Beholdere til affaldsopsamling

Beholdere til affaldsopsamling Godkendte plastbeholdere til kemikalieaffald Af hensyn til sikkerheden, når affaldet køres fra IMB, må der kun afleveres affald i de godkendte plastbeholdere. Husk: mærkningen skal være korrekt. Kemikalieaffald opbevares i kemikalieaffaldsrum i WP 19 (kælderrum) og kemikalieaffaldsrum 0.40 i WP 25 (kælderrum). Oversigt over ikke blandbare stoffer BLAND IKKE Acetone (CH 3 COCH 3 ) (propanon) Acetylchlorid ( CH 3 COCl ) (ethanoylchlorid) Acetylen (CH=CH) Alkaliethanolater og -ethoxider Alkalimetaller (Li, Na, K) Alkalimethanolater og -methoxider Aluminium (A1) Aluminiumalkyler Ammoniak (NH 3 ) Ammoniumnitrat (NH 4 NO 3 ) Anilin (C 6 H 5 NH 2 ) Benzolchlorid (C 6 H 5 COCl) Blåsyre (HCN) (Hydrogencyanid) Borforbindelser Bortrihalider MED Koncentreret svovlsyre, salpetersyre eller blandinger heraf eller alkoholer Halogener, kopper, sølv, kviksølv vand, carbondioxid, carbontetrachlorid eller andre chlorerede kulbrinter Saltsyre, varm konc. svovlsyre, perchlorsyre, stærke baser, vand, carbondioxid, carbontetrachlorid og andre chlorerede kulbrinter Kviksølv, halogener, hypochlorit og flussyre Syrer, metalpulver, brændbare væsker, chlorater, nitrater, nitriter, svovl, pulveriserede organiske materialer Salpetersyre, hydrogenperoxid Salpetersyre, baser Alkoholer, vand

Brom (Br 2 ) Calcium (Ca) Calciumoxid (CaO) (brændt kalk) Carbon, aktiv (C) (aktiv kul) Carbonyler Chlor (Cl 2 ) Chlorsulfonsyre (ClSO 2 OH) Chlorater (ClO - 3 ) Chlordioxid (ClO 2 ) Chromsyre og chromtrioxid (CrO 3 ) Cyanider Cyanogen (N=C-C=N) og cyanogenhalider Diboran (B2H6) Disvovldichlorid (S2Cl2) (svovlchlorid) Eddikesyre (CH 3 COOH) Flour (F 2 ) Grignard reagenser Hydrazin (H 2 NNH 2 ) Hydrider Hydrogefluorid (HF) (flussyre) Hydrogenperoxid (H 2 O 2 ) (brintoverilte) Iod (I 2 ) Isocyanat Kaliumpermanganat (KMnO 4 ) Kobber (Cu) Kulbrinter Kviksølv (Hg) samt kviksølvsalte Magnesium (Mg) Magneisiumalkyler Methyltrichlorsilan (CH 3 SiCl 3 ) Natriumnitrit (NaNO 2 ) Natriumperoxid (Na 2 O 2 ) Ammoniak, acetylen, alkaner, alkener, alkyner, benzen, hydrogen, natriumcarbid, vegetabilsk terpentin, findelt metaller Carbondioxid, carbontetrachlorid og andre chlorerede kulbrinter, vand Calciumhypochlorit Ammoniak, acetylen, alkaner, alkener, alkyner, benzen, hydrogen, natriumcarbid, vegetabilsk terpentin, findelte metaller, vand Metaller, vand Ammoniumsalte, syrer, findelt metal, svovl, kulstof, findelt organisk materiale Ammoniak, methan, phoshin, hydrogensulfid Eddikesyre, naphtalen, camphor, glycerol, vegetabilsk terpentin, alkohol, andre brændbare væsker Syrer Chromsyre, salpetersyre, forbindelser indeholdende hydroxylgrupper, ethylenglycol, oxiderende stoffer såsom perchlorsyre, peroxider og permanganater Noget som helst Oxiderende stoffer såsom hydrogenperoxid og salpetersyre, oxiderende forbindelser Noget som helst Findelt jern, kobber, chrom, bly, sølv, mangan samt salte af disse metaller, brændbare væsker, anilin, nitromethan Ammoniak, acetylen, alkaner, alkener, alkyner, hydrogen, metalpulver Glycerol, ethylenglycol, benzaldehyd, svovlsyre Acetylen, hydrogenperoxid Halogener, chromtrioxid, peroxider Acetylen, hydrogen, ammoniak Carbondioxid, carbontetrachlorid, andre chlorerede kulbrinter, vand Ammoniumnitrat og andre ammoniumsalte, syrer Oxiderbare materialer som f.eks. methanol,

Natriumazid (NaN 3 ) Nitroparaffiner Oxalsyre ((COOH) 2 ) Oxygen (O 2 ) Perchlorsyre (HClO 4 ) Peroxider, organiske Phosphor, gult Phosphor, hvidt Phosphornitrider Phosphoroxyhalider Phosphorpentaoxid (P 2 O 5 ) (Phosphorsyreanhydrid) Phosphortrihalider og -pentahalider Propionylchlorid (CH 3 CH 2 COCl) Salpetersyre (HNO 3 ) Siliciumtetrachlorid (SiCl 4 ) (tetrachlorsilan) Sulfurylchlorid (SO 2 Cl 2 ) (sulfonylchlorid) Svovl (S) Svovldichlorid (SCl 2 ) Svovlsyre (H 2 SO 4 ) eller oleum Svovltetrachlorid (SCl 4 ) Sølv (Ag) og sølvsalte Trionylchlorid (SOCl 2 ) Titantetrachlorid (TiCl 4 ) Zink (Zn) Zinkalkyler Tosylisocyanater (CH 3 C 6 H 4 SO 2 -isocyanater>) methanol, ethanol, iseddike, eddikesyreanhydrid, benzaldehyd,svovlkulstof, glycerol, ethylenglycol, ethylacetat, methylacetat, furfural Uorganiske barer, aminer Sølv, kviksølv Olier, fedt, hydrogen, brændbare væsker, faste stoffer eller gasser Eiddekesreanhydrid, alkoholer, papir, uld, andet organisk materiale Syrer (mineralske og organiske) Luft, halogener, ætsende baser, reducerende stoffer Luft, ilt, ætsende baser, reducerende stoffer, alkoholer Eddikesyre, acetone, alkoholer, anilin, blåsyre, chromtrioxid, hydrogensulfid, brændbare organiske stofer, kobber, zink, nitrerbare forbindelser, alkoholer, baser Chlorater, perchlorater, alkoholer Chlorater, perchlorater, permanganater, vand Acetylen, hydrogen, oxalsyre, vinsyre, ammoniak, andre ammoniumforbindelser Sortering Kommunekemi s hjemmeside er særdeles god og der findes de nyeste oplysninger. www.kommunekemi.dk Derfor skal der her kun gøres opmærksom på at: I Kommunekemi s sorteringsnøgle er stofferne samlet i deres respektive affaldsgrupper med henblik på bortskaffelsesmetoden samt pris og IKKE fordi de ligner hinanden. Derfor er der ingen garanti for at stoffer indenfor samme affaldsgruppe kan blandes sammen. Vær i den forbindelse specielt opmærksom på Gruppe O, hvor organiske peroxider ikke må blandes med oxiderende stoffer, samt Gruppe X, hvor cyanidholdigt affald skal holdes adskilt fra syrer.

Mærkning af kemikalieaffald Al kemikalieaffald skal mærkes omhyggeligt med en Vejledning: I henhold til Kommunekemi s sorteringsnøgle afkrydses affaldsgruppe Affaldets bestanddele noteres Skriv instituttets navn Skriv dit navn samt den afdeling du tilhører Check ph, og sæt kryds ved basisk, surt eller neutralt Hvis affaldet indeholder mindst 0,1 % af et kræftfremkaldende stof skal affaldsbeholderen forsynes med denne etiket: Affald skal opbevares efter de samme regler, som gælder for kemikalier, indtil de sendes væk. Laboranterne kender selvfølgelig de specifikke affaldsformuleringer, der hører til de gængse affaldstyper, de har i deres laboratorier. Oplysning om kemikalier Før arbejdet med stoffer og materialer påbegyndes, skal der indhentes oplysninger om stoffets farlighed og om, hvordan det håndteres. Der findes flere muligheder, når man skal lave en sådan risikovurdering af et stof. Arbejdspladsbrugsanvisning er en leverandørbrugsanvisning kombineret med lokale oplysninger, se KIROS.

Leverandørbrugsanvisninger/datablade - skal ifølge dansk lovgivning følge med ved levering af stoffer og materialer. Det er leverandørens pligt at sørge for, at brugsanvisningen er skrevet på et letforståeligt dansk, og at den indeholder de 16 punkter, som lovgivningen kræver. Her er alle oplysninger, som er nødvendige for at håndterer stoffet, så det udgør mindst mulig risiko for brugere og miljø. Man kan bede leverandøren om en opdateret brugsanvisning optil et år efter indkøb. Leverandørbrugsanvisninger/datablade Når du modtager et nyt stof, og dermed en ny leverandørbrugsanvisning, er det din pligt at sætte en kopi i mappen. Her kan andre brugere af samme kemikalie hente oplysninger om det. Fra 1. januar 2009 kan vi modtage sikkerhedsdatablade udformet efter GHS-reglerne (Globaly Harmonized Classification and Labeling of Chemicals). KIROS - er et system for registrering af risiko- og sikkerhedsparametre for kemikalier (arbejdspladsbrugsanvisninger), som er udviklet af Kemisk Institut på Århus Universitet, ved lektor Karl Erik Holst. Vi har tilsluttet os i 2003. Arbejdsmiljøloven pålægger ledelsen pligt til at udarbejde arbejdspladsbrugeranvisninger. Databasen er redskabet, der skal opfylde dette krav. Brugsanvisningerne skal indeholde de 16 lovbefalede faktorer, der groft beskrevet skal give oplysning om de helbredsmæssige påvirkninger stoffet har og hvilke sikkerhedsregler, der gælder (klassificering, mærkning, affaldsbehandling, værnemidler osv.). Der er nu mulighed for at udskrive fareetiketter. Da registrering af alle de stoffer og opløsninger vi bruger er et meget omfattende arbejde, som langt fra er færdigt, har leverandøren Sigma Aldrich stillet deres database (engelsk og dansk) til rådighed. Kiros søger automatisk over på Sigma Aldrich s base, når den ikke finder noget i egen base. Kiros ligger på nettet på www.kiros.dk. Du kan få brugernavn og password hos laboranterne og din arbejdsmiljørepræsentant. Kemikaliekataloger. Almindelige oplysninger omkring stoffers fysiske og kemiske egenskaber kan ofte findes i leverandørens katalog.

Afvejning Det er under afvejning, man er tættest på stoffer og materialer, som evt. er giftige eller sundhedsskadelige. Derfor er det meget vigtigt at arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt, når man sidder ved vægten. Disse faktorer skal vurderes: kemikaliets kemiske egenskaber klassificering -, fysiske egenskaber (kan det støve, er det hygroskopisk, er det statisk elektrisk, fordamper det osv.), hvilke remedier passer til netop dette stof? Spild skal fjernes omgående, og der må under ingen omstændigheder efterlades kemikalier på eller omkring vægten. Både kommende brugere og vægten holder længere, hvis ovenstående overholdes. Skeer må ikke efterlades i kemikaliebeholdere, og det er forbudt at hælde kemikalier tilbage. Stoffer og materialer, som er giftige, reproduktionstoksiske, mutagene, kræftfremkaldende, som fordamper let eller på anden måde er skadelige, skal afvejes under sug. Når der bruges handsker ved afvejninger, kan de med fordel anvendes til at pakke eventuelt affald ind i. Tag det affald du har i venstre hånd, tag fat i handsken ved håndleddet og træk handsken ud over affaldet. Gentag proceduren for højre handske. Så er affaldet pakket ind. Rengøringspersonalet skal nemlig også beskyttes mod påvirkning af kemikaliestøv, giftige stoffer og dampe. Isotoparbejde For isotoparbejde gælder der helt specielle regler, love og tilsyn. Derfor er der udpeget en isotopansvarlig, som varetager oplæring af både studerende og ansatte, som skal i gang med at arbejde med isotoper. De isotopansvarlige er: Anatomi og Neurobiologi: Jan Bert Gramsbergen Immunologi og Mikrobiologi: Karsten Skjødt Fysiologi og Farmakologi: Boye L. Jensen og Bodil Kristensen Holmskovgruppen: Grith Lykke Sørensen KMEB: Basem Abdallah

Det er forbudt at begynde isotoparbejde, før man har kontaktet en af ovennævnte. Isotop-arbejde må kun foregå i godkendte områder og må ikke påbegyndes før instruktion. Der skal føres nøje regnskab med indkøb og forbruget af isotoper i rapportmappen. Der skal føres nøje regnskab med mængder af affald og isotopindhold. Der skal udføres rengøringstest hver dag, efter endt arbejde med isotoper. Klassificering Emballager, som indeholder kemiske stoffer, skal være forsynet med en fareetikette på dansk. Stoffets farlige egenskaber og nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, skal være beskrevet vha. R- og S-sætninger, som gælder når en klassificering er foretaget ud fra bekendtgørelser og beregninger. Emballagen skal også være mærket med faresymboletikette i overensstemmelse hermed. Nedenfor viste skema angiver undtagelser. Grænser for Klassificering. Kun farlige produkter med et indhold af stoffer over eller lig med de koncentrationer, der er anført i nedenstående skema, skal klassificeres. Stoffets fareklasse Koncentration Meget giftig 0,10% Giftig 0,10% Sundhedsskadelig 1% Ætsende 1% Lokalirriterende 1% Grænser for navn på etikette. Kun farlige produkter med et indhold af stoffer over eller lig med de nedenfor nævnte koncentrationer, skal have navn på etiketten. Stoffets fareklasse Med risiko sætningerne Koncentration Meget giftig Tx R26, R27 og R28 0,10% Meget giftig Tx R39 0,10% Giftig T R23, R24, R25 3% Giftig T R39, R48 1% Giftig T R45(carc1), R49(carc2) 0,10% Giftig T R46 ( mut1,mut 2) 0,10% Giftig T R60, R61 (repr1,repr2) 0,50% Sundhedsskadelig Xn R20, R21, R22 25% Sundhedsskadelig Xn R40 (Carc3)(Mut3), R48 10% Sundhedsskadelig Xn R62, R63 (Repr3) 5% Sensibiliserende R42, R43 1% Ætsende C R35 1% Ætsende C R34 5% Lokaliriterende Xi R36, R37, R38 20%, forlanges ikke - men anbefales Lokaliriterende Xi R41 5%, forlanges ikke - men anbefales

R- og S-sætninger. Risikosætninger (R-sætninger) oplyser om den sundheds- og miljømæssige fare forbundet med stoffet. Sikkerhedssætninger (S-sætninger) beskriver de nødvendige tiltag, som vil forebygge og afhjælpe uheld som følge af anvendelsen af stoffet. De nyeste opdateringer af R-sætninger og S- sætninger findes i Lab-safe. http://www.labsafe.com/lab-tests/ R-sætninger er knyttet til de enkelte faresymboler efter et helt fast mønster, mens S-sætninger tildeles efter mere løse kriterier. Når du har lavet fortyndinger eller opløsninger ud fra klassificerede stoffer, gælder den oprindelige klassificering ikke nødvendigvis længere. Derfor skal der laves en ny klassificering ved hjælp af en beregning, hvis oplysningerne ikke findes i KIROS. Klassificeringsberegning kan gøres ud fra et Altox klassificeringsskema, eller ud fra beregningsmetoder oplyst i Laboratorie-sikkerhed, som kan fås hos arbejdsmiljørepræsentanten. Da der hele tiden sker ændringer af bekendtgørelserne (lovene), er det vigtigt altid at bruge de nyeste anvisninger og links. Du kan også gå ind på www.lab-link.dk Kræftfremkaldende stoffer For arbejde med kræftfremkaldende stoffer gælder Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer. Bilag 1 er en liste over disse stoffer. For stoffer, som er optaget på listen, gælder de almindelige regler, med mindre der er angivet 27 eller 29-32, som er underlagt særlige bestemmelser og/eller uddybende bemærkninger. Procentindholdet, som opgives i listen, fastsætter det procentindhold, et materiale skal indeholde, for at det omfattes af bekendtgørelsen. Sikkerhedsforanstaltningerne for arbejdet med de farlige stoffer skal dog stadig overholdes. Almindelige bestemmelser er: 1. Substitution skal foretages, hvis det er muligt. 2. Det skal fremgå af brugsanvisningen, at stoffet er på listen for kræftfremkaldende stoffer. 3. Arbejdsmetoden skal tilrettelægges, så påvirkning undgås mest muligt. 4. Recirkulation af udsuget luft må ikke finde sted. 5. Tekniske anlæg skal forsynes med alarm. Unormale driftsforhold skal meddeles. 6. Affald skal mærkes med nedenfor viste gule etikette. 7. Egnede personlige værnemidler skal anvendes. Disse må ikke bæres under spisepauser. Bortskaffelse af forurenede værnemidler skal ske i lukkede beholdere (i plastposer som risikoaffald). Kitler, som anvendes under arbejde med disse stoffer, skal holdes adskilt fra andre kitler. Det skal vurderes om de udgør en risiko, før de sendes til vask. Forurenede kitler skal vurderes som værende affald. 8. Der må ikke ryges, drikkes eller spises i lokaler, hvor der arbejdes med stofferne. 9. Der skal foretages en samlet vurdering af risikoen på arbejdspladsen. Stoffer, med 29-32 anført under særlige bestemmelser, må ikke anvendes før godkendelse af arbejdstilsynet. Stoffer med 27 må ikke anvendes. Hvis man skal søge om brugstilladelse, har arbejdsmiljørepræsentanten kopier af de forskellige skemaer, der skal udfyldes.

Arbejdsmiljøgruppen skal altid inddrages, når der søges brugstilladelse. Brugstilladelserne er personlige, de kan være tidsbegrænsede, og de kan kræve registrering i en brugerdatabase. Hvis brugeren skønner, at der er risiko, skal det vurderes på arbejdsmedicinsk klinik. Liste over kræftfremkaldende stoffer kan findes på web-siden: www.arbejdsmiljoviden.dk Kræftrisikoetiket Opbevaring Giftige stoffer skal opbevares i aflåste skabe. Kun ansatte har nøgle til skabene. Sundhedsskadelige stoffer opbevares i skabe med eller uden ventilation, afhængig af fysiske egenskaber og brandregler. De forskellige typer af stoffer og kemikalier er grupperet: Anatomi og Neurobiologi: Giftige stoffer opbevares i aflåste skabe. Findes i rum 0.60 (stuetemperatur) enten i skab med farvestoffer A-Å (grønne skab) eller som giftige stoffer generelt A-Å (særlig nøgle). Eller findes i kølerum i lille skab til højre for indgangsdøren (særlig nøgle). Faste stoffer A-Å findes i rum 0.60 Flydende stoffer A-Å findes i rum 0.60 Ethanol findes i rum 0.51 (særlig nøgle) Immunologi og Mikrobiologi: Giftige stoffer opbevares i aflåste skabe med sug. Det gælder både organiske og uorganiske stoffer: - findes i vejerummet1.39 - findes i mellemgang1.26 Faste og flydende sundhedsskadelige stoffer opbevares i skabe med udsug: - findes i vejerum 1.39 - findes i mellemgang 1.26 Faste og flydende ugiftige stoffer opbevares i skabe og på hylder i laboratorierne. Fysiologi og Farmakologi: Giftige stoffer opbevares i aflåste skabe. Skabene forefindes rundt på afdelingen svarende til de enkelte forskningsgrupper. Skabene er tilkoblet sug. Kemikalier/stoffer, som kræver køling, står i kølerum/køleskabe i eksikatorer. Kemikalier/stoffer, som kræver frys, opbevares i lukkede beholdere i frysere. Faste kemikalier/stoffer opbevares i alfabetisk orden (A-Å) ved de enkelte forskningsgrupper i skabe eller i dertil indrettede rum (rum 3.44)

Flydende kemikalier/stoffer, herunder ethanol opbevares ved de enkelte forskningsgrupper i skabe eller i dertil indrettede rum (rum 3.44). For WP 25 henvises til de enkelte grupper og KIROS for yderligere information. NB: Nogle kemikalier og opløsninger kan med tiden omdannes, så de bliver meget eksplosive. Beredskabsstyrelsens hjemmeside giver gode råd og oplysninger herom. Biologisk affald Organisk affald sorteres i: 1. Biologisk affald Biologisk affald som vævsstykker, blod, urin og lignende samles i gule systembokse i kølerum. 2. Isotopbehandlet affald Denne type affald sendes til forbrænding. Se også Isotop-affald. Affaldet anbringes i gule systembokse med indlagt seddel og afdelingsmærkat udenpå. 3. Kemikaliebehandlet affald Denne type affald sendes til forbrænding. Se også Mærke beholderen efter gældende mærkningsregler. Affaldet anbringes i gule systembokse med indlagt seddel og afdelingsmærkat udenpå. 4. Ubehandlet affald Handsker, servietter o.l. bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald. Affaldet anbringes i skraldespande/sorte affaldssække med afdelingsmærkat udenpå. Anbringes i affaldsrummet. Blod, urin og lignende i mængder, der kan flyde, bortskaffes i gule systembokse. 5. Genteknologisk affald Denne type affald sendes til forbrænding efter autoklavering. Affaldet anbringes i metalspand med afdelingsmærkat udenpå. Bemærk at beholdere kun må veje 15 kg/stk. Gule systemkasser kan bestilles på Centrallager (se under plastikkasser). Gule systemkasser afhentes af ISS fra affaldsrummet i WP21. Gule systemkasser afhentes af Kommune Kemi fra affaldsrum 0.40 i WP25, kælderen. Organisk affald Væv/døde dyr bringes straks til Biomedicinsk Laboratorium (til fryser med døde dyr i kælderen). Øvrigt organisk affald sorteres i: 6. Isotopbehandlet affald Denne type affald sendes til forbrænding. Se også: Isotopaffald. Affaldet anbringes i gule systembokse med indlagt seddel og afdelingsmærkat udenpå. 7. Kemikaliebehandlet affald

Denne type affald sendes til forbrænding. Se også: Mærke beholderen efter gældende mærkningsregler. Affaldet anbringes i gule systembokse med indlagt seddel og afdelingsmærkat udenpå. 8. Ubehandlet affald Denne type bortskaffes med almindeligt husholdningsaffald. Affaldet anbringes i skraldespande/sorte affaldssække med afdelingsmærkat udenpå. Anbringes i affaldsrummet ved elevator i WP21 og i det mindre affaldsrum i WP25. 9. Genteknologisk affald Denne type affald sendes til forbrænding efter autoklavering. Affaldet anbringes i gule systemkasser med afdelingsmærkat udenpå. Bemærk at beholdere kun må veje 15 kg/stk. Gule systemkasser kan bestilles på Centrallager (se under plastikkasser). Gule systemkasser afhentes af Sygehuspartner i affaldsrummet ved siden af elevatoren. Gule systemkasser afhentes af Kommune Kemi fra affaldsrum 0.40 i WP25, kælderen. Isotopaffald Radioaktivt affald opdeles i tre grupper 1. Fast affald, der kan klassificeres som inaktivt 2. Affald der kan bortskaffes direkte via forbrænding eller afløb 3. Affald der kræver behandling ------------------------------------------------------------------------ 1. Fast affald, der kan klassificeres som inaktivt Affaldet kaldes inaktivt, hvis der er lav risiko for, at det kan være forurenet. Eksempelvis tom emballage, handsker og papir. Affald af denne art smides i papirkurven. 2. Affald der kan bortskaffes direkte via forbrænding eller afløb Hvis aktiviteten er større end de nedenfor opstillede kriterier tillader, sættes affaldet til henfald. Radioaktivt affald, som stilles til henfald, skal mærkes med oplysninger om dato, aktuel aktivitet, isotopens navn samt brugerens navn. Fast affald til forbrænding Radionukleidgruppe 2: Max. 5 MBq/sæk Radionukleidgruppe 3: Max. 50 MBq/sæk Radionukleidgruppe 4: Max. 500 MBq/sæk Affaldet anbringes i affaldsbeholder mærket Isotopaffald. Flydende affald i afløb Radionukleidgruppe 2: Max. 5 MBq/md. ( 300.000.000 dpm/md) Radionukleidgruppe 3: Max. 50 MBq/md. (3.000.000.000 dpm/md) Radionukleidgruppe 4: Max. 500 MBq/md. (30.000.000.000 dpm/md) Det er tilladt at fortynde prøverne ned til 6000 dpm/ml. Skyl grundigt efter med rindende vand.

3. Affald der kræver behandling På IMB indkøbes ikke så stærke kilder, at det nogensinde vil komme på tale at bruge denne affaldskategori. ------------------------------------------------------------------------ Spørgsmål om Isotopaffald rettes til de isotopansvarlige på de respektive afdelinger. Vær i øvrigt opmærksom på at isotoparbejde aldrig må påbegyndes uden instruktion fra en nedenstående: Anatomi & Neurobiologi: Jan Bert Gramsbergen Immunologi & Mikrobiologi: Karsten Skjødt Fysiologi & Farmakologi: Boye L. Jensen og Bodil Kristensen Holmskovgruppen: Grith Lykke Sørensen KMEB: Basem Abdallah Se i øvrigt [regler for isotoparbejde].