INDLEDNING Indholdsfortegnelse 01 Indledning 3 02 Analysetilgang og datagrundlag 4 02.1 Analysetilgang 4 02.2 Begrebsafklaring 4 02.3 Datagrundlag og kilder 6 02.4 Politiets datagrundlag 9 Data og statistiksystemer i Politiet 9 Kriminalitetens mørketal 17 Offerundersøgelser og selvrapporteringsundersøgelser 17 03 Særlige bemærkninger til de enkelte afsnit 19 03.1 Danmark 2017-2022 19 03.2 Kriminalitet 19 Det generelle billede, kriminalitet, tryghed og tillid til politiet 21 Drab, vold, trusler, stalking og hadforbrydelser 22 Brandstiftelse og hærværk 24 Indbrud, tyveri, røveri og hæleri 24 Narkotika og doping 27 Økonomisk kriminalitet 27 Dyrevelfærdskrænkelser og miljøkriminalitet 28 03.3 Trafiksikkerhed 30 03.4 Beredskab 32 Hverdagens beredskab 32 Planlagte beredskabsindsatser 33 Asyl og grænser 34 AUGUST 2017 1
INDLEDNING 03.5 Tværgående temaer 34 It-relateret kriminalitet 34 Rocker- og banderelateret kriminalitet 35 04 Litteraturliste 36 Bilag I: Liste over de anvendte operative grupperinger og gerningskoder 38 Generelt billede 38 Drab, vold, trusler, stalking og hadforbrydelser 38 Brandstiftelse og hærværk 39 Indbrud, tyveri, røveri og hæleri 39 Seksualforbrydelser 44 Narkotika og doping 50 Økonomisk kriminalitet 50 Menneskehandel og menneskesmugling 51 Dyrevelfærdskrænkelser og miljøkriminalitet 51 Trafiksikkerhed 54 Beredskab 55 Asyl og grænser 59 Tværgående temaer 60 It kriminalitet 60 AUGUST 2017 2
INDLEDNING 01 Indledning National Strategisk Analyse 2017 omfatter politiets operative indsatsområder. Det vil sige de opgaver, problemer og udfordringer, som politiet skal tage sig af eller løse for at forebygge, afværge, stoppe og opklare strafbare forhold, farer og forstyrrelser af den offentlige ro og orden. Formålet med denne rapport er at præsentere analysens metodiske grundlag og de usikkerheder, der er forbundet med datagrundlaget. Formålet er endvidere, at præsentere hvordan vi har kvalificeret analysen ved anvendelse af et bredt udvalg af interne og eksterne kilder. I denne rapport forholder vi os endvidere til overordnede spørgsmål vedrørende pålidelighed og gyldighed, som er to grundlæggende metodiske spørgsmål, man må stille i forhold til det empiriske grundlag for en undersøgelse. Pålidelighed handler om stabiliteten i en måling og omhandler derfor spørgsmålet om, hvorvidt andre, tilsvarende målinger ville have samme resultater. Pålideligheden bliver udfordret, hvis målingerne er behæftet med tilfældige målefejl. Gyldighed vedrører spørgsmålet om, hvorvidt vi undersøger det, vi rent faktisk påstår at undersøge (Bryman 2015: 156-163), eller om målemetoden er behæftet med systematiske fejl. De resterende kapitler stiller skarpt på disse spørgsmål og giver læseren mulighed for at vurdere rapportens datagrundlag og resultater. I afsnit 2 præsenterer vi National Strategisk Analyses analysetilgang og datagrundlag. Her redegør vi blandt andet for, hvordan registrering af anmeldelser finder sted og for retspraksis og datakvalitet. I disse afsnit skitserer vi usikkerheder ved data og forklarer, hvordan vi har forsøgt at imødegå disse usikkerheder. Vi diskuterer dernæst problematikker vedrørende kriminalitetens mørketal og eksterne datakilder. Slutteligt beskriver vi tre af politiets datasystemer, som vi har anvendt data fra, og forklarer centrale begreber, som vi anvender i analysen. I afsnit 3 præsenterer vi specifikke metodiske problematikker, der knytter sig til enkelte analyser i National Strategisk Analyse 2017. I bilaget giver vi en oversigt over de grupperinger af gerningskoder, der er blevet anvendt i analysen. AUGUST 2017 3
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG 02 Analysetilgang og datagrundlag 02.1 Analysetilgang National Strategisk Analyse 2017 har til formål at skabe et samlet overblik over politioperative udfordringer i den kommende periode 2017-2022. Det overordnede mål med National Strategisk Analyse (NSA) 2017 er at understøtte de strategiske ledelsesniveauer i fastsættelsen af langsigtede strategiske mål og at bidrage med et kvalificeret grundlag for en god og fornuftig anvendelse af politiets ressourcer. NSAs analysetilgang er således at finde frem til trends og mønstre i kriminaliteten. Analysetilgangen er at fokusere på problemer samt de bagvedliggende mekanismer i kriminalitetsudviklingen. NSA ens analysetilgang giver således en forståelse af kriminalitetsproblemer, en indsigt i kriminalitetsbilledet, som det foreligger nu, og angiver mulige trends og udviklingstendenser for de kommende år. 02.2 Begrebsafklaring Vi anvender i NSA17 en række faglige begreber. Det drejer sig især om de følgende: Afgørelser Afgørelser er en fælles betegnelse for sagernes afslutning i det strafferetlige system. Her sondrer vi yderligere mellem fældende og ikke-fældende afgørelser. Fældende afgørelser betyder, at personen er blevet kendt eller har erklæret sig skyldig i et forhold og kan få enten en betinget eller en ubetinget frihedsstraf, bøde eller en foranstaltningsdom. Ikkefældende afgørelser betyder modsat, at personen ikke er kendt skyldig. Anmeldelse En anmeldelse er en lovovertrædelse eller lignende, der er anmeldt til eller på anden måde er kommet til politiets kendskab. I udgangspunktet registreres en lovovertrædelse kun som én anmeldelse, også selvom den er blevet begået af flere personer. AUGUST 2017 4
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Hændelse En hændelse er en anmeldelse om en politirelevant opgave, som enten ikke omhandler en egentlig lovovertrædelse, eller hvor det på anmeldelsestidspunktet ikke i tilstrækkelig grad er klarlagt, om betingelserne for at indlede en egentlig strafferetslig efterforskning er til stede. Hvis efterforskningen af en hændelse når frem til, at betingelserne for strafansvar er til stede, skal hændelsen konverteres til en straffesag og fremgår ikke længere af opgørelsen. Endvidere skal hændelser og aktiviteter, der direkte kan relateres til en allerede registreret straffesag eller undersøgelse, registreres som en disposition til straffesagen eller undersøgelsen. Det offentlige såvel som det interne fokus på registreringen af, hvad vi i politiet foretager os, er steget, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at antallet af registrerede hændelser er steget over tid. Hændelsesregistreringer er ikke forbundet med sagsbehandling, og derfor vil datakvaliteten være lavere end ved skarpe sager, hvor eventuelle fejlregistreringer kan blive rettet i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling. For at sikre en mere ensartet anvendelse i politiet blev hændelseskoderne i juni 2014 reduceret fra 122 til 40, hvilket betyder at detaljeringsniveauet for koderne er faldet. Efterretninger Efterretninger i politiet er information, som er indsamlet til et politimæssigt formål og herefter valideret, fortolket og registreret med henblik på at indgå i efterforskninger, statusrapporter samt operative eller strategiske analyser. At informationen er fortolket betyder, at monitøren eller analytikeren efter valideringen vurderer den indhentede informations betydning og relevans. At en efterretning er registreret betyder, at informationen lagres elektronisk efter gældende retningslinjer, gøres søgbar og videndeles under hensyntagen til følsomhed. Validering indebærer, at informationen og informationskilden er valideret efter en særlig systematik (National Efterforskningscenter 2014: 3-4). Efterretninger har dels til formål at understøtte efterforskning med henblik på en efterfølgende straffesag og dels at opspore og forudsige kriminalitet med henblik på at reducere den. Monitering Monitering er en løbende overvågning samt registrering af information om et givent kriminalitetsområde, en kriminel gruppering samt en eller flere personer. Formålet er at opbygge viden om et kriminalitetsområde eller en kriminel gruppering med henblik på at understøtte efterforskning samt skabe grundlag for hurtigt at kunne udarbejde valide statusrapporter såvel som operative og strategiske analyser. Rocker- eller bandemedlem Opgørelser over rocker- eller bandemedlemmer bygger på personer, som ved opgørelsestidspunktet er registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database, og som politiet vurderer har en stærk tilknytning til rocker- eller bandegrupperinger. Disse oplysninger gemmes i 30 dage. Vi kan derfor ikke vide, om disse personer var registreret som rocker- eller bandemedlem mere end 30 dage bagud i tid fra det tidspunkt, hvor data blev trukket. AUGUST 2017 5
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Sigtelse Politiet rejser sigtelse, hvis mistanken samler sig om én bestemt person eller et selskab, og efterforskningen retter sig mod denne person eller selskabet. En sigtelse er et foreløbigt skridt, inden anklagemyndigheden eventuelt endeligt rejser tiltale. Undersøgelse En undersøgelse er en anmeldelse om en mulig lovovertrædelse eller anden politirelevant opgave, der er anmeldt eller kommet politiet til kendskab på anden vis. Hvis efterforskningen fastslår, at der er mistanke om, at et strafbart forhold er begået, opretter man et journalnummer med en gerningskode og vedlægger undersøgelsen som bilag. Se endvidere fodnote på side 71 i National Strategisk analyse 2017. 02.3 Datagrundlag og kilder National Strategisk analyse 2017 bygger i udgangspunktet på data fra perioden 2009-2016. Analysen anvender dels politiets anmeldelses- og sigtelsesdata og dels eksterne kilder. Fx anvender vi i skadesanalyserne som udgangspunkt politiets anmeldelsestal til at beskrive omfang og udvikling af kriminalitetsfænomenerne, men disse tal kan ikke give os det fulde billede af skadesomfanget. For det første har nogle kriminalitetsformer store mørketal (se mere herom i afsnit 2.4), og det er derfor nødvendigt at supplere anmeldelsestallet med andre undersøgelser af omfanget som fx offerundersøgelser. Dertil kommer, at anmeldelsestallet ikke i sig selv giver os et bud på, hvor omkostningsfuldt et kriminalitetsfænomen som fx vold er for samfundet eller for den enkelte, der udsættes for vold. Derfor er der behov for, at vi også anvender anden viden til at belyse skaderne. I nogle tilfælde supplerer vi med viden fra faglige ressourcepersoner og med politiets efterretninger og monitering, som ikke er tilgængelige for andre end udvalgte folk i politiet. En vurdering af gyldigheden af disse utilgængelige oplysninger må derfor nødvendigvis bero på tilliden til politiet som organisation og til de personer, der har behandlet oplysningerne. I det nedenstående bliver analysens hoveddele Danmark 2017-2022, Kriminalitetsanalyse, Trafiksikkerhedsanalyse og Beredskabsanalyse gennemgået med fokus på det bærende datagrundlag. Demografianalyserne i Danmark 2017-2022 bygger på prognoser fra Danmarks Statistik, der giver et bud på, hvordan befolkningens størrelse og sammensætning vil udvikle sig fremover under en række forudsætninger vedrørende det fremtidige forløb af fertilitet, dødelighed og nettoindvandring. Ifølge Danmarks Statistik er usikkerheden om det fremtidige antal uventede fødte, døde og ind- og udvandrede de væsentligste årsager til afvigelser mellem fremskrivningen og den faktiske udvikling. Endvidere bemærker Danmarks Statistik, at fremskrivningen er en deterministisk og ikke en stokastisk fremskrivning. Det betyder, at der kun arbejdes med ét bestemt scenarie uden usikkerhedsmål (Danmarks Statistik 2017). AUGUST 2017 6
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Kriminalitetsanalysens datagrundlag er i udgangspunktet anmeldelser til politiet, som har fået tildelt et såkaldt skarpt journalnummer (dvs. et journalnummer, der omfatter sager, som giver mulighed for strafforfølgelse). I denne del af analysen har vi derfor afgrænset os fra hændelser eller undersøgelser. Det er der tre grunde til. Den første er, at der vil forekomme dubletter, hvis vi anvender alle anmeldelser, som er registeret som hændelser, undersøgelser, eller som har fået tildelt et skarpt journalnummer, fordi en undersøgelsessag tæller som en anmeldelse i POLSAS og et skarpt journalnummer også tæller som en anmeldelse, så hvis vi anvendte begge to, vil der være i de tilfælde, hvor der både er oprettet en undersøgelse og et skarpt nummer blive talt to anmeldelser, selvom der i virkeligheden kun er tale om en anmeldelse. Den anden grund er, at vi herved bruger det samme datagrundlag (fra POLSAS), som Danmarks Statistik arbejder med. Den tredje grund er, at det på anmeldelsestidspunktet ikke er klarlagt, om betingelserne for at indlede en egentlig strafferetlig efterforskning er til stede ved anmeldelser karakteriseret som hændelser eller undersøgelser. Det betyder, at en betydelig andel af disse anmeldelser ikke fører til videre arbejde i politiet. Fordelen ved politiets anmeldelsesdata er endvidere dels, at det er registerdata, som derfor er totaltælling uden stikprøveusikkerhed, og dels at data i et vist omfang afspejler en politifaglig vurdering af, om der er tale om en lovovertrædelse eller ej. I forhold til sigtelser er det et bedre mål for kriminaliteten, da politiet ikke altid formår at finde gerningspersonen og derfor er sigtelsestallet lavere end anmeldelsestallet. Dog er det ikke sådan, at data er uden begrænsninger (se afsnittet Datakvalitet og anvendelsen af politiets registre til analyseformål ), hvilket gør det nødvendigt at inddrage andre data end det blotte anmeldelsestal. I kriminalitetsanalysen anvender vi endvidere data vedrørende sigtede til at beskrive generelle træk ved de typiske gerningspersoner. Begrænsningen ved at bruge sigtelsesdata er, at sigtelsesprocenten på nogle kriminalitetsområder er meget lav. Fx er sigtelsesprocenten 1 for indbrud på 7 % i perioden 2009-2016. Dette kan skævvride billedet af gerningspersoner, hvis fx gerningspersonerne i de resterende 93 % anmeldelser om indbrud uden en sigtet afviger væsentligt fra gerningspersonerne i de 7 % indbrudsanmeldelser med en sigtet. Endvidere er der den usikkerhed forbundet med sigtelsesstatistik, at nogle sigtelser frafaldes, inden de bliver til afgørelser. Der er derfor den usikkerhed, at en del af sigtelserne involverer personer, som ikke har begået noget kriminelt. Den tredje begrænsning er, at det statistiske grundlag kun omfatter de profiler, som politiet har fokus på, og statistikken kan derfor i nogen grad være selvforstærkende. Det vil sige, at politiet i højere grad sigter de personer, de har viden om, end dem de ikke har viden om, da de kan være sværere at sigte. På den måde kan en gruppe af personer blive overrepræsenteret i sigtelsesstatistikken. I kriminalitetsanalysen har vi også udvalgt anmeldelser ved at søge på bestemte nøgleord. Det er gjort på områder, hvor der ikke er gerningskoder med de informationer, vi har behov for. Det kan fx være for it-kriminalitet, hvor der ikke er egentlige gerningskoder for fx berigelse, trusler eller seksualforbrydelser som er begået online. I stedet har vi søgt på rele- 1 Antallet af anmeldelser for indbrud i privat beboelse med mindst én sigtelse. AUGUST 2017 7
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG vante ord, der muligvis fremgår i den nærmere beskrivelse af sagen. Begrænsningen ved den type analyse er, at søgningen måske ikke finder alle relevante sager, hvis de ord, vi har søgt på, ikke er fuldstændigt dækkende (fx hvis der er tastefejl i sagerne). En komplet liste over de søgeord, vi har anvendt i de relevante kapitler, fremgår af Bilag I. Derudover er der i kriminalitetsanalysen også anvendt offerundersøgelser, selvrapporteringsundersøgelser og forskningsartikler. I Trafiksikkerhedsanalysen er uheldsdata den primære kilde. På færdselsområdet er uheldsdata en mere direkte beskrivelse af den aktuelle trafiksikkerhedssituation, fordi der er overensstemmelse mellem uheld og sikkerhed: Jo flere uheld, desto mindre sikkerhed. Data for anmeldelser, sigtelser eller afgørelser afspejler først og fremmest politiets indsatser på færdselsområdet og er ikke på samme måde som uheld præcist overensstemmende med trafiksikkerhedsniveauet, da en lovovertrædelse (heldigvis) ikke altid medfører et uheld. På områder, hvor der ikke foreligger præcise estimater for sammenhængen mellem trafiksikkerhed og en given aktivitet eksempelvis brug af håndholdt mobiltelefon er antallet af fældende afgørelser for brug af håndholdt mobiltelefon brugt. Dette er gjort, fordi der er evidens for, at brug af håndholdt mobiltelefon øger antallet af uheld, og dermed er brug af håndholdt mobiltelefon også en indikator for (lav) trafiksikkerhed. Vi anvender de officielle uheldsdata, som politiet registrerer, og som Vejdirektoratet og Danmarks Statistik administrerer. Disse tal kan trækkes både fra Vejman.dk (Vejdirektoratet) og fra Statistikbanken (Danmarks Statistik). Der er betydelige mørketal på området, især når det gælder uheld med bløde trafikanter og uheld, som alene rummer let tilskadekomst. Når de alligevel er brugt her frem for eksempelvis skadestuedata, som har mindre mørketal, er det, fordi vi vurderer, at skadestuedata ikke har et niveau for ensartethed og registreringspraksis, der gør dem egnede til brug i denne sammenhæng (for mere viden om mørketal i forskellige uheldsdatabaser se Janstrup mfl. 2014). I Beredskabsanalysen har vi i kapitlet om hverdagens beredskab anvendt hændelses- og undersøgelsesstatistik for at give et billede af den relative fordeling af de opgaver, politiet også beskæftiger sig med. Datagrundlaget er meget usikkert, og vi kan kun i (meget) begrænset omfang anvende det til at beskrive udvikling og omfang, dels fordi antallet af gerningskoder er blevet reduceret betydeligt, dels fordi nogle områder er blevet genstand for målstyring, hvilket giver en ekstra usikkerhed i tolkningen af udviklingstendenser. Endvidere registrerer Københavns Politi i et andet system (HS2) end de øvrige politikredse (som registrerer i POLSAS), og data fra de to systemer er ikke direkte sammenlignelige. Dette skyldes dels, at man anvender andre gerningskoder i HS2-systemet end i POLSAS, dels at nogle af de hændelser og undersøgelser, som registreres i HS2, også bliver registreret i POLSAS. Hvis værdierne af hændelser og undersøgelser fra de to systemer summeres, vil der derfor forekomme dubletter, og det har vi derfor fravalgt. Dog registrerer Københavns Politi alle anmeldelser, som politiet opretter med et skarpt journalnummer, i POLSAS, da HS2 ikke er egnet til videre sagsbehandling. Som en indikator på udviklingen i borgernes umiddelbare behov for politiets hjælp har vi anvendt borgerhenvendelser i form af skriftlige anmeldelser (herunder via internettet), personlige, opkald til 112 og 114. I kapitlerne Planlagte beredskabsindsatser samt Kriser og større uvarslede hændelser har vi blandt andet anvendt vurdering af terrortruslen mod Danmark fra PET og Nationalt Risikobillede fra Beredskabsstyrelsen. Derudover er der anvendt stikprøveundersøgelser af udvalgte sager, AUGUST 2017 8
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG søgeord, registerdata fra Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelse og politiets fodbolddatabase. I resten af afsnit 2 vil vi uddybe NSA ens datagrundlag. Dernæst vil vi i afsnit 3 for hvert afsnit præsentere, hvilke specifikke metodiske valg der er truffet, og som enten supplerer de generelle bemærkninger i afsnit 2 eller afviger fra dem. 02.4 Politiets datagrundlag Data og statistiksystemer i politiet Vi har primært anvendt data fra to af politiets systemer: POLSAS og HS2. I det følgende vil vi diskutere styrker og svagheder ved data trukket fra de to forskellige systemer samt præsentere de væsentligste årsager til, at vi har valgt at anvende netop disse data. Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) POLSAS er et sagsstyringssystem, hvor politiet blandt andet registrerer anmeldelser og henvendelser fra borgere og følger straffesager mv. POLSAS er reguleret i Rigspolitiets Kundgørelse II, nr. 36. POLSAS-data låses ikke og har derfor karakter af dynamiske data. Derfor giver data et øjebliksbillede, vi ikke kan genskabe efterfølgende i systemet (dog har vi løbende gemt datasæt). POLSAS-data trækkes direkte fra politiets sagsstyringssystem. Det dynamiske element er nødvendigt, da systemet bruges som et arbejdsredskab. Fordelen ved systemet er, at det rummer mange oplysninger, som fx alder, køn, nationalitet mv. for både forurettede og en eventuel sigtet. Fordi POLSAS er et sagsstyringssystem og ikke et statistiksystem, er det også behæftet med registreringsfejl. Vi har forsøgt at tage højde for disse fejl eksempelvis ved at udelade observationer, der tydeligt er behæftede med fejl, ganske som vi i nogle tilfælde har lavet filtre for at eliminere fejl. Fx eksisterer der på området for seksualforbrydelser gerningskoder for forurettede under og over 15 år, hvilket giver mulighed for fejl, hvis sagen ikke registreres korrekt. Løsningen har i dette tilfælde været at lave et filter, der sorterer forurettedes alder på gerningstidspunktet. POLSAS-data ligger til grund for anmeldelsestal og lignende, der trækkes fra andre kilder, såsom Danmarks Statistik og Vejdirektoratet. Datasættet NSA17 og estimat for efterregistreringer Datasættet NSA17 indeholder POLSAS-data vedrørende anmeldelser, sigtelser, afgørelser, personer og virksomheder for perioden 2009 til og med 2016. Data er låst pr. 1. januar AUGUST 2017 9
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG 2017, så registreringer efter denne dato ikke indgår i datagrundlaget. Vi anvender datasættet til både helårstal og delanalyser. I NSA15 og NSA16 er tal fra POLIS 2 anvendt som helårstal. Det har den ulempe, at hvis efterfølgende efterforskning afdækker et nyt gerningsindhold efter periodens udløb, så vil det ikke blive opdateret. Når data er låst pr. 1. januar 2017, vil der stadig mangle registreringer i POLSAS, primært vedrørende 2016, da der sker efterregistreringer. Der er derfor udarbejdet estimater for andelen af efterregistreringer på de enkelte operative grupperinger. Vi har derfor lavet estimater for, hvor mange anmeldelser de enkelte grupperinger må forventes at stige med, når de resterende registreringer er indløbet. Estimaterne er beregnet ved hjælp af et vægtet gennemsnit af historiske POLSAS-data fra 2013, 2014 og 2015. Vægtning af gennemsnittet er udregnet med udgangspunkt i andele regnet på baggrund af antallet af efterregistrerede anmeldelser for det enkelte år: Tabel A: Eksempel på vægtning af gennemsnit til estimat 2013 2014 2015 Gennemsni Vægtet genn snit Andel efterregistreret 12 % 7,5 % 5 % 8,167 % 7,2 % Antal efterregistreringer 60 60 60 Anmeldelser den 1. januar 500 800 1200 I forhold til ovenstående eksempel, vil 2013 have en større vægt (12 %) end 2013 og 2014, da der er færre anmeldelser i 2013, og dermed er andelen af efterregistreringer højere end for de to andre år. Det vægtede gennemsnit for de tre år vil i dette tilfælde være 7,2 % mod 8,167 % for et uvægtet gennemsnit. Vi har per ultimo maj 2017 foretaget et realitetstjek af de anvendte estimater med henblik på at evaluere metoden for estimering af efterregistreringer. Det har vi gjort ved at undersøge, om estimaterne er i nogenlunde overensstemmelse med, hvad der faktisk registreres senere hen. Det er her væsentligt at tage det forbehold, at der endnu per ultimo maj er en del anmeldelser, der ikke er blevet efterregistreret, og der er stor forskel på, hvor stor en efterregistreringspukkel de enkelte sagstyper har. Overordnet ser det ud til, at værktøjet fungerer efter hensigten, hvad angår langt de fleste sagstyper. For de tal, hvor der er store procentvise afvigelser, er der typisk tale om kategorier med meget lille efterregistreringsbyrde, og et fejlskud på 50 % er derfor ikke overraskende og ændrer ikke mærkbart på billedet af udviklingen. 2 POLIS er politiets ledelsesinformationssystem. Formålet med systemet er at understøtte ledelsen i dansk politi samt besvare henvendelser fra fx Folketinget. Statistikken i POLIS er udarbejdet på baggrund af data fra POLSAS. I POLIS placeres anmeldelsen geografisk ud fra gerningsstedet. Der sker kvalitetskontroller i politikredsene, hvor data korrigeres i et begrænset omfang, da de fejljournaliserede sager bliver fjernet, hvis de bliver opdaget, som det også er tilfældet i systemet POLSAS. Anden datavask foretager politikredsene ikke. AUGUST 2017 10
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Der er dog områder, hvor estimatet foreløbigt afviger fra realiserede anmeldelsestal. Det drejer sig om bedrageri, moms- og skattesvig. Disse kategorier har typisk haft en meget stor efterregistreringandel, som indløber i forskelligt tempo år for år. Der er stadig mulighed for, at der kan indløbe en del flere anmeldelser for 2016 i indeværende år, hvilket de historiske tal antyder typisk stadig sker i betydeligt omfang efter udgangen af maj måned. Det faktiske antal anmeldelser kan derfor stadig nå at komme væsentligt tættere på estimatet. Tabel B Antal anmeldelser i 2016, estimater herfor og realitetstjek af estimater Estimeret st Estimeret st Estimeret s Faktisk anta anmeldelser anmeldelser antal anmel Realitetstjek p Operative grupperinger meldelser 201 pct. antal 2016 maj 2017 (U) Miljø og offentlig forsyning 138 0,0% 0 138 137 Afpresning 434 22,9% 99 533 477 Andre beredskabsopgaver 76.989 0,1% 74 77.063 76.782 Andre forbrydelser mod liv og legeme 587 11,4% 67 654 637 Andre love vedrørende dyr 3.548 1,2% 41 3.589 3.585 Bedrageri 35.167 25,6% 9.009 44.176 37.821 Begæring om tilhold 1.045 2,8% 29 1.074 1.058 Beredskab Betleri/tiggeri 256 0,0% 0 256 256 Blodskam 35 28,2% 10 45 37 Blufærdighedskrænkelser 2.043 6,7% 136 2.179 2.236 Brandstiftelse - forsætlig 917 3,7% 34 951 941 Brandstiftelse - uagtsom 8 0,0% 0 8 8 Brug af mobiltelefon under kørsel 27.682 1,2% 335 28.017 28.086 Brugstyveri af køretøj 16.896 1,2% 209 17.105 16.968 Brugstyveri i øvrigt 232 4,0% 9 241 593 Butikstyveri 16.997 2,8% 476 17.473 17.323 Demonstrationer og forsamlinger 142 2,6% 4 146 142 Diverse færdsel 103.506 2,2% 2.242 105.748 106.551 Doping 862 3,0% 26 888 888 Drab efter begæring og medvirken til selvmord 3 0,0% 0 3 3 Dyr under transport 290 9,9% 29 319 297 Dyrevelfærd 731 3,9% 28 759 744 Eftersøgninger 50.259 0,2% 76 50.335 50.302 Falsk forklaring og falsk anklage 1.117 7,5% 84 1.201 1.167 Forbrydelse i den offentlige tjeneste eller hverv 226 29,7% 67 293 242 Forbrydelser i familieforhold 73 7,4% 5 78 80 Forbrydelser mod den personlige frihed 326 20,9% 68 394 361 Forbrydelser vedrørende bevismidler 3.235 26,2% 847 4.082 3.648 Forbrydelser vedrørende penge 853 1,5% 13 866 934 Forsøg på manddrab 196 2,4% 5 201 202 Freds og æreskrænkelser 5.208 6,1% 316 5.524 5.491 AUGUST 2017 11
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Fyrværkeriloven 606 3,0% 18 624 654 Grov vold 1.688 3,4% 58 1.746 1.731 Hastighedsovertrædelser - ATK 501.561 6,2% 30.951 532.512 531.712 Hastighedsovertrædelser - ikke ATK 28.310 1,1% 311 28.621 28.663 Hæleri i forbindelse med berigelseskriminalitet 2.214 11,2% 248 2.462 2.312 Hæleri i forbindelse med våben og ammunition 18 3,8% 1 19 18 Hændelser alarm 6.053 0,0% 1 6.054 6.053 Hændelser assistance 8.510 0,1% 6 8.516 8.506 Hændelser brand 6.369 0,1% 9 6.378 6.367 Hændelser - Dyr 15.161 0,0% 3 15.164 15.155 Hændelser færdsel 73.282 0,0% 28 73.310 73.274 Hærværk 23.941 0,6% 151 24.092 24.071 Indbrud i fritids og kolonihavehuse 4.463 0,1% 3 4.466 4.469 Indbrud i offentlig erhverv 3.348 0,1% 4 3.352 3.345 Indbrud i privat beboelse 31.911 0,1% 28 31.939 31.895 Indbrud i privat erhverv 9.856 0,2% 17 9.873 9.857 Indbrud i øvrigt 10.554 0,2% 23 10.577 10.573 Kørsel med medicin 54 1,6% 1 55 55 Kørsel med narkotika 6.356 0,3% 16 6.372 6.365 Manddrab 49 0,7% 0 49 49 Menneskehandel 5 46,2% 2 7 6 Menneskesmugling 245 3,1% 8 253 258 Miljø 1.771 1,7% 31 1.802 1.806 Miljø/farligt affald 530 9,8% 52 582 564 Modulvogntog 60 4,5% 3 63 61 Narkotika 22.370 1,6% 356 22.726 22.549 Overtrædelse af køre-hviletid 6.303 7,1% 448 6.751 6.635 Overtrædelse af tilhold 1.746 10,5% 184 1.930 1.764 Pasloven 217 0,0% 0 217 215 Røveri 2.096 1,0% 20 2.116 2.103 Seksualforbrydelser i øvrigt (herunder samle anden kønslig omgang med barn på 12-14 år) 374 12,6% 47 421 396 Seksuelt misbrug af børn ved pro on/besiddelse/distribution af billedmateria seksuel karakt 527 20,7% 109 636 567 Selskabs- og firmalovgivningen m.v. 660 18,9% 125 785 697 Selvtægt, svig, vildledende angivelser mv. 5.969 24,3% 1.451 7.420 6.386 Skatte- og afgiftslove 4.220 3,3% 140 4.360 4.358 Skattesvig og bedrageri 1.084 23,8% 257 1.341 1.189 Smugleri 5 0,0% 0 5 5 Socialt udsatte, døde og psykisk syge 27.692 0,1% 32 27.724 27.702 Spirituskørsel 5.916 0,1% 5 5.921 5.910 Sundheds- og sociallove 1.156 5,9% 69 1.225 1.187 Særlige forhold 5.137 0,3% 14 5.151 5.207 AUGUST 2017 12
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Særligt farligt røveri 85 0,6% 0 85 85 Terror 22 19,0% 4 26 21 Trick-, lomme- og tasketyverier 40.593 0,1% 31 40.624 40.633 Tyveri i øvrigt (genstanden) 34.079 1,2% 423 34.502 34.804 Tyveri i øvrigt (stedet) 57.102 0,3% 151 57.253 57.289 Uagtsomt manddrab 77 10,8% 8 85 82 Udlændingeloven - transportøransvar 61 0,0% 0 61 61 Udlændingeloven mv. 89.084 2,1% 1.886 90.970 90.902 Ulovlig omgang med hittegods 563 4,7% 26 589 570 Underslæb, mandatsvig, skyldnersvig mv. 3.768 50,4% 1.897 5.665 4.625 Undersøgende beredskabsopgaver 158.452 0,3% 410 158.862 158.617 Uro og uorden 55.778 0,2% 136 55.914 55.856 Utugt m.v. 18 5,4% 1 19 19 Vold 9.460 2,3% 221 9.681 9.646 Vold eller trussel om vold mod polititjenesteman 902 2,4% 21 923 917 Vold og lignede mod vidner og deres nærmeste 614 5,6% 34 648 628 Vold og lignende mod nogen i offentlig tjeneste 4.165 3,6% 149 4.314 4.302 Voldtægt 1.275 8,6% 109 1.384 1.310 Våben og eksplosiv stoffer 8.409 1,9% 164 8.573 8.523 Våben og eksplosiv stoffer, særlig skærpend stændighed 316 11,6% 37 353 338 Øvrig strafferetlige særlove 22.343 11,0% 2.464 24.807 23.623 Øvrige forbrydelser mod den offentlige myndigh 2.169 3,7% 81 2.250 2.290 Øvrige forbrydelser mod statens sikkerhed 2 0,0% 0 2 1 Landets 12 politikredse har egne databaser, og når de behandler sager fra andre kredse opstår der flerregistreringer. Derfor kan samme anmeldelse og sigtelse i POLSAS være registreret flere gange. For at undgå dobbelttælling af sagerne i NSA17 datasættet, medtager vi kun den anmeldelse/sigtelse, der er oprettet først. For anmeldelser i perioden 2009 til og med 2016, er det 1,2 % af sagerne, der er oprettet af mere end én politikreds. Derudover er 0,01 % af sagerne registreret med mere end én gerningskode. Sager med gerningssted i Grønland eller på Færøerne er ikke medtaget. For så vidt angår alder, nationalitet og tilhørsforhold, tager datasættet udgangspunkt i den alder, nationalitet og tilhørsforhold, personen havde ved oprettelse af den enkelte sag. Det betyder, at den samme gerningsperson kan fremgå som flere unikke sigtede, hvis man fx prøver at undersøge fordelingen på alder, nationalitet eller tilhørsforhold, og den samme person er blevet sigtet i to forskellige år. Operative grupperinger og databrud I politiets systemer er der omkring 2.600 gerningskoder, som dækker både administrative og operative gerningskoder. Nogle af gerningskoderne inden for de samme kategorier, er påført fx et gerningssted for at øge detaljeringsniveauet. Til brug for strategiske analyser er gerningskoderne inddelt i 108 grupperinger. Dette er gjort for at sikre fælles sprogbrug, forståelse og begrebsdefinitioner blandt politikredsene og i Rigspolitiet om, hvilke ger- AUGUST 2017 13
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG ningskoder vi bruger, når vi ønsker at beskrive kriminalitetsudviklingen på et bestemt område. De operative grupperinger er således en aggregering af flere gerningskoder ud fra et analytisk perspektiv. Udgåede gerningskoder, der har været aktive i undersøgelsesperioden, indgår også i de operative grupperinger. I NSA15 og NSA16 har de fleste af gerningskodegrupperingerne været de samme som de nuværende operative grupperinger. I NSA17 er antallet af gerningskoder ændret i nogle af grupperingerne, og derfor adskiller nogle af tallene i NSA17 sig fra NSA15 og NSA16. Hvilke operative grupperinger det drejer sig om, kan man se ved at sammenligne denne metoderapports Bilag I med NSA15s metoderapport Bilag II, Liste over anvendte gerningskoder. I analysen har vi enkelte steder valgt at afvige fra de operative grupperinger, hvis en anden inddeling i disse tilfælde er mere velegnet. Er brugen af de operative grupperinger fravalgt, fremgår det af Bilag I, hvilke gerningskoder der er valgt i stedet for. National monitering af kriminalitetsområder Rigspolitiets Nationalt Efterforskningscenter (NEC) moniterer i samarbejde med politikredsenes analyseenheder systematisk en række kriminalitetsområder og udvalgte kriminelle grupperinger. Formålet er at skabe og vedligeholde et overblik over kriminalitetens udvikling og hermed være i stand til rettidigt at kunne identificere og imødegå trends og trusler af alvorlig eller organiseret karakter. Monitering af organiserede kriminelle grupperinger og kriminalitetsområder bygger på systematisk indsamling af oplysninger fra en bred vifte af forskelligartede kilder. Monitørerne trækker blandt andet på informationer fra dansk politis sagsregistre, databaser og efterforskninger samt efterretninger fra politiets kilder. Vidensgrundlaget kommer også fra åbne kilder samt samarbejdspartnere som fx SKAT og Kriminalforsorgen, politimyndigheder i andre lande, Europol og Interpol. Monitørerne får desuden oplysninger om aktuelle trends og tendenser gennem deres deltagelse i nationale og internationale erfarings- og samarbejdsfora. Københavns Politis disponeringssystem (HS2) Københavns Politi anvender pga. kredsens størrelse et supplerende disponeringssystem kaldet HS2, som adskiller sig fra POLSAS. Der er ingen sammenhæng mellem HS2 og POLSAS, og sagerne overføres manuelt, men det sker ikke i alle tilfælde. Alle anmeldelser med et såkaldt skarpt nummer oprettes også i POLSAS, men hændelser overføres kun i mindre grad til POLSAS. Registrering af anmeldelser Politiet foretager registreringer i overensstemmelse med de regler, der er på området efter retsplejeloven i forhold til notatpligten i lov om offentlighed i forvaltningen, eller hvor det på anden måde er hensigtsmæssigt at lave notat. Anmeldelser indgives telefonisk, elektronisk, skriftligt eller personligt og modtages typisk af servicecentrene, vagtcentralerne, vagthavende eller af andre som fx en efterforsker under en afhøring eller en ansat i lokalpolitiet AUGUST 2017 14
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG i et boligområde. En anmeldelse skal straks eller hurtigst muligt grundregistreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS), og den skal registreres af den, der først modtager den. En anmeldelse kan afvises som åbenbart grundløs jf. retsplejelovens 749, stk. 1, og den skal i så fald registreres som en hændelse med begrundelse for afvisning. Der er ikke altid overensstemmelse mellem anmeldelser, sigtelser og afgørelser, og data er derfor behæftet med usikkerhed. Det kan fx være, hvis en polititjenestemand registrerer en lovovertrædelse som et indbrud i villa, og det senere viser sig, at der ikke var tale om et indbrud, men om et røveri. I dette tilfælde vil man ikke kunne ændre registreringen, men skal oprette en ny sag, da indbrud og røveri ikke hører under samme journalafsnit. I praksis sker dette ikke altid, men det drejer sig om et meget begrænset antal tilfælde. I 1,3 %, er gerningskoden på sigtelsen forskellig fra gerningskoden på anmeldelsen. Holder man gerningskoden for anmeldelser og gerningskoder for afgørelser op imod hinanden, er gerningskoden ændret i 3,9 % af tilfældene. Endvidere er gerningskodernes opbygning også en barriere for at sikre præcis registrering. Dette skyldes, at gerningskoder i nogle tilfælde beskriver fire ting på én gang: 1) sted (fx om lovovertrædelsen fandt sted på en skole, i en garage eller et andet sted), 2) forseelsesart (fx tyveri, indbrud, sædelighed), 3) genstandstype (fx tyveri af cykel), 4) modus (fx fra taske). Fordi gerningskoderne ofte beskriver flere ting på en gang, så er der kombinationer, der ikke er gensidigt udelukkende. Fx vil man kunne registrere tyveri af en cykel fra en garage på henholdsvis gerningskoderne tyveri af cykel eller tyveri fra garage. Når en (formodet) lovovertrædelse begås, og politiet får kendskab til den, registrerer politiet den derfor på én af tre følgende måder: 1) Hvis der er tale om en mulig lovovertrædelse, opretter politiet et skarpt journalnummer i POLSAS med en gerningskode, som fortæller noget om kriminalitetens art fx om det er indbrud eller røveri, og ofte mere specifikt om det er indbrud i villa eller lejlighed. Dette er muligt både med og uden en sigtet i sagen. 2) Hvis sagen ordnes af politiet på stedet, kan man i stedet oprette en hændelse. En hændelse skal ændres til et journalnummer med et skarpt journalnummer (som beskrevet ovenfor), hvis det senere viser sig, at der kunne være tale om en lovovertrædelse. I praksis vil det dog forekomme, at hændelsen ikke omdøbes, ligesom det er blevet beskrevet med oprettelsen af nye sager med skarpe journalnumre i ovenstående. 3) Hvis der på det foreliggende grundlag er tvivl om gerningsindholdet, anvender man et undersøgelsesnummer. Hvis efterforskningen derefter fastslår, at der er mistanke om, at et strafbart forhold er begået, opretter man et skarpt journalnummer. Undersøgelsesnumre kan derfor ikke omjournaliseres. Hændelses- og undersøgelsesregistreringer tæller ikke med i den officielle anmeldelsesstatistik. Men i visse tilfælde er det interessant at bruge disse data, som vi eksempelvis har gjort i beredskabsanalysen for at give læseren et billede af karakteren og omfanget af politiets opgaver. AUGUST 2017 15
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG De ovenfor beskrevne udfordringer, der er forbundet med registrering af anmeldelser, har konsekvenser for analysens gyldighed. Som beskrevet er der tilfældige registreringsfejl, som i nogle tilfælde kan sætte spørgsmålstegn ved, om analysens resultater vil kunne genskabes efterfølgende i et ulåst datasæt. På trods af de førnævnte udfordringer med registreringen vurderer vi dog, at størstedelen af NSA ens resultater vil kunne genskabes i et ulæst datasæt. Retspraksis og ændret lovgivning Retspraksis, og i særdeleshed ændringer i lovgivningen, har betydning for, hvordan et kriminalitetsområde udvikler sig. Fx kan man se, at forståelsen af vold udvikler sig med en Højesteretsdom fra 2006, hvor Højesteret vurderer, at det at spytte en anden person i ansigtet er en handling af en sådan karakter, at den må anses for omfattet af straffelovens 244. Tidligere hørte en spytklat i ansigtet under 267 om æreskrænkelse, men efter denne dom vil det at spytte på andre blive betragtet som vold og således påvirke voldsstatistikken. En given udvikling indenfor et kriminalitetsområde kan derfor skyldes, at vi som samfund i højere grad end tidligere tager afstand fra nogle gerninger (som fx det at spytte en anden person i ansigtet). Her er det også relevant at nævne, at anklagemyndigheden i de forskellige kredse laver registreringsvejledninger på baggrund af domspraksis. Dette påvirker analysens gyldighed, da implementeringen af ny registreringspraksis, tager tid. En ændret retspraksis kan derfor være den egentlige årsag til, at et kriminalitetsområde udvikler sig, som det gør, og antallet af anmeldelser vil blandt andet derfor være en dårlig indikator for kriminalitet, hvis man ikke tager de behørige forbehold. Datakvalitet og anvendelsen af politiets registre til analyseformål Politiets data underlægges kvalitetskontroller internt i kredsene. Der bliver gjort opmærksom på åbenlyse fejl, og ansvaret for at korrigere fejlene ligger i politikredsene. Åbenlyse fejl kan fx være, hvis sigtelsestidspunktet er før anmeldelsestidspunktet, den forkerte gerningskode er anvendt eller sagsresumét ikke er udfyldt. Kundgørelsen II, nr. 36, der regulerer sagsbehandlingssystemet POLSAS, foreskriver, at politidirektørerne skal tilpasse registreringerne til den pågældende kreds. Det betyder, at der kan være forskellig registreringspraksis i kredsene. Endvidere er der cirka 2.600 gerningskoder, og der tilføjes løbende nye. Hertil kommer, at POLSAS er af ældre dato, og der derfor også er en del faldgruber i forbindelse med registrering. Der vil således med stor sandsynlinghed ske upræcise registreringer. Det er også politiets vurdering, at når der opstår interesse for et område, så afspejler det sig i bedre datakvalitet. Fx bliver datakvaliteten bedre, hvis man bruger data lokalt i kredsene, fordi den enkelte sagsbehandler kan se, at der er et formål med at registrere korrekt. Overordnet kan man dog argumentere for, at data i gennemsnit er behæftet med de samme usikkerheder fra år til år, og at vi derfor godt kan udtale os om relative udviklingstendenser. Denne antagelse er dog udfordret af, at andre forhold end tilfældige fejlregistreringer påvirker anmeldelsestallet. Anmeldelsestilbøjeligheden kan fx ændre sig sådan, at en ændring i anmeldelsestallet ikke udtrykker en reel ændring i kriminalitetsniveauet. I nogle tilfælde er det oplagt, hvad en given udvikling skyldes, fordi der er dybdegående viden om og interesse for området, mens det i andre tilfælde ikke er helt så nemt at forklare årsagen. AUGUST 2017 16
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Af samme grund kan anmeldelsestal ikke stå alene, og det er derfor nødvendigt med eksterne og alternative interne kilder til at forklare udviklingstendenser. Vi har i POLSAS kontrolleret for fejl- eller bortfaldssystematik. Det er fx relevant i de analyser, hvor vi har præsenteret kriminalitetens omfang geografisk. I disse analyser er der 0,17 % af anmeldelserne, der bortfalder, fordi adressen er uoplyst. Det er endvidere relevant i de tilfælde, hvor vi beskriver gerningsmanden ved hjælp af sigtelsesdata, hvor vi har sorteret på karaktertræk som alder og køn på personniveau. Hvis oplysning om alder eller køn ikke er registreret på sigtelsen, betyder det, at sigtelsen ikke tæller med i statistikken, når der sorteres på det. Når statikken opgøres på et af de nævnte personkarakteristika for sigtelser er bortfaldsprocent maksimalt 0,09 %. Vi mener på den baggrund ikke, at der er en væsentlig bortfaldsproblem forbundet med de statistiske opgørelser i NSA17 på sigtelser. Kriminalitetens mørketal Politiets anmeldelsestal anvendes ofte som et mål for kriminalitet. Imidlertid er politiets anmeldelsestal ikke et udtryk for den faktiske kriminalitet, da det af forskellige grunde ikke er alle lovovertrædelser, der anmeldes eller registreres af politiet. Denne skjulte kriminalitet kaldes for mørketal (Sørensen 2013: 26-27). Der kan være mange årsager til, at kriminalitet ikke anmeldes, hvilket blandt andet offer- og udsathedsundersøgelser fra Justitsministeriets Forskningskontor giver et indblik i (Pedersen mfl. 2016). Blandt andet finder offerundersøgelsen fra 2016, at årsagerne til at man vælger ikke at anmelde vold kan være, at man oplever, at der er en arbejdsrisiko ved at anmelde, at konflikten er blevet løst ved mægling/selvforsvar, af hensyn til gerningspersonen, eller at man ikke mener det nytter (Pedersen mfl. 2016: 59). Endelig er der også en del kriminelle handlinger, der ikke registreres, fordi sagen løses på stedet. Dette kan være i de tilfælde, hvor polititjenestemanden skønner, at det er mest hensigtsmæssigt at give personen en advarsel i stedet for en bøde (Sørensen 2013: 28). I de sager hvor politiet af egen drift tager initiativ til at behandle sager, såkaldte initiativsager, vil det registrerede antal anmeldelser og sigtelser i høj grad afhænge af politiets kontrolpraksis på området. Derfor viser disse tal i højere grad politiets prioritering af ressourcer end det reelle omfang af problemet. Kriminalitetens mørketal har afgørende betydning for spørgsmål vedrørende analysens gyldighed. I National Strategisk Analyse 2017 er vi interesseret i at skabe overblik over kriminaliteten, og kriminalitetens mørketal skaber en usikkerhed i forhold til at give et præcist billede af dette. Vi arbejder derfor med politiets egne data, interne og eksterne kilder for at skabe et nuanceret og mere dækkende billede af den faktiske kriminalitet. Offerundersøgelser og selvrapporteringsundersøgelser For at opnå et dybere indblik i den faktiske kriminalitet kan man bruge undersøgelser, der søger at afdække mørketal, som fx offerundersøgelser og selvrapporteringsundersøgelser. AUGUST 2017 17
ANALYSETILGANG OG DATAGRUNDLAG Offerundersøgelser er anonyme spørgeskemaundersøgelser, hvor respondenter besvarer, i hvilket omfang de har været udsat for forskellige former for lovovertrædelser (Sørensen 2013: 29 ff). I selvrapporteringsundersøgelser besvarer respondenterne, i hvilket omfang de selv har udøvet forskellige former for kriminalitet eller på anden måde haft risikoadfærd. Undersøgelserne er forbundet med de samme problemstillinger, som generelt gør sig gældende for andre kvantitative spørgeskemaundersøgelser, såsom problematikker vedrørende svarprocent, repræsentativitet, svarvillighed og spørgsmålenes forståelighed (Sørensen 2013: 30). Udover gængse statistiske problemer og usikkerheder er der imidlertid også knyttet særlige problemstillinger til sådanne undersøgelser. Fx er offerundersøgelser begrænset ved, at de ikke afdækker den offerløse kriminalitet, som fx narkotikakriminalitet, overtrædelser af færdselsloven, store dele af økonomisk kriminalitet samt særlove som miljøloven. Her er der ofte tale om ikke-borgervendt kriminalitet, hvor omkostningerne bæres af staten eller hele samfundet. I forhold til selvrapporteringsundersøgelserne er folk sandsynligvis mindre tilbøjelige til at svare ærligt på, om de har slået deres børn, end på spørgsmål om deres politiske standpunkt (Sørensen 2013: 30). Endvidere gennemføres mange selvrapporteringsundersøgelser ofte med unge under 16 år, og disse undersøgelser dækker derfor ikke den aldersgruppe, der er den mest kriminalitetsaktive. Sørensen fremhæver yderligere to problematiske forhold; nemlig at repræsentationen af udsatte og kriminelle personer generelt er lille i sådanne undersøgelser, hvilket er problematisk, da det i mange tilfælde er denne gruppe, vi er interesserede i at undersøge. Det andet forhold er, at offer- og udsathedsundersøgelser generelt er behæftede med gyldighedsproblemer, da befolkningen ikke nødvendigvis er klar over, hvad der juridisk forstås som kriminalitet (Sørensen 2013: 30). AUGUST 2017 18
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE AFSNIT 03 Særlige bemærkninger til de enkelte afsnit 03.1 Danmark 2017-2022 Kort vedrørende befolkningsandelen af de 15-29-årige i 2016 Kortet viser andelen af 15-29-årige i landets kommuner pr. 1. januar 2016. Kortet er baseret på befolkningsopgørelser udarbejdet af Danmarks Statistik og hentet i Statistikbanken, tabel FOLK1A. Befolkningsgruppen 15-29-årige er sat i forhold til den samlede befolkning i hver kommune og visualiseret i 5 klasser. Kort vedrørende befolkningsandelen af de 15-29-årige i 2022 Kortet viser forventet andel af 15-29-årige i landets kommuner pr. 1. januar 2022. Kortet er baseret på fremskrivninger udarbejdet af Danmarks Statistik og hentet i Statistikbanken, tabel FRKM116. Befolkningsgruppen 15-29-årige er sat i forhold til den samlede befolkning i hver kommune og visualiseret i 5 klasser. Kort vedrørende befolkningstilvækst på kommuneniveau 2009-2016 Kortet viser befolkningstilvækst fra 2009 til 2016 på kommuneniveau. Kortet er udarbejdet på baggrund af befolkningsopgørelser fra Danmarks Statistik. Disse er hentet i Statistikbanken, tabel FOLK1A, hvor folketal pr. kommune pr. 1. januar 2009 og 1. januar 2016 er tilgængelige. Tilvæksten er beregnet ud fra følgende formel, hvor x er det første år, og y er det sidste: (y-x)/x*100. Kort vedrørende befolkningstilvækst på kommuneniveau 2016-2022 Kortet viser forventet befolkningstilvækst fra 2016 til 2022 på kommuneniveau. Kortet er udarbejdet på baggrund af fremskrivninger fra Danmarks Statistik. Disse er hentet i Statistikbanken, tabel FRMKM116, hvor folketal pr. kommune pr. 1. januar 2016 og 1. januar 2022 er tilgængelige. Tilvæksten er beregnet ud fra følgende formel, hvor x er det første år og y er det sidste: (y-x)/x*100. 03.2 Kriminalitet Stikprøver og berigelse af data ved hjælp af sagsresuméer I afsnittene vedrørende vold, trusler, dyrevelfærdskrænkelser, miljøkriminalitet, økonomisk kriminalitet og i beredskabskapitlet er der taget stikprøver af POLSAS data. Dette er gjort AUGUST 2017 19
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER TIL DE ENKELTE AFSNIT for at berige data ved hjælp af kodning for at kunne sige mere om den specifikke type af kriminalitet eller beredskabsbehov. Det skal bemærkes, at der er visse svagheder ved denne metode. En svaghed er især, at der kodes, uden at koderen har haft øjne og øre med på sagerne i første led. Endvidere kodes der efter sagsrapporter, hvilket igen begrænser koderens viden om den faktiske hændelse, da der kun er tale om en sagsrapport. Koderen har derfor kun begrænset indsigt i sagen, hvorimod den sagsbehandler, der i første led har behandlet sagen, havde mere information. En anden svaghed ved den anvendte metode er, at selvom der anvendes definitioner for de forskellige koder, vil der altid i selve kodningen være en grad af fortolkning af sagerne. Graden af fortolkning varierer fra område til område. Ved dyrevelfærdskrænkelser er graden af fortolkning mindre, da det er forholdsvist klart angivet i sagen, hvilket dyr der krænkes, mens det ved hændelsessager i beredskabsanalysen kan være sværere at vide, om der eksempelvis er tale om en psykisk syg eller en meget alkohol- eller stofpåvirket person. Ved samtlige stikprøver er antal kodede sager angivet ved n, andelen (p) og konfidensniveauet (z). Ved hver tabel/figur er samtidig angivet den statistiske usikkerhed for fordelingerne testet på 95 % konfidensinterval ved hjælp af følgende formel: Tests for signifikant udvikling I afsnit 3.1-3.9 samt 6.2 er der foretaget statistiske tests (z-test 3 og χ2-test 4 ) for at vurdere, om udviklingen inden for de forskellige områder har været signifikant. De statistiske tests er i dette tilfælde anvendt til at give et mere kvalificeret bud på, om udviklingen er udtryk for tilfældig eller systematisk variation. Hvis udviklingen falder signifikant ud i testen, kan det med 95 % sandsynlighed afvises, at udviklingen er tilfældig, og i disse tilfælde betragter vi den som systematisk. Vi har anvendt et signifikansniveau på 5 %, hvilket betyder, at der statistisk set højst er 5 % sandsynlighed for, at en funden systematisk variation i virkeligheden er tilfældig. Falder testen ikke signifikant ud, betyder det, at antallet af anmeldelser i perioden er på cirka samme niveau, og at der ikke er belæg for at hævde, at udviklingen i tallene er systematisk. Eventuelle udviklinger i tallene skyldes derfor tilfældige udsving. χ2-testen angiver, om vores observationer over en given periode afviger væsentligt fra det forventede antal (udtrykt ved gennemsnittet), og om der således er tale om en udvikling, eller om variationen er udtryk for tilfældige udsving (Malchow-Møller & Würtz 2010: 374-375). Z-testen er en enkeltcelletest, der er en omskrivning af Malcow-Møllers & Würtzs rxytesten (Malchow-Møller & Würtz 2010: 372-373). Denne test giver et billede af, hvilke en- 3 4 AUGUST 2017 20