EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.4.2017 COM(2017) 169 final 2017/0078 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Den Italienske Republik til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem DA DA
BEGRUNDELSE I henhold til artikel 395, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (herefter "momsdirektivet") kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i nævnte direktiv, for at forenkle momsopkrævningen eller for at undgå visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse. Ved brev registreret i Kommissionen den 16. februar 2017 anmodede Den Italienske Republik om tilladelse til fortsat at fravige momsdirektivets artikel 206 og 226 vedrørende betaling af moms og faktureringskrav i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder. Italien anmodede desuden om at udvide tilladelsen til at fravige momsdirektivets artikel 206 og 226 til også at omfatte levering af varer og tjenesteydelser til selskaber, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, samt en liste af børsnoterede selskaber. I overensstemmelse med momsdirektivets artikel 395, stk. 2, underrettede Kommissionen ved brev af 15. marts 2017 de øvrige medlemsstater om Den Italienske Republiks anmodning. Ved brev af 16. marts 2017 underrettede Kommissionen Den Italienske Republik om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Forslagets begrundelse og formål Efter indførelsen af en ordning vedrørende statistisk kontrol har Italien konstateret, at der foregår omfattende momssvig i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder. For at bringe denne praksis til ophør anmodede Italien i 2014 om, at den moms, der vedrører levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder, ikke længere udbetales til leverandøren, men i stedet sættes ind på en særskilt lukket bankkonto tilhørende skattemyndighederne. Fravigelsen blev indrømmet ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1404 1 frem til den 31. december 2017. Italien fik derved lov til at fravige momsdirektivets artikel 206 vedrørende momsbetaling og artikel 226 vedrørende faktureringskrav. Italien anmodede om tilladelse til at fravige bestemmelserne i en begrænset periode, så landet kunne udarbejde og implementere en velfungerende kontrolpolitik og udnytte de oplysninger, der indhentes ved hjælp af elektronisk fakturering. Indførelsen af obligatorisk elektronisk fakturering ved levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder giver mulighed for kontrol i realtid af individuelle transaktioner og de præcise momsbeløb, som de offentlige myndigheder skal betale af deres indkøb, hvilket vil sætte de italienske myndigheder i stand til at kontrollere den berørte sektor ved hjælp af almindelige kontrolteknikker, uden at det er nødvendigt at fravige momsdirektivet. Ifølge oplysningerne fra de italienske myndigheder har indførelsen af obligatorisk elektronisk fakturering ved levering til de offentlige myndigheder givet skattemyndighederne omfattende oplysninger om fakturabevægelser og således sat dem i stand til at kontrollere transaktionerne og de dertil knyttede momsbeløb. Andre elementer af den effektive kontrolordning, nemlig pligten til at indberette data om alle udstedte og modtagne fakturaer til skattemyndighederne, blev først indført den 1. januar 2017. Denne del af ordningen er stadig i opstartsfasen, og der er behov for mere tid, før foranstaltningen er fuldt effektiv og rent faktisk ansporer skatteyderne til i højere grad at overholde deres momsforpligtelser. Italien vil derfor ikke 1 EUT L 217 af 18.8.2015, s. 7. DA 2 DA
kunne nå at afslutte udarbejdelsen og implementeringen af en velfungerende kontrolpolitik, før den aktuelle fravigelsesforanstaltning udløber den 31. december 2017. Ved brev registreret i Kommissionen den 16. februar 2017 anmodede Italien om tilladelse til at forlænge den aktuelle fravigelse af momsdirektivets artikel 206 og 226 i forbindelse med levering til de offentlige myndigheder frem til udgangen af 2020. Italien har endvidere konstateret, at der foregår momssvig i forbindelse med levering til selskaber, der kontrolleres af offentlige myndigheder, og en mindre gruppe på 40 børsnoterede selskaber. Med henblik på at bekæmpe skatteunddragelse og forhindre yderligere tab af offentlige momsindtægter anmodede Italien ved brev registreret i Kommissionen den 16. februar 2017 om tilladelse til at udvide fravigelsen af momsdirektivets artikel 206 og 226 til også at omfatte levering af varer og tjenesteydelser til ovennævnte selskaber, som efter Italiens mening er ligeså pålidelige som offentlige myndigheder. Det drejer sig om både selskaber, der er kontrolleret af centrale og lokale offentlige myndigheder, og en liste på omkring 40 børsnoterede selskaber og vedrører således i alt omkring 2 400 selskaber. Italien forventer at man ved at udvide foranstaltningen om opdelt betaling til også at omfatte disse selskaber vil kunne sætte ind mod skatteunddragelse i form af manglende momsbetaling blandt leverandører til de berørte selskaber og dermed også øge momsindtægterne. I juni 2016 fremlagde Italien en rapport i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401. Ifølge rapporten har princippet med opdelt betaling, som Italien har indført, øget momsindtægterne med mere, end hvad der var ventet på tidspunktet for indførelsen af foranstaltningen. Det fremgår ligeledes af rapporten, at foranstaltningen ikke har haft negative følger for leverandørernes momsrefusion. Ifølge Italien har foranstaltningen bidraget effektivt til at håndtere enhver form for skatteunddragelse som følge af manglende momsbetaling blandt leverandører til offentlige myndigheder. Ifølge oplysningerne fra Italien anvendes der fra den 1. januar 2017 ekstra kontrolforanstaltninger. Det drejer sig om et valgfrit regnskabssystem bestående af elektronisk fakturering og en pligt til at indberette oplysninger om udstedte og modtagne fakturaer til skattemyndighederne, som vil gælde for de selskaber, der vil blive omfattet af den udvidede fravigelse, der anmodes om, samt deres leverandører. Det vil sætte de italienske skattemyndigheder i stand til at krydstjekke de forskellige aktørers transaktioner og føre tilsyn med momsbetalingen. Disse kontrolforanstaltninger befinder sig imidlertid stadig i opstartsfasen, og der er behov for mere tid til at vurdere deres effektivitet med hensyn til at anspore skatteyderne til at overholde deres momsforpligtelser. Italien vil i løbet af de næste år vurdere effektiviteten af disse foranstaltninger og behovet for fortsat at anvende fravigelsesforanstaltningen. En af konsekvenserne af foranstaltningen er, at leverandørerne som momspligtige personer ikke kan modregne den moms, de betaler af deres input, i den moms, de modtager af deres salg. De risikerer konstant at befinde sig i en svag økonomisk stilling og kan være nødsaget til at anmode skattemyndighederne om en faktisk refusion af denne moms. På den anden side tillader Italien på visse betingelser disse leverandører at modregne den moms, de ikke modtager fra deres kunder, i andre skyldige afgifter i Italien, hvilket begrænser det likviditetsproblem, som de skattepligtige virksomheder ellers kan stå over for i Italien. Italien gennemførte en reform af sit momsrefusionssystem, mens den eksisterende fravigelse var i kraft 2. I den rapport, der blev fremlagt i juni 2016 i overensstemmelse med artikel 3, 2 Det italienske momsrefusionssystem blev ændret som reaktion på traktatbrudsprocedure nr. 2013/4080, som stadig verserer, eftersom nogle spørgsmål stadig står åbne, f.eks. tilbagebetaling af garantiomkostninger. DA 3 DA
stk. 2, i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401, anfører Italien, at momsrefusionssystemet fungerer hensigtsmæssigt, og selv om det ikke er muligt præcist at anslå den gennemsnitlige varighed af refusionsprocedurerne, kan de med rimelighed siges ikke at overstige tre måneder. Ifølge oplysningerne fra Italien er leverandører til offentlige myndigheder desuden omfattet af en særlig prioriteret procedure, så behandlingstiden bliver endnu kortere. De nyindførte regler ventes at kunne håndtere eventuelle stigninger i momsrefusionen effektivt. I lyset af fravigelsens bredere rækkevidde og virksomhedernes betænkeligheder vedrørende momsrefusion er det vigtigt at sørge for en passende opfølgning inden for rammerne af denne fravigelse og navnlig foranstaltningens virkning på omfanget af momssvig samt på situationen for så vidt angår momsrefusion til de skatteydere, der er omfattet af fravigelsen. Italien bør derfor 15 måneder efter denne afgørelses ikrafttrædelse udarbejde en rapport om momsrefusionsordningen for så vidt angår de leverandører (skattepligtige personer), som er omfattet af fravigelsen. Rapporten skal især indeholde statistiske oplysninger om den gennemsnitlige tid, det tager at refundere al momsen til disse momspligtige personer, og den skal desuden beskrive eventuelle særlige problemer, der er opstået i den forbindelse. Den bør desuden indeholde en vurdering af foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at bekæmpe skatteunddragelse blandt de leverandører, der er omfattet af fravigelsen. Det foreslås derfor at tillade fravigelsen fra den 1. maj 2017 til den 30. april 2020. Sammenhæng med de gældende regler på samme område I henhold til momsdirektivets artikel 206 skal den afgiftspligtige person, der er betalingspligtig for momsen, indbetale momsens nettobeløb samtidig med indgivelsen af momsangivelsen. Eftersom momspligten for levering ved denne foranstaltning påhviler kunderne (offentlige myndigheder, selskaber, der kontrolleres af centrale eller lokale offentlige myndigheder, og børsnoterede selskaber), er det nødvendigt at fravige denne artikel. Det er også nødvendigt at fravige momsdirektivets artikel 226 vedrørende det maksimum af faktureringsoplysninger, som momspligtige leverandører kan blive anmodet om at give, så der kan tilføjes en særlig bemærkning på fakturaen om, at momsen skal indbetales på den særskilte konto og ikke til leverandøren. Fravigelsen kan indrømmes på grundlag af momsdirektivets artikel 395 for at forenkle momsopkrævningen eller for at forhindre visse former for momsunddragelse eller momsundgåelse. Italien har anmodet om fravigelsesforanstaltningen for at bekæmpe skatteunddragelse inden for levering til offentlige myndigheder, selskaber kontrolleret af centrale og lokale offentlige myndigheder samt børsnoterede selskaber. På basis af de oplysninger, der er indgivet af Italien, stemmer fravigelsen overens med gældende regler på området. 2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET Retsgrundlag Momsdirektivets artikel 395. Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence) I betragtning af den bestemmelse i momsdirektivet, som forslaget bygger på, henhører forslaget under EU's enekompetence. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse. DA 4 DA
Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde. Afgørelsen vedrører en tilladelse, der indrømmes en medlemsstat på dennes egen anmodning og udgør ikke en forpligtelse. Eftersom fravigelsen er tidsbegrænset og kun vedrører den offentlige sektor, statskontrollerede selskaber og børsnoterede selskaber er den målrettet en sektor, der oplever store problemer med hensyn til skatteunddragelse. Den særlige foranstaltning står derfor i et rimeligt forhold til det tilstræbte mål, nemlig bekæmpelse af momsunddragelse. For at imødegå virksomhedernes betænkeligheder vedrørende momsrefusion bør Italien 15 måneder efter denne afgørelses ikrafttrædelse udarbejde en rapport om momsrefusionsordningen for så vidt angår de leverandører (skattepligtige personer), som er omfattet af fravigelsen. Italien har også givet lovning på, at leverandører, der omfattes af fravigelsen, vil kunne benytte en særlig hurtig refusionsprocedure. Der bør indhentes detaljerede oplysninger og statistiske data om antallet af refusionsanmodninger pr. skattepligtig person, som er omfattet af fravigelsen, samt om den tid, det tager dem at modtage faktisk refusion. Endelig er Italien i kontakt med Kommissionen vedrørende momsrefusionsordningen, og landet har allerede truffet adskillige foranstaltninger til at forbedre ordningen, mens andre vil blive gennemført. Italien har forsikret Kommissionen om, at myndighederne vil tage særligt hensyn til situationen for de leverandører, der vil blive omfattet af ordningen for opdelt betaling. Valg af retsakt Foreslået retsakt: Rådets gennemførelsesafgørelse. I henhold til momsdirektivets artikel 395 er en fravigelse fra de fælles momsregler kun mulig, hvis Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen giver tilladelse til det. En gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet er det bedst egnede reguleringsmiddel, da den kan rettes til individuelle medlemsstater. Eftersom rækkevidden og gyldighedsperioden af den anmodede fravigelse vil overlappe med den aktuelle fravigelse, der er indrømmet Italien ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401, vil sidstnævnte blive ophævet og erstattet med den nye gennemførelsesafgørelse. 3. RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Konsekvensanalyse Forslaget til Rådets gennemførelsesafgørelse har til formål at forlænge tilladelsen til at fravige momsdirektivets artikel 206 og 226 i forbindelse med levering til offentlige myndigheder med yderligere tre år. Den har yderligere til formål at udvide fravigelsesforanstaltningen til også at omfatte levering til selskaber, der kontrolleres af centrale eller lokale myndigheder, og til omkring 40 børsnoterede selskaber, dvs. i alt 2 400 selskaber. Den forlængede foranstaltning med det udvidede anvendelsesområde vil berøre ca. 640 000 leverandører. Ved at indføre et krav om, at momsen indbetales til en særskilt bankkonto, der indehaves af skattemyndighederne, er formålet med Rådets gennemførelsesafgørelse i første omgang at bekæmpe skatteunddragelse i form af manglende momsbetaling blandt leverandører til de berørte selskaber. Den foranstaltning, som Italien i øjeblikket anvender over for levering til offentlige myndigheder, lader til at have været effektiv. DA 5 DA
Eftersom leverandørerne under ordningen ikke modtager momsen fra deres kunder, vil de imidlertid i højere grad være nødt til at anmode om en faktisk refusion af momsen, hvis det ikke er muligt at modregne den i andre skyldige afgifter i Italien. For at undgå negative konsekvenser for de skattepligtige personer, og navnlig i de tilfælde hvor leverandørerne ikke er etableret i Italien, er det vigtigt, at refusionsordningen fungerer korrekt og hurtigt. Ifølge Italien fungerer momsrefusionsordningen hensigtsmæssigt, og refusionsproceduren tager i gennemsnit ikke over tre måneder. De nyindførte regler ventes desuden at kunne håndtere eventuelle stigninger i momsrefusionen effektivt. Ifølge oplysningerne fra Italien er leverandører til offentlige myndigheder desuden omfattet af en særlig prioriteret procedure, så behandlingstiden bliver endnu kortere end de tre måneder, der er nævnt ovenfor. 4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET Forslaget får ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra moms. DA 6 DA
2017/0078 (NLE) Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om tilladelse til Den Italienske Republik til at anvende en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 3, særlig artikel 395, stk. 1, under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 4 fik Italien tilladelse til at indføre et krav om, at moms på levering til de offentlige myndigheder skal indbetales af disse myndigheder på en særskilt og lukket bankkonto tilhørende skattemyndighederne. Foranstaltningen indebærer en fravigelse af artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår bestemmelserne vedrørende momsbetaling og fakturering. (2) Ved brev registreret i Kommissionen den 16. februar 2017 anmodede Italien om en forlængelse af denne tilladelse. Samtidig anmodede Italien om tilladelse til at udvide fravigelsen til også at omfatte levering af varer og tjenesteydelser til selskaber, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, samt en række børsnoterede selskaber. (3) Kommissionen underrettede de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning ved brev af 15. marts 2017. Kommissionen underrettede ved brev af 16. marts 2017 Italien om, at den rådede over alle de oplysninger, som den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen. (4) Italien har indført ekstra kontrolforanstaltninger for at sætte de italienske skattemyndigheder i stand til at krydstjekke de forskellige aktørers transaktioner og føre tilsyn med indbetalingen af moms på de lukkede konti. Disse kontrolforanstaltninger er imidlertid stadig i opstartsfasen, og der er behov for mere tid til at vurdere deres effektivitet med hensyn til at anspore skatteyderne til at overholde deres momsforpligtelser. Italien kan derfor ikke nå at afslutte udarbejdelsen og implementeringen af en velfungerende kontrolpolitik, før gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 udløber den 31. december 2017. Italien har derfor anmodet om tilladelse til at forlænge fravigelsen. 3 4 EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 af 14. juli 2015 om tilladelse til Italien til at indføre en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 206 og 226 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 217 af 18.8.2015, s. 7). DA 7 DA
(5) Italien har konstateret, at der foregår svig i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til andre selskaber, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, samt en række børsnoterede virksomheder. For at bekæmpe skattesvig i form af manglende momsbetaling blandt leverandører til de berørte selskaber anmoder Italien om tilladelse til at fravige artikel 206 i direktiv 2006/112/EF og indføre et krav om, at den moms, der skal betales for levering af varer og tjenesteydelser til de selskaber, der kontrolleres af centrale og lokale offentlige myndigheder, og de 40 børsnoterede selskaber, indbetales af disse selskaber på særskilte og lukkede konti tilhørende skattemyndighederne. Det er desuden nødvendigt at fravige artikel 226 i direktiv 2006/112/EF for at gøre det muligt at indføre en særlig bemærkning på fakturaen om, at momsen skal indbetales på denne særlige konto. (6) En af konsekvenserne af foranstaltningen er, at leverandørerne som momspligtige personer ikke kan modregne den moms, de betaler af deres input, i den moms, de modtager af deres salg. De risikerer konstant at befinde sig i en svag økonomisk stilling og kan være nødsaget til at anmode skattemyndighederne om en faktisk refusion af denne moms. I den rapport, der blev fremlagt i juni 2016 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401, anfører Italien, at den gennemsnitlige varighed af refusionsprocedurerne ikke overstiger tre måneder. Ifølge oplysningerne fra Italien er leverandører til offentlige myndigheder desuden omfattet af en særlig prioriteret procedure, så behandlingstiden bliver endnu kortere. De nyindførte regler ventes at kunne håndtere eventuelle stigninger i momsrefusionen effektivt. (7) I 2014 indførte Italien et krav om elektronisk fakturering i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til offentlige myndigheder. Dette burde gøre det muligt i fremtiden at kontrollere den berørte sektor ordentligt, når der på baggrund af de elektroniske oplysninger er blevet udviklet og indført en passende kontrolpolitik. Fra den 1. januar 2017 anvendes der ekstra kontrolforanstaltninger i Italien. Det drejer sig om et valgfrit regnskabssystem (dvs. elektronisk fakturering) og en pligt til at indberette oplysninger om udstedte og modtagne fakturaer til skattemyndighederne, som vil gælde for de selskaber, der vil blive omfattet af fravigelsen, og deres leverandører. Det bør sætte de italienske skattemyndigheder i stand til at krydstjekke de forskellige aktørers transaktioner og føre tilsyn med momsbetalingen. Når denne ordning anvendes i fuldt omfang, bør der ikke længere være behov for at fravige direktiv 2006/112/EF. Derfor har Italien forsikret Kommissionen om, at der ikke vil blive ansøgt om forlængelse af fravigelsesforanstaltningen. (8) Den pågældende fravigelse bør være tidsbegrænset, så det er muligt at foretage en vurdering af, om den særlige foranstaltning er hensigtsmæssig og effektiv. (9) For at sikre den nødvendige opfølgning inden for rammerne af denne fravigelse og navnlig dens virkning på situationen for så vidt angår momsrefusion til de skattepligtige personer, der er omfattet af fravigelsen, bør Italien forpligtes til senest 15 måneder efter fravigelsesforanstaltningens ikrafttrædelse at fremlægge en rapport for Kommissionen med en undersøgelse af konsekvenserne for så vidt angår momsrefusion til de skattepligtige personer, og navnlig af den gennemsnitlige tid det tager, samt af foranstaltningernes effektivitet med hensyn til at nedbringe omfanget af momssvig i de berørte sektorer. Italien bør videreføre sine reformer med henblik på at sikre en velfungerende og hurtig momsrefusionsprocedure. (10) Fravigelsesforanstaltningen står i rimeligt forhold til de tilstræbte mål, eftersom den er tidsbegrænset og begrænset til sektorer, der udgør et betragteligt problem hvad angår DA 8 DA
momsunddragelse. Desuden er der ingen risiko for, at anvendelsen af foranstaltningen giver anledning til momssvig i andre sektorer eller medlemsstater. (11) Foranstaltningen ændrer ikke de samlede indtægter fra moms, der opkræves i det endelige forbrugsled, og den har ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter fra moms. (12) Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 bør ophæves VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 Uanset artikel 206 i direktiv 2006/112/EF kan Italien fastsætte, at den moms, der skal betales af leveringer af varer og tjenesteydelser til følgende enheder, skal indbetales af modtageren på en særskilt og lukket bankkonto tilhørende skattemyndighederne: offentlige myndigheder selskaber, der kontrolleres af offentlige myndigheder som omhandlet i artikel 2359 i den italienske civillov (Codice Civile) den liste af børsnoterede selskaber, som Italien offentliggør i det italienske statstidende (Gazzetta Ufficiale) efter ikrafttrædelsen af denne afgørelse, som om nødvendigt ændres årligt. Artikel 2 Uanset artikel 226 i direktiv 2006/112/EF kan Italien kræve, at fakturaer, der udstedes i forbindelse med levering af varer og tjenesteydelser til de enheder, der er nævnt i artikel 1, forsynes med en særlig bemærkning om, at momsen skal indbetales på skattemyndighedernes særskilte, lukkede bankkonto. Artikel 3 Italien giver Kommissionen meddelelse om de nationale foranstaltninger, jf. artikel 1 og 2. Senest 15 måneder efter at foranstaltningerne i artikel 1 og 2 er trådt i kraft i Italien, indsender Italien en rapport til Kommissionen om den generelle situation for så vidt angår refusion af moms til momspligtige personer, der berøres af disse foranstaltninger, og navnlig om den gennemsnitlige varighed af refusionsproceduren, samt om foranstaltningens effektivitet med hensyn til at bekæmpe momsunddragelse i de berørte sektorer. Artikel 4 Gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/1401 ophæves med virkning fra den 1. maj 2017. Artikel 5 Denne afgørelse anvendes fra den 1. maj 2017 til den 30. april 2020. DA 9 DA
Artikel 6 Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik. Udfærdiget i Bruxelles, den. På Rådets vegne Formand DA 10 DA