BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Fysioterapi i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 08.00-09.00 i mødelokale H4 * Der afholdes formøde for fysioterapeuterne kl. 08.00-09.00 i mødelokale H5 Mødeleder: Per Seerup Knudsen MØDETIDSPUNKT 27-09-2017 09:00 MØDESTED Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, mødelokale H 4 MEDLEMMER Annette Westh Medlem Deltog Lars Bryde Lind Medlem Deltog Marianne Breyen Medlem Deltog Per Norman Jørgensen Medlem Deltog Per Seerup Knudsen Formand, Medlem Deltog Susanne Mortensen Medlem Deltog Søren Qvist Medlem Deltog Thomas Bak Medlem Fravær Side 1 af 16
INDHOLDSLISTE 1. Godkendelse af dagsorden 2. Protokol fra møde den 21. juni 2017 3. Oversigt over medlemmer og mødedeltagelse 4. Uddelegering af kompetence til afgørelse af kontrolstatistiksager til arbejdsgruppen 5. Vejledning til almen praksis om kriterier for henvisning til fysioterapi 6. Orientering vedr. Palliation 7. Orientering om evaluering og handleplan for regionens tilbud om tilgængelighedsmærkningen God Adgang 8. Meddelelse - Vejledning praktiserende læger vedrørende brugen af elektroniske undtagelsesredegørelser - speciale 62 9. Gensidig orientering 10. Eventuelt Side 2 af 16
1. GODKENDELSE AF DAGSORDEN INDSTILLING 1. at dagsorden bliver godkendt SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt, idet der i overskriften i sag 22 tilføjes: "klage fra". Side 3 af 16
2. PROTOKOL FRA MØDE DEN 21. JUNI 2017 INDSTILLING 1. at orienteringen tages til efterretning SAGSFREMSTILLING Der er ikke fremkommet bemærkninger til protokollen. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt. Side 4 af 16
3. OVERSIGT OVER MEDLEMMER OG MØDEDELTAGELSE Medlemmer udpeget af regionsrådet: Per Seerup Knudsen - Formand - Mødeleder Thomas Bak - ikke til stede. Medlemmer udpeget af KKR: Annette Westh Susanne Mortensen Medlemmer udpeget af Danske Fysioterapeuter: Per Norman Jørgensen - Formand Marianne Bryen Lars Bryde Lind Søren Qvist Observatør: Regionsformand Tine Nielsen, Danske Fysioterapeuter Sekretariatet, Albertslund Kommune Specialkonsulent Charlotte Wedell-Neergaard Sekretariatet, Region Hovedstaden: Vicedirektør Else Hjortsø, enhedschef Bettina Skovgaard og enhedschef Jesper Lihn Side 5 af 16
4. UDDELEGERING AF KOMPETENCE TIL AFGØRELSE AF KONTROLSTATISTIKSAGER TIL ARBEJDSGRUPPEN INDSTILLING 1. at samarbejdsudvalget uddelegerer kompetencen til at træffe beslutning i kontrolstatistiksager til arbejdsgruppen vedr. kontrolstatistik RESUME Fællessekretariatet anbefaler, at samarbejdsudvalget uddelegerer kompetencen til at træffe beslutning i kontrolstatistiksager til arbejdsgruppe vedr. kontrolstatistik, således at samarbejdsudvalget alene orienteres om arbejdsgruppens beslutninger efterfølgende. SAGSFREMSTILLING Overenskomsternes 38 indeholder bestemmelser om årlig kontrol af fysioterapeuternes omsætning og ydelsesforbrug. Denne kontrolfunktion betegnes "kontrolstatistik". Proceduren beskrives nedenfor. Regionen/kommunerne i regionen modtager hvert år en opgørelse fra regionens it-leverandør fordelt på de enkelte fysioterapeuter. Opgørelsen indeholder oplysninger om fysioterapeutens gennemsnitlige udgift pr. patient sammenholdt med de tilsvarende tal for regionen og landet som helhed. Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt fysioterapeut stilles til rådighed for fysioterapeuten på sundhed.dk. Regionen/kommunerne i regionen vurderer senest et halvt år efter regnskabsårets afslutning den enkelte fysioterapeuts gennemsnitlige udgift pr. patient i forhold til den gennemsnitlige udgift pr. patient i regionen som helhed. De fysioterapeuter i regionen, hvis udgifter pr. patient ligger over gennemsnittet med mere end 25 % for så vidt angår almindelig fysioterapi eller 10 % for så vidt angår vederlagsfri fysioterapi, skal undersøges nærmere. Hvis samarbejdsudvalget efter foretaget undersøgelse finder grundlag for det, kan samarbejdsudvalget pålægge den enkelte fysioterapeut en højestegrænse. Ved en højestegrænse forstås en grænse for regionens udbetaling til fysioterapeuten fastsat i forhold til regionsgennemsnittet. På samarbejdsudvalgsmødet den 14. december 2011 blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for administrationen og for fysioterapisiden til at varetage kontrolstatistikken. Arbejdsgruppens opgaver består i at: gennemgå og bearbejde statistikken for de fysioterapeuter, som har et ydelsesmønster, der nødvendiggør en nærmere undersøgelse. foranledige, at der bliver skrevet til de fysioterapeuter, som bliver udtaget, med en anmodning om at redegøre for deres afvigelse. tolke og sammenholde redegørelsen med kontrolstatistikken. træffe beslutning om indstilling til samarbejdsudvalget. følge op på igangværende højestegrænser. På baggrund af ovenstående udarbejder arbejdsgruppen sagsfremstilling med indstilling, som forelægges samarbejdsudvalget til behandling. Fællessekretariatet anbefaler, at samarbejdsudvalget uddelegerer kompetencen til at træffe beslutning i kontrolstatistiksager til arbejdsgruppen, således at samarbejdsudvalget alene orienteres om arbejdsgruppens beslutninger efterfølgende. Fællessekretariatet har kontaktet Danske Regioner, som bekræfter, at kompetencen kan uddelegeres efter beslutning i samarbejdsudvalget. En uddelegering af kompetencen til arbejdsgruppen vil reducere sagsbehandlingstiden, idet afgørelse i sagerne ikke behøver at afvente møde i samarbejdsudvalget. Side 6 af 16
Fællesekretariatet bemærker, at en sådan procedure allerede anvendes på fodterapi-området, hvor den er fastsat i overenskomsten. Proceduren har ikke givet anledning til udfordringer på fodterapi-området. Fællessekretariatet bemærker endvidere, at fysioterapeuternes retsstilling ikke forringes, idet de fortsat vil have mulighed for at anke afgørelser til Landssamarbejdsudvalget. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Sagen udsættes, indtil der foreligger en ny overenskomst. JOURNALNUMMER 17024767 SAGSBEHANDLER Kim Juelsgaard BILAGSFORTEGNELSE 1. Protokol 14 dec 2011 Side 7 af 16
5. VEJLEDNING TIL ALMEN PRAKSIS OM KRITERIER FOR HENVISNING TIL FYSIOTERAPI INDSTILLING 1. at samarbejdsudvalget godkender vejledningen RESUME I forbindelse med Budgetaftale 2017 er det vedtaget, at der skal findes besparelser på praksisområdet på 30 mio. kr. i 2018. Som led i dette projekt er der afholdt dialogmøder med repræsentanter for de respektive yderområder. Ved et dialogmøde med de praktiserende læger nævnte PLO Hovedstadens repræsentanter, at det kan være svært at stå imod patientens krav om henvisning til fysioterapi. Lægesiden efterspurgte på denne baggrund en liste over kriterier for henvisning til almen fysioterapi. For at imødekomme dette ønske er der nedsat en arbejdsgruppe, som har til opgave at udarbejde en vejledning for henvisning til almen fysioterapi. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med Budgetaftale 2017 har regionsrådet vedtaget, at der skal findes besparelser på praksisområdet på 30 mio. kr. i 2018. Som led i dette projekt er der afholdt dialogmøder med repræsentanter for de respektive yderområder. Disse dialogmøder havde til formål at indentificere muligheder for at udnytte ressourcerne bedre og opnå mere hensigtsmæssige patientforløb. Ved et dialogmøde med de praktiserende læger nævnte PLO Hovedstadens repræsentanter, at det kan være svært at stå imod patientens krav om henvisning til fysioterapi. PLO Hovedstadens repræsentanter efterspurgte på denne baggrund en liste over kriterier for henvisning til almen fysioterapi. For at imødekomme dette ønske er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af en praksiskonsulent for almen praksis, en regional administrativ repræsentant og Per Norman Jørgensen, som er som er medformand i SU, som har til opgave at udarbejde en vejledning for henvisning til almen fysioterapi. På arbejdsgruppens første møde den 4. juli 2017 blev problemstillingen drøftet. Den deltagende praksiskonsulent for almen praksis bemærkede, at de flester læger efter hendes opfattelse oplever et pres fra patienter, som ønsker henvisning til fysioterapi, i større eller mindre omfang. Den deltagende praksiskonsulent for almen praksis bemærkede endvidere at problemstillingen hovedsageligt opstår hos patienter, der tidligere har været i længerevarende behandling hos fysioterapeut og primært bunder i manglende kommunikation imellem fysioterapeut og praktiserende læge. Det skyldes ifølge praksiskonsulenten, at den praktiserende læge ofte ikke modtager epikrise fra fysioterapeuten i de tilfælde, hvor henvisningen ønskes fornyet. Den praktiserende læge har derfor ikke indsigt i hvilken behandling, patienten har modtaget hos fysioterapeuten, eller på hvilken indikation fysioterapeuten ønsker behandlingen fortsat. Den praktiserende læge må dermed træffe beslutning om genhenvisning alene ud fra patientens mundtlige oplysninger, og i den forbindelse kan der opstå misforståelser. Sådanne misforståelser kan eksemplvis opstå, hvis der ønskes genhenvisning til behandling, som patienten beskriver som "gymnastikhold" eller lignende. I sådanne tilfælde kan lægen opleve, at patienten presser på for at opnå henvisning til unødig behandling. Den behandling, som af patienten benævnes som "gymnastikhold", kan dog dække over forskellige former for holdtræning, som er relevant behandling, hvilket imidlertid er vanskeligt for lægen at afgøre uden epikrise. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det ikke er muligt at opstille en egentlig diagnoseliste, som det kendes fra den vederlagsfri fysioterapi, fordi hverken lovgivningen eller overenskomsten opstiller præcist Side 8 af 16
definerende rammer for borgernes mulighed for henvisning til almen fysioterapi. Der er derfor enighed i arbejdsgruppen om, at problemet bør løses ved at sikre bedre kommunikation imellem parterne i forbindelse med genhenvisning. Arbejdsgruppen udarbejdede derfor på møde den 28. august 2017 kriterier for, hvilke oplysninger en epikrise fra fysioterapeut til praktiserende læge bør indeholde ved ønske om genhenvisning. Dette skete på baggrund af den eksisterende epikriseskabelon. Arbejdet bygger videre på erfaringer opnået gennem projektet vedr. epikriseskrivning i fysioterapeutisk praksis, men har et særligt fokus på behovet for epikrise i forbindelse med genhenvisning. På baggrund af kriterierne er der udarbejdet en vejledning vedr. epikriser, som udsendes til praktiserende fysioterapeuter via e-boks. Vejledningen lægges endvidere på Sundhed.dk. Vejledningen er vedlagt sagen som bilag 1. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt. Sagsfremstillingen tilrettes, således at det fremgår, at Per Norman, som er medformand i SU, deltog i arbejdsgruppen. JOURNALNUMMER 17015159 SAGSBEHANDLER Kim Juelsgaard BILAGSFORTEGNELSE 1. Vejledning i epikriseskrivning for 51 patienter med behov for genhenvisning 2. Referat 2. møde 3. Referat 1. møde 4. Kommissorium Side 9 af 16
6. ORIENTERING VEDR. PALLIATION INDSTILLING 1. at samarbejdsudvalget tager orienteringen til efterretning RESUME Samarbejdsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2016 at fremsende en henvendelse til Landssamarbejdsudvalget vedr. palliativ fysioterapi med henblik på at afklare, hvorvidt overenskomsten vedr. almen fysioterapi både omfatter den specialiserede og den basale palliative fysioterapi. Landssamarbejdsudvalget har fremsendt svar den 3. juli 2017. SAGSFREMSTILLING Kommunerne i Region Hovedstaden har rejst spørgsmålet om betaling for specialiseret palliativ fysioterapi overfor regionen, fordi de oplevede en uensartet praksis på tværs af hospitaler og kommuner. Nogle hospitaler har visiteret patienter til palliativ fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter uden ydernummer, hvor kommuner har betalt den fulde udgift efter Serviceloven, mens andre hospitaler har visiteret patienter til praktiserende fysioterapeuter med ydernummer, hvor kommunen - såfremt patienten har haft en terminalerklæring - har dækket patienternes egenbetaling. Den Administrative Styregruppe bad den 3. marts 2016 en afklaring af, hvorvidt palliativ fysioterapi er omfattet af overenskomsten vedr. almen fysioterapi. Den 16. juni 2016 fremsendte Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) et svar, hvoraf det fremgår, at den palliative indsats er omfattet af overenskomsten vedr. almen fysioterapi. I svaret henvises der til Sundhedstyrelsens anbefalinger for den palliative indsats fra 2011. RLTN skelner i deres afgørelse ikke mellem specialiseret og basal palliativ fysioterapi. Samarbejdsudvalget besluttede den 14. december 2016 at rette henvendelse til Landssamarbejdudvalget. Formandsskabet udarbejdede på den baggrund en henvendelse, som blev fremsendt den 1. marts 2017. Det fremgår af henvendelsen, at samarbejdsudvalget ønsker, at Landssamarbejdsudvalget skal forholde sig til, hvorvidt overenskomsten vedr. almen fysioterapi både skal omfatte den specialiserede og den basale palliative fysioterapi. Landssamarbejdsudvalget har fremsendt svar den 3. juli 2017. Afgørelse fra Landssamarbejdsudvalget Landssamarbejdsudvalget besluttede at meddele Samarbejdsudvalget, at fysioterapeutisk behandling kan indgå som en del af en samlet palliativ indsats. Danske Fysioterapeuter tilføjede supplerende: At det vil kunne være vanskeligt at efterleve afgørende kvalitetskriterier, såfremt opgaven overlades til udførelse under overenskomstens almindelige vilkår. At der vil kunne være tilfælde, hvor patientens tilstand nødvendiggør, at fysioterapeuten har formelle kompetencer, og et tværfagligt, teambaseret samarbejde. Det fremgår endvidere af vurderingen, at begreberne basal og specialiseret palliativ fysioterapi ikke findes i overenskomsten. I Sundhedsstyrelsens anbefalinger omtales palliativ indsats på basalt og specialiseret niveau. Det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen i sine anbefalinger fra 2011 anfører, at den palliative indsats bl.a. har som formål at lindre fysiske lidelser hos patienter med en livstruende sygdom, hvilket er en behandlingsaktivitet under overenskomsten. Det fremgår endvidere, at Side 10 af 16
praktiserende fysioterapeuter er en af de væsentligste aktører i praksissektoren i forhold til patienter med basale palliative behov, som efter henvisning fra egen læge kan få tilskud til behandling hos praktiserende fysioterapeuter. Procedure for specialiseret palliativ fysioterapi fra 1. juli 2017 I regi af Den Administrative Styregruppe (DAS) er der udarbejdet og godkendt en rapport, som præciserer henvisningsprocedurerne på området gældende fra den 1. juli 2017. Det er hospitalslæger, der vurderer, om patienters palliative behov kan varetages på basalt niveau, eller om der er behov for en specialiseret palliativ indsats. Den specialiserede palliative fysioterapi er hospitalsforankret. Således er det fremadrettet alene hospitalslæger, som kan visitere patienter til specialiseret palliativ fysioterapi. Med rapporten præciseres det, at praktiserende læger alene kan henvise patienter til basal palliativ fysioterapibehandling. Er den praktiserende læge i tvivl om, hvorvidt patienten har brug for specialiseret palliativ behandling, henvises patienten til hospitalet. Basal palliativ fysioterapi vil kunne varetages af praktiserende fysioterapeuter under overenskomst efter henvisning fra den praktiserende læge eller hospitalslæge via Henvisningshotellet. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Tiltrådt. Der var enighed om, at spørgsmålet om kompetenceudvikling på området kan tages op i det nye samarbejdsudvlag. JOURNALNUMMER 16038493 SAGSBEHANDLER Karina Frost BILAGSFORTEGNELSE 1. Afgørelse fra Landssamarbejdsudvalget den 3. juli 2017 2. Protokol den 14. december 2016 Side 11 af 16
7. ORIENTERING OM EVALUERING OG HANDLEPLAN FOR REGIONENS TILBUD OM TILGÆNGELIGHEDSMÆRKNINGEN GOD ADGANG INDSTILLING 1. at orienteringen tages til efterretning. RESUME På baggrund af lav tilslutning til tilgængelighedsmærkningen God Adgang, som regionen i en projektperiode tilbyder gratis til alle praksisydere, er der foretaget en evaluering af projektet. Evalueringen har peget på en række barrierer for tilmelding og på den baggrund har Udvalget for tværsektorielt samarbejde vedtaget en handleplan for at øge kendskabet til ordningen. SAGSFREMSTILLING Udvalget for tværsektorielt samarbejde udtrykte d. 20. maj 2014 ønske om, at der gennem en uvildig ekstern samarbejdspartner, igangsattes en belysning af tilgængeligheden for borgere med funktionsnedsættelse i de enkelte praksis i regionen. På baggrund heraf blev der gennemført udbud og indgået aftale med Foreningen God Adgang som leverandør. Projektet er tilrettelagt som en mærkningsordning, der dels skal skabe overblik for regionen over den fysiske tilgængelighed i praksissektoren, dels skal give borgere med funktionsnedsættelse relevant information, og desuden give praksisyderne konkrete råd om tiltag, der kan forbedre tilgængeligheden. Projektet har ikke oplevet den forventede tilslutning fra praksisydere, og der er i projektperioden kun 54 opnået tilmeldte praksis. Det samlede antal tilmeldte fysioterapeuter i regionen er 29. Mærkningsordningen er på den baggrund blevet evalueret med henblik på at opnå viden om, hvordan tilslutningen til ordningen kan øges. Udvalget for tværsektorielt samarbejde har på baggrund af evalueringen, på møde den 25. april 2017, vedtaget en handleplan der skal øge kendskabet til mærkningsordningen. Handleplanen består af følgende 5 elementer: Forlængelse af projektperioden med 1 år til udgangen af 2019. I denne periode tilbyder regionen gratis mærkning og medlemskab af God Adgang til alle praksisydere i regionen. Kommunikationskampagne målrettet borgere med funktionsnedsættelse. Informationskampagne målrettet praksisydere. Dialog med God Adgang ang. videreudvikling af produkt. Intensiveret brug af praksiskonsulenter på alle praksisområder. Aktuelt er der indhentet tilbud fra en række kommunikationsbureauer vedr. punkt 2 og 3 i handleplanen og indgået aftale med bureauet Advice. Kampagneindsatserne vil omfatte PR indsatser på sociale medier og i dagblade, phoning direkte til praksisydere og aktivering af relevante interessenter. Det forventes, at kampagnen vil løbe i oktober og november 2017. Der vil, som det fremgår af handleplanen, fortsat i regi af Implementeringsgruppen for praksisplan for fysioterapi ligge en opgave omkring formidling af tilbuddet til praksis. SAMARBEJDSUDVALGETS BESLUTNING Sagen tages til efterretning, idet administrationen følger op over for God Adgang i forhold til fysioterapeutsidens oplevelse af et konkret besøg, herunder orientering om udviklingen af de parametre, der følges. JOURNALNUMMER 15002759 Side 12 af 16
SAGSBEHANDLER Rosa Thrysøe BILAGSFORTEGNELSE 1. Evaluering af God Adgang_Endelig rapport Side 13 af 16
8. MEDDELELSE - VEJLEDNING PRAKTISERENDE LÆGER VEDRØRENDE BRUGEN AF ELEKTRONISKE UNDTAGELSESREDEGØRELSER - SPECIALE 62 MEDDELELSE Samarbejdsudvalget blev på seneste møde den 21. juli 2017 orienteret om, at administrationen har udarbejdet vejledning i brugen af elektroniske undtagelsesredegørelser. Sagen blev drøftet under eventuelt, og samarbejdsudvalget besluttede, at regionen skulle udarbejde information om elektroniske undtagelsesredegørelser til de praktiserende læger. Administrationen har udarbejdet vejledning vedrørende behandling af en undtagelsesredegørelse fra en fysioterapeut, jf. bilag. Vejledningen er lagt på sundhed.dk. Vejledningen vil i september måned endvidere blive udsendt via praksisnyt, som er et månedligt elektronisk nyhedsbrev til praktiserende læger. Endelig sendes vejledningen til alle hospitalsdirektioner til orientering. JOURNALNUMMER 17010781 SAGSBEHANDLER Kim Juelsgaard BILAGSFORTEGNELSE 1. Vejledning Side 14 af 16
9. GENSIDIG ORIENTERING Per Seerup orienterede om, at Budget 2018 er vedtaget af Regionsrådet. Side 15 af 16
10. EVENTUELT Der fremkom ingen bemærkninger under herværende punkt. Side 16 af 16