B.DK/PLUS Her er verdens bedste golfsteder

Relaterede dokumenter
Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Dansk Politiidrætsforbund. Jysk Open. Arrangør: PI-Århus

Baneguide. - til Odsherreds smukkeste golfbane

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Sådan holder du golfformen ved lige om vinteren

Her bor du midt i golfparadis

Her bor du midt i golfparadis

Her bor du midt i golfparadis

Hotel Rügen Park ligger på den rolige vestside af Rügen, hvor der er færrest turister.

Spis en god middag i hotellets smukke restaurant. Der serveres både lokale og internationale retter.

Dansk Politiidrætsforbund. Jysk Open. den 23. maj Arrangør: PI Aarhus

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

Abu Dhabi, Rotana Al Ain

CWT MEETINGS & EVENTS

Ryder Cup VIP-tur inkl. 6 runder golf i Minnesota State

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Velkommen til H+ Hotel Goslar

Med Golfhäftet gennem Sverige

Vänersborg og omegn har oplevelser for hele familien og for enhver smag. Hotel Hehrne Kök & Konferens. Hotellet tilbyder

Oplevelser i Ringsted

DEN STORE GOLFREJSE - SKG

Velkommen til Hotel Tiffany's!

Velkommen til Lemvig Golfklub

Hotel Bursztynowy Palac

HERSKABSVILLA I BENALMÁDENA

Kronjylland Open i golf

ITALIEN - Toscana. 1 co'ensus VERDENSBOLIGER - Skelstedet Vedbæk info@coensus.dk -

Hotel Reinstorf ligger lige ved Lüneburger Heide og den gamle hansestad Lüneburg.

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

GOLF i Italien. UNIK GOLFFERIE i ITALIEN. - begrænset antal pladser

Dansk Politiidrætsforbund. Nordsjælland Open. den 12. september Arrangør: PI Nordsjælland

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

Alt afhængig af vækstbetingelserne begynder formning af klipninger i forhold til klippeplanen, typisk i april måned.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Hotel Valentin Star på Menorca. af Perhaps. 26. september 2014

Hul 1 TEE B gul. Hul 2 TEE C hvid. Hul 3 Tee B gul.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

ET LILLE UDVALG AF FRANSKE EJENDOMME

Dansk Politiidrætsforbund. Jysk Open Golf. den 29. maj Arrangør: PI Aarhus

Velkommen til SEJERØ GOLFKLUB. Med Danmarks (måske) smukkest beliggende golfbane SEJERØ GOLFKLUB

Vejens digte. Inger Jakobsen

a-ja Grömitz. Das Resort. Tag på wellnessferie i Nordtyskland på moderne hotel lige ved Østersøen.

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Hotel Zagreb. Afslapning, smuk natur og spændende kulturoplevelser ved Kroatiens kyst. Hotel Zagreb. Hotellet tilbyder

Hotel Quedlinburger Hof

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

3-9. Udsigt fra pladsen

ET ANDALUSISK PAR A DIS

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Skinnarbu Nasjonalparkhotell

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

Bane-Guide. uide 2017.indd 1 02/05/17 1

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til Ferie Hotel Südharz.

Et mere flydende spil Et lavere handicap En større glæde ved golfen

Tik Tak, Tik Tak, Tik Tak. Jeg synes tiden går alt for hurtigt herovre i Dublin. Dette rejsebrev er bare endnu en påmindelse om at jeg nærmer mig

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Hvad mon han tænkte, hvad mon Jesus tænkte, den dag han red op ad den støvede vej mod Jerusalem?

Country Partner Hotel Lüttje Burg Tag på ferie kun 8 km fra Østersøen og besøg havnebyen Kiel og søområdet ved Plön.

Country Partner Hotel Lüttje Burg Tag på ferie kun 8 km fra Østersøen og besøg havnebyen Kiel og søområdet ved Plön.

FREDAG 3.JUNI LØRDAG 4.JUNI. skrevet af Allan

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

Postillion Hotel Dordrecht

Velkommen til Hotel San Pietro!

Alssund Golfklub. Bane Guide

Chateau Monty SPA Resort


Blåvandshuk Golfcenter

Velkommen til Ballumhus!

Østrig turen, september 2015.

Bestyrelses- og managerrapport. Odense Golfklub Juli 2015

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

Det første, Erik Jørgensen

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Polen En tur til Gdansk Del 3

Søllerød Golfklub. 18 huls banen

Dansk Baneguide

Frederikshavn Golf Klub, 25 år 2. april 2017

VIKINGEPARKEN HOBRO 24 ATTRAKTIVE GRUNDE HELT TÆT PÅ HOBRO MIDTBY

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010

Skræddersyet rejseprogram - Tanzania

GRADER. overflade og hvor du har udsigt til Kullen og Helsingborg? Læs blot videre...

40- kr. PRO tip, terrænprofil, greenområde mv. Baneguide. Bjerregårdsvej 23 DK 9240 Nibe Tlf.:

Gala Hotel Excelsior Afslapning og helende kilder på kurferie i smukke og charmerende Tjekkiet

InterCity Hotel Stralsund

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

Terme Catez - Hotel Catez Ferieparadis for hele familien

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Pris 30 kr. Velkommen til JELLING GOLFKLUB

Hotel Evianquelle ligger i smukke bjergrige omgivelser lige ved naturlig kilde i det populære ferieområde Bad Gastein.

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

Golf & Østersøen Golf & Usedom Golf & Stettin Golf & Slot. Golf i Polen

Transkript:

Her er verdens bedste golfsteder Gennem de seneste år har golf-turismen ændret sig stille og roligt. I stedet for at spille fra morgen til aften hele ferien igennem, vælger mange nu at tage køllerne med på ferie, men nøjes med en runde eller to på feriestedet. I denne guide hjælper vi dig til 20 golfbaner, mest på populære turist-destinationer. Vi foreslår baner i Tyskland, i Spanien, i Portugal, i England, i Skotland, i Italien. Og vi foreslår baner på De Kanariske Øer, på Madeira og på Azorerne. Og til alle baner har vi et lille ekstra tip. Forfattet af Leif Poulsen. Redigeret og layoutet af Berlingske Research, marts 2012 1

I n d h o l 3 Superbane på Portugals Algarve-kyst 4 Spil golf i Pavens baghave 5 Skønhed i Mallorcas bjerge 6 Tag køllerne med til Cannes 7 Klasse-ressort tæt på Lissabon. 8 Bo og spil ved det tyske slot 9 Sommergolf i Østrigs bjerge 10 Enestående golf på La Gomera 11 Smukke udsigter midt i Atlanterhavet 12 La Manga 13 Ryder Cup-banen i Birmingham. 14 Fyrtårnet er banens vartegn på Mallorca 15 Golf på toppen af Azorerne 16 Golf-ressort i det gamle Østtyskland 17 Links-golf i klitterne syd for Dublin 17 Irske The K Club er stærkt vanedannende 18 Golf på vulkaner på Lanzarote 19 Golf tæt på Madrids centrum 20 Spil mellem appelsintræerne på Sicilien 21 Med huen nede i panden i Skotland d 2

Superbane på Portugals Algarve-kyst www.pinheirosaltos.com Pinheiros Altos Hvor: Ria Formosa Algarve, Portugal, Greenfee: 650-900 kr. Pinheiros Altos er en superbane, så er det sagt. Lidt ukendt blandt de berømte golfbaner på Algarve-kysten, men smukt beliggende på randen af naturreservatet Ria Formosa, med to meget forskellige sløjfer. De første ni huller er meget kuperede og kringler sig gennem paraply-pinjerne, som af egen drift kan fange golfbolde. Det er simpelthen Algarve-golf, når det er bedst. Hullerne er ikke lange, men de er smalle og kræver lige og præcise slag. Også spillere med handicap omkring de 25-26 har glæde af banen men når man så lykkeligt har ramt greenen på et par-4 hul i to slag og egentlig ligger med en birdie-chance, er trængslerne langt fra slut. Nej, greens ligner kælkebakker, og tre-fire puts er hverdag, man må acceptere som feriegolfer. Men en lykkelig par på banens sværeste hul, ottende, et par-5, er nok til personlig succes og alle fortrædeligheder er glemt. De sidste ni huller er helt forskellige flade med masser af søer og vand. 11. hul støder op til vådområdet og er svært nok i sig selv, men her er andet der forstyrrer: Pludselig lyder en kraftig knebren ovre fra træerne, og man overvejer at søge dækning. Men det er en herlig og sjælden knebren. Fem storke sidder i rederne og larmer op. Dem har vi set svæve majestætisk over banen hele dagen. Banens signaturhul er 17. Et kort par tre-hul på 110 meter, som burde være kræs for alle. Problemet er, at greenen er en ø og derfor omgivet af vand. Ram greenen eller forsvind. Slut runden med en kold øl på terrassen og en fantastisk udsigt over banen. Bonus-info: Gå en tur i naturreservatet Ria Formosa, som golfbanen praktisk talt ligger på. Den ligger helt ude mod havet, det er vidunderlig smukt, du møder flokke af de smukke mørkeblå fugle, der vralter rundt og du møder også de hvide kohejrer med den sære gang. 3

Spil golf i Pavens baghave Castelgandolfo Golf Resort Hvor: 20 km. syd for Rom Italien Greenfee: 5-600 kr. Nord for Rom ligger fremragende golfbaner, men banen med størst herlighedsværdi er Castelgandolfo Golf Resort 20 kilometer syd for Roms centrum. Det burde tage 20 minutter at køre hertil, men det tager mindst en time med Roms håbløse trafik. Men banen altså, milde himmel. I bunden af et gammelt vulkankrater er skabt en 18-hullers golfbane af umådelig skønhed. Fra kraterranden har man i eet blik udsigt til alle 18 huller, inklusive hul fire, der er kåret som værende blandt verdens 100 bedste golfhuller. Hullerne slynger sig rundt om tre søer, hvor sorte svaner med knaldrøde næb holder hof. På kraterets sider vokser 100-årige oliventræer, pinjetræer, vinstokke, cypresser, citrontræer, kirsebærtræer og mimoser. Forbi kraterranden ser man de mange pragtvillaer, som rige romere har opført som sommerboliger. Og oppe bag klubhuset ser man kuplen til pavens sommerresidens. Niveau-forskellene er store på kraterets rand, og man skal ikke være gangbesværet, når man færdes her. Men man går ned ad smukke trapper, gennem små oplyste stengange, rum med springvand, og endelig er man ved første tee-sted. Stadig højt hævet over banen slår man ud på første fairway, der bred og indbydende venter med sine pinjer og cypresser og forsvinder ud til højre. Vi kan berolige både høj- og lavhandicappere. Her er passende udfordringer for alle. Høj-handicapperne kan fedte sig lidt frem uden at komme i vanskeligheder på hvert 4

eneste hul, for fairways er brede og tilgivende, de fleste bolde kan findes og roughen er ikke alt for sej. Lav-handicapperne kan udfordre banens fælder, som der også er rigeligt af. Og en enkelt detalje må nævnes: Afstandsmarkeringerne, når man nærmer sig green, plejer at være en pind eller en plade i græsset. Her er det klippede rosmarinbuske, der markerer 150 meter igen. Tre andre gode golfbaner omkring Rom er: Le Querce Golf Club. Måske den allerbedste 40 kilometer nord for Rom. En parkbane med 100-årige egetræer, svungne fairways, hurtige greens og ret store højdeforskelle. www.golfclublequerce.it Golf Marco Simone. Flot anlæg lidt uden for Rom med 18 hullers mesterskabsbane og ekstra ni hullers sløjfe. www.golfmarcosimone.it Olgiata Golf Club. Super anlæg 20 kilometer fra centrum med 27 huller. Sidst benyttet på Europaturen i 2002. www.olgiatagolfclub.it Countryclubcastelgandolfo.it Skønhed i Mallorcas bjerge Canyamel Golf Mallorca Spanien Greenfee: 650 kr. Scenen er sat vi er på et af de allersmukkeste steder på Mallorca. Oppe i bjergene i det nordøstlige hjørne, på golfbanen Canyamel, ikke langt fra de fantastiske drypstenshuler i Arta og turistområderne Cala Bona og Cala Millor. Men de kunne såmænd ligge i en anden verdensdel, for her i bjergene hersker stilheden. Vi går rundt og hører kun fårenes bimlende klokker. Her er udsigt til Mallorcas grønne bjerge og fra flere af banens huller kig til småbyerne på bjergskråningerne og det blå Middelhav. Canyamel er anlagt på naturens præmisser arkitekten hævder, at han egentlig bare har anlagt tee-steder, bunkers og greens resten af banens forløb har naturen selv klaret. Et sjovt eksempel på ikke at gribe ind i det eksisterende, er det lille stenhus midt på fairway på 9. hul. Det skulle bevares, og det er i den grad med i spil, når man overvejer, hvordan hullet skal angribes. Canyamel betragtes som den måske mest udfordrende bane på Mallorca, men lad dig ikke skræmme, skønheden i bjergene opvejer de håbløse slag. En el-bil anbefales, da der er ganske store højdeforskelle. Alene køreturen på halvanden times tid fra»basen«i hovedbyen Palma er det hele værd. Du kører gennem Mallorcas flade sletter spisekammeret midt på øen, passerer kæmpe olivenlunde, hvor fårene græsser fredeligt, og når hurtigt frem til de grønne bjerge. Cuevas del Drach dragegrotten ligger tæt på Canyamel og er den mest kendte af Mallorcas mange grotter. 30 meter under jorden findes her verdens største underjordiske sø, der er 177 meter lang og 30 meter bred. Hver dag er der små klassiske koncerter i robåde på den oplyste sø. canyamelgolf.com Mallorca har 16 goldbaner, der ligger i naturskønne omgivelser. 5

Tag køllerne med til Cannes Cannes Mandelieu Frankrig Greenfee: 600 kr. Plask. Vi befinder os på en båd, selv om vi er midt i en runde golf. Hvis man da kan kalde det en båd, for mest af alt ligner vores midlertidige transportmiddel et flydende fuglebur. Normalt er lyden af vand ikke noget, en golfspiller bryder sig om, men her på banen Cannes - Mandelieu blot et stenkast fra den franske riviera og fem kilometer fra Cannes er det en behagelig oplevelse. Vi er på vej over kanalen La Siagne. Kanalen skærer golfbanen over i to, og fugleburet fragter hver dag spillerne fra 2. green over til 3. teested og tilbage igen ad samme rute fra 12. green til 13. teested. Turen varer blot et minuts tid, men er alligevel sjov, fordi La Saigne ikke blot er et lille vandhul, men en trafikeret kanal på omkring 50 meters bredde. Selv om det azurblå Middelhavet blinker lokkende blot få hundrede meter fra banen, er det eneste vand på de 18 huller besynderligt nok det, der løber gennem La Saigne. Da banen samtidig ikke er særlig lang, er den let spillet - var det da ikke lige for de gamle, høje paraplypinjetræer, der strækker sig mod himlen som forvoksede paddehatte og omkranser hele banen. Træerne er banens kendetegn og nemme at forelske sig i. Når man går mellem de bare stammer og troldeagtige grene, der slynger sig om hinanden op mod bladene i trækronerne, føler man sig i en eventyrverden a la Ringenes Herre, og man ville egentlig ikke blive overrasket, trådte der en dværg eller en trold frem fra bag et af træerne. 10. og 11. hul er typiske for banen. Træerne som soldater i kolonne på hver side af fairway. Det er næsten skræmmende, men også 6

billedskønt. Samtidig afskærmer træerne hullerne fra hinanden, så vi føler os alene på banen, som i en tidslomme, og afslapningen bliver total. Man er vel i Frankrig. Stedet oser af historie, ikke mindst fordi klubhuset fra 1891 stadig er i brug, og fordi banen er grundlagt af den russiske storhertug Michael Mikhailovich, der som mange andre fra det europæiske aristokrati ofte opholdt sig i Sydfrankrig i vintermånederne. Han havde prøvet at spille golf på legendariske St. Andrews i Skotland og beordrede derefter, at der blev bygget en bane nær hans residens i Cannes. golfoldcourse.com Klasse-ressort tæt på Lissabon Penha Longa Lissabon Portugal Greenfee: 600 kr. Området omkring Lissabon er proppet med golfbaner og resorts, der allerfleste af meget høj klasse. Men et yndlingssted er Penha Longaressortet 20 minutters kørsel nord for Lissabon. Og hvorfor nu det? Jo, Penha Longa ligger midt i nationalparken ved foden af Sintra-bjergene i en fuldstændig vidunderlig natur. Så hvis du vil opleve fyrreskove, paraplypinier og duftende eucalyptus uden masser af huse ved fairways, så er det her. Den 18 hullers Atlantic Course er næsten perfekt med meget forskellige huller og store niveau-forskelle. Du får en oplevelse for livet tænk bare at stå højt oppe og slå mod en fairway langt under dig, mens skyerne driver ind 7

gennem dalene og de grønne skove. Penha Longa ændrer karakter flere steder undervejs. Sådan midtvejs går det opad, eucalyptus-træerne kranser fairways, og man ender højt oppe med flotte udsigter ned mod Cascais, mod kysten og nordpå mod Europas vestligste punkt, Cabo da Roca. Det er ikke sandsynligt, at du får en rigtig god score på Penha Longa, med mindre du spiller helt op til dit handicap. Udfordringerne er simpelthen lige i overkanten. Men det gør ikke det mindste, for herlighedsværdien bare ved at være her er gigantisk. Vil du bo her et par dage, så er det femstjernet luksus på Ritz-Carlton hotellet på ressortet med mulighed for spa og masser af aktiviteter. Og med mulighed for at blive gift i det gamle kloster, som hører med. Her er masser af andre golfbaner i nærheden, men tag en udflugt til badebyen Cascais, de riges legeplads. Gå en tur på strandpromenaden med det gule sand og slå et slag om de gamle gader med masser af butikker. Penhalonga.com Bo og spil ved det tyske slot Schloss Fleesensee Fleesensee Tyskland Greenfee: 600 kr. Fra Rostock har du bare 80 kilometer til Schloss Fleesensee, fem golfbaner og fire millioner kvadratmeter stilhed. Lærkerne hænger højt over 1. teested på Schloss Course og giver deres besyv med. Vi har netop forladt træningsanlægget, er gået gennem slotsparken med de gamle egetræer og er nu klar til at prøve kræfter med den absolut sværeste af Fleesensees fem golfbaner. Bag os knejser tvillingetårnene på det hvidmalede slot. Vi befinder os sådan cirka midt mellem Hamborg og Berlin i Mecklenburg- Vorpommern. I det tyske sø-land, hvor søerne er 8

talrige næsten som i Finland. Her er 2.014 af dem. Måske havde man forventet et lidt lettere layout her i den flade del af Tyskland, men glem alt om at fedte dig rundt her. Schloss Course er en kanon bane, som stiller store krav til dit præcise spil. Men det bedste ved at gå rundt her på grønne fairways mellem skove og søer er stilheden. Vi er langt ude på landet, og her er i ingen lyde ud over alle fuglene, der fornøjer sig og synet af fiskehejrer, der knejser i søerne. Som nævnt er her fem golfbaner i alt. Tre af dem er 18-huls baner, de sidste to ni-hullers. Efter Schloss Course er Scandinavian Course meget populær blandt gæsterne. Den er mere åben, har brede fairways og man kan se, hvad der sker. Den sidste 18. hullers bane, Tchibo Course, er kun 4.347 meter fra det gule teested, og her er der frit slag for begynderen. Endelig er der de to ni-hullers baner, Coca-Cola Course og Coca- Cola Family Course. Her er adgang for alle, snup et gratis kvik-kursus, hvor du lærer det helt grundliggende, og spil løs. Hjertet i hele dette ferieparadis er så afgjort slottet. Det er bygget i 1842, har skiftet ejer flere gange, er delvist brændt ned, men er nu genopbygget og renoveret. Stilheden var fuldstændig, bortset fra den stille klukken fra floden. Jeg savnede egentlig kun lidt bimlen fra koklokker, før den østrigske sommeridyl ville være perfekt. Så hørte jeg langt væk en sagte bimlen og vendte blikket opad mod bjergene ude til højre. Og langt oppe på de stejle græsgange havde en lille flok køer rejst sig og førerkoen bimlede. Perfekt. Og lad mig bare slå fast med det samme: Her i dalen neden for bjergene og kur-og skibyen Bad Gastein ligger en golfbane af høj, høj klasse. Golfklub Gastein er en af Salzburgerlands og Østrigs ældste baner med sine 50 år på bagen. De første 42 år måtte banen nøjes med ni huller, men for ni år siden blev Golfklub Gastein udvidet til 18 huller - og hvilke huller. Her taler vi herlighedsværdi, så man næsten tror Vil du hellere bo i lejlighed, så har ressortet opført en hel ferieby komplet med huse, restauranter, søer og piratby i området. Golfclub-fleesensee.de Sommergolf i Østrigs bjerge Golfclub Gastein Bad Gastein Østrig Greenfee: 500 kr. Jeg trak min golfvogn langs den lille flod, der løber gennem Gasteinerdalen på vej til 1. teested i Golfklub Gastein. det er løgn. Selve banen er i super stand, hvor de første ni huller er de nye. De er lange, med brede fairways og store, kuperede greens. Og de følger dalens kurver helt perfekt. 9

Men hvad er det lige, der gør golf her til noget særligt? Det er de omgivende bjerge. Her er fuldstændig svimlende udsigter til de sommerklædte bjerge, hvor grønne pister snor sig gennem nåleskovene, og hvor man højt over Bad Gastein kan se de stadig snedækkede bjergtoppe. De sidste ni huller har en anden karakter end de første ni. De er kortere, men har til gengæld smallere fairways og små greens, der stiller større krav til præcision. Det tager en halv times tid at gå fra golfbanen langs floden op til kurbyen Bad Gastein, hvor et stort vandfald brager ned gennem byen. Golfclub-gastein.com Enestående golf på La Gomera Tecina Golf La Gomera De Kanariske øer Greenfee: 450 kr. Det var her på den kanariske ø La Gomera, at Columbus lastede forsyninger og vand inden rejsen til Amerika. Vi kører ud af den lille by San Sebastian og sætter kurs mod Playa de Santiago 20 kilometer borte. Det tager tre kvarter at køre de 20 kilometer til vores bestemmelsessted, Hotel Jardin Tecina. Det er firestjernet magelighed, bygget på toppen af en klippe i kanarisk stil med værelserne i lave bungalows, bredt ud i et smukt haveanlæg med tropiske vækster fra hele verden. Og vi glæder os voldsomt til at opleve Tecina Golf, som er anlagt 300 meter fra hotellet her. Folk, der har spillet den, står med drømmende blikke og bøvede grin, når de taler om banen. Altså af sted med os til klubben. Det er nødvendigt med en golfbil her, for den skotske banearkitekt Donald Steels første hul på banen 10

starter to kilometer oppe ad bjerget. Det er med forventningens glade sug i maven, at vi kører op, op og op. Forbi palmer, blomstrende hibiscus, bougainvilleaer og julestjerner. Og endelig står vi der på 1. teested og kigger forbløffet ned over de grønne fairways og greens, der ligger som kæmpemæssige grønne mønter - og blikket trækkes hurtigt mod det spejlblanke, blå Atlanterhav, der ligger dybt under os. Kigger vi til venstre, kan vi lige ane konturerne af Teide, den høje vulkan på Tenerife, som næsten er dækket af skyer. Tecina Golf er enestående på den måde, at man hele tiden går nedad. Fairways slynger sig i viltre forløb forbi raviner og dale, indtil man igen når klubhuset med en højdeforskel på 200 meter. Og fra samtlige fairways og greens har man udsigt over Atlanterhavet. Der er bare én ting, man skal huske, hvis spilleresultatet skal blive rimeligt. Fairways skråner meget, fordi det går ned hele tiden, så hold bolden på den høje side af fairways, ellers triller den over stok og sten. Men skidt med resultatet på Tecina Golf, glæden ved at være her er nok i sig selv.»der er slet ingen»løse«huller, hvor kvaliteten er sådan la-la. Alle er i topklasse - to af dem er de smukkeste golfhuller, jeg nogensinde har spillet. Hul fire er det ene«. For at komme ned til restauranten og den store pool på den stenfyldte strand, må man tage elevatoren, der kører ned gennem klippen. Tecinagolf.com Smukke udsigter midt i Atlanterhavet Palheiro Golf Funchal Madeira Greenfee: 750 kr. Her er ganske stille, ingen støj fra trafik, Tenerife, La Gomera 11

ingen dytten, ingenting. Løfter man blikket fra den iskolde, duggede fadøl, ser man et dybtblåt atlanterhav fortone sig i horisonten, hvor det giver plads for en lysere blå himmel. Dette er Madeiras i særklasse bedste udsigtssted - den udendørs terrasse ved restauranten på Palheiro-golfbanen, højt hævet på bjergene over Madeiras hovedby Funchal. Hvis man render ind i skybanker, som det let kan ske på disse kanter, er det med at blive nede i byen, for man kan ikke se en hånd for sig, men i klart solskin er det total lykke at sidde på terrassen og nyde livet. Palheiro Golf er anlagt i 1993, men hele eventyret heroppe startede for et par århundreder siden, i 1804, hvor Grev de Carvalhal byggede sig et hus på landet i bjergene. I dag er jagtslottet omdannet til 5-stjernet hotel - Casa Velha do Palheiro. Greven var ivrig blomstersamler, det subtropiske klima på Madeira er perfekt til vækster fra hele verden, så allerede dengang grundlagdes den store botaniske have, der året rundt eksploderer i farverige blomsterorgier, og som ligger midt i golf-anlægget. Det meste af banen er som bælter skåret ud i de flere hundrede år gamle pinjeskove, og allerede fra klubhuset og 1. tee står disse kæmper med paraplyform og glæder spilleren. Palheiro er ganske udfordrende at spille. De fleste fairways er smalle og skrånende, her er raviner og meget store niveauforskelle, så slår man en rigtig skævert, kan man lede efter bolden nede i Funchal. Greens er ikke specielt hurtige, men meget ondulerede, så man skal tænke sig godt om. Glem driveren på de fleste huller, slå sikkert og lige, og du kan gå en god runde på Palheiro. Og i øvrigt få god hjælp af bane-guiden, hvor den lokale pro har skrevet et par fiduser til hvert hul. Guld værd, hvis man ikke kender banen. Og så lige et godt råd: Lej en golfbil, hvis du ikke er i super-kondition. Det går rigtig meget op og ned, og det er svært at ramme præcist med en torden-puls i ørerne. Men alt i alt er Palheiro en golf- og naturoplevelse af de helt store, og smilet vender lynhurtigt tilbage, når man sidder med øllen på terrassen efter runden og nyder Madeiras bedste udsigt. Brug en formiddag på fiske- og blomstermarkedet i Funchal. Her er masser at se på især er fiskemarkedet specielt med mange arter fra Atlanterhavet, bl.a den lokale lækkerbisken espadaen, som er en dybhavsfisk med sylespidse tænder. Palheirogolf.com La Manga Murcia Spanien Greenfee: Ca. 600 kr La Manga Club lever helt sit eget liv, og man kan tilbringe hele ferien herinde uden at stikke næsen ud i virkeligheden på den anden side af vagterne. Det var her, en rig amerikaner kom forbi for over 30 år siden. Han faldt pladask for dalen under de bløde bjerge og så for sig, hvordan her kunne skabes en golfbane og bygges lidt lejligheder. Bare en ni-hullers. Inden han så sig om, havde han og partnerne opkøbt 4,5 millioner kvadratmeter jord, og anlægget af to 18-hullers mesterskabsbaner gik i gang. La Manga Club har haft sine op- og nedture siden da, men i dag ligger det som en gigantisk have i dalen op ad bjergene. Med det femstjernede hotel Hyatt Regency som midtpunktet, hvor man fra poolen kan se folk komme ind på 18. hul på nordbanen. Man behøver ikke at vælge hotellet, hvis man synes, det er lige i overkanten. Hævet over nordbanen ligger Las Lomas Village, der er firestjernede lejligheder af forskellig størrelse. Er man f.eks. seks venner eller tre par på tur, er 12

en lejlighed med tre værelser og tre badeværelser en super mulighed. Med smuk udsigt over golfbane og palmetræer. Og bag os heroppe ligger den 2.000 kvadratmeter store futuristiske spa. Her er butikker og udmærkede restauranter, der er mere afslappede end dem nede på hotellet. 3.000 palmetræer er brugt til at kranse fairways og give nord- og sydbanen karakter af en enorm have. Vestbanen lever sit eget liv på bjerget med sine pinietræer. La Manga satser på meget mere end golfspillere. Anlægget rummer 28 tennisbaner, otte fodboldbaner i fuld størrelse, cricket-baner (her kommer mange englændere), og mange andre aktivitetstilbud. Mange fodboldhold bruger La Manga som hovedkvarter for vintertræningen Det er en fornøjelse at spille alle tre baner, som er ret forskellige: Nordbanen. Første tee ligger ved hotellet, og mange har denne bane som favorit. Den er ikke alt for lang, har forholdsvis brede fairways, er kranset af palmetræer og gennemskåret af»barrancas«, der er naturlige vandkløfter som det meste af året er tørre, men ikke lette at slå fra. Greens er store, men meget kuperede - flere i tre niveauer - og lynhurtige, så puttningen stiller store krav. Sydbanen. Ligger midt i dalen og er den længste. Måske også den med de største golfudfordringer. Her er masser af strategisk placerede søer, bunkers og raviner. Palmetræerne tvinger spilleren til at tænke sig om, og med vand i spil på 15 af de 18 huller er her rigeligt at se til. Overlever man de lange huller og når op på green, så venter hurtige putts. Vestbanen. Min personlige favorit, der mest skyldes den helt vidunderlige beliggenhed op ad bjerget. Den er meget kuperet og følger terrænet naturligt og her er der tusinder af pinietræer, der kan fange golfbolde af egen drift. Lej en enmands-buggy - en trehjulet motorcykel med plads til én golfbag - den er ret skæg at futte rundt i og nødvendig for en del af os. Kør en tur ned ad The Strip den 20 kilometer lange tange, der er fyldt med højhuse, barer og forretninger og bliv forbløffet over at man kan ødelægge et smukt naturområde så fuldstændigt. Lamangaclub.com Ryder Cup-banen i Birmingham The Belfry Birmingham England Greenfee: 1.800 kr. I 2002 lykkedes det Europa at banke USA på legendariske The Belfry, der ligger midt i Shakespeare-land nær Birmingham. Det er en ren fornøjelse at spille Brabazonbanen, som er den bane Ryder Cup har været spillet på to gange og som dybest set er en fremragende parkbane med masser af vand. Men der er også mesterskabsbanen National og den lidt lettere Derby på The Belfrys jord. Sjovest er dog Brabazon-banen, fordi man kan huske de fleste huller fra Ryder Cup i fjernsynet. Men husk at spille dit eget spil og lad være med at gå efter dit bedste slag hele tiden, så går det galt. I ressortet er et hotelkompleks med 324 værelser og suiter og et meget stort spa-område, hvis man vil slappe lidt af. Det er også muligt at overvære de meget populære Shakespeareforestillinger i nærliggende Birmingham. The Belfry huser Europas største golf- og livsstilsbutik direkte ved en golfbane, så shoppe-genet har alle muligheder for at blive tilfredsstillet. Thebelfry.co.uk 13

Fyrtårnet er banens vartegn på Mallorca Alcanada Golf Club Alcudia Mallorca Green-fee: 750 kr. Alcanada golfbanen har fået sit navn efter det hvide, buttede fyrtårn af samme navn, der står på et lille skær 150 meter ude i Alcudia-bugten på Mallorca. Her på et af Mallorcas smukkeste steder lykkedes det endelig familien Porsche jo, dem med bilerne at få lov at skabe en golfbane på naturens præmisser. De legendariske golfbanearkitekter Robert Trent Jones Sen. & Jun. blev sat på opgaven, og Alcanada åbnede i 2003. Banen er ubetinget en af Mallorcas allerbedste i foråret 2011 kåret af det tyske golfmagasin Golf Journals læsere som den mest populære bane i Europa for tredje år i træk - og højt rangeret på lister over de bedste baner i Spanien. Det er måske ikke så mærkeligt, at det netop er et tysk golfmagasins læsere, der kårer banen som den bedste. Alcudia-området er kendt som det største feriested for tyske golfturister. Og hvilken bane, der blev skabt. Der er ikke tale om en egentlig linksbane, for hullerne forsvinder ind i det bugtende landskab for foden af bjergkæden Sierra de Levante. Men Alcanada er den eneste bane på Mallorca, som ligger direkte til havet, nemlig ud til Alcudia-bugten, så man kan vel kalde den en seaside-bane. Det er en typisk Robert Trent Jones-bane. Hullerne følger det naturlige landskab, banen er lang 6.499 meter fra hvid tee, 6.150 meter fra gul og 5.241 meter fra rød tee og der er 58 bunkers til at beskytte de godt nok store, men også ganske hurtige greens, hvor mange har små fald, som er umulige at se. Til gengæld er der god plads på fairways, så en skævert eller to fra tee-stedet betyder ikke så meget. Og det kan man let komme til, for fra mange af hullerne er der denne fantastiske udsigt over fyret og Alcudia-bugten, hvor dykkere og snorklere boltrer sig, vandet er 14

meget rent her og der er meget at kigge på under vandet eller udsigt til den smukke bjergkæde Sierra de Lavante. Der er kun godt fem kilometer til Alcudiastranden, der er en af Mallorcas længste og mest børnevenlige strande med lavt vand langt ud. www.golf-alcanada.com Golf på toppen af Azorerne Furnas Golf Course Furnas Azorerne Greenfee: 450 kr. Det tager en times tid at køre fra hovedbyen Ponta Delgada til golfbanen oppe i Furnasdalen, men kun en halv time fra hotellerne på sydkysten. Og det bliver bedre og bedre efterhånden som man nærmer sig. Vejen svinger sig opad, køerne kigger langt efter een - og langs småvejene som vi kører på, blomstrer horder af vilde, blå og hvide hortensiaer. Og vel ankommet til parkeringspladsen ved klubhuset, overvejer man lige om hele anlægget er lukket, for hvor er alle bilerne, de ventende ved første tee-sted, starteren osv.? Jamen her er bare ikke ret mange spillere og næsten aldrig problemer med bare at gå ud, når du kommer. Det er man ikke forvænt med, hverken hjemme i sin egen klub eller på de store golfrejsemål på f.eks. solkysten eller Algarve. Men så er det måske en dårlig bane, ikke værd at spille? Nej, det er en fremragende bane, efter min mening den sjoveste og mest interessante på Azorerne, og helt på højde med banerne på Madeira og de bedste på de kanariske øer. Den er kun let kuperet, men på de fleste fairways står kæmpemæssige japanske cedertræer på begge sider - skulder ved skulder. De står så tæt, at hver gang man sender en bold i skoven, så lyder det som en heftig ping-pong maskine. Men de er meget flotte og greens er de fleste steder hævede og meget ondulerede. En ren fornøjelse at gå her i stilheden med udsigt til bjergene, og det er en bane og en oplevelse, som du ikke finder andre steder. Med meget forskellige huller, som stiller større krav til 15

teknik end længde, for den er ikke længere end at de fleste middelhandicappere kan være med uden at være det mindste let. Prøv en hval- og delfintur. Der sejles tretimers ture i hurtiggående gummibåde og der er mulighed for at se over 20 hval- og delfinarter, der slapper af og spiser omkring Azorerne. Golf-ressort i det gamle Østtyskland Golfpark Strelasund Rostock Tyskland Greenfee: 400 kr. Golfpark Strelasund ligger i hjertet af Mecklenburg-Vorpommern, den nordøstlige tyske delstat, der engang var Østtyskland. Langt ude på landet. På vejen herned fra Rostock er vi kørt gennem småbyer, der ser ud som om der ikke er sket det store de sidste 50 år. Og det er der sådan set heller ikke. Så det passede hele regionen godt, da forretningsmanden Michael Remer for 20 år siden så muligheder i at udvikle projekter i området. Og for enden af hans sysler lå en drøm: At skabe et golf-ressort på højeste niveau. I dag ligger her en 18-hullers mesterskabsbane og en 9-hullers kortere bane der i øvrigt er ved at blive udvidet til 18 huller. Ved 18. hul er en gammel bygning bygget om til klubhus og restaurant. Det ligner rustikt, tysk byggeri fra forrige århundrede, men er altså kun et par år gammelt og meget hyggeligt i den Golfpark Strelasund består i øjeblikket af en 18 hullers mesterskabsbane og en ni-hullers bane, der er ved at blive udvidet til 18 huller. Billedet her er fra ni-hullers banen, der er fin til begynderen. Foto: Stefan von Stengel 16

bedste betydning. Ved siden af klubhuset er bygget et hotel i samme stil med 32 værelser, alle med udsigt over banen. Og underetagen er indrettet med swimmingpool, sauna og wellness-område. Og hvordan er så det vigtigste: Golfen. Når man lige kommer kørende ad alleen med de gamle træer og ser anlægget ude til højre, ser her ret fladt ud, men man skal ikke lade sig nare. 18-hullersbanen lægger man ikke sådan lige ned. Flere steder skal man slå langt for at komme over vand eller forhindringer og roughen er uden nåde. Afslutningen er ret sjov: To korte par-4 huller, men over vand til greens. 18. hul ender endda på en ø-green lige foran den store udendørs terrasse, så smilende tilskuere med en øl i hånden kan nok hyle én ud af den. Generelt taler vi om en 18-hullers bane i rigtig god stand. Greens er perfekte og tilpas hurtige, og fairways er i super stand. Besøg Nordeuropas største akvarium i Stralsund på vejen hjem. Det er en usædvanlig oplevelse, der venter de besøgende. Museet med det sjove udseende midt mellem gamle tyske huse i Stralsund, huser bl.a. et akvarium med 2.600.000 liter saltvand, hvor rokker og store fiskestimer futter rundt. Der er en række andre gigantiske akvarier, der som beboere mest har fisk fra Østersøen og Nordsøen. Men også fisk fra polarhavene svømmer rundt her. Golfpark-strelasund.de Links-golf i klitterne syd for Dublin The European Club Dublin Irland Greenfee: 600-1.200 kr. The European Club ligger vidunderligt smukt i klitterne i Brittas Bay syd for Dublin. Vi taler her om en links-bane, altså en bane, der er anlagt i klitterne mellem havet og det bagvedliggende land. Det var den irske banearkitekt og golfskribent Pat Ruddy, der i 80 erne fløj de irske kyster tynde i helikopter for at finde det helt rigtige sted til sit eget golf-paradis. Han fandt Brittas Bay, købte jorden og gik i gang med The European Club, der åbnede i 1992. Allerede fra 2. tee-sted og resten af runden går man rundt med et fjollet smil, som selv skæverter ud i det høje og stride græs ikke kan fjerne. Smilet tænder automatisk, når man første gang får øje på det irske hav, som i samspil med de grønne fairways, der snor sig gennem klitterne, er en forrygende cocktail. Det er en pragtfuld bane, der tvinger enhver til at tænke sig rigtig godt om før hvert eneste slag. Mange steder skal man simpelthen sende bolden over oceaner af bølgende marehalm og græs for at nå en fairway, der bugter sig i bakke og dal. Hold altid bolden på fairway hvis du ender i klitterne, der altid går helt ned til fairway, så slå en ny bold.»banen her tager ikke fanger blandt folk, der ikke tænker sig om«, skriver Pat Ruddy i bane-guiden. Her er kun to par-5 huller, for klit-landskabet egnede sig ikke til flere til gengæld hele 13 krævende par-4 og tre par-3 huller at slappe af på. Går det skidt med spillet, så pyt med det. Fra 17 af hullerne er der udsigt over Irlands herligheder og havet. Du er midt i naturen, her er stille, kun det irske hav og vinden lader høre fra sig. Banearkitekten syntes, at The European skulle have en klassisk green med plads til fire put. Så på 14. hul risikerer du at stå med et put på 100 meter, for green er 120 meter lang. Theeuropeanclub.com 17

Irske The K Club er stærkt vanedannende The K Club Dublin Irland Greenfee: fra 1.000 kr. The K Club er for længst anerkendt som en af de allerbedste baner i Irland, med flere af landets allermest udfordrende golf-huller. Den er dyr, men prøves skal den, og der står jeg da på første tee-sted og ryster i bukserne. Og lad mig straks konkludere: Det er en fantastisk bane og en fantastisk oplevelse. At vandre rundt mellem hærskarer af forskellige træer, buske og blomster. At angribe greens, der på snedig vis er beskyttet af vand og myriader af bunkers. At forsøge at undgå floden Liffey, der løber langs flere fairways og hugger bolde. At prøve at overleve det lange 7. hul, hvor greenen ligger på sin egen ø ude i floden - og ikke lade sig distrahere af det smukke Kildare hotel i parken på vej til 8. hul, der har floden som nabo helt op til green. Det er ikke fair altid at bruge Thomas Bjørn som eksempel, men det var altså her på 8., han hældte bold efter bold i floden i Smurfit Open og endte med 11 slag på par-4 hullet. Det bliver ved med at være spændende, udfordrende og meget smukt. Jeg synes selv, mit handicap på 17,8 er hæderligt, men jeg får store tæsk af en bane, der aldrig overgiver sig. Mine bedste bolde ligger i søerne og floden Liffey. På en hektisk golf-weekend er der ikke tid til meget andet, men her er Dublin også genial: Alt det sjove er samlet i kvarteret Temple Bar. Her i de smalle gågader med de gamle renoverede huse ligger designerbutikker, cafeer, gallerier, 18

modebutikker, musikforretninger dør om dør, og har man ikke meget tid kan man nøjes med at gå på oplevelse her. En sjov oplevelse får du på Johnnie Fox s Pub, gemt i Glencullen, i bjergene syd for Dublin. Det tager kun 25 minutter at køre ud til pubben, der kalder sig selv for Irlands højeste pub, den er fra 1798, og når man træder ind, må man straks overveje, om man er kommet til et arbejdende folke-museum, en turistfælde, Dyrehavsbakken eller hvad. Men her er rigtig sjovt, savsmuld på gulvet, folkemusik, riverdance og proppet med lokale og turister. Kclub.ie Golf på vulkaner på Lanzarote Costa Tequise Lanzarote De Kanariske Øer Greenfee: 400-500 kr. Medspillerne gør sig klar til at putte på den grønne og velplejede green. Et ret normalt syn på en golfbane. Men vulkaner er sjældne. Golfbanen Costa Tequise ligger ved foden af en af Lanzarotes over 300 udslukte vulkaner og foran os tårner en af de kegleformede, brune djævle sig op. Kigger vi bagud henover nogle af banens 3.000 palmetræer ligger det blå Atlanterhav. Lad os tage banen først: Den er ganske enkelt fremragende - og en hel del anderledes end alle andre baner. De grønne fairways snor sig gennem det golde lava-landskab, det går meget op og ned - og to ting er afgørende vigtige, når man spiller denne bane: Det første slag skal være langt og lige for at nå en fairway, ellers lander man i ubehageligt sort lavagrus. Og slår man en skævert er man i helt uoverskuelige vanskeligheder ude i siderne, hvor lava-stykkerne ligger hulter til bulter. Læg dertil de hurtige og kuperede greens, og man står med en golfoplevelse ud over det sædvanlige. Men også en særlig naturoplevelse på denne barske og sære vulkan-ø. Ikke-golfere har måske brugt dagen i Timanfaya-nationalparken, hvor de gamle vulkaner på rad og række i sig selv er spændende - og varmen er stadig tæt på overfladen. Sidst jeg var her så jeg tricket med at kyle en spand vand ned i et hul - sekunder efter bliver det skudt tilbage i et brøl af damp. Der er også risten over et hul til underverdenen, hvor kyllinger på rad og række bliver stegt. Lanzarote-golf.com Golf tæt på Madrids centrum Centro Nacional de Golf Madrid Spanien Greenfee: 270-330 kr. Den spanske hovedstad huser masser af museer, forretninger og restauranter men ganske tæt på storbyens bankende puls ligger også 12 golfbaner. Madrid har for mange danskere stået lidt i skyggen af Barcelonas fortræffeligheder eller af sydkystens evige sol og store udbud af golfbaner. Men Madrid har begge dele: Masser af historie og altså også 12 flotte 18-hullers golfbaner. Læg dertil tre kunstmuseer, der hører til verdens bedste. Og så har vi slet ikke nævnt maden: Fra tapas på en af byens gamle cafeer til en gourmetfrokost på Reina Sofia-museet. Byen er ung set i det lange historiske perspektiv, og det præger arkitekturen. De få tilbageværende middelalderhuse ligger omkring Plaza Mayor og i La Latinos-kvarteret. Men arkitekturen fra slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet hører til den smukkeste i verden. Hovedgaden Gran via, der blev indviet i 1902, er i sig selv et studium værd. 19

Byens bedst bevarede hemmelighed, set med golføjne, er de fremragende baner, der ligger i selve hovedstaden eller tæt på: under en halv times kørsel fra centrum. Flere af banerne har 36 huller, nogle har kun ni. Flere er private Country Clubs, men de fleste er tilgængelige for greenfee-spillere. Også nogle af dem, som lægger fairways til Open de España. Det gælder f.eks. Centro Nacional de Golf. Den velholdte bane ligger ti minutters kørsel fra centrum ved det spanske golfforbunds hovedkvarter i et helt åbent terræn, der med sine bølgende fairways mest minder om en britisk linksbane. Her har man dog i tilgift udsigten over millionbyen. Der er vandhazarder på næsten en tredjedel af hullerne, og især på 16., par 5, er vandet i spil, idet en sø dækker hele venstre side op mod green. I det fleste spanske golfanlæg er klubhusene ganske imponerende med masser af tapas på menuerne. Centronacionalgolf.com Mellem appelsintræerne på Sicilien Le Madonie Golf Club Cefalù Sicilien, Italien Greenfee: 560 kr. Sicilien lægger jord til en række golfbaner, som kan spilles hele året. En af de nyere er Le Madonie ved den ældgamle by Cefalù på nordkysten af den smukke ø. På første hul skal man ikke lade sig distrahere af de solmodne appelsiner på træerne, der står i tætte rækker som soldater i geled langs fairway. Nyd i stedet det brede græstæppe og starten på en rigtig flot golfbane. Golfbanen ligger 25 minutters kørsel fra Cefalù, middelalderbyen med de hyggelige smalle stræder, fortovscafeer og den kilometerlange strandpromenade. På Madonie-bjergenes lave skråninger med en betagende udsigt over Cefalù-bugten ligger golfbanen. Fra de fleste huller ses det næsten 1400 meter høje Calògero-bjerg, der rejser sig ca. 15 km. borte i retning mod Palermo. Den ca. 6.000. meter lange La Madonie-bane er anlagt på tværs af skråningen og er derfor mindre kuperet end man kunne frygte. Lidt bakker, specielt mellem teestederne er der dog, men heldigvis kan man leje el-trolly og så er der selvfølgelig også buggys efter behov. Fairways 20

er i god stand og Bermudagræsset sikrer, at man som regel har et ordentligt leje. Hullerne bugter sig mellem tusindvis af gamle oliventræer, mandel - og ægte kastanietræer, og selvom fairways er smalle her og der, er der så åbent mellem træerne, at man kan finde og spille bolden. Greens er velplejede og lynhurtige, omgivet af bunkers, som er til at spille ud af. Der er en del skjulte hældninger og små onduleringer på greens, så man skal bruge lidt tid på at læse dem. Der er fem søer, men de er ikke til stor gene for spillet. Og så er der det smukke klubhus med hyggelig bar og god restaurant. Fra den store terrasse kan man se udover hele banen. Tag en udflugt til golfbanen Il Picciolo ved Taormina. Banen ligger direkte på skråningerne op til Siciliens aktive vulkan Etna, og løfter man blikket fra golfbolden kan man se den gamle dame spy røg og damp. Lemadoniegolf.com Med huen nede i panden i Skotland Cruden Bay Golf Club Aberdeen Skotland Greenfee: 300-700 kr. Det er usædvanligt, at solen skinner en novemberdag nord for Aberdeen, men året rundt står den på sommergreens i Skotland. Vi tester en af de fede baner. Vi har gamblet. Og vi har vundet. Klokken er halv ni en mild november morgen, der er næsten ingen vind og solen er så småt ved at bryde gennem det tynde skydække over Cruden Bay 37 kilometer nord for Aberdeen. Vi er her for at spille golf. Med tophuer og handsker. I Skotland har mange baner også de bedste og mest berømte sommergreens hele året. Cruden Bay er af det anerkendte Golf Magazine rangeret som den 52. bedste bane i verden. Ikke uden grund. Eneste dark horse i dette spil er vejret. Men vi er heldige. Netop som vi tee er op på første hul, bryder solen igennem. Foran os ligger 108 års golfhistorie. Designet af Old Tom Morris. Med Gorse- buske og bulede fairways. Ægte links, få meter fra Nordsøen. Trods solen er vi er godt klædt på. Huer og vanter. Ekstra trøjer. Regntøj det vil være at udfordre Nemesis at gå ud uden. Langt undertøj er heller ikke nogen dårlig idé. Starten er fantastisk. Der er mere bevægelse i 1. fairway end i en musikvideo med Shakira. Underlaget buler op og ned. Hvert eneste slag bliver en udfordring. På 2. hul slår vi ned til en lidt lavere liggende fairway og så op igen til en højtliggende green. Man er»på«med det samme. Det kan godt være Cruden Bay ikke er så kendt i Danmark, men det er golf i topklasse. Der er et hav af blinde slag og gemte greens. Hul 15 er et blindt par-3 hul!! Bolden skal kurves rundt om høje klitter. Man kan lide det eller lade være, men det er vilkårene her, hvor golf stadig spilles, som det blev for 100 år siden. Da vi når de sidste to huller, har vinden efterhånden fået krammet på os. Ikke ti vilde heste kan på det tidspunkt trække mig tilbage til en ny novemberrunde, men lå Cruden Bay i Sydfrankrig ville jeg med glæde spille den dag efter dag. Tager man i stedet herover i juni, juli eller august, hvor chancen for godt vejr er størst, venter en helt enestående golf- og naturoplevelse. Her er det hele på charmerende vis skabt af naturen. Det handler om, hvor meget man elsker golfsporten. Og hvor meget man er villig til at gamble med vejret. På vejen til Cruden Bay kommer du næsten forbi Royal Aberdeen Golf Club, der er verdens sjetteældste golfklub. Her er stadig to klubhuse et for mænd og et for kvinder. crudenbaygolfclub.co.uk 21