Årsrapporter for Ribe Amt 1823 1960 af Svend Rønnest 1
Årsrapporter for Ribe Amt 1823 1960 af Svend Rønnest Indholdsfortegnelse Årsrapporter for Ribe Amt 1823 1960... 2 Indholdsfortegnelse... 2 Årsrapporter for Ribe Amt 1823 1960... 6 Indledning... 6 Kilder:... 6 Årsrapporterne... 7 Jordfundfundne Fugle... 7 Jordfundfundne Fugle fra Istid... 7 Jordfundfundne Fugle fra Ældre Stenalder.... 8 Jordfundfundne Fugle fra Bronzealder... 8 Jordfundfundne Fugle fra Jernalder... 8 Jordfundfundne Fugle fra Middelalder... 8 Årsrapport fra perioden før og op til 1823... 8 Årsrapport 1824... 19 Årsrapport 1826... 19 Årsrapport 1827... 19 Årsrapport 1828... 19 Årsrapport 1829... 19 Årsrapport 1830... 20 Årsrapport 1831... 20 Årsrapport 1832... 20 Årsrapport 1833... 20 Årsrapport 1834... 20 Årsrapport 1835... 20 Årsrapport 1836... 20 Årsrapport 1837... 20 Årsrapport 1838... 20 Årsrapport 1839... 21 Årsrapport 1840... 21 Årsrapport 1841... 21 Årsrapport 1842... 21 Årsrapport 1843... 21 Årsrapport 1844... 21 Årsrapport 1845... 21 Årsrapport 1846... 21 Årsrapport 1847... 21 Årsrapport 1848... 22 Årsrapport 1849... 22 Årsrapport 1850... 22 2
Årsrapport 1851... 22 Årsrapport 1852... 22 Årsrapport 1853... 22 Årsrapport 1854... 22 Årsrapport 1855... 23 Årsrapport 1856... 23 Årsrapport 1857... 23 Årsrapport 1858... 23 Årsrapport 1859... 23 Årsrapport 1860... 23 Årsrapport 1861... 24 Årsrapport 1862... 24 Årsrapport 1863... 24 Årsrapport 1864... 24 Årsrapport 1865... 24 Årsrapport 1866... 24 Årsrapport 1867... 24 Årsrapport 1868... 25 Årsrapport 1869... 25 Årsrapport 1870... 25 Årsrapport 1871... 25 Årsrapport 1872... 25 Årsrapport 1873... 25 Årsrapport 1874... 25 Årsrapport 1875... 26 Årsrapport 1876... 26 Årsrapport 1877... 27 Årsrapport 1878... 27 Årsrapport 1879... 28 Årsrapport 1880... 28 Årsrapport 1881... 28 Årsrapport 1882... 29 Årsrapport 1883... 29 Årsrapport 1884... 29 Årsrapport 1885... 30 Årsrapport 1886... 31 Årsrapport 1887... 32 Årsrapport 1888... 33 Årsrapport 1889... 35 Årsrapport 1890... 38 Årsrapport 1891... 41 Årsrapport 1892... 43 Årsrapport 1893... 45 Årsrapport 1894... 48 Årsrapport 1895... 50 Årsrapport 1896... 52 Årsrapport 1897... 55 Årsrapport 1898... 57 Jagt... 61 Årsrapport 1899... 61 Årsrapport 1900... 63 Årsrapport 1901... 65 Årsrapport 1902... 68 3
4 Årsrapport 1903... 72 Årsrapport 1904... 76 Årsrapport 1905... 79 Årsrapport 1906... 83 Årsrapport 1907... 87 Årsrapport 1908... 92 Årsrapport 1909... 96 Årsrapport 1910... 101 Årsrapport 1911... 104 Andre forhold... 110 Årsrapport 1912... 110 Årsrapport 1913... 115 Årsrapport 1914... 121 Årsrapport 1915... 129 Årsrapport 1916... 139 Årsrapport 1917... 149 Årsrapport 1918... 155 Årsrapport 1919... 162 Årsrapport 1920... 165 Årsrapport 1921... 169 Årsrapport 1922... 173 Langli-jagt... 178 Årsrapport 1923... 178 Fiilsø-jagten... 183 Vrøgum-jagten... 183 Årsrapport 1924... 183 Årsrapport 1925... 187 Årsrapport 1926... 191 Årsrapport 1927... 195 Dansk Naturfredning 1927-1928... 198 Årsrapport 1928... 199 Dansk Naturfredning 1928-1929... 202 Årsrapport 1929... 203 Dansk Naturfredning 1929-1930:... 207 Årsrapport 1930... 207 Dansk Naturfredning 1930-1931... 213 Årsrapport 1931... 216 Dansk Naturfredning 1931-1932... 225 Årsrapport 1932... 226 Hvaler... 229 Årsrapport 1933... 229 Årsrapport 1934... 233 Årsrapport 1935... 237 Årsrapport 1936... 240 Årsrapport 1937... 243 Årsrapport 1938... 246 Dansk Naturfredning 1938-1939... 248 Årsrapport 1939... 253 Dansk Naturfredning 1939... 255 Årsrapport 1940... 255 Dansk Naturfredning 1940... 257 Årsrapport 1941... 259 Forår ved Filsø... 260 Dansk Naturfredning 1941... 262
Årsrapport 1942... 266 Dansk Naturfredning 1942... 268 Årsrapport 1943... 270 Dansk Naturfredning 1943... 270 Årsrapport 1944... 272 Dansk Naturfredning 1944... 272 Årsrapport 1945... 273 Dansk Naturfredning 1945... 274 Årsrapport 1946... 274 Dansk Naturfredning 1946... 275 Årsrapport 1947... 276 Dansk Naturfredning 1947... 277 Årsrapport 1948... 279 Dansk Naturfredning 1948... 280 Årsrapport 1949... 281 Dansk Naturfredning 1949... 282 Årsrapport 1950... 284 Årsrapport 1951... 285 Årsrapport 1952... 285 Dansk Naturfredning 1952... 287 Årsrapport 1953... 287 Dansk Naturfredning 1953... 289 Årsrapport 1954... 290 Årsrapport 1955... 297 Årsrapport 1956... 301 Årsrapport 1957... 303 Årsrapport 1958... 304 Årsrapport 1959... 305 Årsrapport 1960... 308 Artsliste over fugle set i Ribe Amt for perioden Før 1823 1960:... 310 E-mail: Svend.roennest@mail.tele.dk... 313 5
6 Årsrapporter for Ribe Amt 1823 1960 Indledning Fuglelivets iagttagere i Ribe Amt har været båret af få, forskellige personer, fordelt på nogle få, velmarkerede tidspunkter. Den første, der har markeret sig, var Kammerjunker og Jægermester Charles Teilmann, som boede på Endrupholm, og som skrev en af de første danske fuglebøger overhovedet. I 1823 udgav han bogen: Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle eller Håndbog i det danske beideværk. Udgivet i Ribe. Om Charles Teilmann skriver O. Helms: den direkte Foranledning til deres Fremkomst (Frederik Fabers værker SVR) var at Charles Teilmann i 1823 havde udgivet et arbejde: Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle med Undertitlen: Haandbog i det danske Veideværk (Jagt), hvad Bogen i øvrigt slet ikk er. Forfatteren var en absolut modsætning til den yderst omhyggelige og samvittighedsfulde FABER; hans ornithologiske Kundskaber var kun som saa, Beskrivelserne var tagne efter TEMMINCK (hvem han staver paa 5 forskellige Maader), og Biologien tager han det ikke saa nøje med. FABER bebrejder ham hans sprog, som unægtelig er noget jysk farvet, og hans Unøjagtighed, men yder ham i øvrigt rimelig Anerkendelse. TEILMANN er den første, som er opmærksom på Sandternens Forekomst her i Landet; næppe mange ved, at navnet Klirer skyldes ham. Fra denne bog har jeg valgt at beskrive den væsentligste viden, man har haft om fuglelivet på denne tid. Herfra og op til omkring 1910 har det fortrinsvist været jægere, ægsamlere og folk med interesse i at få samlinger af udstoppede fugle, der har givet indsigt i amtets fugleliv. Stort set alle har haft bopæl i eller nær Ribe. Professor Chr. Fr. Lütken og senere Oluf Winge og Herluf Winge udfærdiger fra 1883 en årsrapport over fuglelivet i Danmark. Lütken får den geniale ide, at indsamle fyrfaldne fugle fra de danske fyrskibe og fyr og fra 1885 indberetninger fyrene først tøvende, men senere i en lind strøm, antallet af fyrfaldne fugle. Mangen en sjælden fugl stammer herfra. Alle Stribede Græshoppesangere i Danmark er således fyrfald. Fra disse årsrapporter er næsten alt fra Ribe Amt nævnt. I 1919 udgiver Halfdan Lange sin bog om Fugleliv i Ribes Omegn og i perioden fra ca 1910 til ca 1918 er han er flittig iagttager af fuglelivet heromkring. Lange hører derved til blandt pionererne i dansk ornitologi. Som med Teilmanns bog, har jeg valgt at beskrive den viden, man havde om fuglelivet på dette tidspunkt. I Esbjerg begynder på omtrent samme tid Klinge og Skovgaard at gøre notater om fuglene i og omkring Esbjerg, men i perioden fra ca 1920 indtil ca 1960, hvor en ny ungdom tager anderledes aktivt over, er det meget småt med observationer. Dog skal nævnes C.M. Poulsen og S.R. Rasmussen, som har været aktiv omkring Esbjerg i hhv. 40erne og 50erne. Skovgaard er desuden ivrig ringmærker og indfører den nye videnskabsgren med stor entusiasme bl.a i fuglekøjerne og Sølvmågekolonien på Fanø. Resultaterne af disse fangster og genfangster fylder en hel del i rapporterne fra 1917 og frem. I omkring 1950 kigger englændere, hollændere, nordmænd og til dels københavnere den vestjyske kyst ud og sender i 1954 og 1955 et par ekspeditioner ud til Blåvandhukområdet for at undersøge det. Det vækker så stor begejstring, at det senere bliver til Blåvand Fuglestation, som fra 1963 bliver et af centrene for dansk ornitologi, og sikkert giver grobund for den følgende esbjergensiske storhedstid i amtet. Kilder: De efterfølgende årsrapporter for Ribe Amt er baseret på oplysninger fra følgende væsentlige kilder: Adelholt, Ella: Genfangster i Danmark 1900-1955 af fugle ringmærket i udlandet. D.O.F.T. 52, 1958, hefte 3-4. Collins, Jonas: Skandinaviens Fugle 1877. - - : 1. suppl. 1877 (Ornithologiske Bidrag til Danmarks Fauna). - - : 2. suppl. 1888 (Bidrag til kundskaben om Danmarks Fuglefauna).
- - : 3. suppl. 1895 (Faunistiske og biologiske meddelelser om danske fugle) Ferdinand, L.: Sandløberens Trækforhold i Nordeuropa. D.O.F.T. 47, 1953, hefte 2. s. 69-95. Ferdinand, L., B. Jensen og Annie Larsen: Trækobservationer i Blåvandshukområdet, Vestjylland, i begyndelsen af august 1955. D.O.F.T. 50, 1956, s. 299-323. Holstein. V.: Om Rørdrummens ynglen i Danmark. D.O.F.T. 21, 1927, hæfte 3-4. Jenkins & Nisbet: Fugletrækket ved Blåvandshuk, september 1954. D.O.F.T. 49, 1955, hefte 3. Joensen, Anders Holm: Fugletællinger i Vestjylland sommeren 1959. DOFT 54, 1960, hefte 4. Kjær, Th., og Ib Paulsen: Hvor Storspoven Fløjter. København 1941. Lange, Halfdan: Fugleliv i Ribes Omegn. Ribe 1919. Lütken, Chr. F.: I. Jahresbericht (1883) über die ornithologischen Beobachtungsstationen in Dänemark. Ornis 1. s 83-147? -: Do 1884. Ornis 2. Løppenthin B: Danske Ynglefugle i fortid og nutid. Odense 1967 Nisbet, I.C.T.: Hav- og vadefugletrækket ved Blåvandshuk, Vestjylland i september og oktober. 1955 D.O.F.T. 324-334. Nisbet, I.C.T.: Migration of Land-Birds at Blåvandshuk in september and October 1955. D.O.F.T. 51, 1957, hefte 2. Scheel. H: En undersøgelse af nogle danske fuglesamlinger. D.O.F.T. 19. 1925 hæfte 1. -: De i Danmark trufne Hejrearter. D.O.F.T. 20, 1926, hæfte 2. P. Skovgård: Dansk Ornithologisk Centrals Ringmærkninger 1-4. Danske Fugle. Teilmann, Charles: Forsøg til en Beskrivelse af Danmarks og Islands Fugle eller Håndbog i det danske beideværk. Udgivet i Ribe 1823. Winge: Om Fugle fra Bronzealderen i Danmark. 1904. Winge: Om Jordfundne Fugle fra Danmark. 1903. Winge: Report on Birds in Denmark 1885-7. Ornis 3-5. Winge: Årsberetninger fra de Danske Fyr 1891-1936. Tidsskrifter: Danske Fugle 1920-42 Dansk Naturfredning. Danmarks Naturfredningsforenings Årsskrift 1827-32 og 1937-53 D.O.F.T. 1906-1965. Flora og Fauna 1898-1962. Dansk Jagttidende 1884-1935 Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening 1880-1960 Orla Balslev skal også nævnes for at have været på loftet og finde gamle gulnede papirer omhandlende Seminariets og Bakkeskolens samlinger af fugle. Årsrapporterne Jordfundfundne Fugle. Den vestjyske jordbund er ikke velegnet til hverken at fossilere eller til at bevare dyrerester. Derfor har man ikke kendskab til hvilke fugle, der har levet i Ribe Amt i tiden fra Ældre Stenalder til Bronzealderen. Det kendskab må man gå til andre områder i Danmark for at få. Her har man fundet spor efter følgende fuglearter, som alle må formodes, at have ynglet/været tilstede også i Ribe Amt: Jordfundfundne Fugle fra Istid 7
Havlit, Ederfugl. Jordfundfundne Fugle fra Ældre Stenalder. Sortstrubet Lom, Rødstrubet Lom, Toppet Lappedykker, Gråstrubet Lappedykker, Lille Lappedykker, Sule, Skarv, Krøltoppet Pelikan, Rørdrum, Fiskehejre, Sort Stork, Pibesvane, Sangsvane, Grågås, Knortegås, Gravand, Pibeand, Gråand, Krikand, Spidsand, Skeand, Bjergand, Troldand, Hvinand, Havlit, Fløjlsand, Sortand, Ederfugl, Stor Skallesluger, Toppet Skallesluger, Hvepsevåge, Glente, Havørn, Musvåge, Fiskeørn, Tjur, Rødben, Brushane, Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Lomvie, Alk, Gejrfugl, Ringdue, Sortspætte, Stor Flagspætte, Grønspætte, Natugle, Misteldrossel, Skovskade, Gråkrage, Rødstjert, Kvækerfinke. Jordfundfundne Fugle fra Yngre Stenalder. Rødstrubet Lom, Sortstrubet Lom,Toppet Lappedykker, Stormfugl sp., Rørdrum, Sule, Skarv, Pibesvane, Sangsvane, Knopsvane?, Grågås, Gråand, Spidsand?, Troldand, Sortand, Hvinand, Ederfugl, Stor Skallesluger, Kongeørn, Havørn, Rørhøg, Musvåge, Tjur, Urfugl, Trane, Skovsneppe, Stormmåge, Sølvmåge, Svartbag, Fjordterne, Lomvie, Gejrfugl, Alk, Ringdue, Tamhøne, Allike, Gråkrage, Rødhals, Jordfundfundne Fugle fra Bronzealder Duehøg?, Allike, Gråkrage/Råge, Ravn, Jordfundfundne Fugle fra Jernalder Sortstrubet Lom, Fiskehejre, Skarv, Sule, Sangsvane, Gravand, Grågås, Pibeand?, Gråand, Hvinand, Ederfugl, Toppet Skallesluger, Kongeørn, Duehøg, Musvåge, Havørn, Trane, Sølvmåge, Natugle, Gråkrage, Tamhøne. Jordfundfundne Fugle fra Middelalder Sangsvane, Grågås, Gråand, Havørn, Trane, Tamhøne, Natugle, Tamdue, Allike, Gråkrage. Årsrapport fra perioden før og op til 1823 Himbrim Colymbus glacialis Ses overordentlig sjælden ved vore kyster (Teilmann). Toppet Havskjær Podiceps cristatus Ankommer i april, forlader os i oktober (Teilmann). Gråhalset Stumpfod Podiceps rubricollis Bor i søerne på en svømmende rede (Teilmann). Uvejrsfugl/Søren Peter Procellaria pelagica Ifølge Boie er et eksemplar skudt ved Endrupholm. Ses meget sjælden på vestkysten af Jylland. Jeg har kun en gang fundet den (Teilmann). Hvid Havsule Sula bassana I 1802 blev hals og hoved fundet på Fanø. (Teilmann) Dværghejre Ardea minuta Ifølge Teilmann (1823) er den skudt ved Nørholm (Kjærbølling). 8
Nathejre Ardea nycticorax Teilmann har i maj 1821 skudt den ved Ribe. Det er sikkert første fund i Danmark. Salomonsen regner den for tvivlsom. Skedegås/Skovlenæb Platalea leucorodia Teilmann (1823) angiver at et eksemplar er skudt på Fanø. Hejre Ardea cinerea Almindelig (Teilmann). Rørdrum Ardea stellaris Yngler i rør. Er temmelig almindelig (Teilmann). Almindelig Stork Ciconia alba Yngler på træer og på bygninger. Kommer i april, drager bort i august. Samles til den tid i store flokke (Teilmann). Sort Stork Ciconia nigra Bygger ensomt i skovene. Er ved Estrup i Ribe Amt. Ankommer samme tid som foregående. Drager bort i september. Ved Gleibjerg har jeg engang stået bag et gærde og set en Sort Stork. (Teilmann). Ibis Ibis falcinellus Set på Fanø sep. 1822. Holdt sig i selskab med Limosa og Numenius. Der var ikke få (Teilmann). Tvivlsom X Anas segetum Holder sig i store flokke nær Vesterhavet (Teilmann). Travgås Anas albifrons Opholder sig flere steder i stor mængde i april, og fra slutningen af september til vinterens ankomst (Teilmann). Grågås Anser cinereus Opholder sig som trækfugl for- og efterår på kysterne. Bliver, når ikke meget streng vinter indfalder, i nærheden af Vesterhavet (Teilmann). Raigås/Teddegås Anas bernicla Raigåsen opholder sig ved Vesterhavet: f. eks. Ved Fanø i sådan mængde, at det lyder som et tordenskrald, når den flyver op. De kommer i marts, drager bort mod øst mellem 12te og 20de maj. Vender tilbage i sidste halvdel af september, kommer da jævnlig 8 til 10 i flokken. Man ser dem jævnligt komme fra nord, derimod i foråret trækker de fra syd. Vandrer i november mod syd (Teilmann). Den 4.9.1817 fandt en bonde i nærheden af Ribe 22 Knortegæs liggende døde på en ager og noget derfra endnu flere; formodentlig var de dræbt af en lynstråle (Collins). Spejlgås Anas ruficollis Oplysninger fra Boie (1822) om at dens træk årligt går forbi Ribe betvivles af Collins (1875) ligesom oplysninger fra Teilmann om at den ses i småflokke mellem Allerup og udløbet af Ribe Å betegnes som urigtig. Selv hans angivelse af at have skudt et eksemplar betegnes som urigtig af samme Collins. Gravand Anas tadorna Gravanden yngler meget almindelig her i landet. På Rømø og flere øer i Vesterhavet tjener dens æg beboerne til megen nytte. De har løse græstørv omkring reden, hvor de dagligt borttager æggene, undtagen eet, og den fortsætter lægningen (Teilmann). Stokand Anas boschas Stokanden er den almindeligste her i landet. Yngler ved åer og i moser. Smænd Anas strepera A. Teilmann (1823) anfører, at han har truffet et afslået par på Fanø. Kommer fra nord i talrige flokke her til vestkysten mod slutningen af september. Denne and fanges i fuglekøjerne på øerne i Vesterhavet. Teilmann har erholdt æggene ved Fiilsøen. Spidsand/Vinterand Anas acuta Collins (1875) angiver den ynglende ved Fiilsø. Kommer ved Vesterhavet i små flokke mod midten af september 9
(Teilmann). Pibeand Anas penelope Kommer allerede i juli ved Vesterhavet. Er meget hyppig ved kysterne hele vinteren (Teilmann). Løffeland Anas clypeata Kommer i midten af april. Drager bort i efteråret (Teilmann). Atling Anas querquedula Collins (1875) angiver den som ynglende ved Fiilsø. Kommer mod slutningen af april, drager bort i oktober (Teilmann). Krikand Anas crecca Krikanden yngler meget almindelig her i landet. Den forlader os om vinteren (Teilmann). Tafeland Anas ferina Ses jævnlig ved havkanten i efteråret (Teilmann). Troldand Anas fuligula Et eksemplar er skudt under den såkaldte Waldemarsjagt (Teilmann) Havnlit Anas glacialis Ses yderst sjælden ved Vesterhavet (Teilmann). Polsk Ædelmand/Bjergand Anas marila Bjerganden ses kun om vinteren og sent i foråret her i Danmark (Teilmann). Hvinand Anas clangula Man ser den hyppig i efteråret, ved havkanten, samt på søer og i åerne (Teilmann). 10
Gul Skallesluger Mergus merganser Opholder sig om vinteren i Danmark (Teilmann). Hvid Skallesluger Mergus albellus Ses jævnlig om vinteren her i landet (Teilmann). Munkegrib Aegypius monachus Ifølge Hofjægermester er en sådan blevet skudt mellem Fanø (Nordby) og Sønderho i et af årene umiddelbart efter år 1800 (Lehn Schiøler). (ca 1805). Fundet anerkendes ikke. Gåseørn Haliaëtus albicilla Teilmann (1823) meddeler at Havørn yngler Nørholm pr Varde. Oktober 1809 skød jeg ved Kjærgård en overordentlig stor Albicilla. I det hele taget er det meget sjældent at skyde en ørn, hvorimod jeg af høge har skudt en utroligt antal især ved Endrupholm og Kjærgård. Sidste sted en 18 stykker en 18de september med meget uroligt vejr, ved Endrupholm flere gange op til 5 til 11 stykker én aften (Teilmann). I 1815 red husmand Laust Pedersen tilbage fra Kjærgård ledsaget af Anders Skytte og ridende med en svær stok i hånden på min sorte hoppe. På den lave høj nær Kikkenborg sad en sovende Albicilla,han red lige hen til den og ihjælslog den. Aftenen før havde jeg anskudt en Albicilla nær Kjærgård (Teilmann) Den lille brune Nettie, en lille rød gravhund med stort talent tilhørende Niels Skytte, blev taget af en Albicilla 1817 på Vongs Mark (Vong ligger få km SV for Endrupholm). I 1818 i slutningen af september lander 5 ørne i træerne ved gården i Endrupholm. Teilmann skyder det ene eksemplar, beskriver det, og anser det for muligt, at det kunne være en amerikansk ørn. I oktober 1809 skyder han en Havørn ved Kjærgård. Slangeørn Circaëtus gallicus Teilmann (1823) omtaler Slangeørnen fra Endrupholm (den heldige fuglemaler Stavn har skudt et eksemplar ved Endrupholm, samt at Teilmann selv har set et eksemplar dette efterår = 1823); måske har arten endog ruget i Ribe Amt i begyndelsen af 1800-tallet. Hønsehøg Falco palumbarius Yngler i skovene. Meget almindelig (Teilmann). En Falco palumbarius angreb Flora flere gange i krattet ved Sønderlund i januar 1817 (Teilmann). Spurvehøg Falco nisus Teilmann (1823) skriver, at Spurvehøgen flere år har ynglet ved gården i Endrupholm. Rød Glente Falco milvus Teilmann skriver at den Røde Glente besøger Vestjylland i marts måned og fra august til hen i efteråret. Om Sort Glente skriver han at den har han aldrig truffet, men tror dog han har set den. Almindelig Musvåge Falco buteo Yngler jævnlig her i landet (Teilmann). Låddenbenet Musvåge Falco lagopus Ses ofte her i landet (Teilmann). Rørhøg Falco rufus Den udmærkede jæger hr. Ritmester Rosenørn skød sidste efterår (1822) ved Nørholm det eneste exemplar jeg har set i Jylland (Teilmann). Tårnfalk Falco tinnunculus Yngler meget almindelig ved kirkerne her i landet (Teilmann). Dværgfalk Falco aesalon Ses her i landet om efteråret (Teilmann). Lærkefalk Falco subbuteo Lærkefalken er almindelig. Yngler her landet. Forlader os i oktober (Teilmann). Vandrefalk Falco peregrinus 11
Ses jævnlig her landet i efteråret (Teilmann). Årfugl Tetrao tetrix På hederne i Jylland og i sandbjergene langs Vesterhavet yngler de i temmelig mængde (Teilmann) Agerhøne Tetrao perdix Almindelig. Forbliver her hele året. Holder sig flokvis fra august til februar (Teilmann). Vagtelkonge Gallinula crex Kommer i maj, forlader os i oktober (Teilmann). Punktert Rørhøne Gallinula porzana Yngler ikke meget almindeligt her i landet for eksempel i Vilslev Enge ved Ribe (Teilmann). Dværgrørvagtel Ortygometra minuta Ifølge Teilmann (1823) er den truffet på Vilslev Enge. Vandrikse Rallus aquaticus Yngler almindeligt i Danmark ved ferske vande (Teilmann). Rødblisset Rørhøne Gallinula chloropus Besøger undertiden Vestjylland på sin vandring i maj og august (Teilmann). Blishøne Fulica atra Almindelig her i landet. Yngler i rørene nær vandet. Kommer mod slutningen af april, drager bort i oktober (Teilmann). Strandskade Hæmatopus ostralegus Meget almindelig. Yngler ved havbredden. Ankommer i april, drager bort i november (Teilmann). Brogeblit Recurvirostra avocetta Yngler almindelig ved havkanten. Kommer i maj, drager bort i august. (Teilmann). Hjejle Charadrius pluvialis Yngler i stor mængde på hederne. I februar ankommer Brokfuglen, holder sig i flokke til hen i april (Teilmann). Strandbrokfugl Vanellus melanogaster Ses her fra midten af april til begyndelsen af juni, drager bort til slutningen af august, forlader os ved vinterens ankomst. Holder sig altid på stranden, ofte i flokke af flere tusinde (Teilmann). Almindelig Vibe Vanellus cristatus En af vore almindeligste ynglefugle. Kommer i slutningen af februar, bliver til december når ingen stærk frost forjager dem (Teilmann). Pomeransfugl Charadrius morinellus Fra forskellige sider har forf. fået meddelelser om, at den er fundet ynglende ved Nørholm og ved Varde, men disse angivelser er næppe pålidelige. (Collins 1875). Ses i den vestlige del af Jylland fra 10ende til 26de maj. Vender tilbage i august. Bliver her undertiden til oktober. I september har jeg skudt nogle og 60 en dag (Teilmann). Sandevrivt Charadrius hiaticula Yngler almindeligt ved stranden og i hederne. Ankommer de første dage af marts og bliver til vinteren begynder (Teilmann). Hvidbrystet Strandpiber/Præstekrave Charadrius cantianus Boie (1822) fandt den hyppigt ynglende på Fanø. Meget sjældnere end foregående. Kommer i maj, trækker bort sidst i oktober (Teilmann) Grylle Calidris arenaria Denne fugl er sjælden her i landet. Et eksemplar, som jeg skød på Fanø i juli, er tegnet i den endrupholmske samling (Teilmann). Stor Regnspove 12 Numenius arquata
Ses i overordentlig stor mængde ved stranden fra april til sidst i maj. Begynder allerede først i juli at komme tilbage, ledsaget af de unge. (Teilmann). Middelspove Numenius phaeopus Ses her på kysten samme tid som foregående. Men er ikke ledsaget af de unge før i begyndelsen af august (Teilmann). Rødbrystet Selning Tringa subarquata Besøger os i maj. Ses endnu i sommerdragt når den kommer tilbage i august, da den er på stranden i talrige flokke. For 2 år siden havde jeg den fornøjelse, fra hesten at anbringe et skud af min overordentlig svære tyrkiske bøsse: der blev liggende: Sterna anglica 2, hirundo 1, arctica 1, Larus canus 1, Limosa rufa 1, Vanellus melanogaster 1, Tringa subarquata 19, Resten T. variabilis. I alt 45 (Teilmann). Ryle Tringa variabilis Rylen er blandt vore almindeligste fugle, yngler ved stranden og i moserne. Ses på stranden i april og i efteråret i så store flokke, at de ligner en sky i nogen afstand. Bliver hele året, når ingen streng vinter forjager dem (Teilmann). Temincks Selning Tringa teminckii Jeg tror engang at have set den i august (Teilmann). Dværgselning Tringa minuta Sjælden, findes på stranden i august, er undertiden på agrene mellem Brokfugle; jeg har skudt en på Fanø (Teilmann). Stålsneppe Tringa cinerea Ses på stranden i slutningen af april og i efteråret (Teilmann). Brushøns Tringa pugnax Ankommer omtrent den 20de april, drager bort i september. Jeg har fodret dem vinteren over med boghvede (Teilmann). Rødben Totanus calidris Meget almindelig. Yngler på engene i nærheden af havet (Teilmann). Sort Tinksmed/Svalesneppe Totanus ochropus Temmelig sjælden. Jeg har kun set den på vestkysten af Jylland, hvor den yngler meget enkelt. Kommer i begyndelsen af juni, går bort i september (Teilmann). Teilmann omtaler desuden en skudt fugl som fløj op fra sit rede, hvori var 4 grønne æg med brune prikker i Vilslev enge ved Ribe. Arten betvivles ikke, men beskrivelsen af æggene passer ikke på Svaleklire ifølge B. Løppenthin Tinksmed Totanus glareola Yngler meget almindeligt i moserne (Teilmann). Gråbenet Klire Totanus ochropus Teilmanns meddelelse om, at han skød den på Vilslev Enge ved Ribe fra 4 æg, hidrører vistnok fra en forveksling med Totanus glareola (Fischer efter Collins) Muddersneppe/Styllepik Actitis hypoleucos Det ældste danske redefund, der foreligger oplysninger om, er fra Endrupholm ved Bramming ca.1820 (Boie 1822). Kobberhøne Limosa rufa Kobberhønsene ankommer hertil i begyndelsen af maj, bliver til de første dage af juni. Enkelte gamle ser man på stranden hele sommeren. Det egentlige træk begynder i slutningen af juli. Man ser endnu gamle i høstdragt og flere unge til begyndelsen af oktober (Teilmann). Røvidt Limosa melanura Ankommer omtrent 20de april. Drager til strandkanten så snart ungerne er flygtige. Nogle af dem forlader os i slutningen af august. Enkelte bliver til sidst i oktober (Teilmann). 13
Holtsneppe Scolopax rusticola Besøger i midten af marts. Opholder sig 14 dage eller 3 uger på dette træk. Kommer igen mod slutningen af oktober og ses af og til indtil vinterens begyndelse (Teilmann). Stor Becasin Scolopax major Yngler meget almindeligt I Vestjylland. Kommer mod slutningen af april. Hannen begynder straks efter ankomsten, at indfinde sig på skoggerpladserne. Meget ofte har jeg skudt 20-30 en aften uden at få en eneste hun iblandt. Den Store Becasin forlader os mod slutningen af september (Teilmann). Dobbeltbecasin Scolopax gallinago Lever parvis i enge og moser. Kommer i midten af marts, bliver indtil alvorlig vinter begynder (Teilmann). Liden Becasin Scolopax gallinula Opholder sig samme steder som foregående. Yngler undertiden i den vestlige del af Jylland. Ankommer i april. Det stærkeste træk ankommer i april. Det stærkeste træk ses i september. Den bliver jævnlig hele vinteren (Teilmann). Smalnæbbet Vandtræder/Odinshane Phalaropus hyperboreus Teilmann har en gang skudt den ved Fiilsø. Brednæbbet Vandtræder/Thorshane Phalaropus fulicarius Teilmann (1823) oplyser at Ritmester Rosenørn skød en ved Varde. Dværgmåge Larus minutus I oktober måned har jeg enkelte gange set den ved Vesterhavet (Teilmann). Hættemåge Larus ridibundus Kommer til os i april, drager bort i september (Teilmann). Stormmåge Larus canus Opholder sig hele året på kysterne (Teilmann). Havmåge Larus argentatus Yngler på Skallingen ved Fanø (Teilmann). Torskemåge Larus fuscus Opholder sig her på kysten i efteråret. Om sommeren mod nord (Teilmann). Svartbag Larus marinus Opholder sig både sommer og vinter på vestkysten af Jylland (Teilmann). Ride Larus tridactylus Ses sjælden i Jylland (Teilmann). Boies Terne Sterna anglica Første påviste fund her i landet var et par som blev skudt i juni 1819 ved Ho bugt eller på Skallingen (Teilmann 1923). I eftersommeren 1920 besøgte den os meget enkelt. I august 1821 iagttog han adskillige hundrede individer samme sted i selskab med Stormmåge og en del andre terner. Caspisk Terne Sterna caspia Teilmann (1823) skriver at den yngler i mængde på Rømø og Sild, sjælden ved udløbet af Ribe Å. Kommer i begyndelsen af maj, drager bort i september. Formuleringen får B. Løppenthin til at konkludere at Rovternen ikke yngler ved udløbet af Ribe Å, men at den er sjælden her. Collins (1875) oplyser at de adulte fugle fra ynglepladserne på Sylt årligt besøgte Fiilsøen. Cantisk Terne Sterna cantiaca Yngler på kysten ved Vesterhavet (Teilmann). Havterne Sterna hirundo Opholdssted ved havbredden og på ferske søer. Meget almindelig (Teilmann). Arktisk Terne Sterna arctica Jeg tror, at denne terne vil findes jævnlig her i landet. I august måned har jeg skudt gamle og en ung her på kysten 14
(Teilmann). Lille Havterne Sterna minuta Findes meget jævnlig overalt på kysterne her i landet. Blåterne Sterna nigra Opholder sig ved ferske søer og i moserne. Meget almindelig. Kommer i slutningen af maj, drager bort i september. Forsamler sig til den tid i talløse hobe, nær strandkanten (Teilmann). Tordalk Alca torda Kommer ikke ofte ved de danske kyster (Teilmann). Havtirdil Uria alle Sent efterår og om vinteren ser man undertiden denne fugl ved Vesterhavet (Teilmann). Ringdue Columba palumbus Ved Kjærgård og Endrupholm kom denne hvert år i april og september, men næsten aldrig sås mere end en eller to i foråret. Efteråret 1817 kom en flok ved Kjærgård af omtrent 200 (Teilmann). Turteldue Streptopelia turtur Teilmann (1823) skriver, at den ses ved Endrupholm i juni måned. Pastor Fogh i Varde har for en del år siden meddelt forf. at en meget lille, vild due, omtrent af størrelse som en drossel, er set i en have i Varde, og det er ikke usandsynligt, at det har været en Turteldue. (Collin). Kukkuk/Gøg Cuculus canorus Ankommer imellem 5te og 8dee maj, sjælden i april. Drager bort sidst i juli, undtagen de unge, der undertiden bliver til september (Teilmann). Korthornet Ugle/Hedeugle Strix brachyotos Teilmann (1823) skriver at denne ugle yngler ikke sjælden på heder og i moser, her i nærheden (=Endrupholms omegn). Kirkeugle Strix passerina Yngler jævnlig ved kirkerne her i landet. Ved Nykirke holdt sig bestandigt ugler,samt et par Falco tinnunculus, der vedblev indtil slutningen af forrige århundrede. (Teilmann). Aftenbakke Caprimulgus europæus Ankommer i maj, drager bort i september (Teilmann). Ellekrage Coracias garrulus Lind nævner at arten er skudt en gang ved Bramming, men årstal er ikke nævnt. (Iflg. Lange). Teilmann anfører at der hver april og oktober kom enkelte individer til Endrupholm og Kjærgård pr Ribe. Vendehals Yunx torqvilla Besøger Vestjylland i september; sjælden (Teilmann). Flede Spet Picus major Yngler almindelig i skovene. Estrup Skov er det vestligste jeg har fundet den ynglende (Teilmann). Mellemflagspætte Picus medius Teilmann (1823) angiver arten som trækfugl i oktober på Varde-egnen. Grønspet Picus viridis Besøger Vestjylland i efteråret (Teilmann). Isfugl Alcedo ispida Teilmann (1823) siger at den besøger Vestjylland (bl.a. Endrupholm og Nørholm) i august, og at den bliver her temmelig langt ud på efteråret. Skovlærke Alauda arborea Teilmann skriver (1823) at Skovlærken ses sjældent ved Vesterhavet i slutningen af april. 15
Almindelig Sanglærke Alauda arvensis Yngler på agrene, kommer i begyndelsen af februar og bliver til sidst i november (Teilmann). Toplærke Alauda cristata Teilmann (1823) betegner Toplærken som meget sjælden, han har kun set den 1 gang i september. Digesvale Hirundo riparia Ankommer her i maj, forlader os i efteråret (Teilmann). Forstuesvale Hirundo rustica Bor helt inde i husene. Besøger os i slutningen af april. Drager bort i store flokke i efteråret (Teilmann). Bysvale Hirundo urbica Bygger rede under tagskægget (Teilmann). Lynglærke Anthus arboreus Ankommer mod slutningen af april (Teilmann). Englærke Anthus pratensis Meget almindelig, ankommer i februar, drager bort i november (Teilmann). Skærpiber Anthus obscurus E. Hage traf den ved Hoe pr Varde. (tid???). Gulspink Motacilla flava Jævnlig her i landet (Teilmann). Havresæd Motacilla alba Yngler jævnligt i Danmark. Ankommer her i begyndelsen af marts (Teilmann). Vandstær Cinclus aquaticus Besøger os i efteråret og om vinteren, meget sjælden (Teilmann). Almindelig Diigsmutte Saxicola oenanthe Ganske almindelig her i landet (Teilmann). Gulhalset diigsmutte Saxicola rubetra Teilmann (1823) noterer, at den yngler meget almindeligt i små krat på hederne. Uægte Nattergal Sylvia philomela Findes jævnligt. Undertiden i skovene ikke langt fra Vesterhavet (Teilmann). Nattergal Sylvia luscinia Yngler ikke sjældent her i landet. Ses aldrig i skovene ved Vesterhavet. (Teilmann). Hvid Snarre/Dobbelt Kramsfugl Turdus viscivorus Teilmann (1823) nævner, at arten kommer her sidst i oktober. Ved milde vintre bliver den her til slutningen af april. Snarre Turdus pilaris Teilmann (1823) skriver at arten yngler almindeligt i de danske skove. Begynder sit træk i meget store flokke mod midten af oktober. Forlader os ved vinterens ankomst, indfinder sig igen mod slutningen af april. Siden den strenge vinter i 1813 har disse fugle forandret deres træk, så de kommer i foråret i meget mindre antal end førhen. Solsort Turdus merula Teilmann (1823) angiver, at Solsorten yngler almindeligt i skovene, begynder sit træk mod slutningen af oktober, bliver til langt ud på vinteren, kommer i begyndelsen af marts. Vinddrossel Turdus musicus Teilmann nævner den som almindeligt ynglende i Danmark. Rød Vinddrossel Turdus iliacus Yngler almindeligt i skovene (Teilmann). 16
Sivsanger Sylvia phragmites Teilmann (1823) beretter at den yngler hyppigt på Nibs Å ved Ribe. Rørsanger Sylvia arundinacea Yngler samme steder som foregående. Disse to fugle er de sidste, der ankommer, og de første der drager bort, allerede i august. (Teilmann). Høgesanger Sylvia nisoria Fra Varde-egnen foreligger en del ynglefund fra 1800tallet. Haveskade/Spikke Sylvia atricapilla Yngler i de østlige skove her i landet. Besøger Vestkysten i oktober (Teilmann). Havesanger Yngler i haverne (Teilmann). Sylvia hortensis Grå Irrisk Sylvia modularis Denne vakre sangfugl er blandt de første der lader sig høre i februar. Yngler i haverne (Teilmann). Rødkælk Sylvia rubecula En af vore bekendteste småfugle, som vi ser hele vinteren. (Teilmann) Blåkælk Sylvia suecica Skudt på Fanø i september 1923 (?) (Teilmann). Rødstjert Sylvia tithys Besøger os i september (Teilmann). Blodfugl Sylvia phoenicurus Forlader os om vinteren (Teilmann). Gulbug Sylvia hippolais Yngler ikke sjælden i skove og haver. Mod midten af august bemærker man årlig et talrig træk af disse på vestkysten af Jylland (Teilmann). Spurrekonge Sylvia trochilus Ankommer i begyndelsen af april. Yngler ikke sjælden i skovene (Teilmann). Hvidhalset Fluefanger Muscicapa albicollis Besøger os I april (Teilmann). Broget Fluesnapper Muscicapa luctuofa Ses sjælden i begyndelsen af maj (Teilmann). Lille Tornskade Lanius collurio Kommer i begyndelsen af maj, drager bort i september (Teilmann). Skægmejse Panurus bjarmicus Teilmann vil have set den ved Endrupholm. Halemejse Parus caudatus Besøger os i forår og efterår (Teilmann). Blåmejse Parus coeruleus Yngler i skovene, ses hele året men især om vinteren (Teilmann). Musvit Parus major Yngler i skovene, meget almindelig, ses hele året (Teilmann). Spætmejse Sitta europæa Teilmann skriver 1823, at Spætmejsen opholder sig som trækfugl ved Endrupholm efterår og vinter. 17
Træpikker Certhia familiaris Teilmann (1823) beretter at Træpikker besøger denne egn i forår og efterår. Skovskade Corvus glandarius Meget almindelig i skovene (Teilmann). Nøddekrige Corvus caryocatactes Ses yderst sjælden ved Vestkysten (Teilmann). Holstensk Krage/Blåkrage Corvus corone Besøger Vestjylland som trækfugl i april, da den drager mod nord, vender tilbage i begyndelsen af oktober. Ses undertiden om vinteren (Teilmann). Gråkrage Corvus cornix Meget almindelige her i landet. Mod slutningen af april begynder kragen sit træk mod nord i skarer af flere tusinde. Disse flokke ser man flere dage i rad (Teilmann). Rager har jeg engang skudt 14 i et skud fra smedien på Kjærgård 1807 på ådsel. Råge Corvus frugilegus Det er mig ubekendt om de yngler her i landet. Man ser den her i egnen, enkelt, om vinteren og i april (Teilmann). Allike Corvus monedula Er omtalt fra V. Vedsted Kirke allerede fra 1742 og er dermed den fugleart, der kan skrive sin historie længst tilbage i tiden i Ribe amt. Teilmann (i 1823) omtaler den som talrig ved Ribe. Ynglede i tusindvis i Ribe Domkirke med mange F. tinnunculus og Mursvaler Ravn Corvus corax 5 Ravne har jeg skudt i et skud fra bagerhuset på Endrupholm, hvor de gik på ådsel. Et par havde fra umindelige tider boet i skoven ved Kjærgård, men da jeg så hvor meget de ødelagde nedskød jeg dem tilligemed et par Falco nisus der havde rede ikke langt borte (Teilmann). Alpekrage Corvus pyrrhocorax Meget sjælden. 4de april 1821 var her ved gården 3 af disse, som er de eneste jeg har set eller hørt tale om i Danmark (Teilmann). Gul Pirol Oriolus galbula Man ser undertiden denne fugl I maj på Vestkysten af Jylland og har lejlighed at beundre dens skønne stemme. Kom flere gange sidst i maj til Endrupholm (Teilmann). Faber noterer, at den allerede i 1799 skal have haft rede ved Endrupholm, og at parret blev forstyrret, så det ikke fik unger på vingerne. Stær Sturnus vulgaris Yngler almindeligt i hule træer og under tagene. Samler sig i meget store flokke i juli måned, drager bort i efteråret, ses igen mod slutningen af februar (Teilmann). Almindelig Spurv Fringilla domestica Bor ved husene. Bemægtiger sig jævnlig svalerederne (Teilmann). Skovspurv Fringilla montana Bor i hule træer. Opholder sig her i landet hele året (Teilmann). Svenske Ligurinus chloris Teilmann (1823) skriver at Svensker bor i nåleskove, kommer her i landet i slutningen af april og vandrer almindelig strax bort. Har ynglet i Endrupholms have. Sidserønnike Fringilla cannabina Yngler meget almindelig på hederne. Opholder sig hele året her til lands (Teilmann). Bjergfinke Fringilla montium Hos os kommer de på stubbene i talrige flokke i november, begynder at drage bort i februar (Teilmann). Gråsisken 18 Fringilla linaria
Yngler almindelig på hederne (Teilmann). Stillits Fringilla carduelis Besøger Vestjylland i oktober (Teilmann). Sisken Fringilla spinus Ses her i oktober (Teilmann). Bogfinke Fringilla coelebs Yngler overalt i Danmark i haverne. Er her hele året (Teilmann). Kvæker Fringilla montifringilla Kommer her i december og går bort i maj (Teilmann). Korsnæb Loxia curvirostra Teilmann skriver: kommer flokkevis i midten af juni og bliver til slutningen af oktober. Snekok Emberiza nivalis Opholder sig her i landet i meget store flokke hele vinteren over (Teilmann). Kornlærke Emberiza miliaria Opholder sig ved veje og på enge. Almindelig. Bliver her hele året (Teilmann). Årsrapport 1824 Årsrapport 1825 Årsrapport 1826 Europæisk Ibis Ibis falcinellus 1 blev set af Teilmann på Fanø i september 1829 sammen med Kobberhønen og Regnspoven. Dette ligner til forveksling, den meddelelse som også ses for 1922. (Collins). Årsrapport 1827 Årsrapport 1828 Årsrapport 1829 19
Årsrapport 1830 Ellekrage Coracias garrula 1 skudt i Hennegård Have en mil syd for Nymindegab sommeren 1830. Årsrapport 1831 Rørhøg/Rødbrun Kærhøg Falco rufus August 1831 angreb Falco rufus en hare på Leistrup mark (Teilmann) Årsrapport 1832 Årsrapport 1833 Årsrapport 1834 Årsrapport 1835 Årsrapport 1836 Årsrapport 1837 Brednæbbet Vandtræder/Thorshane Phalaropus fulicarius Et eksemplar blev skudt ved Varde af Apotheker Helms 5. nov. 1837. Årsrapport 1838 Toplærke Alauda cristata 1 blev set i Esbjerg. 20
Årsrapport 1839 Skærpiber Anthus obscurus Teilmann skød den på Fanø 1839. Årsrapport 1840 Årsrapport 1841 Årsrapport 1842 Hærfugl Upupa epops I ca. 1842 blev en Hærfugl skudt ved Sønder Farup (Konditor Bjerrum). Årsrapport 1843 Årsrapport 1844 Havørn Haliaetus albicilla 1 par havde rede med unger på en sandklit ved Henne Strand. Endnu i 1845 var klittens top helt overtrukket med ungernes skarn (Dansk Jagttidende). Stor Trappe Otis tarda En mil vestlig for Varde blev den skudt i efteråret 1844. Årsrapport 1845 Årsrapport 1846 Rovterne Sterna caspia 1 skudt eksemplar fra Ribe 1846. (Bølling). Jeg har kranierne af nogle eksemplarer, som blev skudte ved Ribe 1846 (Winge) Årsrapport 1847 Blå Kærhøg Circus cyaneus 21
Skudt ved Fiilsø okt. 1947. Dougalls Terne Sterna paradisea syn dougallii En ung han blev skudt i sep. 1847 ved Nymindegab. Usikker iflg. Salomonsen. Forstuesvale Cecropis rustica orientalis I Nærheden af Sønder Omme skød Collins i juni 1847 en Forstuesvale, der udmærkede sig ved brystets og bugens kastaniebrune farve, og som således syntes at nærme sig varieteten orientalis (Schlegel) Critische Uebers. D. Vög. Eur. Pag 41). Nordlig Gul Vipstjert Motacilla flava borealis (thunbergi) Skudt ved Varde 1847. I Kjærbølling drejer det sig om en Motacilla cinereocapilla, men det var måske det samme dengang? (SR). Årsrapport 1848 Årsrapport 1849 Årsrapport 1850 Toplærke Alauda cristata 1 blev set i Varde. Årsrapport 1851 Årsrapport 1852 Knarand Anas strepera Kjærbølling (1852) har set den i yngletiden ved Fiilsø. Rovterne Hydroprogne tschegrava Kjærbølling (1852) nævner, at arten ofte ses ved Fiilsø i august og september. Årsrapport 1853 Nordisk Lunde Fratercula arctica En ung Lunde blev skudt ved stranden i nærheden af Hviding ved pinsetid 1853 af præsten. (Bager C. Bjerring) Årsrapport 1854 Kormoran-Skarv 22 Graculus carbo
Ved juletid i 1854 havde en Kormoran i flere døgn taget plads på Domkirkens øverste tinde, indtil den under stormen 2den juledags aften blev nedhvirvlet fra sit høje sæde og greben (Collins 1875). Årsrapport 1855 Slørugle Strix flammea Den 11.11.1855 modtog Apotheker A. Benzon en han fra Ho Bugt. I den mave fandtes en hel (ikke sønderreven) Spurv. (Collins) Årsrapport 1856 Mellemkjove Lestris pomathorina En ung blev skudt 16. okt. 1856 (Kjørbølling) Samme fugl nævnes under 1858. Årsrapport 1857 Årsrapport 1858 Middelkjove Stercorarius pomarinus En blev skudt 16. okt. 1858 ved Ribe. Findes i Zool. Mus. Dværghornugle Otus scops 1 fanget og dræbt i Nordsøen på dampskibet Arcturus den 9.11.1858, der er ingen nøjagtig position for skibet, men det antydes, at det er i den nordlige del af Nordsøen!. Sneugle Nyctea nivea Invasion i vinteren 1858-59, hvor et eks. er set ved Varde. Tidspunktet for iagttagelsen er måske et andet?. Årsrapport 1859 Steppehøne Syrrhaptes paradoxus Forekom i store skarer i Bramminge Sogn, en enkelt flok angives til 200 stk. I slutningen af maj 1859 sås en flok mellem klitterne ved Nymindegab. 11 af disse blev enten skudte (4) eller fangne (7)(Kjærbølling ved Collins). (I Collins 1875-77 nævnes dette fund fra 1863. SR) Årsrapport 1860 Lille Stormsvale Procellaria pelagica I museet findes en hun som efter Boie skudt den 6.10.1860 ved Endrupholm. En afbildning af dette eksemplar fandtes i den Endrupholmske malerisamling. (Collins). 23
Årsrapport 1861 Lille Tårnfalk Tinnunculus tinnunculoides 1 skudt i juli 1861 i nærheden af Gram af Skovrider M. Rosendal og erhvervet af konditor Bjerrum i Ribe havnede senere i den Sophiendalske Samling. Årsrapport 1862 Årsrapport 1863 Steppehøne Syrrhaptes paradoxus En betydelig invasion fandt sted i 1863, hvor yngel blev konstateret ved Varde. I slutningen af maj bemærkedes en flok mellem klitterne ved Nymindegab. Det lykkedes at erholde 4 døde og 7 levende af disse (5 hanner og 6 hunner). 1 skudt d. 21. dec. ved Gredsted-Bro. Findes i Herschends samling. I Bramming sogn forekom de i store skarer og en enkelt flok på over 200 individer sås ved Ribe. Bemærk at Lange - med Kjærbølling som kilde - daterer denne begivenhed til 1859. (SR) Guldpirol Oriolus galbula I 1863 byggede et par rede i Stiftamtmandens have i omegnen af Ribe. Forekom flere år i træk op til 1888. Årsrapport 1864 Årsrapport 1865 Skehejre Platalea leucerodia 1 skudt ved Råhede af gårdmand P. Schak i ca. 1865. (Lange). Pirol Oriolus galbula I juni 1865 fandt Bjerrum den ynglende i Ribe Plantage. Årsrapport 1866 Årsrapport 1867 Polarlom Colymbus arcticus Skudt ved Endrupholm 18.dec. 1867 af Kjøbmand O. Lund. 24
Årsrapport 1868 Årsrapport 1869 Årsrapport 1870 Hvidbrystet Strandpiber/Præstekrave Charadrius cantianus Collins (1875) fandt den meget hyppig ved Nymindegab og ved Blåvandshuk Lille Strandpiber/Præstekrave Charadrius curonicus Collins (1875) fandt den talrigt ynglende ved Fiilsø. Stenvender Strepsilas interpres Collins (1875) fandt den ynglende ved Blåvandshuk. Sortstrubet Bynkefugl Praticola rubicola 1 og 1 skudt af gartner Pultz i Ribe 27. marts. (Bjerrum). Årsrapport 1871 Årsrapport 1872 Bjerglærke Alauda alpestris Gartner Pultz skød 6 à 7 stk ved Vilslev Præstegård i 1872 eller 1873 om vinteren (Bjerrum). Husrødstjert Phoenicurus ochruros Et par sås samle redemateriale fra 11. maj og fremefter i Ribe og er sandsynligvis første konstaterede ynglefund i Danmark. (Bjerrum). Årsrapport 1873 Pibesvane Cygnus minor Træffes fåtalligt. 1 eks er skudt feb. 1873 ud af en flok på 16 på havet udfor Ribe. (Konditor Bjerrum). Årsrapport 1874 Nathejre Nycticorax griseus 25
1 set på 4-5 skridts afstand i gartner Pultz have ved Nipsåen i Ribe den 12. august 1874 (Lange). Collins nævner endnu et fund fra fortiden i Ribe. Høgesanger Sylvia nisoria Et kuld æg indsamlet fra et par ved Hjortkær og et andet fra Nørholm Skov, samt endnu et fra Lunderup pl. i maj 1874. Skade Pica caudata Fandtes ikke ved Darum 1874-84 (H.F. Fejlberg). Årsrapport 1875 Stor Stormsvale Procellaria leachii I midten af marts 1876 blev et individ fanget af Provisor Baagø i en port i Ribe. I Lange står fundet til at være sket i medio nov. 1875 - endog med samme kilde? Mon ikke Langes er mest pålidelig? Jo Collins nævner og retter fejlen. Pibeand Anas penelope Pastor Fogh i Varde angiver at den er meget hyppig om efteråret ved Fanø og så godt som den eneste ferskvandsand, der forekommer der. Hvid Skallesluger Mergus albellus Collins fik den fra Fiilsøen. Dvergmåge Larus minutus 1 skudt på Mandø Hølade i 1875 (Bjerrum). Sandterne Gelochelidon nilotica Ynglede ved Fiilsø før 1875. Turteldue Turtur auritus 1 skudt ved Lustrupholm den 7. maj og 1 skudt samme sted den 27. maj 1875 (Bjerrum). Toplærke Alauda cristata Pastor Fogh i Varde har meddelt forf. (Collins), at enkelte par findes ynglende omkring denne by, hvor de om vinteren løbe omkring på torvet og gaderne. Pirol Oriolus oriolus Prof. O.G. Petersen skriver i 1875, at Pirolen i de senere år har opholdt sig om sommeren på Herregården Endrupholm. Gartneren var vred på dem, da en familie i løbet af en nat kunne tømme et kirsebærtræ. Årsrapport 1876 Sortstrubet Lom Colymbus arcticus 1 skudt ved Ribe i vinteren 1875-76 (Lange). Triel Burhinus oedicnemus 1 ad er skudt ved Ribe 19.5.1876. Befandt sig i Hofjægermester F:P. Ahlefeldt-Laurvig-Billes samling som senere blev overdraget til redaktør H.Thomsen, Svendborg. Husrødstjert Phoenicurus ochruros Et par sås med 4 store, flyvefærdige unger i Ribe. Der er sandsynligvis tale om samme par som i 1872. (Bjerrum). 26
Pirol Oriolus galbula 1 gl. skudt 25. maj 1876 i Korsbrødregårds have i Ribe (P. Herschend) Årsrapport 1877 Stormsvale Procellaria pelagica Bjerrum fik en sommeren 1877 fra omegnen af Ribe (Lange). Sule Sula bassana Før 1877 har Bjerrum haft 7-8 ex., som alle var fanget omkring Ribe ved Havet. Blå Kærhøg Circus cyaneus Før 1877 havde Bjerrum 2 gamle og 1 ung eksemplar. Vandrikse Rallus aquaticus 1 blev fanget på torvet i Ribe d. 14.11.1877 (Collins) Tredækker Gallinago media Et kuld fra Varde nævnes af Benzon. Isfugl Alcedo ispida Bjerrum oplyser at den kommer til Ribe næsten hver vinter. Vandstær Hydrobata cinclus Bjerrum oplyser, at Vandstæren kommer til Ribe næsten hver vinter. Sortrygget Vipstjert Motacilla yarrellii Ifølge meddelelse fra hr. Bjerrum i Ribe skal Apotheker Friis være i besiddelse af et eksemplar, som for nogle år siden, såvidt vides i slutningen af marts blev skudt af gartner Pultz i denne have i Ribe. Ringdrossel Turdus torqvatus Gartner Pultz meddeler, at Ringdroslen yngler i Ribe pl. (nogle år før 1877?). Dette tilbagevises af både Collins og Lange. Pirol Oriolus galbula Mindst 2 par ynglede i haverne omkring Ribe og i perioden 1865 til 1877 har Bjerrum set Pirol næsten hvert år der. Årsrapport 1878 Dværghejre Ixobrychus minutus Har muligvis ynglet i et af årene omkring 1878 på Ribe-egnen (Herschend P 1884). Baggrunden for denne påstand er 2 skudt i Bjørnkær Mose 21. april 1878 (Bjerrum). Rødfodfalk Falco vespertinus 1 gl skudt ved Varming By foråret 1878 (Bjerrum). Dværgmåge Larus minutus 1 ung skudt på Skallingen den 10. maj 1878. (Collin). 27
Årsrapport 1879 Lille Skallesluger Mergus albellus 1 skudt den 12 dec. 1879 ved åen v. Ribe. (Prof. Lütken). Engsnarre Crex crex 1 ved Fiilsø den 23.5.1879. Hvidbrystet Præstekrave Charadrius alexandrinus 6 fugle set på Nymindegab Strand den 24.5.1879 anses som ynglefugle. Tinksmed Tringa glareola 2 set ved Fiilsø den 24.5.1879. Rovterne Sterna caspia 2 set ved Fiilsø den 23.5.1879. Sort Rødstjert Ruticilla tithys En skudt i en have i Ribe 25. april (Herschends samling). 2 set i Ribe By den 11.5.1879. Sjagger Turdus pilaris Arten iagttoges ved Fiilsø 24. maj 1879 af Gamst Petersen (og drejer sig måske om et ynglefund. SVR) Årsrapport 1880 Rødstrubet Lom Colymbus septentrionalis 1 d. 8. marts 1880 ved Ribe (Lütken). Dværghejre Ixobrychus minutus Har muligvis ynglet i et af årene omkring 1880 på Ribe-egnen (Herschend P 1884, Lange 1919). Kongeørn Aquila fulva 1 skudt ved 2den Bjerrum i nov. 1880 af apoteker Lind. Havørn Haliaëtus albicilla Er jævnligt set af Apoteker Lind ved kysten (intet årstal) Urfugl Tetrao tetrix Mindst en er skudt i Haslund Krat i ca.1880 af Bjerrum. Bysvale Hirundo urbica Ynglede omkring 1880 på Domkirken, i vinduesfordybninger og under arkader og nogle af de større huse var overfyldt med reder. Derefter forsvandt den fra byen (Lange). Årsrapport 1881 Rødhalset Lappedykker Podiceps rubricollis 1 skudt ved Ribe 20. april 1881 (Lütken). Rørdrum Ardea stellaris 1 skudt ved Fiilsø i sept. 1881 (Haahr). 28
Dværghejre Ixobrychus minutus 1 skudt 7.juli,1881 i Bjørnkjær Mose (Rosenkrantz 1915). Findes i Sophiendal-samlingen. Rovterne Sterna caspia 1 fiskede i sydenden af Varming Sø den 27. juni 1881 (Viceinspektor H. Winge). Turteldue Turtur auritus 28. juni 1881 så Viceinspektor Herluf Winge 2 Turtelduer, flyvende, siddende og kurrende sammen i Ribe Pl. Bjerrum har herfra haft 2 andre (Collins 1877). Høgesanger Sylvia nisoria 1 set i Ribe pl. 26. og 28. juni (Herluf Winge). Årsrapport 1882 Dværghejre Ixobrychus minutus 1 adult skudt 7.maj 1882 i Bjørnkjær Mose på Ribe-egnen (Findes i Zool. Museums samling). Blå Kærhøg Circus cyaneus 1 gl skudt ved Ribe i 1882 (M. Clausen) Sortrygget Vipstjert Motacilla alba var. lugubris (M. yarrellii) 1 skudt af Bjerrum 18. maj ved Ribe Sønderport. (M. yarrellii) En anden fugl (var. lugubris) havde med mage bygget rede i et stengærde fra 3. marts. Blev set frem til den 5.maj. En anden blev skudt af gartner Pultz nogle år før 1877 (Bjerrum). Årsrapport 1883 Lille Lappedykker Podiceps minor 1 gl. skudt ved Ribe den 25. okt. 1883. Befinder sig nu i Chr. Reimers samling i Viborg. Brushane Machetes pugnax Faber og Lütken oplyser at arten fandtes som talrig ynglefugl ved Fiilsø. Hærfugl Upupa epops 1 skudt ved Ribe den 10.9.1883. Sortstrubet Bynkefugl Praticola rubicola 1 gammel fundet død i sneen 11. feb. Viser sig næsten hvert år ved Ribe (Bjerrum). Blåkælk Cyanecula suecica Godsejer Herschend oplyser, at hen har modtaget flere skudte eksemplarer fra Ribe-egnen. Alle med hvid halsplet. Årsrapport 1884 Tårnfalk Cerchneis tinnunculus Herschend så den 18.2.1884 en Tårnfalk i V. Vedsted Kirke. Den 28. april samlede han 7 æg fra dens rede. I Sønder Omme Kirke fandtes den 31. august en rede med 3 unger, der kun var et par dage gamle. Der var sikkert tale om 2. kuld. 29