2017. Tallene er beregnet på baggrund af Excel-rapporter fra Undervisningsministeriets Datavarehus. Der indgår data fra folke skolernes og kommunale internationale skolers 4.-9. klasses elever, fordi disse elever bliver direkte spurgt til, hvorvidt de er blevet mobbet i dette skoleår. I beregningen indgår kommunernes gennemsnitlige andel af elever, som angiver, at de meget tit, tit eller engang i mellem er blevet mobbet.

www.bornsvilkar.dk www.trygfonden.dk