Baggrundsdokument for Miljømærkning af tekstilvaskemidler og pletfjernere

Baggrundsdokument for Miljømærkning af tekstilvaskemidler og pletfjernere

Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 3 INDLEDNING OG HISTORIK... 3 ANDRE STYRINGSMIDLER INDEN FOR OMRÅDET... 5 LOVGIVNING FOR TEKSTILVASKEMIDLER OG PLETFJERNERE... 5 ANDRE MILJØMÆRKNINGSORDNINGER... 5 SVANENS BERETTIGELSE... 7 MARKEDSOVERSIGT... 8 BESKRIVELSE AF PRODUKTGRUPPEN... 8 PRODUKTERNES MILJØPÅVIRKNING... 10 BAGGRUND FOR DE STILLEDE KRAV... 11 HVAD KAN SVANEMÆRKES?... 11 FUNKTIONEL ENHED... 11 RECEPT (K1)...12 KLASSIFICERING AF PRODUKTET (K2)... 12 MILJØFARLIGE STOFFER (K3)... 12 CMR STOFFER (K4)... 13 SENSIBILISERENDE STOFFER (K5)... 13 TENSIDER (K6)... 13 APEO, APD, KLOR, BORAT, PERBORAT OG OPTISK HVIDT (K7)... 14 ENZYMER (K8)... 14 FARVE (K9)... 15 KONSERVERINGSMIDDEL (K10)... 15 KOMPLEKSDANNERE (K11-K12)... 16 PARFUME (K13-K15)... 16 EMBALLAGE (K16-K18)... 17 FORBRUGEROPLYSNING (K19-K20)... 18 VASKEMIDLER (K21-K26)... 19 SPECIALVASKEMIDLER TIL SARTE TEKSTILER (K27-K32)... 20 PLETFJERNERE (K33-K39)... 21 KVALITETS- OG MYNDIGHEDSKRAV (K40-K48)... 21 ANALYSER OG KONTROL... 21 MARKEDSFØRING, SVANEMÆRKETS UDFORMNING, SALG I DET ØVRIGE NORDEN... 21 KOMMENDE KRITERIER... 22 BILAG 1... 22 BILAG 2... 22 BILAG 3... 22 BILAG 4... 23 BILAG 5... 24 BILAG 6... 25 KRAV DER ER UDGÅET SIDEN KRITERIEVERSION 4... 26 REFERENCER... 27 BILAG... 27

Side 3 af 27 Sammenfatning Dette baggrundsdokument indeholder en kortfattet beskrivelse af produktgruppen og dens miljø- og sundhedspåvirkning, en markedsoversigt samt baggrunden for de krav der stilles. Det største miljøproblem ved tekstilvaskemidler og pletfjernere er udledning af miljøfremmede stoffer til det omgivende miljø og derigennem belastning af rensningsanlæg og/eller naturlige recipienter. Gennem krav til de indgående stoffers giftighed og nedbrydelighed mindskes belastningen af vores ydre miljø. Herudover kan tekstilvaskemidler og pletfjernere give nogle sundhedsmæssige problemer såsom allergi, som kravene i dette kriteriedokument forsøger at adressere. Af væsentlige ændringer mellem kriterieversion 4 og 5 kan nævnes, at den funktionelle enhed er ændret fra vask af 3,5 kg tøj til vask af 1 kg tøj; CDV (tidligere GN) er skærpet meget; krav til funktion er ændret på flere punkter blandt andet valg af smuds. Kriterierne er udarbejdet af en sekretariatsgruppe bestående af Arne Godal (Norge), Ulf Eriksson (Sverige), Kirsi Auranmaa (Finland), Sigrun Gudmundsdottir (Island), Lisbeth Frisenborg (Danmark) og Anja Keller (Danmark). Indledning og historik Dette kriteriedokument er femte generation af kriterier for tekstilvaskemidler. Pletfjernere har været inkluderet i produktgruppen siden kriterieversion 4.4. er gældende fra 23. marts 2006 til 31. december 2009. Første generation af kriterierne for tekstilvaskemidler blev vedtaget i marts 1992, og kriterierne er siden revideret flere gange. Kriterieversion 4.0 blev vedtaget af Nordisk Miljømærkenævn i juni 2000. Denne version blev justeret i september 2002, hvor underteksten til svanelogoet blev gjort frivillig for de produkter, der var beregnet til blødt vand; dokumentet blev her til version 4.1. I oktober 2002 blev to ændringer i testmetoden for vaskemidler til hvidvask og kulørt vask vedtaget. Her blev smudslappen for sod frivillig ved vurdering af rengøringseffekten, og begrebet kritisk rengøringseffekt blev ændret til normaliseret rengøringseffekt. Herefter blev dokumentet til version 4.2. Kriterieversion 4.2 blev til version 4.3 i juni 2003, da kriterierne blev forlænget med ét år og en ændring i testen for vaskemidler til hvidvask og kulørt vask blev vedtaget. Ændringen betød, at vasketest udført på en Wascator skulle vaske i 30 minutter i stedet for 15 minutter. Kriterieversion 4.3 blev evalueret af en arbejdsgruppen under Nordisk Miljømærkning og på baggrund af denne evaluering besluttede Nordisk Miljømærkenævn i juni 2003 at igangsætte revisionen af kriteriedokumentet. Nordisk Miljømærkenævn tog til efterretning, at arbejdsgruppen blandt andet ville inkludere følgende områder i revisionen: Udvidelse af produktgruppen med sammensatte produkter og skyllemidler, herunder inkludere

Side 4 af 27 muligheden for flydende produkter for at få miljømærke; harmonisering af kravene med Blomsten; undersøge muligheden for stramning af kravniveauer og opdatering af matricen; undersøge muligheden for at fremme produkter, der kan vaske rent ved 30 C. Efter igangsættelsen af revisionen er yderligere ændringer fundet sted. Kriterieversion 4.4 blev besluttet i juni 2004, hvor produktgruppedefinitionen blev udvidet med pletfjernere. Kriterieversion 4.5 blev vedtaget i november 2004, hvor kriterierne blev forlænget yderligere et halvt år og kravene til klassificering af produkter til hvidvask blev ændret. I juni 2005 blev endnu en justering af kriterierne vedtaget. Justeringen var en ændring af kravene til klassificering af pletfjernere. Justeringen resulterede i kriterieversion 4.6. Mandat fra Nordisk Miljømærkenævn Af de områder, der blev fremhævet i evalueringen og dermed havde mandat fra Nordisk Miljømærkenævn, har udvidelse af produktgruppen, muligheden for at inkludere flydende vaskemidler, harmonisering med Blomsten og stramning af matricen fået særlig vægt. Arbejdsgruppen har arbejdet på at inkludere skyllemidler. En høring blandt potentielle ansøgere afslørede dog, at forskellen på skyllemidler er meget lille, og det blev derfor vurderet, at der ikke var potentiale nok i denne udvidelse. Nordisk Miljømærkning har siden denne høring fået nye oplysninger om skyllemidlernes potentiale, og disse viser, at der kan laves relevante miljø- og sundhedskrav til skyllemidler, især inden for giftighed og koncentration af produkterne. Nordisk Miljømærkning påtænker derfor at arbejde videre med en mulig udvidelse af produktgruppen til også at inkludere skyllemidler i den nærmeste fremtid. Arbejdsgruppen har ligeledes arbejdet med at inkludere kalkbindere i produktgruppen, men her er det skønnet, at der ikke er nok forskel på produkterne til miljømærkning kan bruges til at fremhæve de bedste på markedet. Pletfjernere blev inkluderet ved vedtagelse af kriterieversion 4.4. Arbejdsgruppen har set på muligheden for at inkludere flydende vaskemidler. De krav, der hovedsageligt forhindrede flydende vaskemidler i at få licens tidligere, var begrænsningen i total organisk kulstof (TOC) og begrænsningen i anvendte kemikalier (K). Kravet til TOC er i denne kriterieversion udgået. Kravet til dosering er ændret således, at flydende produkter ikke stilles ringere end andre vaskemidler, da vand nu ikke længere medregnes, og parameteren har ændret navn til total chemicals (TC). For at kunne sidestille produkter til hårdt og blødt vand er mængden af kalkbindere også fraregnet. Dette er en delvis harmonisering med Blomsten, hvor mængden af kemikalier per dosering også kaldes for total chemicals (TC) og beregnes eksklusive vand. Arbejdsgruppen er dog blevet enige om, at flydende vaskemidler på alle andre områder skal leve op til de samme krav som de øvrige vaskemidler til hvidvask og kulørt vask. Hvorledes, der er harmoniseret med Blomsten, fremgår af afsnittet Baggrund for de stillede krav samt bilag 2. Beregningsmatricen er revideret, og DID-listen ligger til grund for

Side 5 af 27 beregningerne. DID-listen anvendes også inden for Blomsten. Kravgrænserne er fastsat ud fra den viden, som Nordisk Miljømærkning har fået ved tildeling af licenser. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at få undersøgt mulighederne for at fremme brugen af vaskemidler, der kan vaske rent ved 30 C tilstrækkeligt til at inkludere dette i nuværende kriterieversion. Opgaven vil dog fremgå af kapitlet om Nye kriterier. Andre styringsmidler inden for området Lovgivning for tekstilvaskemidler og pletfjernere Tekstilvaskemidler og pletfjernere er underlagt en lang række love, men de væsentligste er Detergentforordningen 2004/648/EEC samt reglerne om klassificering i henhold til Præparatdirektivet 67/548/EEC og Stofdirektivet 1999/45/EC. Detergentforordningen angiver blandt andet krav til de detergenter, der sættes på markedet med hensyn til nedbrydelighed (aerobt) af de tensider, der indgår, og krav til forbrugeroplysning. Forordningen stiller ikke krav til anaerob nedbrydelighed eller fosforindholdet i detergenterne. Krav til dette vil i den kommende tid blive undersøgt, og der er stillet tidsfrister for, hvornår der skal ligge en afgørelse om dette. Tidsfristen for stillingtagen til fosfat er april 2007, og tidsfristen for stillingtagen til anaerob nedbrydelighed er april 2009. Præparatdirektivet 67/548/EEC og Stofdirektivet 1999/45/EC angiver forskrifter for, hvordan et produkts klassificering kan udregnes på baggrund af klassificeringen af de indgående stoffer. Direktiverne omhandler både sundheds- og miljøfarlighedsklassificering. Direktiverne begrænser dog ikke produkternes indhold af problematiske stoffer, men beskæftiger sig alene med klassificering af produktet. Andre miljømærkningsordninger Den europæiske miljømærkeordning, Blomsten, har kriterier for tekstilvaskemidler. Disse kriterier omfatter ikke pletfjernere. I Blomsten stilles følgende krav med en defineret bagatelgrænse på 0,01 % i produktet for krav der vedrører farlige/giftige stoffer og 0,1 % i produktet for øvrige krav: Funktionel enhed er defineret som 4,5 kg vask for vaskemidler til hvidvask og kulørt vask; 2,5 kg for vaskemidler til sarte tekstiler. Dette svarer til definitionerne i Detergentforordningen. Totalt indhold kemikalier (TC) må maksimalt være 100 g/vask (eksklusive vand). Mængden af svært opløselige uorganiske stoffer må ikke overstige 30 g/vask. Den kritiske fortyndingsvolumen (CDV) må ikke overstige 4500 l/vask. Denne grænse er baseret på beregninger foretaget med DID-listen fra 1998 og er derfor ikke sammenlignelig med grænseværdien i Svanens dokument. Mængden af fosfat, beregnet for natriumtripolyfosfat (STPP), må ikke overstige 25 g/vask. Tensider skal være let nedbrydelige aerobt og anaerobt.

Side 6 af 27 Alkylphenolethoxylater (APEO), alkylphenolderivater (APD), nitromoskus- og polycykliske moskusforbindelser samt EDAT og NTA må ikke indgå i produktet. Kvartenære ammoniumforbindelser, der ikke er let nedbrydelige, må ikke indgå i produktet. Fosfonater, der ikke er let nedbrydelige, må højst indgå i produktet med 0,5 g/vask. Stoffer klassificeret kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige må ikke indgå i produktet. Stoffer klassificeret som miljøfarlige med risikosætningerne R50/53, R51/53 eller R59 må ikke indgå i produktet. Produktet må ikke være klassificeret sensibiliserende med R43. Parfume skal tilsættes i overensstemmelse med IFRA s retningslinier. Enzymer må ikke indeholde rester af mikroorganismer fra enzymproduktionen. Emballage begrænses i mængde: 3,7 g/vask for tabletter, 1,7 g/vask for øvrige vaskemidler; hvis der haves et refill system må primæremballagen veje 7 g/vask mens refill emballagen må veje 1,7 g/vask. Papemballage skal bestå af mindst 80% genbrugsmateriale. Plastemballagen skal være mærket i henhold til ISO 1043 (hvilket svarer til DIN 6120 del 2). På produktet skal findes nærmere specificerede vaskeråd, doseringsanvisning og indholdsdeklaration. Produktet skal leve op til en nærmere specificeret effektivitetstest. Svenska Naturskyddsföreningen (SNF), der administrer det svenske miljømærke Bra Miljöval har ligeledes kriterier for tekstilvaskemidler. Disse kriterier omfatter også pletfjernere og blegemidler. I Bra Miljöval stilles følgende krav: Tensider skal være let nedbrydelige aerobt og anaerobt og ikke meget giftige for vandlevende organismer, svarende til en LC 50 >1 mg/l. Tensider må højst have et indhold på 100 ppm af totalt organisk klor (TOX) Kompleksdannere skal have under 100 point/gram (svarende til gruppe 1+2 i Bra Miljövals godkendelsesliste for kompleksdannere). Kompleksdannere må ikke være sundhedsskadelige. Nogle af de kompleksdannere, som ikke tillades i henhold til disse krav er fosfonater og EDTA. Opløsningsmidler skal være let nedbrydelige aerobt, ikke bioakkumulerbare og ikke skadelige for vandlevende organismer, svarede til en LC 50 >100 mg/l. Opløsningsmidler må ikke være sundhedsskadelige. Konserveringsmidler må kun være tilsat for at konservere produktet. Derudover skal konserveringsmidler være let nedbrydelige aerobt, ikke bioakkumulerbare og ikke meget giftige for vandlevende organismer. Konserveringsmidler må ikke være sundhedsskadelige. Kun pereddikesyre, brintoverilte, persulfater, perkarbonater og natriumditionit må tilsættes som blegemiddel. Kun natriumsulfat og natriumklorid må tilsættes som fyldmiddel og i en begrænset mængde. Biologiske tilsætningsstoffer må indgå i en begrænset mængde. Øvrige tilsætningsstoffer skal være let nedbrydelige aerobt og anaerobt (her findes dog undtagelser), ikke bioakkumulerbare, ikke meget giftige for vandlevende organismer og ikke sundhedsskadelige. Mængden af vand er begrænset.

Side 7 af 27 Optisk hvidt og farve er ikke tilladt. Parfume må kun tilsættes vaskemidler og kun i en begrænset mængde. Parfume skal tilsættes i overensstemmelse med IFRA s retningslinier. Nitro- og polycykliske moskusforbindelser må ikke tilsættes. Doseringen må ikke overstige 45 g/vask for pulvervaskemidler og 50 ml/vask for flydende vaskemidler. Flydende vaskemidler må højst indeholde 35 g/vask vaskeaktive stoffer. Dosering af pletfjerner og blegemidler begrænses ikke. Emballage må ikke bestå af metal. Kun polyethylen (PE), polypropylen (PP) og polyethylenterephtalat (PET) må anvendes som plastemballage. Papemballage skal bestå af mindst 80 % genbrugsmateriale. Svanens berettigelse At bibeholde kriterier i Nordisk Miljømærkning på trods af lovgivning og andre miljømærkeordninger er berettiget i det følgende. Lovgivningen i form af Detergentforordningen håndterer kun tensider i detergenterne, og på sigt fosfat. På endnu længere sigt skal forordningen også se på øvrige organiske ingredienser i detergenterne. Kravene til tensider er kun aerobt potentiel nedbrydelighed, mens Svanens krav både går på aerobt og anaerob nedbrydelighed samt på andre ingredienser end tensider. I Svanen laves en helhedsbetragtning af produktets miljøpåvirkning, som ikke omfattes af Detergentforordningen. Præparatdirektivet og Stofdirektivet beskæftiger sig alene med klassificering af produktet, altså en form for forbrugeroplysning, men forhindrer ikke en klassificering, der er skadelig for sundhed eller miljø. Svanen begrænser produkternes mulige klassificering både inden for sundhed og miljø. Blomstens krav minder i stor udstrækning om Svanens krav. De samme områder er berørt i begge ordninger. Blomstens krav bærer dog i nogle tilfælde præg af at være tilpasset et europæisk marked og ikke et rent nordisk marked. Dette ses blandt andet ved krav til total mængde kemikalier, fosfatmængde samt manglende begrænsning af den samlede mængde stoffer, der ikke er let nedbrydelige aerobt og anaerobt. Bra Miljövals krav minder ikke i lige så høj grad om Svanens krav, da Bra Miljöval opererer med rene funktionskrav altså ingrediensernes funktion i produktet og stiller krav derudfra: forbud eller begrænsning. Bra Miljöval stiller heller ikke krav til produkternes effektivitet. Ovenstående viser, at Svanen kan bidrage med krav til områder, der ikke er dækket af de øvrige styringsværktøjer på området, både med hensyn til lovgivning og andre miljømærkeordninger.

Side 8 af 27 Markedsoversigt De seneste omsætningstal for tekstilvaskemidler og pletfjernere er: Sverige 2003 (euro) Norge 2004 (tons) Finland 2004 (euro) Island 2004 (is.kr.) Danmark 2004 (euro) Vaskemiddel 18.100 63 mio. Ingen Specialvaskemiddel til 155 mio. 40 mio. 1.200 oplysninger 12 mio. sarte tekstiler Pletfjernere 16,1 mio. Ingen 3,9 mio. 1,9 mio. n.kr. oplysninger 4,6 mio. Beskrivelse af produktgruppen Produktgruppen omfatter i dette dokument tekstilvaskemidler både til hårdt vand, blødt vand og sarte tekstiler samt pletfjernere i flydende, tablet- og pulverform. De almindeligste indholdsstoffer og deres funktion er: Alkaliske stoffer tilsættes for at stabilisere vaskemidlet og for at øge effekten af tensider og blegemidler. De alkaliske stoffer, der oftest findes i vaskemidler og pletfjernere er silikater og karbonater. Silikater og karbonater er uorganiske forbindelser, der i stor udstrækning findes naturligt i vores ydre miljø. Silikater og karbonater anses derfor som uskadelige i vandmiljøet. Beskyttende kolloider tilsættes for at forhindre, at det snavs, der vaskes af tøjet, sætter sig på tøjet igen. De begrænser derved også, at tøjet bliver gråligt. Hyppige kolloider i vaskemidler og pletfjernere er carboxymethylcellulose, carboxyethylcellulose, stivelsesbaserede forbindelser eller andre polymere. Disse kolloider er ikke let nedbrydelige i vandigt miljø, mens er heller ikke giftige overfor vandlevende organismer. De anses derfor ikke som problematiske i vandmiljøet. Blegemiddel tilsættes for at fjerne en type pletter, der ikke fjernes af tensiderne, nemlig farvede pletter som f.eks. rødvin eller te. Blegemiddel, der anvendes i vaskemidler og pletfjernere, er bl.a. borat, perborat, perkarbonat, brintoverilte og natriumhypoklorit. Perkarbonat omdannes i vandigt miljø til karbonat, der findes naturligt i vandmiljøet. Perborat omdannes på tilsvarende vis til borat. Borat forventes at blive klassificeret som reproduktionsskadelig (Rep2, Rep3) i EU. Natriumhypoklorit er en meget reaktiv klorforbindelse, der er giftig for vandlevende organismer. Enzymer er proteiner, der tilsættes vaskemidler og pletfjernere for at nedbryde særligt vanskelige pletter. Enzymer hjælper også til et bedre vaskeresultat ved lave temperaturer. Enzymer fungerer ved, at de nedbryder de vanskelige pletter i mindre dele, der så kan vaskes væk af tensiderne. De enzymer, der anvendes i vaskemidler og pletfjernere, kan bl.a. være protease, lipase og amylase. Enzymer er let nedbrydelige i vandmiljøet og er ikke giftige for vandlevende organismer. De anses derfor ikke som et problem i vandigt miljø.

Side 9 af 27 Farve tilsættes vaskemidler og pletfjernere af æstetiske grunde eller af hensyn til markedsføring af produkterne. Ofte vil producenten signalere flere funktioner af deres produkt, og gør dette ved at give produktet flere farver. Farve har ingen effekt på produktets evne til at rengøre tøjet. Farver kan være meget forskellige kemiske forbindelser. Nogle forbindelser er meget giftige overfor vandlevende organismer andre er ikke. Farver er som regel ikke let nedbrydelige i vandmiljøet, og det er derfor af stor vigtighed for deres påvirkning af miljøet, hvorvidt de er giftige overfor de vandlevende organismer. Farvebevarende stoffer tilsættes for at forhindre, at tekstilerne smitter af på hinanden. Farvebevarende stoffer kan være polymere eller copolymere. Disse polymere og copolymere kan være let nedbrydelige og ikke giftige i vandmiljøet, og de anses derfor ikke som problematiske. Fyldstoffer tilsættes vaskemidler og pletfjernere for at give struktur i produktet. I pulverprodukter anvendes ofte natriumsulfat som fyldstof i flydende produkter er fyldstoffet vand. Natriumsulfat er en uorganisk forbindelse, der er uskadelig i vandigt miljø. Kompleksdannere/kalkbindere tilsættes primært for at binde kalk, der findes i vandet og i snavset på tøjet. Når kalken bindes kan tensiderne lettere komme til at rengøre tøjet. Det er altså en vigtig ingrediens i vaskemidlerne i de områder, hvor der vaskes i hårdt vand. De kalkbindere, der anvendes i vaskemidler og pletfjernere, er f.eks. fosfat, fosfonat, NTA, EDTA og zeolit. Det er meget forskelligt, hvilke kalkbindere der anvendes i de nordiske lande. Det skyldes blandt andet, at det er forskelligt, hvor mange husstande, der er tilkoblet rensningsanlæg, og om rensningsanlæggene kan fjerne kalkbinderne fra vandet. Det er især gældende for fosfat. Fosfat er et næringsstof, der kan give problemer med øget algevækst, hvis det ikke fjernes, før vandet når ud i recipienterne (åer, søer, fjorde). Fosfonat er en kraftig kompleksdanner, der tilsættes i meget små mængder, og som indeholder fosfat. NTA og EDTA er begge kraftige kompleksdannere, der kan binde metalioner og derved gøre dem mobile i vandmiljøet. Zeolit er en uorganisk forbindelse, der ikke er skadelig for vandlevende organismer. Både giftighed og nedbrydelighed af disse kalkbindere/kompleksdannere varierer. Konserveringsmiddel tilsættes ofte flydende produkter for at forhindre bakterievækst i produktet og derved øge holdbarheden. Tensider virker indimellem konserverende. Der findes mange konserveringsmidler, der kan anvendes i flydende produkter, f.eks. methyldibromo glutaronitril eller natriumbenzoat. De fleste konserveringsmidler er let nedbrydelige i vandigt miljø, men giftigheden og evnen til at bioakkumulere varierer. Der ses ofte problemer med allergi overfor konserveringsmidler. Korrosionshæmmende stoffer skal beskytte vaskemaskinen mod korrosion. Silikater er hyppigst anvendt, og de fungerer desuden som stabilisator for perborater (se blegemidler). Silikater er uorganiske forbindelser, der i stor udstrækning findes naturligt i vores ydre miljø, og er derfor uskadelige i vandmiljøet. Optisk hvidt er fluorescerende stoffer, der reflekterer solens UV-lys som hvidt synligt lys. Det betyder, at tøjet får et indtryk af hvidhed og dermed renhed. Optisk hvidt findes hyppigt i tøjet i forvejen, og den mængde, der afsættes fra vaskemidler, bidrager til et indtryk af

Side 10 af 27 renhed. De traditionelle stoffer, der anvendes som optisk hvidt er både svært nedbrydelige og giftige overfor vandlevende organismer. Der er dog på det seneste kommet alternativer, der nedbrydes i miljøet, hvis de udsættes for sollys (fotonedbrydning) og som ikke er giftige overfor vandlevende organismer. Parfume tilsættes for at give produktet en bestemt duft eller for at sløre en dårlig lugt i produktets råvarer. Parfume har ingen effekt på produktets evne til at rengøre tøjet. Parfume er en blanding af mange forskellige duftstoffer. Som oftest haves der meget få oplysninger om parfumens miljøpåvirkning, men parfumer anses generelt for at være miljøskadelige. Der ses ofte problemer med allergi overfor parfume. Skumdæmpere tilsættes, som navnet indikerer, for at mindske mængden af skum i vaskemaskinen. Skumdæmpere i vaskemidler og pletfjernere kan være silikoneforbindelser eller tensider med denne særlige egenskab. Silikoneforbindelser er ikke let nedbrydelige i vandmiljøet, men er heller ikke giftige overfor vandlevende organismer. Skumdæmpende tensider kan være let nedbrydelige men også mere skadelige overfor vandlevende organismer end silikoneforbindelserne. Tensider (også kaldet syndeter og detergenter) tilsættes med flere formål, men hovedformålet i vaskemidler og pletfjernere er deres vaske- og overfladeaktive egenskaber. De fjerner snavs fra tøjet og holder det opløst i vaskevandet. Nogle tensider har andre formål såsom skumdæmpere. Eksempler på tensider, der findes i vaskemidler og pletfjernere, er bl.a. alkylethersulfater, alkylsulfater, alkoholethoxylater og alkylphenolethoxylater. De fleste tensider er let nedbrydelige i vandigt miljø, og lovgivningen kræver, at de tensider, der anvendes i vaske- og rengøringsmiddelindustrien skal være let nedbrydelige i aerobt (iltholdigt) miljø. Giftigheden af tensiderne varierer meget. Produkternes miljøpåvirkning Tekstilvaskemidler og pletfjernere havner efter brug (vask) i vandmiljøet. De fleste vaskemidler og pletfjernere kommer efter brug til et rensningsanlæg og derfra videre til vandmiljøet, mens de nogle steder udledes direkte til recipienten. Egenskaber som biologisk nedbrydelighed, bioakkumulerbarhed og toksicitet i vandigt miljø er dermed væsentlige faktorer, når miljøbelastningen ved produkterne skal vurderes. Én af de miljøpåvirkninger, der både er meget relevant for vaskemidler, og som giver anledning til en del forskelle de nordiske lande imellem, er brug af og dermed miljøets påvirkning fra, fosfat. Fosfat har en væsentlig funktion i vaskemidler som kompleksdanner, og udgør et miljøproblem såfremt spildevandet ikke renses for fosfat, før det udledes til vandmiljøet. Fosfor er primært et problem for miljøet i de områder, hvor spildevandet ikke ledes til rensningsanlæg. De spildevandsanlæg, der findes i Norden, renser fosfat ud af spildevandet, før det udledes til recipienten. I Danmark opleves nogle steder et omvendt problem: at rensningsanlæggene ikke modtager fosfat nok og må tilsætte ekstra fosfat for at holde liv i mikroorganismerne. Da mængden af husholdninger, der ikke er tilsluttet rensningsanlæg varierer fra land til land, og graden hvormed fosfat fjernes fra spildevandet tilsvarende varierer, er der stor forskel på, hvor alvorligt problemet med fosfat i vaskemidler anses for at være, jf. nedenstående tabel.

Side 11 af 27 Husholdninger tilsluttet spildevandsrensning Sverige Norge Finland Danmark >80 % 82 % 81 % 90 % Andel fosfat fjernet 95 % 69 % (gennemsnit) >90 % Nordisk Miljømærkning har på baggrund af de forskelle, der er i opfattelsen af fosfat som miljøproblem, valgt, at tillade fosfat i miljømærkede produkter men at begrænse mængden. Se nærmere under Baggrund for de stillede krav. Andre miljøbelastninger hidrører fra forbruget af materialer og energi ved udvinding og forædling af råvarer samt produktion og bortskaffelse af produkt og emballage. Den væsentligste miljøbelastning stammer dog fra selve tøjvasken, og den energi der bruges til opvarmning af vaskevandet. Krav, der fremmer vask ved lave temperaturer er derfor væsentlige. Rester af produkterne kan komme i kontakt med huden. Dette medfører, at de bør indeholde så få hudirriterende, allergifremkaldende eller på anden måde skadelige ingredienser og forureninger som muligt. Baggrund for de stillede krav Generelt er de nuværende kriterier en revideret udgave af de tidligere kriterier. Opstillingen af kravene opdelt i generelle og produktspecifikke krav er dog ny. Der er få helt nye krav og en del krav, der er ændret i forhold til tidligere (især vedrørende effektivitetstesten). Baggrund for de stillede krav gennemgås under den overskrift, som kravet findes under i kriterierne. De krav, som er fjernet fra kriterier, gennemgås til sidst i afsnittet. Hvad kan Svanemærkes? Kriterierne omfatter i lighed med kriterieversion 4.4 og senere versioner tekstilvaskemidler til hårdt og blødt vand, vaskemidler til sarte tekstiler (f.eks. viskose, uld og silke) og pletfjernere i flydende, fast og tabletform. Eftersom flere har gjort opmærksom på, at der principielt ikke er indholdsmæssig forskel på produkter til hårdt og blødt vand, er kriterieversion 5 simplificeret ved ikke at skelne mellem disse produkter. Kravniveauerne er sat efter kravene for produkter til blødt vand. Kriterierne omfatter principielt også tekstilvaskemidler til professionelt brug, så længe disse indholdsmæssigt svarer til de øvrige vaskemidler inkluderet i produktgruppen. Nordisk Miljømærkning planlægger at udvikle kriterier specielt for vaskemidler til professionelt brug, hvorved disse produkter, vil falde under den nye produktgruppe. Funktionel enhed Den funktionelle enhed, det vil sige den mængde produkt, som alle krav skal udregnes ved, er ændret i forhold til tidligere og i forhold til høringen. De tidligere kriterier arbejdede

Side 12 af 27 med en funktionel enhed defineret som den mængde vaskemiddel, der skulle bruges til vask af 3,5 kg vasketøj. I høringsforslaget var dette ændret til den mængde vaskemiddel, der skal bruges til vask af 4,5 kg vasketøj. Høringen viste dog, at der var stor usikkerhed på, hvad den funktionelle enhed egentlig betød for krav, test og deklaration. For at understrege, at den funktionelle enhed er en administrativ værdi, der udelukkende bruges til at udregne, hvorvidt produktet overholder krav i kriterierne, har arbejdsgruppen valgt at sætte den funktionelle enhed til vask af 1 kg tøj. Denne funktionelle enhed er efterfølgende let at omregne til de mængder vaskemiddel, der ligger til grund for både test og deklaration. I de tilfælde, hvor der i dette dokument står, at grænseværdier/krav ikke er ændret, er de dog tilpasset en dosering til 1 kg vasketøj i stedet for 3,5 kg. Det betyder, at talværdien er ændret, selvom kravniveauet er uændret. Recept (K1) Den fulde recept skal oplyses til Nordisk Miljømærkning. Dette krav er ikke nyt og stilles for at sikre en korrekt og troværdig kontrol af de øvrige krav i kriterierne. Tidligere var recepten en del af dokumentationskravene; nu er det fremhævet som selvstændigt krav, at miljømærkeorganisationen skal være i besiddelse af den til alle tider gældende recept for produktet. Klassificering af produktet (K2) Produktet må ikke være klassificeret meget giftigt, giftigt, ætsende, sundhedsskadeligt eller sensibiliserende. Produktet må heller ikke være klassificeret miljøfarligt (med eller uden N). Pletfjernere må være klassificeret sundhedsskadelig med R22 (Farlig ved indtagelse). Disse krav er grundlæggende ikke nye i forhold til de seneste kriterieversioner og har til formål at begrænse de sundhedsmæssige risici, der kunne være ved brugen af vaskemidler og pletfjernere. Det er dog nyt, at vaskemidler til kulørt vask må være klassificeret R41 (Risiko for alvorlig øjenskade). Dette er indført på baggrund af høringen og afspejler den udvikling, der er sket inden for klassificering af tensider, og skal derfor ses som en markedstilpasning snarere end en liberalisering af kravet. I Blomsten findes via den gældende forordning et krav om, at miljømærkede produkter ikke være klassificerede sundhedsskadelige. Dette omfatter også klassificeringerne meget giftig og giftig. Miljøfarlige stoffer (K3) Stoffer, der er klassificeret miljøfarlige begrænses i produktet i nærmere specificerede mængder. Dette krav er ikke nyt og grænseværdierne er ikke ændret siden kriterieversion 4.0 (bortset fra en justering for at tilsvare den nye funktionelle enhed). Kravet har til formål at begrænse mængden af miljøfarlige stoffer i produktet og dermed den værste potentielle miljøbelastning ved tøjvasken. I Blomsten udelukkes stoffer med miljøfareklassificering R50/53 og R51/53 helt, mens der ikke stilles krav til stoffer klassificeret med R50 eller R52/53.

Side 13 af 27 CMR stoffer (K4) Stoffer klassificeret som kræftfremkaldende (Carc med R40, R45 og/eller R49), mutagene (Mut med R46 og/eller R68) eller reproduktionsskadelige (Rep med R60, R61, R62 og/eller R63) må ikke indgå i produktet. Dette krav er ikke nyt og har til hensigt at udelukke de værste sundhedsmæssigt kritiske stoffer fra produktet. Kravet udelukker stoffer såsom formaldehyd (Carc3, R40). I Blomsten findes et tilsvarende krav, hvor stoffer med disse risikosætninger udelukkes. Sensibiliserende stoffer (K5) Stoffer, der er klassificeret sensibiliserende med R42 og/eller R43 (Risiko for allergisk reaktion ved indånding; Risiko for allergisk reaktion ved kontakt), må ikke indgå i produktet. Dette krav er nyt og stilles for at begrænse risikoen for, at brugerne får en allergisk reaktion efter at have vasket deres tøj med svanemærket vaskemiddel. Allergi er et stigende problem, og folk med allergi kan få allergiske reaktioner, hvis deres tøj er vasket i vaskemiddel, der indeholder stoffer, vi ved er sensibiliserende. Dette krav sikrer ikke alle allergikere mod at få en reaktion, men det fjerner de værste allergene stoffer fra produktet. Enzymer undtages dette krav, da alle enzymer er klassificeret sensibiliserende med R42. Enzymer findes dog ikke som rester i vasketøjet, da enzymerne bliver nedbrudt under vasken. Parfumestoffer undtages ligeledes dette krav, da der i stedet er valgt at stille specifikke krav til disse, se afsnit herunder. Kravet udelukker stoffer såsom methyldibromoglutaronitril (MG, selvklassificeret R43 i henhold til den danske Miljøstyrelses Vejledende Liste til Selvklassificering). I Blomsten findes ikke et tilsvarende krav. Her kræves kun, at produktet ikke er klassificeret sensibiliserende med R43. Tensider (K6) Tensider skal være nedbrydelige aerobt og anaerobt. Dette krav er ikke nyt og stilles for at sikre, at den væsentligste ingrediens i vaskemidler nedbrydes uanset hvilket vandigt miljø, den havner i. At tensider anses for væsentlige i denne sammenhæng skyldes, at de er den organiske forbindelse, der indgår i størst mængde, og mange tensider er giftige overfor vandlevende organismer. Kravet udelukker tensider som f.eks. lineær alkylbenzensulfonat (LAS). Dette krav findes tilsvarende i Blomsten.

Side 14 af 27 APEO, APD, klor, borat, perborat og optisk hvidt (K7) Alkylphenolethoxylater (APEO), alkylphenolderivater (APD), reaktivt klor (f.eks. natriumhypoklorit eller organiske klorforbindelser), perborat og optisk hvidt må ikke indgå i produktet. Efter høringen er borat tilføjet dette krav i stedet for krav til kompleksdannere. Kravet som sådan er ikke ændret. APEO og APD, reaktive klorforbindelser samt optisk hvidt er ikke tilladt i kriterieversion 4, så denne del af kravet er ikke nyt. APEO udelukkes, fordi dets nedbrydningsprodukter ikke er let nedbrydelige og nogle nedbrydningsprodukter er af EU erklæret som hormonforstyrrende (f.eks. nonylphenol). APD er stoffer, der afledes af APEO og udelukkes, da de er sundhedsskadelige eller ikke let nedbrydelige. Reaktive klorforbindelser udelukkes, da de er meget giftige overfor vandlevende organismer. Kravet, der udelukker perborat, er nyt og stilles fordi perborat i vandigt miljø hurtigt omdannes til borat. Der arbejdes i øjeblikket inden for EU på at klassificere borat som reproduktionsskadeligt. Arbejdsgruppen har diskuteret, hvorvidt optisk hvidt skulle tillades i Svanemærkede tekstilvaskemidler og pletfjernere. Tidligere var optisk hvidt en miljøbelastet gruppe stoffer, der var svært nedbrydelige og ofte giftige for vandlevende organismer. De stoffer, der kan anvendes til optisk hvidt i dag er mere miljøtilpassede. For eksempel fås optisk hvidt, der hurtigt fotonedbrydes til let nedbrydelige metaboliter. Dette kan dog ikke anvendes som krav til optisk hvidt, da DID-listen angiver, at optisk hvidt er persistent. Der ville altså ikke kunne stilles krav til nedbrydelighed af optisk hvidt. Begrundelsen for at bibeholde udelukkelsen af optisk hvidt i tekstilvaskemidler og pletfjernere er, at arbejdsgruppen har vurderet, at optisk hvidt i store træk er unødvendig for vaskemidlets evne til at rengøre tekstiler. At optisk hvidt har en funktion i vaskemidlet betvivles ikke, men den anses ikke for nødvendig for oplevelsen af et tilfredsstillende vaskeresultat, og hvor meget optisk hvidt bidrager til øget levetid af tekstilet eller mindsket mængde vaskemiddel er ikke dokumenteret overfor Nordisk Miljømærkning. Eftersom optisk hvidt virker ved at sætte sig på tekstilerne og tilbagekaste UV-lys som blå lys (hvorved hvide tekstiler ser hvidere ud), skulle optisk hvidt have størst effekt, hvis tekstilet udsættes for UV-lys. Eftersom optisk hvidt afsættes i tekstilet, er der også betænkeligheder ved, at stofferne kommer i tæt kontakt med huden. Dertil kommer, at flere tekstilproducenter anbefaler, at tøjet vaskes i vaskemiddel uden optisk hvidt. Arbejdsgruppen har på denne baggrund vurderet, at optisk hvidt ikke er acceptabelt i Svanemærkede produkter. Blomsten udelukker ligeledes APEO og APD. Reaktivt klor, perborat og optisk hvidt udelukkes ikke direkte, men begrænses muligvis gennem krav til CDV. Enzymer (K8) Enzymer skal være flydende eller i form af et ikke-støvende granulat. Denne formulering af kravet er ny og indført efter høringssvar fra industrien på andre produktgrupper, hvor der

Side 15 af 27 stilles krav til enzymer. Kravet stilles for at sikre, at der ikke kan opstå arbejdsmiljømæssige problemer med enzymerne ved produktion af vaskemidlerne, da enzymer er klassificeret sensibiliserende med R42 (Kan give allergisk reaktion ved indånding). I Blomsten findes krav om, at enzymer ikke må indeholde mikroorganismer fra produktionen af enzymet. Farve (K9) Farve må tilsættes flydende produkter såfremt farven er godkendt til levnedsmidler eller ikke bioakkumulerbar. Dette krav er nyt. Arbejdsgruppen ønsker at tillade farver i flydende produkter, fordi det kan hjælpe med at lette doseringen af produkterne. Tidligere var farve ikke tilladt i svanemærkede produkter, da det ikke bidrager til vaskemidlets evne til at vaske tøjet rent. Eftersom korrekt dosering af produkterne er meget væsentlig for at opnå en miljøforbedring, har arbejdsgruppen dog vurderet, at farver kan have en funktion i flydende produkter. Der findes meget få farver, der lever op til kravene til nedbrydelighed i henhold til OECD 301A-F. Farve findes også på DID-listen (nr. 143) med default -værdier, der angiver, at farve er persistent. Der kan derfor dårligt stilles krav om nedbrydelighed til farver. En gennemgang af farver godkendt til kosmetik har dog vist, at der alligevel er stor forskel på farvernes miljøegenskaber. Farver kan være både giftige og bioakkumulerbare, og der ses ofte en sammenhæng mellem disse to miljøegenskaber. Ved at kræve, at farven ikke må være bioakkumulerbar, udelukkes samtidigt de farver, der er mest giftige for vandlevende organismer. Farver godkendt til levnedsmidler har i samme undersøgelse vist ikke at udgøre et væsentligt miljøproblem. Farve indgår som regel i en mængde under 0,001 % i produktet. I Blomsten findes ingen begrænsning af farve udover de begrænsninger, der findes i CDV. Konserveringsmiddel (K10) Konserveringsmiddel må kun tilsættes flydende produkter. Konserveringsmidlet må ikke være biokkumulerbart. Dette krav er nyt og stilles da der er åbnet mulighed for at miljømærke flydende produkter. Flydende produkter kan behøve konservering for at forhindre bakterievækst i produktet. Kravet til konserveringsmidler er standard i Nordisk Miljømærkning. Kravet udelukker konserveringsmidler, der kan have uønskede langtidsvirkninger i miljøet, da de kan ophobes i fedtvævet på levende organismer. Konserveringsmidler er ofte giftige, og de, der er bioakkumulerbare, kan derfor have stor effekt i vandmiljøet. K3-K5 udelukker eller begrænser også visse konserveringsmidler. Dette krav udelukker konserveringsmidler såsom Triclosan (BCF>2500). I Blomsten udelukkes konserveringsmidler, der er eller kan klassificeres med R50/53.

Side 16 af 27 Kompleksdannere (K11-K12) Der stilles to krav til kompleksdannere. Det første krav udelukker specifikke stoffer; det andet begrænser mængden af kompleksdannere i produktet. EDTA (ethylendiamintetreacetat) og NTA (nitrilotriacetat) må ikke indgå i produktet. Udelukkelsen af EDTA er ikke nyt, dette krav fandtes også i tidligere version af kriterierne. Kravet stilles fordi EDTA kan mobilisere uønskede metaller i miljøet, og dokumentationen for nedbrydeligheden af EDTA både aerobt og anaerobt er mangelfuld. Udelukkelsen af NTA er nyt. Tidligere begrænsedes brugen af NTA, da den samlede mængde af fosfonat og NTA var begrænset. Nu er NTA helt udelukket. Dette skyldes primært, at NTA af den danske Arbejdsmiljøstyrelse anses for kræftfremkaldende. Derudover er NTA ikke let nedbrydeligt aerobt i vandigt miljø. Mængden af kompleksdannere begrænses generelt. Grænseværdierne er ikke nye og fandtes tilsvarende i kriterieversion 4 (bortset fra en justering for at tilsvare den nye funktionelle enhed). Begrundelsen for at begrænse kompleksdannere, trods deres ringe giftighed, er, at mange af disse er svært opløselige uorganiske stoffer (f.eks. zeolit), der kan give problemer med slam; eller fosfat, der kan give problemer kan næringssaltbelastning, hvis spildevandet ikke behandles i et rensningsanlæg. Efter høringen er en særlig begrænsning af fosfat genindført. Grænsen ligger på samme niveau, som i kriterieversion 4 (~ 1,15 g/vask). Mængden af fosfat skal stadig medregnes den samlede mængde kompleksdannere i produktet. At fosfor tillades i Svanemærkede produkter skyldes, at det er en effektiv kompleksdanner og tilstedeværelsen af kompleksdannere i vaskemidler har en vigtig funktion. Hvis vandets mineraler ikke bindes vil en del af de vaskeaktive stoffer bruges til dette formål i stedet for vask, hvilket vil opfattes som en ringere vaskeeffekt. Derudover vil der kunne opstå problemer med kalk, hvilket kan nedsætte levetiden af vaskemaskinen. Kalkrester i tøjet vil også give forbrugeren en følelse af dårlig vaskeeffekt. Fosfonater må ligeledes kun indgå i produktet i en begrænset mængde (0,15 g/vask). Dette krav er ikke nyt. Tidligere var krav dog koblet sammen med mængden af NTA i produktet, se krav til NTA herover. Mængden af fosfonater begrænses, da de ikke er let nedbrydelige i vandigt miljø. At fosfonater tillades skyldes, at de er kraftige kalkbindere og kan tilsættes med meget lille fosfatmængde i produktet. I Blomsten findes et tilsvarende krav til fosfonater, der ikke er let nedbrydelige. Fosfonater, der er let nedbrydelige begrænses ikke. I Blomsten er EDTA og NTA ligeledes udelukket. Fosfonater begrænses som beskrevet herover. Fosfor må højst tilsættes med 25 g/vask, beregnet som STPP. Parfume (K13-K15) Der stilles tre krav til parfume. Det første kræver en overordnet accept af parfumeblandingen, det andet kræver deklaration på produktet eller en begrænsning i produktet, mens det tredje udelukker specifikke parfumestoffer.

Side 17 af 27 Parfume skal tilsættes i overensstemmelse med IFRA s retningslinier. Dette krav er ikke nyt og findes tilsvarende i tidligere kriterieversioner. Kravet sikrer, at parfumeblandingen er vurderet af parfumeproducenternes brancheorganisation og accepteret af denne. Navngivne nitro- og polycykliske moskusforbindelser må ikke indgå i produktet. Dette krav er nyt og en harmonisering med flere kemiske/tekniske kriteriedokumenter inden for Nordisk Miljømærkning og EU s miljømærkning. Baggrunden for udelukkelse af disse stoffer er blandt andet vurderinger af stoffernes miljø- og sundhedsegenskaber foretaget af EU s videnskabelige komité, CSTEE. Ansøger kan vælge at leve op til ét af to krav. Krav A: Parfumestoffer, der er omfattet af Detergentforordningens krav om deklaration må ikke indgå i produktet i mængder over 0,01 % (100 ppm). Krav B: Parfumestoffer, der er omfattet af Detergentforordningens krav om deklaration, skal deklareres, hvis de indgår i produktet i mængder over 0,001 % (10 ppm). Dette delte krav er nyt. Målet med krav til allergene parfumestoffer er, at Svanemærkede produkter i så lille en grad som muligt skal bidrage til øgede problemer med allergi. Mange parfumer indeholder dog disse stoffer, hvilket betyder, at parfumerede produkter i særlig grad berøres af krav til sensibiliserende stoffer. Svanen ønsker på længere sigt at begrænse indholdet af allergifremkaldende parfumestoffer med et maksimalt indhold eller et forbud. Da denne grænse imidlertid kan være svær at fastsætte indføres i en overgangsfase et alternativ med en lav deklarationsgrænse. Krav om deklaration fandtes tidligere formuleret generelt under forbrugeroplysning. Detergentforordningen kræver, at udvalgte parfumestoffer skal deklareres, hvis de indgår i produktet i mængder over 100 ppm. De to løsninger, som ansøgerne kan vælge imellem er altså begge skrappere end lovkravet. K3 begrænser også mængden af parfume i produktet, da parfumeblandingen ofte er klassificeret miljøfarlig. I Blomsten kræves tilsvarende, at parfumeblandingen tilsættes i overensstemmelse med IFRA s retningslinier. Derudover udelukkes en række nitro- og polycykliske moskusforbindelser. Emballage (K16-K18) Der stilles tre krav til emballage. Det første udelukker brugen af visse typer emballage, det andet kræver mærkning af emballage og det tredje begrænser mængden af emballage. Halogeneret plast må ikke forekomme som del af emballage eller etiket. Dette krav er ikke nyt og findes tilsvarende i tidligere kriterieversioner. Kravet er tillige standard i Nordisk Miljømærkning. Kravet skal forhindre, at der anvendes plasttyper, der kan give problemer ved bortskaffelsen af emballagen. Dette krav forhindrer brugen af PVC plast i emballage og etiket. Primær plastemballage skal mærkes i henhold til DIN 6120 del 2 eller tilsvarende mærkningsordninger (f.eks. ISO 1043). Dette krav er ikke nyt og findes tilsvarende i tidligere kriterieversioner. Kravet er tillige standard i Nordisk Miljømærkning. Kravet skal sikre en lettere sortering ved genanvendelse af plasten efter brug. Det er dog ikke i alle

Side 18 af 27 Nordiske lande, hvor der findes en indsamlingsordning og efterfølgende genanvendelse af plast. Produktets vægt/nytte-forhold (VNF) må ikke overstige 1,5 g/kgvask. Kravet til VNF er ikke nyt og findes tilsvarende i tidligere kriterieversioner (bortset fra en justering for at tilsvare den nye funktionelle enhed). I kriterieversion 4 er VNF-kravet lempet for produkter til hårdt vand. Erfaringer fra licenstildelingen viser dog, at denne opdeling er unødvendig. Ingen produkter til hårdt vand har haft en VNF større end 5 g/vask (med en funktionel enhed på 3,5 kg vasketøj). Som en del af ligestillingen af kravene til vaskemidler til hårdt og blødt vand, er VNF-kravet derfor gjort ens for alle produkter. I modsætning til tidligere kriterieversioner skal VNF kun beregnes for primæremballagen. Dette er indført, da erfaringer fra licenstildelingen viser, at bidraget fra sekundær- og tertiæremballagen er af mindre betydning. Såfremt papemballage består af mindst 50% genbrugsmateriale undtages den VNFkravet. I høringsforslaget var dette angivet som et selvstændigt krav, men flere høringsinstanser antydede, at man hellere ville leve op til VNF-kravet end til kravet om genbrugsprocent. Da arbejdsgruppen ikke ønsker at udelukke papemballager uden genbrugspap, er kravet derfor indført som en undtagelse til VNF-kravet, således at det bliver tydeligt, at der er tale om et valg mellem VNF-krav og genbrugsprocent. Baggrunden for at tillade denne undtagelse er, at papemballager generelt er meget lettere og mere optimerede i design end andre emballager, f.eks. plastic. Dette er ressourcebesparende og giver en lavere totalvægt af produkterne, hvilket igen sparer brændstof ved transport og mindsker de miljøbelastninger, der kommer herfra. Normalt har papemballager ingen problemer med at opfylde VNF, og kravet er derfor ikke særligt restriktivt overfor denne type emballage. Arbejdsgruppen ønskede med kravet om genbrugsprocent at stille et krav, der er mere relevant end VNF-kravet. Blomsten stiller i store træk tilsvarende krav. I Blomsten bruges dog ikke begrebet VNF, her begrænses primæremballagen direkte med en grænse på mængde per vask. Der tages ikke højde for genbrugsmaterialer ved beregning af emballagemængden. Der stilles krav til genbrugsprocenten ved brug af papemballager. Der stilles ikke krav til halogeneret plast. Forbrugeroplysning (K19-K20) Der stilles to overordnede krav til forbrugeroplysning. Det første gælder kravet til indholdsdeklaration og det andet er krav til en række obligatoriske oplysninger på produktet. Indholdsdeklarationen skal følge de anvisninger, der gives i Detergentforordningen 648/2004/EC. Dette krav er i princippet ikke nyt og fandtes tilsvarende i tidligere kriterieversioner. Tidligere var det krævet, at fosfatmængden skulle angives på alle produkter, men Detergentforordningen kræver, at fosfat skal deklareres, når det indgår i produktet i over 0,2 %, og arbejdsgruppen har derfor vurderet, at dette er tilstrækkeligt. Kravet til indholdsdeklarationen stilles for at sikre, at forbrugerne får et minimum af

Side 19 af 27 oplysninger om produktets indhold. Selvom kravet blot er en gentagelse af lovgivningen, tjener kravet alligevel sit eget formål: dels understreger kravet, at lovgivningen skal følges uanset produktets miljømærkning og dels tjener kravet som understøttelse for kontrollen af dokumentationen i forbindelse med sagsbehandling (på trods af, at Nordisk Miljømærkning ikke er godkendende myndighed). Den anbefalede dosis per vask i ml, måleskeer eller tabletter skal fremgå af etiketten. Doseringen skal angives for flere maskinstørrelser, hvis dette er relevant. Den anbefalede dosis per vask skal angives for forskellige vandhårdheder. Vandhårdhederne skal angives i tyske hårdhedsgrader ( dh). Vandhårdheden skal inddeles i intervaller, der er relevante for de områder, hvor produktet sælges. Doseringsvejledningen skal placeres synligt og let læseligt på produktet. Der må ikke forekomme intervalangivelser. Disse obligatoriske oplysninger er ikke nye og findes tilsvarende i tidligere kriterieversioner. Der er dog åbnet en smule for alternative doseringsvejledninger såsom måleskeer, antallet af maskinstørrelser er gjort valgfrit, og opdelingen fordelt på vandhårdheder er også gjort en anelse mere liberalt. Kravene skal til sammen sikre, at forbrugeren kan dosere vaskemidlet korrekt og i henhold til de forhold der er aktuelle for den enkelte bruger. Der er derfor også indført et krav om, at en doseringsanordning skal være tilgængelig for forbrugeren. Da pletfjernere anvendes uafhængig af vandhårdhed og maskinstørrelse, er kravet om denne inddeling ikke gældende for pletfjernere. Her skal blot findes en doseringsvejledning. Desuden er der tilføjet en tekst om, at fosfatholdige produkter ikke bør anvendes i husholdninger uden tilslutning til kommunalt rensningsanlæg. Dette er gjort for at gøre opmærksom på, at fosfat i den situation kan udgøre et miljøproblem. Teksten skal kun findes på fosfatholdige produkter, da den ellers er mere misledende en vejledende. I Blomsten stilles detaljerede krav til forbrugerne med hensyn til vaskeråd og doseringsvejledning. Derudover er der krav til indholdsdeklaration, men ingen særlige deklarationskrav af udvalgte stoffer. Vaskemidler (K21-K26) Der stilles krav til de kemiske stoffer, som indgår i vaskemidlet samt til produktets effektivitet. Den totale mængde af kemiske stoffer i produktet (eksklusive vand og kompleksdannere), TC, produktets kritiske fortyndingsvolumen, CDV, samt mængden af stoffer, der ikke er aerobt og anaerobt nedbrydelige, anbo og annbo, begrænses. Produktets skal opnå en mindste samlet pointscore på baggrund af førnævnte faktorer. Disse krav er af princip ikke nye, men er omdøbt af hensyn til de nye begreber på DID-listen. Niveauerne for disse faktorer er bestemt udfra de erfaringer, som Nordisk Miljømærkning har fået ved licenstildelingen. CDV er skærpet kraftigt i forhold til de tidligere kriterier (fra en grænse for GN på 14.000 l/vask til en værdi for CDV, der svarer til ca. 7.500 l/vask, med reference i Kemikalielisten), mens anbo og annbo ikke er ændret (bortset fra en justering for at tilsvare den nye funktionelle enhed). Den totale mængde af kemiske stoffer (eksklusive vand og kompleksdannere) er lavet om i forhold til tidligere kriterieversioner. Vand er udeladt, da dette giver mulighed for flydende produkter for at søge om licens.

Side 20 af 27 Kompleksdannere er udeladt for at kunne stille samme krav til produkter til hårdt og blødt vand. Der stilles krav til typen og mængden af kompleksdannere andet sted i kriterierne. Kravet til effektivitet er formuleret anderledes end i tidligere kriterieversioner. Baggrund for effektivitetstesten findes beskrevet nærmere under bilag 3. Der er indført visse undtagelser for effektivitetstesten. Effektiviteten af flydende vaskemidler skal leve op til de krav, der er formuleret i bilag 3. Det betyder, at flydende vaskemidler også skal teste mod den reference, der er angivet i bilag 3, hvilket er et pulverprodukt. Dette er valgt, eftersom forbrugerne forventer en uændret effektivitet uanset, om det miljømærkede vaskemiddel er pulver eller flydende. Nordisk Miljømærkning har ikke fundet argumenter for at lempe kravene til flydende produkters effektivitet. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at disse skulle være mindre miljøbelastende end pulverprodukter, mere skånsomme overfor tekstilerne eller på anden måde retfærdiggjort en lempelse. Tværtimod har de oplysninger, der er tilgængelige for Nordisk Miljømærkning vist, at flydende vaskemidler generelt indeholder flere potentielt skadelige tensider end pulverprodukter. Derudover indeholder flydende produkter selvsagt mere vand end pulverprodukter, hvilket ofte giver en større dosering per vask, som så medfører større emballageforbrug per vask. I Blomsten stilles krav til det totale indhold af kemikalier (eksklusive vand), mængden af svært opløselige organiske forbindelse og til produktets kritiske fortyndingsvolumen. Der stilles også krav til produktets effektivitet. Specialvaskemidler til sarte tekstiler (K27-K32) Der stilles krav til de kemiske stoffer, som indgår i vaskemidlet samt til produktets effektivitet. Den totale mængde af kemiske stoffer i produktet (eksklusive vand og kompleksdannere), produktets kritiske fortyndingsvolumen samt mængden af stoffer, der ikke er aerobt og anaerobt nedbrydelige begrænses. Produktets skal opnå en mindste samlet pointscore på baggrund af førnævnte faktorer. Disse krav er af princip ikke nye (bortset fra kritisk fortyndingsvolumen), men er omdøbt af hensyn til de nye begreber på DID-listen. Niveauerne for disse faktorer er bestemt udfra de erfaringer, som Nordisk Miljømærkning har fået ved licenstildelingen. Kravet til effektivitet er formuleret anderledes end i kriterieversion 4 og kravene fokuserer mere på, hvilket tekstil vaskemidlet er beregnet til. Baggrund for effektivitetstesten findes beskrevet nærmere under bilag 4. Der er indført visse undtagelser for effektivitetstesten. I Blomsten stilles krav til det totale indhold af kemikalier (eksklusive vand), mængden af svært opløselige organiske forbindelse og til produktets kritiske fortyndingsvolumen. Der stilles også krav til produktets effektivitet.