SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698 af 21. juli 1994 om uddannelser i jura på universiteterne og nr. 1021 af 20. november 2000 om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet med senere ændringer. Studienævnet kan dispensere fra egne regler i studieordningen. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder den juridiske bacheloruddannelse fra og med 1. september 2004. Studieordningen er sidst godkendt den 17. oktober 2006 af Studienævn for Jura Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 1 af 10
Indholdsfortegnelse Ministerielt fastsatte regler... 3 1. Uddannelsens længde, titel og indhold... 3 1.1. Uddannelsens længde... 3 1.2. Uddannelsens titel... 3 1.3. Uddannelsens indhold... 3 2. Prøver og beståelseskrav... 4 2.1. Bedømmelse... 4 2.2. Eksamen... 4 2.3. Beståelseskrav... 4 2.4. Omprøve... 4 2.5. Antal forsøg... 4 2.6. 1. årsprøve... 5 Udfyldende bestemmelser... 6 3. Målsætning... 6 4. Beståelseskrav... 6 4.1. Beståelseskrav for 1. årsprøven... 6 4.2. Beståelseskrav... 6 5. Indhold... 7 5.1. Titel, ECTS-værdi, vægt, prøveform og bedømmelse... 7 5.2. Normalstudieplan... 8 5.3. Diagram over bacheloruddannelsen i jura, herunder 1. årsprøven... 9 5.4. Bachelorprojekt... 9 6. Andre bestemmelser... 10 6.1. Fagbeskrivelser og prøveformer... 10 6.2. Pensumbeskrivelser... 10 6.3. Ordinær eksamen... 10 6.4. Reeksamen... 10 6.5. Sygeeksamen... 10 6.6. Eksamenstilmelding... 10 6.7. Stave- og formuleringsevne... 10 6.8. Klage... 10 Bilag: Bekendtgørelser Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 2 af 10
Ministerielt fastsatte regler 1. Uddannelsens længde, titel og indhold 1.1. Uddannelsens længde Bacheloruddannelsen er normeret til 3 studenterårsværk (180 ECTS). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. 1.2. Uddannelsens titel Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen BA. 1.3. Uddannelsens indhold Bacheloruddannelsens fag er fordelt på de 3 studieår således: Fagene på 1. år skal omfatte: 1) Dele af formueret. Karakteren vægtes med 1½. 2) Dele af offentlig ret. Karakteren vægtes med 1½. 3) Familie- og arveret. Karakteren vægtes med 1. Fagene på 2. og 3. år skal omfatte: 1) Formueret med international privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse. 2) Offentlig ret, folkeret, EU-ret og dele af civilproces. Karaktererne vægtes med 4½. 3) (En mundtlig prøve på grundlag af en emnerapport kan max. vægtes med 2.) 4) Strafferet og straffeproces. Karaktererne vægtes med 2. Fordelingen af fagene fremgår af de udfyldende bestemmelser. I løbet af de 3 studieår skal tillige læses: 1) Indføring i forholdet mellem ret og samfund. Karaktererne vægtes med ½. 2) Retshistorie, almindelig retslære og retssociologi. Karaktererne vægtes med 1½. Dele af de her nævnte fag kan erstattes af tilvalgsfag med henblik på at afslutte studiet efter det 3. studieår. Vægten af disse fag fastsættes i studieordningen. Vægten af fag inden for ovennævnte områder nedsættes tilsvarende. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 3 af 10
2. Prøver og beståelseskrav 2.1. Bedømmelse Mindst 1/3 af uddannelsen skal dokumenteres ved prøver med ekstern censur, der bedømmes efter 13-skalaen. Højst 1/3 af uddannelsen må dokumenteres ved prøver, der bedømmes bestået/ikke bestået. 2.2. Eksamen På bacheloruddannelsen afholdes der prøver efter afslutningen af de enkelte fag. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende indstille sig til og deltage i prøver i de fag, der indgår i 1. årsprøven, for at kunne fortsætte uddannelsen. Fag der indgår i 1. årsprøven skal være bestået senest med udgangen af 4. semester efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Universitetet kan dispensere herfra, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Ved gruppeprøver skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, sådan det sikres, at en individuel bedømmelse finder sted. For eksamen gælder reglerne i Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelse). Se endvidere udfyldende bestemmelser pkt. 4.1 og 4.2. Den studerende har ved mundtlig eksamen tilladelse til at foretage lydoptagelse af egen eksamen. 2.3. Beståelseskrav For at bestå bacheloruddannelsens prøver kræves et eksamensresultat på mindst 6,0 uden oprunding. Det kan bestemmes, at prøver på bacheloruddannelsen skal bestås hver for sig. (Der henvises til punkt 4.2 i denne studieordning, hvor sådanne regler er fastsat). 2.4. Omprøve En prøve med bedømmelsen 6 eller derover, eller hvor bedømmelsen er bestået, kan ikke tages om. En prøve kan kun tages om, hvis det tilladte antal forsøg ikke er overskredet. Ved fornyet deltagelse i prøver er det den højest opnåede karakter, der gælder. 2.5. Antal forsøg Indstilling til samme fag eller identiske fag kan højst ske 3 gange. Universitetet (via studienævnet) kan tillade indstilling en fjerde eller femte gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Ved tredje, fjerde eller femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 4 af 10
Universitet kan undtagelsesvis give dispensation til mere end fem eksamensforsøg, især når den studerende alene mangler at bestå en enkelt prøve for at have gennemført uddannelsen. 2.6. 1. årsprøve Ved udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende for at kunne fortsætte på uddannelsen, indstille sig til 1. årsprøven, jf. pkt. 2.2. 1. årsprøven skal senest være bestået ved udgangen af 4. semester. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 5 af 10
Udfyldende bestemmelser 3. Målsætning Formålet med de juridiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i den offentlige og private sektor på grundlag af kendskab til juridiske metoder og centrale dele af retssystemet. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, der giver de studerende et grundlæggende kendskab til juridiske og tilgrænsende videnskabers metoder samt til centrale dele af retssystemet. Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til erhvervsmæssig beskæftigelse og danner grundlag for en kandidatuddannelse. 4. Beståelseskrav 4.1. Beståelseskrav for 1. årsprøven 1. årsprøven er bestået, når fagene Formueret 1.år, Forfatningsret og Familie- og arveret er bestået med karakteren 6 eller derover. 4.2. Beståelseskrav Alle fag skal bestås med karakteren 6 eller derover eller med bedømmelsen bestået. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 6 af 10
5. Indhold 5.1. Titel, ECTS-værdi, vægt, prøveform og bedømmelse Titel ECTS Vægt Prøveform og bedømmelse Dele af formueret Formueret 1. år 21,00 1,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Dele af offentlig ret Forfatningsret 21,00 1,5 Skriftlig, 13-skala, ekstern. Familie- og arveret Familie- og arveret 13,00 1,0 Skriftlig, 13-skala, intern. Formueret med international privatret, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse Generel obligationsret inkl. aftaler, 10,00 1,0 Skriftlig, 13-skala, ekstern. køb og erstatning Kreditsikring, selskabsret og civil 13,50 1,5 Skriftlig, 13-skala, intern. tvangsfuldbyrdelse Enkelte formueretlige emner, inkl. 7,00 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. tinglysning International privat og handelsret 4,50 0,5 Mundtlig, 13-skala, intern. Offentlig ret, folkeret, EU-ret og dele af civilproces Forvaltningsret 17,50 1,5 Skriftlig, 13-skala, ekstern. EU-ret 4,50 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Erhvervsreguleringsret 4,50 0,5 Mundtlig, 13-skala, intern. Civilprocesret 4,50 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Folkeret 4,00 0,5 Mundtlig, 13-skala, intern. Strafferet og straffeproces 20,00 2,0 Skriftlig, 13-skala, intern. Indføring i forholdet mellem ret og samfund Ret og samfund 5,0 0,5 Skriftlig, 13-skala, intern. Retshistorie, almindelig retslære og retssociologi Retslære inkl. juridisk metode og 7,50 0,75 Skriftlig, 13-skala, intern. videnskabsteori Retshistorie og retssociologi 7,50 0,75 Mundtlig, 13-skala, intern. Bachelorprojekt 15,00 2,0 Proj.+ mdtl., 13-skala, ekstern. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 7 af 10
5.2. Normalstudieplan Fagtitel 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. f ø f ø f ø f ø f ø f ø Formueret 1. år 3 1 4 2 Forfatningsret 2 2 3 2 Familie- og arveret 2 1 3 1 Generel obligationsret inkl. aftaler, køb og erstatning 4 1 Kreditsikring, selskabsret og civil tvangsfuldbyrdelse 2 3 2 Enkelte formueretlige emner, inkl. 3 tinglysning International privat og handelsret 2 Forvaltningsret 3 3 1 EU-ret 3 Erhvervsreguleringsret 2 Civilprocesret 3 Folkeret 2 Ret og samfund *) 3 2 Strafferet og straffeproces 2 1 3 1 Retslære inkl. juridisk metode og 3 videnskabs- teori Retshistorie og -sociologi 3 Bachelorprojekt I alt 14 14 14 13 15 4+BAprojekt *) Forelæsninger i 11 uger og øvelsestimer i 10 uger. Se læseplanen. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 8 af 10
5.3. Diagram over bacheloruddannelsen i jura, herunder 1. årsprøven 6. semester Strafferet og straffeproces 20 ECTS Bachelorprojekt 15 ECTS 5. semester Generel obligationsret Enkelte formue- Int. privatret Folkeret inkl. aftaler, køb og... retlig emner med særlig v 4 ECTS 10 ECTS 7 ECTS 4,5 ECTS 4. semester 3. semester Kreditsikring, sel- Retshistorie Erhv.reg. skabsret og civil Forvaltningsret og -sociologi ret tvangsfuldbyrdelse 17,5 ECTS 7,5 ECTS 4,5 ECTS 13,5 ECTS EU-ret Civilprocesret Retslære inkl. 4,5 ECTS 4,5 ECTS juridisk metode 7,5 ECTS 2. semester Familie- og arveret* Formueret 1. år* Forfatningsret* 13 ECTS 21 ECTS 21 ECTS 1. semester Ret og Samf. 5 ECTS * indgår i 1. årsprøven 5.4. Bachelorprojekt Udarbejdelsen af bachelorprojektet skal give den studerende lejlighed til at fordybe sig i et nærmere afgrænset juridisk emne samt give den studerende mulighed for at afrapportere den erhvervede indsigt i skriftlig form. Bachelorprojektet, der normalt gennemføres på 6. semester, udarbejdes under vejledning af en lærer. Bachelorprojektet, herunder krav og eksamensfordringer, er beskrevet i en særlig fagbeskrivelse, som er en del af studieordningen. Bachelorprojektet skal være forsynet med et resumé på engelsk på ½-1 side. Afleveringsfrist for Bachelorprojekt er 2. fredag i maj eller december, med henblik på eksamination i juni eller januar. Afleveres der ikke inden for fristen, tæller dette som et eksamensforsøg, såfremt man er tilmeldt eksamen i den pågældende termin. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 9 af 10
6. Andre bestemmelser 6.1. Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer udgives én gang årligt. Fagbeskrivelserne er en del af studieordningen. Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget genudbydes. 6.2. Pensumbeskrivelser Pensumbeskrivelser udgives i et pensumkatalog, der udkommer hvert semester. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 6.3. Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener i januar og juni måned, for enkelte af 1.-årsfagene dog januar og august. For enkelte valgfag eller blokke af valgfag kan der fastsættes andre tidspunkter. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 6.4. Reeksamen Reeksamen (fornyet eksamen i samme termin) afholdes i august måned for de 1.-årsfag, som er placeret i 2. semester. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet kan derudover bevilge reeksamen efter ansøgning. Deltagelse i reeksamen kræver, at man har været tilmeldt ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Ved reeksamen kan eksamensformen ændres. 6.5. Sygeeksamen Sygeeksamen, som typisk afholdes i forbindelse med næste ordinære eksamen eller reeksamen, bevilges af Studienævnet på grundlag af ansøgning vedlagt dokumentation for sygdommen, og eksamensforsøget for den ordinære eksamen annulleres. 6.6. Eksamenstilmelding Eksamenstilmelding til skriftlige og mundtlige prøver skal foretages inden for de ved opslag angivne frister. 6.7. Stave- og formuleringsevne Bedømmelsen af skriftlige arbejder angår primært det faglige indhold. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår med begrænset vægt, medmindre der er tale om ganske omfattende markante afvigelser fra en normal faglig sprogbrug. Dette vil særlig gøre sig gældende ved større skriftlige arbejder. 6.8. Klage Klage over en eksamination eller over en vurdering af en eksamenspræstation kan indbringes for dekanen senest 2 uger efter, at resultatet af prøven/eksamen er bekendtgjort. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Jura BA årgang 2004 Opdateret: 18. januar 2007 side 10 af 10