Forbrugerprojekter 2013

Transkript

1 Forbrugerprojekter 2013 April Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige UV-stråler og dermed forebygge skader i huden. De samme stoffer kan også anvendes som UV-absorbere i kosmetik med det formål at beskytte selve produktet mod nedbrydning forårsaget af solens stråler. UV-filtre anvendes også i andre produktgrupper, som forbrugere eksponeres for, herunder eksempelvis tekstiler, rengøringsmidler mm. Dette projekt skal kortlægge forekomsten af UV-filtre i forbrugerprodukter generelt, dvs. både når de anvendes som UV-filtre eller UV-absorbere i kosmetik, men også når stofferne har andre mulige anvendelser i produkter, som kan give forbrugerne en eksponering for stofferne. Projektet omfatter både de stoffer, der i henhold til EUs kosmetikdirektiv er godkendt som UVfiltre, og øvrige UV-filtre, der måtte findes i kortlægningen. Formål Formålet er at vurdere, om der kan være en risiko forbundet med anvendelsen af UV-filtre. Der ønskes en kortlægning af anvendelsen af UV-filtre og udfra den eksisterende, tilgængelige viden ønskes en vurdering afuv-filtrenes sundheds- og miljøeffekter. Derudover ønskes en vurdering af den eksponering, forbrugerne kan få for UV-filtre fra forskellige kilder. Projektet har til formål ud fra en samlet tilgang til alle UV-filtrene at udpege områder, hvor der mangler viden, samt at udpege stoffer, der på nuværende grundlag giver anledning til bekymring for forbrugernes sundhed og/eller miljø. Gennemførelse Projektet deles op i tre faser. Efter hver fase skal der foreligge en delrapport, og der tages i samarbejde med Miljøstyrelsen stilling til, hvordan næste fase skal gennemføres. Delrapporterne skal indgå i den endelige rapport. Fase 1: Kortlægning af anvendelsen af UV-filtre

2 Kortlægningen skal vise de produkttyper hvor UV-filtre anvendes. Det undersøges hvilke filtre, der typisk anvendes i kosmetik på det danske marked samt hvilke andre produkttyper, der kan indeholde/afgive UV-filtre, og som forbrugerne har kontakt med. Der kan være tale om en række produkttyper, hvor filtrenes forekomst ikke nødvendigvis fremgår af en deklaration, eksempelvis i tekstiler eller fødevare emballager. Ud fra denne kortlægning udvælges i samarbejde med Miljøstyrelsen hvilke produkttyper, det er relevant at arbejde videre med i projektets næste faser. Fase 2: Analyser Ud fra valg af relevante produkttyper udføres analyser af indhold og/eller migration af UV-filtrene med henblik på at estimere en forbrugereksponering. Såfremt der ikke findes andre væsentlige kilder til eksponering for UV-filtre end kosmetik, udføres ikke analyser, da der i stedet i eksponeringsberegningerne tages udgangspunkt i den maksimalt tilladte koncentration i henhold til kosmetikdirektivet. Der afsættes til kemiske analyser. Fase 3: Fare- og risikovurdering af sundhed og miljø effekter Farevurdering af sundhed og miljø Udfra eksisterende viden tilgængeligt fra SCCS opinions, den åbne litteratur mm ønskes en vurdering af humantoksicitet af UV-filtre, herunder udpegning af kritisk effekt og relevant NOAEL, jf Miljøstyrelsens vejledning til udarbejdelse af forbrugerprojekter. Da data for mange af stofferne er sparsomme kan QSAR forudsigelser og read-across inddrages i det omfang, det er muligt Som baggrund for udredningen kan anvendes Miljøstyrelsens notater med screening af den åbne litteratur samt oversigt over opinions. Notaterne kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen. I den miljømæssige vurdering kortlægges for hvert stof, om der i andre sammenhænge er lavet en vurdering i forhold til de definitive PBT kriterier (eksempelvis i EU's PBT gruppe, i forbindelse med risikovurderingsrapporter, etc.). For stoffer, som ikke er vurderede ift. PBT kriterier i andre sammenhænge, laves en vurdering af hvorvidt PBT screeningskriterierne er opfyldt 1. Det skal fremgå om stofferne opfylder PBT kriterier (definitive eller screening) samt de enkelte stoffers miljø (selv)klassificeringer. Til sidstnævnte formål skal Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste anvendes i de tilfælde, der ikke kan findes andre informationer om miljøklassificeringer. Der kan tages udgangspunkt i det britiske Environment Agency s rapport UV-filters in cosmetics prioritisation for environmental assessment, 2008 med opdaterede referencer. Rapporten kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen. 1 Guidance on information requirements and chemical safety assessment Chapter R.11: PBT Assessment 2

3 For både sundheds- og miljøeffekternes vedkommende skal potentielt hormonforstyrrende effekter ikke inddrages i vurderingen, da disse er vurderet i tidligere projekt. For både sundheds- og miljøeffekternes vedkommende gælder tillige, at det kan forventes at tilgængelige data er yderst sparsomme for en række af stofferne. Der ønskes tillige en oversigt over filtrene i forhold til om de primært beskytter i UVA-området eller UVB-området. Risikovurdering af sundhed Forbrugernes samlede eksponering for de givne UV-filtre vurderes ud fra den potentielle eksponering fra kosmetik samt potentiel eksponering fra de øvrige produktgrupper, som er udvalgt under fase 1. Eksponeringen fra kosmetik findes i eksisterende SCCS opinions eller beregnes ved hjælp af Notes of Guidance (jf Miljøstyrelsens vejledning om udarbejdelse af forbrugerprojekter). Der kan evt. opstilles en tabel med fundne eksponeringsniveauer og MoS for anvendelsen i kosmetik. Til eksponeringen fra kosmetik skal lægges den eksponering der estimeres fra de øvrige produkttyper, som er udvalgt under fase 1 med henblik på at vurdere den samlede eksponering fra de pågældende UV-filtre. Som supplement til eksponeringsberegninger kan anvendes eksisterende data for niveauer målt i befolkningen (biomonitering). Forventet mål Det er målet, at Miljøstyrelsen ved projektets afslutning har et overblik over, hvor UV-filtre anvendes, UV-filtres toksicitet og befolkningens eksponeringsniveau for med udgangspunkt i dette at kunne vurdere om der er behov for yderligere regulering. Økonomi: Maks DKK 2. Kortlægning samt sundheds- og miljømæssig vurdering af konserveringsmidler i kosmetiske produkter Baggrund Konserveringsmidler tilsættes kosmetiske produkter efter behov for at forhindre vækst af svampe og bakterier i produkterne. Kosmetikforordningen 2 indeholder en liste over konserveringsmidler, som er tilladt at anvende i kosmetiske produkter med visse begrænsninger (bilag V). Listen indeholder ca. 60 stoffer. Nogle af disse stoffer er ligeledes reguleret på Forordningens bilag III, som er en liste over stoffer, som må anvendes i kosmetiske produkter med begrænsninger. Nogle af konserveringsmidlerne har vist sig at kunne fremkalde allergi, mens andre mistænkes for at være hormonforstyrrende eller for at danne resistens overfor nogle bakterier. 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter 3

4 Derudover er der på biocidområdet nogle biocidaktivstoffer, som ikke længere må anvendes i biocidmidler. Baggrunden for dette kan være konkrete vurderinger, som viser at stoffet udgør en risiko i specifikke biocidprodukter. Det kan også være, at der ikke ligger nok data på stoffet til en eventuel vurdering, eller at man af økonomiske årsager ikke ønsker at dokumentere sikkerheden for at få stoffet godkendt. Der ønskes en samlet tilgang til konserveringsmidlerne, hvor forekomst, anvendelse og effekter af både de mest anvendte konserveringsmidler og deres eventuelle alternativer undersøges. Formål Formålet er at vurdere, om der kan være en risiko forbundet med anvendelsen af konserveringsmidler i kosmetik. Der ønskes en kortlægning af anvendelsen af konserveringsmidler i kosmetiske produkter på det danske marked. Der skal udarbejdes en liste over biocidaktivstoffer, der ikke er tilladte i dag (fase 1). Dernæst ønskes en sundhedsvurdering af de stoffer, som er tilladt at anvende som konserveringsmidler (bilag V), samt en vurdering af om der i kosmetiklovgivningen er taget hensyn til nyere regulering af biocidaktivstoffer (jf. liste udarbejdet under fase 1). Der ønskes desuden en miljøvurdering med fokus på PBT screeningskriterier. Det skal endelig vurderes, om der kan være en risiko ved anvendelsen (den tilladte koncentration) (fase 2). Efterfølgende foretages der kvantitative analyser for nogle stoffer i udvalgte produktgrupper. Til sidst foretages en ny risikovurdering baseret på beregninger for de fundne koncentrationer (fase 3). Gennemførelse Projektet deles op i tre faser. Efter hver fase skal der foreligge en delrapport, og der tages i samarbejde med Miljøstyrelsen stilling til, hvordan næste fase skal gennemføres. Delrapporterne skal indgå i den endelige rapport. Fase 1: Kortlægning af anvendelsen Der ønskes en kortlægning af hvilke konserveringsmidler, der anvendes i kosmetiske produkter på det danske marked. Det antages, at ikke alle tilladte konserveringsmidler anvendes lige ofte. Samtidig med dette skal der udarbejdes en liste over stoffer, som ikke længere må anvendes i biocidlovgivningen som biocidaktivstoffer, men som stadig godt må anvendes i kosmetiske produkter. Det skal begrundes summarisk, evt. i tabelform, hvorfor disse aktivstoffer ikke længere må anvendes i henhold til biocidlovgivningen, såfremt disse oplysninger er tilgængelige. Kun i tilfældet at et eller flere stoffer ikke længere må anvende som biocidaktivstof på grund af uønskede virkninger for sundheden, ønskes dette uddybet. Der skal i denne fase laves en oversigt over alle i kosmetik tilladte konserveringsmidler (bilag V). Dette skema skal tilføjes oplysninger løbende 4

5 i projektet (eksempelvis regulering, klassificeringer/opinions, evt. QSAR, biocidanvendelse osv.). Fase 2: Sundheds- og miljømæssig vurdering samt risikovurdering Sundhed Der laves en indledende screening af alle de i kosmetik tilladte konserveringsmidler (bilag V) med udgangspunkt i SCCS opinions. Der kan evt. opstilles en tabel med oversigt over fundne MoS for de pågældende stoffer. De stoffer, der efter screeningen skal arbejdes videre med, er stoffer, hvor der ikke er beregnet en MoS, hvor MoS er under 100, eller hvor en litteratursøgning viser, at der er væsentlige, data af nyere dato end eksisterende SCCS opinion. For disse potentielle risikostoffer søges data i litteraturen med henblik på at udarbejde en farevurdering. I forhold til beregning af eksponering, anvendes den maksimalt tilladte koncentration. Da der er tale om kosmetiske ingredienser, skal SCCS Notes of Guidance anvendes, jf Miljøstyrelsens vejledning til udarbejdelse af forbrugerprojekter. QSAR forudsigelser og read-across ønskes inddraget i det omfang, det er muligt og relevant. Det skal desuden vurderes, om der i kosmetiklovgivningen er taget hensyn til nyere regulering af biocidaktivstoffer (jf. liste udarbejdet under fase 1). Miljø Da SCCS opinions ikke omhandler miljø skal alle de i kosmetik tilladte konserveringsmidler vurderes for miljø. Det kortlægges for hvert stof, om der i andre sammenhænge er lavet en vurdering i forhold til de definitive PBT kriterier (eksempelvis i EU's PBT gruppe, i forbindelse med risikovurderingsrapporter, etc.). For stoffer, som ikke er vurderede ift. PBT kriterier i andre sammenhænge, laves en vurdering af hvorvidt PBT screeningskriterierne er opfyldt 3. I oversigtskemaet skal det fremgå om stofferne opfylder PBT kriterier (definitive eller screening) samt de enkelte stoffers miljø (selv)klassificeringer. Til sidstnævnte formål skal Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste anvendes i de tilfælde, der ikke kan findes andre informationer om miljøklassificeringer. Fase 3: Analyse af indholdsstoffer samt risikovurdering Et antal produkter og kemiske stoffer udvælges i samarbejde med Miljøstyrelsen til analyse for kvantitativt indhold af konserveringsmidler. Stofferne udvælges på baggrund af sundhedsvurderingen og kortlægningen. Der afsættes som udgangspunkt kr. i budgettet til analyser. På baggrund af analyseresultaterne foretages en ny risikovurdering for de aktuelle produkter, hvor den tilladte koncentration erstattes af den målte koncentration i beregningerne. Forventet mål 3 Guidance on information requirements and chemical safety assessment Chapter R.11: PBT Assessment 5

6 Det forventes, at Miljøstyrelsen vil kunne danne sig overblik over de tilladte konserveringsmidler, der anvendes i kosmetiske produkter på det danske marked, samt deres sundhedsmæssige egenskaber og forbrugernes eksponering med henblik på at undersøge, om der er behov for yderligere regulering eller information. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil kunne identificere, om nogle af stofferne kan være problematiske i vandmiljøet i forhold til deres mulige PBT egenskaber. Denne viden vil også være nyttig i forbindelse med substitutionsovervejelser. Økonomi: Maks kr. 3. Kortlægning og sundhedsvurdering af methylisothiazolinone i forbrugerprodukter Baggrund Methylisothiazolinone (MI) anvendes som konserveringsmiddel i kosmetik, maling, håndopvaskemidler samt en række andre vandbaserede forbrugerprodukter. MI har traditionelt været anvendt sammen med den tilsvarende chlorforbindelse, MCI, i blandingen MCI/MI Denne blanding er kendt for at kunne fremkalde kontaktallergi, men MI alene er også fundet allergifremkaldende, og Videncenter for Allergi har siden 2010 set en stigning i forekomsten af allergi over for MI. MI i kosmetiske produkt skal deklareres på indholdsdeklarationen. Det gælder også for f.eks. håndopvaskemidler uanset koncentrationen. Det gælder dog ikke for andre kemiske produkter som f.eks. malinger MI har ikke en harmoniseret klassificering, men industrien selvklassificerer stoffet som allergifremkaldende ved hudkontakt og uden en defineret specifik koncentrationsgrænse. Dette betyder, at stoffet skal deklareres ved en koncentration på ppm, og en blanding indeholdende stoffet skal klassificeres ved ppm. En undersøgelse udført af Videncenter for Allergi har vist, at stoffet anvendes i vandbaseret maling i koncentrationer på ppm, dvs. i alle tilfælde koncentrationer, der ifølge lovgivningen ikke kræver hverken mærkning eller deklaration. Det samme kan gøre sig gældende for andre typer af produkter. I nogle tilfælde har man som forbruger derfor ingen mulighed for at fravælge produkter, der indeholder MI. Formål Projektet skal give overblik over, hvilke produkttyper MI anvendes i, og hvilke koncentrationer man typisk anvender i de forskellige produkttyper. Gennemførsel Projektet deles op i tre faser. Efter hver fase skal der foreligge en delrapport, og i samarbejde med Miljøstyrelsen tages der stilling til, hvordan næste fase skal gennemføres. Delrapporterne skal indgå i den endelige rapport. Fase 1: Kortlægning 6

7 Kortlægningen deles op i forskellige produkttyper, da der er stor forskel på hvilke tilgængelige oplysninger, der findes om indholdet i de forskellige produkttyper. For kosmetik tages udgangspunkt i indholdsdeklarationer til at beskrive den kvalitative forekomst af MI i henholdsvis leave-on og rinse-off produkter. Det gælder også for rengøringsmidler, mens indhold af MI i andre produkttyper som f.eks. maling, lim, legetøj osv. må kortlægges ud fra andre tilgængelige kilder. Der kan i visse tilfælde være givet information på deklarationerne for disse produkter. Fase 2: Analyse af indhold Der foretages kvantitative analyser af indholdet af MI i udvalgte prøver inden for de fundne produkttyper. Den endelige analyseplan udarbejdes i samarbejde med Miljøstyrelsen. Fase 3: Eksponering Da Miljøstyrelsen har haft fokus på MI og allergirisiko i de senere år, er der allerede udført en del vurderinger af eksisterende data vedrørende allergi. Der ønskes derfor ikke i nærværende projekt en sundhedsmæssig vurdering. Dog ønskes en vurdering af samlede eksponeringsniveauer fra de forskellige produkttyper i kombination. Forventet mål Det forventes, at Miljøstyrelsen vil kunne danne sig et billede af, hvilke produkttyper MI anvendes i og i hvilke koncentrationer og kan give en vurdering af eksponering fra de forskellige produkttyper. Økonomi: Maks kr. 4. Kortlægning og sundheds- og miljømæssig vurdering af plasttyper Baggrund Der findes mange forskellige typer af plast, som har forskellige egenskaber og som anvendes til forskellige formål. Forskellige plasttyper består af forskellige materialer og forskellige additiver er anvendt. Det norske Klima- og Forurensningsdirektoratet har offentliggjort en rapport 4, der gennemgår 15 forskellige plasttyper mht. typiske anvendelser, egenskaber, additiver, indhold af potentielt farlige stoffer og forbrug af plasten i EU og Norge. 43 kemikalier, der anvendes som additiver eller som kan findes som en bestanddel i en eller flere af de 15 udvalgte plasttyper er herefter kort beskrevet. De 43 kemikalier er udvalgt, da de er identificeret som problematiske, da de enten kan være på kandidatlisten eller på den norske prioriteringsliste. Rapporten giver et godt overblik over plasttyper og mulige indholdsstoffer i plasten. Rapporten går dog ikke i dybden med potentialet for genanvendelse af de forskellige plasttyper eller med mulige alternativer til 4 7

8 de 43 kemikalier, der kan findes i plast. For de 43 kemikalier er det kort vurderet om kemikalierne forventes at kunne migrere fra plastmaterialerne. Formål Der ønskes på baggrund af rapporten fra det norske Klima- og Forurensningsdirektorat en mere dybdegående gennemgang af de 43 kemikaliers potentiale for at migrere ud af plasten, afhængig af hvilket plastmateriale stofferne findes i. Det skal baseres på dels materialet stofferne findes i, stoffets fysisk/kemiske egenskaber samt eksisterende analyser. Der skal herudover foretages en vurdering af om det er relevant at omfatte andre stoffer i vurderingen og en vurdering af potentialet for genanvendelse af plasten. Gennemførsel Projektet deles op i tre faser. Efter hver fase skal der foreligge en delrapport, og der tages i samarbejde med Miljøstyrelsen stilling til, hvordan næste fase skal gennemføres. Delrapporterne skal indgå i den endelige rapport. Fase 1: Kortlægning af relevante stoffer Der skal foretages en kortlægning af om det er relevant at vurdere alle de 43 stoffer der er omtalt i den norske rapport og om flere stoffer bør vurderes. Det er relevant at vurdere eventuelle restmonomere og additiver der umiddelbart vurderes at kunne være problematiske for miljø og sundhed. Dette vurderes ud fra bl.a. stoffer på kandidatlisten, stoffer der er klassificerede som CMR stoffer og stoffer der på anden måde findes på lister over stoffer der er prioriterede. Fase 2: Vurdering af stoffernes potentiale for migration Det skal ud fra stoffernes fysisk/kemiske egenskaber samt eksisterende migrationsanalyser vurderes i hvor stort omfang det vurderes at forbrugere vil blive eksponeret for stofferne. Fase 3: Vurdering af potentiale for genanvendelse Det skal vurderes, om der findes stoffer i plasten, der er så problematiske, at genanvendelse af plasten bliver problematisk. Det skal gøres ved bl.a. at vurdere, om stofferne bliver nedbrudt eller fordamper under genanvendelsesprocessen. Hvis stofferne vurderes at være problematiske i affaldet, skal det vurderes, om det er muligt at udsortere den eller de plasttyper, der kan være problematiske. Forventet mål Et overblik over potentielt problematiske stoffer i plast som man som forbruger kan blive eksponeret for, og en vurdering af potentialet for genanvendelse i forhold til indhold af problematiske stoffer i den genanvendte plast. Økonomi: Maks kr. 8

9 5. Kortlægning og sundheds- og miljømæssig vurdering af bioplast Baggrund Plast fremstilles traditionelt af olie og gas, som er begrænsede ressourcer. De begrænsede ressourcer der bruges til fremstilling af plast er en af grundende til at der stigende fokus på bioplast og på bioplasts potentialer. Bioplast kan være enten plast der er fremstillet af fornybare ressourcer eller plast som er bionedbrydeligt. Bioplast fremstillet af fornybare ressourcer kaldes også biobaseret plast og er ikke nødvendigvis bionedbrydeligt. På den anden side er bionedbrydeligt plast ikke nødvendigvis fremstillet af fornybare ressourcer. Biobaseret plast er umiddelbart ud fra en ressource tankegang fordelagtigt sammenlignet med traditionelt plast, mens bionedbrydeligt plast kan have en fordel i forhold til håndteringen af affald. Bioplast anvendes i dag i nogle former for engangsartikler, primært i fødevareemballage. Den samlede produktion af bioplast udgør formentlig kun omkring 0,1 % af den samlede plastproduktion på verdensplan 5. Der findes flere forskellige typer af bioplast, som har forskellige egenskaber og forskellige fordele afhængig af om det er biobaseret eller bionedbrydeligt. Formål Der ønskes en gennemgang af potentialet for anvendelse af bioplast i Danmark afhængig af om plasten er biobaseret og/eller bionedbrydeligt, samt en gennemgang af hvad det kræver af en forbruger, hvis bioplast skal kunne anvendes med succes i Danmark. Gennemførelse Projektet deles op i 3 faser. Efter hver fase skal der foreligge en delrapport, og der tages i samarbejde med Miljøstyrelsen stilling til, hvordan næste fase skal gennemføres. Delrapporterne skal indgå i den endelige rapport. Fase 1: Definition af bioplast Der findes forskellige opfattelser af hvad bioplast er og defineres. Bioplast skal defineres, hvilket også kræver at det defineres hvad der menes med bionedbrydeligt. Fase 2: Potentiale for anvendelse af bioplast i Danmark Potentialet for hhv. anvendelse af biobaseret og bionedbrydeligt plast skal beskrives. Beskrivelsen skal både indeholde, hvad der i dag kan lade sig gøre og hvad der skal til for at der i fremtiden vil være et potentiale. Fase 3: Krav til forbrugerne 5 d_bilag.pdf 9

10 Hvis potentialet til anvendelse af bioplast i Danmark kræver en ændring i adfærd hos forbrugerne skal dette fremgå. Forventet mål Et overblik over potentialet for anvendelse af biobaseret og/eller bionedbrydelig plast i Danmark. Økonomi: maks kr. 10