Velkommen til Voldumcentret Velkommen som beboer på Voldumcentret Vi har i denne pjece forsøgt at introducere til Voldumcentret, den ånd og de tanker der ligger bag bofællesskabet. Samtidig har vi beskrevet nogle praktiske oplysninger. Vi håber disse oplysninger letter din indflytning. Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har et ønske om, at bofællesskabet opleves af dig som et rigtigt hjem. Derfor ønsker vi at inddrage dig så meget som muligt i hverdagens beslutninger. Livskvalitet opleves individuelt, så derfor er beboernes mening og ønsker meget vigtige for at hver dag lykkes. Vi byder dig endnu engang velkommen og håber at du bliver glad for at bo her. Helle Charlotte Nielsen Gruppeleder Pia Hedegaard Distriktsleder Pjecen er udarbejdet i et samarbejde mellem beboere, pårørende, personale og ledelse på Toftevej 1 Voldum, 8370 Hadsten Side 2
Forudsætninger for beboernes dagligliv Beboerne i plejeboligerne er ligestillet med andre borgere i Favrskov Kommune mht..sygepleje, hjælpemidler, dagcenter, træningscenter samt deltagelse i sociale og kulturelle arrangementer uden for hjemmet. Vi har i personalegruppen og bruger/pårørenderådet formuleret 5 sætninger som gerne skulle skabe livskvalitet og et godt grundlag for vores/ jeres trivsel i hverdagen. Alle sætninger er forsøgt udformet med udgangspunkt i respekt og omsorg for det enkelte menneske.. 1.Beboerens tilværelse i boligen Det er vigtigt, at beboeren føler sig hjemme i boligen, og at beboeren i videst muligt omfang selv bestemmer, hvordan boligen indrettes og derved føler, at det er egen bolig og ikke en institution. 2. Beboerens medvirken i fællesskabet Det er vigtigt at beboeren har mulighed for at kende sine naboer og deltage i opretholdelse af en fælles hverdag. 3. Beboerens aktiviteter udenfor hjemmet og boligen For mange er det vigtigt at kunne tage hjemmefra, at kunne besøge andre og kunne deltage i aktiviteter udenfor hjemmet. 4. Beboerens ønsker og behov for forandringer Det er vigtigt at beboeren har mulighed for at bevare en selvstændig stillingtagen til eget liv, trods tiltagende behov for hjælp og behandling. 5. Beboerens behov for pleje og praktisk hjælp Praktisk hjælp og personlig pleje gives ud fra en kompenserende og trænende indsats samt principperne om egenomsorg. Personalet arbejder kun i beboerens hjem med dennes tilladelse og det tilstræbes, at beboeren er til stede, når personalet udfører opgaver i hjemmet. Hverdagen På Voldumcentret Hverdagen i plejeboligerne vil være præget af et normalt hverdagsliv. Det indeholder madlavning, rengøring, indkøb, hyggestunder, aktiviteter eksempelvis med forberedelse til jul og andre helligdage, fødselsdage, mærkedage og anden form for socialt samvær. Derudover tilbyder vi udflugter og ferie. Nogle af de sociale aktiviteter kan nemt tænkes at foregå i aktivitetsdelen og i samarbejde med plejecenter Møllegården i Hadsten. De daglige gøremål sker i et samarbejde mellem beboerne og personalet... Der vil blive lagt op til, at du som beboer giver din mening til kende, og er medbestemmende om, hvordan hverdagen skal forme sig. Nogle vil gerne deltage i hverdagen, måske blot ved at være til stede. Der er en forventning om, at pårørende og venner til beboerne vil blive en naturlig del af beboerens hverdag på Rammerne på Voldumcentret giver mulighed for, at beboerne kan engagere sig i det fællesskab, som sandsynligvis opstår. Mad og måltider er en aktivitet vi prioriterer højt. Vi tilbereder alle måltider i fælles køkkenet, fordi vi sætter pris på at det dufter af mad. Vi tager gerne imod en hjælpende hånd fra beboerne. Vi lægger vægt på så ofte som muligt at maden laves på stedet, men altid under hensyntagen til beboernes ressourcer. Undtagelsesvis kan medarbejderne bestille færdige retter. Side 3 Side 4
Der er mulighed for at spise sammen i fællesstuen eller i egen lejlighed. Ønsker du at spise i din lejlighed kan du hente maden i køkkenet på et aftalt tidspunkt. Er du syg eller sengeliggende vil personalet være behjælpelig. Beboernes pårørende: Vi håber at I fortsat vil deltage i beboerens hverdag og ud fra egne ressourcer, deltage aktivt i dagligdagen. Ved deltagelse i måltider er det vigtigt at I medvirker i følgende: Hjælp med anretning af mad Hjælp med servering Hjælp med afrydning / opvask Ved besøg hos beboere dagligt eller flere gange om ugen er I velkommen til at: Deltage i almindelige gøremål i hjemmet Sørge for blomstervanding i lejligheden efter aftale Hjælpe med ekstra aftørring af støv, eller anden rengøring Som pårørende er I beboerens primære netværk, og dermed en meget vigtig samarbejdspartner for personalet. Vi vil gerne at I fortsat er beboeren behjælpelige med personlige indkøb, økonomi og ledsagelse til læge / tandlæge. Pårørende er meget velkomne til at deltage ved kaffebordet. Der skal være plads til beboerne og respekt for at enkelte beboere har behov for en fast plads. Man kan betale hver gang, eller vælge at give en pose kaffe eller en kage med jævne mellemrum.. Der er mulighed for at deltage i måltiderne efter forudgående aftale senest 2 dage før. Betaling af måltider sker til personalet. Pårørende er meget velkomne til at etablere sociale arrangementer på F. eks højtlæsning, sang, gåture, ture ud af huset osv. Mærkedage / fødselsdage: Hvis beboeren/ de pårørende ønsker at markere en beboers mærkedag, forventes det, at den pårørende står for arrangementet. Hvis arrangementet ønskes afholdt i fællesstuen, er det en selvfølge, at de øvrige beboere kan deltage. Arrangementer Skal der foregå større fælles arrangementer i huset med deltagelse af familie og venner er det op til jer at tage initiativ og arrangere dette. Se vedlagte aftaler om lån af lokaler. Overnatning Pårørende kan selvfølgelig overnatte i beboerens lejlighed. Voldumcentret råder over en drømmeseng der kan lånes ved henvendelse til personalet. Husk at medbringe sengetøj og linned. Kontaktperson Alle beboere har en særlig medarbejder, som er deres kontaktperson. Beboerens kontaktperson har, som titlen antyder, vægt på kontakten. Det vil sige den sociale relation mellem beboeren, de andre beboere, familien og øvrigt personale. Kontaktpersonen varetager følgende funktioner: Indgår aftaler med beboeren om individuelle rytmer og rutiner i hverdagen Tilrettelæggelse af den tildelte hjælp. Samarbejdet med familien. Efter aftale med beboeren kontakt til læge Personalet på Voldumcentret Personalet på Voldumcentret har alle en faglig uddannelse enten som social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent eller sygeplejerske. Dog vil det forekomme at vores vikarer er uuddannede. De arbejder dog altid under vejledning af en uddannet. Servicepakker (kost, tøjvask, vedligehold osv.) Alle beboerne betaler et månedligt beløb til køb af servicepakker. Beløbet fratrækkes forud i pensionsudbetalingen. Den enkelte beboer udfylder og underskriver en kontrakt ved indflytning på plejecentret. Betaling af servicepakker sker fra den faktiske indflytnings dato. Side 5 Side 6
Rengøring Rengøring af fællesarealer varetages af et privat rengøringsfirma og betales via huslejen. Rengøring i plejeboligen varetages af plejepersonalet på baggrund af kommunens kvalitetsstandarder. Personalet rydder ikke op eller vasker op efter gæster i beboernes lejligheder. Vasketøj Der er et bryggers tilknyttet Voldumcentret, hvor der forefindes vaskemaskine og tørretumbler. Hver beboer laver aftaler med personalet om vask, og tøjet blandes derfor ikke med naboernes. Der kan ikke tilbydes vask af linned, men der er mulighed for leje af linned fra vaskeri. Alternativt kan det vaskes af pårørende eller der kan indgås en særaftale med et vaskeri som vasker privat linned. Personalet reparerer eller stryger ikke tøj. Rygning Der er rygeforbud på alle fællesarealer. Der er opstillet sandkrukker/ askebægre ved aktivitetsdelen og ved udgangen til haven bag Voldumcentret, hvor det er tilladt at ryge. I egen bolig er det op til den enkelte beboer om der ryges. Bruger- og pårørenderådet Bruger- og pårørenderådet består af beboere, pårørende-, og personalerepræsentanter. Bruger- og pårørenderådet høres om væsentlige beslutninger/ændringer for beboernes hverdag. De igangsætter forskellige aktiviteter på tværs af klyngerne Der er generalforsamling hvert år i sidste kvartal. Vedtægter og pjece om brugerpårørenderådet er vedlagt i folderen. Besøgsvennerne Besøgsvennerne kommer den 2. fredag i måneden på Voldumcentret og deltager ved kaffebordet, læser op og går ture med beboerne. Det er også muligt at få en personlig besøgsven. Bus Plejecentret Møllegården i Hadsten har samlet penge sammen til en bus kaldet Lærken, som deles med Bussen kan bruges til små ture, familie besøg og lignende efter aftale og gældende takst. Se vedtægter for bussen. Brug af stearinlys Vi anbefaler forsigtig omgang med stearinlys. I fællesarealerne er der batteri lys i lysestager og dekorationer. Der er kun levende lys når personalet eller andre, der kan alarmere er tilstede i lokalerne. Ejendomsforhold og administration Plejeboligerne er bygget i 1994 og ejes af Favrskov kommune og henhører under lejeloven. Der betales indskud ved indflytningen i en plejebolig. Der kan som i alle andre lejeboliger søges boligstøtte på pensionskontoret. AL2Bolig administrerer boligerne og varetager vedligeholdelsen af ejendommen samt de fælles installationer i bebyggelsen. Praktiske opgaver i forbindelse med ind og udflytning og reparationer i lejligheden påhviler alene beboeren. Parkeringsforhold Besøgende bedes benytte en af parkeringspladserne ved boligerne eller P pladsen ved aktivitetscenteret. Post Alle har egen postkasse, hvor posten leveres af Post Danmark. Forsikring Du skal fortsat have din egen indbo/ansvarsforsikring ved indflytning i plejebolig Kommunens ansvars forsikring dækker kun for medarbejderne. Side 7 Side 8
Licens En plejebolig på Voldumcentret er som enhver anden bolig, og har du fjernsyn/radio/computer i lejligheden skal du ligesom alle andre betale medie licens. Hvis du har en ægtefælles, som stadig bor i egen bolig, skal du dog ikke betale, da denne betaling dækker for jer begge. Indflytning i bolig Når du flytter ind skal der ligesom ved enhver anden flytning medbringes mange ting udover møbler, gardiner og loftslam per. Vi har derfor skrevet en liste til inspiration: Personlige ting (f.eks. tandbørste, tandpasta, kam, sæbe, shampoo, termometer og lignende). Seng, hvis der ikke foreligge aftale om en plejeseng Egen dyne og hovedpude, evt. linned efter valg fra servicepakken Evt. mindre møbel til cremer, tandpasta m.m. i badeværelset Blomstervandkande Porcelæn til egne gæster Kaffemaskine og kogekedel. Termokande Opvaskemiddel, balje og børste til opvask af eget porcelæn. Rummelig tøjkurv Pedalspand til badeværelse og køkken Kost og fejeblad Gulvspand og gulvskrubbe Toiletbørste Tørrestativ (evt. sammenklappelig) Lejligheden Lejlighederne på Voldumcentret er torums boliger med eget toilet og bad. I lejligheden er der et køkkenbord med vask, stikkontakter til kaffemaskine og køleskab. I kælderen er der kogeplader, der kan etableres i lejligheden. Der findes telefon- og Tv-stik i alle boliger. Vedlagt denne pjece er en skitse over lejligheden. Husk at melde adresseflytning til Folkeregisteret, posthus, og lignende. Indflytning i lejligheder 1. Lejligheden overtages til den 1. eller den 15. i en måned klokken 12.00. 2. Nøgler (3 styk), og boligforeningens beboermappe udleveres af den tekniske servicemedarbejder 3. Ophængning af gardiner, billeder, lamper og lignende påhviler indflytteren. Den tekniske servicemedarbejder kan råde og vejlede. Fraflytning af lejlighed 1. Når en lejlighed fraflyttes skal den afleveres i rengjort stand. Benyt venligst husets rengøringsmidler. 2. Tøj, indbo og gardiner skal fjernes. 3. Nøgler afleveres til den tekniske servicemedarbejder ved syn af lejligheden. 4. Der er 3 måneders opsigelse på lejligheden. Lejligheden skal være tømt inden udløb af lejeperiode. 5. Lys propperne i loftet må ikke medtages. Der vil som oftest være borgere, der venter på et boligtilbud, og lejligheden forsøges derfor genudlejet hurtigst muligt. Side 9 Side 10
Faste aktiviteter på Voldumcentret Ugedag Aktivitet Arrangør Der vil som oftest være borgere, der venter på et boligtilbud, og lejligheden forsøges derfor genudlejet hurtigst muligt. Yderligere information: Vi håber at pjecen har kunnet give svar på de fleste spørgsmål. Ellers er du/i meget velkomne til at kontakte personale og ledelse på Voldumcentret Telefonnummer Personalet 8964 1790 Sygeplejerske 24862335 Teknisk servicemedarbejder 60294255 Gruppeleder 8964 1791 Mandag Mandag Tirsdag Torsdag Fredag Siddende gymnastik kl. 10.15 til 11 på Cafe hver mandag fra kl. 14 til 15 i aktivitetscentret. Gudstjeneste på Voldumcentret den sidste tirsdag i hver måned. Aktivitet i aktivitetscentret. Besøgsvenner på Voldumcentret kl.15 til 16.30. Den 2. fredag i måneden. Plejepersonalet på Aktivitets medarbejderne fra Kernehuset i Hadsten. Plejepersonalet på Aktivitets medarbejderne fra Kernehuset i Hadsten. Plejepersonalet på Administration 8964 1760 Distriktsleder 8964 1761 Fællesspisning kl. 12 til 14.30 den sidste fredag i måneden. Aktivitets medarbejderne fra Kernehuset i Hadsten. Side 11 Toftevej 1 8370 Hadsten