Kerteminde Sejlklub indbyder til Classic Fyn Rundt for tursejlere i Kerteminde den 3. - 5. juni 2011 K E R T E M I N D E S E J L K L U B
Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2011 Kerteminde Sejlklub indbyder hermed danske og udenlandske tursejlere til at deltage i Danmarks ældste distancesejlads "Classic Fyn Rundt" 2011. Som tursejler vil man få sin helt egen start i ro og fred i god tid før de mere konkurrenceorienterede deltagere. Der vil selvfølgelig være start på vandet, så man kan få den helt specielle fornemmelse af spænding, der er forbundet med en stor sejlads. Man skal naturligvis sejle rundt om Fyn, men man må gerne søge havn for natten, skifte besætning, ringe hjem og hvad man nu har behov for, således at man kan få en god og sikker sejlads rundt om Fyn, hvor der sejles efter søfartsreglerne. Af hensyn til stævnets afvikling, organisation, sikkerhed og deltagernes tryghed er der fastlagt nogle enkle regler, som vi håber at alle vil følge. Man tilmelder sig via vores hjemmeside - www.fynrundt.dk. Nyhedsformidling, video af sejladserne, nyheder og meget andet foregår ligeledes via vores elektroniske medier. Classic Fyn Rundt er repræsenteret på Facebook og på Twitter. Også i år har vi tracking af sejladsen via firmaet "Endomondo", hvor man kan tilmelde sig via sin telefon, der skal have en GPS installeret. På denne måde kan alle deltagere og pårørende følge med. Vi glæder os til at se jer alle i Kerteminde fra torsdag d. 2. juni til søndag d. 5. juni. "Gækken" under sejladsen i 1938 Med sejlerhilsen Morten H. Grove Stævneleder
CLASSIC FYN RUNDT for tursejlere Kerteminde Sejlklub 3-5. Juni 2011 INDBYDELSE 1 REGLER 1.1 Sejladsen sejles efter de internationale søvejsregler (IRPCAS). 1.2 Det er tilladt deltagere i tursejler-sejladsen at søge havn, skifte mandskab og kommunikere med land. 2 DELTAGELSE OG TILMELDING 2.1 Stævnet er åbent for både, som er i stand til på betryggende vis at gennemføre en sejlads i åbent farvand om natten. 2.2 Bemanding er fri. Se dog punkt 2.3. 2.3 Enkeltmandssejlads er ikke tilladt. 2.4 Både, som opfylder betingelserne for at deltage, skal tilmeldes ved at udfylde tilmeldingsskemaet på www.fynrundt.dk Tilmelding senest 2. juni 2011 3 STARTGEBYR 3.1 Startgebyret udgør: Tur-løb: 550 kr. 3.2 Startgebyret indbetales på konto Danske Bank 3596-3596 401791 senest 22/5 med angivelse af navn og bådtype. Alternativt betales ved registrering. 4 LØB 4.1 Der udskrives løb i følgende kategorier: Tur-løb 5 TIDSPLAN 5.1 Dato Tid Torsdag d. 2. juni 16-20 Registrering 20.00 20.30 21-01 Åbning af stævnet Sammenkomst Bureauet er åbent Fredag d. 3. juni 07.00 08.00 Bureauet er åbent Skippermøde 09.25 09.30 Første signal (et skud) Startsignal (et skud) Søndag d. 5. juni 17.15 Seneste tidspunkt for at stævnet skydes af 6 FORMALIA OG KONTROL 6.1 Ved registrering skal følgende fremvises: Forsikringsbevis Låneerklæring, hvis der sejles i lånt båd Ved registrering skal følgende afleveres: Mandskabsliste 7 SEJLADSBESTEMMELSER Sejladsbestemmelserne fås ved registreringen. Foreløbige sejladsbestemmelser vil inden stævnet være tilgængelige på www.fynrundt.dk > Sejladsbestemmelser
8 STED 8.1 Stævnet gennemføres fra Kerteminde Marina. Kerteminde Sejlklub, Marinavejen 2, 5300 Kerteminde 8.2 Banen er beliggende rundt om Fyn. 9 STARTTIDSPUNKT 9.1 Der startes fra Kerteminde fredag d. 3. juni. Første signal for tur-løb tilstræbes afgivet kl. 09.25. Starten tilstræbes at være kl. 09.30. 10 BANEN 10.1 Der sejles på en bane rundt om Fyn. Banen kan være styrbord (SB) eller bagbord (BB) rundt. Dette oplyses ved skippermødet kl. 08.00 d. 3. juni, samt ved signalering på startlinjebåden. Banen, inkl. mærker der skal passeres, vil være nærmere beskrevet i sejladsbestemmelserne. 10.2 Der er fastsat en tidsfrist på 54 timer. 11 STARTEN 11.1 Startlinjen udlægges på Kerteminde Bugt. Der tilstræbes en start på kryds. 11.2 Startsignaler afgives fra startlinjebåden, som er et udlagt fartøj. 11.3 Starten tilstræbes udsendt via VHF. Kanal fremgår af sejladsbestemmelserne. 12 SMS MELDEPUNKTER Der oprettes et antal meldepunkter rundt om Fyn. Specifikation af punkterne og fremgangsmåde for meldingen fremgår af sejladsbestemmelserne. 13 SÆRLIGE KRAV 13.1 Ved 2 personers sejlads (Doublehanded) skal der bæres redningsvest med lys og livline. 14 PRÆMIER 14.1 Der er præmie til hver 5' startende båd i tur-løbet. 14.2 Præmierne fordeles blandt de gennemførende både ved lodtrækning. 14.3 Der uddeles erindringsglas til hver deltager. Disse afhentes ved bureauet efter gennemført sejlads. 15 SIKKERHED En båd som udgår af sejladsen, skal informere kapsejladskomiteen om det hurtigst muligt og om muligt sætte nationsflaget. Kapsejladskomiteen kontaktes på tlf. 65 32 25 90, eller evt. kan ledsagefartøj kontaktes. 16 DØGNVAGT Under hele sejladsen vil der være vagt i Bureauet, hvortil alle henvendelser bedes rettet til tlf. 65 32 25 90. 17 ANSVARSFRASKRIVNING Deltagerne deltager i stævnet fuldstændig på deres egen risiko. Den arrangerende myndighed påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter stævnet. 18 FORSIKRING Hver deltagende båd skal være omfattet af en gyldig tredjeparts ansvarsforsikring. Bevis for forsikringen skal fremvises ved registrering. Se pkt. 6. 19 YDERLIGERE INFORMATION Yderligere information fås på www.fynrundt.dk eller ved henvendelse til sekretariatet på 2062 7819 eller fynrundt@fynrundt.dk
SPONSORER
PROGRAM Torsdag 2/6 Kl. 16.00-20.00 Bureauet er åbent for registrering og indlevering af bemandingslister - 20.00 Åbning af sejladsen - 20.30-22.00 Vejrudsigt, strømudsigt og hygge - 21.00-00.00 Bureau er åbent Fredag 3/6 Kl. 07.00 Bureau er åbent for registrering og lign. - 08.00 Skippermøde - 09.25 Første signal for tursejlerne forventes afgivet - 09.30 Startsignal for tursejlerne forventes afgivet. Lørdag 4/6 Kl. 19.00 Forventet præmieceremoni for IRC/ORC/ Texel Søndag 5/6 Kl. 17.15 Classic Fyn Rundt tidsgrænse for sidste start Foreløbige resultater offentliggøres på den officielle opslagstavle, på hjemmesiden og udleveres efter anmodning i bureauet. Medio august Start og løbspræmier udsendes
ØVRIGE BEMÆRKNINGER PLACERING AF BÅDE: Båden kan ligge frit i Kerteminde Marina fra lørdag d. 28. maj til søndag d. 12. juni mod at føre kendetegn, som udleveres af Kerteminde Marina. Ved ankomst til Kerteminde Marina kontaktes havnens kontor, som er beliggende ved Restaurant Kerteminde Sejlklub og man oplyser sit deltagernummer. Hækflaget anbringes umiddelbart derefter i hækstaget, så det er synligt fra broen. ISÆTNING/OPTAGNING OG KRAN TIL LØFT AF BÅDE: Ved isætning og optagning af deltagende både benyttes som udgangspunkt den lille kran ved mastekranen (1.5t). Der kan rekvireres hjælp af en hjælper fra Kerteminde Sejlklub, som vil bistå ved henvendelse til sekretariatet. Der kan endvidere bestilles assistance fra større kran på følgende tidspunkter: Torsdag indtil kl. 14.30 Fredag: 7.30-9.30 Ved anvendelse af den store kran bestilles dette ved henvendelse til Havnefoged John Hakmann på tlf: 6532 3733 hverdage mellem 11-12, eller ved personlig henvendelse ved havnens kontor beliggende ved Restaurant Kerteminde Sejlklub mellem kl. 11 og 12 på hverdage. Ethvert løft i kran er udelukkende på EGET ANSVAR. Det tilrådes at være klar i god tid, samt at man sørger for at tilkørsel og frakørsel foregår så gnidningsfrit som muligt. CAMPINGVOGNE OG TELT Der kan camperes på havneområdet på anviste pladser uden gebyr. For evt. leje af campingvogne, overnatning i Bed & Breakfast, hotel, vandrehjem eller sommerhus kan Kerteminde Turistforening kontaktes, se venligst www.kerteminde-turist.dk TOILETTER OG BAD Marinaens faciliteter kan benyttes. Kode til baderum udleveres ved bureauet eller havnefogedens kontor, hvor der også kan trækkes kort til bad i automaten. Depositum 50 kr. for kort. Restbeløb udbetales fra samme automat. Et bad kan tages for 2-3 kroner. Det er mest praktisk med et kort til hver deltager, men da enhver selv sørger for det, kan man få det som man ønsker. TOILETKODE Koden til toiletterne udleveres i bureauet.
KORT OVER KERTEMINDE MARINA
CLASSIC FYN RUNDT 2011 BEMANDINGSLISTE Deltager nr. Start Løb Bådens mobil nr. Bemandingsliste for ombordværende på nævnte fartøj under Classic Fyn Rundt 2011 Fartøjets navn : Klub: Navn Adresse By Telefon Listen skal afleveres inden start ved nr. udleveringen Kapsejladskomite: Modtaget dato/kl. Underskrift
K E R T E M I N D E S E J L K L U B